SkatteMail 2022, uge 27

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

SkatteMail går nu på sommerferie og udkommer igen i uge 31.

God sommer.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Lagerbeskatning af udlejningsejendomme fra 2023
Depechen-artikel: Status på udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger
Depechen-artikel: Lovlig feriekørsel i biler på gule plader
Depechen-artikel: Skattelussing til dem, der har en plug-in hybridbil som firmabil
Lagerbeskatning af ejendomsselskaber

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse

Bindende svar
Ansættelse af dansk medarbejder medførte ikke fast driftssted
Endelige underskud i svensk datterselskab, som blev likvideret, kunne medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst
Handel med bitcoins anset for spekulation. Afvisning af spørgsmål om den skattemæssige behandling af bitcoin modtaget som vederlag

Domme
Indsætninger på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug
Tilskudsbeskatning - værdiansættelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter - ikke grundlag for at fravige børskursen pga. særlige omstændigheder - kursmanipulation
Kontante indsætninger på bankkonti og ekstraordinær genoptagelse
Underskud kunne ikke fratrækkes, da billedkunstnervirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Lagerbeskatning af udlejningsejendomme fra 2023

Koncerner med udlejningsejendomme til en værdi på over 100 mio. kr. får et travlt efterår. Enten for at bringe sig ud af den kommende lagerbeskatning, eller for at få overblik over konsekvenserne af denne.

BDO

Depechen-artikel: Status på udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger

Det går endog meget langsomt med udsendelsen af de nye vurderinger og med tilbagebetalingen af ejendomsskat til dem, der har betalt for meget. De belønnes dog med højt skattefrit rentetillæg og er derfor nok ligeglade.

BDO

Depechen-artikel: Lovlig feriekørsel i biler på gule plader

Der er ingen problemer i at køre til Gardasøen i en bil på gule plader, hvis blot du forud har købt dagsbeviser hos SKAT. Det kan dog ikke blive til tre hele uger i Italien, da der højst kan købes 20 dagsbeviser til hver bil.

BDO

Depechen-artikel: Skattelussing til dem, der har en plug-in hybridbil som firmabil

Dem, der kører i rene elfirmabiler, slipper lidt billigere i skat fra næste år, mens dem, der kører i plug-in hybridfirmabiler, til gengæld skal betale mere i skat. Arbejdsgiverbetalt opladning af privatbiler bliver gjort skattefrit.

Redmark

Lagerbeskatning af ejendomsselskaber

Skatteministeriet har sendt lovforslaget, der skal implementere reglerne om lagerbeskatning af ejendomsselskaber, i høring hen over sommerfe ...

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse

21-1257350

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset, idet de danske regler for beskatning af foreninger i en periode har været i strid med EU-retten. Ved loven indførtes skattepligt for danske foreninger af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Samtidig blev udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritaget for begrænset skattepligt af udbytte fra danske selskaber.

I styresignalet er mulighederne for tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat beskrevet.

 

Bindende svar: Ansættelse af dansk medarbejder medførte ikke fast driftssted

SKM2022.357.SR

Spørger ønskede bekræftet, at det tyske selskab H1 ikke fik et fast driftssted i Danmark som følge af, at der blev ansat en dansk medarbejder i det danske koncernselskab H2. Den danske medarbejder skulle fungere som Nordisk Sales Manager for et særligt forretningsområde i H-koncernen, som blev varetaget af det tyske selskab.

Medarbejderens opgaver bestod bl.a. i at undersøge markedet og skabe kontakt til kunder og præsentere dem for H1's produkter og ydelser, som var avancerede kundespecifikke produkter. Medarbejderen indsamlede kundens ønsker og behov og videreformidlede disse til H1, som derefter foretog en behovsanalyse og udarbejdede et konkret tilpasset tilbud til kunden, hvorefter kontrakt- og prisforhandling blev foretaget af H1.

Det var Skatterådets opfattelse, at medarbejderen i H2 var en ikke-uafhængig repræsentant for H1, som handlede på det udenlandske selskabs vegne. Aktiviteten skulle derfor vurderes ud fra "agent-reglen" i selskabsskattelovens § 2, stk. 4, og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5.

Skatterådet fandt samlet set, at medarbejderens aktiviteter ikke var af en sådan karakter, at H2 kunne siges at spille en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt blev indgået uden væsentligt at blive ændret af H1. Skatterådets kunne herefter bekræfte, at medarbejderens aktiviteter i H2 ikke medførte, at H1 fik fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 4.

 

Bindende svar: Endelige underskud i svensk datterselskab, som blev likvideret, kunne medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst

SKM2022.356.SR

Sagen omhandlede spørgers adgang til i koncernens danske sambeskatningsindkomst at medregne underskud, som var opstået i selskabets helejede svenske datterselskab. En sådan adgang forudsatte bl.a. efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., at underskuddet var endeligt, samt at underskuddet efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., kunne have været anvendt efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.

Datterselskabets erhvervsmæssige aktiviteter havde i en årrække været ophørt, og der var ingen planer om at påbegynde nye forretningsmæssige aktiviteter i Sverige. Datterselskabet ønskedes derfor afviklet ved frivillig likvidation.

Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at spørger kunne medregne underskuddet i det svenske datterselskab, når datterselskabet afslutningsvist var ophørt ved likvidation.

I vurderingen henså Skatterådet til bestemmelsens ordlyd sammenholdt med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter underskuddet endelige karakter først kunne fastslås, når datterselskabet i) havde udtømt alle muligheder for at fradrage tabet i medfør af lovgivningen i Sverige og ii) ikke længere oppebar nogen som helst indtægter. På den baggrund var vurderingen, at underskuddet efter de konkrete omstændigheder fik endelig karakter, når datterselskabet var ophørt ved likvidation.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var berettiget til at medregne underskuddet i det svenske datterselskab, når datterselskabet var ophørt ved frivillig likvidation.

 

Bindende svar: Handel med bitcoins anset for spekulation. Afvisning af spørgsmål om den skattemæssige behandling af bitcoin modtaget som vederlag

SKM2022.355.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende gennemført og påtænkt handel med bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, men derimod, at der var tale om spekulation. Skatterådet afviste på grund af usikkert faktum at svare på spørgsmålet om, hvorvidt en bitcoin modtaget som vederlag var indkomstopgørelsen uvedkommende.

 

Dom: Indsætninger på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug

SKM2022.362.VLR

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter appellanten ikke havde godtgjort, at kontante indsætninger på appellantens og appellantens husstands bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige. Landsretten bemærkede, at der ikke forelå lånedokumenter, kvitteringer, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, der dokumenterede, at de kontante indsætninger stammede fra lån eller gevinster ved spil. Videre bemærkede landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at SKAT burde have søgt sagen oplyst ved indhentelse af yderligere oplysninger om, hvor de kontante indsætninger stammede fra.

Endelig stadfæstede landsretten skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013, dog således at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 skulle nedsættes med et beløb på 25.000 kr., som appellantens niece ubestridt havde indsat på appellantens konto i 2013.

 

Dom: Tilskudsbeskatning - værdiansættelse af en aktiepost i et børsnoteret selskab i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter - ikke grundlag for at fravige børskursen pga. særlige omstændigheder - kursmanipulation

SKM2022.361.VLR

Ankesagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et selskab havde modtaget et skattepligtigt tilskud ved køb af børsnoterede aktier af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen.

Landsretten henviste til byrettens begrundelse, hvoraf det fremgik, at det for børsnoterede aktier er fast praksis, at aktiernes børskurs lægges til grund for opgørelsen af aktiernes værdi, medmindre der i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag. I den sammenhæng var det videre udtalt, at det var selskabet, der havde bevisbyrden for, at der forelå sådanne særlige omstændigheder.

Børsmanipulation kan efter omstændighederne begrunde en fravigelse af seneste børskurs, dersom det godtgøres, at der er en konkret sammenhæng mellem den forhøjede børskurs og kursmanipulationen. Landsretten udtalte, at der var grundlag for at antage, at en artikel om det børsnoterede selskab havde haft en vis indflydelse på handlen med aktien. Artiklens forfatter var blevet dømt for kursmanipulation.

Landsretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der af denne grund forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige børskursen. Landsretten fremhævede i den sammenhæng, at der var enighed om, at de faktiske oplysninger i artiklen om det børsnoterede selskabs økonomi var korrekte. Landsretten anførte endvidere, at artiklen indeholdt anprisninger af selskabet på baggrund af regnskabsoplysninger og fondsbørsmeddelelser fra selskabet, der i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet flere gange. Landsretten lagde endvidere til grund, at det børsnoterede selskab ved børsnota af 2. januar 2007, der blev udarbejdet i forbindelse med aktiesalget til den interesseforbundne part, oplyste, at kursen på selskabets aktier var steget jævnt henover året, og at det fremgik af årsrapporten for 2006/2007 for det købende selskab, at man havde opskrevet aktierne svarende til kursværdien på salgstidspunktet.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

 

Dom: Kontante indsætninger på bankkonti og ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.360.BR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at en række kontante indsætninger på hendes konti på i alt 257.858 kr. i indkomstårene 2014-2016 stammede fra midler, som allerede var beskattet.

For så vidt angår indkomståret 2014, angik sagen endvidere, om der er tilgået Skatteyderen et skattepligtigt formuegode i form af en (red. mærke og model på bil 1 fjernet) til en skønnet værdi af 115.000 kr.

Endelig angik sagen, om der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om reaktionsfristen er iagttaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten i Næstved fandt, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt for indkomståret 2014, hvorfor retten tog skatteyderens påstand herom til følge, så hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 blev nedsat med 165.638 kr.

Retten i Næstved fandt endvidere, at skatteyderen ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede kontante indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016 stammede fra midler, der allerede var beskattet.

 

Dom: Underskud kunne ikke fratrækkes, da billedkunstnervirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

SKM2022.359.VLR

Sagen angik, om appellanten kunne fratrække et underskud i sin billedkunstnervirksomhed i 2010-2012. Det var en forudsætning for at fratrække underskuddet, at billedkunstnervirksomheden kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Appellanten var kunstner og arkitekt og drev i indkomstårene 2010-2012 en arkitektvirksomhed og en billedkunstnervirksomhed. I sagen gjorde appellanten gældende, at indtægterne fra arkitektvirksomheden skulle indgå i vurderingen af, om billedkunstnervirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Kunstnervirksomheden blev i indkomstårene 2006-2013 drevet med underskud, og bortset fra et beskedent overskud i 2014, var der også underskud i virksomheden i 2015 og 2016. Der var ikke nogen indtægter fra arkitektvirksomheden i 2006-2013.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at billedkunstnervirksomheden i indkomstårene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet). Landsretten fandt det således ikke godtgjort, at finanskrisen og appellantens helbredstilstand havde påvirket salget af kunsten, således at rentabilitetskriteriet kunne anses for opfyldt i 2010-2012.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, idet billedkunstnervirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012.

 

Nye straffesager

SKM2022.353.BR

Straf - prøvesag - løse pantetiketter - markedsført uden korrekt pantmærkning - salg og køb

T var tiltalt for som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 21. januar 2019 i sin virksomhed at have købt eller på anden måde modtaget 3.175 stk. selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S samt at have markedsført drikkevarer i emballage uden korrekt pantmærkning. Endvidere var T tiltalt for at have solgt eller på anden måde overdraget henholdsvis 177 stk. og 96 stk. selvklæbende pantmærker til to andre virksomheder som konstateret ved Skattestyrelsens kontrol den 20. februar 2019 og 26. februar 2019 i virksomhederne.

T erkendte sig skyldig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen.

T idømtes en bøde på 20.000 kr., udmålt som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at T ikke tidligere var dømt for ligeartet kriminalitet, antallet af overtrædelser, samt forarbejdernes bemærkninger vedrørende absolut kumulation. Retten fandt ikke, at der efter sagens karakter og forløb var grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til lang sagsbehandlingstid.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0000908
Afvisning af registrering
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2022

Journalnr: 19/0077656
Aktionærlån
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har ændret selskabets skattepligtige indkomst forbindelse med at hovedanpartshaver er blevet beskattet af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2022

Journalnr: 18/0006070
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 19/0033084
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022

Journalnr: 21/0057196
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2022

Journalnr: 21/0069573
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2022

Journalnr: 21/0034860
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet eller nedsat fradrag for forskellige udgifter og deraf følgende nedsatte momsfradrag samt skattemæssige afskrivninger. Landsskatteretten afviser klagen vedr. skattemæssige afskrivninger og stadfæster herudover.
Afsagt: 19-05-2022

Journalnr: 20/0077502
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af udenlandsk indkomst og lempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-05-2022

Journalnr: 19/0045561
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret klagerens årsopgørelse således, at han ikke anses for at have opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 19/0109628
Etableringskonto
Klagen vedrører nægtet fradrag for indskud på etableringskonto. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 21/0045129
Forsørgelse og gave
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende forsørgelse og gave. Landsskatteretten ophæver beskatningen.
Afsagt: 12-05-2022

Journalnr: 15/1148163
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 18/0002299
Ikke erhvervsmæssigt aktiv
Klagen skyldes, at SKAT har hævet et ikke erhvervsmæssigt aktiv ud af virksomhedsordningen, samt foretaget konsekvensændringer af overskudsdisponeringen m.v. i ordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 19/0100861
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 19/0056859
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2022

Journalnr: 18/0001232
Ordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 09-06-2022

Journalnr: 18/0026020
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022

Journalnr: 16/1344829
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 24-05-2022

Journalnr: 18/0024964
Tilbageførsel af A-indkomst mm
Klagen vedrører tilbageførsel af A-indkomst, A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-05-2022

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 3864 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation – Excise duties/Energy taxation)

ST 11134 2022 INIT - COVER NOTE. Proposal for a Council Directive on laying down rules on a debt-equity bias reduction allowance and on limiting the deductibility of interest for corporate income tax purposes [9076/22 - COM (2022) 216 final] - Reasoned opinion on the application of the Principles of Subsidiarity and Proportionality

 

Nyt fra Parlamentet

europa-parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om nationale vetoer for at underminere den globale skatteaftale (2022/2734(rsp))

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 266

Orientering om publikation fra Skattestyrelsen, fra skatteministeriet

Spørgsmål og svar

Spm. 639

Vil ministeren oplyse, om det stadig er forventningen, at ca. 715.000 boligejere skal have tilbagebetalt ejendomsskat med tilsammen ca. 14 mia. kr. (2021-niveau), og vil ministeren samtidig oplyse, hvad beløbet udgør i 2022-niveau, samt hvor stor en andel af beløbet der forventes udbetalt i henholdsvis 2022, 2023 og 2024?  Svar  

Spm. 665

Med Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 tages et vigtigt skridt videre mod den grønne omstilling, men samtidig udfordres tilgængeligheden i landdistrikterne, da aftalen kan være med til at besværliggøre transporten eller prisen på transport i eller til landdistrikter og øer og dermed hindre pendling og bosætning. Hvordan vil ministeren sikre, at man forsat har økonomisk mulighed for at pendle, når man bor i et landdistrikter eller på øerne?  Svar  

Spm. 666

Agter ministeren at indkalde til forhandlinger med henblik på at sikre, at det forsat skal være økonomisk attraktivt/muligt at bo i et landdistrikt og pendle til en arbejdsplads et andet sted i landet?  Svar  

Spm. 667

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at vi kommer i mål med vores grønne omstilling, og at det samtidig er økonomisk attraktivt at bo og leve i et landdistrikt eller på en ø, når man er afhængig af at kunne flytte sig for at passe sit arbejde?  Svar  

Spm. 668

Ministeren bedes oplyse det samlede provenu og budgetterede for hhv. ejendomsskatter og ejendomsværdiskat for periode 2015-2025.  Svar  

Spm. 669

Ministeren bedes oplyse fordeling af provenu på landets kommuner for hhv. ejendomsskat og ejendomsskat for perioden 2015-2025.  Svar  

Spm. 670

Ministeren bedes oplyse, hvad en gennemsnitlig hhv. husejer og lejlighedsejer betaler i hhv. ejendomsskat og ejendomsværdiskat opgjort pr. kommune for perioden 2015-2025?  Svar  

Spm. 671

Vil ministeren kommentere nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022?  Svar  

Spm. 672

Hvad er ministerens kommentar til, at lagerskatten ifølge EjendomDanmark udgør ”en kæmpe udfordring”, fordi positiv likviditet i udlejningsejendommenes løbende drift er afgørende for den finansielle robusthed, som det fremgår af en ny vejledning fra Finanstilsynet til kreditinstitutterne? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 673

Hvad er ministerens kommentar til EjendomDanmarks opfattelse af, at ”Kombinationen af stigende renter og lagerbeskatningen reducerer lånemulighederne i en grad, så den klassiske realkreditfinansiering ikke kan genkendes”? Mener ministeren, det er et problem? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 674

Hvad er ministerens kommentar til, at lagerskatten ifølge EjendomDanmark skyder langt over målet i betragtning af motivationen bag en lagerskat? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 675

Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt og i tråd med lagerskattens formål, at ejere med lang/evig ejerhorisont bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af lagerskatten? Og mener ministeren, det er rimeligt, at løbende beskatning kommer til at betyde alvorlige likviditetsbelastninger for de berørte virksomheder? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 676

Hvad er ministerens holdning til forslaget fra EjendomDanmark om at indrette lagerskatten med en lang indfasningsordning, så beskatningen af værdistigninger udjævnes og udskydes over f.eks. ti år, såfremt lagerskatten gennemføres, og i kombination med en regel, hvor den udskudte lagerskat udløses ved reelt ejerskifte? Og er ministeren enig i, at en sådan indretning vil opnå den ønskede indhegning af avanceskatten, men med lempeligere likviditetspåvirkning af virksomhederne? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 677

Hvad er ministerens kommentar til EjendomDanmarks beregninger, som viser, at lagerskatten snarere pålægges ejendomsværdier for 500-600 mia. kr. end Skatteministeriets usikre forventning på 350 mia. kr.? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Spm. 678

Ifølge beregningerne fra EjendomDanmark giver lagerskatten et merprovenu på 400-500 mio. kr. i forhold til forudsætningerne i forhandlingerne om den såkaldte ”arnepension”. Er ministeren enig i, at merprovenuet bør give plads til at lempe på likviditetsudfordringerne og hæve minimumsgrænsen for omfattede virksomheder uden yderligere finansiering? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. R

Samrådsspm. om ministeren vil oplyse baggrunden for forsinkelsen af ejendomsvurderingerne, jf. artiklen ”Ejendomsvurderingerne er forsinket igen: Over 1,5 mio. boligejere må vente til næste år” bragt i Børsen den 7. juli 2022, til skatteministeren

Spm. S

Samrådsspm. om ministeren mener, at den fortsatte usikkerhed om ejendomsvurderingerne er tilfredsstillende for boligejerne, til skatteministeren

Spm. T

Samrådsspm. om ministeren vil oplyse, hvilken betydning de yderligere forsinkelser af ejendomsvurderinger vil få for boligmarkedet, til skatteministeren

Spm. U

Samrådsspm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at boligejerne får deres ejendomsvurderinger uden yderligere forsinkelser, og kan ministeren garantere, at der ikke kommer yderligere forsinkelser, til skatteministeren