SkatteMail 2022, uge 11

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Artikel: Syv oversete skattefradrag
Depechen-artikel: Højere kørselsfradrag hjælper kun lidt mod stigende benzinpriser
Depechen-artikel: FoU-omkostninger: Vær forsigtig med at søge om skattekredit
Artikel: 7 ting du skal vide omkring årsopgørelsen for 2021
Immigration Update March 2022
Skattemæssig optimering 2021
Blog post: Building Government Capacity to Secure Mining’s Financial Benefits in Latin America
Skattemæssigt fradrag for f.eks. bidrag til almene formål
Er der skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt computerskærm til hjemmearbejdspladsen?
Fradragsret for driftsomkostninger
Deltidslandbrug med planteavl og udlejning af gylletank anset for erhvervsmæssig virksomhed

Udkast til styresignal
Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 - Udkast til styresignal

Styresignaler
Korttidsudlejning af tofamilieshus - praksisændring - genoptagelse - styresignal

Bindende svar
Afvisning - manglende dokumentation - tilsyn - investeringsforeninger i tredjelande

Afgørelser
Panama Papers - Skattepligt til Danmark
Panama Papers - Maskeret udbytte

Domme
Indsætninger på bankkonto - låneforhold
Ej grundlag for genoptagelse af ejendomsvurdering
Afgørelse truffet på et fejlagtigt grundlag - hjemvisning

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Artikel: Syv oversete skattefradrag

Ingen kender omfanget af de skattefradrag, som vi danskere hvert år snyder os selv for. I BDO har vi en oplevelse af, at det antalsmæssigt er rigtig mange, men at det beløbsmæssigt er relativt beskedent for den enkelte.

BDO

Depechen-artikel: Højere kørselsfradrag hjælper kun lidt mod stigende benzinpriser

Det kan ikke udelukkes, at satserne for kørselsfradrag og kørselsgodtgørelser bliver sat op som følge af de stærkt stigende brændstofpriser, men dette vil i givet fald kun blive en lille hjælp til de hårdt prøvede bilejere.

BDO

Depechen-artikel: FoU-omkostninger: Vær forsigtig med at søge om skattekredit

Virksomheder, der har fået udbetalt negativ skat på basis af afholdte udviklingsomkostninger, risikerer at skulle betale pengene tilbage, hvis de ikke kan dokumentere, at arbejdet fører til ny viden eller tekniske fremskridt

BDO

Artikel: 7 ting du skal vide omkring årsopgørelsen for 2021

I stedet for kun at kigge på, om du skal have penge tilbage i skat eller betale restskat, så brug et kvarters tid på at læse, hvad der reelt står i årsopgørelsen. Den tid kan være givet godt ud. Her får du nogle gode råd til forberedelsen.

Deloitte

Immigration Update March 2022

A new special law to ensure that Ukrainian citizens may quickly obtain a temporary residence permit is expected to be passed on 16 March 2022.

EY

Skattemæssig optimering 2021

Der er i indkomståret 2021 en række særregler, som kan være med til at optimere den skattepligtige indkomst.

OECD

Blog post: Building Government Capacity to Secure Mining’s Financial Benefits in Latin America

Tax base erosion & profit shifting (BEPS) in mining is a critical issue for Latin American governments. Officials say they need more capacity on mineral pricing & metals streaming.

Revisionsinstituttet

Skattemæssigt fradrag for f.eks. bidrag til almene formål

Mange fonde og foreninger er ved at lægge sidste hånd på skatteopgørelsen for 2021, og mange konstaterer, at der for året 2021 skal betales skat. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at fonde og foreninger har mulighed for skattemæssigt i 2021 at opnå fradrag for f.eks. bidrag til almene formål (f.eks. Ukraine), betalt i 2022.

Revisorgruppen Danmark

Er der skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt computerskærm til hjemmearbejdspladsen?

Er der skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt computerskærm til hjemmearbejdspladsen?

TVC Advokatfirma

Fradragsret for driftsomkostninger

I en helt ny byretsdom blev forklaringerne afgørende i spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde fradragsret for driftsudgifter. Byretten fandt, at den skærpede bevisbyrde var løftet efter bl.a. forklaringer fra hovedaktionæren og selskabets revisor.

TVC Advokatfirma

Deltidslandbrug med planteavl og udlejning af gylletank anset for erhvervsmæssig virksomhed

Det ses ofte, at skattemyndighederne opdeler driften i flere virksomheder, hvorefter hver enkelt aktivitet skal opfylde de faglige og økonomiske betingelser for at blive anset som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Kan der påvises en naturlig sammenhæng mellem aktiviteterne på landbrugsejendommen, vil der ikke være grundlag for en sådan opdeling.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 - Udkast til styresignal

21-0617267

Styresignalet beskriver den underkendelse af national dansk lovgivning vedrørende indeholdelse af udbytteskat, når danske selskaber udlodder udbytte til udenlandske investeringsinstitutter, som fandt sted ved EU-Domstolens dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 mod Skatteministeriet. EU-Domstolens dom i den præjudicielle forelæggelse medfører, at dansk lovgivning og den tilknyttede praksis, som Skattestyrelsen har fulgt, er blevet underkendt, jf. Højesteretsdom offentliggjort som SKM2021.353.HR.

Styresignalet fastsætter retningslinjerne for, at udenlandske investeringsinstitutter, som er beliggende i et EU- eller EØS-land, der har fået udbytte fra danske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, kan få refunderet hele udbytteskatten. Dermed skal de ligesom danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter (tidligere betegnet udloddende investeringsforeninger) ikke betale udbytteskat af udbytter fra danske selskaber.

 

Styresignal: Korttidsudlejning af tofamilieshus - praksisændring - genoptagelse - styresignal

SKM2022.125.SKTST

Skattestyrelsen ændrer praksis på baggrund af SKM2021.307LSR. Praksisændringen består i, at den lejlighed som ejeren ikke bebor i et tofamilieshus, men som omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, fordi ejeren har rådighed over lejligheden, kan anvende ligningslovens § 15 P (fra indkomståret 2021 ligningslovens § 15 Q) til at opgøre udlejningsresultatet. Det er et krav, at lejligheden omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4 og pålægges ejendomsværdiskat.

 

Bindende svar: Afvisning - manglende dokumentation - tilsyn - investeringsforeninger i tredjelande

SKM2022.128.SR

Som følge af, at Spørger ikke har indsendt nærmere oplysninger om det særlige statslige tilsyn, som aftagerne er underlagt i det pågældende tredjeland, er det i den konkret sag ikke muligt at tage stilling til, hvorvidt aftagerne i medfør af de nationale regler i etableringslandet er undergivet et særligt statsligt tilsyn og dermed kan anses for investeringsforeninger. Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålene.

 

Afgørelse: Panama Papers - Skattepligt til Danmark

SKM2022.127.LSR

SKAT havde anset et selskab, der var etableret i Panama, for skattepligtigt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, og i henhold til statsskattelovens § 4 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med hovedaktionærens overførsler af penge og værdipapirer til selskabet. SKATs afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde.

Selskabet gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen byggede på de dokumenter, som skattemyndighederne havde købt, og fordi SKAT i øvrigt havde oplyst sagen i strid med forbuddet om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 og EMRK art. 6. Landsskatteretten fandt, at der ikke var noget til hinder for, at SKAT til brug for sagen kunne indhente dokumenterne fra den anonyme kilde, som i øvrigt skete på baggrund af en politisk aftale med deltagelse af alle Folketingets partier. Videre anførte Landsskatteretten, at SKATs formål med at indhente oplysninger til brug for sagen ikke var fastsættelse af straf, men derimod en afklaring af, om selskabet og hovedaktionæren var skattepligtige. SKAT havde ikke indkaldt materiale på et tidspunkt, hvor der var konkret mistanke om strafbart forhold. Derfor fandt Landsskatteretten, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig.

Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at selskabet var hjemmehørende og skattepligtigt til Danmark, idet ledelsens sæde var i Danmark.

Med henvisning til TfS 1997,506 H bemærkede Landsskatteretten, at selskabet ikke var en nullitet, idet det var lovligt stiftet i Panama. Da selskabet ikke havde dokumenteret, at hovedaktionærens overførsler af penge og værdipapirer til selskabet var lån eller kapitaltilførsel, var det berettiget, at SKAT havde anset overførslerne for tilskud, der var skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at gennemføre forhøjelserne ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT havde overholdt fristerne i bestemmelsens stk. 2.

Derfor stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen, for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, hovedaktionæren havde indskudt i selskabet.

 

Afgørelse: Panama Papers - Maskeret udbytte

SKM2022.123.LSR

SKAT havde i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, anset klageren, der var hovedaktionær i et selskab, som var etableret i Panama, for skattepligtig af nogle hævninger af penge og værdipapirer i selskabet. SKATs afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde.

Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen byggede på de dokumenter, som skattemyndighederne havde købt, og fordi SKAT i øvrigt havde oplyst sagen i strid med forbuddet om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 og EMRK art. 6. Landsskatteretten fandt, at der ikke var noget til hinder for, at SKAT til brug for sagen kunne indhente dokumenterne fra den anonyme kilde, som i øvrigt skete på baggrund af en politisk aftale med deltagelse af alle Folketingets partier. Videre anførte Landsskatteretten, at SKATs formål med at indhente oplysninger til brug for sagen ikke var fastsættelse af straf, men derimod en afklaring af, om selskabet og klageren var skattepligtige. SKAT havde ikke indkaldt materiale på et tidspunkt, hvor der var konkret mistanke om strafbart forhold. Derfor fandt Landsskatteretten, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig.

Da klageren ikke havde dokumenteret, at hævningerne i selskabet var tilbagebetaling af lån og kapitalindskud i selskabet, var det berettiget, at SKAT havde anset hævningerne for maskeret udbytte til klageren.

Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at gennemføre forhøjelserne ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT havde overholdt fristerne i bestemmelsens stk. 2.

Derfor stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen, for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, klageren havde hævet i selskabet.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - låneforhold

SKM2022.132.BR

Sagen angik dels, hvorvidt sagsøgeren havde godtgjort, at en række indsætninger på sagsøgerens bankkonto i indkomstårene 2011-2014 var tilbagebetaling af lån og udlæg, og at skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst derfor var sket med urette, dels hvorvidt Skattemyndighederne havde været berettiget til ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.På baggrund af række nye oplysninger, der blev fremlagt under selve hovedforhandlingen, fandt retten efter en konkret bevisvurdering, at Skattestyrelsens afgørelse skulle hjemvises til fornyet behandling.Retten fandt samtidigt, at såfremt sagsøgeren ikke kunne godtgøre, at indsætningerne var undtaget for beskatning, havde sagsøgeren handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Derudover fandt retten, at reaktionsfristen i stk. 2 var overholdt. Skatteansættelsen var derfor rettidig.

 

Dom: Ej grundlag for genoptagelse af ejendomsvurdering

SKM2022.130.ØLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte havde krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1 oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Grundværdien var ansat efter byggeretsværdiprincippet, og spørgsmålet var for det første, om SKATs fastsættelse af grundværdien ud fra byggeretsværdiprincippet var ansat på et fejlagtigt grundlag. For det andet var spørgsmålet, om fastsættelsen af antallet af byggeretter kan henregnes til den fejltype, der kan begrunde genoptagelse, eller om fastsættelse heraf er en del af det beløbsmæssige vurderingsskøn.

Landsretten anførte, at sagsøgte ikke havde godtgjort, at anvendelsen af byggeretsværdiprincippet, hvilede på en - eventuelt internt hos SKAT - fejlagtig registrering af ejendommens fysiske forhold.

Endvidere anførte Landsretten, at byggeretsværdiprincippet, som gengivet af Højesteret i UfR2005.1164 (SKM2005.63.HR), alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel, der i almindelighed skal anvendes ved regulering af værdiforholdet mellem store og små grunde. Herudover at de elementer, der indgår i beregningen efter byggeretsværdiprincippet, ikke kan anses for i skatteforvaltningslovens § 33's forstand at være "lignende objektive konstaterbare forhold".

Landsretten fandt, at sagsøgtes anbringender anses for at være retlige indsigelser over for den måde, hvorpå SKAT har foretaget vurderingen. Landsretten anførte, at uenighed mellem ejendommens ejer og SKAT om den beløbsmæssige vurdering, som forudsat i de specielle bemærkninger til ændringen af skatteforvaltningslovens § 33 i 2012, skal afgøres efter reglerne om påklage, og at det er konstaterede fysisk/materielle fejl, der skal kunne gøres til genstand for genoptagelse.

Da der herefter ikke var grundlag for at tage stilling til, om de øvrige betingelser for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 var opfyldt, tog landsretten Skatteministeriets påstand om, at ejendomsvurderingen ikke kan genoptages, til følge.

 

Dom: Afgørelse truffet på et fejlagtigt grundlag - hjemvisning

SKM2022.129.ØLR

Dommen angår ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2014 af 6 udstykkede ejendomme.

Det var for det første omtvistet, om det daværende SKAT havde hjemmel til ved afgørelse af 7. juli 2015 at ændre den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2014 for de omhandlende ejendomme.

Landsretten fandt, at den dagældende skatteforvaltningslovs § 33 a indeholdt hjemmel til at ændre den omberegnede grundværdi.

Det var endvidere omtvistet, om der var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn over grundværdien, samt hvad konsekvensen er af, at der var fejl i forbindelse med ansættelse af den omberegnede grundværdi. Fejlen bestod i, at det ved foretagelsen af den omberegnede grundværdi var lagt til grund, at de 6 ejendomme var blevet udstykket fra matr.nr. …a. Under retssagen blev det konstateret, at ejendommene rettelig var udstykket fra matr.nr. …i, som var udstykket fra matr.nr. …a.

Landsretten fandt, at Landsskatterettens afgørelser var truffet på et fejlagtigt grundlag, og at det derfor påhvilede Skatteministeriet at godtgøre, at fejlen ikke har haft betydning for vurderingerne af sagsøgernes ejendomme.Landsretten anførte, at det følger af § 33, stk. 18, 2. pkt., at ansættelse af grundværdien for en ny ejendom, der er udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld, foretages under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold, og at der mellem parterne var enighed om, at matr.nr. …i og matr.nr. …a ifølge plangrundlaget har forskellige anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Landsretten anførte endvidere, at matr.nr. …i ikke blev selvstændigt vurderet pr. 1. oktober 2013, og at det måtte lægges til grund, at en sådan vurdering ikke kan foretages på nuværende tidspunkt, og at det således ikke længere er muligt at foretage en ansættelse af sagsøgernes ejendomme som foreskrevet i dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18.

Med henvisning til, at anvendelses- og planforhold for en ejendom efter loven har betydning for ansættelsen af den omberegnede grundværdi, og at landsretten ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere den værdimæssige betydning af fejlen, fandt landsretten det ikke godtgjort, at det er uden betydning for Landsskatterettens afgørelser, at matr.nr. …a fejlagtigt blev anset som den udstykkende ejendom.

På den baggrund, og da det ikke af vurderingsloven fremgår, hvordan ansættelse af den omberegnede grundværdi skal foretages i et tilfælde, som det foreliggende, fandt landsretten ikke grundlag for at tage sagsøgernes principale påstande om nedsættelse til den oprindelige ansættelse eller Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Herefter og henset til den indbyrdes sammenhæng mellem grundværdiansættelsen og den omberegnede grundværdi i sagerne, ophævede landsretten Landsskatterettens afgørelser i deres helhed, og sagerne blev hjemvist til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0098292
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2022

Journalnr: 20/0093331
Sambeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 19/0080304
Afskrivning på installationer
Klagen vedrører nægtet fradrag for afskrivning på installationer i beboelsesejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 18/0004962
Aktieindkomst
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med ikke tidligere selvangivne gevinster. Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 18/0020093
Anpartshaverlån
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets eneanpartshaver for skattepligtig som udbytte af et anpartshaverlån. SKAT har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 19/0078073
Ansættelse af lønindkomst
Klagen vedrører nedsættelse af klagers påståede lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2022

Journalnr: 18/0004909
Ansættelse af udlejningsværdi
Klagen vedrører fastsættelse af objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 21-02-2022

Journalnr: 21/0049767
Befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører nægtet frivillig arbejdsgiverbetaling vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 20/0005225
Diverse forhold
Klagen vedrører en række forhold hvor klager er nægtet fradrag for især private udgifter samt opgørelse af hensættelse til tab på debitorer, igangværende arbejder og overskudsandel i I/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 19/0079776
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverser forhøjelser i form af forhøjelse af overskud af virksomhed og en række nægtede eller nedsatte fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 18/0003195
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører bl.a. yderligere omsætning, værdi af overdraget varelager, afskrivninger, husleje mm. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på en række punkter, herunder hjemviser behandlingen af flere af disse.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 20/0029840
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører opgørelse af indkomst i henhold til regnskab, nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde betalt kontant og nægtet fradrag for udgifter som er indkomsterhvervelsen uvedkommende. Landsskatteretten forhøjer den skattepligtige indkomst i henhold til regnskab yderligere og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 14-01-2022

Journalnr: 20/0087810
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 06-01-2022

Journalnr: 21/0044334
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af lempelsesberettiget indkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, med credit lempelse efter ligningslovens § 33 samt for betalt skat i udlandet efter ligningslovens § 33. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 18/0005018
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har ændret klagerens årsopgørelse, således at den periode, hvor han har opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, begrænses. Landsskatteretten er enige med SKAT heri.
Afsagt: 07-12-2021

Journalnr: 19/0081576
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nægtet lempelse for betalte udenlandske skatter, credit, ansættelse af indkomst fra Spanien og nægtet fradrag for rejserudgifter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 25-02-2022

Journalnr: 17/0007104
Dobbeltbeskatning mm
Klagen skyldes, at SKAT har anset klagerens lønindkomst fra ambassade og fratrædelsesgodtgørelse fra samme for skattepligtig til Danmark efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. artikel 19, stk. 1, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene af 1. juli 1996. Videre har SKAT anset klagerens overskud af udenlandsk virksomhed for skattepligtigt til Danmark efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, klagerens lønindkomst fra Spanien for skattepligtigt til Danmark efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og klagerens renteindtægter fra Spanien for skattepligtige til Danmark efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Endelig har SKAT anset klageren for at udleje værelser i sin andelsbolig og har efter bundfradragsmetoden beregnet klagerens skattepligtige overskud jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse med nedsættelse af opgørelsen af klagerens fratrædelsesgodtgørelse.
Afsagt: 17-12-2021

Journalnr: 18/0005318
Efterbetaling - A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig for ét af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 07-01-2022

Journalnr: 17/0992294
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance vedrørende en ejendom solgt i Afghanistan. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 20/0014141
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2022

Journalnr: 17/0130501
Forhold i K/S
Klagen vedrører forhold i K/S bl.a. ikke frigjort gæld, der indgår ved opgørelse af salgssum for kommanditanparter i K/S og gevinst/tab ved indfrielse af renteswap i K/S. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 17/0990452
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, manglende indsendelse af regnskabsmateriale. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 17/0790876
Fradrag for udgifter og forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter grundet manglende dokumentation og forhøjelse af omsætningen i et enkelt af de omhandlede år. Landsskatteretten forhøjer de godkendte fradrag delvist.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 16/1718424
Fradrag for udgifter til indkøb
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til materialer fra specifik virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2022

Journalnr: 17/0044211
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 17/0987866
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 21/0025120
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 17/0989669
Fradrag for underskud af virksomhed - driftsgrene
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed ved opdeling i driftsgrene. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 19/0095752
Gaveafgift
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift for kapitalandele, som er givet til klagerens søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 16/1628080
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 17/0989285
Genoptagelse af skatteansættelsen, forhøjelse af indkomsten og lempelse
Klagen skyldes, at SKAT har genoptaget skatteansættelsen og ændret klagerens skatteansættelse, således at den personlige indkomst er forhøjet. Herudover har SKAT givet credit-lempelse for betalt skat til udlandet. Landsskatteretten godkender genoptagelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 17/0990012
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2021

Journalnr: 17/0606606
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 18/0006877
Ikke medregnet overskud
Klagen vedrører beskatning af ikke medregnet overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-01-2022

Journalnr: 21/0098390
Indbetaling på pensionsordning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ansøgning om at indbetaling på pensionsordning foretaget den 31. december 2020 kan få virkning for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2022

Journalnr: 21/0043121
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører forhøjelse af indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 21/0064787
Indkomst, indeholdt skat mm.
Klagen vedrører opgørelse af A-indkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag, befordringsfradrag og yderligere skattepligtig indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 22-02-2022

Journalnr: 16/1350000
Indsætninger og private hævninger
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst med indsætninger på privat konto og private hævninger på selskabs konto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 10-01-2022

Journalnr: 18/0003503
Konsulentudgifter
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for konsulentudgifter og momsfradrag for samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2022

Journalnr: 21/0069041
Kontante indsætninger mm
Klagen vedrører kontante indsætninger m.v. der er anset for skattepligtig indkomst, skat af yderligere skønnet pengestrøm samt sletning af A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 21/0046843
Kørselsgodtgørelse, indsætninger, underskud og anparter
Klagen vedrører beskatning af kørselsgodtgørelse og indsætninger, nægtet fradrag for underskud af virksomhed og avance ved salg af anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2022

Journalnr: 18/0009431
Lønmodtagerforhold
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold og pålagt indeholdelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-03-2022

Journalnr: 19/0056850
Lån i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset et tilgodehavende på klagerens mellemregning med ApS som et privat udlån i virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen udtaget tilgodehavendet via hævninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 18/0020090
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 18/0003497
Lån over mellemregningskonto mm
Klagen vedrører forhøjelse af indtægt, oplyst som udlån, og lån over mellemregningskontoen der er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2022

Journalnr: 17/0762162
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte ved betaling af fiktiv fakturering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 20/0036537
Maskeret udbytte
Klagen vedrører meskatning af maskeret udbytte for kontante hævninger og private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 20/0042665
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset de af selskabet afholdte udgifter til rejser og de dertil knyttede udgifter for at være maskerede udlodninger til klageren. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 18/0005231
Maskeret udlodning og befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning og af udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 17/0992211
Opgørelse af aktieavance
Klagen vedrører opgørelse af yderligere aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen marginalt.
Afsagt: 06-01-2022

Journalnr: 17/0890612
Overskud af virksomhed og anden personlig indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed og anden personlig indkomst med fristgennembrud. Landsskatteretten godkender genoptagelsen, men nedsætter forhøjelserne delvist.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 19/0087607
Pension fra Holland
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomstopgørelser vedrørende pension fra Holland, som ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53A eller 53B. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-02-2022

Journalnr: 20/0106765
Pensionsordning i udlandet og befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for indbetalinger til pensionsordning i Ukraine og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2022

Journalnr: 20/0024299
Refusion af udbytteskat
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat for udlodninger i perioden 2018-2019. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og imødekommer klagerens anmodning om refusion af indeholdt
Afsagt: 03-03-2022

Journalnr: 20/0026400
Refusion af udbytteskat
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og imødekommer klagerens anmodning om refusion af indeholdt udbytteskat.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 21/0015545
Regulering af indkomst med yderligere pålagt afgift mm
SKAT har opkrævet yderligere registreringsafgift vedrørende i alt 165 køretøjer. Den yderligere registreringsafgift har medført en afledt nedsættelse af selskabets momstilsvar samt en nedsættelse af differencemoms. KSA SKAT ikke har anset det samlede reguleringskrav for fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår den skattemæssige konsekvens af den yderligere registreringsafgift. Herefter medfører reguleringskravet en reducering af selskabets skattepligtige indkomst.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 16/1666211
Resultat af virksomhed og løn
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed og forhøjelse af personlig indkomst vedrørende løn fra ApS. Landsskatteretten forhøjer resultat fra virksomhed yderligere.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 14/5333937
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og har forhøjet klagerens kapitalindkomst med fikserede renteindtægter fra A/S. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark i det pågældende indkomstår og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 03-02-2022

Journalnr: 20/0073271
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2022

Journalnr: 19/0095787
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 18/0028375
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter beløbet i overvejende grad i forhold til det af klager påståede.
Afsagt: 04-02-2022

Journalnr: 19/0013776
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2022

Journalnr: 20/0013918
Skønsmæssig ansættelse af overskud og anden indkomst
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af overskud og anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 21/0039585
Skønsmæssig ansættelse/indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A.skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 17/0613825
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. LandsskatterettenT forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 07-01-2022

Journalnr: 16/0073672
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen ved, at forhøjelsen i et af de tre omhandlede indkomstår bortfalder.
Afsagt: 07-01-2022

Journalnr: 17/0991781
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 22-02-2022

Journalnr: 20/0013265
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-02-2022

Journalnr: 19/0040688
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0033546
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-03-2022

Journalnr: 16/1784220
Tab på fordringer i K/S
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist og godkender fradrag for ideel andel af tab på fordring.
Afsagt: 12-01-2022

Journalnr: 15/3041340
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører medregning af fakturabeløb i opgjort omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 20/0015434
Udenlandsk arbejdskraft
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klagerens brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2021

Journalnr: 18/0004971
Udlejning af helårsbolig
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst med overskud fra udlejning af helårsbolig. Landsskatteretten stadfæster opgørelsen af overskuddet idet Landsskatteretten dog ikke anser forholdet for omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 17/0992003
Udligning i virksomhedsordning
Klagen skyldes, at SKAT har udtaget den udlejede andel af en ejendom af virksomhedsordningen, idet udlejningen ikke anses for erhvervsmæssig udlejning. Som konsekvens heraf har SKAT foretaget ændringer af overskudsdisponering m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2021

Journalnr: 20/0057053
Værdiansættelse af gave
Klagen vedrører spørgsmål om værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse og om nedsat gaveafgift på 6 % af værdipapirbeholdningen. Landsskatteretten bekræfter at værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse men ikke at der skal anvendes en nedsat gaveafgift.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 16/1497957
Yderligere løn, resultat af udlejning og ejendomsværdiskat
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere løn, nedsat resultat af udlejning samt forhøjet ejendomsværdiskat. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 18/0005328
Yderligere omsætning
Klagen vedrører beskatning af yderligere omsætning med fradrag for lønomkostninger. Landsskatteretten ændrer afgørelsen til klagerens ufordel.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 20/0078681
Yderligere omsætning og fremmed arbejde
Klagen vedrører forhøjelse af overskud med yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af omsætning til 0 og stadfæster forhøjelsen vedr. fremmed arbejde.
Afsagt: 11-01-2022

Journalnr: 21/0044469
Yderligere overskud
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed baseret på bankindsætninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 18/0008774
Yderligere overskud mm
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed og skattepligt af tilbagebetalt depositum. Landsskatteretten anser forhøjelsen vedr. yderligere overskud for ugyldig og nedsætter det skattepligtige beløb af tilbagebetalt depositum i overvejende grad.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 18/0017513
Yderligere overskud og virksomhedsordning
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed i det første af de omhandlede år og nægtet brug af virksomhedsordningen i de efterfølgende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 20/0011717
Yderligere resultat af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af yderligere resultat af virksomhed og for meget fratrukket i renteudgifter i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2022

Journalnr: 20/0009142
Ændring i indkomst afledt af momsmæssige ændringer mm
Klagen vedrører nedsættelse af indkomsten som følge af at brugtmomsordningen ikke er godkendt, ikke godkendte fradrag og privat anvendelse af brændstofforbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 08-12-2021

Journalnr: 20/0092032
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 06-01-2022

Journalnr: 20/0094883
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 20/0006889
Inddrivelsesrenter
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har truffet afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter. Landsskatteretten ændrer rentetilskrivningen delvist.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0038244
Modregning i overskydende skat
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0053120
Modregning i overskydende skat
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og tilhørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0024943
Modregning i overskydende skat
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skatte- eller afgiftsbeløb for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende rykkergebyr, restskat og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 20/0004536
Modregning i rentegodtgørelse
KSAGældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens rentegodtgørelse til dækning af gæld vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag, kontanthjælp, opkrævningsgebyr og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-03-2022 - 19-04-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-04-2022 indstilling i C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Den 07-04-2022 dom i C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Dom
Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling

 

Domme
C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der udbetales til modtages af institutter for kollektiv investering (CIU’er) - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende CIU’er - forskellig behandling - indeholdelse af kildeskat alene for udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende CIU’er - sammenlignelige situationer - bedømmelse - hensyntagen til beskatningsordningen for kapitalandelsindehaverne i CIU’erne og hjemmehørende institutters skattepligt vedrørende andre skatter - foreligger ikke

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der af udbytte, som udloddes af hjemmehørende selskaber til et ikke-hjemmehørende kollektivt investeringsinstitut (CIU), indeholdes kildeskat, mens udbytte udloddet til et hjemmehørende CIU fritages for indeholdelse heraf.

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling


Lovtidende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere), BEK nr 310 af 14/03/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
Oprettelsesdato: 18-03-2022
Høringsfrist: 19-04-2022

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 17/3-22 fra Varelotteriet og Landbrugslotteriet om bemærkninger til sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri

Spørgsmål og svar

Spm. 8

Spm. om, at der ikke er tale om statsstøtte, såfremt Klasselotteriet fortsætter på uændrede vilkår, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om ministeren vurderer, at sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet giver Klasselotteriet en forbedret adgang til Danske Spils forhandlernet, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren vurderer, at Klasselotteriet kan siges at fortsætte på uændrede vilkår, som det er blevet oplyst til Kammeradvokaten, der i notatet om overdragelse af Det Danske Klasselotteri A/S, jf. svar på spørgsmål 7, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvordan ministeren vurderer en evt. klage rettet til EU-Kommission vil falde ud, baseret på påstand om ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning ved sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvorfor Kammeradvokatens notat om overdragelse af Det Danske Klasselotteri A/S, jf. svar på spørgsmål 7, er et udkast og ikke det endelige dokument, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-22 fra Varelotteriet og Landbrugslotteriet om bemærkninger til sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri, til skatteministeren

L 121 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).

Spørgsmål og svar

Spm. 6

Spm. om at opgøre dødvægtstabet ved boligjobordningen, bygningspuljen, skrotningsordningen, afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 174

Marts-redegørelsen - Status for lovforslag m.v. 2021/22

Bilag 176

Præsentationer fra åbent ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed den 17. marts 2022 fra skatteministeren og FSR - danske revisorer

Bilag 177

Publikation fra Skattestyrelsen: Skattekontrol overfor handel med kryptovaluta er nødvendig, Marts 2022

Bilag 178

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 192 om kommentar til henvendelsen af 17/2-22 fra Danske Soloselvstændige og Danmarks Restauranter og Cafeer om udskydelse af afbetalingsordninger på lån, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 210

Vil ministeren redegøre for, ved hvilken timeløn man ville have samme løn efter skat, som man har under de nuværende skatteregler, hvis man arbejder som kassemedarbejder på HK-overenskomstens mindsteløn, og de første 7.000 kr. arbejdsindkomst om måneden var friholdt for al indkomstskat?  Svar  

Spm. 323

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar 2022 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, jf. SAU alm. del - bilag 140.  Svar  

Spm. 350

Vil ministeren redegøre for antallet af skatte- og afgiftssager ved byretterne de sidste fem år, og i hvor mange af disse sager der har været en sagkyndig meddommer?  Svar  

Spm. 351

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at der er den nødvendige sagkyndige bistand i skatte- og afgiftssager?  Svar  

Spm. 355

Vil ministeren oplyse beskæftigelsesvirkningen i de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport på både kort og lang sigt?  Svar  

Spm. 381

Vil ministeren redegøre for, hvordan den nuværende situation med corona-pandemien og krigen i Ukraine kan påvirke levering af driftsmidler og dermed gøre det vanskeligt at anvende ”116 pct.-reglen”, herunder redegøre for om der generelt vurderes at være leveringsudfordringer med driftsmidler, specialiseret maskinel og lignende?  Svar  

Spm. 382

I aftale om grøn skattereform af december 2020 blev der afsat 40 mio. kr. i 2020, 670 mio. kr. i 2021, 1.110 mio. kr. i 2022, 650 mio. kr. i 2023, 470 mio. kr. i 2024 og 340 mio. kr. i 2025 til et investeringsvindue, hvor afskrivningsgrundlaget øges med 16 pct. for driftsmidler anskaffet inden udgangen af 2022. Vil ministeren redegøre for en opdateret vurdering af økonomien i aftalen, herunder vurdere om generelle leveringsudfordringer kan have medført et mindre brug af investeringsvinduet end forudsat?  Svar  

Spm. 383

Har ministeren planer om at forlænge beskatningstidspunktet for investeringsvinduet på 116 pct., så virksomheder, som har bestilt deres driftsmidler i god tro til levering inden udgangen af 2022, men som først får leveret i 1. halvår 2023, også kan benytte investeringsvinduet?  Svar  

Spm. 384

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med den politiske intention i aftalen om grøn skattereform, at generel mangel på visse dele til driftsmidler, som mikrochips og stål, og udfordringer med at få leverancer fra forskellige dele af verden, betyder, at virksomheder, som ikke kan få deres driftsmidler leveret inden udgangen af 2022, ikke kan benyttet det aftale investeringsvindue?  Svar  

Spm. 385

Mener ministeren, at lang leveringstid, der ikke skyldes købers forhold, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 3, også bør gælde investeringsvinduet?  Svar  

Spm. 386

Vil ministeren – i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, som korrigeret i fornyet besvarelse af 11. marts 2022, og svar på SAU alm. del – spørgsmål 65 – redegøre for, om regeringen ønsker med fremtidig virkning at gøre fremmede stater skattepligtige af indtægter fra Danmark, der hidrører fra aktieudbytter?  Svar  

Spm. 387

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. marts 2022 om ECOFIN-rådsmødet den 15. marts 2022, jf. SAU alm. del - samrådsspm. O?  Svar  

Spm. 388

Vil ministeren i forlængelse af samrådet med finansministeren afholdt den 11. marts 2022, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål O, redegøre for konsekvenserne for danske andelsselskaber som følge af forskellene på opgørelsesmetoden i henholdsvis OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 om en global minimumsselskabsskat (spor 2) og EU-direktivet, der skal implementere aftalen, hvor det ser ud til, at der i OECD-aftalen lægges op til en opgørelse af top-up skatten på internationalt koncernniveau, mens der i direktivet lægges op til en opgørelse på nationalt koncernniveau? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om regeringen vil arbejde for, at alle skatter, der er betalt af andelshaverne (fysiske personer og andre enheder) i alle andre lande (også uden for EU) og uden tidsmæssig begrænsning (dvs. uden 12 måneders-perioden) medtages i opgørelsen af global minimumsselskabsbeskatning.  Svar  

Spm. 389

Vil ministeren i forlængelse af samrådet afholdt den 11. marts 2022, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål O, redegøre for, om OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 forhindrer, at Danmark indfører et såkaldt ”kulturbidrag” for streamingtjenester på 5 pct. af tjenesternes omsætning i Danmark som foreslået i regeringens medieudspil?  Svar  

Spm. 391

Kontrollen af korrekt angivne værdier af fri firmabil kontrolleres i dag primært ved ordinær skattekontrol af virksomhederne. Vil ministeren redegøre for, hvor mange beskatningsberegninger af fri firmabil der årligt kontrolleres, hvor stor en andel dette udgør af samtlige selvangivne frie firmabiler, hvor stor en del af de kontrollerede beregninger, som resulterer i en ændret skatteansættelse og hvor stort et samlet mer-/mindreprovenu dette resulterer i? Opgørelsen bedes opdelt i biler under 3 år og biler over 3 år.  Svar  

Spm. 392

Firmabilsbeskatningen af brugte biler over 3 år kan holdes kunstigt nede ved en opdeling af købsprisen, hvoraf nogle elementer af købsprisen ikke indgår i beskatningsværdien af fri firmabil, eksempelvis regning på ekstraudstyr. Vil ministeren vurdere, hvor stort det skattemæssige tab på firmabilsbeskatningen kan forventes at være ved, at leasingselskaber køber brugte køretøjer med kunstigt opdelte priser? Svaret bedes opstilles i oversigt over år, med anvisning af forventning til tabt provenu.  Svar  

Spm. 393

Firmabilsbeskatningen af brugte biler over 3 år kan holdes kunstigt nede ved en kunstig opdeling af købsprisen, hvoraf nogle elementer ikke indgår i beskatningsværdien af fri firmabil, hvilket skyldes at beregningen af fri firmabil ved køb af brugte biler over 3 år beregnes som indkøbspris + registreringsafgift og moms og ikke som handelsprisen. Vil ministeren vurdere, om brugte firmabiler blot kunne firmabilsbeskattes af den gældende handelspris på markedet – som vi gør med nye biler – for derved at opnå et langt enklere og mere gennemskueligt beskatningssystem?  Svar  

Spm. 394

Der findes pt. 3 forskellige metoder til opgørelse af beskatningsværdien for fri firmabil, henholdsvis en tilbagediskonteret handelsværdi (nye biler), en nyvognspris (køb af brugte biler under 3 år) og indkøbspris + registreringsafgift og moms (køb af brugte biler over 3 år). Vil ministeren vurdere, hvorvidt der vil være et skattemæssigt provenutab ved at ændre firmabilsbeskatningen til at blive opgjort efter 1 forenklet metode – handelsværdien (el. tilbagediskonteret handelsværdi, afhængigt af bilens alder) – i stedet for efter de nuværende tre forskellige metoder?  Svar  

Spm. 395

Motorstyrelsen er i det Digitale Motorregister (DMR) i dag i besiddelse af præcise handelsværdiopgørelser på samtlige firmabiler, som er anvendt til registreringsafgiftsberegning. Vil ministeren vurdere, om kontrollen med beskatning af firmabiler kan forbedres ved at ensrette beregningsmetodikken til at tage udgangspunkt i handelsværdier og samtidig samkøre Motorstyrelsens og Skattestyrelsens registre, så Skattestyrelsen dermed kan få adgang til samtlige beskatningsværdier i Danmark?  Svar  

Spm. 396

Det er i dag ingen krav om, at leasingselskaber påføre beskatningsværdier på firmabiler på leasingaftaler med virksomheder, hvorfor der også er leasingselskaber på markedet, som ikke påfører beskatningsværdier på firmabilsleasingaftaler. Vil ministeren vurdere, om kontrollen med beskatningsværdier på leasede firmabiler kan forbedres, hvis leasingselskaber bliver påbudt at oplyse beskatningsværdierne for alle leasingaftaler på firmabiler?  Svar  

Spm. 398

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 224 redegøre for forskellen i de samlede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem mellem aktstykke 111 (folketingsåret 2016-17) og aktstykke U (folketingsåret 2018-19, 1. samling)?  Svar  

Spm. 399

Vil ministeren redegøre for antallet af skatte- og afgiftssager ved byretterne de sidste fem år, og i hvor mange af disse sager der har været en sagkyndig meddommer?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 602

Om landets bankoklubber.