SkatteMail 2019, uge 27

Kære Læser


Så nåede vi til denne sæsons sidste SkatteMail. Vi holder nu sommerferie og udkommer næste gang den 12. august, hvor vi samler op på nyhederne fra uge 28 til 32.

God sommer og god læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne
Udkast til styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer

Bindende svar
Ligningslovens § 4, selvstændigt erhvervsdrivende, skattetransparent selskab, en ejer
Ikke forhøjelse af nedsat gaveafgift ved fraflytning til Etiopien
Ikke forhøjelse af nedsat gaveafgift ved fraflytning til Norge
Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab
Projektprovision betalt til pengeinstitut
Udlodning til tysk moderselskab kunne ske uden kildeskat
Virksomhedsordningen - tilgang af virksomhed erhvervet ved arv

Domme
Lønindeholdelse - dokumenterede budgetoplysninger og indsigelser om fordringers eksistens og størrelse
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse
Skattepligt - erstatning - uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale
Rette skatte- og momssubjekt
Udbyttebeskatning - Maskeret udlodning

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne

18-0118847

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovs 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. I styresignalet gengives FSR's spørgsmål og bemærkninger efterfulgt af Skattestyrelsens fortolkning. Formålet med styresignalet er at præcisere fortolkningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne. De svar, der indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.

 

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer

18-1356043

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovens § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. Svarene på tre af spørgsmålene indebærer en ændring af hidtidig praksis. Disse tre svar beskrives i dette styresignal. De svar, der ikke indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.

 

Bindende svar: Ligningslovens § 4, selvstændigt erhvervsdrivende, skattetransparent selskab, en ejer

SKM2019.360.SR

Spørger påtænkte at oprette et partnerselskab, hvori der skulle indskydes aktiviteterne fra Selskab ApS, som Spørger ejede 100 %. Spørger ville personligt komme til at eje 10 % af partnerselskabet, mens Holding ApS skulle eje de 90 %. Holding ApS ville desuden komme til at eje 100 % af det anpartsselskab, der skulle være komplementar i partnerselskabet. Spørger ville eje 100 % af anpartskapitalen i Holding ApS. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ville kunne anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende vedrørende sin deltagelse i partnerselskabet. Skatterådet kunne også bekræfte, at hhv. Spørger og Holding ApS ville være rette indkomstmodtagere af overskuddet fra partnerselskabet. Skatterådet kunne bekræfte, at den del af overskuddet, der tilgik Spørger personligt kunne vælges beskattet efter virksomhedsskatteordningen, og den del af overskuddet, der tilgik Holding ApS ville blive beskattet som selskabsindkomst.

 

Bindende svar: Ikke forhøjelse af nedsat gaveafgift ved fraflytning til Etiopien

SKM2019.358.SR

Efter boafgiftslovens § 23 a, kan der gaveoverdrages aktier til en lavere gaveafgift, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Spørgers far ønskede at overdrage en del af sine aktier til sin datter til den lavere gaveafgift.

Overdrager erhververen aktierne inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen, sker der dog en forhøjelse af gaveafgiften til 15 %. Fraflytter gavemodtageren Danmark, skal der, afhængigt af hvilket land der flyttes til, stilles en sikkerhed, for at undgå af gaveafgiften forhøjes, jf. boafgiftslovens § 23 b.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften efter boafgiftslovens § 23 b, hvis spørger inden for en treårig periode efter at have modtaget gaven skattemæssigt fraflyttede til Etiopien.

Spørger var af den opfattelse, at der ikke skulle ske en forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev stillet betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften, hvis gavemodtager indenfor tre år efter gavemodtagelsen skattemæssigt fraflyttede Danmark og flyttede til Etiopien.

Etiopien er ikke et land, der er omfattet af de internationale aftaler Danmark har indgået, som nævnt i boafgiftslovens § 23 b, stk. 3 (overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konvention om bistand i skattesager).

Det var dog en betingelse, at gavemodtageren stillede betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

 

Bindende svar: Ikke forhøjelse af nedsat gaveafgift ved fraflytning til Norge

SKM2019.357.SR

Efter boafgiftslovens § 23 a, kan der gaveoverdrages aktier til en lavere gaveafgift, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Spørgers far ønskede at overdrage en del af sine aktier til sin datter til den lavere gaveafgift.

Overdrager erhververen aktierne inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen, sker der dog en forhøjelse af gaveafgiften til 15 %. Fraflytter gavemodtageren Danmark, skal der, afhængigt af hvilket land der flyttes til, stilles en sikkerhed, for at undgå af gaveafgiften forhøjes, jf. boafgiftslovens § 23 b.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, at det ikke vil udløse en forhøjelse af gaveafgiften efter boafgiftslovens § 23 b, hvis spørger inden for en treårig periode efter at have modtaget gaven skattemæssigt fraflyttede til Norge.

Spørger var af den opfattelse, at der ikke skulle ske en forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev stillet betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften, hvis gavemodtager indenfor tre år efter gavemodtagelsen skattemæssigt fraflyttede Danmark og flyttede til Norge.

Norge er et land, der er omfattet af de internationale aftaler Danmark har indgået, som nævnt i boafgiftslovens § 23 b, stk. 3 (overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konvention om bistand i skattesager).

 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.355.SR

Spørger påtænkte at deltage som partner i Virksomhed P/S via et af ham 100 % ejet selskab, 1 ApS. Spørger ville blive 1 af 8 deltagere, der alle ville have en lige stor ejerandel af Virksomhed P/S. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ville være blevet anset for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis han personligt havde været deltager i Virksomhed P/S. Som følge heraf ville det være 1 ApS, der derved ville blive rette indkomstmodtager af andelen af resultatet fra Virksomhed P/S, uanset om denne blev benævnt honorar eller overskudsandel/udbytte.

 

Bindende svar: Projektprovision betalt til pengeinstitut

SKM2019.350.SR

Skatterådet afviste at tage stilling til, om en omkostning på 4.000.000 kr. til projektprovision til et pengeinstitut kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en gennemført eller påtænkt disposition.

Den pågældende projektprovision var betaling for, at pengeinstituttet i forbindelse med et projekt med opførelse af et boligbyggeri på et ubebygget grundareal aktivt skulle arbejde for og deltage i formidling af køberemner, forhandlinger med potentielle investorer, projektmagere m.fl. med henblik på at højne værdien af selskabets aktiv mest muligt og dermed styrke selskabets værdi i forbindelse med et tiltænkt frasalg efter endt projektbearbejdning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udgiften til projektprovision var en fradragsberettiget driftsomkostning, da der var tale om en udgift, der knyttede sig til etableringen af virksomheden.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at udgiften til projektprovision kunne anses som et tillæg til anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, da det kun er udgifter, der angår berigtigelse og gennemførelse af selve købet, der kan indgå i afskaffelsessummen.

Endelig kunne Skatterådet ikke bekræfte, at udgiften kunne fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, eller er en fradragsberettiget låneomkostning.

 

Bindende svar: Udlodning til tysk moderselskab kunne ske uden kildeskat

SKM2019.349.SR

H2 ejede tidligere en række udenlandske datterselskaber, som blev overdraget til H2's tyske moderselskab, H1, der fungerede som holdingselskab for koncernen. De ultimative fysiske aktionærer var ligeledes hjemmehørende i Tyskland

Overdragelsen af datterselskaberne skete ved salg af aktier til markedsværdi og overdragelsen blev finansieret ved udstedelse af et gældsbrev.

H2 ønskede at udlodde gældsbrevet til sit moderselskab H1 og ønskede bekræftet, at udlodningen kunne ske uden kildeskat.

Skatterådet bekræftede, at H1 var retmæssig ejer af udlodningen og at der ikke pålægges nogen kildeskat ved udlodningen, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet arrangementet blev anset for reelt og tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Der blev bl.a. lagt vægt på, at H1 havde ansvar for kontrol og styring af udenlandske datterselskaber og dermed rådede over kapitalen, og at det var selskabets egne ansatte, der udøvede denne råden. Holdingselskabet havde løbende geninvesteret udloddet overskud fra datterselskaberne, hvilke understøttede de kommercielle årsager til at opretholde selskabet.

I spørgsmål 2 bekræftede Skatterårdet, at de aktier som H2 ejede i G1 (Abu Dhabi), kunne betegnes som "koncernselskabsaktier" efter aktieavancebeskatningslovens § 4B.

H2 ejede "kun" 49 % af stemmerne, men der var indgået en partneraftale hvoraf det bl.a. fremgik, at den anden part (der ejer de resterende 51 %) var forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra H2, således at H2 reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne.

 

Bindende svar: Virksomhedsordningen - tilgang af virksomhed erhvervet ved arv

SKM2019.346.SR

Skatterådet fandt, at det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som i denne sag er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet) kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb.

 

Dom: Lønindeholdelse - dokumenterede budgetoplysninger og indsigelser om fordringers eksistens og størrelse

SKM2019.354.BR

Sagen vedrørte, om SKATs (restanceinddrivelsesmyndighedens) lønindeholdelse over for sagsøgeren i perioden fra april 2009 til juni 2015 var sket i strid med dagældende lovgivning om inddrivelse og de dertil knyttede bekendtgørelser. Såfremt dette var tilfældet, skulle retten tage stilling til, om de lønindeholdte beløb kunne kræves tilbagebetalt.

Sagsøgeren havde stillet en række opfordringer/indsigelser vedrørende størrelsen af og eksistens af hans gæld. Retten anførte, at indsigelser om fordringers størrelse og eksistens, som ikke vedrørte restanceinddrivelsesmyndighedens administration, efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, skulle rettes til fordringshaveren. Retten henviste til, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen i deres respektive afgørelser havde behandlet berettigelsen af de fordringer, som var dækket via lønindeholdelsen. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at sagsøgerens opfordringer/indsigelser var relevante for sagen.

Hvad angik lønindeholdelse, lagde retten efter sagens oplysninger til grund, at SKAT flere gange havde sendt budgetskemaer og mundtligt og skriftligt oplyst sagsøgeren om muligheden for at sende et dokumenteret budget med henblik på at få foretaget en konkret betalingsevnevurdering, jf. dagældende gælds- inddrivelsesbekendtgørelse § 8, stk. 4.

Efter bevisbedømmelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han før den 3. juni 2015 havde indsendt et dokumenteret budget. SKAT var derfor indtil dette tidspunkt berettiget til at foretage lønindeholdelse efter tabeltræk, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Videre fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ved lønindeholdelse ikke var blevet over- ladt det nødvendige til sit underhold.

Vedrørende den af SKAT foretagne særskilte lønindeholdelse, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han herved ikke var blevet levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod, jf. dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse § 9, stk. 2.

På den baggrund fandt retten, at lønindeholdelserne var sket i overensstemmelse med dagældende lovgivning.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl

SKM2019.353.BR

Sagen omhandlede en skatteyder, der havde fået overført 4 mio. kr. i 2010 og 2 mio. kr. i 2012 fra en bekendt. Skatteyderen gjorde gældende, at begge overførsler udgjorde lån, og at han derfor ikke skulle beskattes af de overførte beløb.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at overførslen i 2010 udgjorde et lån og lagde bl.a. vægt på, at der ikke forelå gældsbreve eller andre skriftlige tilkendegivelser vedrørende overførslerne, samt at skatteyderen ikke havde ageret, som om der var tale om et lån. Retten fandt således, at skatteyderen ikke alene ved sin egen forklaring havde godtgjort, at beløbet var overført til ham som lån.

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at overførslen i 2012 udgjorde et lån. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen - trods et fremlagt gældsbrev - ikke havde godtgjort, at han havde påtaget sig en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Endelig fandt retten, at en partshøringsfejl begået af SKAT ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke førte til, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl

SKM2019.352.BR

Sagen omhandlede en skatteyder, der havde fået overført 1 mio. kr. i 2010 og 1 mio. kr. i 2012 fra en bekendt. Skatteyderen gjorde gældende, at begge overførsler udgjorde lån, og at hun derfor ikke skulle beskattes af de overførte beløb.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at overførslen i 2010 udgjorde et lån og lagde bl.a. vægt på, at der ikke forelå gældsbreve eller andre skriftlige tilkendegivelser vedrørende overførslerne, samt at skatteyderen ikke havde ageret, som om der var tale om et lån. Retten fandt således, at skatteyderen ikke alene ved sin egen og hendes mands forklaring havde godtgjort, at beløbet var overført til hende som lån.

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at overførslen i 2012 udgjorde et lån. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen - trods et fremlagt gældsbrev - ikke havde godtgjort, at hun havde påtaget sig en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Endelig fandt retten, at en partshøringsfejl begået af SKAT ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke førte til, at SKATs afgørelse var ugyldig.

 

Dom: Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.351.BR

Sagen omhandlede en skatteyder, der havde fået overført 1 mio. kr. i 2007. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslen udgjorde et lån, og at han derfor ikke skulle beskattes af det overførte beløb.

Retten fandt, at skatteyderen ikke alene ved sin egen forklaring og forklaringen fra sin far havde godtgjort, at beløbet blev overført til ham som lån.

Retten fandt herudover, at skatteyderen ved at have modtaget beløbet uden at indberette det som skattepligtig indtægt og uden at sikre sig, at der var dokumentation for, at beløbet ikke var skattepligtigt, havde handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Endelig fandt retten, at en partshøringsfejl begået af SKAT ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke førte til, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Skattepligt - erstatning - uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale

SKM2019.345.ØLR

Sagsøgerens arbejdsgiver havde ensidigt ophævet sagsøgerens uddannelsesaftale. Efter forgæves forligsforhandlinger tilkendte Tvistighedsnævnet hende erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen efter funktionærlovens § 3. Sagsøgeren indbragte afgørelsen for domstolene og blev af Højesteret tillige tilkendt erstatning på 15.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1.

For landsretten handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af denne erstatning.

Landsretten slog fast, at det følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U, at alle ydelser, der udbetales af arbejdsgiveren i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, er skattepligtige, i det omfang de overstiger 8.000 kr. Landsretten bemærkede tillige, at bestemmelsen ifølge forarbejderne tilsigtede at indføre en ensartet og neutral beskatning i alle tilfælde, hvor der i forbindelse med fratræden udbetales et beløb, som overstiger den skattepligtiges sædvanlige aflønning, og at bl.a. godtgørelser efter funktionærlovens §§ 2 a og 2 b samt godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7 i overensstemmelse hermed omfattes af ligningslovens § 7 U.

Landsretten henviste herefter til, at Højesteret har fastslået, at der ikke er grundlag for at tilkende både godtgørelse for uberettiget ophævelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, og godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b, idet disse godtgørelser i det væsentlige kompenserer for de samme forhold.

Under disse omstændigheder havde sagsøgeren ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det kompensationsbeløb, der var tilkendt hende i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, ikke omfattes af ligningslovens § 7 U.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Rette skatte- og momssubjekt

SKM2019.344.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren af en enkeltmandsvirksomheds overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos sagsøgeren.

Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren var ejer af virksomheden, og om overskuddet af virksomheden og virksomhedens momstilsvar som følge heraf skulle henholdsvis beskattes og opkræves hos sagsøgeren.

Med henvisning til, at sagsøgeren havde været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden, fandt retten, at der påhvilede sagsøgeren en streng bevisbyrde for, at hun ikke skulle anses for rette skatte- og momssubjekt.

Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed.

Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlerede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, og at sagsøgeren derfor havde løftet sin strenge bevisbyrde.

Retten gav på dette grundlag sagsøgeren medhold

 

Dom: Udbyttebeskatning - Maskeret udlodning

SKM2019.343.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af et beløb på i alt 2.975.000 kr., som i foråret 2011 blev indsat i et caribisk selskabs navn på en klientkonto hos en dansk advokat. Dette gav anledning til to spørgsmål, nemlig for det første hvorvidt sagsøgeren er ejer af det caribiske selskab, og for det andet om han har modtaget det omhandlede beløb som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

For så vidt angår det første spørgsmål tiltrådte landsretten af de af byretten anførte grunde, at Skatteministeriet har sandsynliggjort, at sagsøgeren må anses som kapitalejer i selskabet. Landsretten fandt ikke, at sagsøgeren ved de for landsretten fremlagte oplysninger havde afkræftet dette.

For så vidt angår det andet omtvistede spørgsmål anså landsretten det for godtgjort, at et beløb på 187.500 kr., der ifølge en fremlagt faktura vedrørte salær for advokatbistand i forbindelse selskabets køb af et pantebrev, ikke kunne anses for at være tilfaldet sagsøgeren. Landsretten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det øvrige udbytte ikke var tilfaldet ham.

Landsretten nedsatte på denne baggrund sagsøgerens skattepligtige indkomst med 187.500 kr. Den øvrige del af byrettens dom stadfæstedes, således at de resterende 2.787.500 kr. blev anset for at være tilgået sagsøgeren som maskeret udbytte.

Da Skatteministeriet i det væsentlige fik medhold, pålagde landsretten sagsøgeren at betale sagsomkostninger til ministeriet med i alt 100.000 kr.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/0117304
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 04-06-2019

Journalnr: 16/1457688
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage SKATs afgørelse.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 18/0001422
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 16/0651766
Beskatning af erstatninger
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på fast ejendom. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 19/0020359
Beskatning af godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af godtgørelse for fyring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 19/0006589
Beskatning hos andelshavere
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt der vil ske beskatning hos andelshaverne, i forbindelse med tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, ved tre forskellige "udbetalingsmodeller". SKAT havde svaret ja i alle ter situationer. Landsskatteretten ændrer det bindende svar således, at der afvises at svare.
Afsagt: 16-05-2019

Journalnr: 19/0006604
Beskatning hos andelshavere
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt der vil ske beskatning hos andelshaverne, i forbindelse med tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, ved fire forskellige "udbetalingsmodeller". SKAT havde svaret ja i alle ter situationer. Landsskatteretten ændrer det bindende svar således, at der afvises at svare.
Afsagt: 16-05-2019

Journalnr: 15/1990370
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til kurser og konkurrencer mv., udgifter til rejser samt servicefradrag jf. ligningslovens § 8 V. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår servicefradrag og godkender delvist fradrag i øvrigt.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 18/0006301
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for afholdte udgifter vedrørende ejendom idet ejendommen ikke er anset for at være anvendt erhvervsmæssigt. SKAT har med henvisning til ligningslovens § 14 godkendt fradrag for ejendomsskatter, som er indeholdt i de fratrukne udgifter. SKAT har ikke godkendt anvendelsen af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 15-05-2019

Journalnr: 15/0380742
Fast driftssted
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at have etableret et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Klageren har derfor været begrænset skattepligtig til Danmark af den del af overskuddet, der kan henføres til det faste driftssted i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2019

Journalnr: 18/0003224
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2019

Journalnr: 16/1579113
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, beskatning af opsparet overskud, rentekorrektion og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2019

Journalnr: 17/0700385
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2019

Journalnr: 16/0585804
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2019

Journalnr: 15/1564397
Handel med hovedanpartshaver
Klagen vedrører beskatning af gevinst ved handel mellem selskab og hovedanpartshaver til underpris. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2019

Journalnr: 17/0989674
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2019

Journalnr: 15/0864415
Konsekvensrettelser
Klagen vedrører udførte korrektioner i skatteberegningen som følge af ændret skatteansættelse for klagerens ægtefælle. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 14/2405340
Kørselsudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til kørsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-05-2019

Journalnr: 15/0864101
Løn for arbejde på norsk skib
Klagen vedrører opgørelse af løn for arbejde på norsk skib til beskatning i Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 16/0009034
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2019

Journalnr: 16/0009038
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2019

Journalnr: 16/1395737
Lønudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til løn. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 17/0021841
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån fra selskab over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 16/1838647
Maskeret udbytte
Klagen vedrører besatning af maskeret udbytte i form af selskabs afholdelse af udgifter til fremmed arbejde og i form af selskabs afholdelse af private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2019

Journalnr: 18/0002913
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af selskabs afholdelse af private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 16/0748635
Rejseudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 17/0523588
Skat af delvist fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af delvis fri bolig inkl. forbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen betydeligt.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 15/3002908
Skat af fri rejse
Klagen vedrører beskatning af værdi af rejse til Dubai. Landsskatteretten godkender klagers påstand.
Afsagt: 27-05-2019

Journalnr: 16/1562891
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 15/1563989
Skat af gave
Klagen vedrører beskatning af værdi af overdraget bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2019

Journalnr: 13/5144579
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skatteankenævnet har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i samme periode, jf. artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Storbritannien og Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2019

Journalnr: 14/5234131
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset et litauisk selskab for fuldt skattepligtigt til Danmark i 2011, 2012 og 2014 som følge af ledelsens sæde her i landet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet selskabet ikke har ledelsens sæde i Danmark.
Afsagt: 15-05-2019

Journalnr: 14/3099092
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører genoptagelse af momstilsvaret efter, at SKAT skønsmæssigt havde ansat dette. Ved den påklagede afgørelse nedsatte SKAT tilsvaret for et af de to omhandlede år. Landsskatteretten nedsætter tilsvaret yderligere.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 15/3154304
Straksfradrag
Klagen vedrører fastsættelse af straksfradrag vedr. forbedring stald. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-07-2019 - 06-08-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-07-2019 indstilling i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning- adgang til effektive retsmidler - domstolsprøvelse af en skatteansættelse - Domstolens kompetence i forbindelse med en indkomstskatteansættelse - skattemyndighedens anvendelse af et bevismiddel, der angiveligt er blevet tilvejebragt under tilsidesættelse af retten til respekt for privatliv og familieliv - dommerens forpligtelse til at se bort fra disse bevismidler

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

Den 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser

Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Fair Taxation: New EU-wide system to resolve tax disputes between Member States applies from today

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om skattetvistbilæggelse  

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 2

Rigsrevisionens beretning nr. 17 om lempelse af revisionspligten

Bilag 4

Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Bilag 5

Samlenotat vedr. ECOFIN

Bilag 6

Orientering om Advokatnævnets afgørelse vedr. SKMs adfærds- og salærklage over Bech-Bruun, fra skatteministeren

Bilag 7

Henvendelse af 7. juni 2019 fra Folketingets Ombudsmand om inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis

Spørgsmål og svar

Spm. 1

I forlængelse af de fortrolige svar på SAU alm. del – spørgsmål 128 og 226 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse, hvor meget udbytteskat der er refunderet via den i svarene omtalte ordning, hvor et bestemt dansk selskab har kunne håndtere udbytterefusion til ejerne af de ADR-beviser, der var udstedt på selskabet, siden dens indgåelse. Opgørelsen bedes lavet samlet, og med opgørelse af beløb for hvert år ordningen var gældende, både i 2019-priser og løbende priser. Ligeledes bedes ministeren uddybe, hvorfor aftalen i 2015 blev opsagt.  Svar  

Spm. 2

I forlængelse af de fortrolige svar på SAU alm. del – spørgsmål 128 og 226 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse den præcise ordlyd af den eller de i sin tid indgåede aftaler med det i svarene omtalte selskab vedrørende udbytterefusion.  Svar  

Spm. 3

I forlængelse af orienteringen om omprioritering af midler i Skatteministeriet samt anvendelse af Skatteministeriets opsparing, jf. SAU alm. del – bilag 213 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), bedes ministeren uddybe begrundelsen for omprioriteringen af 17,8 mio. kr. fra Skatteankestyrelsen til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og oplyse om ministeren mener, at omprioriteringen er i modstrid til aftalen ”En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke 4” af 21. december 2018, som bl.a. havde til formål at sikre flere ressourcer til Skatteankestyrelsen  Svar