|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2017, uge 51
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. meddelelse fra SKAT om told- og skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Meddelelsen gælder alle forretningsområder, der i deres arbejde får kendskab til oplysninger, hvor der kan være mistanke om transaktioner, der indikerer hvidvask eller finansiering af terrorisme, og hvor mistanken ikke kan afkræftes.
Desuden skal nævnes afgørelse fra landsskatteretten om fradrag for ukurans nedskrivning, hvor landsskatteretten fandt, at et varelager i et vist omfang mistede værdi som følge af teknisk/økonomisk ukurans. Landsskatteretten godkendte herefter fradrag for ukurans nedskrivning af varelager for henholdsvis nye og brugte maskiner ud fra et skøn, og for reservedele som selvangivet.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Skattefradrag for bidrag til julehjælp
Hovedaktionærer kan stifte fonde for midler i deres selskab
Tid for selvstændige til indbetaling på deres pensionsordning
10 gode skatteråd ved juletid
Køb af bolig fra eget selskab
US Tax Reform kan påvirke din årsrapport allerede i 2017
Ligningslovens § 2 – Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed
Ophør af sambeskatning i forbindelse med samlivsophævelse mellem ægtefæller
Bindende svar
Hestetransporter - Beskatning af hovedanpartshaverens rådighed
Irsk investeringsordning - transparent - dobbeltbeskatningsoverenskomster - udbytte
OPP-projekt - kontorbygning
OPP-projekt - hospice
Retserhvervelse af bonus, genoptagelse
Udlån fra virksomhedsordningen - obligationer
Selskab - væddemål - omkostninger
Amerikansk trust anset for skattemæssigt transparent
Amerikanske LLC'er anset for skattemæssigt transparente
Afgørelser
Fradrag for ukurans nedskrivning
Kendelser
Sagsomkostninger – frafald af synspunkter – nye oplysninger
Domme
Grov uagtsomhed – mangelfulde oplysninger i selvangivelsen – 6-måneders fristen
Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter offentlige ejendomsvurdering
Maskeret udlodning – salg af springhest
Fast driftssted - dobbeltbeskatningsoverenskomst
Ugyldig afgørelse - ekstraordinær genoptagelse
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOSkattefradrag for bidrag til julehjælp Flere steder i landet laves der i øjeblikket indsamlinger til julehjælp til udsatte familier. Donationer hertil er fradragsberettigede, hvis du giver til en godkendt organisation eller som virksomhed modtager reklame for bidraget. |
BDOHovedaktionærer kan stifte fonde for midler i deres selskab Det udløser ikke udlodningsbeskatning hos en hovedaktionær, hvis denne lader sit selskab give endog store donationer til en almenvelgørende fond. |
BDOTid for selvstændige til indbetaling på deres pensionsordning Selvstændige kan med fradragsvirkning indbetale op til 30 % af deres virksomhedsoverskud – selvom de ikke kender størrelsen af dette – til en livrente samt op til 53.500 kr. til en ratepension |
DeloitteInden du om lidt siger farvel til 2017, er det en god ide at gennemgå alle dine skattemæssige dispositioner. Har du husket alle fradrag? Skal dine pensionsindbetalinger justeres? Er det tid til at give pengegaver til familien? Eller har du foretaget større ændringer i din økonomi, som også har en konsekvens for din skat? |
DeloitteSkattelovgivningen og den tilhørende praksis omkring overdragelser af fast ejendom mellem hovedaktionær og dennes selskab er meget restriktivt. |
EYUS Tax Reform kan påvirke din årsrapport allerede i 2017 Skattereformen kan få væsentlige skattemæssige, regnskabsmæssige og forretningsmæssige konsekvenser for danske multinationale virksomheder med aktiviteter i USA - allerede i 2017. |
KammeradvokatenLigningslovens § 2 – Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed Ved opgørelsen af handelsværdien af en udlejet ejerlejlighed mellem et selskab og en eneanpartshaver udgjorde udlejningen ikke en værdiforringende omstændighed. |
Ret&Råd AdvokaterOphør af sambeskatning i forbindelse med samlivsophævelse mellem ægtefæller Landsskatteretten har for nylig truffet afgørelse om tidspunktet for ophør af sambeskatning mellem ægtefæller. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenMeddelelse: Indberetning af oplysninger om hvidvask eller finansiering af terrorisme til anklagemyndigheden (SØIK)
SKM2017.722.SKAT
Denne meddelelse handler om told- og skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Meddelelsen gælder alle forretningsområder, der i deres arbejde får kendskab til oplysninger, hvor der kan være mistanke om transaktioner, der indikerer hvidvask eller finansiering af terrorisme, og hvor mistanken ikke kan afkræftes.
Bindende svar: Hestetransporter - Beskatning af hovedanpartshaverens rådighed
SKM2017.724.SRSkatterådet bekræfter, at spørgers private anvendelse af en hestetransporter ikke indebærer, at spørger skal beskattes efter reglerne i ligningsloven § 16, stk. 4, da hestetransporteren ikke kan anses for egnet som alternativ til en privat bil.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger alene skal beskattes af markedslejen de dage, hvor bilen konkret anvendes til private formål. Spørger er hovedanpartshaver i selskabet, og skal således anses for at have rådighed over køretøjet hele året, med undtagelse af de perioder hvor køretøjet konkret anvendes erhvervsmæssigt. Spørger vil således skulle beskattes af et beløb der svarer til lejeprisen for en tilsvarende hestetransporter for hele låneperioden, med fradrag for perioder hvor køretøjet konkret er anvendt erhvervsmæssigt.
Skatterådet kan med henvisning til ovenstående ikke bekræfte, at der ikke skal føres en egentlig kørebog, eller at dokumentation for den private kørsel kan ske ved kørebog for den private kørsel i form af notering af dato for kørslen, angive adresse start, adresse slut, kilometerstand start og kilometerstand slut.
Bindende svar: Irsk investeringsordning - transparent - dobbeltbeskatningsoverenskomster - udbytte
SKM2017.723.SRSkatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF'en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF'en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF'en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF'ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.
Bindende svar: OPP-projekt - kontorbygning
SKM2017.720.SRSkatterådet bekræftede, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) i skattemæssig henseende anses som ejer af en kontorbygning i x-by samt dennes installationer, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningens installationer.
Den omhandlede bygning skal anvendes af en offentlig myndighed. Den kommende OPP-leverandør vil mod betaling af et fastsat vederlag påtage sig det totaløkonomiske ansvar for den nye bygning omfattende finansiering, design, projektering, opførelse, forsyning, anlæg, bygningsvedligehold, bygningsdrift samt visse serviceydelser i en driftsperiode på 20 år. Den grund, hvorpå bygningen skal opføres, vil blive ejet af OPP-leverandøren. Den del af OPP-leverandørens ydelse, der udgør tilrådighedsstillelse af bygningen, er et lejeforhold omfattet af erhvervslejeloven i det omfang, denne lov ikke gyldigt er fraveget i aftalen.
Udbyderen både har ret og pligt til at købe ejendommen ved kontraktperiodens ophør. Købesummen er fastlagt til 70 % af OPP-leverandørens anlægssum for så vidt angår bygningen, og for så vidt angår grunden 149 % af den købesum, som OPP-leverandøren har betalt for erhvervelse af grunden.
SKAT udtalte vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af bygningen i momsmæssig henseende.
Bindende svar: OPP-projekt - hospice
SKM2017.719.SRSkatterådet bekræfter, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) i skattemæssig henseende anses som ejer af et hospice, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen.
Region A har udbudt opførelse, projektering og finansiering af et nyt hospice samt drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer og dele af den udvendige bygningsdrift og vedligeholdelse som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Den bygning, hvorfra der skal drives hospice, skal opføres på en grund, som OPP-leverandøren lejer af en selvejende institution for en årlig leje på 0 kr. OPP-leverandøren skal leje bygningen ud til regionen, der fremlejer bygningen til den selvejende institution, der varetage driften af det nye hospice.
Regionens lejebetaling over driftsperioden anslås til at udgøre 3,13 mio. pr år. Udover lejen skal regionen betale 7,5 mio. kr. ved ibrugtagning.
Ifølge OPP-kontrakten har regionen ret til at købe hospicet efter OPP-kontraktens udløb 25 år efter ibrugtagning, ligesom OPP-leverandøren har ret til at sælge hospicet. Overtagelsessummen er fastsat til 50 pct. af bygge- og anlægssummen, svarende til den skønnede handelsværdi ved udløb af kontrakten pr. 3. maj 2044.
SKAT udtaler vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af bygningen i momsmæssig henseende.
Bindende svar: Retserhvervelse af bonus, genoptagelse
SKM2017.718.SRSpørger ønskede svar på, om en årlig kontantlønsbonus skulle anses for retserhvervet på udbetalingstidspunktet.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at retserhvervelsestidspunktet for en kontantlønsbonus blev udskudt til udbetalingstidspunktet, da betingelserne for retserhvervelse blev opfyldt på et tidligere tidspunkt. Herudover fandt principperne i aktieoptionsloven ikke anvendelse på en bonusaftale, der vedrører kontanter.
Skatterådet kunne dog bekræfte, at der kunne ske genoptagelse, hvis det senere viste sig, at det beløb der blev udbetalt i 2021 (final payout) helt eller delvis skulle tilbagebetales.
Bindende svar: Udlån fra virksomhedsordningen - obligationer
SKM2017.717.SREn virksomhed ville udstede obligationer for nominelt 25 mio. kr. med et mindstetegningsbeløb på 750 t.kr. I alt ville der derfor maksimalt blive udstedt 33 obligationer inden for serien. Obligationerne ville ikke blive optaget til handel på reguleret marked.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overskudslikviditet i virksomhedsordningen kunne placeres i den pågældende erhvervsobligation/virksomhedsobligation uden at det ville medføre en hævning.
Rådet henviste til, at det til grund for modtagelse af obligationerne liggende udlån ikke kunne anses foretaget i tilknytning til den inden for virksomhedsordningen drevne aktivitet, jf. SKM2013.505.HR.
Det fremgik af et ministersvar, at ledig kapital i virksomhedsordningen kunne placeres som bankindskud, i obligationer m.v.
Rådet bemærkede, at uanset om de sagen vedrørende erhvervsobligationer i gældsbrevslovens forstand måtte siges at udgøre massegældsbreve (obligationer), så gjorde dette ikke i sig selv, at obligationerne kunne være i virksomhedsordningen.
Skatteministerens udtalelse var således ikke sket under henvisning til gældsbrevsloven, og skulle derfor ikke nødvendigvis forstås med direkte reference hertil.
Skatteministerens bemærkning kunne i øvrigt ikke forstås løsrevet fra sin historiske kontekst.
Samtidig forholdt det sig således, at almindelige udlån ikke kunne være i virksomhedsordningen.
Henset hertil, samt til konteksten i ministersvaret ("bankindskud og obligationer") måtte det efter Skatterådets opfattelse være et krav, at de pågældende obligationer var relativt likvide og genstand for almindelig omsætning. Dette var efter rådets opfattelse ikke tilfældet.
Rådet henviste endvidere til udtalelser i tidligere rådsafgørelser.
Bindende svar: Selskab - væddemål - omkostninger
SKM2017.716.SREt anpartsselskab havde som sin eneste beskæftigelse at indgå væddemålsaftaler.
Skatterådet bemærkede, at indkomsten ikke kunne anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige indkomst måtte opgøres efter et nettoprincip, hvorved indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kunne modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten (nettoindkomstprincippet). Der kunne ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår.
Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst havde fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de indgåede væddemål.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til leje af et lokale i et kontorhotel, løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Det blev herved forudsat, at der var tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst.
Bindende svar: Amerikansk trust anset for skattemæssigt transparent
SKM2017.713.SRSkatterådet bekræftede, at spørgeren, der var skattepligtig her til landet og begunstiget i og arving af kapitalen i en amerikansk trust, som blev stiftet af den pågældendes nu afdøde far, ikke skulle beskattes af udlodning af stamkapitalen i den pågældende trust i forbindelse med morens død. Der blev ikke taget stilling til eventuelle spørgsmål om boafgift. Skatterådet tilføjede dog, at trusten var transparent efter danske skatteregler i forhold til spørgeren, og at spørgeren derfor var skattepligtig af det løbende afkast mv. af den arvede trustkapital.
Bindende svar: Amerikanske LLC'er anset for skattemæssigt transparente
SKM2017.712.SRSkatterådet bekræftede, at en række amerikanske LLC'er i en konkret struktur skulle anses for skattemæssigt transparente enheder efter dansk skatteret. Der blev herved henset til Skatterådets praksis vedrørende amerikanske LLC'er samt til, at de konkrete LLC'er havde karakteristika, der indebar, at enhederne mindede om partnerselskaber.
Afgørelse: Fradrag for ukurans nedskrivning
SKM2017.707.LSRLandsskatteretten fandt, at et varelager i et vist omfang mistede værdi som følge af teknisk/økonomisk ukurans. Landsskatteretten godkendte herefter fradrag for ukurans nedskrivning af varelager for henholdsvis nye og brugte maskiner ud fra et skøn, og for reservedele som selvangivet.
Kendelse: Sagsomkostninger – frafald af synspunkter – nye oplysninger
SKM2017.704.ØLRSagen angik, om et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer, bl.a. for udgiftertil etablering af et kloakanlæg.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligselskabets reviderede påstand, som blev nedlagti processkrift 2. Med processkrift 2 fremlagde boligselskabet samtidig yderligere dokumentation forbetalingen af en fradragsberettiget udgift.
Byretten tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet og fandt, at ingen af parterne skulle betalesagsomkostninger til den anden part. Byretten bemærkede, at sagens resultat var fremkommet som følgeaf en principiel højesteretsafgørelse, som den pågældende sag og en række andre sager havde været sat ibero for at afvente.
Skatteministeriet kærede byrettens afgørelse til landsretten. Skatteministeriet påstod sig i den forbindelsetilkendt sagsomkostninger. Til støtte for påstanden blev det anført, at ministeriet havde vundet den væsentligstedel af sagen, og at boligselskabet meget sent under retssagen fremlagde de dokumenter, derviste, at boligselskabet var berettiget til et fradrag.
Boligselskabet påstod heroverfor sagsomkostningerne hævet. Til støtte herfor anførte boligselskabet, atdet var nødvendigt at anlægge sagen for ikke at fortabe retten til fradrag, at påstandsbegrænsningen skyldtesudfaldet af en principiel dom fra Højesteret, og at det forhold, at boligselskabet under sagens forberedelsehavde fremlagt yderligere dokumentation til støtte for den nedlagte påstand, ikke i sig selv kunneføre til, at sagsomkostningerne skulle ophæves, idet der var uenighed mellem parterne om, hvilke kravder kunne stilles til bevisbyrden efter de dagældende regler i vurderingsloven.
Landsretten ændrede byrettens dom og tilkendte ministeriet delvise sagsomkostninger. Landsretten lagdevægt på, at boligselskabet kun havde fået medhold i en mindre del af den oprindelige påstand, og at boligselskabetførst sent under retssagen fremlagde den fornødne dokumentation for, at boligselskabet havdeafholdt udgiften til det fradragsberettigede kloakanlæg.
Dom: Grov uagtsomhed – mangelfulde oplysninger i selvangivelsen – 6-måneders fristen
SKM2017.721.BRSagen vedrørte for det første spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes skøn mellem den erhvervsmæssige og private benyttelse af en bolig, som var stillet til rådighed af skatteyderens selskab, var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det andet spørgsmål vedrørte, om skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved dels ikke at have selvangivet værdi af fri bolig i indkomstårene 1998 og 1999, dels ved for indkomståret 2000 at have selvangivet en mindre værdi end, hvad den af SKAT fastsatte arealfordelingsnøgle tilsagde. Herudover var der tvist om, hvorvidt skattemyndighederne havde overholdt reaktionsfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.
Skatteyderens ejendom blev i 2001 ransaget af politiet og skattemyndighederne, hvor bl.a. skatteyderens selskabers bogføringsmateriale mv. blev beslaglagt. I den efterfølgende periode blev der foretaget en omfattende politimæssig efterforskning, som bl.a. indebar flere forgæves afhøringsforsøg af skatteyderens kompagnon, som skatteyderen havde oplyst brugte den omtvistede ejendom. Den 19. november 2003 udfærdigede politiet en rapport over de forgæves afhøringsforsøg. SKAT udfærdigede herefter en revisionsrapport over de skatteretlige forhold for sagsøgeren og sagsøgerens selskab, og fremsendte den 13. maj 2004 agterskrivelse i sagen.
Retten fandt på baggrund af sagens omstændigheder, at skatteyderen forsætligt eller groft uagtsom bevirkede, at skattemyndighederne foretog skatteansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Endvidere fandt retten, at 6-månedersfristen i den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, var overholdt, idet fristen tidligst kunne begynde at løbe fra det tidspunkt hvor politirapporten af 19. november 2003 forelå.
Herefter var spørgsmål, om skattemyndighederne havde opgjort værdien af fri bolig korrekt, hvilket retten fandt var tilfældet, idet skatteyderen ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over den private anvendelse af ejendommen var foretaget på et forkert grundlag eller ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Dom: Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter offentlige ejendomsvurdering
SKM2017.714.ØLREt selskab ønskede at overdrage et sommerhus til selskabets hovedanpartshaver til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering med fradrag for værdien af en tinglyst deklaration. Deklarationen gav hovedanpartshaveren og hans familie adgang til at benytte sommerhuset i nogle nærmere angivne perioder.
Landsretten udtalte, at armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2, skulle overholdes, da der var tale om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter. Efter administrativ praksis kunne der som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men SKAT var ikke bundet heraf, hvis ejendomsvurderingen ikke gav et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi.
Den offentlige vurdering af sommerhuset var ikke blot baseret på handelspriser i det grundværdiområde, i hvilket sommerhuset var beliggende, og som kun omfattede ejendomme i første række til havet, men inddrog også salgspriser for ejendomme i andre grundværdiområder, som ikke lå i første række. Landsretten fandt, at grundlaget for vurderingen dermed i sig selv gjorde det usikkert, om den offentlige ejendomsvurdering var et retvisende udtryk for handelsprisen.
Hertil kom, at de oplysninger vedrørende fire ejendomme i samme grundværdiområde, som SKAT havde lagt vægt på, viste salgs- og udbudspriser med betydeligt højere kvadratmeterpriser end den kvadratmeterpris, som den offentlige ejendomsvurdering medførte, ligesom priserne lå en del højere end den kvadratmeterpris, som fulgte af en vurdering, som SKAT havde foretaget. De yderligere oplysninger om andre ejendomme, som var fremlagt for domstolene, underbyggede yderligere, at en værdiansættelse baseret på den offentlige ejendomsvurdering, ikke svarede til, hvad handelsprisen for sommerhuset måtte antages at være.
Skatteministeriet havde herefter bevist, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering ikke gav et retvisende udtryk for sommerhusets handelsværdi ved salget, og selskabet havde ikke tilvejebragt fornødent grundlag for at tilsidesætte SKAT Ejendomsvurderingens værdiansættelse af sommerhuset. Den tinglyste brugsret for hovedanpartshaveren havde ikke betydning for handelsværdien ved salget til hovedanpartshaveren.
Landsretten omgjorde derfor byrettens dom og gav Skatteministeriet medhold.
Dom: Maskeret udlodning – salg af springhest
SKM2017.706.BRSagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder skulle udbyttebeskattes af et beløb på kr. 5.960.000,-, som skatteyderen i juni 2008 modtog fra selskabet G1, som skatteyderen sammen med sine børn ejede via et holdingselskab.
Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at hun den 23. oktober 2007 i medfør af en låneaftale var blevet ejer af en springhest, der hidtil havde været ejet af G1, for en overdragelses- sum på kr. 1.350.000,-, og at hun i juni 2008 havde solgt hesten tilbage til selskabet for kr. 5.960.000,-, hvorfor der ikke var grundlag for at udbyttebeskatte hende af beløbet.
Heroverfor var det Skatteministeriets synspunkt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hun var blevet ejer af hesten i efteråret 2007, hvorfor hun havde modtaget beløbet på kr. 5.960.000,- uden modydelse og derfor skulle udbyttebeskattes af beløbet.
Retten fandt ikke, at det var dokumenteret, at ejendomsretten til hesten var overgået til skatteyderen i efteråret 2007. Ved denne vurdering lagde retten blandt andet vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hun havde betalt for hesten, samt at hesten efter det oplyste fortsat blev anvendt af G1 som hidtil, efter at ejendomsretten skulle være overgået til skatteyderen. Retten fandt på den baggrund, at skatteyderen havde modtaget de kr. 5.960.000,- uden modydelse, og at hun derfor skulle udbyttebeskattes af beløbet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.
Dom: Fast driftssted - dobbeltbeskatningsoverenskomst
SKM2017.710.ØLRSagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk.1, nr. 4.
Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fandt anvendelse, og at denne artikel udgjorde en undtagelse til den almindelige regel om fast driftssted i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1, således at der først kan statueres fast driftssted, når et anlægs- og monteringsarbejde har varet i mere end 12 måneder.
Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at den begrænsede skattepligt ikke blev støttet på artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at bestemmelsen skulle fortolkes i lyset af artikel 5, stk. 1, og at artikel 5, stk. 3, ikke udelukkede, at der i forhold til en entreprenørvirksomhed kunne statueres fast driftssted efter artikel 5, stk. 1, når betingelserne efter artikel 5, stk. 1, var opfyldt.
Landsretten fandt, at skatteyderen i de omhandlede indkomstår havde udøvet et erhverv med fast driftssted i Danmark, og at han derfor var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Landsretten tiltrådte desuden, at artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke udelukkede skattepligt til Danmark, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 7, i den foreliggende situation, hvor entreprenørvirksomheden er blevet udøvet fra et fast forretningssted i Danmark.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2017.146.BR).
Dom: Ugyldig afgørelse - ekstraordinær genoptagelse
SKM2017.708.ØLRSagen drejede sig om, hvorvidt grundejeren havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse med henblik på fradrag for grundforbedringer for ejendomsvurderingen for år 2000 var opfyldt, herunder hvorvidt SKAT med hjemmel i den tidligere skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Sagen var en del af et større sagskompleks, hvor SKAT af egen drift havde besluttet at vurdere, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Dette var sket med hjemmel i den før 1. januar 2013 gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.
Landsretten gav ministeriet medhold i, at beslutningen om genoptagelse kunne træffes med hjemmel i den tidligere gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.
Landsretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at genoptage vurderingen for 2000 ekstraordinært og udtalte i den forbindelse, at det forhold, at der var tale om en væsentlig ændring af vurderingen ikke i sig selv kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse.
Grundejeren havde ikke godtgjort, at der ved ansættelsen i den konkrete sag var sket objektive fejl eller myndighedsfejl, der kunne medføre, at der var grundlag for at genoptage vurderingen ekstraordinært.
Landsretten lagde desuden vægt på det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til begæringen om ændring af vurderingen. Grundejeren, der var en professionel boligforening, og som havde afholdt omkostninger til byggemodning af grunden, havde ikke før 2005 anmodet om genoptagelse af ejendommens vurdering.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Nye straffesager
Straf – registreringsafgift – ikke grundlag for tillægsstraf T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven, idet han med forsæt til at unddrage statskassen afgift den 21. marts 2010 havde anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget, til kørsel her i landet. T var ved ankedom af den 18. august 2011 samt dom af den 28. juni 2011 dømt for tyveri, tyveriforsøg, overtrædelse af straffelovens § 131, stk. 1, overtrædelse af våbenbekendtgørelsen og overtrædelse af våbenloven samt færdselsloven. T's forklaring blev lydoptaget. Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men fandt at der ikke var forskyldt en tillægsstraf. T skulle betale en tillægsbøde på 63.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 13/0196888
Beskatning af overskud og VSO
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed og nægtet anvendelse af VSO. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 22-11-2017
Journalnr: 15/3187954
Ejendomsavance
Klagen vedrører bindende svar om skattepligt ved afståelse af ejendom og fordeling af overdragelsessum. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2017
Journalnr: 16/0125398
Ejendomsværdiskat
Klagen vedrører fastsættelse af grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2017
Journalnr: 15/0630401
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT ikke har genoptaget klagerens skatteansættelse for 2009 ekstraordinært samt over, at SKAT har beskattet klageren af gevinst på lagerbeskattede investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 14/3756807
Fradrag for underskud af virksomhed
SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anser klagerens virksomhed for erhvervsmæssig, hvorefter fradrag for underskud godkendes og virksomhedsordningen kan anvendes.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 12/0192023
Fri bolig, renteudgifter mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, fradrag for renteudgifter i virksomheden, fradrag for driftsudgifter på bil, maskeret udlodning og anvendelse af VSO. Landsskatteretten stadfæster forhøjelserne, dog med visse ændringer i beløbene.
Afsagt: 22-11-2017
Journalnr: 16/1673192
Genoptagelse af forskudsopgørelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af forskudsopgørelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 16/0659838
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2017
Journalnr: 14/0012353
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2017
Journalnr: 17/0987868
Handelsværdi
Klagen vedrører bindende svar om fastsættelse af handelsværdi på ejendom. Landsskatteretten godkender værdien.
Afsagt: 21-11-2017
Journalnr: 16/1560169
Hustru- og børnebidrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for hustru- og børnebidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2017
Journalnr: 15/3002946
Indberetningspligt
Klagen vedrører pålæg om indberetningspligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 14/4984226
Lempelse
Klagen vedrører lempelse af udenlandsk pension efter creditmetoden. Landsskatteretten godkender, at der ikke skal ske lempelse efter creditmetoden.
Afsagt: 22-11-2017
Journalnr: 13/6641239
Rejseudgifter og lempelse
Klagen vedrører nedsættelse af fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A og nægtet lempelse efter ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende fradrag og anser afgørelsen om lempelse for ugyldig.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 14/5156740
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2017
Journalnr: 15/2991750
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af forenings skattepligtige indkomst med overskud af erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2017
Journalnr: 15/1786217
Udbetalingsgrundlag efter skattekreditordningen
Selskabet har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen, hvorefter udbetalingsgrundlaget efter skattekreditordningen for indkomståret i delperioden fra den 1. januar 2013 til 30. juni 2013 skal opgøres, som om indkomståret udgjorde et kalenderår. SKAT har genoptaget sin afgørelse og har ikke godkendt yderligere skattekredit. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2017
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 18-12-2017 - 16-01-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 20-12-2017 indstilling i C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Appel - statsstøtte - tysk skattelovgivning om muligheden for at fremføre underskud til fremtidige skatteår - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - individuelt berørt - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - sammenligning - begrundelse
Tidligere dokument: C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen - DomTidligere dokument: C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen - Indstilling
Den 20-12-2017 dom i C-504/16 Etableringsfrihed Deister Holding Juhler Holding
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - direktiv 90/435/EØF - artikel 1, stk. 2 - artikel 5 - moderselskab - holdingselskab - fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab - fritagelse - svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet - formodning
Tidligere dokument: C-504/16 Etableringsfrihed Deister Holding Juhler Holding - DomTidligere dokument: C-504/16 Deister Holding - Ny sag
Den 20-12-2017 indstilling i C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytte udbetalt til institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - udbytte udbetalt af selskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, til institutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat - sammenlignelige situationer - bevarelse af sammenhængen i beskatningsordningen
Tidligere dokument: C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds m.fl. - DomTidligere dokument: C-480/16 Fidelity Funds - Ny sag
Tidligere dokument: C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds - Indstilling
Indstillinger
C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-BaumarktSagen omhandler:
Etableringsfrihed - direkte beskatning - anvendelse af interne afregningpriser mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), sammenholdt med artikel 54 TEUF (tidligere artikel 43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), sammenholdt med artikel 48 EF), er ikke til hinder for lovgivningen i en medlemsstat, hvorefter en hjemmehørende skattepligtig persons indtægter fra forretningsforbindelser med et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og i hvilket den pågældende skattepligtige person direkte eller indirekte har en kapitalinteresse på mindst 25%, og med hvilket den pågældende har aftalt vilkår, som afviger fra de vilkår, som indbyrdes uafhængige tredjeparter ville have aftalt under tilsvarende eller lignende forhold, skal ansættes således, som de ville have været på de vilkår, som indbyrdes uafhængige tredjeparter ville have aftalt, når en sådan korrektion ikke sker med hensyn til indtægter fra forretningsforbindelser med et hjemmehørende selskab, og bestemmelsen ikke giver den hjemmehørende skattepligtige mulighed for at dokumentere, at vilkårene er aftalt af forretningsmæssige grunde, som skyldes den pågældendes position som selskabsdeltager i det i den anden medlemsstat hjemmehørende selskab
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål
Nyt fra Kommissionen
Nyt fra Parlamentet
Lovtidende
Bekendtgørelse af lov om afgift af skadesforsikringer 
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 104 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
L 105 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Skattefritagelse af selvejende teatre og daginstitutioner m.v. samt erklæringsordning for visse foreninger og fonde).
Bilag
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af k11/12-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
L 106 Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om visse spil. (Bevarelse af monopolet for udbuddet af onlinebingo samt heste- og hundevæddemål m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
L 109 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand, samt ændringer af forskerskatteordningen).
Bilag
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 10 |
L 16 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger).
Bilag
Bilag 12 | Henvendelse af 14/12-17 fra Thorkild Fog-Petersen, Bluegarden A/S |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Spørgsmål og svar
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/11-17 fra Leon Petersen, Karlslunde, til skatteministeren |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
L 63 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmarks og Azerbaijan.
Bilag
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 3 | Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren |
Almindelig del
Bilag
Bilag 79 |
Bilag 81 | Henvendelse af 13/12-17 fra Eva Hancock, Viborg vedrørende skattelettelser |
Spørgsmål og svar
Spm. 18 | Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 1. maj 2017. Svar |
Spm. 19 | Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 16. marts 2017. Svar |
Spm. 20 |
Spm. 103 |
Spm. 124 |
Spm. 128 |
Spm. 129 |
Spm. 130 |
Spm. 131 |
Spm. 132 |
Spm. 133 |
Spm. 134 |
Spm. 135 |
Spm. 136 |
Spm. 137 |
Spm. 138 |
Spm. 139 |
Spm. 140 |
Spm. 141 |
Spm. 142 |
Spm. 143 |
Samrådsspørgsmål
Spm. V |
Spm. W |
Spm. X |
Spm. Y |
Spm. Z |
Spm. Æ |