SkatteMail 2021, uge 09

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Selskabers acontoskat i 2021
Husk håndværkerfradraget på årsopgørelsen
Fradrag for underskud i danske filialer...
Ændrede regler for beskatning af fri bil
Lovforslag om ”superafskrivninger” er nu fremsat
Udenlandske underskud - fradrag i Danmark?
Dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig - lidt nyt om forhandlingerne

Bindende svar
Ikke fast driftssted for svensk medicinalselskabs medarbejdere i Danmark

Kendelser
Spil - Blokering af hjemmesider med udbud af skinbetting

Domme
Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse
Dobbeltbeskatningsoverenskomst -indbringelsesfrist

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Selskabers acontoskat i 2021

Selskaber, der betaler negativ rente i banken, har fordel af at indbetale frivillig acontoskat i marts. Muligheden for kreditsaldo på skattekontoen er forlænget til 1/6 2022

BDO

Husk håndværkerfradraget på årsopgørelsen

Nogle har allerede indberettet deres håndværkerfradrag for 2020, og mange flere vil givetvis gøre det, når Skattestyrelsen snart åbner for adgangen til årsopgørelsen. Enkelte får det aldrig gjort.

Beierholm

Fradrag for underskud i danske filialer...

En genoptagelsesmulighed tilbage til 2008

Beierholm

Ændrede regler for beskatning af fri bil

”Grønne” biler tilgodeses – ”sorte” biler bliver dyrere

PwC

Lovforslag om ”superafskrivninger” er nu fremsat

Lovforslaget, der skal give erhvervslivet en ”skatterabat” via fradrag/afskrivning af mere end den faktiske anskaffelsessum for visse driftsmidler (i en...

PwC

Udenlandske underskud - fradrag i Danmark?

Det har været i strid med EU-retten, at visse skattemæssige underskud i udlandet ikke er blevet tilladt fradraget i dansk skattepligtig indkomst, når...

PwC

Dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig - lidt nyt om forhandlingerne

Danmark opsagde i 2008 dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Opsigelsen skete bl.a., fordi Danmark ikke var tilfreds med fordelingen af...

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke fast driftssted for svensk medicinalselskabs medarbejdere i Danmark

SKM2021.118.SR

Spørger var et svensk medicinalselskab, som havde ansat to medarbejdere i Danmark til at varetage forskellige funktioner for selskabet inden for bl.a. udvikling, support, uddannelse og træning samt promovering og salgsaktiviteter i forhold til en række læger, hospitaler og andet sundhedspersonale i Danmark. Medarbejderne havde ingen kontakt med de direkte aftagere af selskabets produkter (distributører og apoteker).

Det blev ønsket bekræftet, at de to medarbejdere i Danmark ikke ville udgøre et skattemæssigt fast driftssted for det svenske hovedkontor.

Spørgsmålet kunne bekræftes, da medarbejdernes aktiviteter kunne anses for at være af hjælpende eller forberedende karakter.

På grund af den særlige regulering, som salg og markedsføring af lægemider er underlagt, havde medarbejderne som udgangspunkt ikke mulighed for at give sundhedspersonalet økonomiske incitamenter til at anvende de konkrete lægemidler, herunder særlige pristilbud, rabatter, provisioner el.lign. Markedsføringen var således primært en formidling af faglig viden og ikke en økonomisk eller kontraktuel forhandling, ligesom der heller ikke var tale om ordremodtagelse. Disse forhold talte for at medarbejdernes markedsføringsaktiviteter kunne anses for at være hjælpende eller forberedende, da det var aktiviteter, der støttede selskabets salg uden at være en direkte del af selve salgsprocessen.

 

Kendelse: Spil - Blokering af hjemmesider med udbud af skinbetting

SKM2021.120.BR

Sagen vedrørte et forbud mod, at de indstævnte teleselskaber måtte formidle adgang til 24 hjemmesider med udbud af pengespil uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Af disse 24 hjemmesider var seks hjemmesider såkaldte skinbetting hjemmesider.

Det centrale var, hvorvidt disse skinbetting hjemmesider rettede sig mod det danske marked, da selve teksten på hjemmesiderne ikke havde danske elementer, samt om et skin kan siges at have en økonomisk værdi.

Retten fandt, at skins ikke er omfattet af undtagelsen i spillelovens § 3, stk. 2 (om spil uden indsats), i det skins er den indsats, der betales med, og at der er oplyst, at de har en økonomisk værdi.

Retten fandt endvidere, at da spillerne skal have en steamkonto for at kunne spille på skinbetting hjemmesiderne, og da dette mellemled - steamplatformen - er affattet på dansk, må spiludbuddet på de omtalte skinbetting hjemmesider anses for at være udbudt i Danmark.

Retten fandt, at de øvrige 18 hjemmesider udbød spil omfattet af spilleloven samt rettede sig mod det danske marked.

Teleselskaberne blev således påbudt at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering til de 24 hjemmesider.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse

SKM2021.122.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række kontante indsætninger på hans bankkonto på i alt 1.737.543 kr. i indkomstårene 2012 til 2014.

Skatteyderen gjorde gældende, at størstedelen af indsætningerne stammede fra hævninger fra hans MasterCards, som herefter var genindsat på bankkontoen, samt at en mindre del stammede fra lån, tilbagebetaling af udlæg og indbetaling af depositum. Skatteyderen havde under sagens forberedelse bl.a. fremlagt kontoudskrift for hævninger fra ét MasterCard, hvoraf fremgik at der i perioden 2012-2014 var hævet ca. 839.000 kr.

Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de kontant indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte bl.a., at der kun i meget begrænset omfang var tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem de kontante indsætninger og hævningerne fra det ene Mastercard, og at der ikke i øvrigt var bilag i sagen, der relaterede sig til indsætningerne på ca. 1,7 mio. kr. Retten bemærkede, at der var konstateret yderligere indsætninger på skatteyderens bankkonto, som ikke var indeholdt i SKATs forhøjelse, hvorfor SKATs forhøjelse måtte anses for konservativ. Retten fandt derfor, at der ikke var grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelse på baggrund af indbetalingen af depositum.

Endelig fandt retten, at skatteyderen havde handlet hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt.

 

Dom: Dobbeltbeskatningsoverenskomst -indbringelsesfrist

SKM2021.119.BR

Et selskab fremsatte anmodning om, at de danske skattemyndigheder indledte gensidig aftaleprocedure med skattemyndighederne i Y1-land for at undgå dobbeltbeskatning.

Artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land indeholdt - i modsætning til artikel 25 i OECDs modeloverenskomst - ikke en indbringelsesfrist og en fristafbryderregel. Retten fandt, at en retstilstand, hvor der helt bortses fra nationale tidsfrister, herunder såvel de skatteretlige som de almindelige forældelsesfrister, og hvor indsigelser dermed i princippet kunne fremsættes i det uendelige, måtte forudsætte en meget klar hjemmel. En sådan hjemmel forelå ikke.

Ved fremsættelsen af anmodningen om gensidig aftaleprocedure varde nationale frister udløbet, hvorfor Skattestyrelsen med rette havde afvist anmodningen om gensidig aftaleprocedure.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0088766
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-02-2021

Journalnr: 19/0038300
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af yderligere værdi af fri bolig, fristgennembrud. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig i 5 af de omhandlede 10 år.
Afsagt: 20-01-2021

Journalnr: 19/0020245
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har behandlet selskabets udenlandske ydelseskøb som arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår det for selskabet af de to svenske malerfirmaer, udførte arbejde, således at det anses for at være arbejdsudleje. Landsskatteretten ændrer endvidere Skattestyrelsens afgørelse således, at de i Polen afholdte udgifter ikke anses for at vedrøre arbejdsudleje.
Afsagt: 11-01-2021

Journalnr: 18/0000956
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsat befordringsfradrag i henhold til LL § 9 c. Landsskatteretten godkender det selvangivne fradrag.
Afsagt: 19-01-2021

Journalnr: 16/1409165
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og retlig kvalifikation som honorarmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-02-2021

Journalnr: 18/0020060
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 19/0073816
Maskeret udlodning og skønsmæssig forhøjelse
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af hævninger fra selskab og skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 16/0378952
Renteswap
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset renteswap for at have erhvervsmæssig tilknytning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., hvorfor tabet ved renteswappen er kildeartsbegrænset. Landsskatteretten godkender at swappen har erhvervsmæssig tilknytning.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 20/0081942
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligtig – Danmark som domicilland og befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 20/0075185
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark som domicilland og befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 17/0670966
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed og beskatning af honorarer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 09-12-2020

Journalnr: 18/0005653
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 17/0992692
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul i tre af de fem omhandlede år.
Afsagt: 23-12-2020

Journalnr: 18/0003618
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2020

Journalnr: 17/0992430
Yderligere indkomst mm
Klagen vedrører beskatning af yderligere A-indkomst og nægtet fradrag for lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-01-2021

Journalnr: 19/0108055
Genoptagelse - kompetence
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har fundet grundlag for genoptagelse på baggrund af klagerens anmodning, da sagen er afgjort af en overordnet myndighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-01-2021

Journalnr: 19/0108052
Genoptagelse - kompetence
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har fundet grundlag for genoptagelse på baggrund af klagerens anmodning, da sagen er afgjort af en overordnet myndighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-01-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-03-2021 - 06-04-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 18-03-2021 dom i C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - beskatning af avancer af fast ejendom - frie kapitalbevægelser - beskatningsgrundlag - forskelsbehandling - mulighed for at blive beskattet efter de samme regler som hjemmehørende personer - forenelighed med EU-retten

Tidligere dokument: C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières) - Dom

 

Domme
C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona

Sagen omhandler:

Appel - statsstøtte - støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »fordel« - støtteordning - forordning (EU) 2015/1589 - artikel 1, litra d) - reduceret skattesats - enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje - mindre gunstigt skattefradrag - virkning - kontraappel - artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement

Domstolens dom:

1) Den Europæiske Unions Rets dom af 26. februar 2019, Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen (T-865/16, EU:T:2019:113), ophæves, for så vidt som det andet anbringende, der blev fremsat i første instans, blev tiltrådt i den nævnte dom, og for så vidt som Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2391 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.29769 (2013/C) (ex 2013/NN), som Spanien har gennemført for visse fodboldklubber, blev annulleret ved denne dom.

2) Europa-Kommissionen frifindes i det søgsmål, som Fútbol Club Barcelona anlagde i sag T-865/16 med påstand om annullation af afgørelse 2016/2391.

3) Fútbol Club Barcelona bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

4) Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag.

5) Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Informal videoconference of the members of the Code of Conduct (Business Taxation) - Subgroup on internal issues MORNING ONLY

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen, BEK nr 351 af 05/03/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, LBK nr 347 af 01/03/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger i henhold til selskabsbeskatningslovens § 31 E, stk. 5
Oprettelsesdato: 04-03-2021
Høringsfrist: 01-04-2021

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 142 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om provenuvirkningen ved at tilbagerulle de fire sænkelser af bundskatten i 2018, til skatteministeren

L 149 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago.

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 11

Spm. om mulighederne for at vedtage en protokol, der midlertidigt indskrænker dobbeltbeskatningsoverenskomstens virkefelt, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om regeringen fremadrettet vil foreslå, at dobbeltbeskatningsoverenskomster med lande, som opføres på EU’s sortliste i en længere eller kortere periode, opsiges, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvor mange danske borgere og virksomheder der har penge placeret i Trinidad og Tobago, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, mange andre medlemsstater der har opsagt deres dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago, til skatteministeren

L 150 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).

Bilag

Bilag 4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 11

Spm. om, hvorfor ingen af de lande, som Oxfam IBIS har udpeget som de værste skattely, er på EU’s sortliste, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om balance mellem hensynet til at sikre et effektivt værn mod skatteunddragelse og hensynet til dansk erhvervsliv, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om implementeringen af de foreslåede defensive foranstaltninger koordineres mellem medlemsstaterne, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvilke andre medlemsstater der implementerer de samme to foreslåede defensive foranstaltninger imod ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som regeringen foreslår implementeret i dansk ret, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvilke medlemsstater der implementerer to af de fire foreslåede defensive foranstaltninger imod ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til skatteministeren

L 161 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil. (Lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Henvendelse af 3/3-21 fra NIRAS A/S om spørgsmål vedrørende den praktiske udmøntning af gavekort

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at redegøre for, mulighederne for og konsekvenser ved at skattefritage sundhedstest og værnemidler bredt og ikke udelukkende for covid-19 tests og værnemidler, der skal begrænse spredningen af covid-19, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis boligjobordningen udvides, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvorledes ministeren forholder sig til de ekstra omkostninger, som udstedere af gavekortene forlanger af gavekortindehavere, såfremt de ønsker at forlænge fristen for gavekort pga. restriktionerne, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-21 fra NIRAS A/S om spørgsmål vedrørende den praktiske udmøntning af gavekort, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at stille ændringsforslag, hvorefter arbejdsgiverbetalte vacciner og værnemidler bliver skattefri for medarbejderen på samme måde som Ligningslovens § 16, stk. 12, til skatteministeren

Spm. 6

MFU spm. om provenumæssige konsekvenser, hvis fradrag for serviceydelser i boligjobordningen midlertidigt udvides til også at omfatte køb af lektiehjælp, til skatteministeren

L 178 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl. (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 1/3-21 fra KPMG Acor Tax om, hvad der skal forstås ved sædvanlige driftsomkostninger og kommercielt formål

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Henvendelse af 2/3-21 fra KPMG Acor Tax vedr. skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 266 om ligningslovens § 8 B m.v.

Bilag 5

Henvendelse af 4. marts 2021 fra KPMG Acor Tax om regeringens klimaprogram og LL § 8 B (130% FOU fradrag)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/3-21 fra KPMG Acor Tax om, hvad der skal forstås ved sædvanlige driftsomkostninger og kommercielt formål, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-21 fra KPMG Acor Tax vedr. skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 266 om ligningslovens § 8 B m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at det forhøjede FoU-fradrag, der følger med LL § 8 B med det formål at subsidiere FoU, hverken kan anvendes af erhververen eller overdrageren, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/3-21 fra KPMG Acor Tax om regeringens klimaprogram og LL § 8 B (130% FOU fradrag), til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, at Skatteministeriet kun skal indbringe en afgørelse, hvis den er principiel, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor mange landsskatteretsafgørelser, der har været om LL§ 8 B / LL § 8 X inden for de seneste 5 år, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om ministeren enig i, at ministeriets opfattelse i den af ministeriet for domstolene indbragte landsskatteretsafgørelse SKM2020.230 om LL § 8 B vil kunne bidrage til en afgrænsning af, hvad ministeriet mener er omfattet af LL § 8 B, og hvad der ikke er, til skatteministeren

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven. (Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster)

Bilag

Bilag 7

Betænkning afgivet den 4. marts 2021

Almindelig del

Bilag

Bilag 142

Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens egen driftundersøgelse af Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Bilag 144

Oplæg fra møde den 1. marts 2021 om social dumping og myndighedsindsatsen med beskæftigelsesministeren, skatteministeren, Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Rigspolitiet

Bilag 145

2. udkast til beretning om arbejdsgruppe om skattevilkår for iværksættere

Bilag 146

Henvendelse af 28/2-21 fra John Allan Pedersen om betaling af PAL-skat

Bilag 147

Henvendelse af 28/1-21 fra Dansk Elbil Alliance om at den grønne firmabilskat ikke bidrager til at fremme grønne firmabiler

Bilag 151

Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2020/21

Spørgsmål og svar

Spm. 225

Dansk Industri har udgivet et katalog over simplificeringsforslag på skatteområdet, der omfatter et forslag om at afskaffe transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber (DK-DK transfer pricing). Kan ministeren oplyse, hvor mange selskaber der er omfattet af reglerne og skønsmæssigt opgøre de samlede administrative omkostninger for at udarbejde den omhandlede dokumentation?  Svar  

Spm. 266

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 fremgår ”(…) at forarbejderne til ligningslovens § 8 B hviler på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B – medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkostningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.” I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om virksomheder, der har det som deres erhverv at drive forskning, er afskåret fra at anvende ligningslovens § 8 B på deres driftsmæssig begrundede forskningsudgifter, dvs. forskningsudgifter, der hverken vedrører en etablering eller udvidelse af forskningsvirksomheden, og som opfylder selve forskningskriterierne, dvs. krav til nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed.  Svar  

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der ikke er pensionsfradrag for indbetaling til ATP m.v. for pensionister?  Svar  

Spm. 315

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998? Beregningen bedes foretaget ud fra samme afgrænsninger som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Det vil sige, at obligationshandel ikke medtages. Ministeren bedes i sit svar klargøre, hvilke typer af værdipapirer, der inkluderes i beregningsgrundlaget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Ministeren bedes endeligt foretage samme beregninger som i ovenstående på henholdsvis en indførsel af kommissionens forslag fra 2013 om en Finansiel Transaktionsskat (FTT) og for en indførelse i Danmark af den nugældende Finansielle Transaktionsskat i Frankrig. Ministeren bedes også her redegøre for, hvilke finansielle produkter, der er inkluderet i beregningerne og med hvilke skattesatser.  Svar  

Spm. 341

Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald i hvilket omfang Skatteforvaltningen har adgang til eller mulighed for at få oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.  Svar  

Spm. 342

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder det er muligt for Skatteforvaltningen at kræve oplysninger fra selskaber, om hvem selskabernes reelle ejere er, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.  Svar  

Spm. 343

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt selskaber om oplysninger vedrørende selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?  Svar  

Spm. 344

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt udenlandske selskaber som ejer et dansk selskab om oplysninger vedrørende de udenlandske selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?  Svar  

Spm. 345

Vil ministeren oplyse, hvilke yderligere fordele for skattekontrollen der vil være ved, at Skatteforvaltningen i højere grad end i dag får adgang til oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?  Svar  

Spm. 346

Vil ministeren oplyse, hvad kontrolprovenuet i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 har været i forbindelse med skattekontrol af selskabers reelle ejere?  Svar  

Spm. 347

Kan ministeren bekræfte, at der er indført nye svenske skatteregler med virkning fra den 1. januar 2021, der medfører, at danske virksomheder, der har svenske ansatte, som arbejder i Sverige, skal registrere sig som svensk arbejdsgiver og indbetale svensk skat, og at dette også gælder for virksomheder, som har medarbejdere, der som følge af coronakrisen arbejder hjemmefra i Sverige? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, om de nye svenske regler er i overensstemmelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, da det vil gøre det mindre attraktivt for danske virksomheder at ansætte svenskere, der bor i Sverige, og om ministeren vil arbejde for, at de nye svenske regler ikke kommer til at gælde under coronakrisen.  Svar  

Spm. 348

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske virksomheder i hovedstadsområdet, der har svenske medarbejdere, der normalt pendler mellem Sverige og Danmark? Ministeren bedes i svaret opgøre størrelsen af virksomhederne.  Svar  

Spm. 350

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regulerede beløbsgrænser: topskattegrænsen, bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst, progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst og skalagrænsen mellem lav og høj registreringsafgift. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning og med samme to modeller a og b som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 413 (folketingsåret 2019-20). Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Provenu såvel som fordelingsvirkning bedes opgjort for hvert enkelt element og samlet.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1028

Om fakturafabrikker.

Spm. S 1029

Om fakturafabrikker.

Samrådsspørgsmål

Spm. Q

Samrådsspm. om myndighedernes indsats og samarbejde har været tilfredsstillende i forhold til, at den svindel, som er blevet afsløret i den såkaldte ”Operation Greed”, tilsyneladende er fortsat i nye konstellationer, til skatteministeren og justitsministeren

Spm. R

Samrådsspm. om, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage for at bekæmpe omfattende svindel, som det er set i den såkaldte Operation Greed, til skatteministeren og justitsministeren

Spm. S

Samrådsspm. om, hvilke eventuelle forbedringer af myndighedssamarbejdet, der er sket i tidsrummet mellem ”Operation Greed” og sagen, der omtales som ”Svindelmaskinen”, til skatteministeren og justitsministeren