SkatteMails

Corona-nedlukningerne har påvirket de mange ansatte hos landets virksomheder, som i større eller mindre grad har været tvunget til at flytte deres arbejde og kontor hjem i privaten.

Beierholm

Skattefrit gavekort til medarbejdere

Lovforslag vedtaget den 23. marts 2021.

Beierholm

Salg af fast ejendom 2021

Opdatering af vejledning

Dansk Revision

Tal og takster for 2021 - det samlede overblik over regler og muligheder

SKAT er ikke altid er enig med virksomheders fortolkning af reglerne på skatte- og afgiftsområdet, og samtidig ændres tal og takster løbende. Det er naturligvis noget, vi følger tæt, og for at skabe overblik har vi en række opslagsværker, som vi gerne deler ud af. I denne nyhed kan du nemlig finde det samlede overblik over biler, personalegoder, energiafgifter, repræsentationsregler, satser, beløbsgrænser og meget andet.

Deloitte

Skattefri gavekort

Folketinget har vedtaget en ny helt ekstraordinær skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse

Selvangivelse i forkert rubrik af tab og gevinst på investeringsforeningsbeviser kunne ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser.

Kammeradvokaten

Højesteret stadfæster Gældsstyrelsens udlæg i klientkontoindestående

Højesteret har den 15. marts 2021 afsagt en principiel kendelse i en sag mellem en borger og Gældsstyrelsen, hvor Danske Advokater var indtrådt som biintervenient til støtte for borgeren. Sagen for Højesteret angik spørgsmålet om, hvorvidt Gældsstyrelsen havde været berettiget til at foretage udlæg i borgerens kontante indestående på en advokats klientkonto. Højesteret stadfæstede pantefogedudlægget og slog i den forbindelse fast, at udlægget ikke var i strid med retsplejelovens regler.

Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om arbejdsudleje for håndværksopgaver

Østre Landsret har afsagt en principiel dom i den første sag om arbejdsudleje for håndværksopgaver siden stramningen af arbejdsudlejereglerne i 2012.

PwC

Nu er det muligt at klage over de historiske ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme

Vurderingsstyrelsen har nu åbnet op for klageadgangen over de historiske vurderinger. Ejere af øvrige ejendomme vil i løbet af foråret modtage en...

PwC

Skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i 2021

Folketinget har vedtaget forslag om skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomien i 2021. Det vedtagne lovforslag giver...

PwC

Firmabilbeskatningen ændres fra 1. juli 2021

Regeringens lovforslag om ændring af firmabilbeskatningen er vedtaget den 9. februar 2021. Ændringerne indfases i perioden fra den 1. juli 2021 og frem til...

Redmark

Klageadgangen over de historiske vurderinger i perioden 2013 - 2020 åbnes for erhvervsejendomme

– Betydning for tidligere betalte ejendomsskatter

TVC Advokatfirma

Suspension af reaktionsfristen i udvalgte sager om omvalg

I januar 2020 fastslog Højesteret en for skatteyder positiv retstilling ved omvalg. Anmodninger om genoptagelse på baggrund af dommen skal ikke afvises med den begrundelse, at reaktionsfristen ikke er overholdt.

TVC Advokatfirma

Er et bindende svar bindende for skattemyndighederne?

Ja, i udgangspunktet i fem år, men det gælder ikke, hvis der sker ændringer i forudsætningerne.

TVC Advokatfirma

”Ingen straffesag mod Deres klient”

Trods sigtelse for skatte- eller momssvig, kan en straffesag ofte undgås, hvis der hurtigt etableres et effektivt forsvar.

TVC Advokatfirma

Husk dit kørselsfradrag for 2020

Årsopgørelserne for 2020 blev tilgængelige den 15. marts, og der er ikke automatisk beregnet kørselsfradrag.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Kommentar - hævet sagsanlæg - SKM2018.511.LSR

SKM2021.166.DEP

Skatteministeriet kommenterer SKM2018.511.LSR. Der er tale om en sag, som Skatteministeriet indbragte for domstolene, men som nu er hævet. Landsskatteretten havde i sagen fundet, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, og § 5, stk. 3, men at SKATs skøn ikke var udøvet i overensstemmelse med principperne i OECDs Transfer Pricing Guidelines (TPG), da sagens konkrete forhold ikke kunne medføre statuering af en manglende økonomisk eller handelsmæssig transaktion mellem selskabet og et eller flere koncernforbundne selskaber. Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.

Skatteministeriet har hævet sagen ved Østre Landsret, da det - efter den senere praksis, herunder navnlig Højesterets domme i SKM2020.303 og SKM2019.136 - måtte forventes, at selskabet ville få medhold.

SKM-meddelelse: SKM2021.53.LSR - adgang til at anmode om genoptagelse

SKM2021.165.SKTST

Landsskatteretten har d. 23. september 2020 truffet en afgørelse (SKM2021.53.LSR) om ekstraordinær genoptagelse i en sag, hvor en foreløbig fastsættelse var sendt med Digital Post til en afmeldt virksomheds e-Boks.

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om afgørelsens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - genoptagelse - tonnageskat - nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer

20-1215058

Styresignalet beskriver ny praksis og mulighed for genoptagelse af skatteansættelse i relation til finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer i tonnagebeskattede selskaber.

Bindende svar: Overdragelse af konvertibel obligation mellem ægtefæller, fordeling af anskaffelsessum mellem hovedaktionæraktier og konvertibel obligation efter gennemsnitsmetoden for hovedaktionærer

SKM2021.168.SR

Spørgsmålet drejede sig blandt andet om, hvordan Spørgers ægtefælle skulle succedere i Spørgers anskaffelsessum, hvis Spørger successionsoverdrog en konvertibel obligation til sin ægtefælle som gave. Spørger var hovedaktionær i det selskab, der havde udstedt den konvertible obligation. Det fremgår af ABL § 26, stk. 6, at en hovedaktionær ved delsalg af hovedaktionæraktier skal fordele anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab forholdsmæssigt imellem de afståede aktier (den konvertible obligation) og de aktier, der beholdes (hovedaktionæraktierne i selskabet) på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Dette uanset, at aktierne har forskellige rettigheder, og at overdragelsen ikke udløser beskatning. Det fremgår af lovforarbejderne, at konvertible obligationer er omfattet af reglerne omkring fordeling af anskaffelsessum efter handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Det fremgår videre af lovforarbejderne, at værdien af én obligation, der kan konverteres til én aktie, ikke til enhver tid svarer til værdien af én aktie. På baggrund heraf kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers ægtefælle ville succedere i Spørgers faktiske oprindelige anskaffelsessum på præcis de aktier (den konvertible obligation), der var overdraget til ægtefællen, idet der skulle ske en fordeling baseret på handelsværdien af de enkelte aktier på overdragelsestidspunktet. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne foretages en forholdsmæssig fordeling af anskaffelsessummen, der var baseret på en værdiansættelse, hvor det var forudsat, at den konvertible obligation var konverteret, idet værdiansættelsen skulle foretages inden konverteringen har fundet sted.

Bindende svar: Udbytter, værnsregel

SKM2021.167.SR

Skatterådet henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, stk. 3, hvorefter Danmark har givet afkald på at beskatte udbytter fra danske selskaber, når den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som er hjemmehørende i USA, og som direkte eller indirekte ejer aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet og aktierne har været ejet i en 12 måneders periode. Det er videre en betingelse, at det amerikanske selskab opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), (Limitaiton of Benefit bestemmelse).

Skatterådet bekræfter, at H1 Inc. opfylder betingelserne og dermed kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at der pålægges kildeskat i Danmark, når vedtagelsen af udbyttet tidligst sker på et tidspunkt hvor H1 Inc. har ejet aktierne i de danske selskaber i en periode på mindst 12 måneder.

Bindende svar: Erstatning anset for afståelse af fast ejendom - varig middelbar rettighed

SKM2021.160.SR

Spørger er et selskab, der er stiftet med det formål at foretage udvikling, installation og drift af solcelleanlæg til erhvervsvirksomheder og investorer. Spørger påtænker at leje et jordstykke hos en ejendomsbesidder ved indgåelse af en lejekontrakt og anvende jordstykket til at opføre, installere og drive solcelleanlæg for en periode.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørgers lejebetalinger for leje af jordstykket til opførelse og drift af solcelleanlæg kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at den del af lejebetalingerne der angår erstatningssum for deklarationen, er en fradragsberettiget driftsomkostning, da Skatterådet anser erstatningen for en erhvervet middelbar rettighed over fast ejendom, som skal behandles som køb af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - DBO Tyskland

SKM2021.158.SR

Da spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skal der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han har skattemæssigt hjemsted.

Spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark.

I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejder mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er.

Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for. Skatterådet finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregår. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet finder, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark.

Dom: Søgemålsfrist - afvisning

SKM2021.164.BR

Landsskatteretten havde ved afgørelse af 3. marts 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Sagsøgeren søgte ved stævning indleveret den 4. juni 2020 at indbringe sagen for byretten. Da søgsmålsfristen på tre måneder ikke var overholdt, afviste retten sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - løn

SKM2021.163.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighedernes var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2012-2014 i anledning af hævninger fra et selskab, hvori sagsøgeren i de pågældende indkomstår var registreret som direktør, samt om der var anledning til at tilsidesætte det skøn, som forhøjelserne var udtryk for.

Sagen handlede ligeledes om, hvorvidt Skattestyrelsen havde overholdt fristerne for, hvornår en skatteansættelse kan ændres.

Retten fandt, at sagsøgeren som direktør i selskabet havde leveret en arbejdsydelse til selskabet, hvorefter der var grundlag for at antage, at sagsøgeren var blevet ydet et vederlag for det udførte arbejde.

Retten fremhævede, at det var sagsøgeren, der havde bevisbyrden for, at de hævede beløb var foretaget i selskabets interesse, samt at skattemyndighedernes indkomstskøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat.

Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden, hvorefter der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, der ifølge retten både måtte anses for lempelig og i hvert fald ikke urimeligt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at der ved skønnet var taget hensyn til løn til uregistrerede og uidentificerbare medarbejdere samt udokumenterede udgifter til bl.a. forsikring, brændstof og administration.

Retten fandt ligeledes, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de modtagne beløb fra selskabet, hvorefter skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte sagsøgeren ekstraordinært.

Dom: Indsætninger på bankkonto -lån eller gave -ekstraordinær genoptagelse -sagsbehandlingsfejl

SKM2021.162.ØLR

Skatteyderne, der var i familie med hinanden, havde fået overført i alt 13 mio. kr. fra en ældre, velha-vende kvinde. Landsretten tilsidesatte skatteydernes forklaring om, at der var tale om lån. Skatteyderne skulle derfor beskattes af overførslerne.

Landsretten fandt derudover, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, og at en partshøringsfejl ikke kunne føre til ugyldighed.

Byrettens domme blev på den baggrund stadfæstet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder

SKM2021.161.HR

Sagen angik, om A var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for skatteårene 2009 og 2010 vedrørende tab og gevinst på investeringsforeningsbeviser i G1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. A havde selvangivet et tab i 2009 henholdsvis en gevinst i 2010 i rubrik 66 i stedet for rubrik 38. Den forkerte rubricering i selvangivelsen for 2009 havde som konsekvens, at han ikke havde mulighed for at fratrække tabet på investeringsforeningsbeviserne i 2009 i sine gevinster på beviserne i senere år.

Højesteret anførte - med henvisning til tidligere højesteretsdomme - at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår bl.a., at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Højesteret fandt, at skatteansættelsen i skatteårene 2009 og 2010 alene skyldtes As fejlagtige udfyldelse af selvangivelserne.

Højesteret fandt på den anførte baggrund, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne føre til, at skatteansættelserne for 2009 og 2010 blev tilladt ekstraordinært genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Højesteret tiltrådte i den forbindelse, at det, som A havde anført om komplicerede skatteregler og om Skattestyrelsens styresignal i SKM2014.302.SKAT samt om, at sagen vedrørte betydelige beløb, ikke kunne føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2021.159.BR

Sagen angik, om to grundejere var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at grundejerne hæftede for honoraret til advokatselskabet.

Retten bemærkede, at aftalegrundlaget indebar, at grundejerne ikke i nogen situationer selv ville komme til at betale for advokatselskabets bistand. Retten fandt derfor, at det ikke var godtgjort, at grundejerne hæftede for udgifterne til sagkyndig bistand. Betingelserne for omkostningsgodtgørelse var herefter ikke opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fiktivt låneforhold - Rentefradrag - Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, Tabsfradrag - Nye spørgsmål - Skatteforvaltningslovens § 48

SKM2021.157.BR

Sagerne handlede om, hvorvidt sagsøgerne, der havde deltaget i et fiktivt lånearrangement, var berettiget til fradrag for en række påståede betalinger til udbyderne af arrangementet. Sagsøgerne påstod principalt, at de var berettigede til rentefradrag, og subsidiært tabsfradrag.

Retten bemærkede indledningsvis, at sagsøgerne bærer bevisbyrden for, at de havde indgået i et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter. Retten henviste bl.a. til en straffesag afgjort af Retten i Y9-By den 14. december 2016 vedrørende udbyderne, hvorved det blev fastslået, at investorerne ikke reelt havde optaget noget lån, og derfor heller ikke skattemæssigt var berettiget til rentefradrag. Uanset at der for de to af de fem sagsøgere forelå visse oplysninger om de angivne låneforhold, fandt retten, at ingen af sagsøgerne havde godtgjort, at der forelå et reelt gældsfohold med en retlig forpligtelse til at betale renter.

Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgernes påstande om rentefradrag.

Retten afviste sagsøgernes påstande om tabsfradrag med henvisning til, at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Sagsøgernes formalitetsindsigelser kunne ikke føre til afgørelsernes ugyldighed, og Skatteministeriets frifindelsespåstande blev derefter taget til følge i forhold til sagsøgernes påstande om hjemvisning.

Dom: Maskeret udlodning

SKM2021.156.ØLR

Dommen angår beskatningen af et beløb, der i 2008 blev krediteret på appellantens mellemregningskonto med hans selskab. Lanskatteretten havde anset posteringen for at have sammenhæng med et i 2009 indgået forlig mellem en sparekasse og appellantens selskab om eftergivelse af selskabets gæld, og beskatningen var derfor sket i indkomståret 2009.

Landsretten fandt, at der - uanset en syn - og skønserklæring om fordringens værdi - ikke var grundlag for en ansættelse af appellantens tilgodehavende i selskabet til under kurs pari.

Landsretten fandt endvidere, at der var en sådan sammenhæng mellem krediteringen og gældseftergivelsen i forbindelse med det indgåede forlig med sparekassen, at der var tale om maskeret udlodning.

Videre fandt landsretten, at beskatningen skulle ske i indkomståret 2009

Byrettens dom, der frifandt Skatteministeriet, blev derfor stadfæstet.

Referater fra kontaktudvalg

Skattekontaktudvalg, 3. Marts 2021

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0082650
Diverse udgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til kursus, for udgifter som er indkomsterhvervelsen uvedkommende, for udgifter afholdt for andre selskaber samt for udgifter hvor der ikke er fremlagt dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2021

Journalnr: 19/0029997
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen med påstand om at SKATs afgørelse er ugyldig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2021

Journalnr: 20/0051675
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtige indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 01-03-2021

Journalnr: 17/0991203
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed mm
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, anden personlig indkomst og maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-03-2021