SkatteMails

I forbindelse med at en direktør og eneanpartshaver i et dansk selskab flyttede til udlandet, ønskedes det afklaret, i hvilket omfang selskabet og direktøren fortsat var skattepligtige til Danmark.

Folketingets Ombudsmand

Fejl i afgørelser om afskæring fra TastSelv

Skattestyrelsen har besluttet at annullere samtlige sine afgørelser om afskæring fra TastSelv vedrørende årsopgørelserne for 2018 og 2019. Det sker som konsekvens af en undersøgelse fra ombudsmanden.

OECD

International community continues making progress against offshore tax evasion

The international community continues making tremendous progress in the fight against offshore tax evasion, as implementation of innovative transparency standards by the Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes moves countries ever closer to the goal of eradicating banking secrecy for tax purposes.

OECD

Blog post: Creating a virtuous circle between better education and a more sustainable tax system

Education investment should be a priority post-COVID-19 to improve education outcomes, and increase incomes and tax revenue.

PwC

Mere nyt om skattefradrag på 130 % for udgifter til forskning og udvikling i 2020 og 2021

Aftalen er endnu ikke omsat til lov eller lovforslag, men skatteministeriet har nu løftet sløret for, hvordan ordningens "loft" på DKK 50 mio. over, hvor meget...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - COVID-19 - præcisering af praksis vedr. fast driftssted, ledelsens sæde, fysiske personers skattemæssige hjemsted og beskatning af lønindkomst for fysiske personer, der arbejder i flere lande

SKM2020.298.SKTST

Styresignalet præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af fast driftssted, ledelsens sæde, fysiske personers skattemæssige hjemsted og lønindkomst for fysiske personer, der arbejder i flere lande.

Styresignal: Genoptagelse af skatteansættelser, hvor aktiver og passiver er blevet udtaget fra virksomhedsordningen i strid med virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, og styresignalet SKM2017.622.SKAT - styresignal

SKM2020.297.SKTST

I styresignalet fastlægges retningslinjerne for genoptagelse af skatteansættelser i tilfælde, hvor aktiver og passiver er blevet udtaget af virksomhedsordningen på en måde, der strider mod virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, og retningslinjerne i styresignalet SKM2017.622.SKAT.

Styresignal: Afskæring af adgang til genoptagelse fra og med den 1. november 2020 af ejendomsvurderinger, der er foretaget eller foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme

SKM2020.295.VURDST

Baggrunden for styresignalet er, at der med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 er indsat en ny § 33 b i skatteforvaltningsloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2020. Det følger heraf, at tidligere og nuværende ejendomsejere fra og med den 1. november 2020 afskæres fra at anmode om genoptagelse af vurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem. Desuden kan Vurderingsstyrelsen fra og med den 1. november 2020 ikke af egen drift genoptage eller varsle revision af vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a eller 34.

Ejendomsejere kan til og med den 31. oktober 2020 anmode om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 af vurderinger, der er foretaget med hjemmel i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Styresignalet beskriver, hvordan en anmodning om genoptagelse indgives og beskriver gældende regler i skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og 34 om ændring af vurderinger.

Ejendomsejerne vil, uanset afskæring af adgangen til genoptagelse, senere få adgang til at klage over de videreførte vurderinger og omvurderinger fra og med vurderingsåret 2013 til og med vurderingsåret 2019 af ejendomme, der efter hidtil gældende regler er blevet vurderet som ejerboliger. Det gælder også for de videreførte vurderinger og omvurderinger fra og med vurderingsåret 2014 til og med vurderingsåret 2020 af ejendomme, der efter hidtil gældende regler er blevet vurderet som erhverv, landbrug eller skovbrug. Styresignalet beskriver derfor også reglerne om denne klageadgang.

Styresignalet indeholder i afsnit 1 en sammenfatning af styresignalets indhold, mens afsnit 2 indeholder en beskrivelse af baggrunden for udstedelse af dette styresignal.

I afsnit 3 beskrives en række eksempler på tilfælde, hvor ejendomsejere inden den 1. november 2020 kan overveje at anmode om genoptagelse af en vurdering foretaget i det gamle vurderingssystem.

Styresignal indeholder i afsnit 4 en beskrivelse af de til og med den 31. oktober 2020 gældende regler for genoptagelse og revision af vurderinger, mens en beskrivelse af de fra og med den 1. november 2020 gældende regler er beskrevet i afsnit 5. Der er i dette afsnit indeholdt en beskrivelse af reglerne om en tilbagebetalingsordning og af den alternative adgang til at klage over vurderingerne, der er foretaget efter suspensionen af de almindelige vurderinger, der bliver givet, efter at de første nye vurderinger af en ejendom bliver sendt ud.

Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af krav til dokumentation, som skal fremsendes samtidig med anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, mens det i afsnit 7 fremgår, hvor en anmodning om genoptagelse skal sendes til.

Afsnit 8 afgrænser styresignalets gyldighed, idet det af dette afsnit fremgår, at styresignalet bortfalder pr. 1. november 2020.

Bindende svar: Direktør og eneanpartshavers ophold uden for Danmark - skattepligt for selskab og direktør

SKM2020.296.SR

I forbindelse med at en direktør og eneanpartshaver A i et dansk selskab flyttede til udlandet, ønskedes det afklaret, i hvilket omfang selskabet og direktøren fortsat var skattepligtige til Danmark.

Skatterådet bekræftede, at selskabet ville bevare den fulde skattepligt til Danmark, men at selskabets aktivitet efter A's flytning ville blive anset for at udgøre et fast driftssted i udlandet. Selskabet kunne også anses for at have ledelsens sæde i udlandet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at A's fulde skattepligt fortsat ville anses for ophørt, når A udførte arbejde for selskabet fra sin bopæl i udlandet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer udbetalt af selskabet for arbejde udført fra udlandet, men efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst ville Danmark ikke have beskatningsretten til disse indtægter.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at A ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer udbetalt af andre danske eller udenlandske arbejdsgivere for arbejde udført i udlandet.

Bindende svar: Mellemholdingselskab - egne aktier - cross holding - skattefrit udbytte - skift af skattemæssig status

SKM2020.288.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at H1 ApS ikke er et mellemholdingselskab, idet 50 procent-testen ikke er opfyldt. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der kan modtages skattefrie udbytter. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at eventuel ændring fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab ikke medfører noget skift i skattemæssig status.

Bindende svar: Ejendomsavance - succession - yderligere vederlag

SKM2020.285.SR

Spørger har købt en landbrugsejendom af sin far. I den forbindelse er det aftalt, at spørger indtræder i farens skattemæssige stilling (succederer) for så vidt angår bl.a. ejendomsavance. Samtidig er det aftalt, at fortjenesten ved et eventuelt videresalg af en del af ejendommen, skal tilfalde faren som et yderligere vederlag. Spørger har efterfølgende videresolgt et areal til tredjemand, og i den betingede købsaftale er der fastsat bestemmelser om en løbende betaling af købesummen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den betingede købsaftale i sagen er suspensiv. Det betyder, at spørger beskattes på det tidspunkt, hvor han anses for at have erhvervet endelig ret til de forudbetalinger kontrakten indeholder. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at et vederlag modtaget på underskriftsdagen, ikke skal beskattes i indkomståret 2019, da der erhverves endeligt ret til vederlaget i dette indkomstår.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte (dog med forbehold), at et yderligere vederlag, som faren erhverver ret til, skal lægges til hans afståelsessum for den faste ejendom, når sønnen har succederet i farens skattemæssige stilling, og at det yderligere vederlag skal beskattes hos sønnen.

Bindende svar: Omkvalificering af skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu - anskaffelsessummen kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne - omfattet af LL § 3

SKM2020.293.SR

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen.

Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil Spørger være skattepligtig af 10,5 mio. kr. som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 %. Hvis spaltningen og likvidationen ikke ville blive gennemført, men udbyttet udloddes direkte til Spørger, var Spørger skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst.

Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Skatterådet fandt, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - partnerselskab - rette indkomstmodtager - managing partner

SKM2020.292.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et anpartsselskab (Spørger), der var holdingselskab i et partnerselskab, var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der kunne henføres til holdingselskabets ejerandele, idet den revisor (A), der var eneejer af holdingselskabet, efter ligningslovens § 4, kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende

Spørger ejede 300/1150 af aktierne i et partnerselskab. Udover spørger var der 10 andre partnerholdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var den ene af de to managing partnere i partnerselskabet. Den anden managing partner ejede ligesom A 300/1150 af aktierne i partnerselskabet. Udover de to managing partnere var der 8 partnere, der ejede 50/1150 af aktierne og en seniorpartner, der ejede 100/1150 af aktierne i parnerselskabet.

Ved vurderingen af, om A opfyldte betingelserne for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, foretog Skatterådet en samlet vurdering, hvor der især blev lagt vægt på A's indflydelse i partnerselskabet og hans økonomiske risiko.

A havde en meget betydelige indflydelse i partnerselskabet, da de to managing partnere som altovervejende hovedregel havde kompetence til at træffe de væsentlige beslutninger i partnerselskabet. A's partnerholdingselskab ejede 26,1 %. af aktierne i partnerselskabet, og sammen med den anden managing partner havde han således stemmeflertal. Han havde endvidere indflydelse i kraft af, at han var direktør i partnerselskabet, ligesom han var medlem af selskabets bestyrelse. Det var efter Skatterådets opfattelse en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere.

For så vidt angår As økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien på hans aktier udgjorde pr. 2019 ca. 5 mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honoreringen for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette bleb tilsagt af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen krævede det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet.

Skatterådets fandt herefter, at A opfyldte begge hovedkriterier - indflydelse og økonomisk risiko - for at kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende. Det var således Skattestyrelsens opfattelse, at han efter en samlet vurdering skulle anses for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Da A skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende, kunne han deltage i partnerselskabet via sit 100 % ejede holdingselskab, der således var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der henførtes til holdingselskabet

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - partnerselskab - rette indkomstmodtager - partner

SKM2020.291.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et anpartsselskab (Spørger), der var holdingselskab i et partnerselskab, var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der kunne henføres til selskabets ejerandele, idet den revisor (A), der var eneejer af holdingselskabet, efter ligningslovens § 4, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørger ejede 50/1150 af aktierne i et partnerselskab. Udover Spørger var der 10 andre partnerholdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var en af de 8 partnere i partnerselskabet, og ejede ligesom de øvrige partnere 50/1150 af aktierne i partnerselskabet. De to managing partnere ejede hver 300/1150 af aktierne i partnerselskabet, mens en seniorpartner ejede 100/1150 af aktierne i partnerselskabet.

A's indflydelse i partnerselskabet var begrænset, da de to managing partnere som altovervejende hovedregel havde afgørende indflydelse på de væsentlige beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A's holdingselskab ejede 4,35 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og partnermøder i partnerselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse var det en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A.

For så vidt angår A's økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien på hans aktier udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 1. mio kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette blev tilsagt af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet.

Det var Skatterådets opfattelse, at A - henset til størrelsen af hans økonomiske risiko sammenholdt med hans begrænsede indflydelse i partnerselskabet - efter en samlet vurdering skulle anses for lønmodtager.

Da lønmodtagere - modsat selvstændigt erhvervsdrivende - ikke kan drive deres virksomhed gennem et selskab, var det A personlig og ikke det af ham 100 % ejede holdingselskab, der var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der henførtes til holdingselskabet.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 -partnerselskab - rette indkomstmodtager - seniorpartner

SKM2020.290.SR

Spørger ejede 100/1150 af aktierne i et partnerselskab. Udover Spørger var der 10 andre partnerholdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var seniorpartner og ejede 100/1150 af aktierne i partnerselskabet. Der var 8 partnere i partnerselskabet, og de ejede hver 50/1150 af aktierne i partnerselskabet, mens de to managing partnere hver ejede hver 300/1150 af aktierne i partnerselskabet.

A's indflydelse i partnerselskabet var begrænset, da de to managing partnere som altovervejende hovedregel havde afgørende indflydelse på de væsentlige beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A's holdingselskab ejede 8,7 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og partnermøder i partnerselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse var det en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A.

For så vidt angår A's økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien af hans aktier udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 2 mio kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette tilsages af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet.

Bindende svar: Mellemholdingselskab - egne aktier - skattefrit udbytte - skift af skattemæssig status

SKM2020.284.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at H1 ApS ikke var et mellemholdingselskab, idet 50 procent-testen ikke var opfyldt. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der kunne modtages skattefrie udbytter. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at eventuel ændring fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab ikke medførte noget skift i skattemæssig status.

Bindende svar: Værdiansættelse - provenu fra tilbagesalg af aktier anset som skattefrit udbytte - skattefrie omstruktureringer uden tilladelse

SKM2020.283.SR

Aktionærerne i H1 ønskede at ændre strukturen, så en del af de nuværende aktionærer udtrådte som medejere, og andre forblev medejere i koncernen. Der planlagdes derfor først en indfrielse af et gældsbrev etableret ved en ekstraordinær udbyttelodning. Derefter planlagdes et tilbagesalg til udstedende selskab (H1) og en spaltning af H1 til tre nye selskaber. Herefter påtænkte de tilbageværende aktionærer i H3 at gennemføre en række omstruktureringer, så der etableredes personlige holdingselskaber for tre af de personlige aktionærer.

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne værdiansættelse på X kr., som skulle tillægges en løbende værdistigning og fradrages udloddet udbytte kunne anses for handelsværdien, og at provenuet fra tilbagesalget af H2´s aktier i H1 skulle anses for skattefrit udbytte. Skatterådet bekræftede også, at både ophørsspaltningen af H1 og de nærmere beskrevne omstruktureringer (aktieombytning, ophørsspaltning, omvendt lodret fusion, anpartsombytning og til sidst endnu en ophørsspaltning), der planlagdes at følge derefter, kunne ske skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen under de nærmere angivne omstændigheder.

Af hensyn til tavshedspligten er det bindende svar offentliggjort i en redigeret form.

Bindende svar: Grænseoverskridende, omvendt lodret fusion - betingelser opfyldt - ikke grundlag for tilsidesættelse efter ligningslovens § 3

SKM2020.282.SR

Det ønskedes bekræftet, at en grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion i Danmark. Der var tale om en omvendt, lodret fusion, hvor et dansk moderselskab ville blive fusioneret ind i et svensk datterselskab, som herefter ville blive moderselskab for koncernen. Det danske moderselskab var børsnoteret i Stockholm, og koncernens administrative hovedkontor var beliggende i Sverige, ligesom flertallet af aktionærerne var hjemmehørende i Sverige. Den største aktionær kontrollerede 13 % af aktierne og stemmerettighederne. Moderselskabet var reguleret af både danske og svenske regler, og denne dobbeltregulering ville blive fjernet ved fusionen.

Skatterådet bekræftede, at fusionen opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri, grænseoverskridende fusion efter danske regler med den virkning, at fusionen ikke ville udløse beskatning af en eventuel aktieavance for danske aktionærer i moderselskabet.

Fusionen ville også indebære, at Danmark ikke længere ville kunne beskatte udbytter til koncernens aktionærer. Det blev dog henset til ovenstående vurderet, at transaktionen ikke havde som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virkede mod hensigten og formålet med skatteretten. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte arrangementet efter ligningslovens § 3.

Bindende svar: Afgiftsgodtgørelse - farvet dieselolie - landbrug og skovbrug mv.

SKM2020.280.SR

Spørger driver en mindre entreprenørvirksomhed, der leverer ydelser som skovning, flishugning, stub- og rodfræsning, knusning, grubning og andre ydelser i forbindelse med skovbrug.

Spørgsmålet handler om, hvorvidt spørger kan få energiafgift på motorbrændstoffet dieselolie til skovbrug godtgjort efter mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 3, når dieselolien anvendes i skovmaskinerne, ikke er farvet (afgiftsmærket).

Af bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2015 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum § 1 fremgår, at gas- og dieselolier og petroleum, som anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof i motordrevne driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3 (jordbrug, gartnerier og skovbrug, mv.), skal afgiftsmærkes.

Skattestyrelsen kan ikke bekræfte at Spørger kan få energiafgift på dieselolie til skovbrug godtgjort efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, såfremt den forbrugte dieselolie i Spørgers skovmaskiner ikke er farvet.

Bindende svar: Udenlandsk investeringsfond - selvstændigt skattesubjekt

SKM2020.279.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger skulle kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret. Spørger var en ikke-europæisk investeringsfond. Der var ved vurderingen henset til, at Spørger indeholdte en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2. Fordeling af overskuddet skete således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital og investorernes investeringsbeviser var omsættelige. Dertil kom, at Spørger havde et managementselskab, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom at investorerne ikke havde ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Spørgers aktiver mv.

Bindende svar: Repræsentationsenhed i Danmark - enhed af hjælpende karakter - ikke fast driftssted i Danmark

SKM2020.278.SR

H1 var et japansk selskab som påtænkte at oprette en repræsentationsenhed i Danmark. H1 ville ansætte A, der var ansat i H1's datterselskab H2. H1 ville leje kontorplads/skrivebord hos H2.

Repræsentationskontoret skulle være repræsentant for moderselskabet H1 i Danmark i relation til koncernselskaber, fremme teknisk og finansielt samarbejde mellem moderselskabet H1 og koncernselskaber og agere som kommunikationskanal mellem moderselskabet H1 og koncernselskaber. Repræsentations-enheden fik ikke kunderettede opgaver.

Skatterådet fandt, at H1 fik et fast forretningssted i Danmark, hvorfra selskabet udøvede dets virksomhed, men at det arbejde, som repræsentationsenheden udførte i Danmark via A, alene var af hjælpende karakter.

Skatterådet bekræftede, at H1 ikke fik fast driftssted i Danmark.

Bindende svar: Varelager og assistance med indkøb og logistik i forbindelse med distribution af produkter - ikke fast driftssted

SKM2020.277.SR

En medarbejder, der var juridisk ansat i H2, assisterede H1 med indkøb og logistik i forbindelse med distribution af produkter i Skandinavien. H8 stillede lagerkapacitet til rådighed for H1 afhængig af de gældende leveringsbetingelser.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at H1´s opretholdelse af et varelager samt at arbejde udført af den danske medarbejder i H2 på vegne af H1 ikke udgjorde et fast driftssted her i landet, og at selskabet som følge heraf ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Skatterådet svarede bekræftende på spørgsmålet. Det bindende svar er offentliggjort i en redigeret form af hensyn til tavshedspligten.

Afgørelse: Udenlandsk pensionsopsparing - overgangsregler - skift af porteføljemanager - overdragelse af ordningerne ved arv

SKM2020.289.LSR

Landsskatteretten afviste 4 spørgsmål om bindende svar, som Skatterådet havde besvaret. For så vidt angår spørgsmål 1 og 2 vedrørte disse spørgsmål betalinger fra en amerikansk pensionsordning, som klager havde selvangivet i en årrække. Klager havde modtaget årsopgørelser for de pågældende indkomstår, hvor betalingerne var behandlet skattemæssigt. Klager havde ikke påklaget disse afgørelser eller anmodet om genoptagelse. Landsskatteretten fandt, at et sådan tilfælde faldt udenfor reglerne om bindende svar og fandt, at besvarelsen burde have været afvist efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3. For så vidt angår spørgsmål 3 og 4 vedrørte disse påtænkte dispositioner, hvor klager var fremkommet med nye væsentlige oplysninger, mens sagen blev behandlet i Landsskatteretten, hvorefter der ikke længere forelå det samme grundlag for besvarelsen, som Skatterådet havde haft. Besvarelsen af spørgsmål 3 og 4 afvistes herefter, og klagerhenvistes til at indhente et nyt bindende svar fra Skatterådet på det nu foreliggende grundlag.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/3939531
Opgørelse af resultat - gyldighed
Klagen vedrører opgørelse af resultat at virksomhed, herunder ikke godkendte fradrag og anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på en række punkter.
Afsagt: 03-04-2020

Journalnr: 19/0063020
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter som Skattestyrelsen har anset for at vedrørende andet indkomstår, samt nægtet fradrag for udgifter som Skattestyrelsen har anset for at være private, hvor grundbilag mangler, for udgifter til telefon samt for udgifter der ikke er dokumenterede. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 03-04-2020

Journalnr: 18/0004973
Fradrag for hensættelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for hensættelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2020

Journalnr: 14/4515519
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning fra selskab, nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2020

Journalnr: 18/0000682
Hævninger anset som udbytte
Klagen skyldes, at hævninger og overførsler fra selskabets konti anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2020

Journalnr: 19/0097918
Omvalg
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52, for så vidt angår afskrivning på udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten finder ikke grundlag for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssats efter afskrivningslovens § 52.
Afsagt: 15-05-2020

Journalnr: 18/0006048
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af overskud af virksomhed, nægtet anvendelse af virksomhedsordningen og beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten forhøjer det opgjorte overskud yderligere og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 10-06-2020

Journalnr: 18/0029654
Skat af befordringsgodtgørelse mm
Klagen skyldes, at rejse- og befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig indkomst, nægtet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C samt ikke godkendt fradrag efter ligningslovens §§ 9 A og 9 C. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 11-06-2020

Journalnr: 15/2474950
Skattpligt mm
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark, ekstraordinær genoptagelse og opgørelse af personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2020

Journalnr: 17/0005888
Udlodning
Klagen skyldes, at selskabs afholdte udgifter og lån fra samme selskab anses som udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2020