Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en afgørelse, hvor en revisor ikke får fradrag for udgifterne til et weekendophold på et hotel i Tyskland, en tur til motorløb og en tur til OB-Brøndby samt indkøb af to fjernsyn. Endvidere blev han beskattet af fri bil og måtte acceptere myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Vandselskabers undtagelse fra økonomisk regulering og skattepligt
Ikke fradrag for netværkskontingenter
Digitalt værktøj i Skattestyrelsen styrker kontrollen
Skattestyrelsen får oplysninger om 20.000 borgeres handel med kryptovaluta
Høringssvar:
Bindende svar
Dobbeltdomicil - hjemmehørende - Polen
Aktieløn - omstrukturering
Begrænset skattepligt - likvidation af dansk holdingselskab
Kendelser
Salær i straffesag - advarsel en sanktion - tiltalte betalingspligtig
Domme
Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse
Fri sommerbolig - beskatning af hovedanpartshaver
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale
Revisionsvirksomhed - fri bil - fradrag for udgifter til rejser m.v.
Erhvervsmæssig virksomhed - Fradrag for rejseudgifter
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOVandselskabers undtagelse fra økonomisk regulering og skattepligt Energistyrelsen har den 23. august udsendt et høringsudkast til en lov, som skal udmønte den politiske aftale af 22. november 2018 om mindre vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt skattepligt. |
BeierholmIkke fradrag for netværkskontingenter Praksis er fortsat hård for netværksgrupper og erhvervsklubber |
Dansk RevisionDigitalt værktøj i Skattestyrelsen styrker kontrollen Værktøjet bremser atypiske årsopgørelser, hvor borgeren selv har været inde og rette i oplysningerne, inden den overskydende skat udbetales. |
Dansk RevisionSkattestyrelsen får oplysninger om 20.000 borgeres handel med kryptovaluta Skattestyrelsen har fået tilladelse til at indhente oplysninger om handel med kryptovaluta i Danmark. Det skal bidrage til et overblik over omfanget af handelen og sikre, at borgerne betaler korrekt skat af salg på kryptobørser. |
JUSTITIABemærkninger til forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger) |
Styresignalet indeholder en ændring af prioriteringsrækkefølgen ved nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A i tilfælde, hvor der i samme indkomstår er flere forhold, der bevirker, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen og/eller foretages nedskrivning af henstandssaldoen.
Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.
Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.
H1-koncernens ultimative ejer er A, som er hjemmehørende i et land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med. Der foretages fra 2016 til 2019 en række omstruktureringer i koncernen, hvorved bl.a. det danske selskabs udenlandske holdingselskab likvideres. Derefter likvideres det danske holdingselskab, H3 (Danmark), også. Det danske holdingselskabs datterselskabsaktier udloddes ved likvidationen til et nyetableret holdingselskab, H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med).
Der spørges, om det nyetablerede H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med), var begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som udloddes i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophørte.
Skattestyrelsen indstillede til Skatterådet, at ligningslovens § 3 skulle anvendes på arrangementet.
Der var to transaktioner i arrangementet, der medførte en fordel: Det udenlandske selskab (land uden DBO med Danmark), der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteudlodninger, fjernedes, og der blev indskudt et holdingselskab (EU-land som Danmark har DBO med), der kunne modtaget udbytte skattefrit.
Effekten af det samlede arrangement var, at der opnåedes en skattemæssig fordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af H3 (Danmark) til H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) og H5 (Land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med) i stedet for til den tidligere ejer i land uden for EU uden DBO, der finder anvendelse. Det ville med arrangementet være muligt at opnå udlodning til landet inden for EU, og landet uden for EU uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat.
Spørger havde ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Skattestyrelsen indstillede derfor, at arrangementet ansås for omfattet af ligningslovens § 3.
Skatterådet bekræftede imod spørgers ønske, at H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som påtænktes udloddet i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophører, som resultat af likvidationen.
I en administrativ straffesag havde T vedtaget en advarsel for overtrædelse af skattekontrolloven.
Byretten fastsatte forsvarersalær på 13.966 kr. med tillæg af moms som skulle betales endeligt af det offentlige.
Landsretten fastholdt salærets størrelse, men pålagde T at betale salæret til den beskikkede advokat. Den henviste til, at en sådan advarsel er en sanktion, og der var ikke oplyst omstændigheder, der gav anledning til at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandsloven.
Sagerne vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne med rette var blevet beskattet som løn af flere kontante hævninger og afholdte udgifter af privatlignende karakter, som et selskab, hvori sagsøgerne var ansat som hhv. direktør og bogholder, havde afholdt. Sagerne vedrørte i den forbindelse også spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelser for årene 2003-2007 ekstraordinært som følge af mindst grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
For indkomstårene 2003-2007 hvilede sagsøgernes indkomstforhøjelse på et af skattemyndighederne foretaget skøn, og for indkomstårene 2008-2011 var sagsøgerne blevet beskattet af de faktiske beløb, som var hævet i selskabet m.v.
Retten fandt, at sagsøgerne havde adgang til og reelt rådede over selskabets indestående på bankkonto og øvrige midler. Med henvisning hertil, og at der i sagen var enighed om, at sagsøger 1 ikke var blevet aflønnet for sin stilling som direktør, og at selskabet i de omhandlede indkomstår var ejet af sagsøger 1's brødre, pålagde retten sagsøgerne at føre et sikkert og objektivt bevis for, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse, og at de pågældende beløb ikke tilfaldt sagsøgerne.
Retten bemærkede, at sagsøgerne igennem bl.a. vidneførsel havde sandsynliggjort, at en række af udgifterne var afholdt i selskabets interesse, men at sagsøgerne ikke havde fremlagt dokumentation, der med sikkerhed knyttede betalingerne til udgifter afholdt i selskabets interesse.
Retten fandt herefter, at sagsøgerne ikke havde løftet deres skærpede bevisbyrde.
Retten fandt yderligere, at SKAT havde været berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet sagsøgerne havde handlet groft uagtsomt ved manglende selvangivelse af de omhandlede beløb. Retten bemærkede herunder, at den tidsmæssige betingelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var opfyldt.
Retten fandt endvidere, at sagsøgerne ikke havde bevist, at den skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.
Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013, fordi han som eneanpartshaver og direktør i et selskab havde haft rådighed over en sommerbolig opført på selskabets ejendom.
Retten fandt, at skatteyderen havde haft rådighed over sommerboligen, og at skatteyderen derfor skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013. Retten lagde herved vægt på, at opførelse af en sommerbolig og udlejning af denne ikke lå inden for selskabets sædvanlige virksomhed. Retten lagde videre vægt på, at skatteyderen ikke over for retten havde godtgjort, at ejendommen ikke var stillet til hans rådighed i indkomstårene 2011-2013. Skatteyderens udlejningsaftale vedrørende sommerboligen med et udlejningscenter og skatteyderens tro- og love-erklæring afgivet over for selskabet medførte således heller ikke, at skatteyderen havde fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen. På den baggrund blev ministeriet frifundet.
Spørgsmålet i sagen var, om 101 dykkere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse deres arbejde i Y1 for en udenlandsk virksomhed, og om virksomheden derfor var forpligtet til at indeholde og hæftede for skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Retten udtalte, at vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller om virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende, foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at den udenlandske virksomhed ikke havde godtgjort, at dykkerne udførte virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende. Retten lagde i den forbindelse vægt på det oplyste om dykkernes arbejdstid, og at vederlaget udgjorde et fast beløb pr. dag. Endvidere lagde retten vægt på, at arbejdstiden inden for den aftalte arbejdsperiode måtte anses for fastsat af den udenlandske virksomhed. Den udenlandske virksomhed havde desuden ikke godtgjort, at der ikke bestod en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder føre tilsyn og kontrol. Der var heller ikke grundlag for at antage, at dykkerne af deres vederlag havde afholdt erhvervsmæssige udgifter, der lå væsentligt ud over, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, og det var ikke godtgjort, at dykkerne over for den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko.
Det forhold, at dykkerne efter det oplyste blev betragtet som selvstændige erhvervsdrivende af skattemyndighederne i den udenlandske virksomheds hjemland, kunne ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen udsprang af, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag for et meget stort antal bogførte udgifter i sagsøgerens revisionsvirksomhed. I den forbindelse blev han desuden beskattet af fri bil.
Det var alene 5 forhold, som sagsøgeren indbragte for domstolene.
For det første, andet og tredje gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradragsret for udgifterne til et weekendophold på et hotel i Tyskland, en tur til motorløb i Y14 og en tur til OB-Brøndby, fordi der var tale om forretningsudvikling og/eller repræsentation. Retten tiltrådte, at der var tale om private udgifter, som følgelig ikke var fradragsberettede.
For det fjerde gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradrag for indkøb af to fjernsyn, som ifølge sagsøgeren blev anvendt dels på hjemmekontoret, dels på virksomhedsadressen. Retten tiltrådte, at der ikke var fradragsret, dels fordi sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han opfyldt betingelserne for at fradrage udgifter til kontor i hjemmet, dels fordi han ikke havde godtgjort, at det andet fjernsyn blev anvendt i virksomheden.
For det femte anfægtede han beskatningen af fri bil. Køretøjet var anvendt til de nævnte ture til Tyskland m.v., og retten fandt derfor, at der var en stærk formodning for, at han havde rådighed over køretøjet også til privat brug. Denne formodning var ikke afkræftet ved fremlæggelse af mangelfulde kørselsregnskaber, og beskatningen var derfor sket med rette. Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
På den baggrund blev ministeriet frifundet.
Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2011-2013 havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med hans fiskerivirksomhed, og om han kunne foretage fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med denne virksomhed.
Retten lagde i sagen til grund, at skatteyderens virksomhed havde givet underskud i en årrække, ligesom retten ikke fandt, at skatteyderens virksomhed ville give overskud indenfor en overskuelig årrække. Retten fandt herefter, at skatteyderens fiskerivirksomhed ikke var erhvervsmæssig, og at han ikke var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9a, stk. 8.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-09-2019 indstilling i C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted
Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - DomDen 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser
Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën
Den 05-09-2019 indstilling i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - DomDen 12-09-2019 indstilling i C-482/18 Google Ireland
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - DomDen 18-09-2019 dom i C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne
Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroups on internal and external issues
Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven
Oprettelsesdato: 30-08-2019
Høringsfrist: 27-09-2019
Bilag 25 |
Bilag 26 |
Bilag 28 | Meddelelse om fremlagte interne henvendelser fra Helge Bülov vedrørende privat skattesag |
Spm. 2 |
Spm. 16 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Spm. 45 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. S 173 |
Spm. S 176 |