SkatteMails

Danske arbejdsgivere udbetaler formentlig omkring 10 mia. kr. i skattefrie godtgørelser hvert år. Det er derfor regler af overordentlig stor praktisk betydning, og hvor arbejdsgivernes kontrolforpligtelse er essentiel.

BDO

Depechen-artikel: Nu ændres skatten for dem, der har firmabil

Indfasningen af de nye regler for opgørelse af beskatningsgrundlaget for firmabiler betyder, at det nu igen er tid til at tilrette disse, så de er på plads inden den første lønudbetaling i 2022

Dansk Revision

Fradrag for personale- og repræsentationsudgifter 2022

Når samtalen falder på repræsentation, så er der mange tolkninger, og det er ikke nogen hemmelighed, at SKAT ikke altid enig med virksomheders fortolkning af, hvad der er henholdsvis reklame-, personale- og repræsentationsudgifter. Men hvad er så egentlig forskellen på reklame og repræsentation? Vi kigger nærmere på spørgsmålene og på taksterne for skatte- og momsfradrag ved repræsentation anno 2022 - velbekomme.

Dansk Revision

Årets ultimative Bilmagasin - Biler, skat og moms 2022

Få det komplette overblik over beskatning, fradrag, afgifter mm. i vores lækre bilmagasin med 45 rigt illustrerede sider om indretning, udlejning, privatbil, firmabil, virksomhedsordning, ejerafgift, leasing, papegøjeplader, dagsbeviser og meget andet. Nyd Danmarks ultimative bilmagasin; Biler, skat og moms 2022 - læn dig godt tilbage og læs om alle dine mulighederne for fradrag, tilskud, finansiering mv.

Dansk Revision

Fra Autocamper til Vaccine - Personalegoder og beskatning 2022

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier . Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges alligevel for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis. Det kigger vi nærmere på.

Kammeradvokaten

Principiel dom om indeholdelsespligt og hæftelse ved arbejdsudleje

Skatteministeriet får medhold i, at et entreprenørselskab hæftede for skat og AM-bidrag for udenlandsk arbejdskraft lejet gennem to danske selskaber.

Kammeradvokaten

Dom om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F

Landsretten fandt, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, var opfyldt, i en situation, hvor lønnen var forhøjet ved en ny ansættelseskontrakt i det igangværende kalenderår.

TVC Advokatfirma

Højesteret har endnu en gang forholdt sig til kundskabstidspunktet for en ekstraordinær genoptagelse

I en nyere sag fandt Højesteret således, at Skattestyrelsen ikke havde reageret behørigt hurtigt efter kundskabstidspunktet, hvorfor reaktionsfristen ikke var opfyldt, og den gennemførte forhøjelse således var ugyldig.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Skatteministeriets kommentar til SKM2021.705.ØLR

SKM2022.14.DEP

Skatteministeriet kommenterer SKM2021.705.ØLR. Sagerne angik, om der var grundlag for forhøjelser af indkomsten hos to danske selskaber for 2008-2013, i hvilken periode de to selskaber (på skift) var moderselskab for et venezuelansk selskab.

I perioden 2008-2011 opstod der som konsekvens af en række valutarestriktioner i Venezuela en fordring mod det venezuelanske selskab på ubetalte royalties, og spørgsmålet var, om der var grundlag for at fiksere renter af tilgodehavendet, jf. ligningslovens § 2.

For 2012 og 2013 betalte det venezuelanske selskab ekstraordinære udbytter, og spørgsmålet var i denne forbindelse, om disse udbytter kunne beskattes som afdrag på de ubetalte royalties.

Landsretten gav selskaberne medhold i, at der ikke var grundlag for at beskatte selskaberne.

For så vidt angik rentefikseringen tiltrådte landsretten, at der som udgangspunkt mellem koncernforbundne selskaber vil kunne rejses spørgsmål om forrentning af tilgodehavender, der er opstået som følge af manglende royaltybetalinger. Med henvisning til de ganske særegne omstændigheder, som gjorde sig gældende i Venezuela, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at forhøje indkomsten med en fikseret rente af den ubetalte royaltyfordring.

For så vidt angik beskatningen for 2012 og 2013 fandt landsretten bl.a. med henvisning til, at der forelå ganske særlige omstændigheder vedrørende valutarestriktioner i Venezuela, at der ikke var grundlag for at beskatte de ekstraordinære udbytter som afdrag på royaltyfordringen.

På den baggrund blev selskaberne frifundet.

Skatteministeriet vurderer, at dommen ikke indeholder en stillingtagen til spørgsmål af principiel rækkevidde, og i overensstemmelse med Retssagsvejledningen (SKM2018.517.DEP) besluttede Skatteministiet herefter, at dommen ikke skulle ankes til Højesteret.

Bindende svar: Overgang til fra formuebeskatning (andelsbeskatning) til indkomstbeskatning

SKM2022.13.SR

Virksomheden var omfattet de særlige regler for kooperative virksomheder. Virksomheden havde vanskeligt ved at overholde omsætningskravet for fortsat at kunne at være kooperationsbeskattet og ønskede derfor at overgå til indkomstbeskatning fremfor formuebeskatning. Virksomheden havde derfor stillet en række spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af denne overgang. Skatterådet kan bekræfte, at virksomheden kunne overgå til indkomstbeskatning, og at andelshaverne ikke ville blive afståelsesbeskattet og række andre skattemæssige konsekvenser ved overgangen. Dog kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ejendomme kunne optages til den seneste offentlige ejendomsvurdering ved formueopgørelsen og ej heller bekræftede Skatterådet værdien af oparbejdet goodwill ved formueopgørelsen.

Bindende svar: Selskab ikke begrænset skattepligtigt af udbytter - videreudlodning

SKM2022.12.SR

C A/S ønsker at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænker at videreudlodde udbyttet til A, der er børsnoteret. Herefter skal udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønsker derfor at vide, om B bliver begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræfter, at B ikke bliver begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Bindende svar: Transparente enheder, omkvalificering, investering

SKM2022.11.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et dansk kommanditselskab var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, i tilfælde af at de indirekte medejere (medarbejdere) blev skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat.

Skatterådet fandt ikke, at medarbejderne sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet i kommanditselskabet. Det gjorde ingen forskel, at majoritetsinvestoren via en køberet til medarbejdernes andele kunne opnå fuld kontrol med kommanditselskabet fordi investoren i forvejen havde den afgørende indflydelse.

Skatterådet bekræftede herefter i overensstemmelse med spørgers ønske, at selskabet ikke var omfattet af bestemmelsen. Selskabet skulle derfor ikke beskattes efter reglerne for selvstændige skattesubjekter i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Bindende svar: Skattemæssige transparente enheder - opfyldelse af betingelserne i DBO

SKM2022.10.SR

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt "Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv.

Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

Bindende svar: Godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse

SKM2022.9.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en godtgørelse, der er tilkendt i medfør af lov om tidsbegrænset ansættelse for en krænkelse af dennes § 8, er skattefri.

Skatterådet kan derimod bekræfte, at en godtgørelse, der er tilkendt i medfør af lov om tidsbegrænset ansættelse, for en krænkelse af dennes § 8, er omfattet af ligningslovens § 7 U, da godtgørelsen er udbetalt i forbindelse med fratrædelse af stilling.

Bindende svar: Ikke fast driftssted for tyske kunder som følge af køb af salgsydelse

SKM2022.7.SR

Spørger drev en konsulentvirksomhed, hvor udenlandske virksomheder kunne købe ydelser med henblik på salg rettet mod det nordiske marked. Skatterådet kunne bekræfte, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst i relation til de tyske virksomheder, som måtte købe en salgsydelse af spørger.

Skatterådet fandt, at spørger herunder spørgers medarbejdere ville være uafhængige af de tyske virksomheder blandt andet fordi, at virksomhederne ikke kunne tilrettelægge spørgers arbejde, og fordi spørger havde flere andre kunder end de tyske virksomheder.

Det blev lagt til grund for besvarelsen, at de tyske virksomheder ikke selv råder over et fast forretningssted i Danmark.

Dom: En fond kunne ikke afgiftsfritages, da den ikke udelukkende havde almenvelgørende eller almennyttige formål

SKM2022.8.ØLR

Sagen angik, om en mindefond havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål, der berettigede fonden til fritagelse for boafgift af arv efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Fonden havde ifølge fondens fundats flere formål, herunder bl.a. et formål om vedligeholdelse og fornyelse af et gravsted tilhørende arveladers familie samt at uddele en flidspræmie til studenter fra et bestemt gymnasium i Danmark.

Landsrettens flertal fandt, at fonden ikke kunne fritages for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Fonden havde ikke godtgjort, at formålene om gravstedvedligeholdelse og uddeling af flidspræmien udgjorde en så begrænset del af fondens samlede formål, således at fonden på trods heraf udelukkende havde almenvelgørende eller andet almennyttigt formål efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Dom: Fri bolig - lejefiksering - fri bil - koncernintern overdragelse

SKM2022.5.ØLR

To hovedaktionærer skulle beskattes af rådigheden af fri bolig som følge af, at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes familie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt.

Der skulle desuden ses bort fra koncerninterne overdragelser af to biler, der var stillet til rådighed for hovedaktionærerne, idet hovedaktionærerne ikke havde godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser.

Dom: Arbejdsudleje - videreudlejning - indeholdelsespligt - hæftelse - sagsoplysning

SKM2022.4.BR

Et entreprenørselskab havde lejet udenlandsk arbejdskraft gennem to andre danske selskaber. Det var ubestridt, at arbejdskraften var omfattet af reglerne om arbejdsudleje, men omtvistet, om entreprenørselskabet (eller de andre danske selskaber) var forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag for den udenlandske arbejdskraft og i givet fald hæftede for den manglende indeholdelse.

Retten udtalte, at det følger af ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, 1. pkt., § 43, stk. 2, litra h, og § 46, stk. 1, og forarbejderne hertil, at indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, og at en arbejdsudlejet person fortsat anses for at have udenlandsk arbejdsgiver, selv om vedkommende er videreformidlet gennem en dansk virksomhed.

Med henvisning hertil, og idet retten lagde til grund, at de to andre danske selskaber alene videreformidlede de udenlandske arbejdstagere, fandt retten, at entreprenørselskabet var forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for den udenlandske arbejdskraft.

Retten fandt endvidere, at entreprenørselskabet ikke havde godtgjort, at selskabet ikke havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Entreprenørselskabet hæftede derfor for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der var i øvrigt ikke grundlag for at antage, at der ikke havde været et fuldt tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, da Skattestyrelsen og Landsskatteretten traf afgørelse. Retten bemærkede i den forbindelse, at det var entreprenørselskabet, der skulle tilvejebringe oplysninger om beregningsgrundlaget.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, således at Landsskatterettens forudgående afgørelse (SKM2020.546.LSR) blev opretholdt.

Dom: Værdiansættelsescirkulæret - +/- 15%'s-reglen ved gave - særlige omstændigheder - retsbeskyttet forventning

SKM2022.3.ØLR

A solgte den 17. december 2015 en ejendom til sine 2 børn og 2 børnebørn for i alt 32.300.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. A havde købt ejendommen fra tredjemand ca. 3 måneder forinden for i alt 61.750.000 kr. med overtagelse den 15. december 2015.

SKAT traf afgørelser om, at handelsværdien ved overdragelsen til børn og børnebørn udgjorde 61.750.000 kr., og at de 2 børn og børnebørn skulle derfor gavebeskattes, fordi de havde købt ejendommen til underpris. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelser, idet Landsskatteretten fandt, at værdien skulle fastsættes i overensstemmelse med den aftalte overdragelsessum på 32.300.000 kr.

Skatteministeriet indbragte afgørelserne for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans.

Landsretten fandt med henvisning til Vestre Landsrets dom af 23. juni 2021 (SKM2021.345.VLR / UfR 2021.4274 V), at principperne for værdiansættelse af fast ejendom gælder på samme måde for dødsboer og ved gaveafgiftsberegning, jf. herved navnlig værdiansættelsescirkulærets pkt. 5 og 6, og at 15 %'s reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning.

Landsretten anførte videre, at Højesteret i UfR 2016.2126 HK har fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %'s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og i UfR 2021.2382 HK har fastslået, at der i den forbindelse skal være tale om særlige, konkrete forhold, vedrørende den pågældende faste ejendom.

Landsretten fandt, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %'s reglen på gaveområdet, og bemærkede i denne forbindelse, at en sådan praksis heller ikke ville harmonere med ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 1, eller fremstå begrundet i reale forhold.

På den baggrund fandt landsretten, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at acceptere værdiansættelsen på 32.300.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering med et fradrag på 15 %, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten fandt, at der i en situation som den foreliggende, hvor den omhandlede ejendom som led i en uafhængig handel var erhvervet af A fra tredjemand den 16. september 2015 for 61.750.000 kr. med overtagelse den 15. december 2015, og hvor ejendommen 3 måneder efter denne købsdato ved købsaftale af 17. december 2015 overdrages til A's børn og børnebørn for 32.300.000 kr., foreligger særlige omstændigheder, der skyldes særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen.

Landsretten fandt på den baggrund, at den reelle handelsværdi ved overdragelsen i december 2015 udgjorde 61.750.000 kr., svarende til overdragelsessummen i købsaftalen af 16. september 2015, og at det derfor er denne værdi, som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

Endelig fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at de sagsøgte på grundlag af et bindende svar fra 2007 i forbindelse med en anden ejendomsoverdragelse i familien eller som følge af skattemyndighedernes generelle vejledning i 2015 om indhentelse af bindende svar, havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at ejendommen i december 2015 i gaveafgiftsmæssig henseende kunne overdrages til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %.

På den baggrund tog landsretten Skatteministeriets påstande til følge.

Dom: Arbejdsudleje - lokoførerydelser - EU-ret

SKM2022.1.ØLR

Spørgsmålet i ankesagen var, om det havde karakter af arbejdsudleje, når H1 A/S benyttede lokomotivførere fra tyske G2 til udførelsen af virksomhedens transportopgaver, og om H1 A/S derfor havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag efter reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 1, og 48 b.

Landsretten tiltrådte byrettens dom, der havde fastslået, at de tyske lokomotivførere var arbejdsudlejede. Landsretten fandt i den sammenhæng - med henvisning til oplysningerne om H1 A/S virksomhed - at arbejdet udgjorde en integreret del af H1 A/S forretningsområde, og at lokoførerydelsen ikke kunne anses for udskilt herfra.

H1 A/S gjorde endvidere gældende, at Skatteministeriets fortolkning af arbejdsudlejebegrebet udgjorde en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, jf. herved artikel 56 TEUF.

Landsretten fandt det imidlertid med henvisning til EU-Domstolens praksis ikke bevist, at den pålagte arbejdsudlejeskat udgjorde en restriktion i strid med artikel 56 TEUF.

Byrettens dom blev dermed stadfæstet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0966137
Maskeret udlodning mm
Klagen vedrører maskeret udbytte i forbindelse med salg af ejendom til overpris og lån over mellemregningskonto anset for udbytte. Landsskatteretten forhøjer det maskerede udbytte yderligere og hjemviser spørgsmålet om lån over mellemregningskonto til Skattestyrelsen.
Afsagt: 06-12-2021