SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160425' AND [SkatteraadChanged] <= '20160501') OR ([LSRChanged] >= '20160425' AND [LSRChanged] <= '20160501') OR ([ByretChanged] >= '20160425' AND [ByretChanged] <= '20160501') OR ([LandsretChanged] >= '20160425' AND [LandsretChanged] <= '20160501') OR ([HojesteretChanged] >= '20160425' AND [HojesteretChanged] <= '20160501')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Foreign source income and relief for double taxation

A recent verdict by the High Court may result in an increased total tax burden for some taxpayers earning foreign source income.

BDO

Tax exemption when working abroad

An employee paid by the hour for work performed abroad including transportation time to and from his home in Denmark was granted tax exemption on the salary.

Hulgaard Advokater

Når iværksætterens virksomhed giver underskud

At underskud ved virksomhed kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst er efterhånden en sandhed med mange modifikationer.

Plesner

Danske domstole skal fortolke EU-konformt

EU-Domstolen fastslår, at EU-retten er direkte anvendelig mellem private og skærper krav til de nationale domstole om at fortolke EU-konformt.

Rigsrevisionen

Rigsrevisionens årsrapport 2015

Ud over årsregnskabet og revisionspåtegningen indeholder årsrapporten en kort beskrivelse af vores aktiviteter i 2015 med hovedfokus på, hvordan vi har anvendt vores resurser, vores målopfyldelse og vores forventninger til 2016.

Rigsrevisionen

Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

Dette notat beskriver, hvordan undersøgelsen vil blive tilrettelagt.

Undersøgelsens hovedformål vil være at undersøge, om etableringen af Skatteankestyrelsen har bidraget til at opfylde formålet om en mere effektiv klagestruktur.

SEGES

Beskatning af fri bil eller splitleasing for hovedaktionæren?

Som hovedaktionær i dit eget selskab overvejer du måske, hvad der er smartest mht. placering af bil – i eller uden for selskabet. Dit valg har stor betydning både for beskatning og for likviditetsbehovet.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: SKM-Meddelelse om SKATs behandling af klager over pålagte gebyrer

SKM2016.174.SKAT

Vedrører: Forvaltningsloven § 22, § 24 og § 25

Folketingets Ombudsmand (FOB) har udtalt, at SKATs behandling af klager over pålagte rykkergebyrer er en forvaltningsafgørelse. Det betyder, at klager over gebyrer skal behandles skriftligt, og der skal træffes en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Styresignal: Styresignal - skærpelse af praksis - fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1

SKM2016.173.SKAT

Vedrører: Kursgevinstloven § 14, stk. 1 Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a

Med afgørelserne SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR, har Skatterådet taget stilling til, om personers tab i forskellige situationer er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Skatterådet fandt, at der i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis, der alene kan ændres med fremadrettet virkning: Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler. Tab i forbindelse med erstatning for svie og smerte.

Styresignal: Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen med aktiver i virksomhedsordningen - Styresignal

SKM2016.171.SKAT

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 - 9

Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen med aktiver i virksomhedsordningen.

Bindende svar: Virksomhedsordningen - kautionsforpligtelse over for selskab

SKM2016.172.SR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers påtagelse af en selvskyldnerkaution for et realkreditlån med pant i en ejendom, der ejes af spørgers selskab, ikke vil blive betragtet som en sikkerhedsstillelse omfatte af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Bindende svar: Stakingaftale - beskatning af gevinst

SKM2016.170.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Sagen omhandlede de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med staking (at satse på/betale til et spil/en spiller) for Staker (den, der satser) hhv. spilleren.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spilleren ikke blev beskattet af den andel af buy-in og fee (betaling for at deltage i en turnering), som blev betalt af Staker.

For så vidt angår spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Stakers andel af gevinst og tab vundet eller tabt i en aftaleturnering var skatteansættelsen uvedkommende for Staker. Skatterådet kunne dog bekræfte, at Staker alene skulle beskattes af den andel af gevinsten, som Staker var berettiget til i henhold til Stakingaftalen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i en sådan aftaleturnering var skatteansættelsen uvedkommende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte en række spørgsmål, som vedrører turneringer, der ikke udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Bindende svar: Uafdækket pensionsordning - direktør - afløsningssum

SKM2016.169.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4, stk. 1. Pensionsbeskatningsloven § 2, § 16, § 19 og § 53 A. Lov om tilsyn med firmapensionskasser (LBKG nr. 1561 af 19/12/2007)) § 1. Ligningsloven § 7 O. Afskrivningsloven § 40

Skatterådet bekræfter, at den indgåede tillægsaftale af 1. januar 20xx til ansættelseskontrakten, mellem A A/S og direktør B, som præciseret ved tillægserklæringer af xx. november 20xx og xx. december 20xx, skattemæssigt for begge parter konkret kan kvalificeres som en uafdækket direktørpensionsordning. Derudover kan det bekræftes, at en evt. afløsningssum (engangsvederlag) kan udbetales efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2. Endeligt kan det bekræftes, at den skattepligtige del af afløsningssummen kan indskydes - helt eller delvist - på en livrente (løbende, der ikke er ophørende) med bortseelsesret.

Afgørelse: Klage vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse.

SKM2016.178.LSR

Vedrører: Erhvervsvirksomhedsloven § 2, stk. 1 og § 6. Forvaltningsloven § 19. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 4 og § 35a, stk. 2

I forbindelse med ophør af et I/S, der momsmæssigt anses for en selvstændig afgiftspligtig person, modtog klager, der var tidligere interessent, først ved udlægsforretningen meddelelse om den skønsmæssige fastsættelse af I/S momstilsvar, der blev gjort gældende mod klager. Bl.a. henset hertil og til, at SKAT ikke ved udførelsen af skønnet havde anvendt det korrekte ophørstidspunkt, fandt LSR, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i SFVL § 32, stk. 1, nr. 4, var opfyldt.

Afgørelse: Bindende svar angående berettigelse til fradrag for kroniske følger efter knoglebrud

SKM2016.177.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 9 D

Henset til den fremlagte lægefaglige vurdering, og til, at klageren var godkendt til invalidevogn, fandt LSR, at klager var ude af stand til at anvende offentlig befordring og derfor var berettiget til det særlige befordringsfradrag efter LL § 9 D.

Dom: Grundværdiansættelse - tilsidesættelse - syn og skøn - fejl i skønserklæring

SKM2016.181.ØLR

Vedrører: Vurderingsloven § 13

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes grundværdiansættelse for 2003, 2004 og 2006, som var sket efter byggeretsværdiprincippet på grundlag af en bebyggelsesprocent for ejendommen på 40.

Grundejeren gjorde gældende, at Landsskatteretten ikke havde foretaget et konkret og individuelt skøn, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag, og at skønnet var åbenbart urimeligt. Grundejeren henviste bl.a. til, at konkrete forhold ved grunden ikke var inddraget, og at grunden ikke kunne bebygges med 40 %.

Under byretssagen blev der foretaget syn og skøn ved en statsautoriseret ejendomsmægler og valuar. Ejendomsmægleren vurderede som skønsmand, at grunden kun kunne bebygges med ca. 30 %, og at grundværdien var betydeligt lavere end skattemyndighederne havde skønnet.

Under landsretssagen blev der foretaget et supplerende syn og skøn ved en arkitekt. I sin skønserklæring anførte arkitekten bl.a., at 30 % var den højst opnåelige udnyttelsesgrad/bebyggelsesprocent. Under afhjemlingen i landsretten forklarede arkitekten, at det ville være muligt at bebygge 40 % i et plan, men med et andet layout end bebyggelsesplanen i lokalplanen.

Af de grunde, som byretten havde anført vedrørende muligheden for at bebygge grunden med op til 40 %, henset til den yderligere bevisførelse for landsretten i form af det foretagne syn og skøn samt skønsmandens forklaring og indholdet af Landsskatterettens kendelse i sagen, fandt landsretten, at grundejeren ikke havde godtgjort, at vurderingsmyndighederne ikke havde foretaget et skøn, at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at værdiansættelserne måtte anses for åbenbart urimelige.

Byretten havde vedrørende muligheden for at bebygge grunden med op til 40 % lagt vægt på, at den omstændighed, at der i lokalplanen var fastsat en bebyggelsesprocent på op til 40, i sig selv skabte en formodning for, at det var muligt at bebygge grunden med op til 40 %, og at denne formodning ikke var afkræftet ved det foretagne syn og skøn ved statsautoriseret ejendomsmægler.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom ( SKM2015.380.BR ), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Genoptagelse - ekstraordinær - særlige omstændigheder - underskudssaldo

SKM2016.180.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 og 2 samt § 26, stk. 2

Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt et selskab var berettiget til ekstraordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, dels spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at korrigere selskabets underskudssaldo for indkomstårene 2008 og 2009. For så vidt angår spørgsmålet om genoptagelse, gjorde selskabet for indkomståret 2007 gældende, at der forelå særlige omstændigheder, fordi SKATs skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst for det pågældende indkomstår var åbenbart urimelig, og fordi der var begået fejl fra selskabets revisors side. Selskabet gjorde endvidere gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var iagttaget, idet det fornødne kendskab til omstændighederne, der begrundede genoptagelsesanmodningen, ikke forelå, før selskabets nye revisor fik lejlighed til at gennemgå sagen, subsidiært at der forelå de fornødne særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. For så vidt angår spørgsmålet om korrektion af selskabets underskudssaldo for indkomstårene 2008 og 2009, gjorde selskabet gældende, at der var tale om en ændring af skatteansættelsen, som SKAT kun kunne foretage under iagttagelse af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Retten fandt, at selskabet ikke var berettiget til at genoptagelse af skatteansættelsen for 2006, idet selskabet ikke havde fremført nogen anbringender til støtte for påstanden om genoptagelse, og idet en opgørelse fra selskabets nye revisor ikke i sig selv dokumenterede, at der var fejl i selskabets oprindelige selvangivelse. Retten fandt videre, at selskabet ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse, allerede fordi fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var iagttaget. Retten henviste i den forbindelse til, at det var ubestridt, at selskabet havde modtaget SKATs forslag til afgørelse og den i henhold hertil udarbejdede årsopgørelse, samt at alle faktuelle oplysninger har været til stede hos selskabet eller dets revisor. Det forhold, at selskabet i 2010 eller 2011 blev uenig med den tidligere revisor, kunne ikke føre til et andet resultat. Endelig fandt retten, at en korrektion af en underskudssaldo ikke var en ændring af skatteansættelsen, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, ikke var til hinder for den ændring, der var foretaget af skattemyndighederne.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Ejendomsavance - parcelhusregel - skovdrift

SKM2016.179.BR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk.1 og § 9, skt. 1

Den skattepligtige havde opnået en fortjeneste fra en køberetsaftale vedr. sin faste ejendom. Spørgsmålet i sagen var, om fortjenesten var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 eller om ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1 om ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til landbrug. Da udgangspunktet er, at ejendomsavance er skattepligtig, påhvilede det den skattepligtige at godtgøre, at ejendommen var omfattet af § 8, stk. 1. Retten lagde vægt på, at på det tidspunkt, hvor den skattepligtige havde tilplantet ejendommen med skov, havde det været hans intention at drive skoven professionelt, idet dette var en forudsætning for et tilskud, som var modtaget fra Skov- og Naturstyrelsen. Denne intention underbyggedes af, at skoven var drevet i en enkeltmandsvirksomhed, der var omfattet af virksomhedsordningen. Der var ikke oplysninger om, at driften af skoven efterfølgende havde undergået forandringer. Grundet træernes langsomme vækst kunne det heller ikke tillægges afgørende betydning, at der ikke i skatteyderens ejertid var foretaget fældning og salg af træer. Efter en samlet vurdering fandt retten det derfor ikke godtgjort, at ejendommen ikke delvist blev benyttet til skovdrift, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Skattepligt - fraflytning - bevisbyrde

SKM2016.168.BR

Vedrører: Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ligningslovens § 9 E, stk. 2, § 9 A og § 33 A

Sagsøgeren påstod, at han havde opgivet sin skattepligt til Danmark i 2008 og 2009, hvor han til Folkeregistret havde registreret sig som fraflyttet til udlandet. Retten anførte indledningsvist, at i en fraflytningssituation er det skattyderen, der skal bevise, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Retten anførte endvidere, at denne bevisbyrde skærpes, hvis skatteyderen senere flytter tilbage til den samme bolig i Danmark, som han angav, at han opgav ved sin udrejse. Bevisbyrden skærpes også, hvis skatteyderen ikke kan anvise noget andet land, hvor han efter udrejse fra Danmark har etableret ny bopæl på en sådan måde, at han er blevet skattepligtig dertil.

Da sagsøgeren igen tilmeldte sig en adresse i Danmark, var det på samme adresse, som han tidligere havde været tilmeldt, og hvor hans kæreste gennem mange år havde bopæl. Sagsøgeren havde endvidere løbende indbetalt en del af sin løn til sin og kærestens fælleskonto, hvorfra almindelige leveomkostninger, herunder omkostningerne til boligen, blev betalt. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren ikke havde etableret nogen egentlig bopæl i udlandet eller havde haft ønske om dette. Sagsøgeren, der havde opholdt sig i England, Norge og Angola i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver, havde derimod forklaret, at han havde ønsket at gøre brug af en ordning, hvor han ikke i skattemæssig henseende blev knyttet til noget land.

På dette grundlag var det ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde opgivet sin bolig i Danmark, og han var derfor også fuldt skattepligtig til Danmark.

Sagsøgeren, der endvidere påstod at være berettiget til exemptionslempelse for arbejde udført i Norge, havde ikke dokumenteret, at Norge havde beskatningsretten til nogen del af hans indkomst. Allerede af denne grund kunne der ikke ske lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herefter, og idet sagsøgeren heller ikke havde løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter ligningslovens § 33 A, reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi og/eller reglerne om eksportmedarbejderfradrag, var berettiget til nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet.

Høringssvar til udkast til styresignal:
Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen med aktiver i virksomhedsordningen - Styresignal

Udkastet til styresignal: 15-3223598

Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen med aktiver i virksomhedsordningen

Høringssvar:

Advokatrådet

Dansk Byggeri

FSR - danske revisorer

Revitax

SEGES

Høringssvar til udkast til styresignal:
Udkast - Styresignal - skærpelse af praksis - fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1

Udkastet til styresignal: 15-3271723

Skatterådet fandt, at der i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis, der alene kan ændres med fremadrettet virkning:

Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler.
Tab i forbindelse med erstatning for svie og smerte.

Høringssvar:

FSR - Danske revisorer

Grant Thornton

SEGES

Landbrug og Fødevarer

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2016.176.LSR Klage vedrørende modregning i overskydende skat til dækning af datterselskabs momsgæld.

Vedrører: Inddrivelseslovens § 17

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i et holdingselskabs overskydende skat til dækning af datterselskabets momsgæld.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/5719227
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser af indkomsten i landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 13/5989287
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for selvangivne og forskudsregistrerede renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-03-2016

Journalnr: 14/0049103
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 14/1273939
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 13/6762380
Fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-03-2016

Journalnr: 13/0249504
Fri sommerbolig og indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af fri sommerbolig og beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 17-03-2016

Journalnr: 13/0083530
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-03-2016

Journalnr: 13/0227408
Indeholdelsespligt
SKAT har pålagt A/S med virkning fra den 1. april 2013 at indeholde og afregne lønmodtagerskat med 30 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 % af løn for arbejde udført i Danmark for de fra AG indlejede lokomotivførere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2016

Journalnr: 13/0173796
Låneomkostninger og kursgevinst
Klagen vedrører nægtet fradrag for låneomkostninger og beskatning af kursgevinst af frigjort gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2016

Journalnr: 14/4012665
Skat vedrørernde ejendom
Klagen vedrører diverse skatteforhold ved udlejningsejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 18-03-2016

Journalnr: 14/0381378
Yderligere overskud af virksomhed
Klagen vedrører ansættelse af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-03-2016

Journalnr: 12/0272836
Yderligere overskud af virksomhed - Money Transfer
Klagen skyldes forhøjelse af overskud baseret på pengeoverførsler. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 18-03-2016

Nyt fra EU-domstolen

Nye sager for domstolen

C-98/16 Kommissionen mod Grækenland

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.