SkatteMails

Skattestyrelsen er lige nu i gang med at undersøge de straksfradrag, landmænd og andre erhvervsdrivende har trukket fra i de senere år. Det kan betyde, at dit straksfradrag ændres.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - digitale betalingsformer

SKM2019.437.SKTST

Skatterådet har på møde den 27. august 2019 behandlet Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet om pålæg af oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 62, jf. § 59, om tilladelse til indhentning af identifikationsoplysninger på ikke identificerede personers og virksomheders modtagelse af beløb med digitale betalingsformer hos udbydere af betalingstjenester.

Bindende svar: Registreringspligt - skattepligt - bopæl i udlandet - tysk indregistreret køretøj - anvendelse og opbevaring af køretøj i Danmark

SKM2019.446.SR

Skatterådet tager stilling til, om de af Spørger anførte situationer medfører registreringspligt i Danmark for Spørgers tysk registrerede køretøj. Spørger er bosat i Indien, men vil opholde sig i Danmark i under 180 dage om året og i højst 3 sammenhængende måneder. Spøger påtænker at anskaffe sig et køretøj i Tyskland og indregistrere det i Tyskland, hvilket de tyske myndigheder efter det oplyste tillader, selvom Spørger ikke har bopæl i Tyskland.

Skatterådet tager videre stilling til, om Spørger bliver fuldt skattepligtig i henhold til kildeskatteloven, hvis Spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark i mere end 180 dage om året.

Efter registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 skal et køretøj kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Dog skal et køretøj registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, som råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere, og denne bruger har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke indtræder registreringspligt i Danmark som følge af, at Spørger anvender sit tysk registrerede køretøj til privat kørsel i Danmark i forbindelse med ophold i Danmark under 180 dage om året og i højst 3 sammenhængende måneder, idet spørger ikke har en bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsen.

Skatterådet kan videre bekræfte, at der ikke indtræder registreringspligt i Danmark, hvis spørger opbevarer sit tysk indregistrerede køretøj i garage hos familie eller venner i Danmark, når spørger ikke selv opholder sig i Danmark, så længe disse ikke anvender køretøjet.

Skatterådet kan endelig bekræfte, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig i henhold til kildeskatteloven, hvis Spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark i mere end 180 dage om året.

Bindende svar: Fri bil - overdragelse mellem interesseforbundne parter.

SKM2019.440.SR

Spørger, der er en installationsvirksomhed, købte i april 2016 en ny bil af mærket Volvo XC90 T8 for 1,3 mio. kr. og stillede den til rådighed for selskabets hovedaktionær, der samtidig er direktør i selskabet. Den 1. maj 2019 - dvs. 3 år efter spørgers anskaffelse - er bilen blevet overdraget internt i koncernen, til holdingselskabet, for 675.000 kr. Samtidig med overdragelsen er bilen tilbageleaset til spørger. Bilen står uændret til rådighed for hovedaktionæren.

Spørger ønsker bekræftet, at overdragelsen anses for sket på armslængdevilkår og at overdragelsesprisen på 675.000 kr. vil udgøre beskatningsgrundlaget ved beskatning af værdi af fri bil fra 1. maj 2019.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at overdragelsen er sket på armslængdevilkår, dvs. på sædvanlige og markedsmæssige vilkår, da overdragelsesprisen på 675.000 kr. må anses at være under markedsværdien, også når henses til en vis usikkerhedsmargin. Hertil kommer, at spørger ikke ved sin forklaring om baggrunden for overdragelsen har godtgjort, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse herfor.

Afgørelse: Forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst vedrørende fiksering af renter vedrørende et tilgodehavende i datterselskab

SKM2019.442.LSR

Sagen vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende fra et koncernforbundet selskab, der grundet særlige omstændigheder i hjemlandet ikke kunne foretage betalinger af disse royalties. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 2 og statsskattelovens § 4 med den begrundelse, at det danske selskab var berettiget til at modtage renter for dette tilgodehavende. Selskabet var uenig i, at der skulle fikseres renter for et sådant tilgodehavende med henvisning til de særlige omstændigheder i hjemlandet, der umuliggjorde udbetalinger.

Landsskatteretten fandt, at der som udgangspunkt mellem koncernforbundne parter vil opstå en rentefordring ved et tilgodehavende, der er opstået som følge af manglende royaltybetalinger. SKAT havde på den baggrund været berettiget til at fiksere en manglende rentebetaling til selskabet.

Landsskatteretten fandt dog videre, at tilgodehavendet var opstået alene som konsekvens af de særlige omstændigheder i hjemlandet og myndighedernes restriktioner. Disse restriktioner blev anset for at ligge udenfor selskabernes rimelige kontrol, og faldt derfor indenfor force majeure klausulernes anvendelsesområde i licensaftalerne. Dermed fandt Landsskatteretten ikke grundlag for, at der mellem uafhængige parter under de samme konkrete omstændigheder ville være opstået et rentekrav, og SKATs korrektion af selskabets skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 2 var derfor ikke berettiget.

Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand

Dom: Fri bil - hovedaktionær

SKM2019.445.VLR

Et selskab var i Motorregisteret registret som ejer og bruger af en ældre bil af mærket Peugeot, og Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter hovedaktionæren i henhold ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, skulle beskattes af fri bil.

Byretten (SKM2018.311.BR) fandt, at hovedaktionæren ikke havde bevist sin påstand om, at selskabet ikke ejede bilen, og gav Skatteministeriet medhold i, at han skulle rådighedsbeskattes af bilen.

Efter samlet vurdering fandt landsretten derimod, at hovedaktionæren, uanset registreringen i Motorregisteret, havde bevist, at selskabet ikke ejede bilen. Landsretten gav derfor hovedaktionæren medhold i, at han ikke skulle rådighedsbeskattes af bilen.

Dom: Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfristen

SKM2019.444.BR

Sagen angik, om indsætninger på i alt 5,6 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver, samt om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån. Retten fandt herudover, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, da skatteyderen forsætligt havde undladt at selvangive indsætningerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og da reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Overførsler til bankkonto - frist for ekstraordinær genoptagelse - ugyldighed

SKM2019.439.BR

Sagen angik beskatning af pengeoverførsler på i alt 413.000 kr. til skatteyderens bankkonto. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene ikke tilkom skatteyderen eller i øvrigt var skattefrie. Beskatning var derfor sket med rette. Idet retten ligeledes fandt, at skattemyndighederne havde overholdt fristerne for ekstraordinær genoptagelse, og at SKAT ikke havde tilsidesat nogen partshøringsforpligtelse eller forpligtelse til at begrunde resultatet af afgørelsen, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - forpligtet og hæftede for disse beløb - indberetningspligt

SKM2019.438.BR

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt sagsøger (selskab der driver virksomhed med køb og salg af maskiner og nedbrydning) var forpligtet til i indkomståret 2015 at indeholde og afregne A-skat og AM-bidrag for én af selskabets medarbejdere, der udførte forskellige nedbrydningsopgaver for selskabet og endvidere, hvorvidt selskabet afhængigt heraf hæftede for dette beløb.

Medarbejderen stiftede i 2015 et IVS (selskabet), der ikke på noget tidspunkt havde været momsregistreret, som et faktureringsled. Dybest set var spørgsmålet i sagen, hvorvidt vedkommende på denne baggrund måtte anses for lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, dvs. om han udførte personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994.

Retten fandt, at den manglende momsregistrering ikke isoleret kunne være udslagsgivende for spørgsmålet om, hvorvidt "medarbejderen" drev selvstændig virksomhed. Ud af den række momenter, der efter ovennævnte cirkulære kan tillægges betydning ved afgørelsen heraf, lagde retten særlig vægt på, (i) at sagsøger på daværende tidspunkt var et selskab med 22 medarbejdere og en omsætning på over 20 mio. kr., (ii) at selskabet som udgangspunkt lod sine arbejdere udføre arbejdet, (iii) at ansatte i selskabet blev aflønnet med en timeløn på 140 kr. i timen, mens "medarbejderen" i sagen fakturerede en timepris på 200 kr., (iv) at han ikke havde indgået aftale med sagsøger om, at selskabet ikke måtte udføre arbejde for andre virksomheder, og (v) at sagsøger ikke havde tegnet forsikring med vedkommende eller selskabet eller havde udbetalt feriepenge. Yderligere lagde retten vægt på, (vi) at selskabet undertiden anvendte egne maskiner, og (vii) at sagsøger ikke havde nogen instruktionsbeføjelse eller ydede nogen vejledning.

Da sagsøger på baggrund af ovenstående fik medhold i, at sagsøger ikke var indberetningspligtig, fik sagsøger også medhold i, at sagsøger ikke hæftede for A-skat og AM-bidrag.

Nye straffesager

SKM2019.436.VLR

Straf - gaveafgiftssvig - bogføring

T var tiltalt for svig med gaveafgift ved for indkomståret 2009 at fortie og undlade at indsende gaveanmeldelser senest den 1. maj 2010 i anledning af, at han i 2009 gav sin datter og svigersøn i alt 3.550.000 kr. Gaven blev først anmeldt og betalt i juli 2015 efter at det var kommet frem i en civil sag, at der var tale om en gave og ikke et lån og at T skulle sørge for betaling af afgiften. Endvidere var T tiltalt for overtrædelse af bogføringslovens regler om god bogføringsskik i det selskab han var direktør, daglig leder og aktionær i. T havde derved unddraget for 520.620 kr. i gaveafgift.

T forklarede i byretten at han var klar over, at der skulle betales afgift med hensyn til gaverne til hans datter og svigersøn. Han troede at hans datter ville sørge herfor.

Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til svig med hensyn til gaveafgift, idet T som gavegiver også havde pligt til at sikre, at afgiftsbetaling skete sammenholdt med T's datter og svigersøns forklaring i civilretten om at de var af den opfattelse at T ville sørge for afgifterne. T frifandtes for overtrædelse af bogføringsloven, allerede fordi kurator ikke har haft den direkte kontakt med T og hans revisor under behandlingen af T's konkursbo. T idømtes 4 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 250.000 kr.

Landsretten fandt tillige T skyldig i overtrædelse af bogføringsloven, men stadfæstede byretsdommen med hensyn til strafudmålingen. Det er en overtrædelse af straffelovens og bogføringslovens bestemmelser ikke at have sikret sig, at der blev opbevaret noget materiale overhovedet vedrørende et aktieselskab, som T har været direktør for, daglig leder i og aktionær i fra 30. september 2010 til den 26. juni 2013.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0002283
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-08-2019

Journalnr: 15/0954177
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-07-2019

Journalnr: 14/3097548
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 18/0003626
Fradrag for underskud af virksomhed mv.
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for udgifter afholdt i selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-08-2019

Journalnr: 19/0032269
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-08-2019

Journalnr: 11/0301863
Istandsættelsesomkostninger
Klagen skyldes, at Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for istandsættelsesomkostninger. Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse delvist.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 18/0011639
Maskeret udbytte
Klagen vedrører maskeret udbytte ved køb af ejendom fra selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-08-2019

Journalnr: 17/0005824
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-08-2019

Journalnr: 13/5474335
Skattemæssig anskaffelsessum
Klagen skyldes, at SKAT har ændret den skattemæssige anskaffelsessum i forbindelse med skattefri omdannelse fra personlige erhvervsvirksomhed til selskab. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 06-08-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-09-2019 - 15-10-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 18-09-2019 dom i C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne

Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Tidligere dokument: C-662/18 Ministre de l'Action og des Comptes publics - Ny sag

Indstillinger

C-482/18 Google Ireland

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering

Generaladvokatens indstilling:

1) EU-retten er i det foreliggende tilfælde ikke til hinder for indførelsen af en indkomstskat, der er knyttet til den pågældende medlemsstats officielle nationale sprog.
2) En særlig registreringspligt med henblik på gennemførelse og håndhævelse af en særlig afgift (her reklameafgift) udgør ikke i sig selv en tilsidesættelse af den frie udveksling af tjenesteydelser.
3) Den konkrete måde, hvorpå virksomheder med hjemsted uden for Ungarn pålægges økonomiske sanktioner i henhold til den ungarske reklameafgiftslov udgør en indirekte restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, som på grund af dens uforholdsmæssighed ikke er begrundet.
4) Begrænsningerne af adgangen til domstolsbeskyttelse i forbindelse med den ungarske reklameafgift udgør, henset til de særligt høje økonomiske sanktioner, en ikke-begrundet restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser.