SkatteMail 2019, uge 25

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. to afgørelser, som er ændret til skatteyders fordel. I landsretten ændres byrettens således til at afgørelse om betingelserne for skattefri omdannelse i virksomhedsomdannelsesloven opfyldt. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at gavekort til personalet kan fradrages, fordi gavekortene udgør en personaleomkostning, som er fradragsberettiget for selskabet som en driftsomkostning.

God læselyst.

Flemming L. Bach

 

Indhold

Artikler og interessante links
Gældsstyrelsens inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis
Nye regler ved tinglysning af pant i fast ejendom
Skal du klage over omvurderingen af din landbrugsejendom?

Bindende svar
Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta
Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta
Boligjobordningen
Dispensationsændringerne - Warrants - Beskatning - Afståelse
Hæderspris delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O
Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 i et varmeselskab

Afgørelser
Udlejning af hotellejligheder - Ejendomsværdiskat
Genoptagelse af grundværdiansættelsen samt fastsættelse af fradrag for forbedringer vedr. el-, vand-, og varmetilslutning
Genoptagelse af ejendomsvurdering - Forhøjelse af fradrag i grundværdien for forbedringer - Manglende klageberettigelse
Begrænset skattepligt af vederlag - Udenlandsk komplementar
Annullering af årsomvurdering
Afslag på genoptagelse - Ejendomsvurdering

Domme
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag
Ændring af valg i selvangivelsen - anvendelsesområdet for skatteforvaltningsloven.
Betingelserne for skattefri omdannelse i virksomhedsomdannelsesloven opfyldt
Kursgevinst gældskonvertering afståelsessum

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
2 domme

Nyt fra EU

 

Artikler og interessante links

Folketingets Ombudsmand

Gældsstyrelsens inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis

Ombudsmanden udtalte den 5. juli og igen den 26. november 2018, at det var meget utilfredsstillende, at den samlede restance hos det tidligere SKAT for ikke forskudsvis udlagte børnebidrag i perioden fra maj 2016 til den 30. juni 2018 havde været stigende.

Plesner

Nye regler ved tinglysning af pant i fast ejendom

Den 1. juli 2019 træder en række nye regler for tinglysning i kraft. Ændringerne af tinglysningsafgiftsloven har til formål at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter, herunder tinglysningsafgifter ved tinglysning af pant i fast ejendom mv., med henblik på at sikre byrdelettelser for erhvervslivet.

SEGES

Skal du klage over omvurderingen af din landbrugsejendom?

Selv om der er vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, gælder de gamle vurderingsregler frem til 2021, når der er tale om landbrug.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta

SKM2019.328.SR

En del af bankgælden for personlige landbrugskunder med stor gæld påtænktes omlagt til ansvarlig kapital, der blev anset for at have en lavere kursværdi end den oprindelige gæld.

Skatterådet fandt, at skyldnerne ville erhverve en kursgevinst ved omlægningen, men da gælden ikke ville blive nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, var kursgevinsten skattefri, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Skatterådet fandt, at omlægningen af en del af gælden til ansvarlig lånekapital med en lavere kursværdi ville medføre, at der skulle ske begrænsning i retten til fremførsel af uudnyttede underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5.

Skatterådet fandt, at skyldnerne ville have fradrag for tab ved indfrielse af ansvarlige lån i fremmed valuta.

 

Bindende svar: Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta

SKM2019.327.SR

En del af bankgælden for ældre landbrugskunder med stor gæld påtænktes omlagt til ansvarlig kapital, der blev anset for at have en lavere kursværdi end den oprindelige gæld.

Skatterådet fandt, at skyldnerne ville erhverve en kursgevinst ved omlægningen, men da gælden ikke ville blive nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, var kursgevinsten skattefri, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Skatterådet fandt, at omlægningen af en del af gælden til ansvarlig lånekapital med en lavere kursværdi ville medføre, at der skulle ske begrænsning i retten til fremførsel af uudnyttede underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5.

Skatterådet fandt, at skyldnerne ville have fradrag for tab ved indfrielse af ansvarlige lån i fremmed valuta.

 

Bindende svar: Boligjobordningen

SKM2019.322.SR

Skatterådet bekræftede, at der i medfør af Boligjobordningen er fradragsret for den del af udgiften, der vedrører arbejdsløn til nedgravning af en ny stikledning på egen grund til erstatning for den gamle stikledning som led i en opgradering/opdatering af en bredbåndsforbindelse.

Skatterådet bekræftede derudover, at der også er fradragsret for udgiften til arbejdsløn til montering af stikledningen til datadåsen inde i boligen. Skatterådet fandt, at ordlyden af bestemmelsen "tilslutning til bredbånd" sammenholdt med, at bredbåndet ikke fungerer uden opsætningen af en modtageboks, støtter, at der er fradrag for arbejdsløn til selve monteringen af stikledningen til modtageboksen på indersiden af muren til boligen, der hvor stikledningen ender.

Udtrykket "boligens ydre rammer" i lovens ordlyd og bemærkninger udelukker endvidere ikke, at opsætning af modtagerboks på den indvendige side af en ydervæg, er omfattet af fradraget.

Ledninger, der trækkes inde i boligen og opsætning af modtagerboks andre steder i boligen end som nævnt på indersiden af ydermuren, er derimod ikke omfattet af fradragsretten.

Skatterådet bekræftede endeligt, at dette gælder uanset, hvilken type bredbåndforbindelse, der er tale om og uanset hvordan den reelt anvendes. Det har derfor ikke betydning, at den omhandlede forbindelse både kan bruges til bredbåndsinternet og kabel-tv. Det har heller ingen betydning, hvis bredbåndsforbindelsen rent faktisk kun bruges til modtagelse af tv-signaler.

Ovenstående gælder tilsvarende for lejere, hvis arbejdet er udført inden for lejerens råderet over boligen, jf. den indgåede lejekontrakt og lejeren har en individuel aftale med spørger om udførelsen af arbejdet.

 

Bindende svar: Dispensationsændringerne - Warrants - Beskatning - Afståelse

SKM2019.319.SR

Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at en dispensationsmeddelelse til en enkelt warrantejer, ikke ses at have skattemæssige konsekvenser for de øvrige warrantejere.

[Visse informationer er udeladt af hensyn til tavshedspligt]

 

Bindende svar: Hæderspris delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O

SKM2019.317.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en hæderspris var skattefri, eller delvis skattefri efter henholdsvis ligningslovens §§ 7, nr. 19 og 7 O.

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., er hæderspriser der udbetales af Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af en mellemstatslig organisation eller institutioner, hvor Danmark deltager eller er medlem af, skattefrie. Efter bestemmelsens 2. pkt. er andre hæderspriser skattefrie, når de udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Efter ligningslovens § 7 O er gave- eller legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, kulturelle fonds og lignende, delvis skattepligtige, når gaven udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Spørger var af den opfattelse, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19 og § 7 O.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19, da hverken Fonden, der havde ydet beløbet, eller Fagforeningen, der havde udbetalt beløbet, var at anse for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltog i eller var medlem af.

Hædersprisen havde heller ikke karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Hædersprisen blev givet for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige- og forskningsmæssige område.

Skatterådet bekræftede dog, at Hædersprisen var delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om beløbet er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Da beløbet var ydet af Fonden, der er en almennyttig fond, var beløbet delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O.

 

Bindende svar: Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 i et varmeselskab

SKM2019.310.SR

Skatterådet havde i SKM2019.156.SR svaret, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår fra elbeskatning til foreningsbeskatning i forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver (el-aktiviteten) i B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til et nystiftet datterselskab.

Overgangen til foreningsbeskatning reguleres af selskabsskattelovens § 5, stk. 1, og sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der var i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, hverken at de regnskabsmæssige værdier eller de regulatoriske værdier efter varmeforsyningsloven på vedtagelsesdatoen kunne lægges til grund som handelsværdien ved ophørsbeskatningen.

Skatterådet bekræftede, at værdierne svarende til et gennemsnit af nedskrevne kostpriser og nedskrevne genanskaffelsespriser pr. vedtagelsesdatoen skal lægges til grund ved avanceopgørelsen.

 

Afgørelse: Udlejning af hotellejligheder - Ejendomsværdiskat

SKM2019.330.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af en hotellejlighed i indkomståret 2013. Klageren ansås således for på effektiv vis at have fraskrevet sig retten til at råde over lejligheden. Det samme gjorde sig ikke gældende for indkomståret 2012, ligesom udlejning af en anden hotellejlighed ej heller blev anset for at være erhvervsmæssig.

 

Afgørelse: Genoptagelse af grundværdiansættelsen samt fastsættelse af fradrag for forbedringer vedr. el-, vand-, og varmetilslutning

SKM2019.329.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af grundværdiansættelsen pr. 2005 for den påklagede ejendom.Landsskatteretten godkendte et yderligere fradrag for forbedringer med 147.000 kr.

 

Afgørelse: Genoptagelse af ejendomsvurdering - Forhøjelse af fradrag i grundværdien for forbedringer - Manglende klageberettigelse

SKM2019.321.LSR

Landsskatteretten fandt, at en administrator af en ejendom ikke havde en væsentlig, direkte retlig interesse i resultatet af vurderingen af en fast ejendom, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, modsætningsvist.Landsskatteretten afviste derfor klagen.

 

Afgørelse: Begrænset skattepligt af vederlag - Udenlandsk komplementar

SKM2019.325.LSR

Landsskatteretten fandt, at et udenlandsk selskab ville være begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag som komplementar i et dansk P/S, uanset selskabet ikke ville have ejerandele i P/S'et. Landsskatteretten stadfæstede derfor et bindende svar fra Skatterådet, hvor rådet ikke havde kunne bekræfte, at vederlaget ikke ville medføre skattepligt til Danmark af vederlaget.

 

Afgørelse: Annullering af årsomvurdering

SKM2019.324.LSR

Overdækning af en pergola kunne ikke anses for at være en om- eller tilbygning, hvorfor Landsskatteretten ikke fandt, at betingelserne for at foretage årsomvurdering pr. 1. oktober 2015 var opfyldt. Landsskatteretten annullerede derfor årsomvurderingen.

 

Afgørelse: Afslag på genoptagelse - Ejendomsvurdering

SKM2019.323.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen fra 2007 og frem i den tidligere gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3 var opfyldt, uanset at der i vurderingen var lagt et forkert areal til grund, idet en genoptagelse ikke ville resultere i en ændring af grundværdien på minimum 15 %.

 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2019.320.BR

Sagen angik, om en boligforening var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at foreningen var forpligtet til at betale honoraret til advokatselskabet. Bevisbyrden herfor påhvilede foreningen.

I sagen bestod der et trepartsforhold mellem foreningen og et rådgivningsfirma og advokatselskabet. Der var bl.a. indgået en uopsigelig aftale mellem foreningen og rådgivningsfirmaet, hvor det bl.a. fremgik, at firmaet alene skulle honoreres, hvis der blev opnået en ejendomsskattebesparelse. Foreningen havde desuden givet fuldmagt til rådgivningsfirmaet, hvorefter firmaet kunne uddelegere procesfuldmagt til tredjemand.

Retten bemærkede, at det kunne lægges til grund, at advokatselskabet var bekendt med aftalegrundlaget, herunder fuldmagten, mellem foreningen og rådgivningsfirmaet.

På baggrund af det forklarede, herunder foreningens forretningsførers forklaring om indgåelsen af foreningens aftale med advokatselskabet, og da det var ubestridt, at rådgivningsfirmaet havde givet foreningen tilsagn om et såkaldt tredjemandstilskud til advokatselskabet, lagde retten til grund, at det samlede aftalegrundlag medførte, at foreningen aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige aftale mellem foreningen og rådgivningsfirmaet, og at inddragelsen af advokatselskabet skete på foranledning af rådgivningsfirmaet som led i et forretningsmæssigt samarbejde mellem rådgivningsfirmaet og advokatselskabet. Ligesom retten tillagde det betydning, at den af advokatselskabet udstedte salærnota ikke angav en betalingsfrist.

Retten fandt således, at boligforeningen ikke havde løftet bevisbyrden for, at foreningen var forpligtet til at betale advokatselskabets honorar, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52 for omkostningsgodtgørelse ikke var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Ændring af valg i selvangivelsen - anvendelsesområdet for skatteforvaltningsloven.

SKM2019.316.VLR

Sagen angik, om sagsøgeren i henhold til skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, var berettiget til at ændre placeringen af nogle private lån.

Ved indgivelse af selvangivelsen var lånene placeret i virksomhedsordningen. Efter at SKAT havde foretaget en forhøjelse af sagsøgerens aktieindkomst som følge af et ikke-godkendt tab på aktier, anmodede sagsøgeren om tilladelse til at ændre sit valg i selvangivelsen af, hvor lånene skulle placeres. Lånene ønskedes nu placeret udenfor virksomhedsordningen. Begrundelsen var, at sagsøgeren havde en marginal fordel af at placere lånene i virksomhedsordningen, men at det var en afgørende forudsætning herfor, at han kunne fradrage tab på de pågældende aktier.

Landsretten fandt, at skatteforvaltningslovens § 30, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, og dens karakter af en undtagelse til et generelt udgangspunkt, mest naturligt må forstås således, at tilladelse til et ændret valg forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem selve det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende foretager. Landsretten anførte, at der således i det eksempel, der er nævnt i lovens forarbejder, er en sådan direkte sammenhæng.

Landsretten anførte videre, at SKATs ansættelsesændring vedrørte sagsøgerens adgang til fradrag for tab på aktier og ikke hans valg om at placere lånene i virksomhedsordningen. Ansættelsesændringen havde ikke medført ændringer i de hævninger fra virksomheden, som var den skattemæssige konsekvens af, at sagsøgeren placerede lånet i virksomhedsordningen. SKAT havde herefter ikke foretaget en ansættelse af sagsøgerens skat, der havde betydning for hans valg, således at valget som følge af ansættelsen havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Da betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 herefter ikke var opfyldt, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dom: Betingelserne for skattefri omdannelse i virksomhedsomdannelsesloven opfyldt

SKM2019.315.VLR

Efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at anvende lovens regler om skattefri virksomhedsomdannelse, at alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

Skatteministeriet gjorde gældende, at et passiv i form af et gældsbrev på 900.000 kr., udstedt som delvis berigtigelse for skatteyderens personlige køb af virksomheden fra sin far, og et aktiv i form af et varmemærke og nogle opskrifter var henholdsvis et passiv og aktiver i virksomheden, der skulle have været overdraget til selskabet ved omdannelsen af virksomheden. Byretten havde givet Skatteministeriet medhold allerede fordi, byretten var enig i, at gælden skulle have været overdraget til selskabet.

Landsretten henviste til forarbejderne, hvorefter der ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der vedrører virksomheden, må tages udgangspunkt i de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden. Har virksomheden inden omdannelsen været omfattet af virksomhedsordningen, er det de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som skal overdrages til selskabet.

For så vidt angik gælden på 900.000 kr. lagde landsretten efter revisors forklaring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt til grund, at gælden ikke indgik i skatteyderens virksomhedsordning, idet revisor betragtede beløbet som A's private gæld. Landsretten henviste også til, at skatteyderen og hans far begge havde forklaret, at der var tale om privat gæld mellem de to.

Hvad angik aktiverne lagde landsretten efter bevisførelsen til grund, at varemærket og opskrifterne, havde været ejet af skatteyderen, siden virksomheden blev etableret, også i en periode, hvor han ikke selv, men hans far, drev virksomheden. Endvidere henviste landsretten til, at det fremgik af en skønserklæring, at skønsmanden havde vurderet markedslejeværdien i 2009 og 2010 for selskabets ret til at benytte varemærket og opskrifterne til 0 kr.

Landsretten fandt det på den baggrund godtgjort, at betingelserne til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, og tog derfor skatteyderens påstand til følge.

Landsretten ændrede dermed byrettens resultat, jf. SKM2017.238.BR.

 

Dom: Kursgevinst gældskonvertering afståelsessum

SKM2019.314.ØLR

Et moderselskab købte en fordring mod et 50 % ejet datterselskab for kurs 22,7, som moderselskabet efterfølgende konverterede til yderligere anparter i datterselskabet til kurs 100.

Moderselskabet gjorde gældende, at det ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst på ca. 20 mio. kr., svarende til forskellen mellem købesummen for fordringen og kursfastsættelsen ved gældskonverteringen. Moderselskabets synspunkt var, at fordringens værdi ved gældskonverteringen i det væsentlige svarede til værdien ved købet af fordringen.

Byretten gav ikke moderselskabet medhold. Retten henviste til, at moderselskabet ved gældskonverteringen ifølge de selskabsretlige og regnskabsmæssige oplysninger i sagen havde værdiansat fordringen til kurs 100. Derfor skulle fordringens afståelsessum fastsættes til kurs 100. Retten anførte også, at moderselskabet ikke havde bevist, at denne kurs afveg fra den faktiske afståelsessum.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tilføjede, at kursen ved gældskonverteringen var aftalt mellem moderselskabet og datterselskabet, og at kursen ikke efterfølgende var anfægtet af nogen af selskaberne civilretligt eller af skattemyndighederne. Ligeledes tilføjede landsretten, at den aftalte værdi ved gældskonverteringen var accepteret af det andet selskab, der ejede den anden halvdel af datterselskabet, og at dette andet selskab ikke var interesseforbundet moderselskabet. Det, som moderselskabet havde anført om driften i datterselskabet og værdien af dets aktiver, kunne herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse (SKM2018.484.BR) af Skatteministeriet.

 

Nye straffesager

SKM2019.326.BR

Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse

T var tiltalt for ikke at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer i forretningslokalet, for de råstofafgiftspligtige varer i form af 100 kg spanske mandler, 24 kg hele mandler og 12 kg hasselnødder, der var udbudt til salg i forretningen da told- og skatteforvaltningen var på kontrolbesøg den 2. februar 2017 samt for ikke have ført forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for dens opgørelse af, om afgiften var betalt og hvorfra varerne var leveret, og således ikke var i stand til at konstatere om der var betalt korrekt afgift.

Ts svoger og revisor afgav forklaring til retsbogen på Ts vegne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. En bøde på 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse var passende, idet der sker absolut kumulation ved bødefastsættelsen. At told- og skatteforvaltningen senere omgør sin afgørelse om ansættelse af råstofafgiften, således at T ikke var afgiftspligtig af varerne længere og sagens liggetid hos anklagemyndigheden, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0017339
Advokatudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for advokatudgifter. Landsskatteretten forhøjer det af klager påståede fradrag.
Afsagt: 21-05-2019

Journalnr: 16/1838350
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2019

Journalnr: 16/1721274
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 15/0704403
Ikke medregnet omsætning
Klagen vedrører forhøjelse af indkomsten med ikke medregnet omsætning og nægtet fradrag for udgifter til flybilletter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 15/2967087
Konsulenthonorar
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til konsulenthonorarer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2019

Journalnr: 14/2687443
Kørselsudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for kørselsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-05-2019

Journalnr: 17/0005800
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af selskabets afholdelse af klagerens værkstedsudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til én krone under halvdelen af forhøjelsen.
Afsagt: 15-05-2019

Journalnr: 17/0992280
Sikkerhed
Klagen skyldes, at SKAT ved vurdering af, om den af klageren stillede sikkerhed anses for betryggende for henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, har betinget henstanden med sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af de unoterede anparter, suppleret med pant i 42 % af udbetalt nettoudbytte fra de pågældende anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 18/0004723
Tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 18/0003295
Tinglysning af auktionsskøde
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at der ved køb af ejendom på tvangsauktion og ved efterfølgende tinglysning af auktionsskøde skal svares tinglysningsafgift på baggrund af budsummen tillagt størstebeløbet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 17/0992168
Udgift til moms i indkomstopgørelsen
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed som følge af, at klageren har fratrukket udgift til salgsmoms i opgørelsen af indkomst fra sit solcelleanlæg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 17/0992171
Udgift til moms i indkomstopgørelsen
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed som følge af, at klageren har fratrukket udgift til salgsmoms i opgørelsen af indkomst fra sit solcelleanlæg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 17/0992174
Udgift til moms i indkomstopgørelsen
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed som følge af, at klageren har fratrukket udgift til salgsmoms i opgørelsen af indkomst fra sit solcelleanlæg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 15/1434317
Udgifter til gavekort
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til gavekort. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 22-05-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-06-2019 - 23-07-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-07-2019 indstilling i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning- adgang til effektive retsmidler - domstolsprøvelse af en skatteansættelse - Domstolens kompetence i forbindelse med en indkomstskatteansættelse - skattemyndighedens anvendelse af et bevismiddel, der angiveligt er blevet tilvejebragt under tilsidesættelse af retten til respekt for privatliv og familieliv - dommerens forpligtelse til at se bort fra disse bevismidler

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

 

Domme
C-607/17 Etableringsfrihed Memira Holding

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - koncerner - etableringsfrihed - fradrag af et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud - begrebet »endelige underskud« - fusion ved moderselskabets overtagelse af datterselskabet - lovgivning i datterselskabets hjemstat, der kun giver ret til fradrag af underskud i forbindelse med fusion til den enhed, der har lidt disse underskud

Domstolens dom:

1) Med henblik på bedømmelsen af, om et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud er endelige som omhandlet i præmis 55 i dom af 13. december 2005, Marks & Spencer (C-446/03, EU:C:2005:763), er den omstændighed, at den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke giver mulighed for at overføre et selskabs underskud til en anden skattepligtig person i tilfælde af fusion, når en sådan overførsel er mulig i tilfælde af fusion mellem hjemmehørende selskaber i den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, ikke afgørende, medmindre moderselskabet godtgør, at det er umuligt for det at udnytte disse underskud ved - bl.a. som følge af en overdragelse - at gøre det muligt for en tredjepart at tage hensyn til dem i forbindelse med senere skatteår.

2) Såfremt den omstændighed, som er nævnt i det første spørgsmål, viser sig relevant, er det uden betydning, at der således ikke i datterselskabets hjemstat er nogen anden enhed, som havde kunnet opnå fradrag for underskuddene, hvis et sådant fradrag havde været tilladt.

Tidligere dokument: C-607/17 Etableringsfrihed Memira Holding - Indstilling

C-608/17 Etableringsfrihed Holmen

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - koncerner - etableringsfrihed - fradrag af et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud - begrebet »endelige underskud« - anvendelse på et datterdatterselskab - lovgivning i moderselskabets hjemstat, som kræver, at datterselskabet skal være ejet direkte - lovgivning i datterselskabets hjemstat, som begrænser modregning af underskud og forbyder dette i likvidationsåret

Domstolens dom:

1) Begrebet »endelige underskud« lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab som omhandlet i præmis 55 i dom af 13. december 2005, Marks & Spencer (C-446/03, EU:C:2005:763), finder ikke anvendelse på et datterdatterselskab, medmindre samtlige mellemliggende selskaber mellem det moderselskab, der ansøger om koncernlempelse, og det datterdatterselskab, der har lidt de underskud, som kan anses for at være endelige, er hjemmehørende i samme medlemsstat.

2) Med henblik på bedømmelsen af, om et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud er endelige som omhandlet i præmis 55 i dom af 13. december 2005, Marks & Spencer (C-446/03, EU:C:2005:763), er den omstændighed, at den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke giver mulighed for at overføre et selskabs underskud til en anden skattepligtig person i likvidationsåret, men ikke desto mindre tillader overførslen af sådanne underskud til andre skatteår i samme selskab, ikke afgørende, medmindre moderselskabet godtgør, at det er umuligt for det at udnytte disse underskud ved, bl.a. gennem en overdragelse, at sørge for, at en tredjepart kan tage hensyn til dem i forbindelse med senere skatteår.

3) Såfremt den omstændighed, som er nævnt i nærværende domskonklusions punkt 2, viser sig relevant, er det uden betydning, i hvilket omfang lovgivningen i den medlemsstat, hvor det datterselskab, som har lidt de underskud, der kan anses for at være endelige, er hjemmehørende, har haft til følge, at en del af disse underskud ikke har kunnet modregnes i det underskudsgivende datterselskabs løbende overskud eller i de løbende overskud, der er opnået hos en anden enhed i samme koncern.

Tidligere dokument: C-608/17 Etableringsfrihed Holmen - Indstilling

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) Rådets konklusioner(14. Juni 2019)

ECOFIN Report to the European Council on tax issues

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroups on internal and external issues - MORNING ONLY

Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål Godkendelse

Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål