Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
SkatteMail går nu på sommerferie og udkommer igen i uge 31.
God sommer.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Lagerbeskatning af udlejningsejendomme fra 2023
Depechen-artikel: Status på udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger
Depechen-artikel: Lovlig feriekørsel i biler på gule plader
Depechen-artikel: Skattelussing til dem, der har en plug-in hybridbil som firmabil
Lagerbeskatning af ejendomsselskaber
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse
Bindende svar
Ansættelse af dansk medarbejder medførte ikke fast driftssted
Endelige underskud i svensk datterselskab, som blev likvideret, kunne medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst
Handel med bitcoins anset for spekulation. Afvisning af spørgsmål om den skattemæssige behandling af bitcoin modtaget som vederlag
Domme
Indsætninger på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug
Tilskudsbeskatning - værdiansættelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter - ikke grundlag for at fravige børskursen pga. særlige omstændigheder - kursmanipulation
Kontante indsætninger på bankkonti og ekstraordinær genoptagelse
Underskud kunne ikke fratrækkes, da billedkunstnervirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODepechen-artikel: Lagerbeskatning af udlejningsejendomme fra 2023 Koncerner med udlejningsejendomme til en værdi på over 100 mio. kr. får et travlt efterår. Enten for at bringe sig ud af den kommende lagerbeskatning, eller for at få overblik over konsekvenserne af denne. |
BDODepechen-artikel: Status på udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger Det går endog meget langsomt med udsendelsen af de nye vurderinger og med tilbagebetalingen af ejendomsskat til dem, der har betalt for meget. De belønnes dog med højt skattefrit rentetillæg og er derfor nok ligeglade. |
BDODepechen-artikel: Lovlig feriekørsel i biler på gule plader Der er ingen problemer i at køre til Gardasøen i en bil på gule plader, hvis blot du forud har købt dagsbeviser hos SKAT. Det kan dog ikke blive til tre hele uger i Italien, da der højst kan købes 20 dagsbeviser til hver bil. |
BDODepechen-artikel: Skattelussing til dem, der har en plug-in hybridbil som firmabil Dem, der kører i rene elfirmabiler, slipper lidt billigere i skat fra næste år, mens dem, der kører i plug-in hybridfirmabiler, til gengæld skal betale mere i skat. Arbejdsgiverbetalt opladning af privatbiler bliver gjort skattefrit. |
RedmarkLagerbeskatning af ejendomsselskaber Skatteministeriet har sendt lovforslaget, der skal implementere reglerne om lagerbeskatning af ejendomsselskaber, i høring hen over sommerfe ... |
Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset, idet de danske regler for beskatning af foreninger i en periode har været i strid med EU-retten. Ved loven indførtes skattepligt for danske foreninger af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Samtidig blev udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritaget for begrænset skattepligt af udbytte fra danske selskaber.
I styresignalet er mulighederne for tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat beskrevet.
Spørger ønskede bekræftet, at det tyske selskab H1 ikke fik et fast driftssted i Danmark som følge af, at der blev ansat en dansk medarbejder i det danske koncernselskab H2. Den danske medarbejder skulle fungere som Nordisk Sales Manager for et særligt forretningsområde i H-koncernen, som blev varetaget af det tyske selskab.
Medarbejderens opgaver bestod bl.a. i at undersøge markedet og skabe kontakt til kunder og præsentere dem for H1's produkter og ydelser, som var avancerede kundespecifikke produkter. Medarbejderen indsamlede kundens ønsker og behov og videreformidlede disse til H1, som derefter foretog en behovsanalyse og udarbejdede et konkret tilpasset tilbud til kunden, hvorefter kontrakt- og prisforhandling blev foretaget af H1.
Det var Skatterådets opfattelse, at medarbejderen i H2 var en ikke-uafhængig repræsentant for H1, som handlede på det udenlandske selskabs vegne. Aktiviteten skulle derfor vurderes ud fra "agent-reglen" i selskabsskattelovens § 2, stk. 4, og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5.
Skatterådet fandt samlet set, at medarbejderens aktiviteter ikke var af en sådan karakter, at H2 kunne siges at spille en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt blev indgået uden væsentligt at blive ændret af H1. Skatterådets kunne herefter bekræfte, at medarbejderens aktiviteter i H2 ikke medførte, at H1 fik fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 4.
Sagen omhandlede spørgers adgang til i koncernens danske sambeskatningsindkomst at medregne underskud, som var opstået i selskabets helejede svenske datterselskab. En sådan adgang forudsatte bl.a. efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., at underskuddet var endeligt, samt at underskuddet efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., kunne have været anvendt efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.
Datterselskabets erhvervsmæssige aktiviteter havde i en årrække været ophørt, og der var ingen planer om at påbegynde nye forretningsmæssige aktiviteter i Sverige. Datterselskabet ønskedes derfor afviklet ved frivillig likvidation.
Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at spørger kunne medregne underskuddet i det svenske datterselskab, når datterselskabet afslutningsvist var ophørt ved likvidation.
I vurderingen henså Skatterådet til bestemmelsens ordlyd sammenholdt med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter underskuddet endelige karakter først kunne fastslås, når datterselskabet i) havde udtømt alle muligheder for at fradrage tabet i medfør af lovgivningen i Sverige og ii) ikke længere oppebar nogen som helst indtægter. På den baggrund var vurderingen, at underskuddet efter de konkrete omstændigheder fik endelig karakter, når datterselskabet var ophørt ved likvidation.
Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var berettiget til at medregne underskuddet i det svenske datterselskab, når datterselskabet var ophørt ved frivillig likvidation.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende gennemført og påtænkt handel med bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, men derimod, at der var tale om spekulation. Skatterådet afviste på grund af usikkert faktum at svare på spørgsmålet om, hvorvidt en bitcoin modtaget som vederlag var indkomstopgørelsen uvedkommende.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter appellanten ikke havde godtgjort, at kontante indsætninger på appellantens og appellantens husstands bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige. Landsretten bemærkede, at der ikke forelå lånedokumenter, kvitteringer, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, der dokumenterede, at de kontante indsætninger stammede fra lån eller gevinster ved spil. Videre bemærkede landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at SKAT burde have søgt sagen oplyst ved indhentelse af yderligere oplysninger om, hvor de kontante indsætninger stammede fra.
Endelig stadfæstede landsretten skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013, dog således at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 skulle nedsættes med et beløb på 25.000 kr., som appellantens niece ubestridt havde indsat på appellantens konto i 2013.
Ankesagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et selskab havde modtaget et skattepligtigt tilskud ved køb af børsnoterede aktier af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen.
Landsretten henviste til byrettens begrundelse, hvoraf det fremgik, at det for børsnoterede aktier er fast praksis, at aktiernes børskurs lægges til grund for opgørelsen af aktiernes værdi, medmindre der i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag. I den sammenhæng var det videre udtalt, at det var selskabet, der havde bevisbyrden for, at der forelå sådanne særlige omstændigheder.
Børsmanipulation kan efter omstændighederne begrunde en fravigelse af seneste børskurs, dersom det godtgøres, at der er en konkret sammenhæng mellem den forhøjede børskurs og kursmanipulationen. Landsretten udtalte, at der var grundlag for at antage, at en artikel om det børsnoterede selskab havde haft en vis indflydelse på handlen med aktien. Artiklens forfatter var blevet dømt for kursmanipulation.
Landsretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der af denne grund forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige børskursen. Landsretten fremhævede i den sammenhæng, at der var enighed om, at de faktiske oplysninger i artiklen om det børsnoterede selskabs økonomi var korrekte. Landsretten anførte endvidere, at artiklen indeholdt anprisninger af selskabet på baggrund af regnskabsoplysninger og fondsbørsmeddelelser fra selskabet, der i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet flere gange. Landsretten lagde endvidere til grund, at det børsnoterede selskab ved børsnota af 2. januar 2007, der blev udarbejdet i forbindelse med aktiesalget til den interesseforbundne part, oplyste, at kursen på selskabets aktier var steget jævnt henover året, og at det fremgik af årsrapporten for 2006/2007 for det købende selskab, at man havde opskrevet aktierne svarende til kursværdien på salgstidspunktet.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at en række kontante indsætninger på hendes konti på i alt 257.858 kr. i indkomstårene 2014-2016 stammede fra midler, som allerede var beskattet.
For så vidt angår indkomståret 2014, angik sagen endvidere, om der er tilgået Skatteyderen et skattepligtigt formuegode i form af en (red. mærke og model på bil 1 fjernet) til en skønnet værdi af 115.000 kr.
Endelig angik sagen, om der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om reaktionsfristen er iagttaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Retten i Næstved fandt, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt for indkomståret 2014, hvorfor retten tog skatteyderens påstand herom til følge, så hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 blev nedsat med 165.638 kr.
Retten i Næstved fandt endvidere, at skatteyderen ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede kontante indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016 stammede fra midler, der allerede var beskattet.
Sagen angik, om appellanten kunne fratrække et underskud i sin billedkunstnervirksomhed i 2010-2012. Det var en forudsætning for at fratrække underskuddet, at billedkunstnervirksomheden kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
Appellanten var kunstner og arkitekt og drev i indkomstårene 2010-2012 en arkitektvirksomhed og en billedkunstnervirksomhed. I sagen gjorde appellanten gældende, at indtægterne fra arkitektvirksomheden skulle indgå i vurderingen af, om billedkunstnervirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
Kunstnervirksomheden blev i indkomstårene 2006-2013 drevet med underskud, og bortset fra et beskedent overskud i 2014, var der også underskud i virksomheden i 2015 og 2016. Der var ikke nogen indtægter fra arkitektvirksomheden i 2006-2013.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at billedkunstnervirksomheden i indkomstårene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet). Landsretten fandt det således ikke godtgjort, at finanskrisen og appellantens helbredstilstand havde påvirket salget af kunsten, således at rentabilitetskriteriet kunne anses for opfyldt i 2010-2012.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, idet billedkunstnervirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012.
Straf - prøvesag - løse pantetiketter - markedsført uden korrekt pantmærkning - salg og køb T var tiltalt for som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 21. januar 2019 i sin virksomhed at have købt eller på anden måde modtaget 3.175 stk. selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S samt at have markedsført drikkevarer i emballage uden korrekt pantmærkning. Endvidere var T tiltalt for at have solgt eller på anden måde overdraget henholdsvis 177 stk. og 96 stk. selvklæbende pantmærker til to andre virksomheder som konstateret ved Skattestyrelsens kontrol den 20. februar 2019 og 26. februar 2019 i virksomhederne. T erkendte sig skyldig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 20.000 kr., udmålt som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at T ikke tidligere var dømt for ligeartet kriminalitet, antallet af overtrædelser, samt forarbejdernes bemærkninger vedrørende absolut kumulation. Retten fandt ikke, at der efter sagens karakter og forløb var grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til lang sagsbehandlingstid. |
Journalnr: 18/0000908
Afvisning af registrering
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2022
Journalnr: 19/0077656
Aktionærlån
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har ændret selskabets skattepligtige indkomst forbindelse med at hovedanpartshaver er blevet beskattet af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2022
Journalnr: 18/0006070
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022
Journalnr: 19/0033084
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022
Journalnr: 21/0057196
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2022
Journalnr: 21/0069573
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2022
Journalnr: 21/0034860
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet eller nedsat fradrag for forskellige udgifter og deraf følgende nedsatte momsfradrag samt skattemæssige afskrivninger. Landsskatteretten afviser klagen vedr. skattemæssige afskrivninger og stadfæster herudover.
Afsagt: 19-05-2022
Journalnr: 20/0077502
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af udenlandsk indkomst og lempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-05-2022
Journalnr: 19/0045561
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret klagerens årsopgørelse således, at han ikke anses for at have opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 18-05-2022
Journalnr: 19/0109628
Etableringskonto
Klagen vedrører nægtet fradrag for indskud på etableringskonto. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 10-05-2022
Journalnr: 21/0045129
Forsørgelse og gave
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende forsørgelse og gave. Landsskatteretten ophæver beskatningen.
Afsagt: 12-05-2022
Journalnr: 15/1148163
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022
Journalnr: 18/0002299
Ikke erhvervsmæssigt aktiv
Klagen skyldes, at SKAT har hævet et ikke erhvervsmæssigt aktiv ud af virksomhedsordningen, samt foretaget konsekvensændringer af overskudsdisponeringen m.v. i ordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2022
Journalnr: 19/0100861
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022
Journalnr: 19/0056859
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2022
Journalnr: 18/0001232
Ordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 09-06-2022
Journalnr: 18/0026020
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022
Journalnr: 16/1344829
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 24-05-2022
Journalnr: 18/0024964
Tilbageførsel af A-indkomst mm
Klagen vedrører tilbageførsel af A-indkomst, A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-05-2022
Bilag 266 | Orientering om publikation fra Skattestyrelsen, fra skatteministeriet |
Spm. 639 |
Spm. 665 |
Spm. 666 |
Spm. 667 |
Spm. 668 |
Spm. 669 |
Spm. 670 |
Spm. 671 |
Spm. 672 |
Spm. 673 |
Spm. 674 |
Spm. 675 |
Spm. 676 |
Spm. 677 |
Spm. 678 |
Spm. R |
Spm. S |
Spm. T |
Spm. U |