Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
I 2022 stiger topskattegrænsen til 552.500 kr.
Udsæt fristerne for udskudt A-skat og moms og undgå bølge af konkurser
eSkatData
Landsskatteretten tager stilling til rammerne for Skattestyrelsens skøn og væsentligheden af partshøringsfejl
SKM-meddelelse
Højesterets kendelse i SKM2021.267.HR - Adgang til at anmode om genoptagelse og forældelse
Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet
Valutakursomregning af pensionsafkast på en udenlandsk pensionsordning omfattet af PBL § 53 A - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse
Bindende svar
Salg af softwarerettigheder - beskatning af salgssum
Domme
Erhvervsmæssig virksomhed - ejendomsudvikling - kriterierne om intensitet og rentabilitet ikke opfyldt
Afgiftsfritagelse for mindefond - almenvelgørende og almennyttige formål
Maskeret udbytte - rette indkomstmodtager
Indsætninger på bankkonto
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOI 2022 stiger topskattegrænsen til 552.500 kr. Topskattegrænsen passerer næste år en milepæl, idet der i 2022 for første gang nogensinde skal en gennemsnitlig månedsløn før arbejdsmarkedsbidrag på over 50.000 kr. til, før den særlige skat skal betales. |
PwCUdsæt fristerne for udskudt A-skat og moms og undgå bølge af konkurser Skatteminister Morten Bødskov (S) har for nylig afvist at give erhvervslivet 6 år i stedet for 2 år til at betale udskudt skat og moms tilbage, som bl.a. DI og... |
TVC AdvokatfirmaNyt lovforslag om eSkatData har til formål at sikre en lettere og mere smidig proces, når borgerne søger finansiel rådgivning. |
TVC AdvokatfirmaLandsskatteretten har netop afsagt en afgørelse, hvor en forhøjelse af en pokerspillers skatteansættelse blev underkendt af flere årsager. Skattestyrelsen havde både foretaget sagsbehandlingsfejl og bevæget sig uden for den lovlige ramme for skønsudøvelsen. |
Højesteret har den 26. april 2021 afsagt en kendelse (SKM2021.267.HR) om særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om kendelsens betydning for praksis, og der vil i dette styresignal endvidere være angivelser af relevante frister, krav til dokumentation mm. Adgangen til genoptagelse af gaveafgift er ikke betinget af, at der er offentliggjort styresignal. Muligheden for genoptagelse er betinget af, at kravet ikke er forældet.
Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet. Den nye aftale har virkning fra offentliggørelsen.
Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om betydningen af Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2021 for dansk praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.
Spørger havde afstået en ideel andel af deres softwarerettigheder til et nystiftet joint venture-selskab, som Spørger ejede den ene halvpart af. Joint venture-selskabet havde de fulde ejerrettigheder over deres ideelle andel, dog med den begrænsning at selskabet kun måtte udnytte rettighederne i "Region1".
Skatterådet bekræftede, at softwarerettighederne skulle anses for afstået i 2019, og at Spørger kunne vælge at anvende bestemmelsen i ligningslovens § 27 A, om at lade fortjenesten ved salget beskatte i takt med at salgssummen betales - i stedet for at indtægtsføre beløbet i salgsåret 2019.
Skatterådet bekræftede, at Spørger i 2020 skulle indtægtsføre den del af vederlaget, som var betalt kontant i 2020, og at Spørger i 2020 skulle indtægtsføre den del af vederlaget, som var vederlagt i form af aktier i 2020. Skatterådet bekræftede endvidere, at restvederlaget skulle indtægtsføres på forfaldstidspunktet i 2030, dog senest i betalingsårene.
Edb-software behandles i afskrivningsloven på samme måde som driftsmidler. Spørger havde således tillagt udgifterne til færdiggjort software til driftsmiddelsaldoen og afskrevet herpå. Udgifterne var dog i nogle år straksafskrevet helt eller delvist.
Skatterådet bekræftede, at salgssummen for software skulle fragå i saldoværdien for driftsmiddelsaldoen, og at der dermed skete beskatning i det efterfølgende år, såfremt saldoen var negativ. Dette gjaldt dog ikke salgssummen for software, der var straksafskrevet, idet salgssummen herfor skulle medregnes direkte i indkomsten. Endvidere bekræftede Skatterådet, at det samme gjaldt de salgssummer, der skulle indtægtsføres efter reglerne i ligningslovens § 27 A, såfremt Spørger valgte at anvende disse regler.
Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgerens virksomhed i indkomstårene 2010-2015, i skatteretlig henseende, kunne betragtes som erhvervsmæssig og dermed, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for underskud i sin enkeltmandsvirksomhed i de omhandlede indkomstår.
Retten udtalte, at det følger af de skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapitel og arbejdsindsats (rentabilitet).
Sagsøgerens virksomhed havde ingen driftsmæssig omsætning i indkomstårene 2010-2015. Dette havde virksomheden heller ikke i de efterfølgende indkomstår 2016-2019. På denne baggrund fandt retten ikke, at intensitetskravet var opfyldt. Virksomheden havde desuden givet underskud i både de omhandlede og efterfølgende indkomstår, hvorfor retten heller ikke fandt, at rentabilitetskravet var opfyldt.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne om virksomhedens omfang og de hidtidige driftsresultater, fandt retten, at virksomheden ikke i de omhandlede indkomstår kunne anses for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende. Sagsøgeren kunne derfor ikke opnå fradrag for underskud, og Skatteministeriet blev frifundet.
Sagen angik, om en mindefond havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål, der berettigede til fritagelse for boafgift af arv efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Fonden havde ifølge fondens fundats flere formål, herunder et formål om vedligeholdelse og fornyelse af gravsted tilhørende arveladers familie, og at uddele flidspræmie til studenter fra Y1-by Gymnasium.
Retten fandt, at formålet om gravstedvedligeholdelse og uddeling af flidspræmie ikke var almenvelgørende eller almennyttigt, da det ikke kom en videre kreds til gode. Da fonden ikke udelukkende varetog formål, der var almenvelgørende og almennyttige, kunne fonden ikke fritages for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Fonden havde i sagen gjort gældende, at udgifterne til gravstedvedligeholdelse var af bagatelagtig karakter. Retten udtalte i den forbindelse, at størrelsen på omkostningerne til gravstedet ikke kunne føre til en anden vurdering, og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at den årlige udgift til gravstedvedligeholdelse udgjorde gennemsnitligt mere end 20 procent af fondens årlige uddelte beløb.
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle udbyttebeskattes af et beløb ubestridt modtaget i forbindelse med salg af to domæner.
Byretten havde fremhævet, at det fremgik af faktura, at det var sagsøgerens selskab, der havde erhvervet domænet, samt at det fremgik af senere overdragelsesaftale af 1. august 2012, at det var selskabet, der solgte domænerne.
Med henvisning til de fremhævede forhold havde byretten efter en samlet vurdering fundet, at sagsøgeren overfor de tilgængelige dokumenter ved sin forklaring hverken havde bevist, at det var ham, der oprindeligt havde betalt for domænerne, at det var ham, og ikke selskabet, der var ejer af domænerne, eller at han havde et krav mod selskabet, som blev udlignet af de modtagne beløb.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og da det der var kommet frem for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten herefter byrettens dom.
Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder var skatte- og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti i 2012. Der var i 2012 indsat i alt 1.688.367,91 kr. ved fem forskellige bankoverførsler.
Landsretten fandt, at skatteyderen bar bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst.
For så vidt angår fire af indsætningerne fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde, bl.a. under henvisning til, at der forelå skiftende forklaringer om indsætningerne, og at forklaringerne om indsætningerne ikke var underbygget af objektive omstændigheder. Den femte indsætning anså landsretten for at udgøre et ikke skattepligtigt lån.
Landsretten fandt desuden, at en privatforbrugsopgørelse udarbejdet af skatteyderen var uden betydning for sagen, eftersom forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst var baseret på konkrete indsætninger på hans bankkonto.
Salær i straffesag - advarsel er en sanktion - sigtede skal afholde salæret I en administrativ straffesag blev T tildelt en advarsel. Byretten tilkendte T's beskikkede forsvarer salær og afgjorde, at salæret skulle betales af statskassen. Skattestyrelsen kærede salærkendelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer endeligt skal betales af T. Til støtte herfor anførte Skattestyrelsen navnlig, at T blev tildelt en advarsel, der er en sanktion, og at han derfor endeligt skal afholde salæret. Landsretten ændrede byrettens afgørelse til, at T endeligt skulle afholde salæret. Den administrative skattestraffesag blev afsluttet ved, at T blev tildelt en advarsel for en groft uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven. Landsretten fandt, at den tildelte advarsel er sket i medfør af en analogi af retsplejelovens § 900 og er en sanktion. | |
Straf - registreringsafgift - dokumentfalsk - bortfald af tillægsstraf T var tiltalt for dokumentfalsk og registreringsafgiftssvig. T havde den 10. november 2015 indleveret en falsk tilladelse til syn og registrering samt en falsk værdiansættelse til en bilforhandler, vedrørende sin personbil. Bilforhandleren benyttede umiddelbart efter de falske dokumenter i forbindelse med indregistrering af køretøjet hos told- og skatteforvaltningen. T havde endvidere vedrørende en anden bil hos Motorkontoret indleveret en falsk tilladelse til syn og registrering samt en falsk værdiansættelse. T havde derved unddraget for i alt 158.615 kr. i registreringsafgift. T havde også via Erhvervsstyrelsens Tast-Selv urigtigt registreret og anmeldt en stamgæst i sit værtshus som administrerende direktør i sit anpartsselskab. T forklarede, det var samme unavngivne person, der solgte ham begge biler. Da han fik oplyst prisen på bilen, tjekkede han prisen med det samme på nettet. Det var tydeligt, at der skulle foretages reparationer på bilen. Han kunne ikke se, at papirerne var falske. Det var først efterfølgende, at han fandt ud af, at stamgæsten muligvis ikke har forstået hvad det indebar at stå for bevillingen. Da han foretog registreringen, var han ikke i tvivl om, at hun havde forstået, hvad det var. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Ts forklaring tilsidesattes som utroværdig, usammenhængende og modstridende. T idømtes en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder samt en tillægsbøde på 47.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at T ikke idømmes tillægsstraf. Der blev henset til det af anklagemyndigheden anførte om, at T er idømt 7 års fængsel for forhold begået i 2014 ved udenlandsk dom af 22. oktober 2019, hvilken straf ved dansk dom blev bestemt til at skulle afsones i Danmark, hvilket han p.t. er i færd med. Man har ikke ved strafudmålingen i den udenlandske dom kunnet tage hensyn til straffen i den aktuelle sag, idet byretsdommen i den aktuelle sag var anket til frifindelse. Der hensås endvidere til, at gerningstidspunkterne i den aktuelle sag ligger i 2015, og at T blev sigtet 7. december 2016, således at sagsbehandlingstiden overstiger 4½ år. Ankesagen var oprindeligt berammet til 13. september 2019, men blev udsat, idet T den 9. september 2019 blev udleveret til strafforfølgning i udlandet. | |
Straf - momssvig T var tiltalt for momssvig ved for perioden 01.01.2011-31.12.2011 at have undladt at angive sin enkeltmandsvirksomheds udgående og indgående moms. T havde derved unddraget for 551.824 kr. i moms. T forklarede, at han havde drevet virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed, hvori der blev udført entreprenørarbejde. Revisor skulle stå for indberetningen af skat og moms. T erindrer ikke, om han kontrollerede revisors indberetninger. I sommeren 2011 stiftede T et anpartsselskab efter råd fra revisor. T ved ikke, om den personlige virksomhed blev lukket ned samtidig med stiftelsen af anpartsselskabet. T erindrer ikke om virksomheden blev lukket af revisor og ved ikke om slutregnskab blev udarbejdet, og om virksomheden blev afmeldt. Den personligt drevne virksomhed var ophørt fra 30. august 2011. Han udstedte fakturaerne i sin personligt drevne virksomhed. Han har ikke udarbejdet momsregnskaber og foretaget indberetninger af moms til myndighederne. Ts revisor forklarede i retten, at det var tanken, at virksomhed og drift i Ts personligt drevne firma skulle overføres til et anpartsselskab, men at dette aldrig blev gennemført. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund at den personlige virksomhed ikke var ophørt på noget tidspunkt i 2011 og at der i denne var oparbejdet det skyldige momstilsvar. Der var udstedt adskillige fakturaer fra virksomheden i 2011, herunder også efter 30. august 2011. Det var T som indehaver af virksomheden, der er ansvarlig for, indberetninger foretages efter gældende bestemmelser og forsæt til unddragelse var godtgjort, idet T ikke har udarbejdet momsregnskaber og indberettet moms. T idømtes 3 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 550.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at fængselsstraffen forhøjes til 5 måneder betinget. Det forhold, at Ts debitorer senere er gået konkurs, kunne ikke medføre et andet resultat. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 09-09-2021 dom i C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - udbytte, der udloddes i forbindelse med børsnoterede aktier - skattefordel forbeholdt udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er noteret på den nationale børs - forskellig behandling - objektivt sondringskriterium - restriktion - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer - begrundelse - rent økonomisk formål
Tidligere dokument: C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros - Dom
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven
Oprettelsesdato: 27-08-2021
Høringsfrist: 24-09-2021
Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)
Oprettelsesdato: 27-08-2021
Høringsfrist: 24-09-2021
Bilag 300 | Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrolindsats mod hvidvask |
Bilag 303 |
Bilag 304 |
Bilag 305 |
Bilag 306 |
Spm. 549 |
Spm. 587 |
Spm. 591 |
Spm. 625 |
Spm. 639 |
Spm. 640 |
Spm. 641 |
Spm. 642 |
Spm. 643 |
Spm. 644 |
Spm. 645 |
Spm. 646 |
Spm. 647 |
Spm. 648 |
Spm. 649 |
Spm. 650 |
Spm. 651 |
Spm. 656 |
Spm. 657 |
Spm. 658 |
Spm. S 1829 |