SkatteMails

Den politiske aftale om forbedring af de skattemæssige afskrivningsregler er nu ophøjet til lov. Nogle af reglerne har tilbagevirkende kraft, idet de gælder for anskaffelser foretaget den 23. november 2020 og derefter

BDO

Forvent kontrol af dit kørselsfradrag

Flere borgere end normalt vil formentlig få kontrolleret deres kørselsfradrag for 2020 af Skattestyrelsen. Fradraget har dog en relativt beskeden skatteværdi og betyder ikke nær så meget for vores slutskat, som mange tror

BDO

Snart sidste frist for betaling af gaveafgift for 2020

1. maj 2021 er sidste frist for betaling af gaveafgift for gaver, der blev givet i 2020. Gaveafgiften påhviler gavemodtageren, men giveren hæfter også for afgiften og faktisk er det en fordel, hvis giveren betaler denne

Beierholm

Der kan igen klages over...

Udlejningsejendomme til beboelse og erhvervsejendomme får ekstra klagemulighed

Beierholm

Virksomheder kan nu få ekstra fradrag...

Der indføres forhøjet straksafskrivning og ordinære afskrivninger på driftsmidler, og der indføres forhøjet afskrivning på udviklingsomkostninger

Dansk Revision

Ny lovgivning på skatteområdet - og tillykke til Majestæten

Folketinget har netop vedtaget lovforslaget om forøget fradrag for forsknings- og forsøgsudgifter, og lovforslaget om forhøjelsen af beløbsgrænsen for straks afskrivning af småaktiver samt forhøjet afskrivningsgrundlag for fabriksnye driftsmidler. Vi ønsker tillykke på en solbeskinnet dag, og lader samtidig vores skatteeksperter kigger på en række lovområder.

TVC Advokatfirma

Nye oplysninger efter klagesagens afslutning

Der er mulighed for genoptagelse af en klagesag, hvis nye oplysninger formodes at medføre et væsentligt ændret udfald.

TVC Advokatfirma

Har du fået din sag vurderet af en rådgiver?

I dag oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse, at en kontrol af 101 virksomhedsejere har resulteret i skatte- og momsregninger på 36 mio. kr.

TVC Advokatfirma

Korrekt retsanvendelse og behørig begrundelse

Det styrker mulighederne for at få ændret en afgørelse, hvis Skattestyrelsen overser, at de har ansvaret for korrekt retsanvendelse samt behørig begrundelse.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted, medarbejder

SKM2021.213.SR

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark.

Spørger påtænkte at lade en medarbejder, der arbejdede fra kontoret i Storbritannien, arbejde i Danmark fra medarbejderens hjemmekontor. Medarbejderen ønskede at vende tilbage til Danmark på permanent basis af personlige årsager, herunder for at bo med sin familie i Danmark.

Skatterådet fandt i lighed med SKM2020.432.SR, at medarbejderens bolig i den foreliggende sag ikke kunne anses for at være til rådighed for selskabet i Storbritannien. Arbejdet skulle udføres fra Danmark på grund af medarbejderens private forhold, arbejdsgiveren havde ingen interesse i eller fordel af at arbejdet udføres fra Danmark og hjemmekontoret udgjorde ikke et surrogat for Spørgers etablering af kontor i Danmark.

Skatterådet lagde ved vurderingen særlig vægt på medarbejderens jobfunktion sammenholdt med, at Spørger ikke havde en forretningsmæssig interesse i, at medarbejderen skulle udføre sit arbejde for Spørger fra Danmark. Der skulle udføres ikke noget arbejde rettet mod kunder. Baggrunden for, at medarbejderen ville udføre sit arbejde fra Danmark, skyldtes alene private forhold.

Bindende svar: Fradragsret for børnedagplejere - konsekvens af brugen af standardfradrag (LL § 9 H)

SKM2021.212.SR

Skatterådet slår fast, at en selvstændig erhvervsdrivende børnedagplejeren i overensstemmelse med praksis kan vælge enten at fratrække sine dokumenterede, faktiske udgifter i den personlige indkomst, eller at selvangive som lønmodtager for at tage standardfradrag efter ligningslovens § 9 H. Det fastslås også, at valget skal foretages for et helt indkomstår ad gangen.

Ved at selvangive som lønmodtagere og anvende standardfradraget i ligningslovens § 9 H bliver børnedagplejeren skattemæssigt sidestillet med en lønmodtager i relation til eventuelt øvrige fradrag. Det indebærer, at selvom dagplejeren er selvstændig erhvervsdrivende, bliver øvrige fradrag i relation til dagplejevirksomheden ligningsmæssige, ligesom fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 9 finder anvendelse.

Spørger ønsker som selvstændig erhvervsdrivende børnedagplejer at etablere en legeplads og opsætte lyddæmpende loftsplader. Udgifterne hertil er anlægsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6. Udgifterne til legepladsen, der anses som erhvervsmæssig, kan dog afskrives efter afskrivningslovens regler. Loftspladerne kan derimod ikke afskrives, da dagplejen foregår i det private hjem, og der ikke er hjemmel til at afskrive på bygningsdele eller installationer i beboelsesejendomme.

Bindende svar: Beskatning af internationale eksperter

SKM2021.211.SR

H1 har tilknyttet internationale eksperter, som sidder i forskellige komiteer, som hver især dækker et specificeret forskningsområde. Eksperterne vurderer og indstiller til, hvilke ansøgninger om fondsmidler, som de mener, der skal godkendes. Det er ikke eksperterne selv, som træffer endelig beslutning om, hvilke ansøgere der får tildelt fondsmidler. Eksperterne er ikke selv medlemmer af eller medhjælp for bestyrelsen. Eksperterne får et årligt honorar for deres komitearbejde for H1.

Skatterådet bekræfter, at eksperterne ikke er omfattet kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, da eksperterne ikke er i tjenesteforhold med H1.

Skatterådet bekræfter ikke, at eksperterne ikke er omfattet kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, da komitearbejdet er at sidestille med udvalgsarbejde.

Skatterådet bekræfter, at eksperternes indkomst ikke er omfattet artikel 16 i OECD's Modeloverenskomst fra 2017, da eksperterne ikke er medlemmer af en bestyrelse.

Skatterådet bekræfter, at eksperternes indkomst ikke er omfattet artikel 15 i OECD's Modeloverenskomst fra 2017, da eksperterne ikke er i tjenesteforhold med H1

Bindende svar: Selvstændigt erhvervsdrivende LL § 4, deltager i P/S

SKM2021.210.SR

Spørger er indirekte deltager og bestyrelsesmedlem af H3. Spørger er ikke underlagt instruksbeføjelser fra de øvrige deltagere og har instruktionsbeføjelser over ansatte.

Spørger har en ejerandel på xxx.xxx kr., svarende til 10 % af virksomheden. Derudover har Spørger ydet et ansvarligt lån på xxx.xxx kr., som er efterstillet i forhold til H3's kreditorer.

Derfor har Spørger således en samlet økonomisk risiko på xxx.xxx kr. ved deltagelse i selskabet.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, som deltager i H3, skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4 i forhold til den vederlæggelse, der modtages fra H3. Spørgers holdingselskab, H1 vil som følge heraf være rette indkomstmodtager af overskudsandelen i H3, jf. ligningslovens § 4.

Bindende svar: Ophævelse af aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder - vedtægtsændring

SKM2021.207.SR

Det ønskedes bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne uden, at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemisioner havde til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor besvares bekræftende.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs var kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til selskabets B-Kapitalejere eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i selskabet til B-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, medførte en fondsemission ikke beskatning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 blev enhver afhændelse af aktier anset for en afståelse omfattet af loven. Der var således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-Kapitalejerne for ikke at have skattemæssig betydning. Såfremt der skete overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, blev dette anset for en afståelse. Spørgsmål 2 blev derfor besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endelig ønskedes bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de daværende ejerforhold med de daværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen og at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i selskabet knyttet til de forskellige daværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser, for at undgå en formueforskydning. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor besvares bekræftende.

Bindende svar: Dansk skattepligt - COVID-19 - forskerskatteordningen

SKM2021.206.SR

Det er efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold i Luxembourg blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. I den forbindelse ønsker spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Det er meningen, at spørgeren flytter til Danmark, hvor spørgeren kommer til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet.

Dertil kommer, at det er meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver opretter et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skal overføres. Eneste ansatte i datterselskabet bliver formentlig spørgeren.

Spørgeren har i COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 - 28. juni 2020, hvilket har ført til at spørgerens fulde danske skattepligt er indtrådt. Spørgeren vil i den forbindelse anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Når spørgeren vælger at anvende denne midlertidige ordning, indtræder den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark. Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt. Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020. Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholder sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden er omfattet af reglen om udvidet begrænset skattepligt.

Som led i opfyldelsen af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, skal spørgeren indtræde i dansk fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Spørgeren er allerede inden oprettelsen af et selskab i Danmark, inden overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og inden flytning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af dansk skattepligt.

Skatterådet svarer derfor, at spørgeren ikke opfylder alle betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

Bindende svar: Vedtægtsændringer udgjorde ikke afståelse af anparter

SKM2021.201.SR

Spørgers ejerkreds bestod af anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, samt af anpartshavere, som ikke var omfattet af disse regler. De anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, havde løbende et behov for udlodninger fra Spørger til betaling af deres CFC-skat. Dette havde med den daværende udformning af Spørgers vedtægter den uhensigtsmæssighed, at når der skulle udloddes til betaling af CFC-skat, skulle der ligeledes udloddes udbytte til ikke carry-beskattede anpartshavere, hvilket medførte en uønsket førtidig beskatning hos disse. Spørger ønskede at etablere to nye anpartsklasser (D og E) for at sikre, at de carry-beskattede anpartshavere kunne modtage udbytte til betaling af deres CFC-skat, uden at der samtidig skete en uønsket førtidig beskatning hos de anpartshavere, som ikke var omfattet af reglerne for carry-beskatning. Disse anpartshavere, der ville blive tildelt E-anparter, ville opnå en forlods udbytteret, der blev forrentet på markedsvilkår, når der skete udbytteudlodning til de øvrige anpartshavere, der blev tildelt D-anparter, til betaling af CFC-skat.

Det var forudsat, at der alene ville ske udlodninger til D-anpartshaverne til betaling af den omtalte CFC-skat. Det var ligeledes forudsat, at forrentningen af E-anparternes forlods udbytteret skete på markedsvilkår. På disse vilkår ville den enkelte efter de påtænkte vedtægtsændringer have samme beløbsmæssige ret til udbytte som forud for de påtænkte vedtægtsændringer blot forskudt i tid. Det tidsmæssige aspekt blev opvejet af en forrentning på markedsvilkår. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det på baggrund heraf bekræftes, at vedtægtsændringen, hvorved der blev etableret to ny anpartsklasser, ikke skulle sidestilles med afståelse.

Bindende svar: Succession i varelager ved udlodning fra dødsbo

SKM2021.200.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der fra dødsboet efter A kunne ske udlodning af afdødes resterende varelager med skattemæssig succession.

Boet efter A var indtrådt i afdødes skattemæssige stilling som erhvervsdrivende kunstmaler. Boet havde tidligere udlagt erhvervsvirksomhedens immaterielle aktiver, herunder rettigheder og royalty. Erhvervsvirksomheden bestod herefter af det resterende varelager, som ønskedes udlagt til arvingerne med succession i lige sameje.

Bindende svar: Omstrukturering - generationsskifte

SKM2021.199.SR

Spørgers mor gennemførte i 20XX et generationsskifte af H3 og H2 med sine to børn, Spørger og Spørgers søster. Ejerskabet til de to selskaber var fordelt på A-, B- og C-anparter, hvor Spørgers mor ejede alle A-parter, en stor del af B-anparterne, mens børnene ejede alle C-anparterne i begge selskaber. A- og B-anparterne i begge selskaber var tilknyttet en forlods udbytteret. Det blev påtænkt at gennemføre en skattefri anpartsombytning af anparterne i H3, hvorefter det nystiftede holdingselskab, H1, påtænkt ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, der ville blive ejet af de tre anpartshavere. Herudover påtænkt H2 ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, så hver anpartshaver ville få sit eget anpartsselskab. De forlods udbytterettigheder tilknyttet kapitalandelene i H3 ville fortsat være tilknyttet henholdsvis A- og B-kapitalandelene efter den skattefrie aktieombytning med stiftelse af et nyt holdingselskab og efterfølgende ophørsspaltning af det pågældende holdingselskab. De forlods udbytterettigheder i H2 bortfaldt ved ophørsspaltningen og stiftelse af tre nye holdingselskaber.

Skatterådet bekræftede, at den skattefri anpartsombytning og de to skattefrie ophørsspaltninger opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 36 og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt. og at Spørger ikke skulle beskattes ved omstruktureringerne

Bindende svar: Generationsskifte - omstrukturering

SKM2021.198.SR

Spørger gennemførte i 20XX et generationsskifte af H3 og H2 med sine to børn. Ejerskabet til de to selskaber var fordelt på A-, B- og C-anparter, hvor Spørger ejede alle A-parter, en stor del af B-anparterne, mens børnene ejer alle C-anparterne i begge selskaber. A- og B-anparterne i begge selskaber havde tilknyttet en forlods udbytteret. Det blev påtænkt at få gennemført en skattefri anpartsombytning af anparterne i H3, hvorefter det nystiftede holdingselskab, H1, påtænktes ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, der ville blive ejet af de tre anpartshavere. Herudover påtænkt H2 ophørsspaltet i tre nye anpartsselskaber, så hver anpartshaver ville få sit eget anpartsselskab. De forlods udbytterettigheder tilknyttet kapitalandelene i H3 ville fortsat være tilknyttet henholdsvis A- og B-kapitalandelene efter den skattefrie aktieombytning med stiftelsen af et nyt holdingselskab og efterfølgende ophørsspaltning af det pågældende holdingselskab. De forlods udbytterettigheder i H2 bortfaldt ved ophørsspaltningen og stiftelse af tre nye holdingselskaber.

Bindende svar: Struktureret fordring - virksomhedsordning

SKM2021.196.SR

Skatterådet bekræfter, at den strukturerede fordring A skulle behandles i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt.

Skatterådet bekræfter desuden, at det samme strukturende produkt kunne indgå i virksomhedsordningen i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Bindende svar: Solcelleanlæg udgjorde ikke passiv kapitalanbringelse

SKM2021.193.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via det nystiftede selskab H1, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Af praksis fremgik, at solceller kunne sidestilles med "el.lign." efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorfor solceller kunne udgøre passiv kapitalanbringelse. Der var dog efter praksis ikke tale om passiv kapitalanbringelse, hvis de pågældende solceller blev anvendt i virksomhedens aktive del. Denne vurdering skulle foretages ud fra den virksomhed, som blev udøvet i det selskab, som der ønskede overdraget aktier/anparter i.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at solcelleanlægget ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Der var bl.a. lagt vægt på, at A deltog i ledelsen, at der blev modtaget data om den løbende produktion og salg, hvorved ledelsen forholdte sig til den løbende drift af anlægget, at der blev foretaget løbende fysisk besigtigelse af solcelleanlægget efter behov, hvilket blev vurderet på baggrund af den løbende overvågning af anlægget samt i forbindelse med møder med teknikere ved eventuelt behov for fejlrettelser og reparationer på anlægget, at der blev foretaget en generel besigtigelse af anlægget mindst én gang om året, at ledelsen varetog dialogen med de lokale teknikere omkring forventede kommende vedligeholdelsesarbejder mv., og at ledelsen traf beslutning om alle vedligeholdelsesarbejder, der oversteg EUR 2.500. Der blev endvidere henset til, at H4, der ejede solcelleanlægget, blev ledet af komplementarselskabet H5, der var ejet indirekte af H1.

Bindende svar: Selskabsskattelovens § 2 D - nytegning af aktier

SKM2021.192.SR

H1, der var ejet af A, ombyttede i 20XX sine aktier i H3 med anparter i H6, hvorefter anparterne samme dag solgtes til H7. XX måneder efter salget af anparterne til H7 havde A modtaget et købstilbud på aktier i H2, hvorefter A ville eje aktier i et selskab, der var koncernforbundet med det erhvervende selskab.

Spørger anmodede derfor om bindende svar på, om A´s nytegning af aktier i H2 ville udløse udbyttebeskatning af H1 efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers ønske, at nytegningen ikke udløste udbyttebeskatning af H1.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - virksomhedsskatteordningen

SKM2021.209.BR

Sagen angik, om sagsøgerens landbrugsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget, og at sagsøgeren kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

Retten fandt, at sagsøgeren havde de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsmæssigt forsvarligt, men at virksomheden var drevet på en sådan måde, at der ikke i indkomstårene 2010-2012 var udsigt til, at virksomheden ville få overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Retten fandt på denne baggrund, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgerens aktiviteter med traditionelt landbrug var reduceret til sådan en størrelse, at det ville være svært at opretholde en rentabel produktion, og at sagsøgeren samtidig havde omlagt sit landbrug fra traditionel landbrugsproduktion til en nicheproduktion, hvor der er meget få, der kan skabe profit.

Sagsøgeren kunne derfor ikke fradrage underskud fra virksomheden, ligesom han heller ikke kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

Dom: Dispensation for fristoverskridelse efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6

SKM2021.204.VLR

Sagen vedrørte i første række, om appellanten havde påklaget Skattestyrelsens afgørelse rettidigt ved de indleverede skrivelser til såvel Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. I anden række vedrørte sagen, om der forelå sådanne særlige omstændigheder, og at der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6.

Landsretten fandt, at klagen var for sent indleveret, og der ikke var grundlag for at meddele dispensation. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at fristoverskridelsen var lang, og at appellanten ikke havde været afskåret fra at indlevere klagen tidligere. Ligeledes lagde landsretten vægt på, at der ikke var udsigt til, at appellanten ville opnå en anderledes skatteansættelse, herunder udtalte landsretten, at skattemyndighederne ikke havde været forpligtet til at gøre ham opmærksom på muligheden for at opnå fradrag efter sømandsbeskatningsloven.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-04-2021 - 18-05-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-04-2021 indstilling i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Toldunion

Kildebeskatning af udbytte. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD) (Portugal) den 17. juli 2019 - ALLIANZGI-FONDS AEVN mod Autoridade Tributária e Aduaneira

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling

Den 29-04-2021 dom i C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - kapitalindkomst - indtægter oppebåret fra et hjemmehørende institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der er oprettet i henhold til aftale - indtægter oppebåret fra et investeringsinstitut, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er oprettet i henhold til vedtægter - forskellig behandling - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Dom
Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Indstilling

Den 06-05-2021 indstilling i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling