SkatteMails

Fra og med det år, hvori du fylder 15 år, udskriver Skattestyrelsen automatisk en forskudsopgørelse med et frikort til dig. Du får ingen besked fra styrelsen om det, men hvis du logger dig ind på skat.dk, kan du se opgørelsen

BDO

Skat ved omvendte forældrekøb

Selvom det mest almindelige er, at forældre køber en lejlighed, som deres barn kan bo i, så sker der også jævnligt det modsatte. At et barn køber en lejlighed, som forældrene – eller den længstlevende af disse – kan bo i

BDO

De første nye ejendomsvurderinger nærmer sig

Det bliver nok først sidst på efteråret, før den første lille portion af de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud, men ud kommer de.

BDO

Om arv og arveafgift

Af arv, der tilfalder nærtstående, skal der betales arveafgift med 15 %, men mange af dem, der arver efter reglerne i arveloven, er ikke nærtstående i skattemæssig forstand og skal derfor betale afgift med 36,25 %

Kammeradvokaten

Første dom om beskatning af gevinst på bitcoins

I den første sag ved domstolene om beskatning af gevinst på bitcoins har Vestre Landsret fastslået, at en gevinst på 10,4 mio. kr. var skattepligtig.

PwC

Rusland strømliner processen for anvendelse af internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster

De russiske føderale skattemyndigheder har udarbejdet en vejledning til anvendelsen af de nuværende internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster (”DBO’er”)....

TVC Advokatfirma

Skattestyrelsen styrker indsatsen på straffesagsområdet

Skattestyrelsen må forventes at få nedbragt sagsbehandlingstiderne for skatte- og afgiftsstraffesager for at undgå risiko for, at sagerne forælder.

TVC Advokatfirma

Religion blev afgørende i bevisvurdering

Det ses ofte i praksis, at en skatteyder skal bevise, hvorvidt indsætninger på dennes bankkonto ikke er skattepligtige. I en nyere afgørelse blev skatteyders religion afgørende for skattefriheden.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Korttidsudlejning af to-familieshus - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse

SKM2021.413.SKTST

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.307.LSR's betydning for dansk praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.

Udkast til styresignal: A/B-modeller - Opgørelse af anskaffelsessum - afståelser - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal

21-0139833

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, der fandt sted ved byrettens dom af 7. januar 2021. Dommen er offentliggjort som SKM2021.100.BR.

Efter Skattestyrelsens hidtidige praksis skulle anskaffelsessummen ved afståelser af aktier mv. i de såkaldte "A/B-modeller" fastsættes til aktiernes aktuelle handelsværdi på afståelsestidspunktet, når der var tale om omgåelse, da gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26 ikke fandt anvendelse i sådanne tilfælde. Af dommen fremgår, at gennemsnitsmetoden fandt anvendelse i det konkrete tilfælde. Anskaffelsessummen blev således beregnet som en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for samtlige aktier efter gennemsnitsmetoden, uanset om aktierne havde forskellige rettigheder og dermed kursværdi.

Bindende svar: Trust - boafgift - arv - gave

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y.

Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Bindende svar: Trust, boafgift, arv, gave

SKM2021.416.SR

Det var ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at As far C først afgik ved døden, og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Det var forudsat ved besvarelsen, at Spørgers far C døede før farmoren. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt Spørgers far døede før farmoren, skulle farens andel tilgå farens børn, og hvis barnebarnet var 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Spørger var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers farmor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at Spørgers far C først afgik ved døden og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor og hendes daværende mand, som ikke var As biologiske farfar. Begge stifterne havde boet i Y i USA. Bs mand var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers farmor B. Kun såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle Spørger have udbetalt penge fra trusten i henhold til artikel 7.2 i vedtægten. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Bindende svar: Begrænset skattepligt til Danmark som følge af fast driftssted

SKM2021.415.SR

Spørger, der var et schweizisk selskab (H1) havde et tysk datterselskab (H2). Spørgers kunder var primært beliggende i Schweiz, Tyskland, og Østrig. Spørger havde ikke nogen danske kunder. H2 havde under Corona pandemien ansat en salgsmedarbejder og en supportmedarbejder, der begge boede i Danmark. Begge medarbejdere ville under Corona pandemien udelukkende arbejde fra deres respektive hjemmekontorer og ville efter Corona pandemien arbejde mindst 85% af tiden fra deres hjemmekontorer.

Det blev bekræftet, at de to medarbejdere i Danmark ikke ville udgøre et skattemæssigt fast driftssted for H1 eller H2, hverken under Corona pandemien eller efter Corona pandemien, da de to danske medarbejderes hjemmekontorer ikke udgjorde et fast sted. Der blev herved lagt særlig vægt på, at spørger ikke havde nogen interesse i, at medarbejderne arbejdede i Danmark, at spørger primært havde fokus på Tyskland, Schweiz og Østrig og ikke havde til hensigt at henvende sig til det danske marked eller markeder i det danske nærområde, at ansættelsen af de to danskere således ikke var et surrogat for etablering på det danske marked, og at spørger ikke havde krævet, at de to danskere skulle arbejde fra deres hjemmekontorer i Danmark. Endvidere udgjorde salgsmedarbejderen ikke en afhængig agent, eftersom al kontraktsforhandling blev udført af H1 og alle endelige aftaler med kunder skulle godkendes og underskrives af H1.

Det blev endvidere bekræftet, at det ikke ville medføre fast driftssted, hvis spørger erhvervede en dansk kunde, men som de to danske medarbejdere ikke havde haft eller fik kontakt til. Det blev herved lagt til grund, at der alene ville være tale om en enkeltstående dansk kunde, at spørger fortsat primært havde fokus på kunder i Tyskland, Østrig og Schweiz, og at de danske medarbejdere på intet tidspunkt havde kontakt til eller betjente den danske kunde.

Bindende svar: Udbytteudlodning - Ej begrænset skattepligt - Norsk moderselskab

SKM2021.414.SR

Et dansk ejendomsselskab havde udloddet udbytte til dets norske moderselskab, der herefter videreudloddede udbyttet til dets investorer.

Skatterådet kunne bekræfte, at det norske moderskab ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af det pågældende udbytte. Moderselskabet blev ikke anset ikke for et gennemstrømningsselskab, der var indskudt mellem det danske ejendomsselskab og moderselskabets investorer/aktionærer for at undgå beskatning. Der blev bl.a. lagt vægt på de fremlagte oplysninger om regulative og kommercielle årsager til etableringen af moderselskabet samt at hovedparten af aktionærerne ville være skattefrie af udbytterne, hvis de havde investeret direkte i ejendomsselskabet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse.

Bindende svar: Ikke ledelsens sæde eller fast driftssted i Danmark - hjemmearbejdsplads

SKM2021.412.SR

H AB er et svensk aktieselskab der har to danske medarbejdere, der udfører arbejdet fra deres hjem i Danmark. Den ene danske medarbejder er aktionær i selskabet og ansat som kreativ direktør.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ikke har ledelsens sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, idet den daglige ledelse af selskabet udføres fra Sverige af en der bosiddende direktør.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at selskabet ikke har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2, som følge af de danske medarbejderes hjemmearbejdsplads.

Afgørelse: Aktieindkomst - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2021.427.LSR

SKAT havde anset klagerens lån over mellemregningskonto med klagerens selskab i indkomstårene 2012-2015 for omfattet af ligningslovens § 16 E. Klageren gjorde bl.a. gældende, at ligningslovens § 16 E var en straffebestemmelse, der var i strid med EMRK´s art. 6, hvorfor SKATs afgørelse var ugyldig. Landsskatteretten anførte, at ligningslovens § 16 E ikke pålægger skatteyderen et skattetillæg eller en skattebøde, idet bestemmelsen fastlægger beskatning af hævninger i selskabet som lån. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at bestemmelsen ikke er en straffebestemmelse og således ikke er i strid med EMRK. SKATs afgørelse var derfor ikke ugyldig.

Afgørelse: Nedsættelse af ejendomsværdiskat for udenlandsk ejendom - Indrejseforbud for turister

SKM2021.419.LSR

Sagen vedrørte en klage over Skatterådets bindende svar om, at det ikke kunne bekræftes, at ejendomsværdiskat ikke kunne opkræves for perioder med indrejseforbud for turister. Klageren ejede en fritidsbolig beliggende i Italien. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af en meddelelse fra de italienske myndigheder, at der i marts 2020 blev indført restriktioner for de italienske borgeres bevægelse rundt i landet, herunder bevægelser fra borgernes boliger til fritidsboliger. Restriktionerne indebar også et indrejseforbud for turister. Landsskatteretten fandt ikke, at de indførte restriktioner kunne sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens forstand. Retten lagde vægt på, at restriktionerne var indført i forbindelse med myndighedernes håndtering af Covid-19, og at rådigheden over ejendommen således ikke var afskåret som følge af væsentlige forhold, der kunne henføres til klagerens fritidsbolig. Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets svar på spørgsmålet.

Afgørelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af afgørelse om godtgørelse af udbytteskat

SKM2021.424.LSR

Sagen drejede sig om Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af en sag om anmodning om refusion af udbytteskat fra H1. Landsskatteretten bemærkede, at indeholdelse og betaling af udbytteskat, herunder refusion af udbytteskat, ikke har karakter af en skatteansættelse, og at skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse, herunder ekstraordinær genoptagelse, således ikke fandt anvendelse. Landsskatteretten fandt ikke, at en fremlagte hjemstedserklæring "Certificate of Tax Status" kunne betragtes som nye, væsentlige oplysninger, eller at de fremlagte oplysninger sandsynliggjorde, at H1 i henhold til en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være en del af staten i Land Y2 som sådan, idet H1 bl.a. kunne indgå selvstændige kontrakter og kunne påtage sig forpligtelser, ligesom H1 havde selvstændig partsevne. Retten fandt, at de fremlagte nye oplysninger ikke udgjorde nye oplysninger af så væsentlig betydning for den oprindelige sags udfald, at Skattestyrelsen skulle pålægges at genoptage afgørelserne. Retten fandt endvidere, at Skattestyrelsens afgørelser i den oprindelige sag vedrørende afslag på refusion for indkomstårene 2015 og 2016 ikke var behæftet med sagsbehandlingsfejl. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afslag på genoptagelse.

Afgørelse: Opgørelse af beskatningsgrundlaget ved genleasing - én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed

SKM2021.423.LSR

Sagen vedrørte spørgsmålet, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ved genleasing var tale om én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering af de faktiske oplysninger, at der var tale om én lang og sammenhængende leasingkontrakt af 36 måneders varighed. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på indholdet af det fremlagte leasingtilbud og leasingkontrakterne. Retten bemærkede, at udformningen af tilbuddet sammenholdt med udformningen af de tre leasingaftaler talte for, at der var tale om én lang kontrakt. Afregningsoplysningerne i tilbuddet for en kontrakt af 36 måners varighed var tilnærmelsesvis identiske med afregningsoplysningerne i den endelige kontrakt, der blev indgået den 17. februar 2017, men som alene havde en varighed af 12 måneder. For så vidt angår de tre fortløbende kontrakter, var det alene den første kontrakt, der indeholdt en ekstraordinær ydelse, imens de efterfølgende to kontrakter alene indeholdt en månedlig leasingydelse. Retten bemærkede endvidere, at det af leasingselskabets hjemmeside pr. 6. maj 2020 fremgik, at der skulle betales en ny førstegangsydelse ved indgåelse af en ny 12 måneders kontrakt, hvorimod der alene skulle opkræves én førstegangsydelse ved indgåelse af en 36 måneders kontrakt, selvom det i realiteten var tre 12 måneders kontrakter. Endvidere bemærkede retten, at den månedlige leasingydelse i hver af de fortløbende leasingkontrakter ikke faldt tilsvarende bilens værdi oplyst i forbindelse med registrering. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen

SKM2021.418.LSR

SKAT havde givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten fandt, at der var sket en væsentlig myndighedsfejl i forbindelse med skatteansættelsen for 2011. På tidspunktet for udsendelse af forslag til skønsmæssig ansættelse den 25. september 2011 havde SKAT således ikke taget hensyn til en skattefritagelse, som SKAT havde udstedt den 16. juli 2010, hvorefter klageren var omfattet af lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, fra den 1. maj 2010. Derudover havde klagerens arbejdsgiver indberettet klagerens lønindkomst som bidragsfri A-indkomst og oplyst, at klageren var udsendt til et andet land, hvilket SKAT ikke havde taget hensyn til eller undersøgt nærmere. Da klageren endvidere havde overholdt 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, pålagde Landsskatteretten Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån

SKM2021.422.VLR

Sagen angik, om skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af en række hævninger foretaget i sit selskab.

Landsretten fandt, at de løbende hævninger på mellemregningskontoen, hvorved der opstod ny gæld til selskabet, eller hvor en allerede eksisterende gæld blev forøget, udgjorde lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Landsretten udtalte desuden, at de enkelte hævninger skulle behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, og at de derfor skulle beskattes på udbetalingstidspunktet.

Den omstændighed, at mellemregningskontoen ved regnskabsårets udgang var i skatteyderens favør, kunne, ifølge landsretten, ikke føre til, at der ikke skulle ske beskatning.

Landsretten bemærkede desuden, at det af bilagene til lovforslaget, der blev vedtaget i 2012, herunder høringsskemaet, fremgår, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, at aktionæren i en situation som den foreliggende ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbindelse med tilbagebetaling af aktionærlån og efterfølgende hævning af lignende lånebeløb. Landsretten fandt således ikke i lovens ordlyd eller forarbejder grundlag for, at de løbende hævninger og indbetalinger skulle opgøres på en særskilt "skattemæssig mellemregningskonto", sådan som skatteyderen havde påstået i sagen.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - Gårdbutik og bamselager

SKM2021.421.BR

Sagen angik overordnet, hvorvidt sagsøgerens virksomhed med salgsaktiviteter vedr. bamselager og gårdbutik var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2016 og 2017, således at sagsøger kunne fradrage underskuddet af virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Derudover angik sagen også, om sagsøgeren havde opnået en berettiget forventning om, at SKAT anså hans virksomhed for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Retten lagde til grund, at virksomheden var underskudsgivende i alle årene fra 2010-2017, med undtagelse af 2012, hvor der var et overskud i virksomheden. Retten lagde det som ubestridt videre til grund, at der ikke var udarbejdet budgetter eller rentabilitetsundersøgelser for driften forud for etableringen af gårdbutikken og inden betydelige bygningsmæssige investeringer i laden, hvor gårdbutikken skulle drives fra. Retten bemærkede videre, at sagsøgeren ved siden af virksomheden havde et lønmodtagerjob med en selvangivet lønindkomst på mere end 4 mio. kr. om året, at de foretagne bygningsmæssige investeringer vedrørte en lade på sagsøgerens hjemadresse, og at restlageret af bamser blev erhvervet for 3 mio. kr. af sagsøgerens tidligere virksomhed under konkurs i forlængelse af, at en kreditor havde gjort virksomhedspant og kaution gældende.

Retten fandt på den baggrund ikke, at virksomheden kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, idet der ikke var noget sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville give overskud, jf. U 2000.313 H. Retten fandt derfor, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2016 og 2017.

Videre fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at SKAT var fremkommet med nogen tilkendegivelse om, hvorvidt virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, som sagsøgeren kunne støtte ret på.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.

Dom: Skattefri befordringsgodtgørelse

SKM2021.411.BR

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få ændret sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagen handlede i den forbindelse nærmere om, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B.

Retten fremhævede, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om udbetalingerne, og dermed de kørte kilometer, kunne kontrolleres, og om arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol herme inden udbetalingen.

Retten fandt det efter forklaringen fra sagsøgerens arbejdsgiver ubetænkeligt at lægge til grund, at arbejdsgiveren var bekendt med sagsøgerens relevante personlige oplysninger med gennemgangen af kørselsregnskaberne, uanset den manglende angivelse af sagsøgerens CPR-nr. og bopælsadresse.

Retten fandt, at det ved sagsøgerens arbejdsgivers forklaring var bevist, at de forkortelser, der var anvendt vedrørende kørslens mål og delmål var tilstrækkelige til, at der kunne føres kontrol med kørselsregnskaberne, og at der faktisk var ført kontrol, herunder af kørslens erhvervsmæssige formål og antallet af kørte kilometer.

Sagsøgeren havde på baggrund heraf bevist, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt i de omtvistede indkomstår, og sagsøgerens principale påstand blev herefter taget til følge.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - stutteri - nyt spørgsmål

SKM2021.410.BR

Sagen angik, om en stutterivirksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i årene 2011-2013. Skatteyderen havde i stævningen alene nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at stutterivirksomheden var drevet erhvervsmæssigt i årene 2011-2013.

Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, og Skatteministeriet anerkendte på den baggrund, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt. Ministeriet opretholdt dog den (tidligere) subsidiære påstand om hjemvisning af skatteyderens skatteansættelser til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, da skattemyndighederne ikke havde taget stilling til den beløbsmæssige opgørelse af de selvangivne fradrag.

Skatteyderen nedlagde herefter en ny påstand om, at skatteyderen var berettiget til beløbsmæssige fradrag svarende til virksomhedens underskud.

Retten afviste skatteyderens nye påstand, jf. skatteforvaltningslovens dagældende § 48, stk. 1, under henvisning til, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten havde foretaget en ligningsmæssig prøvelse af de beløbsmæssige fradrag.

Skatteministeriets hjemvisningspåstand blev herefter taget til følge.

Dom: Forrentning af ikke indeholdt udbytteskat

SKM2021.409.ØLR

Det beløb, som et indeholdelsespligtigt selskab var ansvarlig for betaling af, i anledning af selskabet havde forsømt en indeholdelsespligt skulle tillægges fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar. Dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Det forhold, at selskabet under retssagen havde forespurgt Skatteministeriet om muligheden for at deponere det omtvistede beløb, afskar ikke rentetilskrivning efter lovens bestemmelser (dissens). Landsretten frifandt Skatteministeriet for selskabets subsidiære påstand om, at forrentningen af kravet skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skal indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 23-08-2021 - 21-09-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-09-2021 dom i C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - udbytte, der udloddes i forbindelse med børsnoterede aktier - skattefordel forbeholdt udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er noteret på den nationale børs - forskellig behandling - objektivt sondringskriterium - restriktion - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer - begrundelse - rent økonomisk formål

Tidligere dokument: C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros - Dom