SkatteMail 2019, uge 33

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Rigsrevisionens beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018, hvor Rigsrevisionen har på Skatteministeriets område har 3 kritiske udtalelser. En kritisk udtalelse er udtryk for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

  1. Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsesopgaven. Inddrivelsesindsatsen har været præget af omfattende dataproblemer og begrænset sy­stemunderstøttelse for langt hovedparten af fordringsmassen. Restancerne til det offentlige er steget til 118,2 mia. kr. i 2018.
  2. Skatteministeriet har ikke tilskrevet renter på en ræk­ke områder. Det har medført et tab for staten på minimum 400 mio. kr.
  3. Skatteministeriet forvalter ikke i overensstemmelse med loven, fordi ministeriet har undladt at sende nummerplader til inddra­gelse hos politiet, når ejerne mangler at betale grøn ejerafgift eller vægtafgift.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Biler
ESMA udsteder Public Statement om behandling af fremførbare skattemæssige underskud
Beretning om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav (nr. 19/2018)
Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018 (nr. 21/2018)

SKM-meddelelse
Kursdata til skattemæssig indberetning
Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2019

Bindende svar
Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering
Fonds udgifter til køb af grund og byggeri
Tegningsretter til aktier - Black Scholes
Trust - ledelsens sæde i Danmark

Afgørelser
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning - Aktieavance vedrørende afståelse af aktierne
Henstand med fraflytterbeskatning - Sikkerhedsstillelse

Domme
Fradrag for tab på valutaterminskontrakter
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag
Kontingent til forening - ikke fradragsberettiget
Indsættelser på bankkonti - midlertidige selskabskonti - usædvanlig fremgangsmåde

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Biler

I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler.

PwC

ESMA udsteder Public Statement om behandling af fremførbare skattemæssige underskud

Den europæiske børsregulator, ESMA, har offentliggjort et public statement, som har til formål at sikre en konsistent anvendelse af reglerne i IAS 12 særskilt i relation til reglerne om indregning, måling og oplysninger om skatteaktiver, som består af skattemæssige underskud til fremførsel.

Rigsrevisionen

Beretning om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav (nr. 19/2018)

Beretningen handler om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav.

Rigsrevisionen

Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018 (nr. 21/2018)

Rigsrevisionen har afdækket en række forvaltningsmangler og regelbrud, som vi vil orientere Statsrevisorerne om med denne beretning. På Skatteministeriets område har vi 3 kritiske udtalelser. En kritisk udtalelse er udtryk for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Kursdata til skattemæssig indberetning

SKM2019.395.SKTST

Denne SKM-meddelelse indeholder ændrede retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i skatteindberetningslovens §§ 17 og 18.

 

SKM-meddelelse: Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2019

SKM2019.392.SKTST

Kapitalafkastsatsen for 2019 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2019 er 3 pct.

 

Bindende svar: Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering

SKM2019.397.SR

Spørger ønskede at vide, om private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, der driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de nærmere skitserede vilkår. Dernæst ønsker spørger at vide, om der skal opkræves moms og afregnes moms i henhold til momslovens § 4, stk. 1, ved efterfølgende salg af de biler, som investeringsselskaberne erhverver under de i anmodningen skitserede vilkår. Afslutningsvis ønsker spørger at vide, om investeringsselskaberne ved køb af bilerne under de i anmodningen skitserede vilkår kan trække moms af indkøbet i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at de private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, som driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de beskrevne vilkår. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spørgers aktivitet bestående i køb og salg af de omhandlede biler skal anses som udøvelse af momspligtig økonomisk virksomhed. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, og Spørger kan derfor opnå fradrag for købsmomsen.

 

Bindende svar: Fonds udgifter til køb af grund og byggeri

SKM2019.396.SR

Anmodningen omhandlede den skattemæssige behandling af en fonds udgifter til køb af grund og byggeri af studieboliger og kontorer med trænings-/fitnesscenter, der bliver samlet i et bofællesskab, som X-fond opnår selvstændigt skøde på, hvor 25-50 % af boligerne og trænings-/fitnesscenteret vil være målrettet unge med bevægelseshandicap.

X-fond ønskede bekræftet, at der er tale om en intern uddeling med et almennyttigt formål, som var fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

X-fond ønskede videre bekræftet, at det var valgfrit for X-fond at fratrække den interne uddeling på en gang, når den blev retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller, hvis den bliver flerårig, i takt med at udgifterne til køb og opførsel af ejendommen afholdes.

Skatterådet bekræftede, at udgifterne var at anse for en intern uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Da uddelingen var omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kunne Skatterådet bekræfte, at X-fond frit kunne vælge, om den skal fratrækkes i det indkomstår, hvor Spøger var retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfaldt.

 

Bindende svar: Tegningsretter til aktier - Black Scholes

SKM2019.390.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Ligningsrådets formel skulle anvendes, idet der fandtes at være holdepunkter for at anvende Black Scholes-modellen til beregning af værdien af de pågældende tegningsretter, da der måtte anses at foreligge et fornødent statistisk sammenligningsgrundlag for at beregne volatiliteten for de underliggende aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at værdien af tegningsretterne kunne beregnes efter Black Scholes-modellen på baggrund af den i anmodningen foreståede volatilitet.

 

Bindende svar: Trust - ledelsens sæde i Danmark

SKM2019.389.SR

Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger af trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V.

 

Afgørelse: Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning - Aktieavance vedrørende afståelse af aktierne

SKM2019.401.LSR

SKATs afgørelse om at anse en skattefri aktieombytning som en skattepligtig afståelse af aktier som følge af en tilbagekaldelse af tilladelsen til den skattefrie aktieombytning var omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. SKAT var berettiget til at tilbagekalde tilladelsen til skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det ved aktieombytningen nystiftede selskab, idet efterfølgende ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, ikke blev anmeldt til SKAT. De efterfølgende ændringer bestod i en ekstraordinær stor udlodning af udbytte samt en væsentlig større aktieoverdragelse end anmeldt til og godkendt af SKAT.

 

Afgørelse: Henstand med fraflytterbeskatning - Sikkerhedsstillelse

SKM2019.399.LSR

Henstand med betaling af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af de unoterede anparter suppleret med pant i 42 % af udbetalt nettoudbytte fra de pågældende anparter. Sikkerhedsstillelse i form af pant i over 50 % men under 100 % af anparterne blev ikke anset for betryggende sikkerhed. Der blev herved lagt vægt på, at anparterne i selskabet, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskelige at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Dette blev ikke ændret af, at sikkerhedsstillelsen blev suppleret med en medsalgspligt.

 

Dom: Fradrag for tab på valutaterminskontrakter

SKM2019.398.ØLR

Skatteyderen havde fratrukket tab på valutaterminsforretninger i et kommanditselskab, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom, og i en anden virksomhed, som var ejet af skatteyderens ægtefælle. Han gjorde gældende, at han var berettiget til de omhandlede fradrag, fordi han var næringsdrivende med valutaterminsforretninger.

Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at tabene ikke var fradragsberettigede allerede fordi, de ikke var lidt i hans eventuelle næringsvirksomhed med valutaterminsforretninger, men i kommanditselskabet uden for næringsvirksomhed og i ægtefællens virksomhed.

Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Med henvisning til byrettens begrundelse og da det, der var fremkommet for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat stadfæstede landsretten byrettens dom.

 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2019.394.BR

Sagen angik, om en skatteyder var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at skatteyderen var forpligtet til at betale honoraret til advokatselskabet. Bevisbyrden herfor påhvilede skatteyderen.

Retten bemærkede, at Højesteret i U 2015.3383 H (SKM2015.479.HR) fastslog, at en part, der havde indgået et tilsvarende aftalegrundlag med et rådgivningsselskab, som skatteyderen havde i nærværende sag, og på den baggrund ligeledes var repræsenteret af et advokatselskab under en klagesag for Landsskatteretten, ikke opfyldte betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse. Højesteret fandt, at den pågældende part ikke hæftede for betalingen for advokatselskabets honorar.

I nærværende sag havde skatteyderen, til forskel for parten i højesteretsdommen, indgået en direkte aftale med advokatselskabet om advokatbistand. Endvidere havde skatteyderen over for advokatselskabet bl.a. erklæret, at "det anerkendes", at der bestod et klientforhold mellem skatteyderen og advokatselskabet, samt at skatteyderen hæftede for advokatselskabets honorar.

Retten fandt imidlertid, at skatteyderen ikke herved havde fået en reel forpligtelse til at betale - eller hæftelse for - advokatselskabets honorar, hvorved situationen ikke adskilte sig afgørende fra den i U 2015.3383 H (SKM2015.479.HR).

Retten fandt det således ikke bevist, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, for omkostningsafgørelse var opfyldt. Skatteministeriet blev herefter frifundet

 

Dom: Kontingent til forening - ikke fradragsberettiget

SKM2019.393.BR

Sagen angik, om sagsøgerens betalinger af kontingent mv. til to afdelinger af foreningen G1 var fradragsberettigede.

Sagsøgeren gjorde gældende, at udgifterne alene var afholdt af kommercielle hensyn, idet virksomheden tiltrak og fastholdt kunder gennem medlemskabet.

For den ene afdeling fandt retten det ikke godtgjort, at aktiviteterne havde erhvervsmæssig karakter og fremhævede desuden, at kontingent mv. alene havde dækket udgifter af privat karakter. For den anden afdeling fandt retten, at aktiviteterne havde social karakter, mens kontingent mv. blev anvendt til at dække udgifter, der havde privat karakter. Retten fandt desuden, at medlemskaberne havde et klart og tydeligt formål af privat karakter, og at sagsøgeren ikke havde påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne.

Idet udgifterne alene dækkede egne udgifter til måltider, fornøjelser, rejser, mv. og ikke havde karakter af kommerciel gæstfrihed, kunne udgifterne heller ikke fradrages som repræsentationsudgifter.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Indsættelser på bankkonti - midlertidige selskabskonti - usædvanlig fremgangsmåde

SKM2019.391.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb indsat på skatteyderens konto og to konti tilhørende hans personlige selskab med rette var medregnet til hans personlige indkomst.

Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene var indsat på kontiene, fordi beløbene skulle anvendes til at dække driftsomkostninger for en række selskaber, hvis konti var blevet lukket af deres bankforbindelse.

Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderens forklaring om indsætninger var usædvanlig, ligesom SKAT havde beregnet et negativt privatforbrug for ham. Under disse omstændigheder, og i øvrigt som følge af sagens oplysninger, påhvilede det skatteyderen at godtgøre, at beløbene ikke var skattepligtige, og at der måtte stilles strenge krav til beviset.

Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderen ikke havde dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem overførslerne til kontiene og betalingen af udgifter i selskaberne. Herudover fandt landsretten, at det i hvert fald var helt udokumenteret og uklart, hvad der var grundlaget for skatteyderens angivelige betaling af visse udgifter, herunder om han herved opnåede et tilgodehavende i selskabet.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-08-2019 - 17-09-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-09-2019 indstilling i C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted

Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Dom
Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Indstilling
Tidligere dokument: C-156/17 Köln-Aktienfonds Deka - Ny sag

Den 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser

Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën

Den 05-09-2019 indstilling i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

Den 12-09-2019 indstilling i C-482/18 Google Ireland
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering

Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Dom
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Indstilling
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Ny sag

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)  

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)  

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 20

Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Bilag 21

Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Bilag 22

Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Spørgsmål og svar

Spm. 17

Borgere, der er indehaver af en ejendom på maksimalt 5,5 hektar, er tidligere blevet opkrævet ejendomsskatter efter reglerne for en boligejendom frem for en landbrugsejendom, hvilket blev ændret med vedtagelsen af Ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslag nr. L 211 (folketingsåret 2016-17), hvor der samtidig blev indført en tilbagebetalingsordning til de berørte borgere. I den forbindelse bedes ministeren bekræfte, at hvis en genberegning af ejendomsskatter resulterer i et beløb, der for et eller flere år er lavere end de oprindeligt beregnede ejendomsskatter, så skal forskellen udbetales som kompensation. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de berørte borgere kan forvente kompensationen udbetalt, såfremt de er berettiget hertil.  Svar  

Spm. 19

Hvornår forventer ministeren at gennemføre tredoblingen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, som det også fremgår i regeringens forståelsespapir?  Svar  

Spm. 21

Hvornår forventer ministeren at indføre en balanceskat på finansielle institutioner som foreslået i ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 23

Hvornår forventer ministeren at indføre en skat på streamingtjenester som Netflix og HBO, jf. ”S-udspil: Netflix og HBO skal bidrage til finansieringen af dansk indhold” på DR.dk den 21. februar 2018?  Svar  

Spm. 24

Hvornår forventer ministeren at øge fradraget for forskning og udvikling fra 110 pct. til 130 pct. som foreslået i ”Vækst der virker”?  Svar  

Spm. 25

Hvornår forventer ministeren at forhøje afskrivningsgrundlaget for SMV-investeringer i maskiner og IT-udstyr som foreslået i ”Vækst der virker”?  Svar  

Spm. 26

Hvornår forventer ministeren at have ansat de 1.000 ekstra skattemedarbejdere og oprettet de 4 ekstra skattecentre, som det fremgik af ”Gør gode tider bedre - for alle”?  Svar  

Spm. 27

Hvornår forventer ministeren at fordoble arveafgiften for arv over 3 mio. kr., som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 31

Hvornår forventer ministeren at afskaffe det særskilte skatteloft for kapitalindkomst, som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 32

Hvornår forventer ministeren at forhøje den progressive sats for aktieindkomst fra 42 til 45 pct., som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 104

Om at indføre et loft over fradrag i selskabsskatten.

Spm. S 105

Om at indføre et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

Spm. S 107

Om at indføre skat på streamingtjenester.

Spm. S 108

Om at øge fradraget for forskning og udvikling.

Spm. S 109

Om forhøje afskrivningsgrundlaget for SMV-investeringer.

Spm. S 110

Om de skattelettelser, som blev vedtaget af regeringen fra 2015-2019.

Spm. S 111

Om aftalen om en skattereform fra 2018.

Spm. S 112

Om ansættelsen af ekstra skattemedarbejdere og oprettelsen af 4 ekstra skattecentre.

Spm. S 113

Om at den grønne check skal fjernes.

Spm. S 114

Om at BoligJobordningen skal fredes.

Spm. S 115

Om at fordoble arveafgiften.

Spm. S 120

Om at afskaffe det særskilte skatteloft for kapitalindkomst.

Spm. S 121

Om at forhøje den progressive sats for aktieindkomst.

Spm. S 122

Om at tilbagerulle skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon.