|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2021, uge 31
Kære læser !
Så er sommerferien slut hos Skatteforlaget og vi starter sæsonen med at samle op på nyhederne de sidste fire uger.
VIGTIG BESKED - LÆS DETTE: Fra og med næste uge genindføres adgangskontrollen på SkatteMail. Her skal du være opmærksom på:
- Du kan få tilsendt dit brugernavn og password på denne side: www.skattemail.dk/login_forgot.asp.
- Hvis systemet svarer, at det ikke kan finde din mailadresse i vores system, skyldes det formentligt, at I har IP-abonnement. I så fald har du ikke en personlig bruger. Her får du adgang til SkatteMail, når du er på nettet på din arbejdsplads eller via VPN.
- Hvis I har IP-abonnement og du ikke kan få adgang, selvom du er på nettet på din arbejdsplads eller via VPN, kan det skyldes, at I har fået ny(e) IP-adresse(r). I så fald er du velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail. MEN: Hvis du arbejder hjemmefra, så vil jeg bede dig tjekke, at du har slået din VPN til INDEN du skriver.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Ny dom om værdiansættelse af ejendomme ved familiehandler
Håb om ændring af unfair skatteregler
Kasi-investorers tab på udbytteandele
Lempelse af reglerne om TP-dokumentation
Nye krav til kasseapparater
Hvornår er en gulpladebil specialindrettet?
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juli 2021
Principiel landsretsdom om ligningslovens § 16 E
Højesteret afviser tilbagebetaling af udbytteskat til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter
Fejlbehæftede privatforbrugsopgørelser
Gevinster fra online pokerspil blev anset for skattefrie
Har du modtaget en ejendomsvurdering og vil påklage denne?
Lånte beløb er ikke skattepligtige
Kontrol af overførsler foretaget gennem pengeoverførselsvirksomheder
Vil du vide, hvad der er status på Panama Papers sagskomplekset?
SKM-meddelelse
SKM2020.531.HR - Adgang til at anmode om genoptagelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - E-money virksomheder
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - pengeoverførselsvirksomheder og danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder
Bindende svar
Ligningslovens § 4 - partnerselskab, ejerandel 5-10%, selvstændigt erhvervsdrivende
Domme
Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - ikke fyldestgørende regnskaber - ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet
Et tidligere ægtepar skulle beskattes af yderligere lønindkomst, maskeret udbytte og værdien af fri bolig
Tilbagebetalingskrav for afdrag på skattegæld var forældet - ikke suspension
Skattefri rejsegodtgørelse - beskattes af værdi af fri bil - befordringsfradrag
Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse
Indsætninger på bankkonti
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-SKAT og AM-bidrag
Aktieavance og udbytte - rette indkomstmodtager - grov uagtsomhed
Ejendomsavance - Tinglyst - Reel ejer
Erhvervsmæssig virksomhed - udskillelse i driftsdele - afvisning af nye spørgsmål
Forvaltningsret og formueretlig forældelse
Dobbeltbeskatning - personligt arbejde udøvet ombord på luftfartøj i international trafik
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDONy dom om værdiansættelse af ejendomme ved familiehandler Der kommer hele tiden nye afgørelser og domme om reglerne for værdiansættelse af ejendomme ved overdragelse indenfor familien. I den seneste dom gik sejren til skattemyndighederne. |
BDOHåb om ændring af unfair skatteregler Skatteministeren har for nylig bedt Skattelovrådet om at se nærmere på to specifikke problemstillinger, der jævnligt fører til afgørelser fra Skattestyrelsen og som opleves som dybt urimelige fra de berørte borgere. |
BDOKasi-investorers tab på udbytteandele Selvom det har samme spekulative præg over sig, så er dem, der investerer i Bitcoins faktisk bedre stillet end dem, der investerer i en udbytteandel, når det viser sig, at pengene er tabt. |
BDOLempelse af reglerne om TP-dokumentation Regeringen har fremlagt et lovudkast, hvorefter transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber bliver undtaget fra reglerne om, at der skal udarbejdes dokumentation for, at der handles på markedsvilkår. |
BDOFra 1. januar 2024 skal alle caféer, restauranter, kiosker og købmænd mv. anvende særlige salgsregistreringssystemer, men allerede nu kan Skattestyrelsen pålægge de selvsamme virksomheder at gøre det. |
BDOHvornår er en gulpladebil specialindrettet? Det er ofte noget af en kunst at finde ud af, hvornår en varebil på gule plader kan anses for et ”særligt køretøj” med den konsekvens, at den må anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde uden skattemæssige konsekvenser. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juli 2021 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
KammeradvokatenPrincipiel landsretsdom om ligningslovens § 16 E Vestre Landsret har, i en førsteinstanssag, fastslået, at hævninger foretaget af hovedaktionæren via en mellemregningskonto skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E |
PwCHøjesteret afviser tilbagebetaling af udbytteskat til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter Den 24. juni 2021 afsagde Højesteret dom i Fidelity Funds-sagen, og her gav Højesteret de danske skattemyndigheder medhold. |
TVC AdvokatfirmaFejlbehæftede privatforbrugsopgørelser Det ses ikke sjældent, at privatforbrugsopgørelser udarbejdet af Skattestyrelsen er fejlbehæftet, hvilket bekræftes af en nyere afgørelse fra Landsskatteretten. |
TVC AdvokatfirmaGevinster fra online pokerspil blev anset for skattefrie Landsskatteretten har tilsidesat Skattestyrelsens beskatning af gevinster fra online pokerspil, således at forhøjelser på i alt 4.847.778 kr. bortfaldt. |
TVC AdvokatfirmaHar du modtaget en ejendomsvurdering og vil påklage denne? Ejere af erhvervsejendomme har fået mulighed for at påklage ejendomsvurderingerne fra 2013 til 2020, men skal være opmærksom på klagefristen, hvis der ønskes en afklaring nu. |
TVC AdvokatfirmaLånte beløb er ikke skattepligtige Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen er for restriktiv ved en vurdering af, hvorvidt indsætninger på en skatteyders konto hidrører fra skattefrie lån. |
TVC AdvokatfirmaKontrol af overførsler foretaget gennem pengeoverførselsvirksomheder Skattestyrelsen har nu ved en pressemeddelelse meddelt, at Skatterådet har givet tilladelse til at indhente oplysninger om borgeres og virksomheders overførsler foretaget gennem pengeoverførselsvirksomheder. |
TVC AdvokatfirmaVil du vide, hvad der er status på Panama Papers sagskomplekset? Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma giver en status på Panama Papers-sagskomplekset, herunder omtaler Skatteministeriets seneste pressemeddelelse. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: SKM2020.531.HR - Adgang til at anmode om genoptagelse
SKM2021.385.SKTST
Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom om, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.
Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet et styresignal om dommens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af anden halvdel af 2021. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.
SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - E-money virksomheder
SKM2021.382.SKTSTSkatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en dansk udbyder af betalingsløsninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-money virksomheder.
SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - pengeoverførselsvirksomheder og danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder
SKM2021.383.SKTSTSkatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger om unavngivne fysiske og juridiske personers pengeoverførsler til og fra udlandet hos danske pengeoverførselsvirksomheder samt hos danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder.
Bindende svar: Ligningslovens § 4 - partnerselskab, ejerandel 5-10%, selvstændigt erhvervsdrivende
SKM2021.387.SREn skattepligtig er partner i et rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit holdingselskab, ejer 5-10 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet er der x aktionærer, der enten ejer aktierne personligt eller via deres holdingselskaber. Der er x aktionærer i Partnerselskabet, som ejer 5-10 % af aktiekapitalen. To partnere ejer hver via deres holdingselskaber 20-24% af aktiekapitalen.
Efter en samlet vurdering kunne Skatterådet bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab, kan anses for rette indkomstmodtager af det udbytte, som Holdingselskabet modtager fra Partnerselskabet. Det blev herved lagt til grund, at den skattepligtige efter en samlet vurdering, hvor der især henses til indflydelse og økonomisk risiko, kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den skattepligtige kan anses for rette indkomstmodtager af løn, som den skattepligtige modtager fra Partnerselskabet.
Dom: Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g
SKM2021.402.VLRSagen angik, om der var hjemmel til at genoptage Landsskatterettens afgørelse fra 2011, som angik skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2007, herunder om skatteyderen var skattepligtig af et beløb på 180.000 EUR. Landsskatterettens afgørelse fra 2011 blev ved dom af 24. oktober 2013 stadfæstet af Vestre Landsret.
Efter landsrettens dom fremlagde skatteyderen et gældsbrev vedrørende beløbet på 180.000 EUR, og skatteyderen anmodede i den forbindelse om, at Landsskatterettens afgørelse fra 2011 skulle genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g. Landsskatteretten traf den 2. februar 2017 afgørelse om ikke at imødekomme genoptagelsesanmodningen. Skatteyderen indbragte herefter Landsskatterettens afgørelse for Retten i Kolding, som frifandt Skatteministeriet.
For landsretten nedlagde skatteyderen en subsidiær påstand om, at skatteansættelsen for 2007 skulle genoptages af Skattestyrelsen.
Landsretten fandt, at skatteansættelsen for 2007 allerede var blevet prøvet ved domstolene, herunder ved Vestre Landsrets dom af 24. oktober 2013. Spørgsmålet om lånet på 180.000 EUR indgik i domstolenes prøvelse. Som følge heraf var der truffet en materiel retskraftig afgørelse vedrørende skatteansættelsen, og der var følgelig ikke hjemmel til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde fremlagt et gældsbrev vedrørende det omhandlede lån som et nyt bevis i sagen.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - ikke fyldestgørende regnskaber - ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet
SKM2021.401.BRSagen handlede om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, og hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte dette skøn som forkert eller åbenbart urimeligt.
Retten fandt, at SKAT havde været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, allerede fordi det kunne lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren ikke havde indleveret fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende sin vognmandsvirksomhed for de omhandlede indkomstår.
Retten fandt desuden, at SKAT (også) havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug i de omhandlede indkomstår.
Efter en vurdering af de af sagsøgeren fremsatte indsigelser mod privatforbrugsopgørelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet
Dom: Et tidligere ægtepar skulle beskattes af yderligere lønindkomst, maskeret udbytte og værdien af fri bolig
SKM2021.400.BRSkattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet et tidligere ægtepars skattepligtige indkomst i 2009-2014. Kvinden havde ejet to selskaber i den omhandlede periode, og hendes indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst og maskeret udbytte fra selskaberne. Mandens indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst fra selskaberne. Dertil blev begge ægtefællers indkomst forhøjet med værdien af fri bolig.
Sagsøgerne gjorde bl.a. gældende, at manden var ejer af selskaberne, selvom det i selskabernes regnskaber samt over for skattemyndighederne og skifteretten var blevet oplyst, at kvinden ejede selskaberne.
Byretten fandt, at sagsøgerne hverken havde godtgjort, at manden var ejer af selskaberne, at skattemyndighedernes skøn var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt og derfor kunne tilsidesættes, at sagsøgerne ikke havde haft rådighed over den omhandlede bolig, eller at de havde betalt husleje for deres rådighed over boligen.
Byretten frifandt herefter Skatteministeriet.
Dom: Tilbagebetalingskrav for afdrag på skattegæld var forældet - ikke suspension
SKM2021.399.BRSagsøger havde i en årrække betalt af på gammel skattegæld. I 2017 anmodede sagsøgeren om tilbagebetaling af de betalte afdrag, og i januar 2018 traf SKAT afgørelse om, at gælden var forældet og tilbagebetalte alle afdrag, der var betalt indtil tre år før det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Spørgsmålet i sagen var, om der var krav på tilbagebetaling af yderligere afdrag, eller om tilbagebetalingskravet var forældet.
Der var enighed om, at tilbagebetalingskravet var underlagt en treårig forældelse, og retten fandt ikke, at forældelsesfristen havde været suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2. Gældsinddrivelseslovens § 18 e, der omfattede en del af kravet, kunne ikke føre til, at kravet ikke var forældet.
Dom: Skattefri rejsegodtgørelse - beskattes af værdi af fri bil - befordringsfradrag
SKM2021.398.BRSagen angik tre overordnede spørgsmål. For det første, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015 med 114.698 kr. For det andet, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af fri bil med 44.950 kr. i indkomståret 2014 og med 45.310 kr. i indkomståret 2015. For det tredje, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2014 og 2015 med hhv. 75.348 kr. og 73.554 kr.
For så vidt angår spørgsmålet om skattefri rejsegodtgørelse fandt retten, at den fremlagte dokumentation kun i begrænset omfang opfyldte kravene i bekendtgørelser nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2. Desuden måtte det på baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgerens arbejdsgiver ikke havde ført det fornødne tilsyn med, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. På den baggrund og med en bemærkning om, at der stilles skærpede krav til en hovedanpartshavers og direktørs dokumentation for, at betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde ført det fornødne bevis for, at han ikke havde en eller flere af selskabets biler til rådighed for privat benyttelse (fri bil). Retten henviste bl.a. til, at sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, at han i det daglige arbejde havde fri adgang til at benytte selskabets tre biler, at han ikke havde underskrevet en fraskrivelseserklæring eller anden aftale med selskabet om privat benyttelse af bilerne, at 2 af bilerne var personbiler, at alle 3 biler var helt eller delvist registreret til privat personkørsel, samt at der ikke var udarbejdet kørselsregnskaber for bilerne. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Endelig fandt retten, at sagsøgeren havde ret til befordringsfradrag i 2014 og 2015 for afstanden mellem hjemmet og arbejdsstedet i Y4-by. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i den subsidiære påstand om hjemvisning, som ministeriet havde nedlagt vedrørende denne del af sagen, og som sagsøgeren ikke havde indsigelser mod. Ministeriets hjemvisningspåstand gik ud på, at den nedsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, der følger af en ret til befordringsfradrag, skal modsvares af, at sagsøgerens personlige indkomst skal forhøjes med et tilsvarende beløb som følge af beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalt befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 7.
Dom: Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse
SKM2021.397.BRSagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015 med 28.626 kr.
Retten fandt, at den fremlagte dokumentation kun i begrænset omfang opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2, idet der i vidt omfang manglede angivelse af rejsens mål og af start- og sluttidspunkter, herunder årstal for rejsen. Desuden måtte det på baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgerens arbejdsgiver ikke havde ført det fornødne tilsyn med, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Dom: Indsætninger på bankkonti
SKM2021.396.BRSagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonto i indkomståret 2017 på i alt 49.000 kr.
Skatteyderen gjorde gældende, at pengene ikke tilhørte ham. Det blev forklaret, at pengene var et lån til en anden, og at skatteyderen derfor havde hævet og videregivet beløbene. Skatteyderen havde under sagens behandling hos skattemyndighederne afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for indsætningerne og havde i den forbindelse fremlagt et lånedokument på 47.000 kr. og kontoudskrifter, der viste hævninger på i alt 37.000 kr.
Retten fandt, at det var sagsøger, der havde bevisbyrden for, at beløb indsat på hans konto ikke skulle beskattes. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at bevisførelsen i form af vidneforklaringer og dokumenter ikke blev støttet af objektive kendsgerninger. Beløbene skulle derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst.
Skatteministeriet blev frifundet.
Dom: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-SKAT og AM-bidrag
SKM2021.394.BRSagen angik i første række, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms, der var betalt til underleverandører i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 for i alt 191.460 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1. I anden række angik sagen, om sagsøgeren hæftede for manglende, indeholdt A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt havde udført kurerarbejde som ansatte i sagsøgerens virksomhed.
Retten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i den dagældende momsbekendtgørelse, § 61 (nugældende § 58). Retten fandt derfor, at der forelå unormale forhold og pålagde sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren ikke kunne fremlægge underliggende timesedler til fakturaerne, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at de anførte underleverandører havde været i stand til at levere de påståede transportydelser, og at de påståede underleverandører ikke havde angivet A-skat eller moms. Retten bemærkede, at det forhold, at sagsøgerens virksomhed havde foretaget betaling til de påståede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og de overførte beløb, ikke beviste, at underleverandørerne havde udført arbejde for virksomheden.
Retten tiltrådte, at sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. Retten lagde til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse, og retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet forsømmeligt.
Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Dom: Aktieavance og udbytte - rette indkomstmodtager - grov uagtsomhed
SKM2021.393.BRSagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af en realiseret aktieavance vedrørende salget af ét dansk selskab samt af et aktieudbytte udbetalt fra et andet dansk selskab, selvom udbyttet umiddelbart efter udbetalingen var tilbageført til selskabet som lån. Det var i den forbindelse afgørende, om de to danske selskaber var ejet af sagsøgeren selv eller af et selskab på Y1-ø, som hævdet af sagsøgeren.
På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder fandt byretten, at sagsøgeren var rette indkomstmodtager af både aktieavancen og aktieudbytte. For så vidt angår forhøjelsen vedrørende aktieavancen, der var foretaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, fastslog retten yderligere, at sagsøgeren ved at anvende konstruktionen med et holdingselskab, han efter sin egen forklaring ikke ejede, havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, og denne forhøjelse var derfor foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Ejendomsavance - Tinglyst - Reel ejer
SKM2021.392.ØLRSagen angik beskatning af en ejendomsavance. Skatteyderen var tinglyst som adkomsthaver af ejendommen. Skatteyderen gjorde gældende, at han, trods tingbogens udvisende, ikke var ejendommens reelle ejer.
Landsretten fandt, at der påhvilede skatteyderen en streng bevisbyrde for, at tingbogens udvisende ikke svarede til de reelle ejerforhold.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde (dissens).
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - udskillelse i driftsdele - afvisning af nye spørgsmål
SKM2021.391.BRRetten fandt, at sagsøgernes virksomhed ikke var drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2015-2017.
Retten fandt desuden, at der var en sådan sammenhæng imellem aktiviteterne i sagsøgernes landbrugsmæssige virksomhed, at det ikke var muligt at udskille aktiviteterne i forskellige driftsgrene.
Spørgsmålene om, hvorvidt virksomhedsskatteordningen kunne anvendes på de enkelte driftsgrene, eller hvorvidt der kunne indrømmes fradrag for tab på driftsmidler blev afvist, da disse spørgsmål ikke var blevet prøvet af skattemyndighederne.
Dom: Forvaltningsret og formueretlig forældelse
SKM2021.390.BRSKAT havde oprindelig i 2012 truffet afgørelse om, at overførsler mellem sagsøgerne var indkomstskattepligtige. Efterfølgende viste det sig, at overførslerne var gaveafgiftspligtige.
Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. boafgiftsloven § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Spørgsmålet var, om SKATs afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig.
Retten fandt ikke, at manglen ved SKATs afgørelse var så åbenbar, at den medfører nullitet. Retten lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at SKAT faktisk på det pågældende tidspunkt i medfør af boafgiftslovens § 26, stk. 3, var kompetent til at foretage skønsmæssige ansættelser af gaveafgift, for så vidt angår afgiftspligtige gaver, der opfyldte ikrafttrædelsesbestemmelsens krav til deres tidsmæssige foretagelse. Retten lagde endvidere vægt på, at den bestemmelse, der blev uretmæssigt anvendt af SKAT, vedrører en myndigheds kompetence og funktionsmåde og ikke umiddelbart eksistensen af en ret eller pligt for borgeren. Da der ikke var tale om en tilsidesættelse af væsentlige interesser, var manglen heller ikke grov.
Forfaldstidspunktet for gaveafgiften var henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.
Retten fandt, at SKAT først i forbindelse med det oplysningsgrundlag, der forelå ved en afgørelse af 15. februar 2016 fra Landsskatteretten, havde den fornødne kundskab til sagsøgernes status af samlevende, hvorfor forældelsesfristen på 3 år i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1, skulle regnes fra den 15. februar 2016, jf. § 3, stk. 2. Retten fandt endvidere, at klagen over SKATs afgørelse af 18. marts 2016 - og Landsskatterettens afgørelse af 11. juni 2019 - vedrørte fordringens størrelse, og at betingelsen i forældelseslovens § 21, stk. 2, om, at sagen skal være "indbragt" for en administrativ myndighed, er opfyldt, når Landsskatteretten faktisk træffer realitetsafgørelse på grundlag af klagen, uanset at det senere fastslås, at skattemyndighederne under de konkret foreliggende omstændigheder ikke var kompetente.
Da Skatteministeriet havde anlagt sag mod sagsøgerne den 10. juni 2020 med henblik på at pålægge disse at indgive gaveanmeldelser for gaverne ydet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, var forældelsen herved afbrudt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Dobbeltbeskatning - personligt arbejde udøvet ombord på luftfartøj i international trafik
SKM2021.389.BRArtikel 15, stk. 4, i den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst afskar ikke Danmark fra at beskatte en hjemmehørende pilot, der var ansat i et britisk luftfartsselskab, af den del af hans vederlag, som angik arbejde udført uden for Storbritannien. Piloten havde ikke godtgjort en for skattemyndighederne bindende praksis, hvorefter vederlaget ikke kunne beskattes her i landet.
Nye straffesager
Straf - skattesvig - ulovligt aktionærlån - værdi af fri bil - tilregnelse - beregning af skatteunddragelsen - straffehjemmel T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, idet han ikke inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne havde reageret på at de var for lave. Han havde ikke selvangivet løn og værdi af fri bil fra sit selskab. T havde derved unddraget for 370.149 kr. i skat i alt. T forklarede, at han var enig i den talmæssige opgørelse. Han optog et lån i selskabet for at det "hele kunne gå op i sidste ende", således, at han ikke belastede selskabet likviditetsmæssigt. Selskabet var økonomisk presset. T valgte dels at hæve løn og dels at optage lån i selskabet. T havde en mellemregningskonto og havde også talt med sin revisor om, at lånet skulle tilbagebetales. De optagne lån fremgik også af bogføringen. T manglede likvider til tilbagebetaling af lånet. T vidste godt lånene skulle afregnes skattemæssigt eller tilbagebetales. T mødtes årligt med sin revisor. Han gik ud fra, at han havde oplyst om sine lån i selskabet til Skattestyrelsen, da det fremgik af årsregnskaberne, men var ikke klar over, at Skattestyrelsen betragtede lånene som løn til ham. Hensigten var at tilbagebetale, når selskabets økonomi blev bedre. Han var enig i at der manglede at blive indberettet fri bil, men husker ikke hvorfor det gik galt, men hans bil havde været ude og inde af selskabet nogle gange. Byretten fandt T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til indkomstårene 2013 og 2014 vedrørende ulovlige selskabslån og fri bil. Med hensyn til indkomståret 2015 fandtes T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til 170.000 kr., som T betalte konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet mellem T og Ts selskab. Med hensyn til de øvrige unddragelser for 2015 fandtes T skyldig i forsætlig skattesvig under henvisning til det unddragne beløbs størrelse, at T ikke foretog bogføring i 2015 og ikke havde mulighed for og rent faktisk heller ikke tilbagebetalte de pågældende hævninger i selskabet. T idømtes en bøde på 300.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til fri bil. Landsretten fandt at hjemlen til strafansvar var i skattekontrolloven, ligesom T som følge af sin stilling i selskabet ikke er omfattet af den tidligere skattekontrollovs § 1A, nu § 2, stk. 2. Den nye regel i ligningslovens § 16 E om, at ulovlige hævninger i selskaber skal betragtes som løn, fik virkning for indkomståret 2014. T, der også forud for den i sagen angivne periode optog ulovlige anpartshaverlån i selskabet, blev af sin revisor gjort bekendt med, at der skulle reageres overfor skattevæsnet, ligesom revisor gav årsrapporterne påtegning om forholdet. Landsretten fandt efter en samlet vurdering derfor, at T havde det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat med hensyn til de ulovlige anpartshaverlån. Den omstændighed, at beløbene fremgik af selskabets årsrapporter og at T for indkomståret 2015 i august 2016 indgik et forlig med kurator om tilbagebetaling af et beløb på 170.000 kr. kan ikke føre til et andet resultat. Det fandtes uden betydning, at T senere har indbetalt skatten af beløbet og at selskabet i oktober 2015 blev taget under tvangsopløsning, og han herefter ikke kunne disponere over selskabet. T idømtes 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 350.000 kr. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 18/0003866
Aktieindkomst - fristgennembrud
Klagen skyldes, at SKAT ekstraordinært har genoptaget indkomstansættelsen og har forhøjet klagerens aktieindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 20/0059558
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 18/0008492
Gevinst på investeringsbeviser
Sagen drejer sig om beskatning af værdiudviklingen på klagerens investeringsbeviser i udenlandske investeringsfonde og formalitet vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 18/0011039
Gevinst på investeringsbeviser
Sagen drejer sig om beskatning af værdiudviklingen på klagerens investeringsbeviser i udenlandske investeringsfonde og formalitet vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 19/0005152
Aktionærlån
Klagen vedrører beskatning af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2021
Journalnr: 20/0105679
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet befordringsfradrag, Danmark som domicilland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-07-2021
Journalnr: 20/0096546
Befordringsfradrag mm
Klagen vedrører nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c og nægtet ret til ægtefælles personfradrag – Danmark som domicilland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 15/3213784
Beskatning af trustformue
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, idet SKAT har anset The Separate Trust for X som skattemæssig transparent, hvorfor klageren beskattes af afkastet af trustformuen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-07-2021
Journalnr: 16/0585282
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører forhøjelse af lejeindtægt fra udlejning af stuehus, forhøjelse af lejeindtægt fra udlejning af lejlighed til søn og svigerdatter samt forhøjelse af fradrag for ejendommens driftsudgifter og afskrivninger og kapitalafkast. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 21/0023745
Fradrag for advokatudgifter
Klagen vedrører nægtet ligningsmæssigt fradrag for advokatudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 16/1196522
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2021
Journalnr: 17/0987331
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og anvendelse af virksomhedsordningen. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-07-2021
Journalnr: 17/0989845
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører opdeling i driftsgrene og nægtet fradrag for underskud af virksomhed med konsekvensrettelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 18/0003102
Fradragskonto i K/S
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt, at en kautionsforpligtigelse kan tillægges fradragskontoen for et K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 17/0285463
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen. Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 19/0104397
Genoptagelse af skatteansættelsen og momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen og af afgørelse om momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster den nægtede genoptagelse af skatteansættelsen og hjemviser spørgsmålet om genoptagelse af momstilsvaret.
Afsagt: 09-07-2021
Journalnr: 20/0046960
Hævninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig bl.a. i forbindelse med hævninger på selskabs bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2021
Journalnr: 18/0006021
Ikke godkendte fradraf
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst grundet ikke godkendte fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-07-2021
Journalnr: 17/0992359
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag og betaling af ikke indeholdte beløb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-07-2021
Journalnr: 20/0081604
Indeholdelsespligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt klageren indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 18/0002518
Indeholdt A-skat, AM-bidrag mm
Klagen vedrører ansættelse af A-indkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag til nul kr. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 18/0025204
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indkomst hos buddhistisk munk fra indsætninger på bankkonti samt skat af værdi af tjenestebolig m.v. Landsskatteretten anser ikke indsætningerne for skattepligtig indkomst.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 20/0068919
Kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved handel med kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2021
Journalnr: 16/0935261
Kursgevinst - K/S
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S samt nægtet fradrag for kurstab på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 20/0107871
Lejede lokaler, møbler og rejseudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for rejseudgifter, nedsat afskrivning vedrørende indretning af lejede lokaler samt nægtet fradrag for udgifter til køb af møbler. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 18/0014241
Lån over mellemregningskonto
Klagen vedrører lån over mellemregningskonto der er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 18/0006582
Lån over mellemregningskonto mv.
Klagen vedrører lån over mellemregningskonto der er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 16/0846209
Lån over mellemregningskonto og privatforbrug
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte og videre at skønsmæssigt ansat privatforbrug beskattes som udbytte. Landsskatteretten forhøjer det skønsmæssige privatforbrug yderligere.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 16/0852549
Momsfradrag - forpagtning
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar idet SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af udgifter til forpagtning. SKAT har i stedet anset beløbet som fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 21/0016030
Overførsel af ægtefælles uudnyttede underskud
Klagen vedrører nægtet overførsel af ægtefælles uudnyttede underskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 18/0000815
Overførsler til konto mm
Klagen vedrører beskatning af overførsler til konto og andre andre indsætninger samt skat af betalinger af leasingydelser. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig i to af de tre omhandlede år og nedsætter forhøjelsen i det sidste år delvist.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 12/0191723
Pensionsafkastbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har tilbagekaldt klagerens fritagelse for pensionsafkastbeskatning, idet klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark frem til den 2. december 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 16/0662841
Personale og eget vareforbrug
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til personale og beskatning af eget vareforbrug. Landsskatteretten stadfæster det nægtede fradrag og nedsætter værdi af eget vareforbrug til beskatning til nul.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 20/0041511
Rejse- og befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsat befordringsfradrag og nægtet rejsefradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-07-2021
Journalnr: 20/0035935
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 16/1810969
Salg af børsnoterede aktier
Klagen vedrører beskatning af yderligere opgjort gevinst ved salg af børsnoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2021
Journalnr: 20/0081865
Sambeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet administrationsselskabets sambeskatningsindkomst som følge af, at driftsselskabet er nægtet fradrag for udgifter til service- og håndværkerydelser og fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 20/0048540
Skat af fri bil
Klagen vedrører forhøjelse vedrørende værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 21-06-2021
Journalnr: 20/0081300
Skat af fri bolig
Klagen vedrører bindende svar om beskatning af værdi af fri bolig, stillet til rådighed af et forbund. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 20/0085323
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-07-2021
Journalnr: 13/0002379
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og deraf følgende beskatning af indkomster. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 09-07-2021
Journalnr: 11/0300200
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har fastholdt klagerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele 2007, da klagerens skattemæssige domicil i Danmark ikke er ophørt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 11/0300201
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har fastholdt klagerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele 2007, da hendes skattemæssige domicil i Danmark ikke er ophørt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 16/0651379
Skrivebord og kørsel
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til anskaffelse af skrivebord og nedsat fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2021
Journalnr: 16/1365172
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører nægtet fradrag for fremmed arbejde samt skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse delvist.
Afsagt: 25-06-2021
Journalnr: 17/0989448
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 20/0074487
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2021
Journalnr: 18/0029578
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-07-2021
Journalnr: 19/0104819
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 20/0001149
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed og skat af bankindsætninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 20/0069821
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst og nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af indkomsten med et marginalt beløb og hjemviser spørgsmålet om befordringsfradrag.
Afsagt: 28-06-2021
Journalnr: 17/0990147
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssigt opgjort omsætning i uregistreret virksomhed, skønsmæssigt godkendt fradrag for driftsomkostninger samt nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2021
Journalnr: 13/6765219
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse som følge af negativt privatforbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 30-06-2021
Journalnr: 18/0006996
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 09-07-2021
Journalnr: 16/0022158
Tab på debitorer
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-07-2021
Journalnr: 17/0837081
Tab på fordringer
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordringer i K/S. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2021
Journalnr: 16/1332107
Tab ved likvidation af selskab
Klagen vedrører nedsat fradrag for tab ved likvidation af selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-07-2021
Journalnr: 17/0980183
Udbytte fra Sverige
Klagen vedrører opgørelse af udbytte fra Sverige. Landsskatteretten ændrer afgørelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 17/0844597
Underskud til fremførsel
Klagen vedrører nedsættelse af underskud til fremførelse til nul og forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 17/0991758
Yderligere løn
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens private bankkonti er anset for yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb og hjemviser et spørgsmål om beskatning af en gave.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 15/2451417
Yderligere overskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-07-2021
Journalnr: 16/0456844
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-06-2021
Journalnr: 20/0105347
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 22-06-2021
Journalnr: 19/0037249
Konnekse fordringer
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om delvis imødekommelse af anmodning om konneks modregning i klagerens overskydende skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2021
Journalnr: 19/0103280
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-07-2021
Nyt fra EU-domstolen
Domme
C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning - indkomst, som oppebæres i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - metoder til beregning af fritagelsen i bopælsmedlemsstaten - tab af en del af indrømmelsen af visse skattemæssige fordele
Domstolens dom:
1) Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvis anvendelse har til følge, at en skattepligtig person, der er bosiddende i denne medlemsstat, i forbindelse med beregningen af den pågældendes indkomstskat i nævnte medlemsstat mister en del af de skattefordele, som indrømmes i denne medlemsstat, med den begrundelse, at denne skattepligtige person har lønindtægt for lønnet erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat, der er skattepligtig i denne sidstnævnte medlemsstat og som er skattefritaget i den førstnævnte medlemsstat i medfør af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2) Den omstændighed, at den pågældende skattepligtige person ikke har indkomst af betydning i bopælsmedlemsstaten, er uden betydning for besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål, idet denne medlemsstat fortsat kan indrømme denne person de pågældende skattefordele.
3) Den omstændighed, at den pågældende skattepligtige person i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem bopælsmedlemsstaten og beskæftigelsesmedlemsstaten i forbindelse med beskatningen af den indkomst, som han har oppebåret i den anden medlemsstat, indrømmes de skattefordele, der er fastsat i denne medlemsstats skattelovgivning, er uden betydning for besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål, idet hverken denne overenskomst eller bopælsmedlemsstatens skattelovgivning fastsætter, at disse skattefordele skal tages i betragtning, og idet de sidstnævnte ikke omfatter visse af dem, som denne skattepligtige person i princippet har ret til i bopælsmedlemsstaten.
4) Den omstændighed, at den pågældende skattepligtige person i beskæftigelsesmedlemsstaten har opnået en skattenedsættelse med et beløb, der mindst svarer til beløbet af de skattefordele, som den pågældende har mistet i bopælsmedlemsstaten, er uden betydning for besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål.
5) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65, stk. 1, litra a), TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvis anvendelse har til følge, at en skattepligtig person, der er bosiddende i denne medlemsstat, mister en del af de skattefordele, som indrømmes i denne medlemsstat, med den begrundelse, at denne skattepligtige person oppebærer indkomst fra en lejlighed, som han er ejer af i en anden medlemsstat, og som er skattepligtig i denne anden medlemsstat og fritaget for beskatning i førstnævnte medlemsstat i medfør af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Nyt fra EU
Nyt fra EUR_LEX
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 292 | Henvendelse af 2/8-21 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde om ejendomsvurderingssystemet |
Bilag 293 |
Spørgsmål og svar
Spm. 618 |
Spm. 622 |