Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Cecilie Hother om online-iværksættere og instagram - Dansk Revision om online-beskatning.
Vurderingsstyrelsens begrundelser i sager om omvurdering pr. vurderingsterminen den 1. oktober 2019
Kontrol ved til- og fraflytning
Væsentlig myndighedsfejl førte til ændret afgørelse
Udkast til styresignal
Korttidsudlejning af to-familieshus - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal
Afgørelser
Fri bil - Opgørelse af beskatningsgrundlag - 3 års reglen
Kautionsforpligtelse - Medtages på fradragskonto
Beskatning af indkomst fra udlandet - Lempelse
Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 - Ejendomsberigtigelse som følge af naturlig tilvækst
Genoptagelse - Hjemmel - Manglende ansættelser
Klage over årsomvurdering pr. 1. oktober 2016 - Kystnedbrydning
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Dansk RevisionCecilie Hother om online-iværksættere og instagram - Dansk Revision om online-beskatning. En del iværksættere og virksomheder bruger udelukkende sociale medier som blikfang, brand og markedsføringsplatform. Denne gang kigger vi lidt på vareprøver idet SKAT netop har afgivet bindende svar om en influencers brug af vareprøver samt om du skal beskattes af vareprøvegevinster. |
Folketingets OmbudsmandVurderingsstyrelsens begrundelser i sager om omvurdering pr. vurderingsterminen den 1. oktober 2019 I en generel egen drift-undersøgelse gennemgik ombudsmanden 30 sager om Vurderingsstyrelsens begrundelse i sager om omvurdering af ejendomme, som styrelsen havde foretaget pr. vurderingsterminen 1. oktober 2019 i vurderingssystemet KMD-VUR. |
TVC AdvokatfirmaKontrol ved til- og fraflytning Af Skatteministeriets seneste pressemeddelelse kan det konstateres, at der hos skattemyndighederne fortsat er fokus på værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter hos borgere, der flytter ind eller ud af landet. |
TVC AdvokatfirmaVæsentlig myndighedsfejl førte til ændret afgørelse Landsskatteretten har ændret en afgørelse med henvisning til utilstrækkelig partshøring. |
Skattestyrelsen ændrer praksis på baggrund af SKM2021.307LSR. Praksisændringen består i, at den lejlighed som ejeren ikke bebor i et tofamilieshus, men som omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, fordi ejeren har rådighed over lejligheden, kan anvende ligningslovens § 15 P (fra indkomståret 2021 ligningslovens § 15 Q) til at opgøre udlejningsresultatet. Det er et krav, at det betales ejendomsværdiskat af lejligheden.
Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2018 og 2019 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende fortolkningen 3 år/36 måneder ved beskatning af fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen den 9. oktober 2015 til en værdi på 2.000.000 kr. Klokkeslættet for indregistreringen var ukendt. Bilen blev den 9. oktober 2018 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte beskatningsgrundlaget til 75% af bilens nyvognspris med henvisning til, at bilen var præcis 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at en bil altid vil være over 3 år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmæssige difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten fandt, at en påtaget yderligere hæftelse havde karakter af en selvskyldnerkaution, uanset at kommanditisten ikke havde kautioneret for et bestemt lån.
Idet regres var fraskrevet, kunne selvskyldnerkautionen medregnes på kommanditistens fradragskonto i det omfang, der var aktuel gæld, som der blev kautioneret for, og som ikke var dækket af andre kautioner.
Den selvskyldnerkaution, der kunne tillægges fradragskontoen, skulle opgøres med udgangspunkt i klagerens ejerandel af kommanditselskabets gæld.
Herudover fandt Landsskatteretten, at en selvskyldnerkaution for et banklån ikke kunne medregnes på kommanditistens fradragskonto, fordi betingelsen om fraskrivelse af regres ikke var opfyldt.
Landsskatteretten fandt, det var berettiget, at Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært havde genoptaget klagerens skatteansættelser for 2015 og 2016 og forhøjet indkomsten med lønindtægter fra udlandet. I klagen til Landsskatteretten gjorde klageren gældende, at han var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. SKAT havde ikke behandlet dette spørgsmål, men Landsskatteretten fandt, at retten i den foreliggende situation kunne foretage en afledt ændring vedrørende lempelse, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om lempelse, og da der under klagesagen var indsendt væsentlige nye oplysninger herom, hjemviste Landsskatteretten spørgsmålet om lempelse til behandling i Skattestyrelsen.
Ejendommens areal var blevet ændret som følge af naturlig tilvækst fra søterritoriet. Vurderingsstyrelsen foretog årsomvurdering med henvisning til, at der var sket arealoverførsel.Ejeren klagede over afgørelsen, bl.a. med henvisning til en servitut om offentlig adgang, der var pålagt arealet i forbindelse med ændringen af matriklen.Landsskatteretten fandt, at der var tale om en ejendomsberigtigelse og ikke en arealoverførsel i vurderingslovens forstand. Landsskatteretten lagde herved vægt på udstykningslovens §§ 7 og 9, der skelner mellem arealoverførsel som en tilsigtet handling og ejendomsberigtigelse bl.a. som følge af naturlig tilvækst. Landsskatteretten lagde yderligere vægt på, at det fremgik af servitutten, at der var tale om en ejendomsberigtigelse. Landsskatteretten annullerede herefter den påklagede afgørelse.
Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendommen var ved vurderingerne fejlagtigt ikke blevet ansat med en ejerboligfordeling, jf. daværende vurderingslovs § 33, stk. 6. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen manglede fastsættelse af ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau. Klagerne havde på grund af den manglende fastsættelse af ejerboligværdi ikke betalt ejendomsværdiskat for 2017 og 2018. Den skattemæssige virkning for ændringen i vurderingerne blev tillagt virkning fra tidspunktet for de foretagne vurderinger, selvom ændringen var til ugunst for klagerne. Landsskatteretten lagde vægt på, at ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af vurderingen manglede, da de var bekendt med ejendomstypen for deres ejendom og af årsopgørelserne kunne udlede, at der ved manglende betaling af ejendomsværdiskat var en fejl i ejendomsvurderingerne jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en årsomvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2016. Ejendommen havde været ramt af kystnedbrydning, i hvilken forbindelse 45.688 m2 af ejendommen var bortskyllet. På baggrund heraf foretog SKAT årsomvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2016 under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage årsomvurderingen. Der var ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet den arealændring, der var sket som følge af kystnedbrydningen, ikke var tinglyst på ejendommen. Der var heller ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, idet der ikke var sket arealoverførsel. Dette kræver en ejendomsforandring, der skyldes tilsigtede handlinger, hvilket bortskylningen af en del af arealet af ejendommen ikke var. Bortskylningen af en del af arealet af ejendommen måtte i stedet henføres under ejendomsberigtigelse, jf. udstykningslovens § 9. Endelig var der ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, idet det areal, der var bortskyllet fra ejendommens kystlinje, i forvejen ikke kunne bebygges. Der var således ikke tale om, at der var foretaget ændringer på ejendommen i et sådant omfang, at ejendommen kunne anses for at have ændret anvendelse. Ejendommen kunne dermed fortsat anvendes til sommerhusbebyggelse. Da betingelserne for at foretage en årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-11, ikke var opfyldt, annullerede Landsskatteretten den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2016.
Sagen angik, om vurderingsmyndighedens skøn pr. 1. oktober 2016 over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 for sagsøgerens sommerhus beliggende på Y1-adresse kunne tilsidesættes. Spørgsmålet var derfor, om skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Sagen angik også, om betingelserne for at tillade, at et nyt spørgsmål om prøvelse af ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 kunne inddrages under retssagen.
I første række afviste retten sagsøgerens påstand om ejendomsværdien pr. 1. oktober 2016. Retten fandt, at det ikke kunne anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke var inddraget, før sagsøgeren nedlagde sin påstand om ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 i replikken. Dernæst fandt retten, at nægtelse af at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen ikke ville medføre et uforholdsmæssigt tab for sagsøgeren, da det er de omberegnede ejendomsværdier, der danner grundlag for ejendomsværdiskatten efter den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 a.
I anden række fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 pr. 1. oktober 2016.
Skatteministeriet blev dermed frifundet.
Journalnr: 17/0990430
Forhøjelse af resultat
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed med baggrund i ikke dokumenterede udgifter og nægtet fradrag for udgifter der ikke vedrører virksomheden. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 03-08-2021
Journalnr: 16/0677292
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og opgjort fradrag for ejendomsskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021
Journalnr: 20/0071206
Ligningslovens § 9A
Klagen vedrører bindende svar om fradrag i henhold til ligningslovens § 9A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-08-2021
Journalnr: 18/0004859
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 22-07-2021
Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, LBK nr 1837 af 21/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), LBK nr 1836 af 16/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19
Oprettelsesdato: 24-09-2021
Høringsfrist: 25-10-2021
Bilag 335 | Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol med til- og fraflytteres værdiansættelse af aktier |
Bilag 336 |
Bilag 338 | Publikation fra Skattestyrelsen: Indsatsen mod social dumping |
Spm. 603 |
Spm. 608 |
Spm. 610 |
Spm. 612 |
Spm. 613 |
Spm. 644 |
Spm. 645 |
Spm. 646 |
Spm. 647 |
Spm. 648 |
Spm. 649 |
Spm. 658 |
Spm. 661 |
Spm. 673 |
Spm. 674 |
Spm. 676 |
Spm. 677 |
Spm. 681 |
Spm. 695 |
Spm. 696 |
Spm. 697 |
Spm. 698 |
Spm. 705 |
Spm. 707 |
Spm. 711 |
Spm. 712 |
Spm. 713 |
Spm. 714 |
Spm. 715 |
Spm. 716 |
Spm. 717 |
Spm. 718 |