SkatteMail 2022, uge 08

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Viden om - skat og moms: Acontoskat for selskaber for 2022
10 tjekpunkter du bør holde øje med på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen
Afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag var forældet.
Travhestehold anset som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende
Forskerskatteordningen

Bindende svar
Finansielle kontrakter - perpetual og quarterly futures - kryptovaluta
Nedsættelse af grundkapital i fond - aktieavance

Afgørelser
Udlejning af ejendom til forældre - Objektiv udlejningsværdi
Maskeret udbytte - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte
Fradrag for befordring og kost
Udbetaling af skattekredit

Kendelser
Syn og skøn - valg af skønsmænd

Domme
Kontante indsætninger på bankkonto - familielån
Indsætninger på konto - skærpet bevisbyrde
Koncerntilskud - selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Viden om - skat og moms: Acontoskat for selskaber for 2022

Den ordinære acontoskat udgør i 2022 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Heraf betales halvdelen i marts og den anden halvdel i november.


Revisionsinstituttet

10 tjekpunkter du bør holde øje med på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen


Årsopgørelsen for 2021 bliver forventeligt frigivet omkring fredag den 11. marts 2022.


TVC Advokatfirma

Afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag var forældet.

I en nyere afgørelsen fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag på kr. 234.000 var forældet, og Skattestyrelsens forslag til afgørelse afbrød ikke forældelsen.


TVC Advokatfirma

Travhestehold anset som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende

En ændret driftsform medførte, at der var udsigt til et positivt resultat inden for en kortere årrække, hvorfor virksomheden med avl og træning af travheste blev anset som erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.


TVC Advokatfirma

Forskerskatteordningen

Det kan være relevant at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Finansielle kontrakter - perpetual og quarterly futures - kryptovaluta

SKM2022.92.SR

Skatterådet fandt, at perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv er værdien på kryptovalutaer, er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29 for finansielle kontrakter, og at investeringen i disse kontrakter kan ske gennem et anpartsselskab.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Nedsættelse af grundkapital i fond - aktieavance

SKM2022.89.SR

Skatterådet fandt, at der ikke skulle ske beskatning ved nedsættelse af grundkapitalen. I sagen var der tale om nedsættelse på grundlag af avance af aktier, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse for fonden. Skatterådet fandt, at nedsættelsen ikke udløste beskatning, idet nedsættelsen ikke medførte, at grundkapitalen derved kom under det beløb, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udlejning af ejendom til forældre - Objektiv udlejningsværdi

SKM2022.88.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde beskattet klageren af et overskud på 120.000 kr. årligt for indkomstårene 2004 til 2012 i forbindelse med udlejning af fast ejendom til klagerens forældre. Landsskatteretten bemærkede, at tilknytningskravet i ligningslovens § 12 A, stk. 1, måtte anses for opfyldt, og at alderskravet måtte anses for opfyldt efter januar 2005, hvor klagerens far fyldte 65 år. Landsskatteretten bemærkede, at bestemmelsen i ligningslovens § 12 A, stk. 1, omhandler de tilfælde, hvor der stilles en fribolig til rådighed, idet bestemmelsen dog tillige kan finde anvendelse, hvis der erlægges en betaling, jf. § 12 A, stk. 1, 2. pkt. Retten lagde ud fra det oplyste til grund, at klagerens forældre havde betalt samtlige omkostninger i forbindelse med boligen. Da klagerens forældre havde betalt samtlige udgifter forbundet med boligen, og der således ikke var stillet en eller en del af en fribolig til rådighed, fandt retten, at forholdet ikke kunne omfattes af ligningslovens § 12 A, stk. 1. Retten fandt herefter, at opgørelsen af udlejningen for samtlige indkomstår skulle ske efter statsskattelovens § 4 (dissens). Det fandtes endvidere berettiget, at SKAT havde foretaget ekstraordinære ansættelser for så vidt angår indkomstårene 2004 til 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten fandt endvidere, at den objektive udlejningsværdi i overensstemmelse med SKATs skøn kunne fastsættes til 120.000 kr. årligt. Retten bemærkede, at der ved skønnet var taget udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige rente- og bidragsbetalinger, og til at klagerens forældre havde afholdt samtlige udgifter til bl.a. forsikring og vedligeholdelse (dissens). Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Maskeret udbytte - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2022.87.LSR

Sagen vedrørte, om klageren skulle beskattes af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Klageren ejede halvdelen af anparterne i selskabet, og klagerens søster ejede den anden halvdel. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, fordi søskende ikke er nærtstående, og søsterens ejerandele derfor ikke kan medregnes ved vurderingen af, om klageren havde bestemmende indflydelse. Der var heller ikke grundlag for at beskatte klageren efter ligningslovens § 16 A.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fradrag for befordring og kost

SKM2022.86.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar om, hvorvidt klageren kunne fratrække udgifterne til transport efter ligningslovens § 9 C og kost efter ligningslovens § 9 A i de tre første måneder, hvor klageren var på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at der hverken udbetaltes løn eller pension til transportbetjentelever i skoleperioden på tre måneder, at der ikke var fastsat en ugentlig arbejdstid under skoleopholdet, og at eleverne ikke blev vederlagt, hvis der i skoleperioden måtte blive udført praktisk arbejde for Kriminalforsorgen. Forholdene fandtes ikke at være sammenlignelige med den situation, hvor elever under integrerede skoleophold modtager løn, og omstændighederne fandtes heller ikke sammenlignelige med omstændighederne i Landsskatterettens afgørelse, gengivet i SKM2015.72.LSR, vedrørende en politielev. Klageren ansås herefter ikke som lønmodtager under skoleopholdet i de tre første måneder, hvorfor skoleopholdet ikke kunne anses som en arbejdsplads. Klageren ansås herefter ikke for berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, og fradrag for kost efter ligningslovens § 9 A, under de første tre måneder af uddannelsen, hvorfor Skattestyrelsens bindende svar blev stadfæstet. (Dissens).


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udbetaling af skattekredit

SKM2022.90.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab opfyldte betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet var blevet anmodet om at fremlægge dokumentation, og at det fremlagte materiale efter Landsskatterettens opfattelse ikke var tilstrækkeligt til, at selskabet havde løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabets egen forklaring kunne ikke anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at selskabet opfyldte betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1. Som følge heraf ansås selskabet ikke for berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Syn og skøn - valg af skønsmænd

SKM2022.85.VLR

I sagen var der anmodet om afholdelse af syn og skøn om hvorvidt et hestestutteri blev drevet erhvervsmæssigt.

Byretten besluttede at der skulle medvirke 2 skønsmænd efter forslag fra G1-institution og G2. Rekvirenten ønskede byrettens kendelse stadfæstet eller alternativt at der alene blev indhentet forslag til egnet skønsmand fra G2. Skattestyrelsen nedlagde påstand om at der alene skulle udmeldes 1 skønsmand og at der skulle indhentes forslag fra G1-institution. Landsretten bemærkede at ingen af parterne havde begæret 2 skønsmænd udmeldt og at der ikke efter skønstemaets karakter var behov herfor.

Landsretten bestemte at der kun skulle udpeges 1 skønsmand. Det forhold at der efter det oplyste havde været sager om stutteridrift, hvor der efter anmodning har være udmeldt 2 skønsmænd, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten fandt endelig at det efter en samlet vurdering af kvalifikationskriterier og uvildighedskriterier generelt, var det G1-institution der måtte antages at være bedst egnet til at komme med forslag til skønsmand.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kontante indsætninger på bankkonto - familielån

SKM2022.84.BR

På baggrund af kontante indsætninger på i alt 1 mio. kr. havde skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med i alt 800.000 kr. og momstilsvaret for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed med i alt 200.000 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Retten fandt det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at 800.000 kr. af de indsatte beløb hidrørte fra allerede beskattede midler eller i øvrigt fra de omhandlede bankkonti. Retten lagde vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var underbygget af objektiv konstaterbar dokumentation eller oplysninger af objektiv karakter, løbende opgørelser over beholdning af kontante midler eller lignende. For så vidt angik de resterende 200.000 kr. fandt retten det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der var tale om kontante lån fra sagsøgerens børn.

Retten fandt ikke, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var uberettigede, udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætninger på konto - skærpet bevisbyrde

SKM2022.83.BR

Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans private konto i indkomstårene 2009-2011.

Det var skatteyderens synspunkt, at han havde indgået en aftale med et af ham ejet selskab om, at han kunne markedsføre et produkt over for dette selskabs kunder, og at han skulle betale vederlag herfor. I tilknytning hertil gjorde skatteyderen gældende, at han, i henhold til aftalen, havde videreoverført beløbene til dette selskab, og at indsætningerne også var blevet beskattet i dette selskab.

Retten fandt, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at aftalen reelt blev indgået, da det var en aftale mellem to interesseforbundne parter. Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden herfor, og han havde følgelig ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke skulle beskattes af indsætningerne.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Koncerntilskud - selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5

SKM2022.82.VLR

Sagen handlede om et koncerntilskud, der var opstået ved overdragelse af aktiver mellem koncernforbudne selskaber som følge af forskelle i de valutakurser selskaberne havde anvendt ved bogføringen af transaktionerne og den aktuelle valutakurs på selve transaktionsdagen.

Spørgsmålet var, om det tilskudsgivende selskab havde fået fradrag for tilskuddet, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5, med den konsekvens, at tilskuddet blev skattefrit for tilskudsmodtageren.

Landsretten fandt, at selskabet havde godtgjort, at selskabet ikke direkte har haft fradrag for det ydede koncerntilskud. Landsretten lagde herved vægt på de fremlagte dokumenter og det forhold, at koncerntilskuddet ikke blev ydet på baggrund af en beslutning om at yde et sådant, men at tilskuddet opstod som følge en udvikling i valutakurserne fra bogføringsdagen til transaktionsdagen.

Landsretten fandt endvidere på baggrund af princippet i Skatteministeriets svar på henvendelsen af 16. september 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, at den fortjeneste, som tilskudsyderen efter de udenlandske skatteregler måtte have fået ved at have selvangivet anskaffelsessummen på aktiverne inklusive tilskuddet, under de foreliggende omstændigheder ikke kunne karakteriseres som et fradrag i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5' forstand.

Tilskuddet var derfor skattefrit for tilskudsmodtageren.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-02-2022 - 29-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-60/21 Kommissionen mod Belgique (Déduction des rentes alimentaires)
Dato: 10-03-2022
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud. Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter der ikke gives fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat. Sag anlagt den 1. februar 2021 - Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Dom C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Dato: 17-03-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der udbetales til modtages af institutter for kollektiv investering (CIU’er) - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende CIU’er - forskellig behandling - indeholdelse af kildeskat alene for udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende CIU’er - sammenlignelige situationer - bedømmelse - hensyntagen til beskatningsordningen for kapitalandelsindehaverne i CIU’erne og hjemmehørende institutters skattepligt vedrørende andre skatter - foreligger ikke

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling


Domme
C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Domstolens dom:

1) Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndigheds indsamling af oplysninger, der omfatter en betydelig mængde personoplysninger, hos en erhvervsdrivende er underlagt kravene i denne forordning, navnlig kravene i forordningens artikel 5, stk. 1.

2) Bestemmelserne i forordning 2016/679 skal fortolkes således, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed ikke kan fravige bestemmelserne i denne forordnings artikel 5, stk. 1, når en sådan ret ikke er blevet tildelt denne myndighed ved en lovgivningsmæssig foranstaltning som omhandlet i forordningens artikel 23, stk. 1.

3) Bestemmelserne i forordning 2016/679 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed pålægger en udbyder af annoncer på internettet at fremsende oplysninger til myndigheden om de skatteydere, der har indrykket annoncer i en af rubrikkerne på denne internetportal, bl.a. for så vidt som disse oplysninger er nødvendige, henset til de særlige formål, hvortil de indsamles, og for så vidt som den periode, som indsamlingen af de nævnte data vedrører, ikke overskrider den varighed, der er strengt nødvendig for at nå det forfulgte mål af almen interesse.


C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Domstolens dom:

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger ethvert selskab, der er etableret på denne første medlemsstats område, at indgive oversigter til skatteforvaltningen vedrørende de betalinger i form af vederlag for tjenesteydelser, der er købt hos tjenesteydere, som er etableret i en anden medlemsstat, og hvor disse sidstnævnte tjenesteydere er omfattet af såvel lovgivningen om virksomheders bogføring som en forpligtelse til at udstede fakturaer i overensstemmelse med lovgivningen om merværdiafgift, idet de ellers pålignes en højere selskabsskat svarende til 50% eller 100% af værdien af disse tjenesteydelser, mens den førstnævnte medlemsstat i overensstemmelse med administrativ praksis ikke pålægger en tilsvarende forpligtelse, når de nævnte tjenesteydelser leveres af tjenesteydere, som er etableret på dens område.


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om ændring af personskatteloven (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger), LOV nr 252 af 25/02/2022. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Orientering om OECD's høring over spor 1 fra OECD-aftalen af 8. oktober 2021
Oprettelsesdato: 23-02-2022
Høringsfrist: 04-03-2022

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)
Oprettelsesdato: 25-02-2022
Høringsfrist: 24-03-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).
Vedtaget den 24. februar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

L 121 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

1. udkast til betænkning

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 14

Tillægsbetænkning afgivet den 24. februar 2022

Almindelig del

Bilag

Bilag 148

Orientering om spilaftale, fra skatteministeren

Bilag 151

Henvendelse af 24/2-22 fra FSR – danske revisorer om bemærkninger til nedsættelse af nyt ekspertudvalg om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 152

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

Bilag 154

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 168 om ministeren vil kommentere henvendelsen af 27/1-22 fra Danske Soloselvstændige om at udskyde tilbagebetalingen af lån og moms til den 1. marts, jf. ERU alm. del - bilag 166, fra skatteministeren

Bilag 155

Invitation til OECD Global Parliamentary Network meeting 17.-18. marts 2022

Spørgsmål og svar

Spm. 170

Hvor stort skatteprovenu vil det indbringe, hvis man hæver den effektive ejendomsværdiskat i hovedstadskommunerne, så den er på niveau med resten af landet?  Svar  

Spm. 294

Cirka 7 ud af 10 indberetninger fra virksomheder til skattemyndighederne indeholder fejl, jf. senest Skattestyrelsens publikation ”Virksomhedernes skattebetaling”. Ministeren bedes redegøre for, hvad der i undersøgelsens forstand er medtaget som fejl, herunder om dette omfatter følgende forhold:1. Taksationer i de tilfælde, hvor der slet ikke er indsendt et skatteregnskab.2. Skønsmæssige forhøjelser i de tilfælde, hvor regnskabsgrundlaget tilsidesættes helt eller delvist.3. Et nægtet fradrag for tab på en debitor, hvor Skattestyrelsen finder, at tabet skal henføres til et efterfølgende år.4. En forhøjelse af værdien af et ultimovarelager, selv om det modsvares af en tilsvarende nedsættelse i det efterfølgende år.5. En indkomstforhøjelse med et tilskudsbeløb, som virksomheden har modregnet i anskaffelsessummen for et aktiv, og som derfor modsvares af højere afskrivninger.6. En indkomstforhøjelse, der beror på, at Skattestyrelsen ikke er enig i fordelingen af udgifter til istandsættelse af en driftsejendom mellem vedligeholdelse og forbedring.7. Nægtelse af fradrag for virksomhedsunderskud med den begrundelse, at der er tale om hobbyvirksomhed.  Svar  

Spm. 304

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe arveafgiften for private samt afskaffe arveafgiften for familieejede virksomheder?  Svar  

Spm. 317

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 undersøge, om Sverige oplever udfordringer med at kontrollere investorers beskatning i forhold til realisationsbeskatning og samtidig kommentere på, om Danmarks principper for lagerbeskatning ikke tilgodeser større børsnoterede virksomheder?  Svar  

Spm. 318

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 235 af- eller bekræfte, at alderskravet i Sverige for virksomheder, der anvender en særlig ordning for medarbejderaktier i nye virksomheder, er 10 år, hvorved en fornyet dansk statsstøttegodkendelse i EU må betragtes som mulig?  Svar  

Spm. 319

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 undersøge, om Holland og Tyskland har skatteordninger, der muliggør fradrag for etableringsomkostninger, der strækker sig længere tilbage end 6 måneder før etablering af virksomheden?  Svar  

Spm. 322

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 241 oplyse, om lande som Sverige, Norge og Holland har opsat en lignende værnsregel, der betyder at grupper af investorer på 8 eller flere betragtes som et investeringsselskab og dermed er underlagt lagerbeskatning, og hvis ikke det er tilfældet oplyse, hvordan disse lande garderer sig mod skattespekulation i deres aktier via investeringsselskaber fra lavskattelande?  Svar  

Spm. 335

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 redegøre for, om der findes et sagligt, skattefagligt argument for, at offentligt ansatte skal nyde ringere skattevilkår end privatansatte, og hvad er ministerens kommentar til, at forskelsbehandlingen mellem offentligt- og privatansatte grænsegængere forekommer vilkårlig?  Svar  

Spm. 336

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 henviser ministeren til provenuudvekslingsordningen fastsat i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, om det skyldes hensyn til øget dansk nettooverførsel til Sverige via provenuudvekslingsordningen, at Øresundsaftalen fra 2003 ikke gælder for offentligt ansatte?  Svar  

Spm. 337

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 fremgår det ikke, om regeringen vil arbejde for at udjævne forskelsbehandlingen mellem offentligt- og privatansatte grænsegængere. Vil ministeren oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til en dialog med den svenske regering og svenske skattemyndigheder med henblik på at give offentligt ansatte samme beskatningsforhold som privatansatte?  Svar  

Spm. 338

Vil ministeren udarbejde en oversigt over skattefordele for almene fonde, herunder skattefriheden for gaver til fonde, transparensreglen (også kaldet overførselsreglen) og konsolideringsfradrag, og en oversigt over skatteværdien af disse fordele?  Svar  

Spm. 339

Vil ministeren opgøre bruttoindkomsten fordelt på percentiler for alle skattepligtige over 18 år i 2010 og 2021 (eller senest tilgængelige tal) opgjort i 2022-priser? Opgørelsen bedes udformet i en tabel og opdelt på henholdsvis1) bruttoindkomst i alt,2) personlig indkomst før AM-bidrag,3) pensionsindbetalinger før AM-bidrag,4) positiv nettokapitalindkomst og5) positiv aktieindkomst og med angivelse af antal personer i hvert percentil.Desuden bedes median- og gennemsnitsindkomsterne opgjort for hver af de fem angive indkomstkomponenter for 2010 og 2021 i 2022-priser.  Svar  

Spm. 340

Vil ministeren opgøre den disponible indkomst fordelt på percentiler for alle skattepligtige over 18 år i 2010 og 2021 (eller senest tilgængelige tal) opgjort i 2022-priser? Opgørelsen bedes udformet i en tabel, og der bedes angivet antal personer i hvert percentil. Desuden bedes median- og gennemsnitsindkomster opgjort for 2010 og 2021 i 2022-priser.  Svar  

Spm. 344

Vil ministeren udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del – spørgsmål 504, så de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug samt korrigeret for virkninger på satsregulering m.v. af, at en stigning i andelen af beskæftigede med lavere lønniveau kan bidrage til lidt lavere opgjort gennemsnitlig lønstigningstakt?  Svar  

Spm. 345

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningens system Autoforskud er indrettet således, at personer med lagerbeskattede pensionsopsparinger, der i et enkelt år oppebærer et ekstraordinært afkast, i det efterfølgende år ved forskudsregistreringen får fremført et tilsvarende beløb, uagtet at der var tale om et enkeltstående, ekstraordinært afkast?  Svar  

Spm. 346

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, hvor mange borgere med danske eller udenlandske, lagerbeskattede pensionsopsparinger der risikerer en fejlagtig forskudsskat som følge af Skatteforvaltningens automatiske fremføring af engangsindtægter?  Svar  

Spm. 347

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, hvilke bestræbelser skattemyndighederne udfolder for at identificere fejl af den angivne art, og hvordan det sikres, at skatteyderne ikke opkræves skattebeløb, som alene fremkommer som følge af en fejl i skattemyndighedernes system Autoforskud?  Svar  

Spm. 348

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, om den angivne procedure er i overensstemmelse med bestemmelsen i kildeskattelovens § 53, stk. 2, hvorefter skattemyndighederne (kun) kan ændre en forskudsregistrering, såfremt der er nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomst afviger fra det grundlag, der følger af forskudsregistreringen?  Svar  

Spm. 349

Vil ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige godkendelsestid for børsprospekter har været de seneste 5 år og indhente lignende tal fra Sverige, Norge, Finland og Holland?  Svar  

Spm. 350

Vil ministeren redegøre for antallet af skatte- og afgiftssager ved byretterne de sidste fem år, og i hvor mange af disse sager der har været en sagkyndig meddommer?  Svar  

Spm. 351

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at der er den nødvendige sagkyndige bistand i skatte- og afgiftssager?  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. K

Samrådsspm. om, hvordan nedsættelsen af en ny ekspertgruppe vedrørende værdiansættelser i ”Danmark kan mere l”, der først skal afrapporterer ved udgangen af 2023, kommer til at påvirke de virksomheder, som står overfor generationsskifte, til skatteministeren, kopi til erhvervsministeren

Spm. L

Samrådsspm. om, hvordan henholdsvis små-, mellemstore- og store virksomheder påvirkes af generationsskiftebeskatningen, og om det kapitaldræn, der finder sted, alternativt kunne have gjort gavn ved at blive i virksomheden, til skatteministeren, kopi til erhvervsministeren

Spm. M

Samrådsspm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at det bliver lettere at foretage generationsskifte af danske virksomheder for hermed at reducere risikoen for udflytning af arbejdspladser eller uønsket afvikling af virksomheder, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

Spm. N

Samrådsspm. om, hvordan generationsskiftebeskatningen påvirker virksomheder i landdistrikterne, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse