Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail. Dette er sæsonens næstsidste SkatteMail. Vi udkommer også med nyheder for uge 27 og holder så - som vi plejer - sommerpause.
VIGTIG BESKED: Når sommerferien er slut, genindføres adgangskontrollen på SkatteMail. Jeg skal nok, i den første SkatteMail efter sommerferien, skrive hvordan du skal forholde dig,
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2021
Transfer Pricing - Der er lempelser på vej
Covid-19 - Beskatningstidspunkt for kompensationsordninger
Nye regler om CFC-beskatning vedtaget
Beskatning af børn
Dobbelt op – af indskud på børneopsparing
Højesteretsdom i Fidelity Funds-sagerne om kildebeskatning af udbytter
Ny dom om beskatning af ulovlig aktivitet
130 countries and jurisdictions join bold new framework for international tax reform
Tilpasning af skattereglerne for investeringsinstitutter til EU-retten m.v.
Hjemvisning grundet utilstrækkelig sagsoplysning
Bindende svar
Arbejdsgiverbetalt trivselstjek
Skattepligt - dobbeltdomicil - kvalifikation af udenlandsk selskab - DBO med USA
Skattepligt - dobbeltdomicil - kvalifikation af udenlandsk selskab - DBO med USA
Fast driftssted - arbejde på jernbane
Ikke fast driftssted, produktspecialist, træning af sælgere
Virksomhedsmidler kan indsættes på skattekontoen, uden det udgør en hævning
Udlejning af flydende boliger - anpartsreglerne - virksomhedsordningen
Beskatning af pensionsudbetalinger - DBO mellem Danmark og Luxembourg
Rette indkomstmodtager af overskudsandel, selvstændig erhvervsdrivende, deltager i interessentskab.
Domme
Værdiansættelsescirkulæret - +/- 15 %'s-reglen ved gave - særlige omstændigheder
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - skovbrug
Indsætninger - hævninger - skattepligtig indkomst
Swapaftales tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Skattemyndighederne var berettiget til at udøve et skøn over kontrollerede transaktioner, da transaktionerne ikke var fastsat på armslængdevilkår, ligesom Transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld. Skattemyndighedernes skøn skulle dog tilsidesættes.
Valutakursgevinst - kursgevinstlovens § 23 - TEUF art. 63
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2021 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk RevisionTransfer Pricing - Der er lempelser på vej Skatteministeriet sendte i sidste uge et udkast til lovforslag i høring. Vedtages det, lempes reglerne om transfer pricing-dokumentation for danske transaktioner. Lovforslaget betyder bl.a., at transaktioner mellem f.eks. almindelige danske koncernforbundne selskaber som hovedregel ikke er omfattet af dokumentationspligten. Det samme gælder transaktioner mellem en dansk hovedaktionær og et dansk selskab. |
Dansk RevisionCovid-19 - Beskatningstidspunkt for kompensationsordninger Skatteministeriet har sendt udkast til lovforslag om beskatningstidspunktet for modtagelse af udbetalinger fra de forskellige Covid 19 hjælpepakker. Det kan have betydning for din skat. Du kan, vedrørende udbetalte beløb i indkomståret 2020, som skatteyder omgøre dit valg af, om beløbet skal medregnes i indkomståret 2020. Omvalg kan foretages én gang, og det skal være foretaget inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021. |
DeloitteNye regler om CFC-beskatning vedtaget De nye CFC-regler (L 89) blev vedtaget den 3. juni 2021 og vil have virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2021 eller senere. De ændrede regler kan medføre en øget administrativ byrde for danske selskaber. |
DeloitteSom udgangspunkt er børn skattepligtige af deres indtægter, uanset deres alder, og uanset om de bor hjemme eller ej, men der findes dog undtagelser hertil. Personfradraget for børn under 18 år udgør 33.800 kr. i 2017. |
DeloitteDobbelt op – af indskud på børneopsparing Folketinget har vedtaget lovforslag om at forhøje beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti til det dobbelte af de tidligere beløbsgrænser. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom i Fidelity Funds-sagerne om kildebeskatning af udbytter Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. |
KammeradvokatenNy dom om beskatning af ulovlig aktivitet Retten fandt – i modsætning til Landsskatteretten – at fire hovedaktionærer skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig, selvom privat benyttelse til fritidsformål var ulovlig, fordi ejendommen kun måtte anvendes som spejderhytte og lign. |
OECD130 countries and jurisdictions join bold new framework for international tax reform 130 countries and jurisdictions have joined a new two-pillar plan to reform international taxation rules and ensure that multinational enterprises pay a fair share of tax wherever they operate. |
PwCTilpasning af skattereglerne for investeringsinstitutter til EU-retten m.v. Folketinget har primo juni 2021 vedtaget lovforslag L 211 A og L 211 B, som på en række punkter ændrer reglerne for beskatning af investeringsinstitutter og... |
TVC AdvokatfirmaHjemvisning grundet utilstrækkelig sagsoplysning En netop afgjort klagesag bekræfter vigtigheden af en god sagsførelse, herunder at en egen sagsoplysning kan skabe tvivl om rigtigheden af en eller flere gennemførte forhøjelser. |
Storbritanniens udtræden af EU betyder, at pensionsinstitutter i Storbritannien efter den 31. december 2020, ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilbyde deres tjenesteydelser og tegne pensionsordninger her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, og § 31.
Efter den 31. december 2020 kan der derfor ikke længere oprettes skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller opnås godkendelse efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 C eller § 15 D, for pensionsordninger oprettet i britiske pensionsinstitutter.
Ønsker pensionsopspareren at fortsætte en pensionsordning, der inden d. 1. januar 2021 er oprettet i et britiske pensionsinstitut og har været omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller har været godkendt efter pensionsbeskatningsloven § 15 C, som en skattebegunstiget pensionsordning, må pensionsordningen overføres efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 til et andet pensionsinstitut, som opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Overførslen skal være foretaget senest den 31. december 2021, eller inden det tidspunkt, der er angivet i skatteforvaltningens opsigelse af godkendelsen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.
Hvis pensionsordningen ikke overføres til et pensionsinstitut, der lovligt kan tegne pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, skal der betales en afgift på 60 procent, henholdsvis 52 procent eller 20 procent af pensionsordningens værdi, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.
Pensionsordninger i britiske pensionsinstitutter, der inden d. 1.januar 2021 er blevet godkendt af skatteforvaltningen for en midlertidig periode, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 D, er fortsat skattebegunstiget indtil periodens udløb.
Efter skatteforvaltningens opfattelse, er Storbritanniens udtræden af EU uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 28, stk. 3-5, der fortsat kan anvendes, idet den ikke betinger, at Storbritannien er medlem af EU.
Spørgers kunde ønskede at tilbyde deres medarbejdere at deltage i et trivselstjek, som svarede til trivselstjekket i det bindende svar afgivet til spørger i SKM2020.556.SR.
Der blev nu spurgt til situationer, hvor den indledende trivselssamtale i pakke 1 og de efterfølgende samtaler i pakke 2 blev afholdt i medarbejderens hjem eller i terapeutens klinik. Det var tilfældet, hvis medarbejderen var sygemeldt og som følge heraf ikke fysisk eller mentalt var i stand til at møde ind på arbejdspladsen, hvis medarbejderen var hjemsendt som følge af COVID-19 eller eventuel anden alvorlig virksomhedsnedlukning, hvis medarbejderen havde fast hjemmearbejdsplads, hvis medarbejderen havde brug for tolk, der kun af religiøse eller andre personlige årsager kunne være til stede i medarbejderens hjem eller i terapeutens klinik, hvis arbejdspladsen ikke havde de fornødne faciliteter til afholdelse af fortrolige trivselssamtaler, hvis medarbejderen arbejdede som fx chauffør eller kørende sælger uden fast base, eller hvis medarbejderen arbejdede på nathold og derfor havde fri/sov inden for virksomhedens normale kontortid.
Skatterådet kunne mod spørgers opfattelse ikke bekræfte, at ydelserne i pakke 1 og pakke 2 var skattefrie i henhold til personaleplejefritagelsen, når den indledende trivselssamtale i pakke 1 og de efterfølgende samtaler i pakke 2 i disse situationer blev afholdt i medarbejderens hjem eller i terapeutens klinik. Det var henset til, at der ikke var tale om et gode, der blev ydet på arbejdspladsen.
Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark. Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.
Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.
Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.
Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark. Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.
Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.
Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.
H1 havde indgået aftaler med en række danske virksomheder om at udføre arbejde på jernbanespor. Arbejdet blev udført af medarbejdere ansat af H1. H1 havde indgået kontrakter med G1 DK, G2 A/S (A), G2 A/S (B), G3 og G4. Kontrakterne havde forskellig varighed og dækkede over et varierende antal arbejdsdage i Danmark pr. år. Det ønskedes bekræftet, at H1 ikke ville blive anset for at udøve fast driftssted i Danmark som følge den aktivitet, der udøvedes i henhold til kontrakterne. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at kontrakterne med G1 DK, G2 A/S (A), G2 A/S (B) og G3 ikke medførte fast driftssted i Danmark. Skatterådet bekræftede derimod ikke, at kontrakten med G4 ikke gav fast driftssted. Skatterådet bekræftede, at indkomst og udgifter fra de kontrakter, der ikke ansås for at give fast driftssted ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst ved det danske faste driftssteds indkomstopgørelse.
Afgørelsen er forkortet af hensyn til tavshedspligten.
Skatterådet bekræftede, at et tysk selskab, som solgte udstyr til grossister i Danmark og Norge, ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark, fordi selskabet ansatte en medarbejder i Danmark (produktspecialist), som bl.a. skulle besøge grossisterne i Danmark og Norge og uddanne deres sælgere i anvendelsen af det tyske selskabs produkter, hjælpe grossisterne med at organisere træning/uddannelse af slutbrugere samt deltage i messer og kongresser, hvor A repræsenterede det tyske selskab. Når A ikke var "på farten" udførte A administrative opgaver fra sit hjemmekontor.
Det blev vurderet ud fra det oplyste om medarbejderens arbejdsopgaver, at der alene var tale om opgaver af hjælpende eller forberedende karakter for det tyske selskab, hvorfor betingelserne for fast driftssted ikke var opfyldt.
Det var ønsket bekræftet, at Spørger kunne overføre både skyldige og ikke skyldige beløb til Spørgers skattekonto, uden dette blev anset for en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.
Beløbsgrænsen for udbetalinger på skattekontoen var, som følge af Covid-19, midlertidigt forhøjet til 100 mia. kr. Den midlertidige beløbsgrænse gjaldt på daværende tidspunkt indtil den 1. maj 2023.
Det var Skatterådets opfattelse, at en skattekonto skulle anses for et erhvervsmæssigt aktiv.
En virksomheds indbetalinger på skattekontoen, måtte derfor ligeledes anses for erhvervsmæssige indbetalinger.
Skatterådet kunne således bekræfte, at Spørger kunne overføre skyldige og ikke skyldige beløb til Spørgers skattekonto, uden at dette blev anset for en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.
Spørger påtænkte at erhverve to flydende studieboliger i et boligprojekt og udleje dem til tredjemand på helårsbasis.
Skatterådet anså boligerne for at være driftsmidler i skattemæssig henseende. Udlejningen ville dermed være omfattet af "anpartsreglerne" i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11, der omfatter udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler, når ejeren ikke deltager i driften i væsentlig omfang. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at virksomhedsordningen kunne anvendes på indkomst fra udlejningen, idet ordningen ikke kan anvendes på indkomst omfattet af "anpartsreglerne".
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger i medfør af afskrivningslovens kapitel 2, om driftsmidler og skibe, kunne foretage skattemæssige afskrivninger på de to boliger, men at dette skulle ses i sammenhæng med, at underskud ved anpartsvirksomhed ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men alene fremføres til modregning i et senere år.
Spørgeren påtænkte at flytte til Danmark ultimo 2021 eller primo 2022. Spørgeren ønskede i den forbindelse at få fastlagt, om hans pensioner optjent i og udbetalt fra Luxembourg ville blive beskattet i Danmark.
Spørgeren flyttede i 1986 fra Danmark til Luxembourg i forbindelse med en udstationering hos en dansk bank. I 2005 tog spørgeren ansættelse i en lokal bank i Luxembourg på en lokal kontrakt. Spørgeren har været ansat i denne bank i Luxembourg frem til 2017, hvorefter han gik på pension.
Mens spørgeren har været bosat i Luxembourg, optjente han som led i sin ansættelse ret til udbetaling af social pension og ret til en supplerende privat pension tildelt af spørgerens arbejdsgiver i Luxembourg.
Skatterådet bekræftede, at Luxembourg havde beskatningsretten til spørgerens sociale pension udbetalt fra Luxembourg, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg artikel 18, stk. 1, ved spørgerens tilflytning til Danmark. Skatterådet bekræftede også, at Luxembourg havde beskatningsretten til spørgerens private pension, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 3, ved spørgerens tilflytning til Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet for begge ordninger, at Danmark som nyt bopælsland skulle lempe for dobbeltbeskatning ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten med anvendelse af metoden exemption med progressionsforbehold ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra c. Det betød, at Danmark kunne medregne indkomsten ved beregning af den danske indkomstskat, men skulle give nedslag med den del af den danske indkomstskat, som blev beregnet af den indkomst, der hidrørte fra Luxembourg.
A og H2 havde begge solgt deres virksomheder til H1, der var et interessentskab.
H1 var herefter ejet af A med 22,3 %, H2 med 28,7 % og H4 med 49 %. A og B (H2) stillede deres arbejdskraft til rådighed for H1, A som personlig deltager og B via H2.
Skatterådet kunne bekræfte, at A kunne anses for selvstændige erhvervsdrivende, da han havde en personlig hæftelse, som deltager i interessentskabet/H1. Der var herved lagt vægt på, at interessentskabet ejede alle aktiverne, der var anvendt i interessentskabet. Desuden havde interessenterne en vis indflydelse på interessentskabets overordnede drift, blandt andet på ændring af vedtægter, optagelse af nye interessenter.
Tilsvarende ville B kunne have været anset for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis han havde deltaget personligt i interessentskabet. H2 kunne derfor anses for rette indkomstmodtager af den andel af interessentskabets overskud, der tilfaldt selskabet som interessent. Det var ved afgørelsen således lagt vægt på, at interessenterne både havde indflydelse på virksomhedens overordnede drift og havde en økonomisk risiko.
A solgte den 10. maj 2014 en ejendom til sine 5 døtre for 1.615.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. Den 21. maj 2014 solgte døtrene ejendommen til kommunen for 5 mio. kr. Parterne i familieoverdragelsen var forinden overdragelsen den 10. maj 2014 bekendt med, at kommunen ønskede at overtage ejendommen, og at der var afsat 5 mio. kr. til det.
SKAT traf i forhold til døtrene afgørelser om, at ejendommens handelsværdi udgjorde 5 mio. kr., og at døtrene som følge heraf havde erhvervet ejendommen til underpris og skulle svare gaveafgift. I forhold til boet efter A traf SKAT afgørelse om beskatning som følge af en forhøjet ejendomsavance på grundlag af en handelsværdi på 5 mio. kr.
Landsskatteretten gav parterne medhold i, at værdiansættelsen ved afståelsen til børnene kunne ske efter værdiansættelsescirkulæret og herefter udgjorde det af parterne aftalte beløb på 1.900.000 kr. fratrukket 15 %.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans.
Retssagen angik i første række, om skattemyndighederne skulle respektere værdiansættelsen på 1.615.000 kr. på grundlag af 15%'s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, eller om værdien skulle ansættes til 5 mio. kr.
Skatteministeriets standpunkt er, at boafgiftslovens § 27, stk. 1, sammenholdt med værdiansættelsescirkulæret skal fortolkes således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (UfR 2016.2126 / SKM2016.279) om værdiansættelsen af faste ejendomme i et dødsbo efter boafgiftslovens § 12.
De sagsøgte gjorde heroverfor gældende, at de har et retskrav på, at overdragelsen kan ske på grundlag af 15 %'s-reglen. De sagsøgte gjorde i denne forbindelse gældende, at der foreligger en fast administrativ praksis herom på gaveafgiftsområdet, som Højesteret ikke har taget stilling til ved kendelsen fra 2016.
Landsretten fandt, at 15 %'s-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Landsretten fandt desuden, at de sagsøgte ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, som gav ret til, at 15 %'sreglen kunne anvendes.
På den baggrund fandt landsretten, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at acceptere værdiansættelsen på 1.615.000 kr., hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Landsretten fandt, at der i en situation som den foreliggende, hvor døtrene, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5 mio. kr., havde indgået i salgsforhandlinger med kommunen, og havde accepteret at sælge den til kommunen for dette beløb, foreligger særlige omstændigheder. Landsretten fandt på den baggrund endvidere, at den reelle handelsværdi udgjorde 5 mio. kr., og at den skatte- og afgiftsmæssige værdi, som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgift og ejendomsavancebeskatning, var 5 mio. kr. som påstået af Skatteministeriet.
Sagen angik herefter de sagsøgtes subsidiære påstand om, at sagen skulle hjemvises til skattemyndighederne med henblik på at opgøre beskatningen under anvendelse af reglerne om succession i kildeskattelovens § 33 C.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at betingelserne for succession ikke er opfyldt. Landsretten fandt således, at der ikke er sket en overdragelse af en virksomhed, men at overdragelsen til døtrene reelt havde karakter af et mellemsalg med det formål, at døtrene skatte- og afgiftsfrit kunne modtage købesummen på de 5 mio. kr. fra kommunen.
Endelig havde de sagsøgte nedlagt påstand om, at afgifts- og skattekravet ikke kunne forrentes fra det tidspunkt, hvor beløbene var tilbagebetalt de sagsøgte, og indtil et tidspunkt fastsat af retten. Herved henviste de sagsøgte bl.a. til, at Skatteministeriet under retssagen havde nægtet at tage imod betaling.
Landsretten anførte herved, at forrentningen af kravet vedrørende gaveafgift og mellemperiodeskat følger af henholdsvis boafgiftslovens § 38, stk. 1, og dødsboskattelovens § 89, stk. 8, og at der ikke er hjemmel til at modtage betaling af beløbene, når kravene ikke erkendes, og betalingen alene sker for at undgå rentebetaling. Landsretten fandt på den baggrund, at de sagsøgtes tilbud om betaling ikke kunne føre til, at der ikke skal ske forrentning i overensstemmelse med lovens bestemmelser.
På den baggrund afsagde landsretten dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande.
Sagen angik, om sagsøgernes skovbrugsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2000-2006 og 2008-2009 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget.
Retten anførte, at virksomheden ud over egentlig skovdrift havde bestået af ejendomsudlejning, jagtudlejning m.v., og at en betragtelig del af udgifterne i virksomheden ikke direkte havde relateret sig til skovdriften. Retten anførte endvidere, at der i de omhandlede år ikke havde været overskud i virksomheden. Henset hertil samt henset til, at en syns- og skønsmand bl.a. havde udtalt, at en del af omkostningerne ikke var normale i et skovbrug i Syd Y3-land med økonomisk optimering, fandt retten, at driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok i de pågældende år ikke var sædvanlig og forsvarlig.
Retten fandt heller ikke, at sagsøgerne i de pågældende år havde tilsigtet et rimeligt driftsresultat.Retten lagde herved vægt på, at sagsøgerne ikke havde behov for at opnå overskud i virksomheden, og at sagsøgerne på den baggrund havde valgt at foretage endog meget store investeringer dels i veje og dels i bygninger.
Retten fandt herefter, at skovbrugsvirksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Den omstændighed, at virksomheden efterfølgende var blevet overskudsgivende, og at den muligt kunne have været overskudsgivende i de pågældende år kunne ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik om skatteyderen havde dokumenteret, at han ikke var skattepligtig af en række hævninger og indsætninger, der blev foretaget i indkomstårene 2012-2014.
Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen foretog hævninger på sit selskabs konto i 2012 med 112.500 kr. og i 2013 med 324.234 kr. Det var også ubestridt, at skatteyderens brors selskab foretog indsætninger på skatteyderens konto i 2014 med i alt 66.076 kr., og at skatteyderen udførte arbejde for sin brors selskab i 2014.
Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at føre bevis for, at hævningerne og indsætningerne ikke var skattepligtige. Retten fandt også, at det ikke førte til en lempelse af skatteyderens bevisbyrde, at skatteyderen havde solgt sit selskab, at selskabet var gået konkurs, og at selskabets bogføringsbilag var bortkommet.
Herefter fandt retten, at skatteyderen ikke ved de afgivne forklaringer og de fremlagte gældsbreve havde ført et sikkert bevis - der var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger - for, at han ikke var skattepligtig af ovennævnte hævninger og indsætninger.
Ved bedømmelsen af sagen lagde retten til grund, at skatteyderen var eneanpartshaver og direktør i sit selskab fra 27. juli 2010 til 29. april 2013. Retten lagde også til grund, at skatteyderens selskab blev solgt den 7. august 2013 og, at der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 7. oktober 2013. Endvidere bemærkede retten, at skatteyderen ikke havde selvangivet personlig indkomst i 2012 og alene havde selvangivet en beskeden indkomst i 2013 og 2014.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en swapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og dermed var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.
Idet Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde retten dom efter den skattepligtiges påstand og ændrede dermed Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020 i sag 16-1343848.
Skatteministeriet har kommenteret dommen i SKM2021.341.BR.
Sagen angik et dansk selskab, som ydede juridisk bistand vedrørende skattemæssige fradrag for forbedringer af ejendomsgrunde m.v. I 2006 flyttede ejeren af det danske selskab til Y2-by og oprettede i den forbindelse et selskab i Y2-by, som herefter skulle levere serviceydelser til det danske søsterselskab herunder juridisk rådgivning.
Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet det danske selskabs skattepligtige indkomst med i alt ca. 58,4 mio. kr., da skattemyndighederne fandt, at selskabets Transfer Pricing-dokumentation var tilstrækkelig mangelfuld, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, og at serviceaftalerne ikke var fastsat på armslængdevilkår i strid med ligningslovens § 2, stk. 1.
Eftersom det danske selskab havde anerkendt, at G1 var blevet overkompenseret med ca. 24,7 mio. kr., behandlede landsretten alene spørgsmålet om de resterende 33.699.861 kr.
Østre Landsret fandt, at selskabet, i strid med ligningslovens § 2, stk. 1, havde overkompenseret selskabet i Y2-by. Landsretten begrundede det særligt med, at H2 ApS siden 2003 havde drevet virksomhed vedrørende skattemæssige fradrag for forbedringer af ejendomsgrunde m.v., og henset til karakteren af G1s serviceydelser var det usandsynligt, at uafhængige ville have indgået en serviceaftale på samme vilkår.
Derudover fandt retten, at selskabets Transfer Pricing-dokumentationen var mangelfuld i en sådan grad, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var blevet overholdt, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 8. Retten lagde vægt på, at Profit Split-metoden, som selskabet havde anvendt for at prisfastsætte de kontrollerede transaktioner, ikke var anvendelig for de pågældende transaktioner, eftersom G1 ikke leverede unikke ydelser til de kontrollerede transaktioner. Ligeledes lagde retten vægt på, at der i selskabets Transfer Pricing-dokumentation manglede en sammenlignelighedsanalyse.
På den baggrund konkluderede retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over de kontrollerede transaktioner, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3.
Retten fandt imidlertid, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. Retten var enig i den af skattemyndighederne anvendte metode for at opgøre armslængdeprisen, hvor der var sammenlignet med afkastet på totale omkostninger i sammenlignelige revisions- og advokatvirksomheder, men fandt, at skattemyndighederne i sit skøn ikke havde taget behørigt højde for advokatfirmaers aflønningsstruktur.
Sagen blev på den baggrund for så vidt angik beløbet på 33.699.861 kr. hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Appellanten havde i forbindelse med en tvangsindløsning af sine andele i et kommanditselskab realiseret en valutakursgevinst. Der var enighed om, at gevinsten var skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Spørgsmålet for Højesteret var derfor alene, om beskatningen af skatteyderen var i strid med TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed, idet gevinst og tab på gæld i danske kroner ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Højesteret havde i en tidligere dom af 11. november 2019 (U.2020.202H) fastslået, at beskatning efter kursgevinstlovens § 23 ikke er i strid med TEUF artikel 63 i en situation, hvor en investor i et kommanditselskab som følge af et non-recourse vilkår havde opnået en kursgevinst på et lån i britiske pund i udlandet. I nærværende dom gengav Højesteret indledningsvist præmisserne fra dommen af 11. november 2019.
Højesteret henviste derudover til, at der i den foreliggende sag var tale om en valutakursgevinst, der kun kan opstå ved gæld i fremmed valuta. Endvidere fandt Højesteret, at den omstændighed, at værdien af fradrag for kurstab i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler kunne være mindre end størrelsen af beskatningen af en tilsvarende kursgevinst, ikke kunne føre til, at der forelå forskelsbehandling i strid med TEUF artikel 63. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at der forelå en restriktion som nævnt i TEUF artikel 63.
Højesteret fastslog også, at der ikke var en sådan tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 63, at der var grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.
TEUF artikel 63 var derfor ikke til hinder for, at der skete beskatning hos skatteyderen af den realiserede valutakursgevinst, og Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.
Straf - dokumentfalsk - registreringsafgift - falsk stelnummer - flytning af nummerplader T var tiltalt for dokumentfalsk ved at have gjort brug af et falsk dokument i form af et falsk stelnummer samt at have anvendt et ikke-indregistreret køretøj til kørsel på færdselslovens område i Danmark, selvom der ikke var betalt registreringsafgift af bilen. T havde importeret en pickup, som han falskelig havde påført en plade med hjemmegjort stelnummer hidrørende fra en anden pickup, som T ejede og havde ladet indregistrere i Danmark, ligesom han havde flyttet nummerpladen over på den importerede pickup. T havde derved unddraget for 144.178 kr. i registreringsafgift. T erkendte, at han havde kopieret stelnummeret og flyttet nummerpladen over på den importerede pickup. T forklarede, at han alene havde brugt den importerede pickup til arbejdskørsel på marker og til udstilling, hvor han benyttede prøveplader til kørsel på færdselslovens område. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Den importerede pickup fremstod som indregistreret og til kørsel på færdselslovens område. Derfor havde det formodningen for sig, at bilen er benyttet på færdselslovens område. Endvidere henså retten til antal kørte km i begge af de to pickups samt at der på den importerede bil var reklamer for Ts firma og telefonnummer, og at der i bilen blev fundet værktøj, ligesom der var tilkoblet trailer med diverse tagplader, der skulle køres på genbrugspladsen. Bilen var tillige placeret et sted med direkte adgang til færdselslovens områder. T idømtes som en tillægsstraf fængsel i 60 dage betinget samt en tillægsbøde på 70.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på de gode personlige forhold og den tid, der er gået siden forholdene blev begået. Landsretten stadfæstede byrettens dom. |
Journalnr: 16/0093942
Aktieavance
Klagen vedrører bindende svar på spørgsmål om opgørelse af aktieavance, i form af værdi af aktier og anparter og opgørelse af henstandssaldo. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2021
Journalnr: 19/0075734
Bil til underpris og værdi af fri bil
Klagen vedrører beskatning af udbytte i form af køb af bil til underpris og overdragelse af bil samt beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster beskatning af udbytte og nedsætter værdi af fri bil til nul.
Afsagt: 09-06-2021
Journalnr: 19/0077884
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører værdi af fri bolig, beskatning af honorar og anden personlig indkomst, overskud ved udlejning af fast ejendom, renteindtægter og nægtet håndværkerfradrag. Landsskatteretten hjemviser sagen fsv. angår honorar og indkomst i ét af de to omhandlede indkomstår og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 08-06-2021
Journalnr: 18/0007239
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2013 Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2021
Journalnr: 19/0013270
Lejeindtægter på driftsmidler
Klagen vedrører beskatning af lejeindtægter på driftsmidler. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-06-2021
Journalnr: 16/0703238
Nægtet afskrivninger
Klagen vedrører nægtede skattemæssige afskrivninger på maskiner. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2021
Journalnr: 17/0991023
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2021
Journalnr: 19/0075742
Salg af bil til underpris
Klagen vedrører forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af bil til underpris til hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-06-2021
Journalnr: 19/0082014
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996 samt yderligere ændringer. Landsskatteretten stadfæster skattepligten men ændre opgørelsen af indtægter og klagers ret til fradrag for betalt social sikring til Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.
Afsagt: 08-06-2021
Journalnr: 19/0081965
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har 2016 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996 samt nægtet fradrag for betalt social sikring i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster skattepligten men godkender fradrag for betalt social sikring.
Afsagt: 08-06-2021
Journalnr: 20/0065981
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2021
Journalnr: 19/0091958
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af omsætning i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2021
Journalnr: 15/3230817
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-06-2021
Journalnr: 19/0065870
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-06-2021
Journalnr: 17/0987516
Tab på fordringer i K/S
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S. Landsskatteretten ændrer afgørelsen således, at tabet anses for realiseret i det påståede indkomstår, men hjemviser sagen til Skattestyrelsen for opgørelse af eventuelt tabsfradrag
Afsagt: 10-06-2021
Journalnr: 20/0017980
Tilbagefordeling af folkepension
Skattestyrelsen har ikke godkendt tilbagefordeling af folkepension udbetalt i 2016, til indkomståret 2015, da fristen for anmodning herom er overskredet og da det i øvrigt ikke findes godtgjort, at indtægten er retserhvervet i det indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2021
Journalnr: 18/0007643
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere lønindkomst. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 08-06-2021
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 15-07-2021 dom i C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning - indkomst, som oppebæres i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - metoder til beregning af fritagelsen i bopælsmedlemsstaten - tab af en del af indrømmelsen af visse skattemæssige fordele
Tidligere dokument: C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence) - Dom
Forslag til lov om ændring af lov om køretøjsregistrering, ligningsloven, køretøjsregistreringsloven, virksomhedsregistreringsloven og skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 28-06-2021
Høringsfrist: 18-08-2021
Bilag 281 | Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren |
Spm. 318 |
Spm. 319 |
Spm. 486 |
Spm. 487 |
Spm. 550 |
Spm. 551 |
Spm. 556 |
Spm. 557 |
Spm. 558 |
Spm. 559 |
Spm. 560 |
Spm. 561 |
Spm. 562 |
Spm. 563 |
Spm. 564 |
Spm. 565 |
Spm. 566 |
Spm. 567 |
Spm. 568 |
Spm. 573 |
Spm. 575 |
Spm. 577 |
Spm. 583 |
Spm. 599 |
Spm. 600 |
Spm. 602 |
Spm. 603 |
Spm. 604 |
Spm. 605 |
Spm. 606 |
Spm. 607 |
Spm. 608 |
Spm. 609 |
Spm. 610 |
Spm. S 1684 | Om pensionister på Færøerne, der modtager pension fra Danmark. |
Spm. S 1686 |
Spm. S 1689 |
Spm. S 1690 |