SkatteMail 2020, uge 34

Kære Læser

I denne uges SkatteMail kan du bl.a. løse om forslag til nye skatteregler om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer og om en midlertidig forhøjelse af ekstrafradraget for forsknings- og udviklingsomkostninger for 2020 og 2021..

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach

 

Indhold

Artikler og interessante links
Beskatning af fiktive renter hos hovedaktionærer
Skattemæssig behandling af R&D-omkostninger i 2020 og 2021
Leje af en bil hos arbejdsgiveren fører til firmabilbeskatning
Nyt udspil lægger op til lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Skatteforhøjelser fra 2023 -...
Forhøjet ekstrafradrag for forsknings-...
Transfer pricing case on royalties
Regeringens pensionsudspil - betydning for bl.a. investorer i fast ejendom
Vandselskaber - nu kan der formentligt snart oprettes foreninger med henblik på at forbedre sektorens effektivitet og kvalitet
Erhvervslivet og personer med høj aktie- eller kapitalindkomst skal finansiere regeringens udspil om ret til tidlig pension
Skattefradrag på 130 % for udgifter til forskning og udvikling i 2020 og 2021 - udkast til lovforslag er offentliggjort
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2019 (nr. 19/2019)
Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019 (nr. 20/2019)

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - omfanget af fritagelse for grundskyld for fredede ejendomme med tinglyst bevaringsdeklaration - ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra d) - ændring af vurderinger
Udkast til styresignal vedrørende omvalg i virksomhedsordningen og genoptagelse

Bindende svar
Begrænset skattepligt - likvidationsprovenu
Forhøjelse af gaveafgift ved omstrukturering

Afgørelser
Fradrag for advokatudgifter - Erstatning for tab af erhvervsevne
Skattepligtig virksomhedsomdannelse - Ugyldighedspåstand

Domme
Ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2
Maskeret udlodning - Kautionsforpligtelse

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Beskatning af fiktive renter hos hovedaktionærer

I en ny afgørelse fra Landsskatteretten slap en hovedaktionær af krogen og undgik beskatning af fikserede renter af et pengeudlån til sit selskab

BDO

Skattemæssig behandling af R&D-omkostninger i 2020 og 2021

Den midlertidige forhøjelse af fradraget betyder, at virksomhederne i hvert af de to år reelt får et skattefrit statstilskud på 66 t.kr. for hver mio.kr. brugt på forsøg og forskning

BDO

Leje af en bil hos arbejdsgiveren fører til firmabilbeskatning

En lønmodtagers leje af bil til privat brug hos arbejdsgiver fører både til beskatning efter firmabilreglerne og til bortfald af adgangen til befordringsfradrag

Bech-Bruun

Nyt udspil lægger op til lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Regeringen har netop udsendt sit pensionsudspil (Ny ret til tidlig pension), og i den forbindelse lægges der blandt andet op til at finansiere udspillet ved at indføre lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer med virkning fra 2023.

Beierholm

Skatteforhøjelser fra 2023 -...

Regeringen har offentliggjort sit forslag til ”Ny ret til tidlig pension” – den såkaldte ”Arne-pension”, som har været meget omtalt i medierne.

Beierholm

Forhøjet ekstrafradrag for forsknings-...

Som et led i de politiske aftaler om udfasning af COVID-19 hjælpepakkene har regeringen indgået et bredt politisk forlig om hjælp til et presset erhvervsliv, der bl.a. indebærer en midlertidig forhøjelse af ekstrafradraget for forsknings- og udviklingsomkostninger for 2020 og 2021.

Deloitte

Transfer pricing case on royalties

The Danish Supreme Court handed down a ruling in a landmark transfer pricing case on intercompany royalties. The Supreme Court held that there was no basis for the Danish tax authorities’ royalty adjustment, thereby setting aside previous rulings of the Danish National Tax Tribunal and High Court.

Lundgrens

Regeringens pensionsudspil - betydning for bl.a. investorer i fast ejendom

Udspillets finansiering sker ved hjælp af fire tiltag på skatteområdet. Blandt disse er en indførelse af lagerbeskatning af selskabers faste ejendomme.Lagerbeskatning indebærer beskatning af værdistigninger eller værdifald årligt, uanset om ejendommene sælges eller ej.Konsekvensen af dette er fx, at avancebeskatning ikke kan udskydes ved at handle ejendomme i selskaber. Hertil kommer, at selskaber løbende vil skulle finansiere beskatningen af eventuelle værdistigninger.Udspillet indeholder derudover:

PwC

Vandselskaber - nu kan der formentligt snart oprettes foreninger med henblik på at forbedre sektorens effektivitet og kvalitet

Energistyrelsen har udsendt lovforslag i høring d. 18. august 2020 om nye muligheder for at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Der er frist for...

PwC

Erhvervslivet og personer med høj aktie- eller kapitalindkomst skal finansiere regeringens udspil om ret til tidlig pension

Regeringen (S) har den 18. august 2020 offentliggjort sit udspil "Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle"

PwC

Skattefradrag på 130 % for udgifter til forskning og udvikling i 2020 og 2021 - udkast til lovforslag er offentliggjort

Vi har tidligere omtalt en politisk aftale om, at der i 2020 og 2021 skal være adgang til 130 % fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til forskning...

Rigsrevisionen

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2019 (nr. 19/2019)

Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2019.

Formålet med revisionerne har været at vurdere, om de informationer, som ministerierne har præsenteret i statsregnskabet, er rigtige. Vi har også gennemført bevillingskontrol for at vurdere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Er statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler?
  • Har staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne?

Det samlede statsregnskab for 2019 er i alle væsentlige henseender rigtigt, og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne, bortset fra virkningerne af Rigsrevisionens forbehold for rigtigheden af § 38. Skatter og afgifter og en række yderligere konkrete fejl på tværs af regnskabet.

Forbeholdet for rigtigheden af § 38. Skatter og afgifter skyldes bl.a., at Skatteministeriet ikke har afspejlet flere års ulovlig opkrævning af morarenter i årsregnskabet, at Skatteministeriet ikke har en pålidelig opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, at Skatteministeriet ikke har en retvisende værdiansættelse af den del af gælden til det offentli­ge, hvor der er tvivl om gældens retskraft og/eller problemer med kvaliteten af data om gælden, og at paragrafregnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1.330,4 mio. kr.

Revisionen viser derudover, at et stort antal virksomheder fordelt på 10 ministerområder mangler funktionsadskillel­se og ikke har tilstrækkelig kontrol med betalinger og opkrævning af indtægter. Det giver en stor unødig risiko for svig og fejl i regnskaberne. Rigsrevisionen har ikke afdæk­ket sager om svig, men kan konstatere, at medarbejdere i flere virksomheder har adgang til at deaktivere eller slette loggen, hvilket betyder, at det er meget vanskeligt at afdække eventuelle sager om misbrug. Der er behov for, at ministerierne nedbringer risikoen eller etablerer kompenserende kontroller.

Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet og afgive en beretning til Statsrevisorerne om revisionen.

Rigsrevisionen

Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019 (nr. 20/2019)

Beretningen handler om revisionen af statens forvaltning i 2019.

Rigsrevisionen reviderer hvert år udvalgte emner, hvor der er risiko for, at ministerierne ikke overholder reglerne, eller at ministerierne ikke understøtter, at forvaltningen er sparsommelig, produktiv og effektiv. Revisionerne er planlagt, så vi over en periode på 5 år har revideret væsentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning. I de enkelte revisioner besvarer Rigsrevisionen følgende spørgsmål:

  • Har ministerierne forvaltet udvalgte emner i overensstemmelse med reglerne?
  • Har ministerierne systemer og processer, der understøtter, at deres forvaltning af udvalgte emner er sparsommelig, produktiv og effektiv?

Årets revision af ministeriernes regeloverholdelse og forvaltning viser, at ministerierne ikke altid forvalter i overensstemmelse med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Konsekvenser­ne er bl.a., at borgeres og virksomheders retssikkerhed kompromitteres, og at staten ikke løser opgaver effektivt eller går glip af indtægter.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - omfanget af fritagelse for grundskyld for fredede ejendomme med tinglyst bevaringsdeklaration - ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra d) - ændring af vurderinger

18-1769122

Styresignalet præciserer praksis vedrørende omfanget af delvise fritagelser for grundskyld for fredede ejendomme med tinglyst bevaringsdeklaration efter lov om kommunal ejendomsskat § 7, stk. 1, litra d, og Skatteforvaltningens administration af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 for så vidt angår ændring af ejendomsvurderinger med fordelinger på grund af sådanne delvise fritagelser. Ejendomsejere kan anmode om en ændring senest den 31. oktober 2020.

 

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal vedrørende omvalg i virksomhedsordningen og genoptagelse

20-0039050

Dette styresignal vedrører omvalg, som anført i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

LSR har i SKM2020.41.LSR taget stilling til, at den skattepligtige først i forbindelse med den digitale indtastning af resultatet af virksomheden havde foretaget et valg af beskatningsform med anvendelse af virksomhedsordningen. Der var derfor i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke tale om et omvalg af beskatningsform. LSR lagde vægt på, at ejeren ikke forud for indtastningen selv havde valgt beskatningsform, og at praksis vedrørende printselvangivelsen i SKM2016.29.LSR og skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed i TfS 1998.719.LSR, tilsiger, at den passivitet, der havde været fra den skattepligtige efter SKATs udsendelse af årsopgørelsen for 2014 og indtil november 2016, ikke kunne føre til, at ejeren havde foretaget et selvangivelsesvalg af beskatningsform i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Passivitet er således ikke et tilvalg af virksomhedsordningen, hvis der ikke er sket et aktivt valg ved "afkrydsning" på enten udvidet selvangivelse (S10) eller på forenklet selvangivelse (S15). Valget sker først ved indgivelse af selvangivelsen, det vil sige, når der er foretaget ændringer i TastSelv, eller på anden måde er sket aktiv selvangivelse af oplysninger til brug for skatteansættelsen.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at valget skal ske inden for den ordinære genoptagelsesfrist i SFL § 26. Det betyder, at valget af virksomhedsordningen skal ske inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

 

Bindende svar: Begrænset skattepligt - likvidationsprovenu

SKM2020.335.SR

Det danske selskab H4 A/S ønskes likvideret, fordi selskabet ikke længere har nogen aktivitet, og fordi koncernstrukturen ønskes forenklet. Likvidationsprovenuet vil bestå af henholdsvis likvide midler og en fordring på det danske selskabs moderselskab i X-land (indenfor EU). Den kontante del af likvidationsprovenuet vil blive videreudloddet til et koncernselskab i X-land, der efter modtagelsen vil investere midlerne i koncernens datterselskaber. Fordringen vil blive udloddet til moderselskabet og således ophøre ved konfusion.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke er begrænset skattepligt til Danmark ved udlodning af likvidationsprovenuet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3.

 

Bindende svar: Forhøjelse af gaveafgift ved omstrukturering

SKM2020.334.SR

Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville medføre forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt der blev foretaget en omstrukturering i det selskab, hvori parterne havde modtaget aktier med nedsat gaveafgift.

Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, skulle gaveafgiften af en gave, der var overdraget med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a, forhøjes til 15 %, såfremt der blev foretaget en afståelse inden udløbet af en periode på tre år fra gavemodtagelsen.

Efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, skulle der ikke ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Spørgerne var af den opfattelse, at det ikke ville medføre forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev foretaget en skattefri omstrukturering.

Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

 

Afgørelse: Fradrag for advokatudgifter - Erstatning for tab af erhvervsevne

SKM2020.338.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en klager havde fradragsret for udgifter til advokatbistand afholdt med henblik på at opnå erstatning for tab af erhvervsevne. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for de af klageren afholdte advokatudgifter, jf. ligningslovens § 9, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten henså til, at erstatningen ikke vedrørte klagerens løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve grundlaget for indkomsterhvervelsen. Det var efter Landsskatterettens opfattelse ikke afgørende, om erstatningen udbetaltes løbende eller ej. Landsskatteretten stadfæstede på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Skattepligtig virksomhedsomdannelse - Ugyldighedspåstand

SKM2020.341.LSR

Fire interessenter omdannede to virksomheder efter lov om skattefri virksomdannelse. Da den ene af virksomhederne alene var ejet af de to interessenter, havde SKAT fundet, at de ved omdannelsen ikke blev vederlagt i forhold til deres ejerandele. Dermed var betingelsen i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, nr. 3, ikke opfyldt, hvorfor loven ikke kunne anvendes og omdannelsen dermed skattepligtig.

Landsskatterettens flertal udtalte, at den virksomhed, der var ejet af de to interessenter, var afstået forud for omdannelsen, og at de i virksomhedsomdannelsen havde indskudt et bankindestående, der hidrørte fra afståelsen. Da bankindeståendet ikke kunne anses for en selvstændig virksomhed eller henføres til den anden virksomhed, var der til selskabet overdraget andet end de to interessenters virksomheder, hvorfor reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovens § 1, ikke kunne anvendes.

Da Landsskatteretten i øvrigt fandt, at SKAT havde varslet ansættelsen rettidigt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, blev SKATs afgørelse stadfæstet.

Et retsmedlem, der var enig med flertallet i, at SKAT havde varslet ansættelsen rettidigt, udtalte, at der alene var omdannet én virksomhed, og at de fire interessenter blev vederlagt i forhold til deres ejerandele. Dette retsmedlem fandt derfor, at omdannelsen var skattefri.

 

Dom: Ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

SKM2020.340.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter skatteforvaltningslovens § 26.

Retten tiltrådte Skatteankenævnets bemærkning om, at sagsøgeren ikke sammen med anmodningen om genoptagelse havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, selv om det måtte antages, at han allerede på dette tidspunkt var bekendt med den senere påberåbte spillegevinst og udbetalingen fra Retten i Y1-By.

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren under Skatteankenævnets behandling af klagesagen fremkom med yderligere oplysninger om en spillegevinst og om en udbetaling fra Retten i Y1-By.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, da retten ikke fandt grundlag for at tillade ordinær genoptagelse af skatteårene 2011 og 2012.

 

Dom: Maskeret udlodning - Kautionsforpligtelse

SKM2020.339.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger skulle beskattes af et beløb overført fra et af ham ejet selskab som maskeret udlodning.

Sagsøgeren havde gjort gældende, at overførslen skete til et andet af ham ejet selskab i forbindelse med en kautionsforpligtelse.

Retten lagde først til grund, at det modtagende selskab på tidspunktet for overførslen var gået konkurs, samt at overførslen var sket til det modtagende selskabs konto efter konkursboets afslutning.

Retten lagde endvidere til grund, at der ikke i regnskaberne for det betalende selskab var medtaget en kautionsforpligtelse for det modtagende selskab.

Retten fandt herefter, at den fremlagte aftale af 4. april 2006 ikke omhandlede en konkret kautionsforpligtelse eller anden forpligtelse mellem de to selskaber, samt at der ikke i øvrigt var fremlagt dokumentation for en forpligtelse mellem selskaberne, eller hvad betalingen omhandlede.

Retten bemærkede, at sagsøgeren i partsforklaringen havde oplyst, at det ikke var kurator, der havde bedt om indbetalingen, men banken, at han ikke kunne huske, om påkravet, som han ikke var i besiddelse af, var sendt til det betalende selskab eller ham personligt, samt at han altid hæftede personligt for lån optaget i hans selskaber.

På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der forelå en forpligtelse mellem selskaberne, samt at den omhandlede overførsel vedrørte en sådan forpligtelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-08-2020 - 22-09-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 17-09-2020 indstilling i C-420/19 Heavyinstall
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger- anmodning om retsbevarende foranstaltninger - retsafgørelse fra den bistandssøgende medlemsstat med henblik på vedtagelse af retsbevarende foranstaltninger - kompetence for retten i den bistandssøgte medlemsstat til at vurdere, om betingelserne for vedtagelse af retsbevarende foranstaltninger i henhold til dens nationale lovgivning og administrative praksis er opfyldt

Tidligere dokument: C-420/19 Heavyinstall - Dom
Tidligere dokument: C-420/19 Heavyinstall - Indstilling

 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)
Oprettelsesdato: 21-08-2020
Høringsfrist: 18-09-2020

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 400

Redegørelse for Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

Bilag 402

Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Bilag 403

Rigsrevisionens beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 605

Vil ministeren belyse, hvilke skatteregler der gælder, når jord udtages fra landbrugsjord til solcelleparker?

Spm. 606

Vil ministeren opgøre provenuet ved at nedsætte aftrapningsgrænsen for grøn check fra i dag 414.700 til 322.000? Ministeren bedes angive det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd. I beregningerne bedes ministeren fastholde forhøjelsen af aftrapningsgrænsen ved aftrapning af den supplerende grønne check for pensionister og ikke-pensionister på henholdsvis 7.000 kr. og 11.667 kr., men lade forhøjelsen starte ved en aftrapningsgrænse på ca. 322.000 kr. Dvs. ministeren bør sikre, at aftrapningen af den supplerende grønne check som under de nuværende regler først sker, når grøn check er fuldt aftrappet. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor stor en absolut stigning i tillægget til grøn check for lavindkomster, der kan finansieres inden for rammen af det provenu som en sænkelse af aftrapningsgrænsen fra 414.700 kr. til 322.000 kr. bidrager med. Endeligt bedes ministeren oplyse den samlede fordelingsvirkning af den foreslåede omlægning opgjort som virkning på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler samt oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 607

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbuddet og GINI-koefficienten samt provenu før og efter tilbageløb og adfærd, hvis man henholdsvis sænker eller hæver bundskatten med 0,25, 0,5 eller 1 procentpoint? Dette bedes opgjort for alle år 2020-2025.

Spm. 608

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 456 svarer ministeren: “Når aktionærens depotbank – på vegne af aktionæren – ansøger om tilbageførsel af udbytteskat, fremsendes en sådan anmodning, ledsaget af oplysninger om aktionæren og vedkommendes aktiebeholdning i forbindelse med udlodningen, op gennem kæden af banker til de kontoførende institutter.” Aktionærens depotbank skal således først lade aktionærens identitet registrere hos Skattestyrelsen, dernæst lade anmodningen om refusion koblet med det fra Skattestyrelsen udleverede identifikationsnummer passere op igennem kæden af banker til det institut, der har et omnibusdepot i VP-centralen. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, i stedet for at etablere et særskilt system for identifikation af den enkelte aktionær hos skattemyndighederne?

Spm. 609

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 456 svarer ministeren: “De kontoførende institutter opsamler herefter anmodningerne om tilbageførsel og foretager en afstemning af de oplyste aktiebeholdninger i forhold til de depoter, som aktierne var placeret i på tidspunktet for udbyttebeslutningen, og i forhold til den indeholdte udbytteskat for de pågældende depoter. Afstemningen giver et overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til, hvor meget udbyttekildeskat der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. På den måde vil det blive mere synligt, hvis aktionærer søger om mere refusion, end de er berettiget til fra deres aktiebeholdning.” Kan ministeren bekræfte, at denne fremgangsmåde ikke viser noget om, hvorvidt den enkelte “aktionær” rent faktisk har modtaget udbytte, men alene kan vise, om der samlet set søges refusion for skat på mere udbytte, end der rent faktisk er udbetalt gennem det pågældende omnibusdepot?

Spm. 610

Kan ministeren bekræfte, at kun sporing af udbytte til hver enkelt udbyttemodtager kan give sikkerhed for, at der ikke refunderes for meget udbytteskat, hvis den i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 nævnte afstemning viser, at der søges refusion for udbytteskat på flere udbytter, end der rent faktisk er udbetalt?

Spm. 611

Kan ministeren bekræfte, at den i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 nævnte afstemning eller anden kontrol af, om aktionæren rent faktisk har modtaget udbyttet, ville være unødvendig, hvis det i stedet gøres til en betingelse for refusion, at modtageren af udbyttet har navnenoteret aktierne i VP-Securities?

Spm. 612

I svar SAU alm. del – spørgsmål 458 svarer ministeren, at: “Betingelserne for kontrol vil dog blive væsentligt forbedret, da dokumentation for mange af de nødvendige oplysninger foreligger allerede i forbindelse med registreringen hos Skattestyrelsen, herunder bopælserklæring mv.“ Kan ministeren bekræfte, at indberetning via depotbanken ikke i sig selv giver nogen sikkerhed for, at der ikke gives skatterefusion til både aktieudlåner og aktielåntager, når der ikke kan kendes forskel på overdragelse af aktier til eje og overdragelse af aktier til lån, og at det kan være vanskeligt at kende forskel på aktieudbytte (hvori der er indeholdt udbytteskat) og kompensation for aktieudbytte (hvori der ikke er indeholdt udbytteskat)?

Spm. 613

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 459 oplyser ministeren bl.a., at: “Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvornår et system til registrering af aktionærer er implementeret (…) Det skyldes, at der er behov for en nærmere afdækning af, hvordan den nye model systemmæssigt skal håndteres (…) Hertil kommer, at der i den videre planlægning af projektet er behov for at tage hensyn til den samlede kapacitet til it-udvikling i Skatteforvaltningen, som pt. er fuldt udnyttet på grund af igangværende udviklingsopgaver. Disse forhold vil skulle afdækkes nærmere som led i en kommende foranalyse af den systemmæssige håndtering af den nye model på udbytteområdet. Foranalysen forventes igangsat i 2021.” Hvor lang tid synes ministeren, at det vil være acceptabelt at afvente udvikling og implementering af den nødvendige systemmæssige understøttelse af den nye model?

Spm. 614

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 459 ønskes oplyst, om ministeren kan bekræfte, at i og med at den foreslåede nye refusionsordning er koblet op på et nyt system for registrering af identiteten af aktionærerne hos skattemyndighederne, er den systemmæssige understøttelse og dermed iværksættelse af den nye refusionsordning udskudt på ubestemt tid lige som for den foreslåede nettoordning.

Spm. 615

Ministeren svaret i svar på SAU alm. del – spørgsmål 464 om forventningen til, at udenlandske banker i nettoordningen vil påtage sig hæftelse uden betaling eller sikkerhed, at: “Det er indtrykket, at de fleste udenlandske banker overordnet set er positivt stemt over for muligheden for nettoindeholdelse frem for refusion.” Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede ordning vil indebære, at hele kæden af banker vil søge at genforsikre sig hos en bank længere oppe af kæden af banker (ligesom Finans Danmark, som Skatteministeriet har indgået principaftalen med, forudsætter for danske kontoførende banker), indtil man når den bank, der har pligt til at kende den udenlandske kunde efter Know Your Customer (KYC) og Anti Money Laundering-reglerne, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 458? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad ministerens vurdering er af, i hvilket omfang de udenlandske aktionærers lokale depotbanker vil påtage sig en hæftelse for forkert indeholdelse af udbytteskat, og hvor lang tid ministeren tror, der vil gå, før f.eks. halvdelen af de danske aktier, der ejes af udenlandske aktionærer, er dækket af den foreslåede nettoordning.

Spm. 616

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 460 henvises der til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 459, hvor ministeren svarer: “Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvornår et system til registrering af aktionærer er implementeret, samt udviklings- og driftsomkostningerne hertil.” Kan ministeren bekræfte, at omkostningerne til udvikling og drift af det foreslåede system til registrering af udenlandske aktionærer skal afholdes af den danske stat, mens systemet med navnenotering i VP-Securities allerede er udviklet, og at driftsomkostningerne ved navnenotering af udenlandske aktionærers aktiebeholdninger afholdes af de udenlandske aktionærer gennem gebyrer til VP-Securities?

Spm. 617

Anser ministeren det for tilfredsstillende med et forslag til ny model til udbytteskat, der først kan implementeres efter en udviklingsfase på flere år, oven i de år der allerede er gået siden udbytteskandalen blev offentlig kendt i august 2015, og hvor udrulning af nettoordningen er afhængig af de udenlandske depotbankers vilje til at påtage sig hæftelse for overholdelse af regler i andre lande end i det land, hvor depotbankerne selv er hjemmehørende?

Spm. 618

Kan ministeren bekræfte, at en ændring af skattelovgivningen således, at der kun kan opnås refusion af udbytteskat, hvis aktierne navnenoteres i VP-Securities, kan gennemføres og administreres uden større systemtilpasninger? Der forudsættes et passende varsel til de udenlandske aktionærers depotbanker om, at et sådan krav stilles fremover.

Spm. 619

Kan ministeren bekræfte, at en refusionsordning baseret på navnenotering af aktierne med de nødvendige systemmæssige tilpasninger kan automatiseres, således at den indeholdte kildeskat kan tilskrives en konto tilhørende aktionæren, og beløbet – på samme måde som i den tidligere skatteministers forslag fra 2017 – kan frigives automatisk efter en vis periode, hvis aktionæren ikke udtages til kontrol? Kan ministeren derudover bekræfte, at den anførte fremgangsmåde ikke forudsætter nogen hæftelse fra bankernes side, og derfor ikke forudsætter en usikker og tidskrævende tilslutning fra udenlandske banker for at kunne sættes i værk?

Spm. 620

Vil ministeren redegøre for, hvad formålet er med, at bankernes interesseorganisation Finans Danmark har fået en så afgørende indflydelse på regeringens udspil til et fremtidigt indgreb, at der ligefrem er indgået en “aftale” mellem Skatteministeriet og Finans Danmark i forhold til en ny model for refusion af udbytteskat? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren og/eller Skatteministeriet er bundet af denne “aftale”?

Spm. 621

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 461 fremgår det: “Rent praktisk har finanssektoren indrettet sig således, at hver bank ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store såkaldte omnibusdepoter, typisk gennem lokale kontoførende institutter. Den tiltænkte nettoindeholdelsesmodel er på den baggrund indrettet med henblik på, at aktionærer kan opnå nettoindeholdelse med den korrekte skatteprocent, selvom deres identitet ikke umiddelbart fremgår af VP Securities system.” Vil ministeren oplyse, hvorfor en ny model for udbytteskat skal indrettes efter de udenlandske bankers præferencer for at anvende omnibusdepoter, hvor udenlandske aktionærer kan eje aktierne anonymt i forhold til de danske myndigheder, i stedet for at de udenlandske banker skal indrette sig efter de danske myndigheders behov for, at der ikke er nogen former for bankhemmelighed for udenlandske aktionærer i forbindelse med refusion af udbytteskat?

Spm. 622

Hvorfor har regeringen i forhold til valg af ny model for refusion af udbytteskat valgt et udspil til en ny ordning, der er afhængig af flere faktorer med hensyn til tid og indhold – herunder udenlandske bankers medvirken – som hverken regeringen eller Folketinget har kontrol over?

Spm. 623

I og med at den eksisterende refusionsordning er den samme som før udbytteskandalen, og reglerne skal anvendes i et årrække endnu, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 459, hvorfor foreslår ministeren ikke, at de eksisterende regler her og nu sikres mod svindel, ved at skattemyndighederne fremover kan få adgang til hurtig og sikker verifikation af, at der i de enkelte sager om refusion af udbytteskat rent faktisk er modtaget udbytte, hvori der er indeholdt skat?

Spm. 624

Kan ministeren bekræfte, at så længe reglerne forbliver uændrede, kan den type svindel, der efter sigende blev begået af Sanjay Shah, fortsat finde sted, såfremt Skattestyrelsens ressourcer til stadighed måtte vise sig at være utilstrækkelige til foretage den nødvendige og i praksis utroligt vanskelige sporing og kontrol af, om der rent faktisk er modtaget udbytte?

Spm. 625

Vil ministeren oplyse datoen for, hvornår Danmark første gang udbetalte børnepenge til en EU-arbejdstager i Danmark som følge af EU-retten og oplyse hjemmelsgrundlaget herfor?

Spm. 626

Vil ministeren i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 591 redegøre for baggrunden for, at befordringen mellem hjem og arbejdsplads ikke altid hører under det normale befordringsfradrag, men også kan foregå under skattefri kørselsgodtgørelse med en markant højere sats, og vil ministeren medgive, at det kan forekomme arbitrært, at man ikke kan få befordringsfradrag for de første 24 km, mens man kan modtage en forhøjet sats fra km 0 i den skattefrie kørselsgodtgørelse?

Spm. 627

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 445 kan ministeren da bekræfte, at hvis Danmark overlader førsteretten til beskatningen af danske pensioner til andre lande, skal der tages højde for dette i beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger ved indførelse af en pensionsordning for tidligt nedslidte.

Spm. 628

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 444 fremgår det, at regeringen “i udgangspunktet” ikke ønsker at afvige fra princippet om, at Danmark har førsteret til beskatning af danske pensioner. Kan ministeren oplyse, hvilke omstændigheder, der kan bevirke en undtagelse for Frankrig, som ikke også gælder for de øvrige lande nævnt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 446?

Spm. 629

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 440 bedes ministeren oplyse, hvilke hensyn, der taler for fortrolighed for selve teksten til den såkaldte principaftale (nu af Skatteministeriet benævnt principerklæring), når skatteministeren har redegjort for indholdet af aftalen, og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen den 29. april 2019 har lavet et tweet på dansk og fransk med link til Præsident Emanuel Macron med teksten: “Slut med dobbeltbeskatning af danske pensionister i Frankrig! Som opfølgning på besøg af @EmmanuelMacron i august har Danmark og Frankrig indgået en principaftale, som bl.a. andet fjerner den urimelige dobbeltbeskatning. Det er sund fornuft!” (Ordene “Det er sund fornuft!” fremgår ikke af den franske tekst).

Spm. 630

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen giver i et tweet den 29. april 2019 det indtryk, at der er indgået en aftale på højeste politiske niveau mellem Danmark og Frankrig. Ministeren anfører i svar på SAU alm. del – spørgsmål 441, at principerklæringen af 26. april 2019 som annonceret i pressemeddelelsen af 29. april 2019, blev indgået af delegationer fra henholdsvis Skatteministeriet og det franske finansministerium. Vil ministeren oplyse, om denne “principerklæring” er en erklæring på embedsmandsniveau om, hvad delegationerne ville indstille til det politiske niveau, eller var den en tilkendegivelse, som udtrykker enighed på politisk niveau mellem to lande?

Spm. 631

I et tweet fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen den 29. april 2019 fremgår det, at der er: “indgået en principaftale, som bl.a. fjerner den urimelige dobbeltbeskatning”. Vil ministeren oplyse, om der fremgår andet af principaftalen, end at Frankrig skal have førsteretten til at beskatte danske pensioner?

Spm. 632

Vil ministeren oplyse, om der er ønsker eller emner uden for skatteområdet, som er blevet koblet sammen med drøftelser om en dobbeltbeskatningsaftale eller offentliggørelsen af principaftalen/principerklæringen?

Spm. 633

Vil ministeren henvende sig til Frankrig for at opnå tilladelse til, at principaftalen/principerklæringen oversendes til Skatteudvalget i fortrolig form?

Spm. 634

Vil ministeren oplyse, om der mellem Regeringen og andre partier er indgået en aftale eller skabt en forståelse om, at de fortsatte forhandlinger mellem Danmark og Frankrig om en dobbeltbeskatningsaftale skal ske på grundlag af principaftalen/principerklæringen, selvom regeringen som udgangspunkt ikke ønsker at bryde princippet om, at Danmark skal have førsteret til at beskatte danske pensioner?

Spm. 639

Vil ministeren redegøre for, hvor mange sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus til turister, der vil opleve en højere beskatning, og hvor meget mere de kommer til at betale i skat, som følge af en forhøjelse af beskatningen af positiv kapitalindkomst fra de nuværende 42 pct. til de foreslået 45 pct. i regeringens udspil til finansiering af ændret pensionssystem?

Spm. 640

Vil ministeren redegøre for, hvor meget udbuddet af sommerhuse til udlejning skal falde, før det opvejer det offentlige ekstraprovenu fra sommerhusudlejning, som en forhøjelse af skat på positiv kapitalindkomst fra 42 pct. til 45 pct. medfører?

Spm. 641

Kan ministeren oplyse, hvor stort velstandstabet bliver for Danmark, målt ved BNP i 2025, som følge af de skattestigninger der gennemføres i forbindelse med finansieringen af udspillet om tidligere tilbagetrækning? Der ønskes en opgørelse af BNP-effekten for de enkelte skattestigninger.