Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder 3 nye styresignaler (rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer, genoptagelsesstyresignal om beskatning af beregnet afkast af domicilejendomme og styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne).
Desuden er der kommet nye meddelelser og skattesatser for 2020. Endeligt er som sædvane for denne årstid mange artikler om gode råd vedrørende selvangivelsen og muligheder for at optimere skatten.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Forstå de nye skatteregler for firmabiler på to minutter
Om arveskat og ejertidsnedslag i finanslovsaftalen
Skattefrie kørepenge for kørsel i egen bil til julefrokosten
Skatteoverblikket ULTIMO 2019
Finansloven 2020
TastSelv-kode for personer ophører 1. januar 2020
TastSelv-kode for personer ophører 6. juli 2020
Gode skatteråd ved juletid
Ekstra indberetning af aktieløn
SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2019
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2020
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2020
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2020
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2019
Styresignaler
Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer
Genoptagelsesstyresignal om beskatning af beregnet afkast af domicilejendomme
Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne
Bindende svar
Begrænset skattepligt - udlodninger
Investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en nærmere angiven Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1
Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser - Dobbeltdomicil
Vouchere og kontantombytning
Løbende ydelse, LL § 12 B, stk. 10, "niessbrauch", udlejningsejendomme
Kendelser
Valg af skønsmand
Afvisning af syn og skøn
Valg af forslagsstiller til skønsmand
Domme
Den Nordiske Dødsbokonvention - begrebet "bosat"
Forsendelsesrisiko - Klagefrist
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOForstå de nye skatteregler for firmabiler på to minutter Der kommer en stramning for leasede firmabiler, som får genberegnet registreringsafgiften, men den rammer ikke allerede indregistrerede biler. |
BDOOm arveskat og ejertidsnedslag i finanslovsaftalen Regeringen lægger op til med tilbagevirkende kraft at ville fjerne ejertidsnedslaget for hovedaktionæraktier uden nogen overgangsordning. |
BDOSkattefrie kørepenge for kørsel i egen bil til julefrokosten Der er i princippet intet til hinder for, at en virksomhed udbetaler skattefrie kørepenge til medarbejdere, der kører i egen bil til fx julefrokost, hvis denne holdes ude i byen. |
BeierholmInden udgangen af 2019 er der måske behov for at foretage et sidste tjek af skatte- og afgiftsforhold |
Dansk RevisionRegeringen præsenterede den 2. december 2019 en aftale om finansloven for 2020 med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. |
DeloitteTastSelv-kode for personer ophører 1. januar 2020 Skatteforvaltningen afskaffer TastSelv-kode for borgere pr. 1. januar 2020. Adgang til skattemappen kan herefter kun ske med NemID. |
DeloitteTastSelv-kode for personer ophører 6. juli 2020 Skatteforvaltningen afskaffer TastSelv-kode for borgere pr. 6. juli 2020. Adgang til skattemappen kan herefter kun ske med NemID. |
DeloitteInden du om lidt siger farvel til 2019, er det en god ide at gennemgå alle dine skattemæssige dispositioner. Har du husket alle fradrag? Skal dine pensionsindbetalinger justeres? Er det tid til at give pengegaver til familien? Eller har du foretaget større ændringer i din økonomi, som også har en konsekvens for din skat? |
PwCEkstra indberetning af aktieløn For skatteåret 2019 og efterfølgende år er arbejdsgivers pligt til at indberette oplysninger om medarbejderes erhvervelse af aktier igennem et aktieaflønningsprogram blevet væsentligt udvidet. Har man som arbejdsgiver aktieprogrammer, hvor man tidligere kunne nøjes med den almindelige rapportering af aktieløn i eIndkomst, skal man være opmærksom på, at der nu også skal foretages yderligere indberetning i eKapital. |
Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2019.
Standardrenten for 2020 er beregnet til 2,5 pct.
Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2020.
Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.
Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2019.
FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovens § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. Svarene på tre af spørgsmålene indebærer en ændring af hidtidig praksis. Disse tre svar beskrives i dette styresignal. De svar, der ikke indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.
I styresignalet præciseres, at overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Der er ikke i statsskattelovens § 4, litra b hjemmel til, at beskatte et pensionsselskab af en fikseret lejeindtægt, når selskabet ikke overlader brugen af ejendommen til en anden fysisk eller juridisk person. Styresignalet underkender den hidtidige praksis som har været, at selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt fra en domicilejendom.
FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovs § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. I styresignalet gengives FSR's spørgsmål og bemærkninger efterfulgt af Skattestyrelsens fortolkning. Formålet med styresignalet er at præcisere fortolkningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne. De svar, der indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.
De danske selskaber H1 og H2 var direkte ejet af selskab H, der var hjemmehørende i W-land. H var ved at migrere til X-land, således at det fremadrettet ville være et kapitalselskab indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.
H1 og H2 ejede blandt andet et selskab, H3, der er hjemmehørende i T-land.
Driftsoverskud i H3 blev beskattet i T-land med en effektiv skattesats på 48%. Der blev ikke pålagt nogen kildeskat ved udlodning af udbytter fra T-land uanset om H3 ejedes af danske eller andre udenlandske kapitalselskaber.
Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers ønske, at H ikke var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der blev udloddet fra H1 og H2, når H anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem X-land og T-land vil T-land kunne tage en kildeskat på 10% ved udlodninger til X-land. Det samme er tilfældet efter den dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land. I ingen af tilfældene udnytter T-land denne mulighed. Der opnås derfor ingen fordel ved at lade udbytterne passere de danske selskaber i koncernen. Der foreligger således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Skatterådet bekræftede, at danske investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagt Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan anvendes.
Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.
Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.
Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b.
Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.
Det sidste spørgsmål afvises.
Forelæggelse:
Skatterådet bekræfter, at den løbende ydelse, der er indeholdt i en aftalt "niessbrauch" mellem spørger og spørgers far, ikke er omfattet af ligningslovens § 12 B, fordi begge aftaleparter på tidspunktet for aftalens indgåelse var bosiddende i Tyskland, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 10.
Den løbende ydelse skal således behandles efter statsskattelovens §§ 4 - 6.
Det er Skatterådets opfattelse, at spørger skal indtægtsføre udlejningsvirksomhedens nettooverskud, jf. statsskatteloven § 4, men modsvarende har spørger fradragsret i den personlige indkomst for den løbende ydelse (nettooverskuddet), jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Sagen drejede sig om hvorvidt en skønsmand, efter afgivelsen af skønserklæringen, kunne afsættes på grund af manglende faglig indsigt og egnethed, samt om skønserklæringen var fejlbehæftet i et sådant omfang, at skønsmanden enten kunne afsættes og en ny udmeldes, eller om der kunne udmeldes én yderligere skønsmand.
Såvel byretten som landsretten afviste at der var usikkerhed om skønsmandens faglige kvalifikationer og egnethed, og da rekvirenten ikke havde godtgjort, at skønsmanden havde begået grundlæggende fejl ved sin skønsudøvelse, blev rekvirentens påstand om en ny skønsmand eller udmeldelse af én yderligere skønsmand afvist.
Anmodning om syn og skøn afvist i et tilfælde, hvor skønsmanden skulle besvare spørgsmål om den overordnede forståelse af mellemregnings-, gælds-, og lønkonti, og herunder en belysning af om posteringerne på mellemregningskonto anvendes til at signalere, om der var tale om løn til eller afdrag på gæld til selskabernes hovedanpartshaver.
Retten begrundede afvisning af syn og skøn med, at der var tale om en bedømmelse af, om der var tale om løn eller tilbagebetaling af gæld, og at dette var et retligt spørgsmål der tilkom Landsskatteretten at afgøre.
Sagen drejede sig om der i en sag hvor et stutteri med travsport skulle bedømmes, skulle anmodes Dansk Travselskab Centralorganisation, SEGES under Landbrug & Fødevarer eller Københavns Universitet, om at komme med forslag til egnet skønsmand.
Retten besluttede, at der skulle rettes henvendelse til København Universitet under henvisning til kvalifikations- og uvildighedskriteriet samt på baggrund af de spørgsmål som skønsmanden skulle besvare, og da Københavns Universitet kunne anset for, at være den mest velegnede organisation til at bringe en skønsmand i forslag.
Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist havde opnået en skattepligtig kursgevinst ved afståelsen af sin ideelle andel af et ejendomslån i udenlandsk valuta, hvor långiver alene kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen (pga. et non recourse-vilkår), og om beskatningen i bekræftende fald var en EU-stridig hindring for kapitalens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 63.
Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Højesteret fandt videre, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu - svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra - udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23. Højesteret tiltrådte derfor, at kursgevinstloven førte til, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes af sin del af differencebeløbet.
Vedrørende spørgsmålet om kapitalens frie bevægelighed udtalte Højesteret, at bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst og tab på gæld forskelsbehandlede grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapitalbevægelser, som udgangspunkt måtte foretages i forhold til et indenlandsk (dansk) lån med non recourse-vilkår optaget i GBP. Højesteret udtalte videre, at der her ikke forelå nogen forskelsbehandling efter kursgevinstloven.
Højesteret tilføjede, at selv hvis bedømmelsen blev foretaget i forhold til et lån med non recourse-vilkår i danske kroner, ændrede dette ikke bedømmelsen, idet det måtte anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i danske kroner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed valuta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab og stiftelsesomkostninger ved lånet).
Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gjorde det mindre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta, heller ikke for lån på non recourse-vilkår.
Kommanditisten havde endvidere ikke på andet grundlag godtgjort, at det var mindre fordelagtigt at optage lån i en anden medlemsstat derved, at kursgevinstlovens § 23 om beskatning af tab på gæld i fremmed valuta i de fleste tilfælde er til skade for en sådan lånoptagelse.
Højesteret fandt herefter, at TEUF artikel 63 ikke var til hinder for, at der skete beskatning hos kommanditisten af hans andel af den kursgevinst, der blev opnået hos kommanditselskabet ved afviklingen af non recourse-lånet hos långiveren.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom (SKM2016.325.VLR), hvorved Skatteministeriet fik medhold i, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes.
Sagen angik, om Skifteretten i Roskilde havde kompetence til at behandle boet efter en svensk statsborger, der havde hjemting ved Skifteretten i Roskilde, da han afgik ved døden. Afgørende herfor var, om Den Nordiske Dødsbokonvention afskar Danmark fra at behandle sagen.
Landsretten var med dissens nået til det resultat, at Skifteretten i Roskilde havde kompetence, og arvingerne havde herefter fået tilladelse til at kære sagen til Højesteret som 3. instans.
Højesteret udtalte, at begrebet "bosat" i Den Nordiske Dødsbokonventions artikel 19 skal forstås i overensstemmelse med det internationale privatretlige begreb det "sædvanlige opholdssted" (habitual residence). Afgørelse af, om afdøde på tidspunktet for sin død var bosat i Danmark, måtte derfor bero på en helhedsvurdering af hans livsomstændigheder, herunder omfanget og varigheden af hans ophold i Danmark, samt baggrunden for, at han var her i landet.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at afdøde måtte anses for at have værende "bosat" i Danmark på tidspunktet for sin død. Skifteretten i Roskilde havde som følge heraf kompetence til at behandle boet, jf. konventionens artikel 19, medmindre skifteretten var afskåret herfra som følge af konventionens artikel 27. Højesteret udtalte herefter, at det forhold, at Skatteverket i Sverige i maj 2016 registrerede en af arvingerne udarbejdet boopgørelse, ikke indebar, at Skifteretten i Roskilde i medfør af konventionens artikel 27 var forhindret i at behandle sagen.
Højesteret nåede herefter - som landsretten - frem til, at alle afdødes aktiver og passiver skulle medtages i boopgørelsen i Danmark.
Landsskatteretten havde afvist at behandle en klagesag med henvisning til, at klagefristen var overskredet.
Byretten lagde til grund, at det daværende SKATs afgørelse var kommet frem til sagsøgeren, der var bosat i Luxembourg, inden udløbet af klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der gælder en klagefrist på 4 måneder fra afsendelsen af afgørelsen, hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, fandtes ikke at kunne finde anvendelse i sagen.
Byretten fandt imidlertid, at der var oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, 2. pkt. Retten henviste til, at der var tale om en meget betydelig forhøjelse, og at sagsøgeren havde reageret, så snart hun var blevet opmærksom på afgørelsen. En sms-besked om, at der var nyt i skattemappen (dannelse af årsopgørelser) kunne efter sagens karakter ikke ændre herved. Retten lagde endvidere vægt på, at begge agterskrivelser var kommet retur hos SKAT.
Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen.
Journalnr: 17/0047833
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2019
Journalnr: 17/0392533
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af fiskerivirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019
Journalnr: 19/0007641
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt øvrigt yderligere forhøjelse af indkomsten vedrørende honotar, tab på debitorer og udgift til arbejdsværelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2019
Journalnr: 13/0121900
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 13/2274280
Ikke selvangivet løn
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 15/2167867
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed på baggrund af en privatforbrugsopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2019
Journalnr: 19/0024466
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 18/0000280
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 15-11-2019
Journalnr: 17/0665654
Virksomhedsordning
Klagen skyldes, at SKAT har afvist anmodning om valg af virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren kan vælge virksomhedsordningen.
Afsagt: 21-11-2019
Journalnr: 16/0263644
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-11-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2019 dom i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Bekendtgørelse om overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut
Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
Bilag 16 |
Spm. 13 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 | MFU spm. om, hvor mange etableringslån Vækstfonden årligt har ydet siden 2014, til skatteministeren |
Bilag 16 |
Bilag 18 | Henvendelse af 9/12-19 fra FSR - danske revisorer om beskatning af carried interest |
Bilag 19 |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Bilag 10 | Henvendelse af 9/12-19 fra CORIT Advisory P/S om forståelsen af den foreslåede SEL § 31 E |
Bilag 11 | Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 12. december 2019 |
Spm. 4 |
Spm. 6 | Spm., om ministeren ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, til skatteministeren |
Spm. 14 | Spm. om substanstest vil medføre væsentlige ekstraopgaver til skattekontrollen, til skatteministeren |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 20 |
Spm. 26 | Spm. om Danmark vil kunne stille højere krav til substans m.v., til skatteministeren |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 30 | Spm., om de eksisterende danske CFC-regler lempes som følge af lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 8 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 | L 64 - svar på spm. 17 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 | L 64 - svar på spm. 21 om en evaluering af lovforslaget efter to år, fra skatteministeren |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 8 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 | L 64 - svar på spm. 17 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 | L 64 - svar på spm. 21 om en evaluering af lovforslaget efter to år, fra skatteministeren |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Spm. 5 | Spm. om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, til skatteministeren |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 | Spm. om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, til skatteministeren |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 | Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Bilag 12 |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spm. 1 | Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 | Spm. om difference på de miljømæssige konsekvenser, til skatteministeren |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spm. 1 | L 75 - svar på spm. 1 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 | L 75 - svar på spm. 13 om difference på de miljømæssige konsekvenser, fra skatteministeren |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Bilag 6 | Fastsat revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 7 | Ny fastsat revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 8 | Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 12. december 2019 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spm. 1 |
Spm. 2 | Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 | Spm. om et skøn over provenuet fra afskaffelsen af formueskattekursen i 2014, til skatteministeren |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 | Spm. om, hvorfor renten ved henstandsordningen fastsat er som den er, til skatteministeren |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Spm. 45 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 | Spm. om, hvordan den øgede skatteindtjening skal bruges, til skatteministeren |
Spm. 59 |
Spm. 60 |
Spm. 61 |
Spm. 62 |
Spm. 63 | Spm. om beregning af provenueffekt af forslaget, til skatteministeren |
Spm. 64 | Spm. om, hvilke adfærdsmæssige konsekvenser lovforslaget vil have, til skatteministeren |
Spm. 65 |
Spm. 66 |
Spm. 67 | Spm. om, hvor længe det vil tage regeringen at formøble Danmarks rigdom, til skatteministeren |
Spm. 68 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Bilag 89 | Henvendelse af 9/12-19 fra KPMG Acor Tax om anvendelse af ligningslovens § 8B ift. klimaomstilling |
Bilag 90 |
Bilag 92 |
Bilag 94 | Henvendelse af 10/12-19 fra Dansk Industri vedr. lovudkast om afskaffelse af hovedaktionærnedslaget |
Bilag 96 |
Bilag 97 | Henvendelse af 11/12-19 fra Gert Pietz, Skibby vedr. stigende ejendomsskatter |
Spm. 53 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 94 |
Spm. 95 |
Spm. 97 |
Spm. 104 |
Spm. 105 |
Spm. 106 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 128 |
Spm. 130 |
Spm. 137 |
Spm. 146 |
Spm. 147 |
Spm. 154 |
Spm. 157 |
Spm. 158 |
Spm. 159 |
Spm. 163 |
Spm. 164 |
Spm. 165 |
Spm. 166 |
Spm. 167 |
Spm. 168 |
Spm. 169 |
Spm. 170 |
Spm. 171 |
Spm. 173 |
Spm. 174 |
Spm. 175 |
Spm. 176 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 179 |
Spm. 180 |
Spm. 181 |
Spm. 182 |