SkatteMails

Den ordinære acontoskat udgør i 2022 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Heraf betales halvdelen i marts og den anden halvdel i november.

Revisionsinstituttet

10 tjekpunkter du bør holde øje med på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen

Årsopgørelsen for 2021 bliver forventeligt frigivet omkring fredag den 11. marts 2022.

TVC Advokatfirma

Afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag var forældet.

I en nyere afgørelsen fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag på kr. 234.000 var forældet, og Skattestyrelsens forslag til afgørelse afbrød ikke forældelsen.

TVC Advokatfirma

Travhestehold anset som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende

En ændret driftsform medførte, at der var udsigt til et positivt resultat inden for en kortere årrække, hvorfor virksomheden med avl og træning af travheste blev anset som erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

TVC Advokatfirma

Forskerskatteordningen

Det kan være relevant at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Finansielle kontrakter - perpetual og quarterly futures - kryptovaluta

SKM2022.92.SR

Skatterådet fandt, at perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv er værdien på kryptovalutaer, er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29 for finansielle kontrakter, og at investeringen i disse kontrakter kan ske gennem et anpartsselskab.

Bindende svar: Nedsættelse af grundkapital i fond - aktieavance

SKM2022.89.SR

Skatterådet fandt, at der ikke skulle ske beskatning ved nedsættelse af grundkapitalen. I sagen var der tale om nedsættelse på grundlag af avance af aktier, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse for fonden. Skatterådet fandt, at nedsættelsen ikke udløste beskatning, idet nedsættelsen ikke medførte, at grundkapitalen derved kom under det beløb, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse.

Afgørelse: Udlejning af ejendom til forældre - Objektiv udlejningsværdi

SKM2022.88.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde beskattet klageren af et overskud på 120.000 kr. årligt for indkomstårene 2004 til 2012 i forbindelse med udlejning af fast ejendom til klagerens forældre. Landsskatteretten bemærkede, at tilknytningskravet i ligningslovens § 12 A, stk. 1, måtte anses for opfyldt, og at alderskravet måtte anses for opfyldt efter januar 2005, hvor klagerens far fyldte 65 år. Landsskatteretten bemærkede, at bestemmelsen i ligningslovens § 12 A, stk. 1, omhandler de tilfælde, hvor der stilles en fribolig til rådighed, idet bestemmelsen dog tillige kan finde anvendelse, hvis der erlægges en betaling, jf. § 12 A, stk. 1, 2. pkt. Retten lagde ud fra det oplyste til grund, at klagerens forældre havde betalt samtlige omkostninger i forbindelse med boligen. Da klagerens forældre havde betalt samtlige udgifter forbundet med boligen, og der således ikke var stillet en eller en del af en fribolig til rådighed, fandt retten, at forholdet ikke kunne omfattes af ligningslovens § 12 A, stk. 1. Retten fandt herefter, at opgørelsen af udlejningen for samtlige indkomstår skulle ske efter statsskattelovens § 4 (dissens). Det fandtes endvidere berettiget, at SKAT havde foretaget ekstraordinære ansættelser for så vidt angår indkomstårene 2004 til 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten fandt endvidere, at den objektive udlejningsværdi i overensstemmelse med SKATs skøn kunne fastsættes til 120.000 kr. årligt. Retten bemærkede, at der ved skønnet var taget udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige rente- og bidragsbetalinger, og til at klagerens forældre havde afholdt samtlige udgifter til bl.a. forsikring og vedligeholdelse (dissens). Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Afgørelse: Maskeret udbytte - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2022.87.LSR

Sagen vedrørte, om klageren skulle beskattes af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Klageren ejede halvdelen af anparterne i selskabet, og klagerens søster ejede den anden halvdel. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, fordi søskende ikke er nærtstående, og søsterens ejerandele derfor ikke kan medregnes ved vurderingen af, om klageren havde bestemmende indflydelse. Der var heller ikke grundlag for at beskatte klageren efter ligningslovens § 16 A.

Afgørelse: Fradrag for befordring og kost

SKM2022.86.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar om, hvorvidt klageren kunne fratrække udgifterne til transport efter ligningslovens § 9 C og kost efter ligningslovens § 9 A i de tre første måneder, hvor klageren var på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at der hverken udbetaltes løn eller pension til transportbetjentelever i skoleperioden på tre måneder, at der ikke var fastsat en ugentlig arbejdstid under skoleopholdet, og at eleverne ikke blev vederlagt, hvis der i skoleperioden måtte blive udført praktisk arbejde for Kriminalforsorgen. Forholdene fandtes ikke at være sammenlignelige med den situation, hvor elever under integrerede skoleophold modtager løn, og omstændighederne fandtes heller ikke sammenlignelige med omstændighederne i Landsskatterettens afgørelse, gengivet i SKM2015.72.LSR, vedrørende en politielev. Klageren ansås herefter ikke som lønmodtager under skoleopholdet i de tre første måneder, hvorfor skoleopholdet ikke kunne anses som en arbejdsplads. Klageren ansås herefter ikke for berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, og fradrag for kost efter ligningslovens § 9 A, under de første tre måneder af uddannelsen, hvorfor Skattestyrelsens bindende svar blev stadfæstet. (Dissens).

Afgørelse: Udbetaling af skattekredit

SKM2022.90.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab opfyldte betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet var blevet anmodet om at fremlægge dokumentation, og at det fremlagte materiale efter Landsskatterettens opfattelse ikke var tilstrækkeligt til, at selskabet havde løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabets egen forklaring kunne ikke anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at selskabet opfyldte betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1. Som følge heraf ansås selskabet ikke for berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Kendelse: Syn og skøn - valg af skønsmænd

SKM2022.85.VLR

I sagen var der anmodet om afholdelse af syn og skøn om hvorvidt et hestestutteri blev drevet erhvervsmæssigt.

Byretten besluttede at der skulle medvirke 2 skønsmænd efter forslag fra G1-institution og G2. Rekvirenten ønskede byrettens kendelse stadfæstet eller alternativt at der alene blev indhentet forslag til egnet skønsmand fra G2. Skattestyrelsen nedlagde påstand om at der alene skulle udmeldes 1 skønsmand og at der skulle indhentes forslag fra G1-institution. Landsretten bemærkede at ingen af parterne havde begæret 2 skønsmænd udmeldt og at der ikke efter skønstemaets karakter var behov herfor.

Landsretten bestemte at der kun skulle udpeges 1 skønsmand. Det forhold at der efter det oplyste havde været sager om stutteridrift, hvor der efter anmodning har være udmeldt 2 skønsmænd, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten fandt endelig at det efter en samlet vurdering af kvalifikationskriterier og uvildighedskriterier generelt, var det G1-institution der måtte antages at være bedst egnet til at komme med forslag til skønsmand.

Dom: Kontante indsætninger på bankkonto - familielån

SKM2022.84.BR

På baggrund af kontante indsætninger på i alt 1 mio. kr. havde skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med i alt 800.000 kr. og momstilsvaret for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed med i alt 200.000 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Retten fandt det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at 800.000 kr. af de indsatte beløb hidrørte fra allerede beskattede midler eller i øvrigt fra de omhandlede bankkonti. Retten lagde vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var underbygget af objektiv konstaterbar dokumentation eller oplysninger af objektiv karakter, løbende opgørelser over beholdning af kontante midler eller lignende. For så vidt angik de resterende 200.000 kr. fandt retten det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der var tale om kontante lån fra sagsøgerens børn.

Retten fandt ikke, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var uberettigede, udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Indsætninger på konto - skærpet bevisbyrde

SKM2022.83.BR

Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans private konto i indkomstårene 2009-2011.

Det var skatteyderens synspunkt, at han havde indgået en aftale med et af ham ejet selskab om, at han kunne markedsføre et produkt over for dette selskabs kunder, og at han skulle betale vederlag herfor. I tilknytning hertil gjorde skatteyderen gældende, at han, i henhold til aftalen, havde videreoverført beløbene til dette selskab, og at indsætningerne også var blevet beskattet i dette selskab.

Retten fandt, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at aftalen reelt blev indgået, da det var en aftale mellem to interesseforbundne parter. Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden herfor, og han havde følgelig ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke skulle beskattes af indsætningerne.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Koncerntilskud - selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5

SKM2022.82.VLR

Sagen handlede om et koncerntilskud, der var opstået ved overdragelse af aktiver mellem koncernforbudne selskaber som følge af forskelle i de valutakurser selskaberne havde anvendt ved bogføringen af transaktionerne og den aktuelle valutakurs på selve transaktionsdagen.

Spørgsmålet var, om det tilskudsgivende selskab havde fået fradrag for tilskuddet, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5, med den konsekvens, at tilskuddet blev skattefrit for tilskudsmodtageren.

Landsretten fandt, at selskabet havde godtgjort, at selskabet ikke direkte har haft fradrag for det ydede koncerntilskud. Landsretten lagde herved vægt på de fremlagte dokumenter og det forhold, at koncerntilskuddet ikke blev ydet på baggrund af en beslutning om at yde et sådant, men at tilskuddet opstod som følge en udvikling i valutakurserne fra bogføringsdagen til transaktionsdagen.

Landsretten fandt endvidere på baggrund af princippet i Skatteministeriets svar på henvendelsen af 16. september 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, at den fortjeneste, som tilskudsyderen efter de udenlandske skatteregler måtte have fået ved at have selvangivet anskaffelsessummen på aktiverne inklusive tilskuddet, under de foreliggende omstændigheder ikke kunne karakteriseres som et fradrag i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5' forstand.

Tilskuddet var derfor skattefrit for tilskudsmodtageren.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-02-2022 - 29-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 17-03-2022 dom i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der udbetales til modtages af institutter for kollektiv investering (CIU’er) - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende CIU’er - forskellig behandling - indeholdelse af kildeskat alene for udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende CIU’er - sammenlignelige situationer - bedømmelse - hensyntagen til beskatningsordningen for kapitalandelsindehaverne i CIU’erne og hjemmehørende institutters skattepligt vedrørende andre skatter - foreligger ikke

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling

Domme

C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Domstolens dom:

1) Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndigheds indsamling af oplysninger, der omfatter en betydelig mængde personoplysninger, hos en erhvervsdrivende er underlagt kravene i denne forordning, navnlig kravene i forordningens artikel 5, stk. 1.
2) Bestemmelserne i forordning 2016/679 skal fortolkes således, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed ikke kan fravige bestemmelserne i denne forordnings artikel 5, stk. 1, når en sådan ret ikke er blevet tildelt denne myndighed ved en lovgivningsmæssig foranstaltning som omhandlet i forordningens artikel 23, stk. 1.
3) Bestemmelserne i forordning 2016/679 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed pålægger en udbyder af annoncer på internettet at fremsende oplysninger til myndigheden om de skatteydere, der har indrykket annoncer i en af rubrikkerne på denne internetportal, bl.a. for så vidt som disse oplysninger er nødvendige, henset til de særlige formål, hvortil de indsamles, og for så vidt som den periode, som indsamlingen af de nævnte data vedrører, ikke overskrider den varighed, der er strengt nødvendig for at nå det forfulgte mål af almen interesse.

C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Domstolens dom:

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger ethvert selskab, der er etableret på denne første medlemsstats område, at indgive oversigter til skatteforvaltningen vedrørende de betalinger i form af vederlag for tjenesteydelser, der er købt hos tjenesteydere, som er etableret i en anden medlemsstat, og hvor disse sidstnævnte tjenesteydere er omfattet af såvel lovgivningen om virksomheders bogføring som en forpligtelse til at udstede fakturaer i overensstemmelse med lovgivningen om merværdiafgift, idet de ellers pålignes en højere selskabsskat svarende til 50% eller 100% af værdien af disse tjenesteydelser, mens den førstnævnte medlemsstat i overensstemmelse med administrativ praksis ikke pålægger en tilsvarende forpligtelse, når de nævnte tjenesteydelser leveres af tjenesteydere, som er etableret på dens område.