SkatteMail 2022, uge 06

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Artikel: Dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig endelig på plads
Selskabers investering i kryptovaluta og guldbarrer
Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig
Principiel dom fra Østre Landsret om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser
Højere skat til banker og fradragsloft over lønninger
Lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradrag
Afgørelse fra Skatterådet: Wolt-bud var ikke selvstændig erhvervsdrivende, men lønmodtager
Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig
Gaver beskattes på modtagelsestidspunktet
Reel tilbagebetalingsforpligtigelse

Bindende svar
Rentetilpasningslån, renteloft, finansiel kontrakt
Skattepligtig fusion mellem banker, negativ goodwill / badwill, handelsværdi
Skattepligtig fusion mellem sparekasse og bank - overtagelse af bunden sparekassereserve ikke skattepligtig
Fast driftssted - Hjemmekontor
Fradrag - løbende leverancer - husleje - forældelse
Skattefritagelse - vandværker - sideordnet aktivitet.

Afgørelser
Aktieavance ved salg af medarbejderaktier - Udnyttelse af aktieoptioner - Differenceafregning
Overskud af virksomhed

Domme
Grundforbedringsfradrag - overgangsregler i lov nr. 925 af 18. september 2012.
Fradrag for og udbyttebeskatning af udgifter til datters motorsportskarriere
Maskeret udlodning - ekstraordinær genoptagelse
Transfer pricing - afregningspris vedrørende genforsikring - fremlæggelse af bilag indhentet efter sagens anlæg - retsplejelovens § 209 a og § 341 a
Ejendomsvurdering
Gældseftergivelse - singulær akkord - småkrav

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Artikel: Dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig endelig på plads

Skatteministeriet er endelig nået til enighed med Frankrig om en dobbeltbeskatningsaftale.


Dansk Revision

Selskabers investering i kryptovaluta og guldbarrer

Skatterådet har netop afgivet et bindende svar inden for emnerne aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder. Sagen omhandlede et selskabs investering i kryptovaluta og guldbarrer, og hvor vidt disse, i forhold til aktieavancebeskatningsloven, var passiv kapitalanbringelse eller erhvervsaktiver.


Deloitte

Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig

Den 4. februar 2022 blev en ny aftale om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig underskrevet.


Kammeradvokaten

Principiel dom fra Østre Landsret om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Landsretten har en principiel dom i en af Skatteministeriet indbragt sag fastslået, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af skatteyderens skatteansættelser for indkomstår med ikke-selvangivne tab på skatteyderens udenlandske investeringer. Retsanvendelsen følger Højesterets dom i U.2022.393 H.


PwC

Højere skat til banker og fradragsloft over lønninger

Da regeringen og dets støttepartier lancerede Arne-pensionen var det forudsat, at en væsentlig del af finansieringen skulle komme fra en ny bankskat (et...


Revisorgruppen Danmark

Lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradrag

Den nye skatteminister har fremsat et lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradraget fra og med den 1. april 2022.


Selskabsadvokaterne

Afgørelse fra Skatterådet: Wolt-bud var ikke selvstændig erhvervsdrivende, men lønmodtager

Efter lang tids polemik og gisninger om, hvorvidt et bud, som har arbejdet for firmaet Wolt, reelt var at betragte som lønmodtagere, eller om den pågældende opfyldte betingelserne for at blive anset som selvstændig erhvervsdrivende, har Skatterådet den 25....


TVC Advokatfirma

Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig

Regeringen har netop indgået en ny aftale med den franske regering. Aftalen omhandler dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og vil efter sigende være til gavn for både Danske virksomheder samt danskere bosiddende i Frankrig.


TVC Advokatfirma

Gaver beskattes på modtagelsestidspunktet

I en nyere klagesag blev en gaveansættelse nedsat allerede fordi, den gennemførte ansættelse var i strid med retserhvervelsesprincippet.


TVC Advokatfirma

Reel tilbagebetalingsforpligtigelse

I en netop afgjort klagesag opnåede skatteyder medhold i, at denne ikke var skattepligtig af beløbet svarende til dennes andel af et gældsbrev, idet der forelå en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Rentetilpasningslån, renteloft, finansiel kontrakt

SKM2022.65.SR

Skatterådet fandt, at et renteloft, der kunne til- og fravælges i tilknytning til et rentetilpasningslån, kunne beskattes sammen med det underliggende lån.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattepligtig fusion mellem banker, negativ goodwill / badwill, handelsværdi

SKM2022.62.SR

Skattepligtig fusion af to pengeinstitutter, skattemæssig behandling af negativ goodwill/badwill.

Bankerne H1 og H2 gennemførte en skattepligtig fusion med H1 som det fortsættende selskab. Begge banker var børsnoterede. I forbindelse med fusionen modtog aktionærerne i H2 som vederlag dels aktier i H1 og dels et kontantvederlag. Det samlede vederlag udgjorde ca. X kr. Ifølge den regnskabsmæssige overtagelsesbalance i forbindelse med fusionen udgjorde nettoaktiverne ca. Y kr., hvilket omfattede en af parterne fastsat goodwill på ca. Z kr. Den af parterne foretagne værdiansættelse af de overdragne aktiver og passiver oversteg således fusionsvederlaget med ca. XX kr. Forskellen var i overtagelsesbalancen benævnt "negativ goodwill" eller "badwill". Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de regnskabsmæssige værdier skulle anvendes ved afståelsesbeskatning af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1. Handelsværdien af den overtagne virksomhed svarede til det fusionsvederlag, som aktionærerne i H2 modtog. Den regnskabsmæssigt opgjorte badwill skulle derfor ved ophørsbeskatningen af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1, fordeles på de overdragne aktiver og passiver, dog således at den forlods reducerede den af parterne fastsatte goodwill til 0. Skatterådet bekræftede, at Banken ikke var skattepligtig af den regnskabsmæssigt opgjorte badwill.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattepligtig fusion mellem sparekasse og bank - overtagelse af bunden sparekassereserve ikke skattepligtig

SKM2022.63.SR

Sparekassen H1 ønskede bekræftet, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve fra H2 A/S i forbindelse med en skattepligtig fusion - med førstnævnte som fortsættende institut - ikke udgjorde en skattepligtig indtægt for sparekassen.

Skatterådet kunne bekræfte dette.

Der blev lagt afgørende vægt på, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve kunne anses som en del af vederlæggelsen for de overtagne aktiver og forpligtelser. Finanstilsynet havde desuden erklæret, at dette også skulle lægges til grund ved den regnskabsmæssige behandling.

Der blev desuden lagt afgørende vægt på, at sparekassereserven efter reglerne i lov om finansiel virksomhed ikke kunne anvendes til udlodning eller forrentning til kapitalejerne/garanterne, hverken løbende eller ved selskabets/sparekassens opløsning, og at sparekassereserven skulle overtages af et fortsættende selskab ved eventuel fusion med et andet pengeinstitut.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted - Hjemmekontor

SKM2022.58.SR

Skatterådet fandt, at et udenlandsk selskab ville få fast driftssted i Danmark, som følge af deres danske medarbejders aktivitet i Danmark. Medarbejderen var ansat til bl.a. at etablere salgskanaler og udvikle det skandinaviske marked. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderen ville have en central funktionen inden for udvikling af det skandinaviske marked, samt at medarbejderen var ansat med henblik på at etablere salgskanaler i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Medarbejderens geografiske placering i Danmark måtte derfor anses for at have en selvstændig værdi for Spørger. At medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark, skyldtes således ikke alene private forhold. Det var derimod afgørende, at medarbejderen udførte Spørgers kerneaktivitet, samt at medarbejderen faktisk ville udføre en indtægtsskabende aktivitet (etablering af salgskanaler) fra sit hjemmekontor i Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fradrag - løbende leverancer - husleje - forældelse

SKM2022.56.SR

Sagen drejede sig om Spørgers forpagtning af Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først huslejen og opkrævede betaling heraf som et engangsbeløb med tillæg af moms i april 2021.

En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at Spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand.

Skatterådet bekræftede, at Spørger havde fradragsret for moms af den samlede huslejebetaling, som Spørger kunne udøve i april 2021, hvor Spørger modtog fakturaer fra bortforpagter.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var nogen del af momsen, som faldt uden for 3-års fristen i skatteforvaltningslovens § 31 og dermed ikke kunne opkræves af bortforpagter.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattefritagelse - vandværker - sideordnet aktivitet.

SKM2022.55.SR

Skatterådet bekræftede at et vandværk fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed. Administrationsopgaverne kunne derfor rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed, og var derfor fortsat omfattet af skattefritagelsen.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at vandværket kunne sælge overskydende el fra dennes vindmølle skattefrit. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at produktion samt salg af el fra en vindmølle som var tilknyttet vandværket ikke kunne anses for at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Indtægt fra salg af overskydende el var herefter skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Skatterådet bekræftede endvidere at det kun var nettoresultatet fra vindmøllens indtægt af salg af elektricitet der ville være skattepligt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Aktieavance ved salg af medarbejderaktier - Udnyttelse af aktieoptioner - Differenceafregning

SKM2022.67.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagers udnyttelse af tildelte aktieoptioner var sket ved differenceafregning og ikke ved et køb og et efterfølgende salg. Der var tale om det samme aktieoptionsprogram som omhandlet i Østre Landsrets dom af 22. marts 2010 SKM2010.293.ØLR, hvor landsretten havde fundet, at der var tale om differenceafregning. Da Østre Landsretsdom af 7. december 2012 SKM2013.132.ØLR vedrørte et andet aktieoptionsprogram, kunne denne dom ikke føre til et andet resultat. Det udbetalte beløb skulle herefter beskattes endeligt som løn efter ligningslovens § 28 og skulle ikke indgå i avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Overskud af virksomhed

SKM2022.59.LSR

Der var i årene 2015, 2016 og 2017 udøvet virksomhed med overskud i Danmark. Da klager tidligere havde været eneejer af et selskab i England med det samme navn, da dette selskab var ophørt forud for de pågældende indkomstår, og da aktiviteten var fortsat i Danmark, fandt Landsskatteretten, at det måtte være klager, der som udgangspunkt måtte anses for at udøve denne virksomhed i personligt regi. Da klager i øvrigt ikke havde bidraget med yderligere oplysninger, herunder om samleverens rolle, fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde beskattet klager af overskuddet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Grundforbedringsfradrag - overgangsregler i lov nr. 925 af 18. september 2012.

SKM2022.57.VLR

Sagen angår, om sagsøgerne er berettiget til fradrag for forskellige grundforbedringsudgifter. Spørgsmålet er, om sagsøgerne har godtgjort, at de har opfyldt dokumentationskravet i de overgangsbestemmelser, der blev indført i forbindelse med afskaffelsen af grundforbedringsfradraget i 2012, jf. § 3, stk. 6 og 7 i Lov nr. 925 af 18. september 2012.

Landsretten fandt under henvisning til ordlyden af § 3, stk. 4 og 6, og ændringslovens forarbejder, at ansættelse af grundforbedringsfradrag forudsætter, at både anmodningen og den nødvendige dokumentation er modtaget af skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013. Det fulgte heraf, at materiale fremsendt efter den 1. maj 2013, herunder såvel det supplerede materiale, der blev fremsendt til SKAT den 18. september 2015, og det, der var fremlagt under retssagen, ikke kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7, er opfyldt.

Med henvisning til retspraksis og administrativ praksis anførte landsretten, at der i hvert fald som hovedregel kun foreligger grundforbedring i dagældende vurderingslovs § 17's forstand, hvis der er om en foranstaltning (ændring) af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, og at skattemyndighederne således i alle tilfælde vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en udgift, der kan fradrages i grundværdien.

Henset hertil og sammenholdt med ordlyden og forarbejderne til ændringslovens § 3, stk. 6 og 7, fandt landsretten, at en anmodning om grundforbedringsfradrag skal være vedlagt dokumentation for både afholdelsen af den konkrete udgift og foranstaltningens grundforbedrende karakter, og at sidstnævnte forudsætter, at det af den vedlagte dokumentation specifikt fremgår, hvilket arbejde der er udført.

Landsretten anførte videre, Skatte- og Vurderingsankenævnet i forbindelse med nævnets afgørelse havde foretaget en gennemgang af de bilag, der var medsendt anmodningen af 18. april 2013, og at ankenævnet i afgørelsen udtrykkeligt havde forholdt sig til hver enkelt af de vedlagte fakturaer. I de tilfælde, hvor dokumentationen ikke var blevet anset for tilstrækkelig, havde ankenævnet konkret begrundet dette i overensstemmelse med den forståelse af dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7, som landsretten lægger til grund.

Landsretten fandt det ikke i forbindelse med bevisførelsen godtgjort, at der var konkrete poster i de vedlagte fakturaer, ud over en udgift, som ankenævnet havde godkendt fradrag for, der opfyldte dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradrag for og udbyttebeskatning af udgifter til datters motorsportskarriere

SKM2022.54.ØLR

Sagen angik dels, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, for udgifter til eneanpartshaverens datters professionelle motorsportskarriere, og dels, om eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Landsretten fandt ligesom byretten, at selskabet bar bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssige, at bevisbyrden var skærpet som følge af de familiemæssige bånd, og at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde. Hverken partsforklaringen, vidneforklaringen eller de få fremlagte dokumenter ændrede herpå. Landsretten fandt derfor, at udgifterne var afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse og derfor ikke fradragsberettigede. Herudover fandt landsretten, at eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udlodning - ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.53.VLR

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen som hovedanpartshaver i et selskab var skattepligtig som maskeret udlodning af en række kontante hævninger fra selskabets konto, som var anvendt til selskabet uvedkommende formål, herunder betaling af gæld i en række selskaber ejet af skatteyderens samlever. Landsretten fandt, at en konkret hævning var tilbageført til selskabets konto, og at skatteansættelsen derfor skulle nedsættes med dette beløb.

For to indkomstår havde skattemyndighederne foretaget ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt, at skatteyderen hverken havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved landsretten navnlig lagde vægt på, at selskabet i de omhandlede indkomstår havde en reel drift, og at skatteyderens mangeårige samler var den reelle leder af selskabet og i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der underskrev årsrapporten for et af årene. Betingelserne for

ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen var derfor ikke opfyldt (Delvis ændring af SKM2019.508.BR).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Transfer pricing - afregningspris vedrørende genforsikring - fremlæggelse af bilag indhentet efter sagens anlæg - retsplejelovens § 209 a og § 341 a

SKM2022.52.ØLR

Sagen vedrører, om en genforsikringsaftale mellem et dansk forsikringsselskab og selskabets irske søsterselskab for indkomstårene 2010-2013, er indgået på armslængdevilkår.

Der er i sagen tvist mellem parterne om den bevismæssige værdi af en sammenlignelighedsanalyse, som forsikringsselskabet har fremlagt som del af TP-dokumentationen. Skatteministeriet har gjort gældende, at TP-dokumentationen er mangelfuld. Forsikringsselskabet har til imødegåelse heraf fremlagt en erklæring med titlen "Præsentation af benchmark resultater" udarbejdet af revisionsfirmaet G2 efter retssagens anlæg.

Landsretten fandt, at bilaget er en erklæring om konkrete forhold af økonomisk eller lignede karakter, og at erklæringen som sådan efter sit indhold er omfattet af retsplejelovens § 209 a og § 341 a. Landsretten lagde herved vægt på, at de nye screeninger, som er beskrevet i bilaget, beror på G2s valg af kriterier og på G2s skøn og vurdering foretaget ved den beskrevne manuelle gennemgang af selskaberne i den oprindelige TP-dokumentation, ligesom bilaget indeholder G2s vurdering af den oprindelige TP-dokumentation på baggrund af de yderligere screeninger.

Uanset at G2 efter det oplyste er forsikringsselskabets daglige transfer pricing rådgiver, fandt landsretten endvidere, at G2 er en i forhold til forsikringsselskabet ekstern og af forsikringsselskabet uafhængig part. Derfor tilsidesatte landsretten tillige forsikringsselskabets anbringende om, at bilaget udgør et partsindlæg, som frit kan fremlægges.

Endelig fandt landsretten, at der ikke foreligger omstændigheder, som gav grundlag for undtagelsesvist at fravige udgangspunktet om, at en erklæring, som er omfattet af retsplejelovens § 209 a og § 341 a, ikke kan fremlægges mod modpartens protest, når den er ensidigt indhentet hos den sagkyndige efter sagsanlægget.

På den baggrund tog landsretten ministeriets påstand om, at bilaget skulle udgå af sagen, til følge.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering

SKM2022.51.BR

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om forhøjet grundværdiansættelse som følge af et ændret plangrundlag ved omvurderingen pr. 1. oktober 2018.

Landsskatteretten havde baseret sit skøn på sammenlignelige ejendomme handlet omkring vurderingstidspunktet og taget højde for nødvendige faktuelle omstændigheder, herunder udtrykkeligt taget højde for, at sagsøgernes grund havde en mindre attraktiv beliggenhed end gennemsnittet af sammenligningsejendommene.

Under sagen blev der foretaget syn og skøn. Ved skønsmandens vurdering var der særligt henset til beliggenhed og størrelse sammenholdt med fire referenceejendomme, der adskilte sig væsentligt fra sagsøgernes ejendom for så vidt, angår salgstidspunkt, størrelse og udnyttelsesmulighed. Kvadratmeterprisen på den eneste af referenceejendommene, som var solgt i samme år som vurderingstidspunktet, lå betydeligt over prisen på sagsøgernes grund, hvilket ifølge skønsmanden i al væsentlighed skyldes grundenes forskellige beliggenhed.

Retten fandt på den baggrund trods den betydelige nominelle og procentuelle forskel mellem Landsskatterettens og skønsmandens værdiansættelser, at sagsøgernes ikke havde tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for tilsidesættelse af det skøn, som var udøvet af Landsskatteretten under inddragelse af relevante omstændigheder.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Gældseftergivelse - singulær akkord - småkrav

SKM2022.50.ØLR

Landsretten var enig med byretten i, at en gældseftergivelse ikke kunne anses for at være sket som led i en aftale om en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24. Skatteyderen var derfor skattepligtig af kursgevinsten på 45 mio. kr.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 14-02-2022 - 15-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)
Dato: 24-02-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Tidligere dokument: C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales) - Dom

Dom C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé
Dato: 24-02-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Tidligere dokument: C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé - Dom

Dom C-60/21 Kommissionen mod Belgique (Déduction des rentes alimentaires)
Dato: 10-03-2022
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud. Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter der ikke gives fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat. Sag anlagt den 1. februar 2021 - Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Orientering om OECD’s høring over spor 1 fra OECD-aftalen af 8. oktober 2021
Oprettelsesdato: 09-02-2022
Høringsfrist: 18-02-2022

Forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU
Oprettelsesdato: 11-02-2022
Høringsfrist: 10-03-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 121 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).
Fremsat den 9. februar 2022

Vedtagne lovforslag

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).
Vedtaget den 10. februar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 121 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 10

Orientering om Kommissionens godkendelse af ændringer af refusionsordningen for sandsugereOversendelsesbrev til SAU (pdf-version)
Orientering om Europa-Kommissionens godkendelse (pdf-version)

Bilag 11

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 137

Henvendelse af 6/2-22 fra Jørgen Weihrauch, Thailand om betragtninger og oplevelser med SKAT i forbindelse med tidligere henvendelse om privat skattesag om overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller

Bilag 138

Orientering om Kommissionens godkendelse af ændringer af refusionsordningen for sandsugere

Bilag 140

Henvendelse af 4/2-22 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån

Bilag 141

Status for lovforslag m.v. 2020/21 - Februar-redegørelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 219

Vil ministeren i tabelform og grafisk redegøre for den årlige udvikling i indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38 de senest tilgængelige 6 år og redegøre for skønnet i de enkelte poster for finansåret og om muligt i BO-årene? Ministeren bedes endvidere redegøre for eventuelle udsving, risici m.v. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i samme opdeling som i indtægtslisterne.  Svar  

Spm. 220

Vil ministeren i tabelform og grafisk redegøre for den årlige udvikling i de enkelte skattemæssige refusioner/ godtgørelser de seneste tilgængelige 6 år og om muligt redegøre for skønnet for de enkelte skattemæssige refusioner/ godtgørelser for finansåret og om muligt i BO-årene? Ministeren bedes endvidere redegøre for eventuelle udsving, risici m.v.  Svar  

Spm. 221

Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skøn, der lå bag indtægterne på § 38 i finansåret på Finansloven for 2020 afveg fra de faktiske realiserede indtægter i 2020. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i samme opdeling som i indtægtslisterne.  Svar  

Spm. 226

Vil ministeren redegøre for antallet af årsværk, som har været tilknyttet udviklingen af ejendomsvurderingssystemet år for år fra 2015-2021 og fordelt på anciennitet? Endvidere bedes ministeren oplyse antallet af henholdsvis nyansættelser og opsigelser år for år fra 2015-2021 og fordelt på anciennitet?  Svar  

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en samlet gæld der er oparbejdet i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel – opdelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900 og 562100 – i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022 inden for moms, skat og A-skat? Der ønskes herunder tillige svar på omfanget af1) Momslån optaget i perioden,2) A-skattelån optaget i perioden,3) Udskudt skat i perioden og4) Anden offentlig gæld optaget i perioden.Vil ministeren desuden i forlængelse heraf redegøre for, hvor mange virksomheder gælden fordeler sig på?  Svar  

Spm. 229

Vil ministeren i forlængelse af det foregående spørgsmål redegøre for, hvor mange virksomheder i branchen der allerede er gået konkurs med gæld til staten, og hvor store deres lån var fordelt på cvr.nr.?  Svar  

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder der allerede har tilbagebetalt den udskudte A-skat, skat og moms helt eller delvist i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022?  Svar  

Spm. 231

Vil ministeren redegøre for, hvor stort det samlede beløb er til udbetaling af udskudt moms, skat og A-skat, som forfalder til betaling den 1. april 2022?  Svar  

Spm. 246

Vil ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved en skat i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi forstand og en streamingskat/et finansielt bidrag i AVMS-direktivets forstand?  Svar  

Spm. 247

Vil ministeren oplyse, hvorvidt en streamingskat/et finansielt bidrag kan være omfattet af stand-still forpligtelsen i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi, som forpligter landene til bl.a. ikke at indføre digitale omsætningsskatter eller lignende tiltag?  Svar  

Spm. 248

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i lyset af OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi kan være risiko for at pålægge tjenester at yde finansielle bidrag to gange, hvis der indføres en særlig streamingskat?  Svar  

Spm. 253

Af Ulighedsredegørelsen 2020 fremgår på s. 67, at ”Der er imidlertid fortsat dele af den personlige formue, der ikke indgår i den officielle formuestatistik. Det drejer sig blandt andet om værdien af indbo og kunst, kontanter og unoterede aktier, dvs. ejerskab af ikke-børsnoterede virksomheder.” Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil erhverve sig et mere retvisende overblik over den personlige formue?  Svar  

Spm. 256

Spørger er bekendt med situation for en borger: Start januar 2022 søger far, samværsforælder, om deling af børne- og ungeydelsen. I 13 år har far og mor haft børnene ligeligt delt, hvor de har praktiseret en 7/7-ordning som også er stadfæstet ved dom. Far har igennem årene betalt i hvert fald ligeså meget til børnene som mor, og mor har aldrig ville dele børne- og ungeydelsen med far. Far har, for at undgå konflikter som skulle ramme børnene, bøjet sig for mor, og far har derfor på sidelinjen fulgt lovforslaget og ligedeling af børne- og ungeydelsen gennem behandlingerne, og set frem til, at man – når man praktiserer en 7/7-ordning – kunne få delt børneydelsen ligeligt fra januar 2022. Udbetaling Danmark skriver, at far – jf. den nye lovgivning der umiddelbart skulle ligestille forældre, der ikke bor sammen, men som har børnene boende lige meget – skal have børnene i minimum 9 dage ud af 14, før han kan få del i børneydelsen. Altså, samværsforælder (her far) skal have børnene i minimum 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børneydelsen, hvilket ingen mening giver, for så ville samværsforælder i langt de fleste tilfælde være bopælsforælder.Denne nye ordning, skulle være lavet for at tilgodese de familiemønstre, vi ser i dag. Denne nye ordning skulle ligestille forældre, hvor børnene bor lige meget hos begge parter. Samtlige partier var/er enige i, at forældre der ikke bor sammen, skal ligestilles, hvis børnene bor lige meget hos begge parter.Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan man kan tale ligestilling, når man fortsat sætter samværsforælder i en ringere økonomisk situation, selvom samværsforælder har børnene i en 7/7-ordning? Endvidere bedes redegjort for, hvorfor lovgivningen er udformet, således at samværsforælder skal have børnene boende i mindst 9 ud af 14 dage, for at kunne få del i børne- og ungeydelsen, når Familieretshuset oftest indgår aftale med forældre om, at der hvor barnet opholder sig mest, skal barnet have sin bopæl, og der hvor barnet opholder sig mest, er så hos det man kalder bopælsforælder.  Svar  

Spm. 258

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe selskabsskatten?  Svar  

Spm. 261

Vil ministeren kommentere indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021?  Svar  

Spm. 262

Vil ministeren redegøre for, om maskiner og værktøj skal beskattes på samme måde, som fri telefon og fri bil bliver beskattet? I bekræftende fald bedes ministeren fremlægge flere eksempler på, at dette er sket for rendegravere og traktorer. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21) og indlægget ”Enkeltstående sag bør ikke føre til ændret praksis” offentliggjort på LandboNords hjemmeside den 17. september 2021.  Svar  

Spm. 263

Kan ministeren bekræfte Skattestyrelsens udsagn om, at det er ligegyldigt, om man bruger sine driftsmidler privat eller ej, når man skal vurdere fradragsretten til driftsmidlerne? I bekræftende fald bedes ministeren henvise til hjemlen herfor. Der henvises til SAU alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2020-21).  Svar  

Spm. 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.  Svar  

Spm. 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder, herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i Danmark til de lande, der eksporteres til?   Svar  

Spm. 316

Er ministeren enig i vismændenes analyse om bilbeskatning, der bl.a. anbefaler en forhøjelse af bilbeskatningen med i alt 19 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) og kommer frem til, at forslaget vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 20 mia. kr., jf. rapporten ”Økonomi og Miljø, 2021”? Særligt bedes vurderet, om ministeren er enig med vismændenes vurdering af størrelsen på eksternaliteterne ved bilkørsel (herunder særligt trængsel og ulykke, som ifølge vismændene er de største eksternaliteter), som vismændene har opjusteret mærkbart. Ministeren bedes endvidere ud fra Skatteministeriets regnemodel vurdere den samfundsøkonomiske virkning (i mia. kr.) af vismændenes bilbeskatningsforslag. I svaret bedes beregningen lægge vismændenes skatteforslag til grund (jf. boks 1.10), men beholde Skatteministeriets antagelser om eksternaliteter.  Svar  

Spm. 317

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 undersøge, om Sverige oplever udfordringer med at kontrollere investorers beskatning i forhold til realisationsbeskatning og samtidig kommentere på, om Danmarks principper for lagerbeskatning ikke tilgodeser større børsnoterede virksomheder?  Svar  

Spm. 318

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 235 af- eller bekræfte, at alderskravet i Sverige for virksomheder, der anvender en særlig ordning for medarbejderaktier i nye virksomheder, er 10 år, hvorved en fornyet dansk statsstøttegodkendelse i EU må betragtes som mulig?  Svar  

Spm. 319

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 undersøge, om Holland og Tyskland har skatteordninger, der muliggør fradrag for etableringsomkostninger, der strækker sig længere tilbage end 6 måneder før etablering af virksomheden?  Svar  

Spm. 320

Vil ministeren oplyse, om en mulighed for fradrag for rådgivning i forbindelse med virksomhedsetablering, der ligger før selve etableringen af virksomheden, vil kræve godkendelse ift. EU’s statsstøtteregler?  Svar  

Spm. 321

Vil ministeren oplyse, om en implementering af anbefalingerne fra ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte vil påvirke processen for værdiansættelse i forbindelse med virksomheders etablering af medarbejderaktieordninger i retning mod færre administrative omkostninger for virksomheden?  Svar  

Spm. 322

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 241 oplyse, om lande som Sverige, Norge og Holland har opsat en lignende værnsregel, der betyder at grupper af investorer på 8 eller flere betragtes som et investeringsselskab og dermed er underlagt lagerbeskatning, og hvis ikke det er tilfældet oplyse, hvordan disse lande garderer sig mod skattespekulation i deres aktier via investeringsselskaber fra lavskattelande?  Svar  

Spm. 323

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar 2022 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, jf. SAU alm. del - bilag 140.  Svar  

Spm. 324

Ministeren bedes skriftligt orientere udvalget om indholdet af den DBO, som regeringen har indgået med Frankrig, herunder provenueffekter. Den henvises til pressemeddelelsen ”Danmark og Frankrig indgår skatteaftale til fordel for borgere og virksomheder” fra Skatteministeriet den 4. februar 2022.  Svar  

Spm. 327

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat? Ministeren bedes foretage beregningen på baggrund af en beløbsgrænse på 32,5 mio. kr. med en skatteprocent på 1 pct. Skattegrundlaget for formueskatten inkluderer alle typer af aktiver. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2016-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2022-niveau og faste 2022-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2022-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten både for indkomst og formue.  Svar  

Spm. 328

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der har en samlet nettoformue på over 32,6 mio. kr., og hvad deres samlede nettoformue er i milliarder kroner? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor stor en procentandel af formuefordelingen der er tale om. Endelig bedes ministeren angive kønsfordelingen og aldersfordelingen samt geografisk fordeling for personer med en samlet nettoformue over 32,6 mio. kr.  Svar  

Spm. 329

Ministeren bedes beregne fordelingsvirkningen ved en formueskat på 1 pct. med beløbsgrænse på 32,6 mio. kr., hvor alle formueaktiver er inkluderet. Ministeren bedes foretage beregningen med udgangspunkt i følgende tal for 2021: Der er 25.245 personer med en nettoformue på 32,6 mio. kr. eller derover, og denne gruppe har tilsammen en nettoformue på 3.302 mia. kr. Ministeren bedes opgøre fordelingsvirkningen som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten både for indkomst og formue.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse