SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2020, uge 05

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt styresignal fra Skattestyrelsen vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer ved stilstandsforsikring der beskriver ændring af praksis som følge af byrettens afgørelse i SKM2019.337.BR. Desuden har Ombudsmanden offentliggjort, at Skattekontoret har fokus på skattemyndighedernes begrundelser i 2020.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Indberetninger til vanddata som følge af vandskattesagen
Rejse og befordring 2020
Årsopgørelsen er snart klar
Indberet håndværkerfradrag 2019
Lampesamler var skattepligtig af salg af sine private designerlamper
Skattekontoret har fokus på skattemyndighedernes begrundelser i 2020
SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks
Nyt styresignal: Flere ejendomsejere mangler nedslag på 2,5%
Reglerne om indsamling skærpes
Personalegoder 2020

Styresignaler
Styresignal vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer ved stilstandsforsikring

Bindende svar
Fusion - mellemholdingreglen

Afgørelser
Udlejning af andelslejligheder - Erhvervsmæssig virksomhed
Omvalg til virksomhedsordningen
Grundværdi og omberegnet grundværdi
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Cypern - International trafik - Exemptionslempelse
Indkomst/gevinster fra onlinespil

Kendelser
Omkostninger - isoleret bevisoptagelse - omkostningsgodtgørelse - retsplejelovens § 343

Domme
Fri jagt - jagtejendom - fri sommerbolig - skovejendom - sommerboligbegrebet - rådighed
Indsætninger på bankkonto

Nye straffesager

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Indberetninger til vanddata som følge af vandskattesagen

Ved vandselskaber, som har haft omkostninger til tilbagebetaling af sambeskatningsbidrag i 2019, skal I indberette det som en ikke-påvirkelig omkostning i 2020. Omkostningen vil indgå i den økonomiske ramme for 2021 på samme måde, som de øvrige ikke-påvirkelige omkostninger.

Beierholm

Rejse og befordring 2020

Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2020

Dansk Revision

Årsopgørelsen er snart klar

Snart kan 4,6 mio. borgere kan tjekke årsopgørelsen for 2019 på skat.dk. Overskydende skat vil blive udbetalt fra den 3. april.

Dansk Revision

Indberet håndværkerfradrag 2019

Med BoligJobordningen har alle personer over 18 år i en husstand mulighed for at få håndværkerfradrag - også kaldet servicefradrag.

Dansk Revision

Lampesamler var skattepligtig af salg af sine private designerlamper

Retten anså klager for at drive erhvervsmæssig virksomhed i form af salg af hans designerlamper, og han var derfor skattepligtig af overskuddet fra virksomheden.

Folketingets Ombudsmand

Skattekontoret har fokus på skattemyndighedernes begrundelser i 2020

I 2020 vil Ombudsmandens Skattekontor have særligt fokus på, hvordan skattemyndighederne begrunder deres afgørelser over for borgere og virksomheder.

Folketingets Ombudsmand

SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks

Folketingets Ombudsmand afsluttede i 2018 en generel undersøgelse af SKATs overholdelse af reglerne om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 i forbindelse med 176 materialeindkaldelser, som SKAT udsendte til borgere på baggrund af de såkaldte Panama Papers. I materialeindkaldelserne pålagde SKAT borgerne at indsende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark.

PwC

Nyt styresignal: Flere ejendomsejere mangler nedslag på 2,5%

Vurderingsstyrelsen er blevet opmærksom på, at en række ejendomme er blevet vurderet med den forkerte benyttelseskode. Dette har medført, at ejendommene ikke er blevet tildelt et nedslag på 2,5% i grundværdien pr. 1. oktober 2015 og frem.

PwC

Reglerne om indsamling skærpes

Det har hidtil været muligt at foretage indsamling uden anmeldelse til indsamlingsnævnet for organisationer, som er godkendt af skatteministeren til at modtage gaver, der kan fradrages. Ordningen har kun været betinget af, at organisationen én gang indsender nogle generelle oplysninger om sig selv til nævnet.

Redmark

Personalegoder 2020

Personalegoder er ydelser i naturalier, som anvendes af virksomhederne i medarbejdernes fleksible lønpakker. Goderne indgår ofte som en bety ...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer ved stilstandsforsikring

SKM2020.44.SKTST

Skattestyrelsen har udarbejdet et styresignal der beskriver ændring af praksis som følge af byrettens afgørelse i SKM2019.337.BR.

Afgørelsen omhandlede beskatning af rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i tilfælde, hvor en fri bil stilstandsforsikres.

Styresignalet beskriver den underkendte praksis, baggrunden for praksisændringen, den nye praksis fremadrettet efter SKM2019.337.BR, og genoptagelsesmulighederne.

Bindende svar: Fusion - mellemholdingreglen

SKM2020.39.SR

De fem spørgere var danske holdingselskaber, som var del af en dansk selskabsstruktur, hvor mellemholding-reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 fandt anvendelse på deres aktiebesiddelser i et selskab længere nede i strukturen. Det havde den konsekvens, at udbytterne herfra var skattepligtige. Fire af selskaberne påtænkte derfor at fusionere til to selskaber, således at mellemholding-reglen ikke længere fandt anvendelse, hvorefter udbytterne ville være skattefrie. Spørgerne anmodede Skatterådet om at bekræfte, at fusionerne ikke udgjorde en omgåelse i henhold til ligningslovens § 3, hvilket Skatterådet svarede bekræftende til.

Afgørelse: Udlejning af andelslejligheder - Erhvervsmæssig virksomhed

SKM2020.43.LSR

Landsskatteretten fandt, at udlejning af 11 andelslejligheder skulle vurderes som en udlejningsvirksomhed, og at denne virksomhed måtte anses for at opfylde kravene til erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Afgørelse: Omvalg til virksomhedsordningen

SKM2020.41.LSR

Ejeren af en personligt drevet virksomhed blev anset for berettiget til at kunne vælge virksomhedsordningen for indkomståret 2014. Ejeren drev virksomhed med udlejning af ejendom og var ifølge skattekontrollovens § 1, stk. 5, omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22/05/2013 - Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Som følge heraf modtog ejeren den 30. marts 2015 årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014, hvoraf fremgik, at SKAT havde fastsat resultatet af virksomheden til 45.187 kr. ud fra selvangivelsen for 2013. Det fremgik endvidere af årsopgørelsen, at der var tale om et skøn, og at klageren selv skulle selvangive det korrekte beløb i rubrikken. SKAT henviste til skattekontrollovens § 16 i forhold til 4 ugers fristen. Ejeren indtastede først resultat af virksomhed, herunder fordeling af renteudgifter og valg af virksomhedsordningen, den 13. november 2016. Denne ændring var inden for genoptagelsesfristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, men efter omvalgsfristen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. punktum. SKAT godkendte herefter resultat af virksomhed og angivelse af renteudgifter, men afviste valg af virksomhedsordningen med henvisning til, at der er tale om et omvalg. Landsskatteretten fandt, at ejeren først i forbindelse med den digitale indtastning af resultatet af virksomheden den 13. november 2016 havde foretaget et valg af beskatningsform med anvendelse af virksomhedsordningen. Der var derfor i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke tale om et omvalg af beskatningsform. Landsskatteretten henså herved til, at ejeren ikke forud for indtastningen selv havde valgt beskatningsform, og at praksis vedrørende printselvangivelsen i SKM2016.29.LSR og skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed i TfS 1998, 719 LSR, tilsiger, at den passivitet, der havde været fra ejeren efter SKATs udsendelse af årsopgørelsen for 2014 og indtil den 13. november 2016, ikke kunne føre til, at ejeren havde foretaget et selvangivelsesvalg af beskatningsform i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Afgørelse: Grundværdi og omberegnet grundværdi

SKM2020.47.LSR

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske og retlige forhold, der gjaldt for påklagede ejendom, samt de konstaterede handelspriser i området, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre den af SKAT ansatte grundværdi pr. 1. oktober 2012. Landsskatteretten stadfæstede således den af SKAT ansatte grundværdi på 3.990.600 kr. pr. 1. oktober 2012. For så vidt angår spørgsmålet om omberegnet grundværdi i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 16, bemærkede Landsskatteretten, at der var sket ændringer i ejendommens areal den 11. juli 2012, hvorfor den påklagede ejendom skulle have foretaget en omberegning af grundværdien i 2012 med det basisår, som var gældende for ejendommen forud for arealændringen. Den påklagede ejendom havde ved den seneste vurdering basisår 2007. Omberegningen pr. 1. oktober 2012 skulle således fastsættes med en kvadratmeterpris på 110 kr., da denne udtrykte vurderingsniveauet for den påklagede ejendom i basisåret. Landsskatteretten stadfæstede herefter den af SKAT ansatte omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012 med basisår 2007 til 2.438.700 kr.

Afgørelse: Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Cypern - International trafik - Exemptionslempelse

SKM2020.46.LSR

Landsskatteretten fandt, at klager ikke var berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 21, stk. 2, jf. artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. oktober 2010 mellem Danmark og Cypern i forbindelse med arbejde ombord på et skib, idet skibet ikke kunne anses for at have været i international trafik. Retten fandt endvidere ikke, at klageren som følge af SKATs bindende svar af 18. august 2014 var berettiget til exemptionlempelse for omhandlede indkomstår. Retten bemærkede herved bl.a., at klageren selv havde fremlagt de forudsætninger og de faktiske forhold, som SKAT havde lagt til grund i forbindelse anmodningen om det bindende svar. Ved formuleringen af spørgsmålet havde klageren indlagt som forudsætning, at der var tale om sejlads i "international trafik", og der sås ikke at være noget til hinder for, at SKAT havde kunnet indlægge en sådan forudsætning i forbindelse med svaret. De indlagte forudsætninger i det bindende svar var ikke til stede i den af den påklagede afgørelse omfattede periode, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelse: Indkomst/gevinster fra onlinespil

SKM2020.45.LSR

Landsskatteretten fandt, at skattepligtige gevinster opnået ved spil på sport vedrører samme indtægtsgivende aktivitet, og dermed den samme indkomstkilde. Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til en skærpet kildeartsbegrænsning, hvorfor det skattepligtige nettoresultat ved spil ikke skulle opgøres særskilt for hver udbyder.

Kendelse: Omkostninger - isoleret bevisoptagelse - omkostningsgodtgørelse - retsplejelovens § 343

SKM2020.37.HR

Sagen angik, hvem der efter retsplejelovens § 343, stk. 3, skulle afholde udgiften til honorar til skønsmand i forbindelse med isoleret bevisoptagelse til brug for en klagesag ved Landsskatteretten.

Skønsrekvirenterne havde forud for bevisoptagelsen modtaget tilsagn fra skattemyndighederne om fuld godtgørelse af udgifterne til bevisoptagelsen. Både byretten og siden landsretten havde med henvisning til detmeddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse pålagt skattemyndighederne at betale skønsmandens honorar.

Højesteret udtalte, at udgifterne ved en bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343, stk. 1, afholdes foreløbigt af den part, der ønsker beviset optaget, og at det derfor var skønsrekvirenterne, som foreløbigt skulleafholde udgiften til skønsmandens honorar. Højesteret udtalte endvidere, at medmindre parterne har aftalt andet, så træffer retten efter § 343, stk. 3, bestemmelse om betaling af omkostningerne ved bevisoptagelsen,og at der ved afgørelsen heraf skal lægges vægt på, hvem der har fået medhold ved bevisoptagelsen. Højesteret fandt, at der hverken i retsplejeloven eller i skatteforvaltningsloven er holdepunkter for, at en afgørelse om at ville yde fuld omkostningsgodtgørelse kan tillægges betydning ved afgørelsen om sagsomkostningerne ved bevisoptagelsen efter retsplejelovens § 343, stk. 3.

Højesteret fandt på denne baggrund, at der ikke var hjemmel i retsplejelovens § 343, stk. 3, til med henvisning til det meddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse at pålægge skattemyndighederne at betale skønsmandens honorar i forbindelse med bevisoptagelsen til brug for klagesagen ved Landsskatteretten.

Skønsrekvirenterne skulle derfor betale skønsmandens honorar.

Dom: Fri jagt - jagtejendom - fri sommerbolig - skovejendom - sommerboligbegrebet - rådighed

SKM2020.48.BR

Spørgsmålene i sagen var, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af jagtretten på sit selskabs skovejendom og værdien af rådigheden over to boliger beliggende på ejendommen og i bekræftende fald med hvilke værdier.

Under hensyntagen til, at der ikke var oplyst nogen driftsmæssig begrundelse for, at selskabet ikke havde udlejet jagtretten ud over den ene dag, hvor hovedanpartshaveren holdt jagtselskab, og at hovedanpartshaveren var aktiv jæger i den omhandlede periode, fandt retten, at der var en formodning for, at hovedanpartshaveren havde rådet over jagtretten i privat øjemed i hele perioden uanset omfanget af hans faktiske benyttelse af den. Denne formodning var ikke afkræftet.

Retten fandt videre, at SKATs værdiansættelse af jagtretten til 500 kr. pr. hektar var foretaget på et sagligt grundlag. Det forhold, at en skønsmand var kommet frem til en pris for jagtretten på 300-350 kr. pr. hektar uden oplysninger om, at der i skønsmandens skøn var indgået oplysninger, der burde være inddraget i SKATs skøn, var ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn over jagtrettens værdi.

Med henvisning til en række konkrete omstændigheder fandt retten desuden, at der var en formodning for, at hovedanpartshaveren havde fået stillet to ejendomme til rådighed, og at hovedanpartshaveren ikke havde afkræftet denne formodning.

Retten fandt, at ejendomme var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, om sommerboliger, og udtalte, at det ikke efter loven var et krav, at boligen var selvstændigt matrikuleret, hvorfor det også var uden betydning, hvilken leje en skønsmand havde fundet passende.

Allerede fordi den ejendomsværdi af de to ejendomme, som skønsmanden havde fastsat, ikke afveg væsentligt fra den værdi, SKAT havde skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over ejendommens værdi.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2020.38.BR

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder var skatte- og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti i 2012. Der var i 2012 indsat i alt 1.688.367,91 kr. ved fem forskellige bankoverførsler.

Skatteyderen gjorde gældende, at fire af indsætningerne var foretaget af hans to brødre og en ven, at den femte indsætning hidrørte fra et lån fra et selskab ejet af samme ven, men at alle beløbene blev tilbagebetalt af skatteyderen, og at de derfor ikke var erhvervsmæssig omsætning. Under sagens forberedelse fremlagde skatteyderen en række dokumenter vedrørende optagelse og tilbagebetaling af lån.

Retten fandt, at skatteyderen skulle bevise, at indsætningerne ikke var skatte- og momspligtig omsætning, og at denne bevisbyrde på grund af skiftende forklaringer og generelt unormale forhold var skærpet. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at de afgivne forklaringer ikke fandt støtte i objektive kendsgerninger, og at indsætningerne derfor af skattemyndighederne med rette havde været betragtet som omsætning fra uregistreret virksomhed.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Nye straffesager

SKM2020.40.ØLR

Straf - skattesvig - momssvig - fri bil - maskeret udbytte - overskud af udlejning til virksomhed

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2009 og 2010 hvor han ikke selvangav indkomst vedrørende fri bil, maskeret udbytte og overskud af udlejning til virksomhed. Endvidere var T tiltalt for passiv skattesvig for indkomstårene 2014 og 2015, hvor T havde undladt at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelserne var for lave med henholdsvis 182.040 kr. og 218.013 kr. idet der ikke var medregnet overskud af virksomhed. T var også tiltalt for momssvig ved i perioden 01.01.2014-31.10.2016, at have drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret og udstede fakturaer med deklareret moms. T havde derved unddraget for 856.216 kr. i skat i alt og 146.075 kr. i moms.

T forklarede, at han ikke på noget tidspunkt selv har været involveret i bogføringen, mellemregninger, posteringer eller sine selvangivelser. Han fik blot besked fra revisor når hans virksomhedsmæssige og private selvangivelser var klar til underskrift. Endvidere stolede han trygt på de anbefalinger, som han fik fra revisor. Revisoren havde anbefalet selskabskonstruktionerne, varetog regnskab, ordnede løn og lejens størrelse samt udfærdigede selvangivelserne. Det var rigtigt, at han havde rådighed over to biler privat, som selskabet leasede. Han troede blindt på sin revisor, og har ikke tænkt på, at han skulle kontrollere tallene for at se, om der var medtaget fri bil. Han forklarede at han med hensyn til momsen af sin revisor var blevet rådgivet til at udstede fakturaerne med moms, og at han derfor var i god tro.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten fandt det bevist, at T, der var direktør, ejer og daglig leder, og som siden 1994 havde drevet selvstændig virksomhed, ved de udeladte angivelser handlede med forsæt til at unddrage statskassen skat. På baggrund af revisors forklaring afviste retten Ts forklaring. T idømtes 10 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1 mio. kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste under henvisning til de reviderede regler om anvendelse af samfundstjeneste sammenholdt med at T ikke er tidligere straffet for lige artet kriminalitet og har gode personlige forhold.