SkatteMail 2020, uge 26

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. ny SKM-meddelse med fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2019. Desuden kan du læse om at Regeringens sommerpakke for at få gang i oplevelsesøkonomien indeholder en midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Arvefinte holder ikke altid
Nyt regelsæt: Registreringspligt efter DAC6 for revisorer, advokater m.fl.
Udbetaling af indefrosne feriepenge – hvad med skatten?
Forhøjet bundfradrag: Skat ved sommerhusudlejning i 2020
COVID-19-ansøgningsfrister - hvornår...
Reklame eller repræsentation? 2020
Lempelser for udlandsdanskere,...
Midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse
Udlejning af egen bolig - Airbnb eller bed and breakfast
Udlejning af bil, båd og campingvogn
Udskydelse af selvangivelsesfrist
Immigration News June 2020
Nye skattelovændringer til afhjælpning af coronaimplikationer
OECD Taxation Working Paper: Carbon pricing design: Effectiveness, efficiency and feasibility
Brochure: Tax Database 2020 Update
COVID-19 og håndtering af kantiner
Nyt om skat, uge 25 - Skatteregler i en COVID19-tid

SKM-meddelelse
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2019

Bindende svar
Aktier - Overdragelse - Partnerselskab - Selskabsskattelovens § 2 D - Ligningslovens § 3
Kautionsstillelse for datterselskab ville ikke påvirke adgang til fortsat kooperationsbeskatning
Udgifter afholdt til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller -aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, kunne ikke fratrækkes som interne almennyttige uddelinger
Udenlandsk ejendom - ikke nedsættelse af ejendomsværdiskat
Rette indkomstmodtager af bestyrelseshonorar
Repræsentationsgaver
Skattemæssigt hjemsted - Sverige - DBO Norden
COVID-19 situationen - fuld skattepligt - registreringsafgift
Værdipapirfonde - overflytning til udlandet
Fusion af vandværker - ingen skattemæssige konsekvenser

Kendelser
Forsvarerbeskikkelse - straffesag - beskikkelse med angivelse af maksimal tidsforbrug

Domme
Driftsfremmede udgifter - fradrag - afskrivning for tab ved afståelse - repræsentationsudgifter
Maskeret udlodning - sagsbehandlingsfejl - præjudiciel forelæggelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Arvefinte holder ikke altid

Der kan måske spares mange penge i arveskat ved til sin tid at lade en udelukkende almenvelgørende organisation få en del af din formue, men det er vigtigt at kende reglerne


BDO

Nyt regelsæt: Registreringspligt efter DAC6 for revisorer, advokater m.fl.

Den 1. juli 2020 træder nye regler om obligatorisk indberetning af grænseoverskridende skatteordninger i kraft. Regelsættet skal medvirke til at minimere omfanget af aggressiv skatteplanlægning.


BDO

Udbetaling af indefrosne feriepenge – hvad med skatten?

Hvis du betaler topskat i år, men ikke regner med at gøre det i det år, hvori du bliver berettiget til folkepension, er den førtidige udbetaling af indefrosne feriepenge en ulempe, hvis du er berettiget til ferie med løn


BDO

Forhøjet bundfradrag: Skat ved sommerhusudlejning i 2020

Den ekstraordinære forhøjelse af det skattefrie bundfradrag ved udlejning af sommerhuse gennem et bureau giver en gennemsnitlig skattebesparelse på lige under 4.000 kr., men vil nok kræve intensiv udlejning resten af året


Beierholm

COVID-19-ansøgningsfrister - hvornår...

Få overblik over ansøgningsfrister for hjælpepakkerne. Og husk, at der er brug for en revisorerklæring i flere tilfælde.


Beierholm

Reklame eller repræsentation? 2020

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Beskrivelse af reglerne for brug af personaleudgifter, reklame og repræsentation


Beierholm

Lempelser for udlandsdanskere,...

COVID-19 har medført store praktiske begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor arbejdet kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive forretning m.v.


Dansk Revision

Midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse

COVID-19: Sommerpakke skal sætte skub i dansk sommerøkonomi og en del af aftalen omhandler bundfradraget ved udlejning af sommerhuse.


Dansk Revision

Udlejning af egen bolig - Airbnb eller bed and breakfast

Du skal betale skat af dine lejeindtægter, hvis du udlejer en bolig, du selv bor i, en del af året, eller hvis du udlejer et eller flere værelser.


Dansk Revision

Udlejning af bil, båd og campingvogn

Tjener du penge på at dele? Så husk, at du skal betale skat og moms af indtægterne.


Deloitte

Udskydelse af selvangivelsesfrist

Fristen for indsendelse af oplysninger til Skattestyrelsen er udskudt for indkomståret 2019. Der er dog alligevel forhold, som både selskaber og fysiske personer skal være opmærksomme på.


Deloitte

Immigration News June 2020

Companies and their foreign hires have faced many complex challenges in a time of lock-down and border closures. Danish immigration authorities – founded on close cooperation with the business community - have managed to solve many critical situations for companies who needed expert advice.


EY

Nye skattelovændringer til afhjælpning af coronaimplikationer

Folketinget har nu vedtaget ”Lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med COVID-19”.


OECD

OECD Taxation Working Paper: Carbon pricing design: Effectiveness, efficiency and feasibility

Carbon pricing helps countries steer their economies towards and along a carbon-neutral growth path. This paper considers how the design of carbon pricing instruments affects their effectiveness, efficiency and feasibility.


OECD

Brochure: Tax Database 2020 Update

Comparative information on a range of tax rates and statistics in the OECD member countries, and corporate tax statistics and effective tax rates for inclusive framework countries, covering personal income tax rates and social security contributions applying to labour income; corporate tax rates and statistics, effective tax rates; tax rates on consumption; and environmental taxes.


PwC

COVID-19 og håndtering af kantiner

Har jeres virksomhed styr på de skatte- og momsmæssige forhold ved håndteringen af kantiner i forbindelse med COVID-19?


PwC

Nyt om skat, uge 25 - Skatteregler i en COVID19-tid

COVID19-krisen har fået stor betydning for de fleste danskeres arbejdsliv, og vi gennemgår i denne episode skattereglerne for tre af de forhold, som berører...


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2019

SKM2020.276.SKTST

Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2019. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD, Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse samt afstandsprocenten for 2019.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktier - Overdragelse - Partnerselskab - Selskabsskattelovens § 2 D - Ligningslovens § 3

SKM2020.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af ejerstrukturen i A A/S ikke medfører udbyttebeskatning af aktionærerne, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Kautionsstillelse for datterselskab ville ikke påvirke adgang til fortsat kooperationsbeskatning

SKM2020.273.SR

Spørger, H1, ønskede bekræftet, om en kautionsstillelse for det 100 pct. ejede datterselskab H2´s bankengagement i x-bank ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning for H1. Det var oplyst, at hvis kautionen skulle blive aktuel, ville H1 tilføre datterselskabet midler enten ved konvertering af tilgodehavendet til egenkapital eller alternativt, inden kautionen blev aktuel, tilføre datterselskabet kapital. Kautionspræmien var fastsat på markedsvilkår. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at H1 kunne opretholde sin status som et andelsbeskattet selskab. Skatterådet henviste til praksis på området.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Udgifter afholdt til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller -aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, kunne ikke fratrækkes som interne almennyttige uddelinger

SKM2020.272.SR

Fonden var en erhvervsdrivende fond, som støttede kræftforskning. Fondens støtte til kræftforskning havde hidtil omfattet engangsdonationer og løbende professoratdonationer til kræftforskning. Fonden overvejede fremadrettet også at støtte kræftforskning ved at investere i porteføljeaktier/-anparter i noterede og unoterede selskaber, der udførte kræftforskning.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet fandt ikke, at nytegning eller køb af porteføljeanparter og - aktier i erhvervsdrivende selskaber var en uddeling som nævnt i Fondens vedtægt. Skatterådet fandt endvidere, at Fondens nytegning eller køb af aktier/anparter varetog det konkrete selskabs og dets aktionærers erhvervsmæssige interesser.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Udenlandsk ejendom - ikke nedsættelse af ejendomsværdiskat

SKM2020.271.SR

Spørger ejer en ferieejendom i Italien. Italien havde, som flere andre lande under pandemien COVID-19, indført indrejseforbud for turister. I Danmark var der ikke et udrejseforbud, men Udenrigsministeriet frarådede alle ikke-nødvendige rejser til Italien. Som følge heraf kunne spørger ikke anvende sin ejendom i Italien. Spørger ønskede derfor sin ejendomsværdiskat nedsat. Ejendomsværdiskatten er en rådighedsbeskatning og kan alene nedsættes, såfremt ejendommen ikke kunne tjene til bolig for ejeren. Bestemmelsen og den eksisterende praksis medførte, at det var forhold ved ejendommen, der kunne begrunde en nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Ejendommen skulle således være ubeboelig, før der kunne ske nedsættelse efter bestemmelsen. Det var ejendommen ikke. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ejendomsværdiskat ikke kunne opkræves for perioder med indrejseforbud for turister. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at ejendomsværdiskat ikke kunne opkræves for perioder, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes af Udenrigsministeriet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Rette indkomstmodtager af bestyrelseshonorar

SKM2020.270.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vederlag for bestyrelsesarbejde kunne indgå i spørgers 100 % ejede virksomhed, Spørger ApS. Det medførte, at spørger personligt, og ikke Spørger ApS, var rette indkomstmodtager af vederlag for spørgers bestyrelsesarbejde.

Skatterådet kunne bekræfte, at konsulentydelser, der omfattede ledelsesmæssig assistance i form af Advisory Board arbejde udført af spørger, kunne kvalificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette medførte, at Spørger ApS var rette indkomstmodtager af vederlag for konsulentydelser, der omfattede ledelsesmæssige assistance i form af Avisory Board arbejde.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Repræsentationsgaver

SKM2020.269.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, der var formand for en antenneforening, var skattepligtig af TV- og internetydelser til en samlet værdi af 8.233 kr. årligt, som spørger modtog fra antenneforeningens leverandør af TV og internet. Skatterådet var således enig med spørger i, at ydelserne var skattepligtige, idet Skatterådet ikke fandt, at ydelserne kunne anses for en skattefri repræsentationsgave.

Skatterådet kunne i den forbindelse ikke bekræfte, at værdien af TV- og internetydelserne kunne sættes til 50 % af det sparede.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at deltagelse i et arrangement på en festival med overnatning, bespisning og transport til en værdi af 2.550 kr. plus værdien af frokost og aftensmad, hvor spørger var inviteret af leverandøren, var skattefri for spørger, uanset muligheden for at der kunne foregå uformaliserede drøftelser mellem spørger og spørgers kontaktpersoner hos leverandøren. Det var Skatterådets vurdering, at deltagelse i festivalarrangementet ikke tilgodeså antenneforeningens interesser i et omfang, der oversteg spørgers private interesse i at deltage. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at invitationen til at deltage i festivalarrangementet ikke kunne anses for en skattefri repræsentationsgave for spørger.

Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at værdien af deltagelse i festivalarrangementet med transport, bespisning og overnatning kunne sættes til 50 % af det sparede, henset til den særlige praksis der gælder for værdiansættelse af repræsentationsgaver i form af rejser.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - Sverige - DBO Norden

SKM2020.268.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Sverige, hvor han havde bolig. Spørger havde også været fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2020, idet han lejede en lejlighed her for at kunne varetage sit arbejde som konsulent ved G1.

Efter det oplyste ville spørger således have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Sverige (Norden), artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Sverige, hvor han havde familie, vennekreds og fritidsinteresser. Hans eneste forbindelse til Danmark var jobbet, som var et vikariat, der var tidsbegrænset til 1 år.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgeren havde midtpunktet for sine livinteresser i Sverige. Derfor måtte han anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: COVID-19 situationen - fuld skattepligt - registreringsafgift

SKM2020.267.SR

Spørgers fulde skattepligt til Danmark var ophørt, og hans hjemland var nu Italien. Spørger var som følge af COVID-19 situationen blevet tvunget til at opholde sig i Danmark, han havde ikke mulighed for at rejse hjem til Italien. Spørger havde ikke bopæl i Danmark.

Skatterådet fandt, at spørgers fulde skattepligt ville genindtræde, hvis han opholdte sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder regnet fra den 24. februar 2020, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Spørger ønskede at blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020, således at disse tre måneder ikke talte med i de 6 måneder, der var nævnt i bestemmelsen. Som begrundelse herfor havde spørger anført de ekstraordinære omstændigheder, der var opstået som følge af COVID-19 situationen.

Da grænsen på 6 måneders ophold fremgik direkte af lovens ordlyd, havde Skatterådet trods den særlige situation ikke mulighed for at bortse herfra.

Spørger kunne derfor ikke blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020. Disse tre måneder talte med i de 6 måneder, der var nævnt i bestemmelsen.

Spørger var kørt i bil til Danmark. Der skulle svares afgift af motorkøretøjer, som skulle registreres i Køretøjsregistreret efter lov om registrering af køretøjer. Var et motorkøretøj registreringspligtigt, ville det som udgangspunkt også være registreringsafgiftspligtigt.

Et motorkøretøj (dvs. en bil eller motorcykel) skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjets ejer eller bruger havde bopæl eller hjemsted her i landet.

En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen i Det Centrale Personregister er registreret med bopæl her i landet.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses alligevel at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Der kan dispenseres herfra, hvis særlige grunde taler derfor.

Skatterådet fandt, at der i spørgers tilfælde som følge af COVID-19 situationen forelå sådanne særlige grunde, at det var muligt for Motorstyrelsen at dispensere.

Skatterådet fandt, at der kun kunne dispenseres i den periode, hvor Udenrigsministeriet havde frarådet alle rejser til spørgers bopæl i Italien, fra den 8. marts 2020 til den 24. maj 2020. Spørgsmålet måtte derfor besvares benægtende for så vidt angik perioden fra den 24. februar 2020 og indtil den 8. marts 2020.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Værdipapirfonde - overflytning til udlandet

SKM2020.262.SR

Det ønskedes bekræftet, at hver af Spørgerne kunne overflytte samtlige deres afdelinger i en investeringsforening til en udenlandsk værdipapirfond uden, at afdelingerne blev ophørsbeskattet. Dette kunne bekræftes. Det var forudsat, at afdelingerne fortsat var registreret i Danmark og efter overflytningen ikke blev subjektivt skattepligtige i udlandet, og ikke kunne få udstedt hjemstedserklæring i udlandet.

Det ønskedes desuden bekræftet, at afdelingerne i Spørgerne efter overflytningen kunne bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dette kunne bekræftes.

Endeligt ønskede det bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i hver af Spørgerne til værdipapirfonden ikke udløste udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørgerne. Dette kunne bekræftes.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fusion af vandværker - ingen skattemæssige konsekvenser

SKM2020.261.SR

Spørgerne var fire vandværker. Tre af vandværkerne var andelsselskaber med begrænset ansvar, mens de sidste var registreret som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det var besluttet at gennemføre en sammenlægning af de fire Spørgere. Spørgsmålet var, om de kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de fire Spørgere og for deres medlemmer.

Skattestyrelsen anså to af Spørgerne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og dermed fritaget for skattepligt. Køb og salg af aktiver ville dermed være uden skattemæssige konsekvenser for disse Spørgere.

Medlemmerne i de øvrige to Spørgere hæftede solidarisk og ubegrænset for lån optaget af vandværket samt for alle øvrige forpligtelser. Skattestyrelsen anså derfor disse to enheder for at være skattemæssigt transparente. Ejernes salg af vandværkerne ville dermed ikke have skattemæssige konsekvenser for vandværkerne selv.

Skatterådet bekræftede på denne baggrund, at Spørgerne kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de involverede enheder.

Ved sammenlægningen opnåede andelshaverne i de to andelsselskaber samme rettigheder og pligter i det fælles vandværk, som de havde i de ophørende selskaber i dag. Det var oplyst, at andelshaverne fortsat ikke vil have krav på nogen del af selskabets formue. Der tilførtes således ikke andelshaverne et formuegode af økonomisk værdi.

For medlemmerne i de to skattemæssigt transparente enheder ville en eventuel gevinst ved salget være en skattefri formueforøgelse, mens et eventuelt tab ikke ville være fradragsberettiget.

Skatterådet bekræftede herefter, at sammenlægningen ikke havde skattemæssige konsekvenser for medlemmerne i de involverede vandværker.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Forsvarerbeskikkelse - straffesag - beskikkelse med angivelse af maksimal tidsforbrug

SKM2020.266.VLR

I en administrativ straffesag havde Skattestyrelsen sigtet udelukkende for at afbryde forældelsen og der foregår ikke nogen materiel behandling af straffesagen, da dennes behandling afventer Skatteankestyrelsens behandling af en underliggende klagesag. Sigtelsen bliver måske opgivet uden yderligere efterforskning, hvis klagesagen afgøres til Ts fordel.

Byretten afviste at beskikke advokaten for T på nuværende tidspunkt. Retten fandt ikke, at behandlingen af straffesagen på det nuværende stadie medførte behov for beskikkelse af en forsvarer.

Landsretten beskikkede advokaten som forsvarer, men da der på nuværende tidspunkt alene er tale om begrænsede opgaver for forsvareren, beskikkes der alene forsvarer til udførelse af maksimalt 10 timers arbejde. Landsretten henviste til, at der bør beskikkes forsvarer for T, idet T har behov for bistand fra en forsvarer navnlig til at sikre, at sagen fremmes behørigt.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Driftsfremmede udgifter - fradrag - afskrivning for tab ved afståelse - repræsentationsudgifter

SKM2020.265.BR

Sagerne vedrørte i hovedsagen, hvorvidt sagsøgerne var berettiget til henholdsvis at fradrage udgifter til forsikring- og leasing vedrørende Biler samt fradrage tab ved afståelse af én Bil. Sagerne vedrørte herudover, hvorvidt der var fradrag for repræsentationsudgifter vedrørende indkøbt vin.

Retten fandt det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at anvendelsen af bilerne havde en sådan erhvervsmæssig interesse for virksomhederne eller en sådan sammenhæng med indtægtserhvervelsen, at udgifterne til bilerne kunne fratrækkes som driftsomkostninger, eller at tabet ved afståelsen kunne fratrækkes.

Retten fandt samtidig, at sagsøgerne i forhold til repræsentationsudgifterne ikke havde godtgjort, ved hvilke lejligheder vinen blev anvendt, eller hvem vinen blev givet til.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udlodning - sagsbehandlingsfejl - præjudiciel forelæggelse

SKM2020.264.BR

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af en række overførsler fra skatteyderens danske selskab til skatteyderens italienske selskab som maskeret udbytte, eller om overførslerne udgjorde lån, samt om Landsskatterettens afgørelse var ugyldig.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde, og at skatteyderen derfor skulle beskattes af overførslerne som maskeret udbytte.

Herudover fandt retten, at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl, og at der hverken var grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om oversættelse af bilag fra italiensk eller for at udsætte hovedforhandlingen på forelæggelse af spørgsmål for FSR.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet. Dommen er anket til landsretten.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/3253129
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører en række forhøjelser bl.a. diverse udgifter anset for private, privat andel af biludgifter, skønnet privat vareforbrug, erstatning udtaget til privat mm. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad dog godkender Landsskatteretten afskrivninger på bygninger på lejet grund jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1.
Afsagt: 05-05-2020

Journalnr: 18/0029675
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for div. udgifter med manglende grundbilag, skønsmæssigt ansat fradrag for rejseudgifter, nægtet fradrag for rejseudgifter i Italien, ikke fradragsberettigede repræsentationsudgifter anset som en hævning i virksomhedsskatteordningen, nedsat fradrag for udgifter til arbejdsværelse og nedsat nedslag i ejendomsværdiskat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-05-2020

Journalnr: 17/0940575
Fradrag for bonus
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter vedrørende bonus udbetalt til en økonomidirektør i forbindelse med salg af i et datterselskab. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 04-06-2020

Journalnr: 15/0663309
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt nægtet anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2020

Journalnr: 16/1582205
Lempelse
Klagen skyldes, at SKAT ikke har indrømmet lempelse af skatten af udenlandsk indkomst i medfør af dagældende artikel 23, stk. 1, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland samt lempelse af dansk skat med betalt skat i Spanien i henhold til ligningslovens § 33, stk. 1. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2020

Journalnr: 17/0633929
Overførsler fra selskab
Klagen skyldes, at overførsler fra selskab er anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2020

Journalnr: 14/2927849
Repræsentation eller markedsføring
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til markedsføring idet udgifterne er anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.
Afsagt: 18-05-2020

Journalnr: 18/0002571
Rette indkomstmodtager mm.
Klagen skyldes, at klager er anset for rette indkomstmodtager af indtægt og at trailer er anset for udloddet fra selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2020

Journalnr: 17/0629503
Skat af fri bil og nulstilling af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 samt nulstilling af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-05-2020

Journalnr: 14/4452860
Skat af gave
Klagen vedrører beskatning af værdi af gave. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-05-2020

Journalnr: 16/0316127
Tab på unoterede anparter og konvertible obligationer
Klagen vedrører korrigering af opgjort tab på unoterede anparter og konvertible obligationer. Landsskatteretten forhøjer det opgjorte tab.
Afsagt: 18-05-2020

Journalnr: 19/0080056
Ugyldighed
Klagen vedrører forhøjelse af personlig, ”Projekt Money Transfer”. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 01-04-2020

Journalnr: 17/0633820
Yderligere løn
Klagen skyldes, at o verførsler fra selskab er anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2020

Journalnr: 15/3181580
Yderligere omsætning og yderligere løn
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed og beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Planning and management documents. Annual activity report 2019 - Taxation and Customs Union

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

rådets direktiv (eu) 2020/876 af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/eu for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen, BEK nr 929 af 18/06/2020. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn (fælles ankenævn), BEK nr 938 af 21/06/2020. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 194 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Vedtaget den 25. juni 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 194 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/6-20 fra Ulrik Graff, Nordhavn, om bemærkninger til skatteministerens svar vedrørende SKATs fejlagtige fastsættelse af grundværdi i forbindelse med projektsalg, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 371

Henvendelse af 23/6-20 fra KPMG Acor Tax om skattekredit for FoU efter LL § 8 X og bortseelsesreglen i LL § 33 H

Bilag 372

Henvendelse af 23/6-20 fra Nørrebro Teater om Covid 19-hjælpepakker og udskydelse af indbetaling af moms, A-skat og AM-bidrag

Bilag 373

Henvendelser af 24/6-20 fra KPMG Acor Tax om forhøjede fradrag på 130 pct. for udgifter til FoU

Bilag 374

Orientering om forkert anvendelse af renteregler i gennemstrømningssager

Bilag 375

Publikation fra Skattestyrelsen - Kontrolindsats mod kædesvig

Bilag 376

Orientering om kontrolindsats mod social dumping

Bilag 377

Orientering om ekstern høring af lov om børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (SKM: 500479)

Bilag 378

Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 494

Ministeren har i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, 394 og 395 givet følgende udsagn: ”Det kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” Ministeren bedes oplyse, om ministeren fastholder dette udsagn i betragtning af, at:(i) den danske undtagelse om ”begrænset fart” ikke findes i andre EU- eller EØS-medlemsstater. Der henvises til pkt. 3 i afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396; (ii) den danske undtagelse om, at skibet i en række tilfælde ikke anses at være i ”drift” (og dermed ikke støtteberettiget) ikke gælder i f.eks. medlemsstaterne Cypern og Holland. Der henvises til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 397;(iii) at der i Danmark ikke sker refusion af sociale udgifter, hvilket derimod sker i andre EU-lande. Dette har ministeren oplyst i den førnævnte afrapporteringsrapport pkt. 1, tredje afsnit, hvor det hedder, at fire medlemsstater har en sådan ordning;(iv) ministeren i den førnævnte afrapportering under afsnittet ”Konklusion” oplyser, at de fleste medlemsstater – modsat Danmark – har en tonnnageskatteordning for sandsugningsvirksomhed.(v) det i lovbemærkningerne til ændringen af sømandsbeskatningsloven i november 2019 (lovforslag nr. L 72 af 20. november 2019), pkt. 3.2 under overskriften ”Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere” nævnes, at ændringerne skønnes at ville lede til et ”årligt merprovenu [til staten] på 20 mio. kr…”

Spm. 495

I forlængelse af ministerens udsagn om, at ”[d]et kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” bedes ministeren oplyse, om der er undersøgt 1) hos konkrete sandindvindingsvirksomheder, hvor stor nominel refusion der modtages i Holland og Danmark i helt sammenlignelige situationer under EU’s statsstøtteretningslinjer til søtransportsektoren, og 2) om udenlandske sandindvindingsvirksomheder har søgt ind under den danske refusionsordning for sandsugere.

Spm. 496

De danske undtagelser om ”begrænset fart” og ”ude af drift” ses ikke foreskrevet i EU’s statsstøtteretningslinjer. Eneste relevante undtagelse ses at være pkt. 79 i Europa-Kommissionens godkendelse i 2009 af den danske ordning, der blot siger, at selve sandsugningen må undtages – men intet om kriterier om ”drift” og ”begrænset fart”. Ministeren bedes oplyse, om han er enig i, at disse to undtagelser ikke er krav i henhold til Europa-Kommissionens godkendelse af den danske støtteordning.

Spm. 497

Ministeren bedes oplyse, om han anerkender, at det vil lede til tab af danske arbejdspladser, hvis de øvrige EU-lande har bedre støtteordninger til sandindvindingsrederier og søfolkene ombord. Det er fra branchen oplyst, at det skønnes, at 400-500 arbejdspladser kan gå tabt. Hvor mange danske arbejdspladser såvel på skibene som i den danske leverandørindustri skønner ministeren vil gå tabt?

Spm. 498

Det er fra en dansk virksomhed i branchen blevet oplyst, at den statsstøtte, der gives til besætningen omfattet af den danske refusionsordning for sandsugere, vil blive halveret efter ændringer pr. 1. januar 2020 til sømandsbeskatningsloven. Har ministeren i beregningen af statens ekstraordinære merprovenu på 20 mio. kr. taget højde for den meromkostning, som dette betyder for de danske sandindvindingsvirksomheder, og de afledte effekter den danske stat påføres, når der ikke længere anvendes dansk besætning?

Spm. 499

Anerkender ministeren, at der er en national danske interesse i at sikre dansk beskæftigelse ved at give bedst mulig støtte under de danske regler til danske sandindvindingsrederier og søfolk ansat under den danske ordning? Der henvises til, at det i ministerens nabotjek, jf. afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396, anføres i pkt. 1, at en ”EU-medlemsstat oplyser overordnet, at statsstøtte til stenfiskerfartøjer er et anliggende mellem medlemsstaten og Kommissionen”.

Spm. 500

Den almindelige DIS-ordning medfører, at der kan gives løn til besætningen efter DIS-ordningen, også når skibet er på værftsophold i Europa, herunder Danmark. Som følge af den danske undtagelse for sandindvindingsfartøjer om ”ude af drift” kan den danske refusionsordning for sandsugere ikke anvendes, når et sandindvindingsfartøj er på et europæisk, herunder dansk, værft. Ifølge sømandsbeskatningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, gælder denne undtagelse dog ikke, hvis arbejderne på sandindvindingsfartøjet udføres på et værft uden for EU, dvs. f.eks. England eller Kaliningrad. Er ministeren enig i denne fortolkning og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad?

Spm. 501

Ministeren oplyser i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, at ”Regeringen ønsker fortsat en refusionsordning, der i videst muligt omfang ligestiller aktiviteten på sandsugningsfartøjer med aktivet på havet omfattet af DIS-ordningen”. Samtidig siger ministeren tidligere i svaret: ”Det var vurderingen, at det ville være vanskeligt at indrette en skattefritagelsesordning som DIS-ordningen på en sådan måde, at den ville kunne rumme de muligheder, der efter retningslinjerne er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer”. Er ministeren rede til at indføre en skattefritagelsesordning i tillæg til DIS-ordningen, der rummer alle de muligheder, der efter retningslinjerne (for statsstøtte til søtransportsektoren) er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer?

Spm. 502

Vil ministeren redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og internetbaserede spillemaskiner? Ministeren bedes endvidere skønne, hvad provenuet vil være, hvis afgiften på landbaserede spillemaskiner og internetbaserede spillemaskiner harmoniseres, så begge betaler den afgift, som de landbaserede spillemaskiner gør i dag.

Spm. 503

Vil ministeren skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B? Ministeren bedes i sit svar angive effekten på den offentlige saldo, beskæftigelsen og BNP for hvert af årene i perioden 2020-2030 samt angive den forventede varige effekt. I beregninger bedes ministeren derudover tage udgangspunkt i to scenarier; Ét med udgangspunkt i Nationalbankens nuværende renteniveau og ét med udgangspunkt i det forventede renteniveau i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 504

Vil ministeren oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gennemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v. for hver af følgende grupper; 1) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, 2) En gennemsnitlig topskatteyder og 3) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, som ikke er topskatteyder? Ministeren bedes endvidere oplyse den gennemsnitlige forventede årlige indkomst, den gennemsnitlige indkomstfremgang og ændring i bidraget til den offentlige saldo, når en person i en af følgende grupper kommer i fuldtidsbeskæftigelse; 1) en gennemsnitlig dagpengemodtager, 2) en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager og 3) en gennemsnitlig studerende.

Spm. 505

Det er kommet frem, at Holland indfører et krav i deres corona-hjælpepakker om, at hjælpepakkerne ikke udbetales til virksomheder, der benytter sig af skattely. Kan ministeren redegøre nærmere for de hollandske tiltag og oplyse, om Danmark kan indføre et tilsvarende krav i dansk lovgivning? Mener ministeren, at Hollands ageren viser, at Danmark ikke er gået så langt i national lovgivning, som man faktisk kunne i henhold til EU-retten?

Spm. 506

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, samt hvor mange topskatteydere der uagtet udbetalingen af feriepengene ville skulle betale topskat. Ministeren bedes tillige for de to grupper redegøre for, hvor mange personer der skal betale mellem henholdsvis 0-50 kr., 51-100 kr., 101-250 kr., 251-500 kr., 501-1.000 kr., 1.001-2.000 kr. 2.001-3.000 kr., 3.001-4.000 kr., 4.001-5.000 kr. og over 5.000 kr. i topskat.

Spm. 507

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Endeligt bedes ministeren redegøre for den isolerede virkning af at undtage feriepengeudbetalingen på Gini-koefficienten.

Spm. 508

Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen ville være i provenu for staten mellem en situation, hvor feriepengeudbetalingen er omfattet af topskat forholdt til en situation, hvor de undtages for topskat. Ministeren bedes opgøre dette i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 509

Ministeren bedes redegøre for den samlede fordelingsvirkning, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Dette bedes forholdt til en tilsvarende fordelingsvirkning på baggrund af de vedtagne regler, der fritager feriepengeudbetalingen for modregning i offentlige ydelser.

Spm. 510

Ministeren bedes redegøre for, hvor hurtigt skatteforvaltningen ville kunne tilpasse systemer, såfremt man ønsker at friholde feriepengeudbetalingen fra topskat, og hvor mange personressourcer dette vil kræve samt den økonomiske omkostning for skatteforvaltningen.

Spm. 511

Kan ministeren oplyse, om der skal betales AM-bidrag af de indefrosne feriepenge, hvis de udbetales ved pensionering i stedet for i år – altså når man har trukket sig fra arbejdsmarkedet?

Spm. 512

Kan ministeren oplyse, hvad adfærds- og provenueffekten er af at afskaffe 15-pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret?

Spm. 513

Vil ministeren redegøre for, hvorfor aftaleparterne bag det nye ejendomsvurderingssystem ikke er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til styresignalet, som lægger op til så mange skønsmæssige vurderinger, at hovedreglen om at kunne familieoverdrage fast ejendom til den offentlige værdi forsvinder og bliver til en undtagelse?

Spm. 514

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Skattestyrelsen har kapacitet til at behandle alle de skønsmæssige vurderingssager, som styresignalet lægger op til?

Spm. 515

Kan ministeren bekræfte, at det med lovændringen af aktionærlån i 2012 aldrig har været hensigten at beskatte bogføringsfejl på en mellemregningskonto, men alene beskatte de tilfælde, hvor virksomhedsejeren har haft til hensigt at omgå beskatning af udbytte?

Spm. 516

Kan ministeren oplyse, hvad status er på den arbejdsgruppe, som blev igangsat før folketingsvalget i 2019, som havde til opgave at kigge på reglerne og uhensigtsmæssigheder ved dobbeltbeskatning på aktionærlån?

Spm. 518

Hvilke udfordringer ser ministeren i at tillade virksomheder at tilbageholde skat af B-indkomst for at indbetale dette på vegne af den skattepligtige borger?

Spm. 519

Vil ministeren redegøre for, om det er juridisk muligt for Skattestyrelsen at stille trækprocenten til rådighed for virksomheder, der har medarbejdere, som modtager honorar, der er B-skattepligtigt, og lade virksomhederne indbetale skatten på vegne af medarbejderen?

Spm. 522

Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 24. juni 2020 fra KPMG Acor Tax om forhøjede fradrag på 130 pct. for udgifter til FoU, jf. SAU alm. del - bilag 373.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse