SkatteMails

Skatterådet har netop afgivet et bindende svar inden for emnerne aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder. Sagen omhandlede et selskabs investering i kryptovaluta og guldbarrer, og hvor vidt disse, i forhold til aktieavancebeskatningsloven, var passiv kapitalanbringelse eller erhvervsaktiver.

Deloitte

Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig

Den 4. februar 2022 blev en ny aftale om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig underskrevet.

Kammeradvokaten

Principiel dom fra Østre Landsret om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Landsretten har en principiel dom i en af Skatteministeriet indbragt sag fastslået, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af skatteyderens skatteansættelser for indkomstår med ikke-selvangivne tab på skatteyderens udenlandske investeringer. Retsanvendelsen følger Højesterets dom i U.2022.393 H.

PwC

Højere skat til banker og fradragsloft over lønninger

Da regeringen og dets støttepartier lancerede Arne-pensionen var det forudsat, at en væsentlig del af finansieringen skulle komme fra en ny bankskat (et...

Revisorgruppen Danmark

Lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradrag

Den nye skatteminister har fremsat et lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradraget fra og med den 1. april 2022.

Selskabsadvokaterne

Afgørelse fra Skatterådet: Wolt-bud var ikke selvstændig erhvervsdrivende, men lønmodtager

Efter lang tids polemik og gisninger om, hvorvidt et bud, som har arbejdet for firmaet Wolt, reelt var at betragte som lønmodtagere, eller om den pågældende opfyldte betingelserne for at blive anset som selvstændig erhvervsdrivende, har Skatterådet den 25....

TVC Advokatfirma

Ny skatteaftale mellem Danmark og Frankrig

Regeringen har netop indgået en ny aftale med den franske regering. Aftalen omhandler dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og vil efter sigende være til gavn for både Danske virksomheder samt danskere bosiddende i Frankrig.

TVC Advokatfirma

Gaver beskattes på modtagelsestidspunktet

I en nyere klagesag blev en gaveansættelse nedsat allerede fordi, den gennemførte ansættelse var i strid med retserhvervelsesprincippet.

TVC Advokatfirma

Reel tilbagebetalingsforpligtigelse

I en netop afgjort klagesag opnåede skatteyder medhold i, at denne ikke var skattepligtig af beløbet svarende til dennes andel af et gældsbrev, idet der forelå en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Rentetilpasningslån, renteloft, finansiel kontrakt

SKM2022.65.SR

Skatterådet fandt, at et renteloft, der kunne til- og fravælges i tilknytning til et rentetilpasningslån, kunne beskattes sammen med det underliggende lån.

Bindende svar: Skattepligtig fusion mellem banker, negativ goodwill / badwill, handelsværdi

SKM2022.62.SR

Skattepligtig fusion af to pengeinstitutter, skattemæssig behandling af negativ goodwill/badwill.

Bankerne H1 og H2 gennemførte en skattepligtig fusion med H1 som det fortsættende selskab. Begge banker var børsnoterede. I forbindelse med fusionen modtog aktionærerne i H2 som vederlag dels aktier i H1 og dels et kontantvederlag. Det samlede vederlag udgjorde ca. X kr. Ifølge den regnskabsmæssige overtagelsesbalance i forbindelse med fusionen udgjorde nettoaktiverne ca. Y kr., hvilket omfattede en af parterne fastsat goodwill på ca. Z kr. Den af parterne foretagne værdiansættelse af de overdragne aktiver og passiver oversteg således fusionsvederlaget med ca. XX kr. Forskellen var i overtagelsesbalancen benævnt "negativ goodwill" eller "badwill". Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de regnskabsmæssige værdier skulle anvendes ved afståelsesbeskatning af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1. Handelsværdien af den overtagne virksomhed svarede til det fusionsvederlag, som aktionærerne i H2 modtog. Den regnskabsmæssigt opgjorte badwill skulle derfor ved ophørsbeskatningen af H2 og ved fastsættelse af indgangsværdier for H1, fordeles på de overdragne aktiver og passiver, dog således at den forlods reducerede den af parterne fastsatte goodwill til 0. Skatterådet bekræftede, at Banken ikke var skattepligtig af den regnskabsmæssigt opgjorte badwill.

Bindende svar: Skattepligtig fusion mellem sparekasse og bank - overtagelse af bunden sparekassereserve ikke skattepligtig

SKM2022.63.SR

Sparekassen H1 ønskede bekræftet, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve fra H2 A/S i forbindelse med en skattepligtig fusion - med førstnævnte som fortsættende institut - ikke udgjorde en skattepligtig indtægt for sparekassen.

Skatterådet kunne bekræfte dette.

Der blev lagt afgørende vægt på, at overtagelsen af den bundne sparekassereserve kunne anses som en del af vederlæggelsen for de overtagne aktiver og forpligtelser. Finanstilsynet havde desuden erklæret, at dette også skulle lægges til grund ved den regnskabsmæssige behandling.

Der blev desuden lagt afgørende vægt på, at sparekassereserven efter reglerne i lov om finansiel virksomhed ikke kunne anvendes til udlodning eller forrentning til kapitalejerne/garanterne, hverken løbende eller ved selskabets/sparekassens opløsning, og at sparekassereserven skulle overtages af et fortsættende selskab ved eventuel fusion med et andet pengeinstitut.

Bindende svar: Fast driftssted - Hjemmekontor

SKM2022.58.SR

Skatterådet fandt, at et udenlandsk selskab ville få fast driftssted i Danmark, som følge af deres danske medarbejders aktivitet i Danmark. Medarbejderen var ansat til bl.a. at etablere salgskanaler og udvikle det skandinaviske marked. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderen ville have en central funktionen inden for udvikling af det skandinaviske marked, samt at medarbejderen var ansat med henblik på at etablere salgskanaler i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Medarbejderens geografiske placering i Danmark måtte derfor anses for at have en selvstændig værdi for Spørger. At medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark, skyldtes således ikke alene private forhold. Det var derimod afgørende, at medarbejderen udførte Spørgers kerneaktivitet, samt at medarbejderen faktisk ville udføre en indtægtsskabende aktivitet (etablering af salgskanaler) fra sit hjemmekontor i Danmark.

Bindende svar: Fradrag - løbende leverancer - husleje - forældelse

SKM2022.56.SR

Sagen drejede sig om Spørgers forpagtning af Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først huslejen og opkrævede betaling heraf som et engangsbeløb med tillæg af moms i april 2021.

En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at Spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand.

Skatterådet bekræftede, at Spørger havde fradragsret for moms af den samlede huslejebetaling, som Spørger kunne udøve i april 2021, hvor Spørger modtog fakturaer fra bortforpagter.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var nogen del af momsen, som faldt uden for 3-års fristen i skatteforvaltningslovens § 31 og dermed ikke kunne opkræves af bortforpagter.

Bindende svar: Skattefritagelse - vandværker - sideordnet aktivitet.

SKM2022.55.SR

Skatterådet bekræftede at et vandværk fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed. Administrationsopgaverne kunne derfor rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed, og var derfor fortsat omfattet af skattefritagelsen.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at vandværket kunne sælge overskydende el fra dennes vindmølle skattefrit. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at produktion samt salg af el fra en vindmølle som var tilknyttet vandværket ikke kunne anses for at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Indtægt fra salg af overskydende el var herefter skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Skatterådet bekræftede endvidere at det kun var nettoresultatet fra vindmøllens indtægt af salg af elektricitet der ville være skattepligt.

Afgørelse: Aktieavance ved salg af medarbejderaktier - Udnyttelse af aktieoptioner - Differenceafregning

SKM2022.67.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagers udnyttelse af tildelte aktieoptioner var sket ved differenceafregning og ikke ved et køb og et efterfølgende salg. Der var tale om det samme aktieoptionsprogram som omhandlet i Østre Landsrets dom af 22. marts 2010 SKM2010.293.ØLR, hvor landsretten havde fundet, at der var tale om differenceafregning. Da Østre Landsretsdom af 7. december 2012 SKM2013.132.ØLR vedrørte et andet aktieoptionsprogram, kunne denne dom ikke føre til et andet resultat. Det udbetalte beløb skulle herefter beskattes endeligt som løn efter ligningslovens § 28 og skulle ikke indgå i avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Afgørelse: Overskud af virksomhed

SKM2022.59.LSR

Der var i årene 2015, 2016 og 2017 udøvet virksomhed med overskud i Danmark. Da klager tidligere havde været eneejer af et selskab i England med det samme navn, da dette selskab var ophørt forud for de pågældende indkomstår, og da aktiviteten var fortsat i Danmark, fandt Landsskatteretten, at det måtte være klager, der som udgangspunkt måtte anses for at udøve denne virksomhed i personligt regi. Da klager i øvrigt ikke havde bidraget med yderligere oplysninger, herunder om samleverens rolle, fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde beskattet klager af overskuddet.

Dom: Grundforbedringsfradrag - overgangsregler i lov nr. 925 af 18. september 2012.

SKM2022.57.VLR

Sagen angår, om sagsøgerne er berettiget til fradrag for forskellige grundforbedringsudgifter. Spørgsmålet er, om sagsøgerne har godtgjort, at de har opfyldt dokumentationskravet i de overgangsbestemmelser, der blev indført i forbindelse med afskaffelsen af grundforbedringsfradraget i 2012, jf. § 3, stk. 6 og 7 i Lov nr. 925 af 18. september 2012.

Landsretten fandt under henvisning til ordlyden af § 3, stk. 4 og 6, og ændringslovens forarbejder, at ansættelse af grundforbedringsfradrag forudsætter, at både anmodningen og den nødvendige dokumentation er modtaget af skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013. Det fulgte heraf, at materiale fremsendt efter den 1. maj 2013, herunder såvel det supplerede materiale, der blev fremsendt til SKAT den 18. september 2015, og det, der var fremlagt under retssagen, ikke kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7, er opfyldt.

Med henvisning til retspraksis og administrativ praksis anførte landsretten, at der i hvert fald som hovedregel kun foreligger grundforbedring i dagældende vurderingslovs § 17's forstand, hvis der er om en foranstaltning (ændring) af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, og at skattemyndighederne således i alle tilfælde vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en udgift, der kan fradrages i grundværdien.

Henset hertil og sammenholdt med ordlyden og forarbejderne til ændringslovens § 3, stk. 6 og 7, fandt landsretten, at en anmodning om grundforbedringsfradrag skal være vedlagt dokumentation for både afholdelsen af den konkrete udgift og foranstaltningens grundforbedrende karakter, og at sidstnævnte forudsætter, at det af den vedlagte dokumentation specifikt fremgår, hvilket arbejde der er udført.

Landsretten anførte videre, Skatte- og Vurderingsankenævnet i forbindelse med nævnets afgørelse havde foretaget en gennemgang af de bilag, der var medsendt anmodningen af 18. april 2013, og at ankenævnet i afgørelsen udtrykkeligt havde forholdt sig til hver enkelt af de vedlagte fakturaer. I de tilfælde, hvor dokumentationen ikke var blevet anset for tilstrækkelig, havde ankenævnet konkret begrundet dette i overensstemmelse med den forståelse af dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7, som landsretten lægger til grund.

Landsretten fandt det ikke i forbindelse med bevisførelsen godtgjort, at der var konkrete poster i de vedlagte fakturaer, ud over en udgift, som ankenævnet havde godkendt fradrag for, der opfyldte dokumentationskravet i § 3, stk. 6 og 7.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fradrag for og udbyttebeskatning af udgifter til datters motorsportskarriere

SKM2022.54.ØLR

Sagen angik dels, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, for udgifter til eneanpartshaverens datters professionelle motorsportskarriere, og dels, om eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Landsretten fandt ligesom byretten, at selskabet bar bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssige, at bevisbyrden var skærpet som følge af de familiemæssige bånd, og at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde. Hverken partsforklaringen, vidneforklaringen eller de få fremlagte dokumenter ændrede herpå. Landsretten fandt derfor, at udgifterne var afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse og derfor ikke fradragsberettigede. Herudover fandt landsretten, at eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Dom: Maskeret udlodning - ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.53.VLR

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen som hovedanpartshaver i et selskab var skattepligtig som maskeret udlodning af en række kontante hævninger fra selskabets konto, som var anvendt til selskabet uvedkommende formål, herunder betaling af gæld i en række selskaber ejet af skatteyderens samlever. Landsretten fandt, at en konkret hævning var tilbageført til selskabets konto, og at skatteansættelsen derfor skulle nedsættes med dette beløb.

For to indkomstår havde skattemyndighederne foretaget ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt, at skatteyderen hverken havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved landsretten navnlig lagde vægt på, at selskabet i de omhandlede indkomstår havde en reel drift, og at skatteyderens mangeårige samler var den reelle leder af selskabet og i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der underskrev årsrapporten for et af årene. Betingelserne for

ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen var derfor ikke opfyldt (Delvis ændring af SKM2019.508.BR).

Dom: Transfer pricing - afregningspris vedrørende genforsikring - fremlæggelse af bilag indhentet efter sagens anlæg - retsplejelovens § 209 a og § 341 a

SKM2022.52.ØLR

Sagen vedrører, om en genforsikringsaftale mellem et dansk forsikringsselskab og selskabets irske søsterselskab for indkomstårene 2010-2013, er indgået på armslængdevilkår.

Der er i sagen tvist mellem parterne om den bevismæssige værdi af en sammenlignelighedsanalyse, som forsikringsselskabet har fremlagt som del af TP-dokumentationen. Skatteministeriet har gjort gældende, at TP-dokumentationen er mangelfuld. Forsikringsselskabet har til imødegåelse heraf fremlagt en erklæring med titlen "Præsentation af benchmark resultater" udarbejdet af revisionsfirmaet G2 efter retssagens anlæg.

Landsretten fandt, at bilaget er en erklæring om konkrete forhold af økonomisk eller lignede karakter, og at erklæringen som sådan efter sit indhold er omfattet af retsplejelovens § 209 a og § 341 a. Landsretten lagde herved vægt på, at de nye screeninger, som er beskrevet i bilaget, beror på G2s valg af kriterier og på G2s skøn og vurdering foretaget ved den beskrevne manuelle gennemgang af selskaberne i den oprindelige TP-dokumentation, ligesom bilaget indeholder G2s vurdering af den oprindelige TP-dokumentation på baggrund af de yderligere screeninger.

Uanset at G2 efter det oplyste er forsikringsselskabets daglige transfer pricing rådgiver, fandt landsretten endvidere, at G2 er en i forhold til forsikringsselskabet ekstern og af forsikringsselskabet uafhængig part. Derfor tilsidesatte landsretten tillige forsikringsselskabets anbringende om, at bilaget udgør et partsindlæg, som frit kan fremlægges.

Endelig fandt landsretten, at der ikke foreligger omstændigheder, som gav grundlag for undtagelsesvist at fravige udgangspunktet om, at en erklæring, som er omfattet af retsplejelovens § 209 a og § 341 a, ikke kan fremlægges mod modpartens protest, når den er ensidigt indhentet hos den sagkyndige efter sagsanlægget.

På den baggrund tog landsretten ministeriets påstand om, at bilaget skulle udgå af sagen, til følge.

Dom: Ejendomsvurdering

SKM2022.51.BR

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om forhøjet grundværdiansættelse som følge af et ændret plangrundlag ved omvurderingen pr. 1. oktober 2018.

Landsskatteretten havde baseret sit skøn på sammenlignelige ejendomme handlet omkring vurderingstidspunktet og taget højde for nødvendige faktuelle omstændigheder, herunder udtrykkeligt taget højde for, at sagsøgernes grund havde en mindre attraktiv beliggenhed end gennemsnittet af sammenligningsejendommene.

Under sagen blev der foretaget syn og skøn. Ved skønsmandens vurdering var der særligt henset til beliggenhed og størrelse sammenholdt med fire referenceejendomme, der adskilte sig væsentligt fra sagsøgernes ejendom for så vidt, angår salgstidspunkt, størrelse og udnyttelsesmulighed. Kvadratmeterprisen på den eneste af referenceejendommene, som var solgt i samme år som vurderingstidspunktet, lå betydeligt over prisen på sagsøgernes grund, hvilket ifølge skønsmanden i al væsentlighed skyldes grundenes forskellige beliggenhed.

Retten fandt på den baggrund trods den betydelige nominelle og procentuelle forskel mellem Landsskatterettens og skønsmandens værdiansættelser, at sagsøgernes ikke havde tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for tilsidesættelse af det skøn, som var udøvet af Landsskatteretten under inddragelse af relevante omstændigheder.

Dom: Gældseftergivelse - singulær akkord - småkrav

SKM2022.50.ØLR

Landsretten var enig med byretten i, at en gældseftergivelse ikke kunne anses for at være sket som led i en aftale om en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24. Skatteyderen var derfor skattepligtig af kursgevinsten på 45 mio. kr.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 14-02-2022 - 15-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 24-02-2022 dom i C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Tidligere dokument: C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales) - Dom

Den 24-02-2022 dom i C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Tidligere dokument: C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé - Dom