SkatteMail 2021, uge 03

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nu skal du tage unoterede aktier ud af din aldersopsparing
Gældsstyrelsens lønindeholdelse involverer ikke arbejdsgiverne
Likviditetsmæssige overvejelser for små...
COVID-19: A-skattelån til SMV’er åbner...
Vurderingsstyrelsens begrundelser i det nye ejendomsvurderingssystem
Taxing Energy Use for Sustainable Development: Opportunities for energy tax and subsidy reform in selected developing and emerging economies
Folketinget har vedtaget, at udgifter, som anvendes til aktiviteter med forskning og udvikling, kan fradrages med 130 %
Hjemvisning af en skatteansættelse
Særlige omstændigheder kan begrunde genoptagelse af også ældre skatteansættelser?

SKM-meddelelse
Kommentar fra Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2020, SKM2020.289.LSR

Bindende svar
Grænseoverskridende fusion med norsk selskab - ligningslovens § 3
Ægtefællesuccession - Solcelleanlæg - Virksomhedsordningen
Ægtefællesuccession - Solcelleanlæg - Opsparet overskud - Finansielle aktiver - Virksomhedsordningen

Afgørelser
Kursgevinst ved omlægning/eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta.
Kursgevinst ved omlægning/eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta.
Transfer pricing - Rentefastsættelse af deposits placeret hos koncernforbundet selskab

Kendelser
Omkostninger ved isoleret bevisoptagelse - foreløbige udgifter, jf. retsplejelovens § 343, stk. 2

Domme
Ansvar for manglende indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag
Indsætning på bankkonto - refusion af udlæg - grov uagtsomhed
Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)
Beskatning af indsætninger på bankkonto - optagelse og tilbagebetaling af lån - in dubio pro reo
Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)
Uberettiget godskrivning - maskeret udbytte - indsætninger på konto - fradrag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Nu skal du tage unoterede aktier ud af din aldersopsparing

Med virkning fra nytår er det blevet forbudt at anvende midler i en aldersopsparing til køb af unoterede aktier. Og tidligere købte aktier skal købes eller udtages af opsparingen inden udgangen af juni måned


BDO

Gældsstyrelsens lønindeholdelse involverer ikke arbejdsgiverne

Omkring 1 million borgere har gæld til det offentlige. En del skyldnere bliver trukket i løn for at nedbringe deres gæld. Det sker over skatten via en forhøjelse af deres trækprocent og iværksættes af Gældsstyrelsen


Beierholm

Likviditetsmæssige overvejelser for små...

Som en del af COVID-19-hjælpepakkerne har en række virksomheder fået udskudt afregningen af A-skat, AM-bidrag og moms. Dette er vigtigt at huske på, når der skal dannes et overblik over likviditeten for 2021.


Beierholm

COVID-19: A-skattelån til SMV’er åbner...

For at styrke likviditeten hos de små og mellemstore virksomheder bliver der mulighed for at få et rentefrit lån svarende til betalingen af A-skat og AM-bidrag i januar 2021. Det er ikke muligt at ansøge endnu, men dette forventes ifølge Skattestyrelsen at ske i begyndelsen af februar 2021.


Folketingets Ombudsmand

Vurderingsstyrelsens begrundelser i det nye ejendomsvurderingssystem

Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse de standardbegrundelser, som Vurderingsstyrelsen agter at anvende i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger. Ombudsmanden byggede sin undersøgelse på et fiktivt eksempel på en vurdering og på de brevskabeloner, som Vurderingsstyrelsen agter at bruge ved de kommende vurderinger


OECD

Taxing Energy Use for Sustainable Development: Opportunities for energy tax and subsidy reform in selected developing and emerging economies

This report presents results for 15 developing and emerging market economies. The results include data and indicators to support carbon pricing reforms in these 15 countries, and compares their macro-economic and policy context to OECD countries.


PwC

Folketinget har vedtaget, at udgifter, som anvendes til aktiviteter med forskning og udvikling, kan fradrages med 130 %

Folketinget har mandag den 21. december 2020 vedtaget, at udgifter, som anvendes til aktiviteter med forskning og udvikling, kan fradrages med 130 %. Det...


TVC Advokatfirma

Hjemvisning af en skatteansættelse

En mulig reaktionsmulighed for et skatteankenævn eller Landsskatteretten er at hjemvise en sag til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.


TVC Advokatfirma

Særlige omstændigheder kan begrunde genoptagelse af også ældre skatteansættelser?

En nyere afsluttet klagesag, der ikke er offentliggjort, illustrer den praksis, hvorefter en skatteyder kan få adgang til ekstraordinær genoptagelse af ældre skatteansættelser.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Kommentar fra Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2020, SKM2020.289.LSR

SKM2021.41.SKTST

I denne SKM-meddelelse kommenterer Skattestyrelsen Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2020, offentliggjort som SKM2020.289.LSR. Landsskatteretten afviste at give bindende svar vedrørende en løbende disposition med den begrundelse, at skatteyderen løbende havde modtaget årsopgørelser, der afklarede den skattemæssige virkning af dispositionen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, må fortolkes således, at der ikke er grundlag for at afvise at give et bindende svar alene med den begrundelse, at en skatteyder har modtaget en årsopgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Grænseoverskridende fusion med norsk selskab - ligningslovens § 3

SKM2021.30.SR

En koncern påtænkte ved hjælp af en aktieombytning og en grænseoverskridende fusion at udskifte et dansk holdingselskab, H1, med et norsk holdingselskab, H2. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte aktieombytning ikke udløste dansk beskatning af H1 eller af aktionærerne i H1. Skatterådet bekræftede også, at den efterfølgende grænseoverskridende fusion af H1 og H2 kunne gennemføres som en skattefri grænseoverskridende fusion i Danmark. Et spørgsmål om, hvorvidt der skulle indhentes tilladelse fra Skattestyrelsen for at anvende reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, afvistes, da spørgsmålet ikke er omfattet af ordningen om bindende svar. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste afståelsesbeskatning af H1. Skatterådet bekræftede også, at den påtænkte grænseoverskridende fusion ikke udløste dansk udbyttebeskatning af H2 efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4 og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Herudover bekræftede Skatterådet, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste beskatning af de nuværende aktionærer i H1. De påtænkte omstruktureringer udløste isoleret set ikke beskatning, men Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ægtefællesuccession - Solcelleanlæg - Virksomhedsordningen

SKM2021.27.SR

Skatterådet kunne bekræfte, spørger kunne anvende virksomhedsordningen ved erhvervelse af et solcelleanlæg fra ægtefællen. Solcelleanlægget var anskaffet før 20. november 2012, og udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed hos ægtefællen. Ægtefællerne ville overdrage anlægget med succession efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 og 5.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ægtefællesuccession - Solcelleanlæg - Opsparet overskud - Finansielle aktiver - Virksomhedsordningen

SKM2021.26.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage en af sine erhvervsvirksomheder, bestående af et solcelleanlæg, samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Der var i spørgers tilbageværende virksomhed ikke aktiver, ud over finansielle aktiver. Den forholdsmæssige beregning medførte herefter, at hele det opsparede overskud kunne overføres til ægtefællen med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale, hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der overføres til ægtefællen sammen med solcelleanlægget.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kursgevinst ved omlægning/eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta.

SKM2021.37.LSR

Landsskatteretten fandt, at en rekonstruktionsmodel med omlægning af en del af et eksisterende banklån til ansvarlig lånekapital indebar så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af det eksisterende banklån, der blev omlagt, måtte anses for indfriet og et nyt lån stiftet. Der blev herved særligt henset til de ændrede rente- og indfrielsesvilkår samt til den manglende sikkerhedsstillelse for de ansvarlige lån. Landsskatteretten fandt endvidere, at de ansvarlige lån på grund af vilkårsændringerne havde en lavere kursværdi end de eksisterende lån, således at der var tale om en delvis gældseftergivelse, uanset at der ikke skete en ændring af den nominelle gæld. Debitorerne opnåede i udgangspunktet derfor en kursgevinst ved den pågældende omlægning af gæld. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det på baggrund af oplysningerne om de landmænd, som rekonstruktionsmodellen ville blive tilbudt til, sammenholdt med den delvise gældseftergivelses art og omfang, og til at der var tale om uafhængige parter i øvrigt, efter en konkret vurdering måtte kunne lægges til grund for besvarelsen, at fordringerne forudsætningsvist ikke blev nedskrevet til et beløb, der var lavere end fordringernes værdi for banken på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at landmændene ikke opnåede en skattepligtig kursgevinst ved den påtænkte omlægning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af Skatterådets afgørelse på dette punkt. Som konsekvens heraf skulle der ske en begrænsning i retten til at fremføre skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab i overensstemmelse med reglerne i personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, med et beløb svarende til den nedskrivning af gælden, der fremkom som følge af, at kursværdien af de ansvarlige lån var lavere end kursværdien af de eksisterende lån. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse på dette punkt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kursgevinst ved omlægning/eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta.

SKM2021.36.LSR

Landsskatteretten fandt, at en rekonstruktionsmodel med omlægning af en del af et eksisterende banklån til ansvarlig lånekapital indebar så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af det eksisterende banklån, der blev omlagt, måtte anses for indfriet og et nyt lån stiftet. Der blev herved særligt henset til de ændrede rente- og indfrielsesvilkår samt til den manglende sikkerhedsstillelse for de ansvarlige lån. Landsskatteretten fandt endvidere, at de ansvarlige lån på grund af vilkårsændringerne havde en lavere kursværdi end de eksisterende lån, således at der var tale om en delvis gældseftergivelse, uanset at der ikke skete en ændring af den nominelle gæld. Debitorerne opnåede i udgangspunktet derfor en kursgevinst ved den pågældende omlægning af gæld. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det på baggrund af oplysningerne om de landmænd, som rekonstruktionsmodellen ville blive tilbudt til, sammenholdt med den delvise gældseftergivelses art og omfang, og til at der var tale om uafhængige parter i øvrigt, efter en konkret vurdering måtte kunne lægges til grund for besvarelsen, at fordringerne forudsætningsvist ikke blev nedskrevet til et beløb, der var lavere end fordringernes værdi for banken på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at landmændene ikke opnåede en skattepligtig kursgevinst ved den påtænkte omlægning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af Skatterådets afgørelse på dette punkt. Som konsekvens heraf skulle der ske en begrænsning i retten til at fremføre skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab i overensstemmelse med reglerne i personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, med et beløb svarende til den nedskrivning af gælden, der fremkom som følge af, at kursværdien af de ansvarlige lån var lavere end kursværdien af de eksisterende lån. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse på dette punkt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Transfer pricing - Rentefastsættelse af deposits placeret hos koncernforbundet selskab

SKM2021.33.LSR

Sagen angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af et dansk selskabs skattepligtige indkomst pga. mangelfuld transfer pricing-dokumentation.

Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Landsskatteretten udtalte, at dokumentationen var mangelfuld i et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn. Landsskatteretten henviste blandt andet til, at selskabets transfer pricing-dokumentation manglede en grundlæggende funktionsanalyse af det koncernforbundne selskab, som selskabet havde kontrollerede transaktioner med. SKAT havde således ikke haft grundlag for at vurdere, om rentefastsættelsen havde været på armslængdevilkår.

Landsskatteretten udtalte herefter, at selskabet ikke havde bevist, at SKATs skøn ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet havde modtaget lån fra samme koncernforbundne selskab, hvor renten var højere end den rente, som selskabet modtog ved at placere likviditet. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at de to pengestrømme skulle udgøre forskellige finansieringsinstrumenter med forskellige risici, og at rentesatserne dermed skulle være forskellige.

Landsskatteretten tillagde derfor en risikomarginal ved forrentningen af selskabets deposits hos det koncernforbundne selskab, svarende til den risikomarginal, som var fastsat for lånet til selskabet.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Omkostninger ved isoleret bevisoptagelse - foreløbige udgifter, jf. retsplejelovens § 343, stk. 2

SKM2021.35.BR

I en klagesag ved Landsskatteretten havde klagerne i medfør i medfør af skatteforvaltningslovens § 47, jf. retsplejelovens § 343, begæret syn og skøn om værdien af nogle aktier.

Skønsmanden afgav skønserklæring den 22. april 2020 og opgjorde sit honorar til 912.500 kr. inkl. moms, som parterne ikke havde bemærkninger til. Der var stillet spørgsmål af både rekvirenterne og af Skattestyrelsen.

Den 19. maj 2020 fremsendte skønsrekvirenterne supplerende spørgetema med en række tillægsspørgsmål.

Skattestyrelsen gjorde gældende, at omkostningerne på 912.500 kr. inkl. moms foreløbigt skulle afholdes af skønsrekvirenterne efter retsplejelovens § 343, stk. 2. Heroverfor gjorde rekvirenterne gældende, at Skattestyrelsen skulle betale for det arbejde, der var forbundet med at besvare styrelsens spørgsmål.

Retten tiltrådte, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel til fordeling af omkostningerne, idet omkostningerne efter § 343 foreløbigt afholdes af rekvirenten, hvorefter retten træffer afgørelse om omkostningerne ved bevisoptagelsens afslutning.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ansvar for manglende indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag

SKM2021.40.ØLR

Arbejdsgiver var i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige, for betaling af det beløb, som arbejdsgiveren havde forsømt at indeholde i A-skatter og AM-bidrag. Det forhold, at skattemyndighederne efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 var afskåret fra at ændre arbejdstagerens skatteansættelse, kunne ikke føre til et andet resultat (stadfæstelse af byrettens dom).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætning på bankkonto - refusion af udlæg - grov uagtsomhed

SKM2021.39.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren havde godtgjort, at en indsætning på 65.000 euro på sagsøgerens bankkonto i 2014, var undtaget fra beskatning, fordi indsætningen vedrørte refusion af et udlæg, som sagsøgeren personligt havde afholdt for et Y1-landsk selskab.

Retten fandt det ikke godtgjort, at det indsatte beløb på 65.000 euro ikke var skattepligtigt. Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke forelå objektive beviser, der understøttede sagsøgerens forklaring om, at beløbet udgjorde tilbagebetaling af udlæg, som han personligt havde foretaget på vegne af det Y1-landske selskab. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)

SKM2021.34.VLR

Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne kræves tilbagebetalt, når der ikke var taget forbehold herom, og om kravet kunne rettes mod rådgiveren - et advokatselskab.

Det var ubestridt, at omkostningsgodtgørelsen blev udbetalt med urette, idet betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 52 for udbetaling ikke var opfyldt, jf. SKM2015.479.HR (UfR2015.3383H).

Retten bemærkede, at Skattestyrelsen efter de almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti) som udgangspunkt var berettiget til at kræve omkostningsgodtgørelsen tilbagebetalt af advokatselskabet, der havde fået beløbet udbetalt.

Landsretten fandt, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at beløbet kunne kræves tilbagebetalt. Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom (SKM2020.118.BR).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af indsætninger på bankkonto - optagelse og tilbagebetaling af lån - in dubio pro reo

SKM2021.38.BR

Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonto, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra lån og tilbagebetaling af lån fra venner og familie. Sagsøgerens forklaringer var således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten bemærkede i den forbindelse, at det skatteretlige dokumentationskrav gjaldt uanset kulturel baggrund. Den omstændighed, at SKATs straffesagsenhed havde afsluttet straffesagen mod sagsøgeren med en henstilling og uden sanktion var uden betydning for den civilretlige vurdering i skattesagen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)

SKM2021.32.VLR

Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne rettes mod rådgiveren - et advokatselskab.

Det var ubestridt, at omkostningsgodtgørelsen blev udbetalt med urette, idet betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 52 for udbetaling ikke var opfyldt, jf. SKM2015.479.HR (UfR2015.3383H).

Retten bemærkede, at Skattestyrelsen efter de almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti) som udgangspunkt var berettiget til at kræve omkostningsgodtgørelsen tilbagebetalt af advokatselskabet, der havde fået beløbet udbetalt.

Landsretten fandt, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at beløbet kunne kræves tilbagebetalt. Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom (SKM2020.117.BR).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Uberettiget godskrivning - maskeret udbytte - indsætninger på konto - fradrag

SKM2021.31.BR

Retten fandt, at skatteyderen uberettiget havde godskrevet sin mellemregning med selskabet, og han skulle derfor beskattes af maskeret udbytte. Retten fandt desuden, at skatteyderen var skattepligtig af overførsler til hans konto fra udlandet, fordi han ikke havde dokumenteret, at der var tale om et lån.

I selskabets sag, der blev behandlet sammen med hovedaktionærens sag, blev selskabet nægtet fradrag for afholdelse af udgifter til opfyldelse af en dom, da udgifterne var selskabet uvedkommende.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Referater fra kontaktudvalg


Skattekontaktudvalg, 11. November 2020

Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0005391
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 19/0039569
Befordringsgodtgørelse og maskeret udlodning
Klagen skyldes, at udbetalt befordringsgodtgørelse er anset som skattepligtig indkomst samt maskeret udlodning ved køb af brændstof og køb af armbånd. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2020

Journalnr: 20/0017319
Boafgift
Klagen vedrører ikke godkendt grundlag for nedsat boafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 17/0989480
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører værdi af fri bil, anden personlig indkomst, personlig indkomst – gældsbrev overdraget, renteindtægter i virksomhed samt privat renteindtægt. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i stor grad.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 19/0090379
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører skatteberegningen i forbindelse med indtægter fra Storbritannien og Italien. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 19/0041946
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører spørgsmål om løn for arbejde udført i udlandet skal nedsættes med fuld lempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2020

Journalnr: 18/0000452
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af klagerens skatteansættelse baseret på indsætninger på bankonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2020

Journalnr: 19/0022714
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-11-2020

Journalnr: 16/0714572
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2020

Journalnr: 16/0008521
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitorer og fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 16/0180591
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2020

Journalnr: 19/0052218
Hævninger på bankkonto
Klagen skyldes, at hævninger på selskabs bankkonto er anset for udbytte samt skat af overdragelsessum ved salg af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2020

Journalnr: 18/0007367
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af den personlige indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2020

Journalnr: 20/0050554
Indsætninger på bankkonto og overførsler
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst som følge af kontantindsætninger og overførsler samt ikke godkendt befordringsfradrag. Landsskatteretten godkender befordringsfradrag med et mindre beløb og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 16/1394862
Lønindkomst fra udlandet mm
Klagen vedrører beskatning af lønindkomst fra udlandet, skat af godtgørelser samt fradrag for befordring. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen grundet forældelse
Afsagt: 11-11-2020

Journalnr: 18/0003401
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregning er anset for udbytte. Landsskatteretten forhøjer det skattepligtige udbytte yderligere.
Afsagt: 09-12-2020

Journalnr: 17/0987457
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2020

Journalnr: 19/0063431
Maskeret udbytte og ejendomsavance
Klagen vedrører maskeret udbytte ved salg af ejendom og grundarealer til selskab samt ejendomsavance ved salg af grundarealer. Landsskatteretten nedsætter det maskerede udbytte til nul og ejendomsavancen delvist.
Afsagt: 11-12-2020

Journalnr: 18/0000924
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om omgørelse af indfrielse af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2020

Journalnr: 18/0005817
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse. Fristgennembrud. Landsskatteretten anser afgørelse for ugyldig for de indkomstår der ligger ud over den normale genoptagelsesfrist.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 19/0093331
Skattekredit
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har fundet grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 20-11-2020

Journalnr: 14/0010468
Skønsmæssig ansættelse af resultat
Klagen skyldes, at SKAT skønsmæssigt har ansat resultatet for udlejningen en fast ejendom og som følge heraf forhøjet klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 13-11-2020

Journalnr: 15/3011317
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 13-11-2020

Journalnr: 17/0990120
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst baseret på indberetning fra de hollandske myndigheder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2020

Journalnr: 19/0026239
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af selskabets indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2020

Journalnr: 15/2657955
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 20-11-2020

Journalnr: 17/0987238
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen skyldes, at SKAT skønsmæssigt har forhøjet klagerens personlige indkomst, idet SKAT har anset klageren for at have drevet værelsesudlejning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 03-12-2020

Journalnr: 18/0006112
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten baseret på indberetning fra de hollandske myndigheder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2020

Journalnr: 17/0987329
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten ændrer de ansatte overskud - samlet med en nedsættelse.
Afsagt: 18-12-2020

Journalnr: 14/0446487
Tab på unoterede anparter
Sagen drejer sig om, hvorvidt boets tab på unoterede anparter skal anerkendes. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-09-2020

Journalnr: 20/0009724
Udenlandsk indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af udenlandsk lønindkomst, ”Money Transfer 3”. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 18/0006471
Udgifter til husleje
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til betaling af huslejer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2020

Journalnr: 17/0991931
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 16/1387538
Udlodning
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtige udlodninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 16/1870038
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst samt godskrivning af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 16/0322215
Yderligere løn, fri bolig og overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst vedrørende yderligere løn, forhøjelse af personlig indkomst vedrørende værdien af fri bolig samt forhøjelse af personlig indkomst vedrørende overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter indkomsten af fri bolig og overskud af virksomhed delvist.
Afsagt: 23-11-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-420/19 Heavyinstall

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - artikel 16 - inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - gensidig bistand - anmodning om retsbevarende foranstaltninger - retsafgørelse fra den bistandssøgende medlemsstat med henblik på vedtagelse af retsbevarende foranstaltninger - kompetence for retten i den bistandssøgte medlemsstat til at vurdere og revidere begrundelsen for disse foranstaltninger - princippet om gensidig tillid og princippet om gensidig anerkendelse

Domstolens dom:

Artikel 16 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal fortolkes således, at retterne i den bistandssøgte medlemsstat, som træffer afgørelse om en anmodning om retsbevarende foranstaltninger, er bundet af den vurdering af, hvorvidt betingelserne for at træffe de nævnte foranstaltninger i faktisk og retlig henseende er opfyldt, der er foretaget af myndighederne i den bistandssøgende medlemsstat, navnlig når denne vurdering fremgår af det i artikel 16, stk. 1, andet afsnit, omhandlede dokument, der er vedhæftet den nævnte anmodning.

Tidligere dokument: C-420/19 Heavyinstall - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil
Oprettelsesdato: 22-01-2021
Høringsfrist: 27-01-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 142 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).
Fremsat den 20. januar 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 107 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af tinglysningsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Energi m.fl. om præsentation til foretræde den 16/12-20, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at uddybe svaret på spørgsmål 8 vedrørende grundværdier for grunde med solceller og vindmøller, til skatteministeren

L 107 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Bilag

Bilag 17

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 18

Præsentationer fra ekspertmødet i udvalget den 20. januar 20201 Danske Advokater
2 EjendomDanmark
3 Finans Danmark
4 FSR - danske revisorer
5 Peter Birch Sørensen

Bilag 19

Henvendelse af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller

Spørgsmål og svar

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Energi m.fl. om præsentation til foretræde den 16/12-20, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at uddybe svaret på spørgsmål 8 vedrørende grundværdier for grunde med solceller og vindmøller, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om at oversende præsentationen fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 20. januar 2020, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om kommentar til præsentationer fra ekspertmødet i udvalget den 20. januar 2020, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvordan fastsættelse af værdien af erhvervsgrunde i den nye model afviger fra den nuværende vurdering af erhvervsgrunde, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvordan stigninger og fald i grundvurderingerne fordeler sig, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om der er foretaget stikprøver på ejendomme, hvor den beregnede model sammenlignes med, hvordan den pågældende grund ville blive vurderet efter markedsnormen, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvad status er på Engberg-udvalgets forslag om at tilvejebringe bedre data, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om de tilbagevendende ændringer af Ejendomsvurderingsloven fra 2017 er udtryk for, at Skatteministeriets Departementet/Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har og har haft det fornødne samlede overblik over områdets mange facetter, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om afskaffelsen af ejendomsværdier på også andre ejendomme end landbrug giver den fornødne tid til og sikkerhed omkring gennemførelse af generationsskifter, der indebærer overdragelse af fast ejendom, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om loven, som den vil være udformet, hvis det forslag, der har være i høring, bliver vedtaget, er så enkelt og sammenhængende, at det ville kunne administreres i de mange forskellige vurderings-, klage- og beskatningsmæssige situationer, Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens medarbejdere skal håndtere, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om det er sagligt/fagligt forsvarligt at ændre det beskatningssystem, der indbringer staten i underkanten af 50 mia. kr. årligt, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvordan man i bemærkningerne til forslaget kan gøre det til en præmis, at der er værdimæssig sammenhæng mellem ejerboliggrunde og erhvervsgrunde, når det er forskellige parametre, der har betydning for prisen, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om det er en korrekt præmis, når der er anført i bemærkningerne forslaget, som sendt i høring, fremgår, at de fleste erhvervsejendomme på et tidspunkt vil blive omdannet til boliger, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om, hvordan man fagligt set kan vurdere erhvervsgrunde efter ”skalerede” ejerboliggrundværdier, når det ikke er lovligt at opføre ejerboliger i de fleste erhvervsområder, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om, hvorfor der bruges grundværdier, der er teoretisk baserede, som beskatningsgrundlag, når der findes så mange data om ejendomsværdier, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om tilbagebetalingsordningen overhovedet er mulig, når man skifter norm fra en handelsprisnorm til den arbitrære alternative omkostningsmodel, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om, hvilke klagemuligheder en ejer af en erhvervsgrund-/ejendom har fremadrettet, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om det er samfundsmæssigt tilrådeligt, at man med forslaget ikke længere har et samlet overblik over værdien af den samlede ejendomsmasse i landet, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om, hvad regeringens principielle indstilling er til i stedet at grundværdibeskatte en ejendoms faktiske anvendelse i forhold til den potentielle eller mest intensive anvendelse, som det er sket hidtil, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om det kan være rigtigt, at tekniske- og udviklingsmæssige problemer og begrænsninger/udfordringer med at udvikle en ny model for vurdering af erhvervsejendomme skal betyde, at man afskaffer ejendomsværdien for erhvervsejendomme og samtidig ændrer en mere end 100-årig og velbegrundet vurderingsnorm, hvorefter grundværdien på erhvervsejendomme ansættes til handelsværdien, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om ministeren har overvejet andre løsningsmuligheder, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om, hvordan ministeren finder, at skatteforvaltningen skal kunne håndtere sager vedrørende overdragelser mellem interesseforbundne parter på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om ministeren er enig i, at en række af de opgaver, Vurderingsstyrelsen i dag løser ud over den egentlige vurderingsmæssige kerneopgave, fremover bliver betydeligt vanskelige at løse på et sikkert grundlag, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om ministeren er enig i, at argumentet, om at dækningsafgiften svækker tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer, ikke kan tillægges afgørende betydning i denne sammenhæng, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om ministeren deler de teoretisk funderede betragtninger om borgernes boligmæssige præferencer, der gøres i bemærkningerne til lovforslaget, som det har været i høring, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om, hvorfor en arbitrær kvadratmetergrænse skal afgøre, om en given ejer kan få tilbagebetalt eller ej, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om, hvordan en grundvurderingsmodel som bl.a. bygger på ejerboligens beliggenhed skal fange, at det for erhvervsejendomme er andre faktorer, som gør grunden attraktiv end for ejerboliger, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om, hvilken betydning det vil have i forhold til en stor kontorbygning vs. en tømmerhandel eller p-plads, hvis man går over til, at al beskatning af virksomheder skal foregå på grundværdien, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller, til skatteministeren

L 107 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Energi m.fl. om præsentation til foretræde den 16/12-20, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at uddybe svaret på spørgsmål 8 vedrørende grundværdier for grunde med solceller og vindmøller, til skatteministeren

L 129 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til co2-basseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.

Bilag

Bilag 6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

Henvendelse af 18/1-21 fra Elbilforeningen FDEL om en hurtigere udfasning af afgiftsfordelene for plug-in-hybriderL 129 FDEL høringssvar
L 129

Bilag 8

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema
Høringssvar L 129

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Henvendelse af 21/1-21 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om, at afgiftsgrundlaget ikke bør være bilens evne til at udlede CO2hv L 129 fra Danmarks Frie AutoCampere
Høringssvar fra Danmarks Frie AutoCampere til lovforslag nr. L 129, Journal nr. 2020 - 7586

Bilag 11

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 8/1-21 fra Autobranchen DK om implementering af bilafgifter, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Elbilforeningen FDEL om en hurtigere udfasning af afgiftsfordelene for plug-in-hybrider, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/1-21 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om, at afgiftsgrundlaget ikke bør være bilens evne til at udlede CO2, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvilke konsekvenser det har for den grønne omstilling, at salget af især grønne biler og hybridbiler grundet forsinkelse i Motorstyrelsens it-systemer forventes at gå kraftigt tilbage i perioden frem til den 1. juni 2021, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om det er i orden, at bilforhandlere står til at skulle lægge ud for op til 20 mio. kr. for registreringsafgiften i op til et helt år som følge af forsinkelser i Motorstyrelsens it-systemer, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvornår afgiften på varebiler over 3.000 kg er afklaret, til skatteministeren

Spm. 7

MFU spm. om oversendelse af tabel 1 ”Provenumæssige konsekvenser” i aftale om ”Grøn omstilling af vejtransporten” af 4/12-20 opgjort i umiddelbar virkning, til skatteministeren

Spm. 8

MFU spm. om at opgøre de samlede ændringer i omkostninger for bilejerne medregnet både stigende forbrugerpriser og skatter og afgifter hvert år frem mod 2030 samlet og opdelt på kommuneniveau, til skatteministeren

Spm. 9

MFU spm. om at opgøre ændringer i årlige omkostninger for den eksisterende bilpark sammenlignet med både 2020-regler og nugældende regler opgjort for 2021, 2025 og 2030 for bilklasserne mikro, lille, mellem og stor og fordelt på diesel-, benzin-, pluginhybrid- og elbiler, til skatteministeren

Spm. 10

MFU spm. om at opgøre ændringer i registreringsafgift, øvrige skatter og afgifter og årlige driftsomkostninger for bilklasserne mikro, lille, mellem og stor og fordelt på diesel-, benzin-, pluginhybrid- og elbiler, der kører hhv. 10.000, 20.000, 30.000 og 40.000 km årligt, til skatteministeren

Spm. 11

MFU spm. om at opgøre ændringer i årlige omkostninger som følge af aftale om ”Grøn omstilling af vejtransporten” af 4/12-20 pr. bilpendler i hver af de kommuner, hvor pendlere modtager et forhøjet befordringsfradrag, til skatteministeren

Spm. 12

MFU spm. om, hvor mange skatter og afgifter danske bilejere samlet set betaler i 2020, til skatteministeren

Spm. 13

MFU spm. om, hvor mange personer der som følge af aftale om ”Grøn omstilling af vejtransporten” vil opleve en skattestigning frem mod 2030, til skatteministeren

Spm. 14

MFU spm. om, hvor mange personer der som følge af aftale om ”Grøn omstilling af vejtransporten” vil opleve en skattelettelse frem mod 2030, til skatteministeren

Spm. 15

MFU spm. om at opgøre de samlede skatte- og afgiftsændringer i kr. i 2021, 2025 og 2030 sammenlignet med 2020 på hver af de 20 mest solgte biler i Danmark, til skatteministeren

Spm. 16

MFU spm. om at opdatere tabellen i svar på KEF alm. del - spørgsmål 104, så der i opgørelsen af CO2-reduktion sammenlignes med det iblandingskrav, der gælder for 2021 - og ikke med gældende lovgivning, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvilke elementer en kommende lastbilsafgift kommer til at indeholde, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvordan omkostningerne ved en lastbilsafgift vil fordele sig fordelt på kommuner, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om, hvilke biler Motorstyrelsen kan beregne registreringsafgift for inden juni i år, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvor mange henholdsvis elbiler, plug-in hybridbiler, varebiler m.m., Skatteministeriet forventer bliver solgt frem til den 1. juni, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om man forventer, at der bliver solgt flere eller færre grønne biler i 2021 sammenlignet med 2020, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvornår bilforhandlerne får den for meget betalte registreringsafgift tilbagebetalt, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om det har været hensigten at bremse salget af grønne biler i starten af 2021, eftersom man fravalgte en overgangsordning for registreringsafgiften, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvorfor man har valgt at placere et tillæg til aftalen i et andet lovforslag i stedet for som ændringsforslag til selve lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om det er lovteknisk korrekt at placere en ændring til et lovforslag (L 129) i et andet lovforslag (L 139), som behandles samme dag, i stedet for at foretage ændringen i det lovforslag, som ændringen vedrører, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvad lovforslaget kommer til at betyde for økonomien over en 10-årig periode for forskellige familietyper, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om, hvad lovforslaget kommer til at betyde for økonomien over en 10-årig periode for forskellige familietyper, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om, hvordan lovforslaget påvirker afgiften og dermed den samlede pris for henholdsvis autocampere og campingvogne, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om, hvor meget dyrere det som følge af lovforslaget bliver at have en veteranbil i kroner fordelt på hvert år frem til 2030, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om, hvornår et indregistreret veterankøretøj mister sin afgiftsmæssige identitet og skal afgiftsberigtiges på ny, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvilken model der skal tages udgangspunkt i ved afgiftsfastsættelsen for et ombygget veterankøretøj, som enten har tabt sin hidtidige afgiftsmæssige identitet, eller som skal indregistreres for første gang efter at være importeret, til skatteministeren

L 139 Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19.

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms

Bilag 5

Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om, at der stadig ingen momsafklaring er

Bilag 6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Henvendelse af 22/1-20 fra JRP Rådgivning om udskydelse af moms kan være frivillig

Bilag 9

Henvendelse af 22/1-21 fra SMVdanmark om forslag til at forlænge perioden i lovforslagets § 7

Bilag 10

Ændringsforsalg, fra skatteministeren

Bilag 11

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor beløbet på 1 mio. kr. kommer fra, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om manglende momsafklaring, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved de dele af lovforslaget, som omhandler udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at Skatteudvalget løbende orienteres om tilbagebetalingen af de rentefrie lån for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som behandles med nærværende lovforslag, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at redegøre for mulighederne for henholdsvis at udskyde momsfristen den 1. marts 2021 til f.eks. den 1. november 2021 og/eller genåbne låneordningen for rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift pr. den 1. marts 2021, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvad mulighederne er for generelt at udskyde betaling af registreringsafgiften til Motorstyrelsens it-system, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis det besluttes at udskyde betaling af registreringsafgiften til den kan opgøres korrekt, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvor mange penge ministeren forventer, at bilforhandlere skal lægge ud i for meget betalt registreringsafgift, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvor mange penge bilforhandlere allerede har betalt for meget i registreringsafgift i 2021, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvorfor regeringen valgte at lade bilforhandlere betale for meget i afgift i første del af 2021, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om regeringen har i sinde, at hjælpe med likviditeten for de bilforhandlere, som sælger biler i januar og februar, og som betaler for meget i afgift, fordi Motorstyrelsen ikke kan beregne den korrekte registreringsafgift, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om regeringen også fremover vil tilføje helt nye elementer til et lovforslag, som det er aftalt at hastebehandle, selvom der ikke er identitet med det aftalte lovforslag, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, som indfører rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift m.v., til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
L 139 - svar på spm. 14.docx

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-20 fra JRP Rådgivning om udskydelse af moms kan være frivillig, til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
L 139 - svar på spm. 15.docx

Spm. 16

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra SMVdanmark om forslag til at forlænge perioden i lovforslagets § 7, til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
SAU L 139 - svar på spm. 16.docx

Spm. 17

Spm. om, hvordan regeringen vil løse problemstillingen for de mange virksomheder, som ikke har likviditet til at afregne moms den 1. marts 2021 m.v., til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
L 139 - svar på spm. 17.docx

L 139 A Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms

Bilag 5

Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om, at der stadig ingen momsafklaring er

Bilag 6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Henvendelse af 22/1-20 fra JRP Rådgivning, om udskydelse af moms kan være frivillig

Bilag 9

Henvendelse af 22/1-21 fra SMVdanmark om forslag til at forlænge perioden i lovforslagets § 7

Bilag 10

Ændringsforsalg, fra skatteministeren

Bilag 11

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 139 - svar på spm. 1 om, hvor beløbet på 1 mio. kr. kommer fra, fra skatteministeren

Spm. 2

L 139 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms, fra skatteministeren

Spm. 3

L 139 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om manglende momsafklaring, fra skatteministeren

Spm. 4

L 139 - svar på spm. 4 om ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvor det, som omhandler udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., udskilles i et selvstændigt lovforslag, fra skatteministeren

Spm. 5

L 139 - svar på spm. 5 om, at Skatteudvalget løbende orienteres om tilbagebetalingen af de rentefrie lån for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som behandles med nærværende lovforslag, fra skatteministeren

Spm. 6

L 139 - svar på spm. 6 om at udskyde momsfristen og/eller genåbne låneordningen for rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift pr. den 1. marts 2021, til skatteministeren

Spm. 7

L 139 - svar på spm. 7 om, hvad mulighederne er for generelt at udskyde betaling af registreringsafgiften til Motorstyrelsens it-system, fra skatteministeren

Spm. 8

L 139 - svar på spm. 8 om, hvor meget det vil koste, hvis det besluttes at udskyde betaling af registreringsafgiften, til den kan opgøres korrekt, fra skatteministeren

Spm. 9

L 139 - svar på spm. 9 om, hvor mange penge ministeren forventer at bilforhandlere skal lægge ud i for meget betalt registreringsafgift, fra skatteministeren

Spm. 10

L 139 - svar på spm. 10 om, hvor mange penge bilforhandlere allerede har betalt for meget i registreringsafgift i 2021, fra skatteministeren

Spm. 11

L 139 - svar på spm. 11 om, hvorfor regeringen valgte at lade bilforhandlere betale for meget i afgift i første del af 2021, fra skatteministeren

Spm. 12

L 139 - svar på spm. 12 om at hjælpe med likviditeten for de bilforhandlere, som sælger biler i januar og februar, og som betaler for meget i afgift, fra skatteministeren

Spm. 13

L 139 - svar på spm. 13, om regeringen også fremover vil tilføje helt nye elementer til et lovforslag, som det er aftalt at hastebehandle, selv om der ikke er identitet med det aftalte lovforslag, fra skatteministeren

Spm. 14

L 139 - svar på spm. 14, om ministeren vil stille ændringsforslag, som indfører rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift m.v., fra skatteministeren

Spm. 15

L 139 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 22/1-20 fra JRP Rådgivning, om udskydelse af moms kan være frivillig, fra skatteministeren

Spm. 16

L 139 - svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra SMVdanmark om forslag til at forlænge perioden i lovforslagets § 7, fra skatteministeren

Spm. 17

L 139 - svar på spm. 17 om, hvordan regeringen vil løse problemstillingen for de mange virksomheder, som ikke har likviditet til at afregne moms den 1. marts 2021 m.v., fra skatteministeren

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven. (Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster)

Bilag

Bilag 4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 107

Publikation fra Skattestyrelsen: Tal og tendenser - Flere danskere forholder sig til deres forskudsopgørelse

Bilag 108

Anonym borgerhenvendelse om ejendomsoverdragelser i gavemiljø modtaget den 21. januar 2021 via MF Kim Valentin (V)

Bilag 109

Lovudkast: Udkast til to nye elementer, der vil blive indarbejdeti forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Ny undertitel: Lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)samt resumé for det samlede lovforslag

Spørgsmål og svar

Spm. 165

Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark ikke – som andre lande – kan afvente en beskatning indtil salg af ejendommen eller aktierne i ejendomsselskabet, og hvor beskatningen sker af en realiseret gevinst og ikke en fiktiv gevinst?  Svar  

Spm. 166

Vil ministeren oplyse, hvilke lande der er tale om, hvor Danmark ikke kan beskatte en realiseret ejendomsgevinst ved salg af aktierne i ejendomsselskabet i henhold til de foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 169

Vil ministeren oplyse, hvilken samlet avancebeskatning og skat heraf der vil ske i følgende eksempel: 1) Et selskab, der ikke indgår i en koncern, ejer én udlejningsejendom med en værdi på 150 mio. kr. den 1. januar 2023, og værdien svarer til den skattemæssige anskaffelsesværdi. Selskabet har ingen andre aktiver eller aktiviteter. 2) I 2023 stiger ejendomsværdien med 10 pct., der modsvares af et værdi fald på 10 pct. i 2024, og hvor ejendommen sælges til 150 mio. kr. den 1. januar 2025, dvs. uden fortjeneste. Herefter likvideres selskabet. Selskabets driftsresultater ligger tæt på 0 både i 2023 og 2024, således at der kan ses bort fra skat af driften. 3) Samme scenarie som i eksempel 2, men ejendommens værdi falder med 10 pct. i 2023 og stiger med 10 pct. i 2024, og ejendommen således uændret sælges uden fortjeneste til 150 mio. kr. d. 1. januar 2025, og hvor der tages højde for den begrænsede adgang til at anvende fremførte skattemæssige underskud.  Svar  

Spm. 209

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 32, hvor der i stedet for tilskud menes det i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) beskrevne skattefradrag?  Svar  

Spm. 212

Vil ministeren tage initiativ til, at solcelleintegrerede tage (tage, hvor solceller udgør selve taget) også omfattes af håndværkerfradraget?  Svar  

Spm. 232

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, herunder de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd? Der bedes redegjort for konsekvenser, såfremt fradraget har en skatteværdi på henholdsvis 22 pct., 33 pct., 45 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt fradrag gives til alle virksomheder, og ikke kun de virksomheder, der i dag er forpligtet til at afrapportere efter følg-eller-forklar-princippet.  Svar  

Spm. 242

Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved at sænke skattesatsen for kapital- og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil ministeren redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat? Ministeren bedes endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og arbejdsudbud, og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet (at der ved asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan foretages skattespekulation).  Svar  

Spm. 246

En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne uden for de større byer varetages af mindre og mellemstore private ejendomsinvestorer, som via deres drift og investeringer bidrager til både vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt den lokale beskæftigelse. De nævnte ejendomsinvestorer har ikke de samme økonomiske midler og løbende indtægter, som kendetegner pensionsselskaberne, og det må antages, at lagerbeskatningen vil påvirke både deres løbende cash flow og deres lånemuligheder negativt. En konsekvens heraf må være, at der vil være færre midler til rådighed til såvel vedligeholdelse af som investeringer i ejendomme uden for de større byer. Det må i sagens natur bidrage til en negativ økonomisk skævvridning for områderne uden for de større byer, da det må formodes på sigt at hæmme kvaliteten af boligmassen, ligesom der vil blive nyopført færre private boliger og formentlig energirenoveret i mindre omfang til gene for den grønne omstilling. Hvilke overvejelser og konsekvensberegninger har ministeren gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer?  Svar  

Spm. 247

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 108, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?  Svar  

Spm. 249

Hvis ministeren mener, at udgifter, som efter deres karakter opfylder forsknings- og udviklingskriterierne i ligningslovens § 8 B, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, hvis de er afholdt med det formål at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst, dvs. hvor FoU udgifterne vil kunne fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor stor en andel skønner ministeren så, at disse FoU udgifter udgør af virksomhedernes samlede FoU udgifter på de forudsatte årlige 45 mia. kr. i lovforslag nr. L 30? Til sammenligning skønnede ministeren i svar på L 30 - spørgsmål 37, at virksomhedernes udgifter til interne processer med stor usikkerhed kunne opgøres til 10 pct. af de samlede FoU udgifter svarende til 4,5 mia. kr. i 2021.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 740

Om muligheden for at oprette mere end en sportspension.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse