SkatteMail 2022, uge 16

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
20 milliarder kroner på vej fra SKAT
Begår din virksomhed disse 10 fejl på skatteregnskabet?
Skatteforvaltningen bør overveje at informere bedre om ændringer af praksis
Første dom om beskatning af gevinster ved bitcoin-mining
Principiel højesteretsdom om arbejdsudleje for håndværksopgaver
Release of Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2022 on Wednesday, 27 April 2022
Udkast til EU-direktiv - fratagelse af skattemæssige fordele, hvis et selskab er uden et minimum af indhold mv.
Up-front beskatning ved salg af virksomheder mv.
Omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud
Bankindsætninger - skattepligtige eller ej
Skønsmæssig aktionærlånsbeskatning efter ligningslovens § 16 E
Privatforbrugsberegning - skønsmæssig forhøjelse tilsidesat

Domme
Ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skøn vedrørende grundværdiansættelse
Transfer pricing - kontrollerede transaktioner - transfer pricing dokumentation - hjemvisning
Spil - udbud af lotteri og væddemål på beværtning uden tilladelse
Udlejning af gravemaskine - kapitalindkomst - lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed - anvendelse af virksomhedsordningen

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

20 milliarder kroner på vej fra SKAT

Påsken nærmer sig - det gør påskeharer, fridage, lidt ekstra sol og udbetalingen af overskydende skat også. Du vil nok ikke have behov for en revisor som almindelig lønmodtager, med mindre du investerer i aktier, kryptovaluta, ejendomme eller lignende, ligesom du skal være opmærksom på beskatning af honorarer, tjenester mm, samt at der er øget fokus på indtægter fra de digitale arbejdsplatforme.


Dansk Revision

Begår din virksomhed disse 10 fejl på skatteregnskabet?

6 ud af 10 virksomheder i SMV-segmentet afleverer fejlbehæftede skatteoplysninger. En undersøgelse fra Skattestyrelsen viser, at en del virksomheder undervurderer kompleksiteten af skatteregnskabet. Skatter og afgifter indbetalt af virksomheder er en ikke ubetydelig indtægtskilde for den danske stat. Det gælder både moms, lønsumsafgift, selskabsskat, personskat af overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende mm., så når 6 ud af 10 virksomheder har fejl i indberetningerne, er det naturligvis noget SKAT har fokus på.


Folketingets Ombudsmand

Skatteforvaltningen bør overveje at informere bedre om ændringer af praksis

Der ydes på skatteområdet en omfattende vejledning og information om regler og praksis, blandt andet i form af Skatteforvaltningens juridiske vejledning og ved brug af såkaldte styresignaler. Denne vejledning og information udgør et væsentligt værktøj for administrationen hos Skatteforvaltningen, ligesom den er praktisk relevant for borgere og virksomheder.


Kammeradvokaten

Første dom om beskatning af gevinster ved bitcoin-mining

I den første sag ved domstolene om beskatning af gevinst på minede bitcoins har Østre Landsret fastslået, at gevinsten var skattepligtig indkomst i hobbyvirksomhed.


Kammeradvokaten

Principiel højesteretsdom om arbejdsudleje for håndværksopgaver

Højesteret gav i sagerne Skatteministeriet medhold i, at udenlandsk arbejdskraft vedrørende renovering og vedligeholdelse af ejendomme var en integreret del af ejendomsselskabernes drift, og vederlaget for arbejdet skulle beskattes i Danmark.


OECD

Release of Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2022 on Wednesday, 27 April 2022

The eleventh edition of the tax policy publication Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean will be released on 27 April on the occasion of the 56th General Assembly of the Inter-American Center of Tax Administrations (CIAT), hosted virtually.


PwC

Udkast til EU-direktiv - fratagelse af skattemæssige fordele, hvis et selskab er uden et minimum af indhold mv.

EU-Kommissionen har sendt et direktivudkast i høring. Herefter skal selskaber mv., der efter en indholdstest ikke anses for at have et minimum af indhold og...


PwC

Up-front beskatning ved salg af virksomheder mv.

Sælges en virksomhed, er det almindeligt, at købesummen betinges af fremtidige forhold, og at hele købesummen derfor først - hvis betingelserne opfyldes -...


TVC Advokatfirma

Omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud

I en nyere afgørelse ændrer Landsskatteretten afslag på omkostningsgodtgørelse og fastslog, at klager var berettiget til både omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud.


TVC Advokatfirma

Bankindsætninger - skattepligtige eller ej

Er du eller din virksomhed blevet varslet en forhøjelse af den skattepligtige indkomst med afsæt i indsætninger på en eller flere bankkonti, så er der flere forhold, du bør overveje.


TVC Advokatfirma

Skønsmæssig aktionærlånsbeskatning efter ligningslovens § 16 E

Tilsidesættelse af Skattestyrelsens skønsmæssige beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E - beskatningen opgjort med udgangspunkt i en korrigeret mellemregningskonto.


TVC Advokatfirma

Privatforbrugsberegning - skønsmæssig forhøjelse tilsidesat

Østre Landsret tilsidesætter skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse med henvisning til, at det var uberettiget, at skatteyderens privatforbrug blev anset for negativt af skattemyndighederne.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skøn vedrørende grundværdiansættelse

SKM2022.199.BR

Sagen angik, om der var grundlag for at hjemvise vurderingsmyndighedernes afgørelse om en grundværdiansættelse.

Vurderingsmyndighederne havde ved skøn ansat grundværdien i henhold til den dagældende vurderingslovs § 6, jf. § 13, stk. 1, og uden hensyntagen til en deklaration om en kommunes tilbagekøbsret, jf. vurderingslovens § 13, stk. 2.

Retten fandt, at sagsøger ikke gennem syn og skøn eller på anden måde havde påvist, at der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som vurderingsmyndighederne havde foretaget vedrørende grundværdien, ligesom sagsøger heller ikke havde sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, som kunne give anledning til at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes afgørelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Transfer pricing - kontrollerede transaktioner - transfer pricing dokumentation - hjemvisning

SKM2022.195.ØLR

Sagen angik en skønsmæssig transfer pricing forhøjelse som følge af et dansk moderselskabs samhandel med to datterselskaber og disses udenlandske filialer.

Landsskatterettens flertal havde givet SKAT medhold i, at moderselskabet havde stillet immaterielle aktiver til rådighed for de udenlandske filialer i form af knowhow og rettigheder til olieudvinding, som der mellem uafhængige parter ville være blevet betalt et vederlag for i form af royalty eller lignende.

Spørgsmålet i sagen var, i hvilket omfang der i indkomstårene 2006, 2007 og 2008 var kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Det var mellem parterne ubestridt, at der var leveret kontrolleret transaktioner i form af løbende teknisk og administrativ bistand.

Landsretten fandt, at skatteministeriet ikke havde godtgjort, at der mellem uafhængige parter ville være betalt et årligt vederlag for forundersøgelser. Endvidere fandt landsretten, at performancegarantier stillet af moderselskabet, der var stillet til fordel for datterselskaberne, må anses for kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2.

Moderselskabet havde i sin transfer pricing-dokumentation omtalt den tekniske og administrative bistand, og havde henvist til priser og vilkår til uafhængige parter i G23-virksomhed. Landsretten fandt, at moderselskabets transfer pricing-dokumentation vedrørende den tekniske og administrative bistand ikke var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation. Landsretten fandt endvidere, at performancegarantierne, som moderselskabet vederlagsfrit havde stillet til fordel for datterselskaberne, var uomtalt i transfer pricing-dokumentation, og dette giver grundlag for, at ansættes indkomsten vedrørende performancegarantierne skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3.

Landsretten vurderede herefter, om Skatteministeriet havde godtgjort, at datterselskabernes betaling til moderselskabet for den tekniske og administrative bistand, ikke var på armslængdevilkår. Landsretten anførte, at de af moderselskabet henviste priser og vilkår i sin transfer pricing-dokumentation ikke var sammenlignelige, og landsretten fandt det derfor godtgjort, at moderselskabets levering af teknisk og administrativ bistand til kostpris lå uden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsretten fandt på denne baggrund, at der var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af moderselskabets skattepligtige indkomst angående performancegarantier, der var ydet uden betaling, og timewriting-ydelser, der var ydet til kostpris. Landsretten fandt herefter, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et forkert grundlag og var åbenbart urimeligt.

På den baggrund hjemviste landsretten til fornyet behandling ved skattemyndighederne.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Spil - udbud af lotteri og væddemål på beværtning uden tilladelse

SKM2022.194.BR

Sagen vedrørte udbud af lotterispillet "Døde Duer" samt væddemål på resultat af lotterier på en beværtning. Ejeren af beværtningen påstod, at spillene blev udbudt i to forskellige foreninger, hhv. en spareforening og en lottoklub. Personale på beværtningen forklarede under retssagen, at spillene blev udbudt til beværtningens gæster samt andre med tilknytning hertil. Ydermere blev det forklaret, at deltagerne i spillene betaler deres indskud i baren, og at det er en af stamgæsterne, der foretager udtrækningen af vindertal i spillet "Døde Duer" samt forestår udbetalingen af præmier. Ejeren af beværtningen stod for at kontrollere lottotillægstallene samt udbetale præmier i relation til væddemålsspillet.

Retten fandt, at omhandlede udbud af spil havde en sådan tilknytning til beværtningen, at tiltalte som indehaver af virksomheden måtte anses for at være spiludbyder. Retten lagde vægt på, at spillene foregår

i beværtningen, og at tiltalte med bistand af sine ansatte har en afgørende rolle som administrator af indbetalinger af indskud og til dels udbetaling af gevinster. Ligeledes lagde retten vægt på, at udbud af de pågældende spil må anses for at være i tiltaltes interesse som erhvervsdrivende, da spillene er egnede til at bestyrke deltagernes tilknytning til beværtningen som socialt samlingssted. Der er derimod ikke grund til at antage, at tiltalte har haft en direkte økonomisk gevinst ved udbud af spil.

Spillet "Døde Duer" er et lotteri. Tiltaltes udbud af "Døde Duer" opfylder ikke betingelserne for lovlig afholdelse af almennyttige lotterier uden tilladelse i bekendtgørelsens § 8, da det ikke afholdes af en forening eller organisation, hvis formål ikke udelukkende eller fortrinsvis er afholdelse af lotteri.

Spil på udtrukne tillægstal ved lottotrækninger er væddemål. Spilleloven indeholder et absolut forbud mod udbud af væddemål på resultatet af lotterier.

Tiltaltes udbud af de to spil er derfor ulovlige. Straffen fastsættes til en bøde på 5000 kr. Retten har ved bødens udmåling lagt vægt på det ret begrænsede omfang af ulovligt spiludbud til en mindre kreds af personer og på, at tiltalte ikke kan antages at have haft en direkte økonomisk gevinst ved overtrædelsen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Udlejning af gravemaskine - kapitalindkomst - lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed - anvendelse af virksomhedsordningen

SKM2022.196.BR

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgerens indtægter fra udlejning af en gravemaskine udgjorde kapitalindkomst iht. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11, hvorvidt en række indtægter fra to af sagsøgerens selskaber udgjorde lønindkomst eller indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed, og hvorvidt sagsøgeren kunne anvende virksomhedsordningen på sin personligt drevne virksomhed i 2013.

For så vidt angår gravemaskinen fandt retten, at indtægterne fra udlejningen var kapitalindkomst, jf. § 4, stk. 1, nr. 11, idet sagsøgeren ikke havde deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang, hvilket ifølge forarbejderne som vejledende norm omfatter en personlig arbejdsindsats på 50 timer pr. måned.

Angående indtægterne fandt retten, at der var tale om lønindkomst. Retten fremhævede i denne forbindelse, at sagsøgeren selv ejede og også var ansat som direktør i begge selskaber, at det var uafklaret, hvad hans konsulentarbejde nærmere bestemt skulle have bestået i, at sagsøgeren ikke havde udgifter i relation til arbejdet, og at han ikke havde nogen reel økonomisk risiko i forbindelse med arbejdet.

Endelig fandt retten, at der ikke var nogen indtægter i sagsøgerens personlige virksomhed i indkomståret 2013, som kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2022.198.ØLR

Straf - skat - Tast Selv - objektive bevisdata

T var tiltalt for forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sine skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. T havde indberettet tab på unoterede aktier samt udbytte af unoterede aktier, fradragsberettiget indskud på etableringskonto på trods af han ikke ejede værdipapirer og ikke har indskudt midler på etableringskonto. T havde derved unddraget for 197.787 kr. i skat i alt.

T forklarede at han ikke på noget tidspunkt har handlet aktier eller oprettet en etableringskonto. Han har ikke været inde i skattemappen for at foretage ændringer. Han kendte intet til rettelserne. På et tidspunkt fik han stjålet sin pung med personlige papirer. En anden må ved anvendelse af hans NemID have foretaget indberetningerne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Uanset Ts forklaring fandt retten - idet at T er den eneste, der kunne opnå en berigelse ved at ændre selvangivelserne - det hævet over enhver rimelig begrundet tvivl, at ændringen af selvangivelserne er foretaget af T, der ved at ændre selvangivelserne og få udbetalt overskydende skatter kunne opnå en reduktion af sin gæld til det offentlige og derved unddrage det offentlige skat. Tyveri af papirerne udelukker ikke, at T har kunnet logge sig på told- og skatteforvaltningens system og ændre sine selvangivelser. T idømtes en bøde på 330.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen

SKM2022.197.ØLR

Straf - momssvig - afgiftssvig - medvirken - omfattende system med foregivne transporter og leveringer

T2 var tiltalt for medvirken til omfattende moms- og afgiftssvig for 2011-2014. T2 havde som chauffør og ejer i et selskab foregivet at have transporteret og leveret øl, sodavand og emballager i store mængder til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland. Statskassen var derved unddraget for 21.804.263 kr. i moms og 22.513.426 kr. i punktafgifter i alt.

T2 forklarede at transporterne havde fundet sted og at det som regel var ham selv der kørte varerne til Tyskland, hvor han afleverede ledsagedokumenterne og fik et stemplet eksemplar af ledsagedokumenterne med retur. Nogle gange kørte hans søn, en anden eller underleverandører for ham. Han kørte i forskellige lastbiler til det tyske aftagerfirma. Han havde også andel i andre kørsler. Der var også returkørsel for det tyske firma. Han modtog kontant betaling når varerne var aflæsset i Danmark. Han udskrev i den forbindelse og efter anmodning nogle gange fiktive fakturaer.

Byretten fandt T2 skyldig i tiltalen. Retten fandt at der ikke bestod et reelt samarbejdsforhold mellem det danske og det tyske selskab og at de af Ts firma foretagne transporter ikke har fundet sted. T2 idømtes 2½ års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 3.200.000 kr. samt konfiskation. Retten tillagde det skærpende vægt at der var tale om gentagne og systematiske unddragelser af moms og afgift for et betydeligt beløb og over en lang periode samt at T2 har tilvejebragt fragtdokumentation i form af et betydeligt antal fiktive fakturaer vedrørende leverancer til Tyskland og kørselsdokumentation fra BroBizz, ligesom han har opnået en fortjeneste ved betaling til selskabet, som han er eneanpartshaver af. Formildende omstændigheder var den lange sagsbehandlingstid.

T1 blev ved byretten idømt 3 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 44.300.000 kr. T1 ankede ikke byretsdommen.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0085309
Aktieavance
Klagen vedrører opgørelse af aktieavance opgjort efter globalindkomstprincippet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022

Journalnr: 18/0002820
Aktieavance
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2022

Journalnr: 17/0889457
Beskatning af skønnet indkomst
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af skønnet indkomst. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 16/1902634
Bygningsafskrivninger
Klagen vedrører nægtede afskrivninger på bygninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2022

Journalnr: 18/0004053
Diverse forhold
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed herunder udlejning samt nægtet fradrag for rente, service og indskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 18/0002644
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har godkendt lempelse for betalt skat til Tyskland og Frankrig efter ligningslovens § 33, stk. 1. Ved opgørelse af lempelsesbeløbet har SKAT behandlet alle klagerens virksomheder under virksomhedsordningen som én, hvorfor underskuddet fra Italien er medtaget. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at lempelsesberegningen skal foretages for hvert enkelt land for sig.
Afsagt: 01-04-2022

Journalnr: 22/0003515
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2020 ikke er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2022

Journalnr: 17/0757692
Ekstraordinær genoptagelse af skatte- og momsansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om genoptagelse af skatte- og momsansættelserne for indkomstårene 2013-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2022

Journalnr: 19/0059118
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagers opgørelse af aktieavance og udbytte. Landsskatteretten anser ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for opfyldt.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 17/0073672
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende spørgsmål om klagerens skattepligt til Danmark. SKAT har således fastholdt beskatningen af honorarindbetalinger på klagerens konto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2022

Journalnr: 17/0992557
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører formalitetsindsigelser som følge af mangelfuld begrundelse og overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering samt ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022

Journalnr: 21/0028601
Forskudsregistrering - tab på aktier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt et angivet tab på aktier på klagerens forskudsopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2022

Journalnr: 19/0102228
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.
Afsagt: 23-03-2022

Journalnr: 20/0087522
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen for indkomstårene 2015 og 2016 er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, jf. litra g, jf. artikel 15, stk. 3, i dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for udenlandsk lønindkomst optjent ved arbejdet udført som pilot i international trafik.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 21/0087825
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-03-2022

Journalnr: 21/0057623
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 15/1601591
Indtægter ved udlejning
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med indtægt ved udlejning af en ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022

Journalnr: 19/0103807
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 19/0103799
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 18/0032090
Management fee
Klagen skyldes, at manglende betaling af management fee til selskab er anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 20/0093005
Refusion af udbytteskat
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og imødekommer klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat i al overvejende grad.
Afsagt: 01-04-2022

Journalnr: 17/0654419
Salg af fordring
Klagen vedrører beskatning af andel af vederlag ved salg af fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2022

Journalnr: 18/0029655
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har tilbagekaldt afgørelse af 7. marts 2017 og har i den forbindelse anset klagerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for bevaret for hele indkomståret 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 20/0050166
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skønsmæssigt har ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 16/0699195
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 19/0020260
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 18/0015330
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskuddet. Landsskatteretten nedsætter overskuddet til et beløb, der er lavere end påstået af klager.
Afsagt: 25-03-2022

Journalnr: 18/0000916
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 20/0077082
Tab på unoterede aktier
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2022

Journalnr: 19/0059209
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører beskatning af overskud af uregistreret virksomhed og af anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2022

Journalnr: 17/0992257
Udlejning af bil
Klagen skyldes, at selskabs indkomst er forhøjet med lejeindtægt fra udleje af bil, der er stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedaktionæren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 16/1394823
Vederlag ved salg af fordring
Klagen vedrører beskatning af klagerens andel af skattepligtigt vederlag ved salg af fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 19/0020046
Yderligere indkomst og maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af yderligere omsætning og indtægt vedrørende depositum samt maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 19/0013646
Yderligere lønindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 20/0088484
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 25-04-2022 - 24-05-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-556/20 Schneider Electric m.fl.
Dato: 12-05-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter

Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Dom


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder), BEK nr 462 af 08/04/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder), BEK nr 461 af 08/04/2022. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 205

Henvendelse af 17/4-22 fra Jørgen Rasmussen, Frederiksværk, om modregningsreglen i efterlønsordningen

Spørgsmål og svar

Spm. 446

Mener ministeren, at det er effektivt, når medlemmer, jf. ny struktur i Vurderingsankenævnet, kun bliver indsat i en funktionsperiode på et halvt år?  Svar  

Spm. 484

Der er danske virksomheder, som indtil videre fortsætter deres aktiviteter i Rusland under trussel om nationalisering og inddragelse af patenter, og som i steder donerer eventuelt overskud til nødhjælpsarbejde m.v. i Ukraine. Vil ministeren redegøre for de danske virksomheders fradragsmulighed for et doneret overskud fra den fortsatte drift i Rusland, herunder i hvilket omfang principperne i højesteretsdom i UfR 1980,712 H (hvorefter en noteringsafgift til Københavns Fondsbørs ansås for en fradragsberettiget driftsomkostning, idet optagelsen af selskabets aktier til notering på børsen fandtes at være af betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder) kan finde anvendelse?  Svar  

Spm. 486

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 335 henviser ministeren til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale samt OECD modeloverenskomsten. Både i dobbeltbeskatningsaftalen og OECD modeloverenskomsten er forskelsbehandlingen mellem offentligt og privat ansattes beskatning begrundet med henvisning til diplomatisk personale. Således står der i bemærkningerne til dobbeltbeskatningsaftaler, at ”Artiklen har betydning for ambassadepersonale og lignende” og i OECD modeloverenskomsten, at det vedrører ”personnel of foreign diplomatic missions and consular posts”. Finder ministeren, at henvisningen til diplomatisk personale udgør en relevant og meningsfuld begrundelse for forskelsbehandlingen af offentligt ansatte Øresundspendlere, der ofte arbejder i kommuner, regioner og statslige forskningsinstitutioner?  Svar  

Spm. 487

Som den væsentligste hindring for at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalens fleksibilitet har den tidligere og nuværende minister i svar på flere spørgsmål henvist til den såkaldte provenuudvekslingsordning, hvorefter det ifølge ministeren vil koste Danmark et trecifret millionbeløb at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, hvilken beregning der ligger til grund for vurderingen af, at udgiften ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen vil koste et trecifret millionbeløb?  Svar  

Spm. 488

Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at arbejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten, når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsordningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministeren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen, således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?  Svar  

Spm. 489

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 431 oplyse, hvilken beskatning der i dag skal ske ved eftergivelse af et selskabs ikke fradragsberettigede renter efter gældsinddrivelseslovens § 5B og § 16, stk. 6, herunder om der kan ske beskatning af de eftergivne renter som kursgevinst efter kursgevinstloven eller efter reglerne for underskudsbegrænsning?  Svar  

Spm. 492

Vil ministeren oplyse provenuvirkninger før og efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for fremtidige investeringer i elnettet til 110 pct.?  Svar  

Spm. 493

Vil ministeren oplyse, om det juridisk er muligt at indføre et fradrag på 110 pct. for fremtidige investeringer i elnettet, som kun gælder de investeringer, der ligger udover indtægtsrammen?  Svar  

Spm. 495

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 724 (folketingsåret 2019-20) oplyse, om der er overvejelser i ministeriet om at nedsætte antallet af foreløbige fastansættelser, som en virksomhed kan modtage, førend momsregisteringen bliver inddraget? Dette set i lyset af, at virksomheder med fire foreløbige fastansættelser i træk, der har fået inddraget momsregistreringen i perioden januar 2019 til april 2021, skyldte staten 834 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 491 (folketingsåret 2020-21).  Svar  

Spm. 496

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 728 (folketingsåret 2019-20) overveje at ændre reglerne, således at en virksomheds eventuelle skattegæld tages i betragtning, når der første gang skal tages stilling til, om en virksomhed kan få en foreløbig fastansættelse?  Svar  

Spm. 497

Vil ministeren redegøre for, hvordan der på EU-plan arbejdes med at etablere en effektiv kontrolindsats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre hvidvask m.v.? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 498

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 635 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvorfor såkaldte opsamlingskonti for neobanker benyttes, hvis de tilsyneladende besværliggør en effektiv kontrolindsats? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 499

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 495 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvor mange gange Finanstilsynet har rettet henvendelse til tilsynsmyndigheden i værtslandet for neo-banker, hvor der er oplevet mistænkelige forhold?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 500

Vil ministeren redegøre for, hvordan der arbejdes med at etablere en effektiv kontrolindsats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre skatteunddragelse m.v.?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 501

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 490 (folketingsåret 2020-21) oplyse, om Skattestyrelsen nu har tilvejebragt det fornødne grundlag for at kunne rette henvendelse til andre landes kompetente myndigheder for at modtage oplysninger om danske kunder i udenlandske digitale banker, de såkaldte neobanker, hvordan neobanker, der tilbyder e-moneyprodukter, kan omfattes af de eksisterende internationale dataudvekslingsaftaler, og om regeringen arbejder hermed i f.eks. EU og OECD? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 502

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 435 (folketingsåret 2020-21) oplyse, om der arbejdes for at etablere standarder og krav til de oplysninger, som der udveksles mellem lande?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 503

Vil ministeren redegøre for, hvordan oplysninger om hvidvask via neobanken Paysera er kommet SØIK i hænde som oplyst i artiklen ”Eksperter slår alarm: Her er de kriminelles nye metode til at hvidvaske millioner af kroner” bragt af DR 7. marts 2022? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan SØIK understøtter politikredsenes arbejde med at forberede sager, der vedrører økonomisk kriminalitet.Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.  Svar  

Spm. 504

Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke arbejdsudbuddet, hvis beskæftigelsesfradragets maksimalbeløb på 41.600 kr. i 2022 blev forhøjet med et beløb svarende til 1 milliard kroner, eller at fradragsprocenten på 10,65 % i 2022 blev forhøjet for et tilsvarende beløb?  Svar  

Spm. 505

Hvor mange personer gjorde i årene 2015-2020 brug af fradraget for fagforening og A-kasse?  Svar  

Spm. 506

Hvad er det årlige mindreprovenu for de offentlige finanser som følge af fradraget for fagforening og A-kasse?  Svar  

Spm. 507

Hvad ville det årlige mindreprovenu være, hvis hhv. alle lønmodtagere og alle danskere gjorde brug af fradraget for fagforening og A-kasse på samme niveau, som det i gennemsnit blev anvendt i år 2020?  Svar  

Spm. 508

Hvilket niveau ville fradraget for fagforening og A-kasse skulle sænkes til, hvis hhv. alle lønmodtagere eller alle danskere gjorde brug af fradraget, men med den binding, at det samlede niveau af mindreprovenu for staten i disse tilfælde skal være på samme niveau som med den nuværende brug af fradraget; dvs. udgiftsneutralt målt ift. den nuværende situation?  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse