Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. artikler om hjælpepakken til virksomheder mv. som følge af Corona-virusen.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Betaling af skatter og moms udskydes
Aktieløn 2020
Undgå beskatning af fri bil
Corona og tre initiativer til danske virksomheder
Acontoskat for selskaber - 2020
Corona-hjælpepakke til virksomheder
The Global Tax Reset & BEPS (Base Erosion & Profit Shifting)
Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation m.v.
Mulighed for større indestående på "skattekontoen"
Forlængelse af kredittiden for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Acontoskat for selskaber marts 2020
Corona-virus/COVID19 – Forlængede betalingsfrister for moms, A-skat og AM-bidrag og forhøjelse af beløbsloftet på skattekontoen
Husk acontoskatten!
Skattefri anpartsombytning
Skattefri anpartsombytning - flere ejere
Bindende svar
Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte
Domme
Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter - ligningslovens § 2
Transfer pricing - TNM-metoden - goodwillafskrivninger - hjemvisning
Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - nettoløn - kildeskattelovens § 68
Aktieindkomst - personlig indkomst - bevisbyrde
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmBetaling af skatter og moms udskydes Spredning af Corona-virus kan medføre økonomiske konsekvenser |
BeierholmAktieløn anvendes ofte som et fastholdelseselement i virksomheder og benyttes i praksis som et incitament over for direktører og nøglemedarbejdere i virksomhederne. |
Dansk RevisionSKAT har i et nyligt styresignal ændret praksis for beskatning af fri bil i de tilfælde, hvor en bil ikke anvendes hele året. |
Dansk RevisionCorona og tre initiativer til danske virksomheder Regeringen iværksætter en række initiativer som hjælp for dansk økonomi |
Dansk RevisionAcontoskat for selskaber - 2020 Selskaber kan indbetale frivillig acontoskat for 2020 frem til den 1. februar 2021 |
Dansk RevisionCorona-hjælpepakke til virksomheder I denne nyhed finder du svar på de typiske spørgsmål om regeringens hjælpepakke til virksomhederne. |
DeloitteThe Global Tax Reset & BEPS (Base Erosion & Profit Shifting) There is a global tax reset underway. Initiatives like the OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) project will fundamentally change the global tax landscape. Already, tax has become a significant strategic business issue. These pages will help businesses navigate this new environment. |
EYLovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation m.v. Skatteministeren har den 6. november 2019 fremsat lovforslag L 48. |
PwCMulighed for større indestående på "skattekontoen" De udskudte betalingsfrister for moms og A-skat mv. medfører, at virksomhederne som en håndsrækning har likviditeten til rådighed i en periode. |
PwCForlængelse af kredittiden for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Det foreslås, at virksomheders betalingsfrist vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag midlertidigt forlænges, så der med virkning for månederne april 2020 til og med juni 2020 foreslås at skulle ske en udskydelse af betalingsfristerne. |
PwCAcontoskat for selskaber marts 2020 Den 20. marts 2020 er sidste frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat vedrørende indkomståret 2020 for selskaber her i foråret. Herunder kan du læse, hvornår en frivillig indbetaling af acontoskat kan betale sig. |
RedmarkRegeringen har i dag fremsat nyt lovforslag, som skal hjælpe med at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af coronav ... |
Revisorgruppen DanmarkFrivillig indbetaling af acontoskat for selskaber |
SelskabsadvokaterneHvordan etablerer man et holdingselskab, efter man har stiftet sit driftsselskab?Vi oplever ofte, at en klient har stiftet et driftsselskab uden at stifte et holdingselskab i samme omgang, og derefter ønsker at etablere et holdingselskab. Men hvordan gøres dette?Har man allerede stiftet sit driftsselskab, kan det være forbundet med store skattemæssige konsekvenser, hvis man senere ønsker at indsætte et holdingselskab i ejerkæden.... |
SelskabsadvokaterneSkattefri anpartsombytning - flere ejere Skattefri anpartsombytning – flere ejereDu har måske allerede læst, hvordan du kan etablere et holdingselskab, efter du allerede har stiftet dit driftsselskab i denne artikel. Men hvad gør man, hvis der er mere end én ejer af driftsselskabet?Hvis der er flere ejere af et driftsselskab, og ingen af ejerne har et holdingselskab, bliver den skattefri anpartsombytning kun en lille smule mere besværlig.... |
Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver.
Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet. Sidst bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i X Ltd. til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019.232.SR.
En person var hovedaktionær i et aktieselskab og sagen angik, om hovedaktionærens overdragelse af kapitalandelene i et kommanditselskab til aktieselskabet var sket til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2. Kommanditselskabets eneste aktiv var en fast ejendom.
Eftersom overdragelsen af kapitalandelene skete mellem interesseforbundne parter, kunne værdiansættelsen af den faste ejendom til 530 mio. kr. i forbindelse med overdragelsen ikke uden videre lægges til grund som markedsværdien.
Det var ubestridt, at overdragelsen af kapitalandelene i kommanditselskabet til aktieselskabet fandt sted umiddelbart forud for, at kommanditselskabet blev overdraget til et uafhængigt aktieselskab, hvor den faste ejendom blev medregnet til en værdi, der var 120 mio. kr. højere end værdien ved overdragelsen til hovedaktionærens selskab. Allerede som følge heraf havde skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte værdien af den faste ejendom ved et skøn.
Herefter påhvilede det hovedaktionæren at godtgøre, at SKATs skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Hovedaktionæren havde ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorved markedsværdien af den faste ejendom ved overdragelsen var blevet fastsat til 650 mio. kr.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik en dansk koncern, som i 2006-2010 havde en betydelig koncernintern handel (varekøb). Af TP-dokumentationen fremgik ved anvendelse af TNM-metoden, at selskabets indtjening (EBIT-margin) gennemsnitligt lå væsentligt under et armslængdeinterval af nettoavancer (benchmark), men ved at se bort fra bl.a. de årlige afskrivninger på goodwill på 57,1 mio. kr. blev resultatet i TP-dokumentationen, at EBIT-margin gennemsnitligt lå inden for benchmark.
Sagens hovedspørgsmål var, om de sagsøgte var berettiget til som sket at se bort fra goodwillafskrivningerne ved sammenlignelighedsanalysen. Landsskatteretten havde givet selskabet medhold heri, men landsretten nåede det modsatte resultat. Landsretten fandt således, at den omhandlede goodwill måtte betragtes som et driftsfremmende aktiv, hvorfor afskrivningerne måtte anses for driftsomkostninger ved beregning af nettoavancen (EBIT-margin).
På den baggrund fandt landsretten, at de kontrollerede transaktioner ikke kunne anses for gennemført i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1, og at daværende SKAT derfor som udgangspunkt var berettiget til at korrigere indkomsten hos de sagsøgte, som var sambeskattede, for indkomstårene 2006-2009. Der fandtes derimod ikke grundlag for korrektion for indkomståret 2010, hvor EBIT-margin lå inden for benchmark uden korrektion for goodwillafskrivninger.
Landsretten fandt videre, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at de selskaber, hvis resultater indgik i benchmark, besad en goodwill, der blot ikke var regnskabsmæssigt aktiveret, og som tilnærmelsesvist svarede til værdien af goodwill i de sagsøgte. Derfor fandt landsretten ikke, at de sagsøgte havde godtgjort, at justering af de sagsøgtes EBIT-margin, således at goodwillafskrivninger blev fratrukket ved sammenlignelighedsanalysen, ville føre til, at sammenligningen ville være mere retvisende.
I anden række gjorde de sagsøgte gældende, at det var særlige kommercielle forhold (øget priskonkurrence, omstruktureringer m.v.) og ikke en fejlagtig prissætning af indkøbene hos koncernforbundne selskaber, som havde ført til, at indtjeningen var lavere end benchmark. Landsretten fandt, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at selskabernes kommercielle forhold i perioden 2006-2009, herunder flytning, afskedigelse af medarbejdere, sammenlægning af funktioner og øget priskonkurrence, havde haft en sådan betydning, at der var grundlag for at fastslå, at der var handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1.
Landsretten fandt på denne baggrund, at SKAT havde været berettiget til at foretage korrektion af de sagsøgtes indtægt i indkomstårene 2006-2009, hvorimod SKAT efter oplysningerne i TP-dokumentationen og det i øvrigt anførte, ikke havde været berettiget til at foretage korrektion for indkomståret 2010.
For så vidt angik den skønsmæssige forhøjelse med 57,1 mio. kr. for hvert af indkomstårene 2006-2009 fandt landsretten, at der ved korrektion af den skattepligtige indtægt skal foretages et individuelt skøn for hver enkelt år, hvor udgangspunktet tages i, hvilken indtægt de sagsøgte kunne antages at have opnået, hvis der var handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
På den baggrund hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling med henblik på fornyet skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indtægt for de sagsøgte for 2006-2009.
Skatteyderens arbejdsgivere havde indsat en række beløb på hans bankkonto. Skatteyderen havde ikke selvangivet beløbene, og arbejdsgiverne havde ikke indberettet lønindbetalingerne med indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Retten fandt, at der påhvilede skatteyderen en tung bevisbyrde for, at beløbene ikke var løn, og for, at der ved udbetalingen allerede var trukket A-skat og AM-bidrag heraf. Da skatteyderen ikke havde fremlagt nærmere dokumentation herfor, fandt retten ikke, at der var grundlag for at anse beløbene for nettobeløb.
Allerede derfor var skatteyderen ikke frigjort for sin forpligtelse til at betale A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på USD 200 mio. skulle beskattes som personlig indkomst eller som aktieindkomst. Skatteyderen havde i henhold til en aftale, der var benævnt "Agreement 1" fået beløbet for at "udvirke", at en række selskaber under tvangsopløsning på Y1, som han ifølge aftalen var den "ultimative" ejer af, og som tilsammen ejede en betydelig aktiepost i et stort Y7-land teleselskab, indgik aftaler med et Y2-land-selskab om overdragelse af likvidationsprovenuet, således at Y2-land-selskabet derved blev ejer af aktieposten i teleselskabet. Landsretten fastslog, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet skulle beskattes som aktieindkomst, og fandt efter en konkret bevisvurdering, at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.
Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 01-04-2020 dom i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - DomDen 02-04-2020 dom i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 2, litra a), nr. i) og iii), samt del A, litra ab), og del B, sidste led, i bilag I - begreberne »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - selskaber, der er registreret i Gibraltar, og som er selskabsskattepligtige dér
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
code of conduct group (business taxation)
code of conduct group (business taxation)
working party on tax questions (direct taxation - cctb)
code of conduct group (business taxation) - subgroups on internal and external issues
code of conduct group (business taxation)
Bekendtgørelse af pensionsafkastbeskatningsloven
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 | Spm. om, hvorfor man ikke har ladet lovforslaget omfatte punktafgifter, til skatteministeren |
Spm. 16 | Spm. om, hvorfor man ikke har ladet lovforslaget omfatte lønsumsafgift, til skatteministeren |
Spm. 17 | Spm. om at overveje helt at fjerne loftet på indbetalinger til skattekontoen, til skatteministeren |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 | Spm. om regeringen vurderer den nuværende krise som mindre end finanskrisen, til skatteministeren |
Bilag 182 | Tal og tendenser: Orientering om reduktion af overskydende skat hos 30-49 årige |
Bilag 183 | Notat om kommentarer fremført af udvalgsmedlemmer under samråd |
Bilag 184 |
Bilag 187 |
Bilag 188 |
Bilag 190 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om lønprocessen |
Bilag 191 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om serviceaftaler m.v. |
Bilag 192 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af "ikke finansielle data" |
Bilag 194 |
Bilag 197 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om adgangsstyring (generelle it-kontroller) |
Bilag 198 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om it-revision af ændringsstyring |
Bilag 199 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om it-revision af NTSE applikationen |
Bilag 200 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat |
Bilag 208 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om procesoverblik udbytte |
Bilag 209 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om procesoverblik selskabsskat |
Bilag 210 | Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om ledelsesrapportering selskabsskat |
Bilag 211 |
Bilag 272 |
Spm. 328 |
Spm. 329 |
Spm. 330 |
Spm. 331 |
Spm. 332 |
Spm. 336 |
Spm. 337 |