SkatteMail 2021, uge 38

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Cecilie Hother om online-iværksættere og instagram - Dansk Revision om online-beskatning.
Vurderingsstyrelsens begrundelser i sager om omvurdering pr. vurderingsterminen den 1. oktober 2019
Kontrol ved til- og fraflytning
Væsentlig myndighedsfejl førte til ændret afgørelse

Udkast til styresignal
Korttidsudlejning af to-familieshus - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal

Afgørelser
Fri bil - Opgørelse af beskatningsgrundlag - 3 års reglen
Kautionsforpligtelse - Medtages på fradragskonto
Beskatning af indkomst fra udlandet - Lempelse
Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 - Ejendomsberigtigelse som følge af naturlig tilvækst
Genoptagelse - Hjemmel - Manglende ansættelser
Klage over årsomvurdering pr. 1. oktober 2016 - Kystnedbrydning

Domme
Ej grundlag for tilsidesættelse af skøn over grundværdi og omberegnede ejendomsværdier for 2001 og 2002

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Cecilie Hother om online-iværksættere og instagram - Dansk Revision om online-beskatning.

En del iværksættere og virksomheder bruger udelukkende sociale medier som blikfang, brand og markedsføringsplatform. Denne gang kigger vi lidt på vareprøver idet SKAT netop har afgivet bindende svar om en influencers brug af vareprøver samt om du skal beskattes af vareprøvegevinster.


Folketingets Ombudsmand

Vurderingsstyrelsens begrundelser i sager om omvurdering pr. vurderingsterminen den 1. oktober 2019

I en generel egen drift-undersøgelse gennemgik ombudsmanden 30 sager om Vurderingsstyrelsens begrundelse i sager om omvurdering af ejendom­me, som styrelsen havde foretaget pr. vurderingsterminen 1. oktober 2019 i vurderingssystemet KMD-VUR.


TVC Advokatfirma

Kontrol ved til- og fraflytning

Af Skatteministeriets seneste pressemeddelelse kan det konstateres, at der hos skattemyndighederne fortsat er fokus på værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter hos borgere, der flytter ind eller ud af landet.


TVC Advokatfirma

Væsentlig myndighedsfejl førte til ændret afgørelse

Landsskatteretten har ændret en afgørelse med henvisning til utilstrækkelig partshøring.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Korttidsudlejning af to-familieshus - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal

21-0734464

Skattestyrelsen ændrer praksis på baggrund af SKM2021.307LSR. Praksisændringen består i, at den lejlighed som ejeren ikke bebor i et tofamilieshus, men som omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, fordi ejeren har rådighed over lejligheden, kan anvende ligningslovens § 15 P (fra indkomståret 2021 ligningslovens § 15 Q) til at opgøre udlejningsresultatet. Det er et krav, at det betales ejendomsværdiskat af lejligheden.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fri bil - Opgørelse af beskatningsgrundlag - 3 års reglen

SKM2021.488.LSR

Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2018 og 2019 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende fortolkningen 3 år/36 måneder ved beskatning af fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen den 9. oktober 2015 til en værdi på 2.000.000 kr. Klokkeslættet for indregistreringen var ukendt. Bilen blev den 9. oktober 2018 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte beskatningsgrundlaget til 75% af bilens nyvognspris med henvisning til, at bilen var præcis 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at en bil altid vil være over 3 år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmæssige difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kautionsforpligtelse - Medtages på fradragskonto

SKM2021.487.LSR

Landsskatteretten fandt, at en påtaget yderligere hæftelse havde karakter af en selvskyldnerkaution, uanset at kommanditisten ikke havde kautioneret for et bestemt lån.

Idet regres var fraskrevet, kunne selvskyldnerkautionen medregnes på kommanditistens fradragskonto i det omfang, der var aktuel gæld, som der blev kautioneret for, og som ikke var dækket af andre kautioner.

Den selvskyldnerkaution, der kunne tillægges fradragskontoen, skulle opgøres med udgangspunkt i klagerens ejerandel af kommanditselskabets gæld.

Herudover fandt Landsskatteretten, at en selvskyldnerkaution for et banklån ikke kunne medregnes på kommanditistens fradragskonto, fordi betingelsen om fraskrivelse af regres ikke var opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Beskatning af indkomst fra udlandet - Lempelse

SKM2021.486.LSR

Landsskatteretten fandt, det var berettiget, at Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært havde genoptaget klagerens skatteansættelser for 2015 og 2016 og forhøjet indkomsten med lønindtægter fra udlandet. I klagen til Landsskatteretten gjorde klageren gældende, at han var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. SKAT havde ikke behandlet dette spørgsmål, men Landsskatteretten fandt, at retten i den foreliggende situation kunne foretage en afledt ændring vedrørende lempelse, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om lempelse, og da der under klagesagen var indsendt væsentlige nye oplysninger herom, hjemviste Landsskatteretten spørgsmålet om lempelse til behandling i Skattestyrelsen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 - Ejendomsberigtigelse som følge af naturlig tilvækst

SKM2021.485.LSR

Ejendommens areal var blevet ændret som følge af naturlig tilvækst fra søterritoriet. Vurderingsstyrelsen foretog årsomvurdering med henvisning til, at der var sket arealoverførsel.Ejeren klagede over afgørelsen, bl.a. med henvisning til en servitut om offentlig adgang, der var pålagt arealet i forbindelse med ændringen af matriklen.Landsskatteretten fandt, at der var tale om en ejendomsberigtigelse og ikke en arealoverførsel i vurderingslovens forstand. Landsskatteretten lagde herved vægt på udstykningslovens §§ 7 og 9, der skelner mellem arealoverførsel som en tilsigtet handling og ejendomsberigtigelse bl.a. som følge af naturlig tilvækst. Landsskatteretten lagde yderligere vægt på, at det fremgik af servitutten, at der var tale om en ejendomsberigtigelse. Landsskatteretten annullerede herefter den påklagede afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Genoptagelse - Hjemmel - Manglende ansættelser

SKM2021.483.LSR

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendommen var ved vurderingerne fejlagtigt ikke blevet ansat med en ejerboligfordeling, jf. daværende vurderingslovs § 33, stk. 6. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen manglede fastsættelse af ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau. Klagerne havde på grund af den manglende fastsættelse af ejerboligværdi ikke betalt ejendomsværdiskat for 2017 og 2018. Den skattemæssige virkning for ændringen i vurderingerne blev tillagt virkning fra tidspunktet for de foretagne vurderinger, selvom ændringen var til ugunst for klagerne. Landsskatteretten lagde vægt på, at ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af vurderingen manglede, da de var bekendt med ejendomstypen for deres ejendom og af årsopgørelserne kunne udlede, at der ved manglende betaling af ejendomsværdiskat var en fejl i ejendomsvurderingerne jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over årsomvurdering pr. 1. oktober 2016 - Kystnedbrydning

SKM2021.480.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en årsomvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2016. Ejendommen havde været ramt af kystnedbrydning, i hvilken forbindelse 45.688 m2 af ejendommen var bortskyllet. På baggrund heraf foretog SKAT årsomvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2016 under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage årsomvurderingen. Der var ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet den arealændring, der var sket som følge af kystnedbrydningen, ikke var tinglyst på ejendommen. Der var heller ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, idet der ikke var sket arealoverførsel. Dette kræver en ejendomsforandring, der skyldes tilsigtede handlinger, hvilket bortskylningen af en del af arealet af ejendommen ikke var. Bortskylningen af en del af arealet af ejendommen måtte i stedet henføres under ejendomsberigtigelse, jf. udstykningslovens § 9. Endelig var der ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, idet det areal, der var bortskyllet fra ejendommens kystlinje, i forvejen ikke kunne bebygges. Der var således ikke tale om, at der var foretaget ændringer på ejendommen i et sådant omfang, at ejendommen kunne anses for at have ændret anvendelse. Ejendommen kunne dermed fortsat anvendes til sommerhusbebyggelse. Da betingelserne for at foretage en årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-11, ikke var opfyldt, annullerede Landsskatteretten den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2016.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ej grundlag for tilsidesættelse af skøn over grundværdi og omberegnede ejendomsværdier for 2001 og 2002

SKM2021.484.BR

Sagen angik, om vurderingsmyndighedens skøn pr. 1. oktober 2016 over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 for sagsøgerens sommerhus beliggende på Y1-adresse kunne tilsidesættes. Spørgsmålet var derfor, om skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Sagen angik også, om betingelserne for at tillade, at et nyt spørgsmål om prøvelse af ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 kunne inddrages under retssagen.

I første række afviste retten sagsøgerens påstand om ejendomsværdien pr. 1. oktober 2016. Retten fandt, at det ikke kunne anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke var inddraget, før sagsøgeren nedlagde sin påstand om ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 i replikken. Dernæst fandt retten, at nægtelse af at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen ikke ville medføre et uforholdsmæssigt tab for sagsøgeren, da det er de omberegnede ejendomsværdier, der danner grundlag for ejendomsværdiskatten efter den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 a.

I anden række fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 pr. 1. oktober 2016.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0990430
Forhøjelse af resultat
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed med baggrund i ikke dokumenterede udgifter og nægtet fradrag for udgifter der ikke vedrører virksomheden. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 16/0677292
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og opgjort fradrag for ejendomsskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 20/0071206
Ligningslovens § 9A
Klagen vedrører bindende svar om fradrag i henhold til ligningslovens § 9A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-08-2021

Journalnr: 18/0004859
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 22-07-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

kommissionens delegerede forordning (eu) 2021/1704 af 14. juli 2021 om supplerende regler til europa-parlamentets og rådets forordning (eu) 2019/2152 for så vidt angår præcisering af, hvilke statistiske oplysninger der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne, og om ændring af bilag v og vi hertil

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, LBK nr 1837 af 21/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), LBK nr 1836 af 16/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19
Oprettelsesdato: 24-09-2021
Høringsfrist: 25-10-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 335

Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol med til- og fraflytteres værdiansættelse af aktier

Bilag 336

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 640 om kommentar til henvendelsen af 2/8-21 fra Danske Soloselvstændige om udskydelse af moms og revidering af tilbagebetalingstid på coronalån, fra skatteministeren

Bilag 338

Publikation fra Skattestyrelsen: Indsatsen mod social dumping

Spørgsmål og svar

Spm. 603

På SAU alm. del – spørgsmål 557 svarer ministeren, at ”På nuværende tidspunkt er det forventningen, at langt de fleste boligejere vil have modtaget en ny vurdering inden udgangen af 2023.” Dette må betyde, at man allerede nu forventer, at man ikke når at udsende alle nye vurderinger, inden de nye beskatningsregler træder i kraft. Vil ministeren oplyse, hvor mange boligejere der forventes ikke at have modtaget deres nye vurdering inden udgangen af 2023, og hvornår man forventer at alle har modtaget deres nye vurdering?  Svar  

Spm. 608

Med henvisning til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 403 bedes ministeren oplyse, hvad det årlige provenu i perioden 2007-2020 er fra tinglysning af henholdsvis pant i fast ejendom (diverse former for pantebreve) og for tinglysning af skøde for almindelige private bolighandler, dvs. et-familiehus, ejerlejligheder m.v. i fri handel. Provenuet bedes opgjort for henholdsvis den faste afgift og for den variable afgift. Provenuet ønskes opgjort, så det selvstændigt fremgår, hvor meget der er modregnet i stempelrefusion. Det bedes oplyst, hvor mange transaktioner der vedrører almindelig fri handel af en-familie-boliger specificeret ud på transaktioner ved skøde og transaktioner ved pant. Ministeren bedes samtidig redegøre for fordelingen af de årlige omkostninger i forbindelse med statens behandling af tinglysning i samme periode fordelt på henholdsvis pant i fast ejendom (diverse former for pantebreve) og for tinglysning af skøde, for almindelige private bolighandler, dvs. en-familie boliger i fri handel. Omkostningerne bedes opgjort i såvel kroner og ører, herunder opdelt på lønomkostninger og andre driftsomkostninger, som i antal årsværk.  Svar  

Spm. 610

Hvad kan ministeren oplyse om den samlede tidsplan for de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, herunder om tidsplanen for udviklingen af vurderingerne?  Svar  

Spm. 612

Ministeren bedes give et opdateret skøn over, hvor mange klager der forventes over de nye ejendomsvurderinger, og hvor mange klager systemet er gearet til at håndtere, og om det giver anledning til en justering af kapaciteten?  Svar  

Spm. 613

Ministeren bedes oplyse et opdateret skøn over de samlede udviklingsomkostninger til udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem med tilhørende beskatningssystem, klagehåndtering og tilretning af systemer, som data trækkes fra?  Svar  

Spm. 644

Vil ministeren redegøre for, hvor mange små virksomheder der er kommet i økonomisk klemme, fordi de har lavet mindre fodfejl i forbindelse med ”coronalån”? Der henvises til artiklen ”Simpel fodfejl kan koste danske virksomheder afgørende coronalån: »Det er grotesk, at så lille en fejl kan få så stor en konsekvens«” bragt i Berlingske den 6. august 2021.  Svar  

Spm. 645

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at forslaget hviler på sunde beskatningsprincipper, der for den enkelte person fjerner forvridningen på tværs af aktiver. Deler ministeren denne vurdering?  Svar  

Spm. 646

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at reformforslaget kan være i konflikt med hovedaktionærproblemet, men at det vil kunne håndteres med en højere kapitalskattesats over progressionsgrænsen. Deler ministeren denne vurdering? I bekræftende fald bedes oplyst, med hvilken kapitalskattesats (over progressionsgrænsen) hovedaktionærproblemet vil kunne løses, og hvordan provenuet og fordelingen vil blive ændret, som følge af dette. Endvidere bedes ministeren redegøre for, om der er andre muligheder for at løse hovedaktionærproblemet.  Svar  

Spm. 647

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 har Kraka ikke medregnet dynamiske effekter af forslaget. Ministeren bedes vurdere, hvordan dynamiske effekter vil påvirke provenuet og fordelingen? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorledes arbejdsudbuddet vil blive ændret, hvis de dynamiske effekter medregnes, og det overskydende provenu anvendes til at forøge jobfradraget.  Svar  

Spm. 648

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at der er tale om en meget stor omlægning, og at forslaget skal ses som et langsigtet pejlemærke. Vil ministeren vurdere, hvor hurtigt en sådan omlægning realistisk vil kunne gennemføres?  Svar  

Spm. 649

Vil ministeren redegøre for, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og symmetri (herunder dynamiske effekter) vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af boligbeskatningen?  Svar  

Spm. 658

Skattestyrelsen oplyste i 2019, at man i 2017 og 2018 havde tjekket 2.437 indberetninger under Bolig-jobordningen. Resultatet viste fejl i 1.353 tilfælde svarende til 55 pct., jf. artiklen ”Danskerne har fået 9 mia. kr. i håndværkerfradrag stort set uden kontrol” bragt på finans.dk den 26. september 2021. Vil ministeren oplyse, om der har været kontrol i indberetninger under Bolig-jobordningen i henholdsvis 2019 og 2020, og i givet fald hvor mange kontroller, der blev foretaget, og hvad resultatet var?  Svar  

Spm. 661

Vil ministeren redegøre for, om tab i f.eks. kryptovaluta, der angives i rubrik 58 for en borger på førtidspension, kan føre til skattekrav for indtægt uanset, at der er tale om, at borgeren har tabt penge og altså ikke haft en indtægt? Derudover bedes ministeren redegøre for, om den samme disposition også kan medføre, at der rejses krav om modregning i førtidspensionsydelsen.  Svar  

Spm. 673

Vil ministeren redegøre for skattereglerne for danske søfolk, der sejler for henholdsvis danske skibe under DIS og udenlandske skibe? Ministeren bedes endvidere kommentere rationalet i de forskellige skattebetingelser, afhængig af om danske søfolk sejler for danske skibe under DIS eller udenlandske skibe.  Svar  

Spm. 674

Hvad er ministerens kommentar til, at danske søfolk ansat på udenlandske skibe flytter til udlandet under gunstigere skatteforhold, fordi de ikke har samme skattefordele, som søfolk der sejler på danske skibe under DIS?  Svar  

Spm. 676

Vil ministeren sende en oversigt over de årlige skatteindtægter fra almenvelgørende foreninger de seneste 10 år?  Svar  

Spm. 677

Vil ministeren udarbejde en oversigt over de angivne skattepligtige indtægter for landets almenvelgørende foreninger? Hvis muligt må oversigten gerne vise antallet af foreninger, der ligger i forskellige indkomstgrupper og gerne skelne almenvelgørende foreninger godkendt efter ligningslovens § 8 A fra almenvelgørende stiftelser, fonde, institutioner m.v.  Svar  

Spm. 681

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 578 opdele de i tabel 2 nævnte selskaber, således at det fremgår, hvilken nordisk børs selskaberne er børsnoteret på?  Svar  

Spm. 695

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvilke lande der ikke har tiltrådt aftalen?  Svar  

Spm. 696

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for regeringens holdning til de foreslåede undtagelser i henholdsvis spor 1 og 2 i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?  Svar  

Spm. 697

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvor mange og hvilke danske selskaber der forventes at blive omfattet af omfordeling af beskatningsretten (spor 1) i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, hvis grænsen for den globale omsætning fastsættes til henholdsvis 10 mia. EUR og 20 mia. EUR?  Svar  

Spm. 698

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre uddybende for baggrunden for, at rederier undtages i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?  Svar  

Spm. 705

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, om principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, vil medfører dobbeltregulering ved implementering i dansk ret, herunder i forhold til CFC-reglerne, de defensive foranstaltninger mod landene på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten) m.v.? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorledes dette vil blive håndteret.  Svar  

Spm. 707

Vil ministeren oplyse, hvor meget virksomhedernes afskrivningsgrundlag kan opjusteres, hvis man laver en provenuneutral omlægning af følgende tilskudspuljer ”Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder” til en forøgelse af virksomhedernes afskrivningsgrundlag for investeringer i elektrificering og energieffektivisering?  Svar  

Spm. 711

Vil ministeren opgøre CO2-effekten og provenueffekten (før og efter tilbageløb og adfærd) år for år frem til 2030, hvis der fra 2022 indføres en passagerafgift på flyrejser på 50 kr. for korte distancer (op til 2.000 km), 200 kr. for mellemlange distancer (2.001-3.000 km) og 300 kr. for lange distancer (over 3.000 km) pr. afrejse fra danske lufthavne til nationale og internationale destinationer (undtaget transferpassagerer), og hvor afgiften øges lineært frem mod 2030 til 100 kr., 300 kr. og 450 kr. for henholdsvis korte, mellemlange og lange distancer? Effekten bedes opgjort med udgangspunkt i en fremskrivning af flyaktivitet mod 2030. Hvis dette ikke er muligt, bedes der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige aktivitet i 2015-2019. Provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) og CO2-effekt bedes opgjort separat for både nationale og internationale flyrejser og fordelt på korte, mellemlange og lange distancer.  Svar  

Spm. 712

Ministeren oplyser i sit svar af 14. september på spørgsmålet S 1852, at nogle virksomheder ikke har fået en påmindelse om manglende indberetning, hvis virksomheden ikke har oplyst sin mailadresse. Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder der har fået opsagt deres coronalån uden forudgående rykker og oplyse, hvor mange moms og skattelån der er annulleret som følge af, at virksomheden har fået en foreløbig fastsættelse? I svaret bedes angivet antallet af ophævelser måned for måned i 2020 og 2021. Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at de virksomheder, der ikke har fået en påmindelse, inden de har modtaget en foreløbig fastsættelse, får mulighed for at få genoptaget deres sag og eventuelt få et nyt lån på samme beløb som det, der er blevet annulleret.  Svar  

Spm. 713

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 613, som omhandler de samlede omkostninger til udvikling af et nyt ejendomsbeskatningssystem, kan det så virkelig passe, at ministeren ikke kan oplyse et skøn over, hvad man forventer de samlede omkostninger bliver? Kan det om ikke andet oplyses i fortrolig form til Skatteudvalget?  Svar  

Spm. 714

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 612 oplyser ministeren antallet af forventede klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem.  Svar  

Spm. 715

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 610, hvor ministeren ikke vil oplyse, hvad den samlede tidsplan er for de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme med henvisning til, at IT-tilsynet skal trykteste det, så bedes ministeren oversende de tidsplaner, som Skatteministeriet har og ikke skubbe opgaven over på det uafhængige IT-tilsyn, som ikke er ansvarlig for udvikling af systemet.  Svar  

Spm. 716

I SAU alm. del – spørgsmål 603 bliver ministeren spurgt, hvor mange boliger der ikke når at få deres nye ejendomsvurdering inden de nye beskatningsregler træder i kraft. Ministeren svarer, at de fleste forventes at have fået deres nye vurdering, men ministeren bedes uddybe, hvad der ligger i formuleringen ”de fleste”, og samtidig oplyse antallet af boliger ud af det samlede antal.  Svar  

Spm. 717

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at ”Som tidsplanen ligger lige nu, vil kun helt særlige ejendomstyper ikke have modtaget en endelig ejerboligvurdering”. Hvor mange ejerboliger kan kategoriseres som værende af ”helt særlig ejendomstyper” både i antal og i procentdel af ejerboligmassen?  Svar  

Spm. 718

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at boligejerne kan se deres foreløbige vurdering medio 2023. Ministeren bedes uddybe, om en foreløbig vurdering skal forstås som, når boligejeren modtager deklarationsmeddelelsen, eller om det skal forstås sådan, at hver enkelt boligejer kun kan se sin egen vurdering frem til medio 2023, hvorefter de så lægges frem, så alle andre kan se vurderingerne, og derved bruge dem til sammenligne vurderinger.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse