Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Skatteministeriets Skatteøkonomiske Redegørelse 2019. Publikationen afdækker hovedlinjerne i skattepolitikken og går i dybden med analyser og beregninger på aktuelle områder. Årets redegørelse indholder en dybdegående gennemgang af selskabsbeskatning, grænsehandel og energibeskatning.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Sidste udkald for ejertidsnedslag på gamle hovedaktionæraktier
Beskatning af gevinstrejser
Borgere med offentlig gæld må selv finde deres rentefradrag
Flere og flere betaler skat af fryns
B-skat for januar 2020 - ikke trukket
Skatteministeriet offentliggør Skatteøkonomisk Redegørelse 2019
Brexit – sidste udkald
36.000 grundejere betaler grundskyld af fejlagtigt ansat grundskatteloft
Tjeklisten til selvangivelsen 2019 (for selskaber)
Uddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde
Beskatning af overenskomstfonde
Notat om Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner mfl. fra maj 2019
Bindende svar
En række danske kommanditselskaber var ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 C
Pensionsafkastbeskatningslovens § 17 - forrentning af negativ skat
Sportsudøver i udlandet - Køb af bolig i Danmark - Fuld skattepligt
Erhvervsmæssig beskæftigelse - Fuld skattepligt - Skattemæssigt hjemsted
Leasing - bil - opgørelsesmetode
Dobbeltdomicil - hjemmehørende
Afgørelser
Transfer pricing - Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Kompensation i forbindelse med opsigelse af royaltyaftale - Overdragelse af immaterielle aktiver
Refusion af udbytteskatter
Solcelleanlæg - Finansielt aktiv - Passiv kapitalanbringelse
Skattepligtig gave - Korresponderende fradrag
Domme
Fradrag for tab på debitorer
Energivirksomhed var ikke erhvervsmæssig virksomhed mv.
Erhvervsmæssig virksomhed - køb og salg af designerlamper
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSidste udkald for ejertidsnedslag på gamle hovedaktionæraktier Mange af de ejere af gamle hovedaktionæraktier, som den 1. februar 2020 formentlig mister deres ejertidsnedslag, bør overveje at sælge aktierne forinden, også selvom det betyder en fremrykning af aktieskatten |
BDOMange virksomheder sender kunder på rejser i både ind- og udland med alt betalt. Ofte sammen med nogle af virksomhedens medarbejdere. Den slags kan give skattemæssige udfordringer både for vinderne og for de |
BDOBorgere med offentlig gæld må selv finde deres rentefradrag De, der betaler af på gæld til Gældsstyrelsen, må selv finde ud af, hvor stor en del af deres betaling, de kan trække fra på årsopgørelsen som rentefradrag. Det er besværligt, men belønningen vil være stor for de fleste |
BDOFlere og flere betaler skat af fryns Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af frynsegoder i form af weekendophold, bonusrejser og den slags, er langsomt stigende, men den gennemsnitlige værdi af de skattepligtige goder flytter sig ikke meget |
BeierholmB-skat for januar 2020 - ikke trukket Vær opmærksom på, at B-skat for januar 2020 ikke er trukket via PBS |
Dansk RevisionSkatteministeriet offentliggør Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 Publikationen Skatteøkonomisk Redegørelse afdækker hovedlinjerne i skattepolitikken og går i dybden med analyser og beregninger på tre aktuelle områder. |
DeloitteDen 31. januar 2020 forlader Storbritannien EU og herefter vil en overgangsperiode træde i kraft indtil den 31. december 2020. Derfor er det nu ved at være sidste udkald for at blive klar til Brexit. |
PwC36.000 grundejere betaler grundskyld af fejlagtigt ansat grundskatteloft Tusindvis af grundejere har sandsynligvis betalt for meget eller for lidt i grundskyld grundet en systemfejl hos Skatteforvaltningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en endelig opgørelse over omfanget af de systemfejl, der medfører ansættelsen af de fejlagtige beskatningsgrundlag. |
PwCTjeklisten til selvangivelsen 2019 (for selskaber) I lighed med tidligere år har vi udarbejdet en tjekliste til selvangivelsen for selskaber for indkomståret 2019. Tjeklisten er et hjælpeværktøj, som opstiller en lang række spørgsmål, der sikrer, at de nødvendige overvejelser i forbindelse med selvangivelsen bliver foretaget. Det gælder forhold, som er aktuelle hvert år, men tjeklisten hjælper også med at få særlige risici og nye regler med ind i selvangivelsesprocessen. Når du åbner tjeklisten, kan du navigere rundt ved hjælp af fanebladene i bunden. |
RevisionsinstituttetUddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde Hjælpe- og understøttelsesfonde er karakteriseret ved, at deres formål er at yde støtte til eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra arbejdsgiveren. Ri sætter fokus på den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens bidrag samt uddelinger af fondens midler. |
RevisionsinstituttetBeskatning af overenskomstfonde Skatterådet har i 2019 i mindst 2 tilfælde behandlet den skattemæssige status for overenskomstfonde. |
RigsrevisionenNotat om Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner mfl. fra maj 2019 Rigsrevisionen har udarbejdet et faktuelt notat om Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner mfl. fra maj 2019. Notatet indeholder også en faktuel gennemgang af Skatteministeriets initiativer for at få de ca. 12,7 mia. kr. uberettiget udbetalte udbytterefusioner tilbage til den danske stat. |
Sagen drejede sig om, hvorvidt en række danske kommanditselskaber var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, som gældende fra 1. januar 2020.
Skatterådet fandt ikke, at der var en eller flere tilknyttede personer, som sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet i kommanditselskaberne, og som var hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor kommanditselskaberne skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt.
Skatterådet bekræftede herefter i overensstemmelse med Spørgers ønske, at selskaberne ikke var omfattet af bestemmelsen. Selskaberne skulle derfor ikke beskattes efter reglerne for selvstændige skattesubjekter i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Skatterådet bekræftede, at den andel af udlodningen fra pensionskassen A`s egenkapital til de individuelle depoter med livrente, der udloddedes i 2019 som omtegningsbonus, kunne forrentes efter PAL § 17, stk. 6.
Pensionskassen A´s medlemmer havde i 2006 mulighed for at ændrede deres pensionsordning fra en såkaldt gennemsnitsrenteordning til en såkaldt markedsrenteordning m.v. Som modydelse blev der i 2006 i medlemmernes pensionsprognoser indregnet en omtegningsbonus på 10 pct. Denne omtegningsbonus blev reserveret i pensionskassens egenkapital og blev først udloddet til medlemmernes depoter i 2019 i forbindelse med fusionen med pensionskassen B.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 17, stk. 6, kan en del af indkomstårets negative skat overføres fra den almindelige konto for negativ skat til en særlig konto for negativ skat, der forrentes årligt ved indkomstårets udløb. Dog kan der maksimalt overføres et beløb svarende til skatteværdien af den omtegningsbonus, som pensionsinstituttet i indkomståret har udloddet til omtegning fra gennemsnitsrenteordninger til markedsrenteordninger m.v.
Spørger er professionel sportsudøver i Tyskland og spiller desuden på det danske landshold. Spørger ønsker, at købe en lejlighed i Danmark og spørger i den forbindelse om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde, hvis spørger køber en lejlighed i Danmark og udelukkende opholder sig i Danmark i forbindelse med ferie og landsholdssamlinger på dansk grund. Spørgers aktiviteter i forbindelse med landsholdet vurderes at være indenfor rammerne for enkeltstående arbejde.
Spørger bor i Tyskland sammen med sin kæreste. Spørger læser samtidigt på et dansk universitet og driver virksomhed i Danmark, der kræver at spørger arbejder i Danmark nogle dage i løbet af året. Kæresten ønske at købe en lejlighed i Danmark, og spørger ønsker i den forbindelse at vide om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers skattepligt ikke indtræder hvis spørger får en bolig til rådighed i Danmark. Skattepligten indtræder på grund af spørgers løbende erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark.
Hvis spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark, ønsker spørger desuden at vide, om spørger bliver hjemmehørende i Tyskland, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland på grund af spørgers centrum for livsinteresser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers centrum for livsinteresser er i Tyskland, men fandt på grund af spørgers opholdsdage, at spørger ville have hjemsted i Tyskland.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at såfremt en leasingtager i en leasingkontrakt formidlet af Spørger ApS ønsker at videreudleje en bil i en periode via Spørger ApS og ønsker at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, dvs. fratrække de faktiske udgifter forbundet med udlejningen, kan opgørelsen af disse udgifter ske med 1/3 af udgifterne i forhold til udlejningsperioden og 2/3 af udgifterne i forhold til antal kørte kilometer. Skatterådet lagde herved vægt på, at der hverken i styresignalet SKM2016.536.SKAT, der nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.3, eller i ligningslovens § 15 R eller i bemærkningerne til den ændringslov, hvorved § 15 R blev indsat i ligningsloven, er holdepunkter for, at de krav, der stilles til dokumentation eller sandsynliggørelse af størrelsen og fordelingen af de afholdte biludgifter, kan opfyldes på den skematiske måde, som der blev spurgt til.
Skatterådet kunne derimod bekræfte, at ved anvendelse af den regnskabsmæssige opgørelsesmetode og såfremt leasingtager tilbageleverer køretøjet før udløbet af leasingaftalen, kan den betalte 1. gangsydelse fordeles over den reelle leasingperiode og ikke over den aftalte leasingperiode. Dog udtalte Skatterådet, at leasingtageren skal periodisere 1. gangsydelsen over den periode, som lejen vedrører, og at dette udgangspunkt skal fraviges, hvis den aftalte leasingperiode forkortes, og leasingtageren tilbageleverer bilen før det aftalte tidspunkt, idet den ikke fratrukne del af 1.gangsydelsen i så fald skal fratrækkes i det indkomstår, hvor det er aftalt, at kontrakten udløber og bilen skal tilbageleveres.
Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.
Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i land X end i Danmark.
Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i land X, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.
Sagen vedrører en dansk filial af et tysk selskab. Den danske filials hovedaktivitet var licensgivning og services vedrørende produktion af motorer, der foregik hos eksterne licenstagere. I forbindelse med en omstrukturering i koncernen blev det besluttet, at royaltyindtægter vedrørende en bestemt motortype skulle overgå til det tyske selskab, og det danske selskab fik i forbindelse hermed en kompensation svarende til nettoindtjeningen i en to-årig opsigelsesperiode. SKAT havde forhøjet filialens skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6, med den begrundelse, at filialen havde ydet værdifulde bidrag til udviklingen af den omhandlede motortype og derved opnået økonomisk medejerskab til denne. På den baggrund foretog SKAT en ny beregning af kompensationsbetalingen, og lagde blandt andet en længere royaltyperiode til grund ved værdiansættelsen af de overdragede rettigheder. Filialen var uenig i denne værdiansættelse, idet det var filialens opfattelse, at filialen ikke havde medejerskab til hele motorprogrammet, men kun en mindre del af dette, og at den royalty, som filialen havde modtaget før omstruktureringen, primært vedrørte aflønning i forbindelse med serviceforpligtelser.
Landsskatteretten fandt det bevist, at der i forbindelse med omstruktureringen blev overdraget værdifulde immaterielle aktiver, idet der blev lagt afgørende vægt på det forudgående aftalegrundlag og parternes faktiske adfærd, hvorefter royaltyindtægterne var blevet delt 50/50 efter profit split metoden for den omhandlede motortype. Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs værdiansættelse måtte lægges til grund, men at denne skulle justeres i overensstemmelse med de reviderede forudsætninger, som filialen efterfølgende havde fremlagt, baseret på filialens faktiske forventninger til det fremtidige salg af den pågældende motortype på overdragelsestidspunktet.
Landsskatteretten fandt, at en pensionsplan ikke havde været berettiget til refusion af udbytteskat. Retten fandt således, at den foreliggende dokumentation var behæftet med en betydelig usikkerhed, samt at de økonomiske forhold var uklare og uigennemsigtige, hvorfor pensionsplanen ikke havde løftet bevisbyrden for, at pensionsplanen havde ejet aktierne, og at den havde modtaget udbytte. Betingelserne for refusion af udbytteskat var således ikke opfyldt, og SKAT havde været berettiget til at annullere den tidligere afgørelse. Det forhold, at SKAT havde anvendt ordet tilbagekaldelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om rådet kunne bekræfte, at klagerens selskabs investering i en ejerandel i et personselskab, der drev virksomhed med investering i solcelleanlæg i forskellige lande, ikke kunne anses for finansielle aktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet besvarende spørgsmålet benægtende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar. Rettens flertal anførte, at selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten var derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgjorde derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Et retsmedlem fandt, at investeringen i solcelleanlæggene ikke var passiv kapitalanbringelse og stemte for at ændre det bindende svar.
Klageren blev anset for at have modtaget en skattepligtig gave fra familie og venner, som havde hjulpet klageren med at ekspedere i klagerens butik i forbindelse med, at klageren havde været syg. For Landsskatteretten nedlagde klageren påstand om, at han var berettiget til et korresponderende fradrag, svarende til værdien af den ansatte skattepligtig gave. Heri fik klageren ikke medhold. Landsskatteretten fastslog, at klageren ikke havde været retligt forpligtet til at betale en udgift til antagelse af personer til at hjælpe i sin virksomhed, som svarede til størrelsen af den skattepligtige gave modtaget af familie og venner, og at klageren derfor ikke var berettiget til at fradrage denne udgift. Landsskatteretten bemærkede herved, at hverken klageren eller klagerens familie og venner rent faktisk havde afholdt en sådan udgift. Endelig fandt Landsskatteretten, at Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2005.99.ØLR og Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2005.539.LSR ikke kunne føre til et andet resultat.
Sagen angik navnlig, om sagsøgeren, der i 2010-2012 havde drevet uregistreret virksomhed, var berettiget til skatte- og momsmæssigt tabsfradrag for vederlag og moms af en række fakturaer. Skattemyndighederne havde nægtet sagsøgeren fradrag for disse tab, og retten tiltrådte, at han ikke havde fradragsret, da han ikke opfyldt betingelserne herfor, herunder at han oprindeligt havde indtægtsført vederlagene og angivet moms, samt at han havde forfulgt kravene på effektiv vis.
Sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed med salg af bl.a. alternative energikilder og foretog i indkomstårene 2012-2014 fradrag for virksomhedens underskud.
Retten fandt, at sagsøgerens virksomhed ikke opfyldte rentabilitetsbetingelsen. Retten lagde herved vægt på, at virksomheden havde været drevet med underskud i årene 2009-2015, og at der i 2016 alene havde været et lille overskud pga. en lejeindtægt. Sagsøgeren havde derfor ikke godtgjort, at der i 2012-2014 var udsigt til, at virksomheden kunne opnå en rimelig fortjeneste. En lovændring i 2012, der havde medført en ekstraordinær stor omsætning af solcelleanlæg i dette år, samt at sagsøgeren i 2013 havde afholdt udgifter til sagsomkostninger vedrørende en retssag om domænenavnet, kunne ikke føre til et andet resultat.
Retten fandt videre, at intensitetsbetingelsen heller ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på virksomhedens manglende aktivitet. Det kunne ikke tillægges betydning, at der i en 19-årig periode samlet set havde været en stor omsætning i virksomheden.
Virksomheden var på den baggrund ikke drevet erhvervsmæssigt, og virksomhedens underskud var derfor ikke fradragsberettiget, ligesom sagsøgeren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.
Skatteministeriet blev derfor frifundet
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2012-2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende, ældre samling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014. Retten lagde herved bl.a. vægt på omsætningens størrelse, og at omsætningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vægt i sagsøgerens økonomi. Retten lagde desuden vægt på, at der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014, og at sag- søgeren havde de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper. Retten lagde herudover vægt på, at sagsøgeren havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside m.v.
I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøgeren ikke vedrørte virksomheden.
På den baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge. Ministeriet havde anerkendt en nedsættelse på 5.200 kr. for indkomståret 2013.
Henstand Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om afslag på en anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Skatteankestyrelsen stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og lagde blandt andet vægt på, at klageren over en længere periode havde oparbejdet gæld til det offentlige på over 10.000.000 kr. vedrørende bl.a. A-skat, B-skat og AM-bidrag, at klageren i en årrække ikke havde foretaget selvangivelse af sin indkomst, og at klageren havde haft flere selskaber, der var tvangsopløst eller gået konkurs. Skatteankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at der var en nærliggende fare for, at skatten ikke ville blive betalt, når der var truffet endelig i afgørelse i skattesagerne, hvis der blev givet henstand. |
Journalnr: 18/0003459
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig omsætning i virksomheden, ikke godkendt fradrag for personaleomkostninger, ikke godkendt fradrag for taxakørsel, ikke godkendt fradrag for rejseudgifter, ikke godkendt fradrag for rejseudgifter vedr. galleri/kunst samt forhøjelse af eget vareforbrug. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2019
Journalnr: 17/0987829
Forhold i K/S
Klagen vedrører ansættelse af skattepligtig kursgevinst på frigørelse af gæld i fremmed valuta i K/S, begrænsning af fradrag for underskud i K/S som følge af fradragskonto samt nægtet fradrag for fremført underskud af K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2019
Journalnr: 19/0055462
Forhøjelse i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skattepligtig indkomst skal forhøjes i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2019
Journalnr: 19/0053846
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af snedkervirksomhed og nægtet anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 11-11-2019
Journalnr: 15/2155329
Fradrag for underskud af virksomhed mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og for for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads samt for udbetalt skattefri godtgørelse. Landsskatteretten godkender fradrag for underskud og hjemviser i øvrigt sagen.
Afsagt: 02-12-2019
Journalnr: 17/0989247
Fradrag i selskab
Klagen vedrører nægtet fradrag i selskab for rejseomkostninger og personaleudgifter, hvor værdien er beskattet som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2019
Journalnr: 16/0851122
Genbeskatning
Klagen vedrører genbeskatning af tidligere års underskud på grund af negativ saldo på fradragskontoen for K/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-11-2019
Journalnr: 16/1302167
Genbeskatning
Klagen vedrører genbeskatning af tidligere års underskud på grund af negativ saldo på fradragskontoen for K/S. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-11-2019
Journalnr: 18/0000181
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om ændring af årsopgørelserne for indkomstårene 2014 og 2015. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at behandle anmodningen om genoptagelse og at træffe afgørelse.
Afsagt: 20-12-2019
Journalnr: 16/1451908
Kapital- og aktieindkomst
Klagen vedrører beskatning af anden kapitalindkomst og aktieindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-12-2019
Journalnr: 18/0000056
Konsekvensændring
Klagen vedrører komnsekvensændring som følge af ændring i sambeskattet selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 18-12-2019
Journalnr: 19/0078131
Kontantbeholdning
Klagen skyldes, at modtagne kontanter er anset som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2019
Journalnr: 17/0990622
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset som udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019
Journalnr: 17/0989248
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte i form af betalte rejseudgifter og personaleudgifter af privat karakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2019
Journalnr: 14/4453266
Maskeret udlodning mv
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning og af personalegode. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår maskeret udlodning og nedsætter beskatning af godet til nul.
Afsagt: 02-12-2019
Journalnr: 17/0002284
Opgørelse af ejendomsværdiskat
Klagen vedrører opgørelse af ejendomsværdiskat for tofamiliesejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2019
Journalnr: 15/3172538
Salgsoption
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for udgiften til præmien på en salgsoption. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse under henvisning til, at udgiften hverken kan tillægges ejendommens anskaffelsessum eller fradrages i medfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Afsagt: 28-11-2019
Journalnr: 18/0006287
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst, som følge af en regulering af skattepligtig indkomst i datterselskab, Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-12-2019
Journalnr: 14/4861729
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til under det af klager påståede.
Afsagt: 29-11-2019
Journalnr: 15/0867238
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2019
Journalnr: 15/0867291
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2019
Journalnr: 13/0246899
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst vedrørende bankindsættelser, der er anset som omsætning og forhøjelse af indkomst som yderligere omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 18/0001051
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 18/0003502
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 17/0071119
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud ved udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2019
Journalnr: 17/0007797
Tilbageførsel af underskud og forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører tilbageførsel af selvangivet underskud og yderligere forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 04-12-2019
Journalnr: 18/0006570
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af indkomstansættelsen med udeholdte indtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2019
Journalnr: 15/0863761
Udlejning af ejendom
SKAT har forhøjet klagerens personlige vedrørende udlejning af klagerens ejendom. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at en del af udlejningsresultatet skal beskattes som kapitalindkomst efter regler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6. Den resterende det af resultatet nedsættes med et mindre beløb.
Afsagt: 02-12-2019
Journalnr: 17/0460269
Vedligehold af driftsbygninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for vedligeholdelse af driftsbygninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2019
Journalnr: 17/0841321
Yderligere løn, udbytte mv.
Klagen vedrører yderligere løn, yderligere udbytte, overskud af virksomhed samt anden personlig indkomst. Landsskatteretten ændrersammensætningen af de ansatte indkomster og nedsætter herudover også forhøjelsen delvist.
Afsagt: 15-11-2019
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - afgift på finansielle transaktioner - aktier eller andre finansielle instrumenter udstedt af selskaber, der er hjemmehørende i Italien
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter finansielle transaktioner, uanset i hvilken stat de finansielle aktører og mellemmænd er hjemmehørende, pålægges en afgift, der skal svares af transaktionens aftaleparter, og som svarer til et fast beløb, der stiger på baggrund af transaktionens værdiinterval og varierer ud fra arten af det handlede instrument og aftalens værdi, og som er skyldig som følge af, at de afgiftspligtige transaktioner vedrører handel med et afledt instrument baseret på et værdipapir udstedt af et selskab, som er hjemmehørende i den stat, som har indført afgiften.
Spm. 3 |
Spm. 12 |
Spm. 19 |
Spm. 22 |
Spm. 35 | Spm. om immaterielle aktiver, der er oparbejdet i Danmark m.v., til skatteministeren |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 5 | Spm. om konsekvensen af at benytte den oprindelige trappemodel, til skatteministeren |
Spm. 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 4 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 1 |
Bilag 132 |
Bilag 133 |
Bilag 136 | Henvendelse af 22/1-20 fra Kristian Jahn, Viborg vedr. ekstra beskatning af private fællesveje |
Bilag 138 | Orientering om arbejdet med det såkaldte serviceeftersyn af ejendomsskatteloven. |
Bilag 139 | Statsrevisorernes beretning om hvidvask og terrorisme samt resumé |
Bilag 140 | Rigsrevisionens notat om Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. |
Bilag 141 | Orientering om Rigsrevisionens faktuelle notat vedr. forlig med pensionsplaner |
Spm. 207 |
Spm. 208 |
Spm. 209 |
Spm. 210 |
Spm. 211 |
Spm. 212 |
Spm. 213 |
Spm. 214 |