SkatteMail 2019, uge 50

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder 3 nye styresignaler (rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer, genoptagelsesstyresignal om beskatning af beregnet afkast af domicilejendomme og styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne).

Desuden er der kommet nye meddelelser og skattesatser for 2020. Endeligt er som sædvane for denne årstid mange artikler om gode råd vedrørende selvangivelsen og muligheder for at optimere skatten.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Forstå de nye skatteregler for firmabiler på to minutter
Om arveskat og ejertidsnedslag i finanslovsaftalen
Skattefrie kørepenge for kørsel i egen bil til julefrokosten
Skatteoverblikket ULTIMO 2019
Finansloven 2020
TastSelv-kode for personer ophører 1. januar 2020
TastSelv-kode for personer ophører 6. juli 2020
Gode skatteråd ved juletid
Ekstra indberetning af aktieløn

SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2019
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2020
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2020
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2020
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2019

Styresignaler
Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer
Genoptagelsesstyresignal om beskatning af beregnet afkast af domicilejendomme
Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne

Bindende svar
Begrænset skattepligt - udlodninger
Investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en nærmere angiven Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1
Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser - Dobbeltdomicil
Vouchere og kontantombytning
Løbende ydelse, LL § 12 B, stk. 10, "niessbrauch", udlejningsejendomme

Kendelser
Valg af skønsmand
Afvisning af syn og skøn
Valg af forslagsstiller til skønsmand

Domme
Den Nordiske Dødsbokonvention - begrebet "bosat"
Forsendelsesrisiko - Klagefrist

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Forstå de nye skatteregler for firmabiler på to minutter

Der kommer en stramning for leasede firmabiler, som får genberegnet registreringsafgiften, men den rammer ikke allerede indregistrerede biler.

BDO

Om arveskat og ejertidsnedslag i finanslovsaftalen

Regeringen lægger op til med tilbagevirkende kraft at ville fjerne ejertidsnedslaget for hovedaktionæraktier uden nogen overgangsordning.

BDO

Skattefrie kørepenge for kørsel i egen bil til julefrokosten

Der er i princippet intet til hinder for, at en virksomhed udbetaler skattefrie kørepenge til medarbejdere, der kører i egen bil til fx julefrokost, hvis denne holdes ude i byen.

Beierholm

Skatteoverblikket ULTIMO 2019

Inden udgangen af 2019 er der måske behov for at foretage et sidste tjek af skatte- og afgiftsforhold

Dansk Revision

Finansloven 2020

Regeringen præsenterede den 2. december 2019 en aftale om finansloven for 2020 med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Deloitte

TastSelv-kode for personer ophører 1. januar 2020

Skatteforvaltningen afskaffer TastSelv-kode for borgere pr. 1. januar 2020. Adgang til skattemappen kan herefter kun ske med NemID.

Deloitte

TastSelv-kode for personer ophører 6. juli 2020

Skatteforvaltningen afskaffer TastSelv-kode for borgere pr. 6. juli 2020. Adgang til skattemappen kan herefter kun ske med NemID.

Deloitte

Gode skatteråd ved juletid

Inden du om lidt siger farvel til 2019, er det en god ide at gennemgå alle dine skattemæssige dispositioner. Har du husket alle fradrag? Skal dine pensionsindbetalinger justeres? Er det tid til at give pengegaver til familien? Eller har du foretaget større ændringer i din økonomi, som også har en konsekvens for din skat?

PwC

Ekstra indberetning af aktieløn

For skatteåret 2019 og efterfølgende år er arbejdsgivers pligt til at indberette oplysninger om medarbejderes erhvervelse af aktier igennem et aktieaflønningsprogram blevet væsentligt udvidet. Har man som arbejdsgiver aktieprogrammer, hvor man tidligere kunne nøjes med den almindelige rapportering af aktieløn i eIndkomst, skal man være opmærksom på, at der nu også skal foretages yderligere indberetning i eKapital.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2019

SKM2019.610.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2019.

 

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2020

SKM2019.609.SKTST

Standardrenten for 2020 er beregnet til 2,5 pct.

 

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2020

SKM2019.608.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2020.

 

SKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2020

SKM2019.607.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.

 

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2019

SKM2019.612.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2019.

 

Styresignal: Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne - praksisændringer

SKM2019.617.SKTST

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovens § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. Svarene på tre af spørgsmålene indebærer en ændring af hidtidig praksis. Disse tre svar beskrives i dette styresignal. De svar, der ikke indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.

 

Styresignal: Genoptagelsesstyresignal om beskatning af beregnet afkast af domicilejendomme

SKM2019.616.SKTST

I styresignalet præciseres, at overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Der er ikke i statsskattelovens § 4, litra b hjemmel til, at beskatte et pensionsselskab af en fikseret lejeindtægt, når selskabet ikke overlader brugen af ejendommen til en anden fysisk eller juridisk person. Styresignalet underkender den hidtidige praksis som har været, at selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt fra en domicilejendom.

 

Styresignal: Styresignal om rentefradragsbegrænsningsreglerne

SKM2019.615.SKTST

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovs § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. I styresignalet gengives FSR's spørgsmål og bemærkninger efterfulgt af Skattestyrelsens fortolkning. Formålet med styresignalet er at præcisere fortolkningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne. De svar, der indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.

 

Bindende svar: Begrænset skattepligt - udlodninger

SKM2019.621.SR

De danske selskaber H1 og H2 var direkte ejet af selskab H, der var hjemmehørende i W-land. H var ved at migrere til X-land, således at det fremadrettet ville være et kapitalselskab indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

H1 og H2 ejede blandt andet et selskab, H3, der er hjemmehørende i T-land.

Driftsoverskud i H3 blev beskattet i T-land med en effektiv skattesats på 48%. Der blev ikke pålagt nogen kildeskat ved udlodning af udbytter fra T-land uanset om H3 ejedes af danske eller andre udenlandske kapitalselskaber.

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers ønske, at H ikke var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der blev udloddet fra H1 og H2, når H anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem X-land og T-land vil T-land kunne tage en kildeskat på 10% ved udlodninger til X-land. Det samme er tilfældet efter den dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land. I ingen af tilfældene udnytter T-land denne mulighed. Der opnås derfor ingen fordel ved at lade udbytterne passere de danske selskaber i koncernen. Der foreligger således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

 

Bindende svar: Investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en nærmere angiven Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1

SKM2019.620.SR

Skatterådet bekræftede, at danske investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagt Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan anvendes.

 

Bindende svar: Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser - Dobbeltdomicil

SKM2019.619.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.

 

Bindende svar: Vouchere og kontantombytning

SKM2019.614.SR

Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.

Det sidste spørgsmål afvises.

Forelæggelse:

 

Bindende svar: Løbende ydelse, LL § 12 B, stk. 10, "niessbrauch", udlejningsejendomme

SKM2019.611.SR

Skatterådet bekræfter, at den løbende ydelse, der er indeholdt i en aftalt "niessbrauch" mellem spørger og spørgers far, ikke er omfattet af ligningslovens § 12 B, fordi begge aftaleparter på tidspunktet for aftalens indgåelse var bosiddende i Tyskland, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 10.

Den løbende ydelse skal således behandles efter statsskattelovens §§ 4 - 6.

Det er Skatterådets opfattelse, at spørger skal indtægtsføre udlejningsvirksomhedens nettooverskud, jf. statsskatteloven § 4, men modsvarende har spørger fradragsret i den personlige indkomst for den løbende ydelse (nettooverskuddet), jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

 

Kendelse: Valg af skønsmand

SKM2019.624.ØLR

Sagen drejede sig om hvorvidt en skønsmand, efter afgivelsen af skønserklæringen, kunne afsættes på grund af manglende faglig indsigt og egnethed, samt om skønserklæringen var fejlbehæftet i et sådant omfang, at skønsmanden enten kunne afsættes og en ny udmeldes, eller om der kunne udmeldes én yderligere skønsmand.

Såvel byretten som landsretten afviste at der var usikkerhed om skønsmandens faglige kvalifikationer og egnethed, og da rekvirenten ikke havde godtgjort, at skønsmanden havde begået grundlæggende fejl ved sin skønsudøvelse, blev rekvirentens påstand om en ny skønsmand eller udmeldelse af én yderligere skønsmand afvist.

 

Kendelse: Afvisning af syn og skøn

SKM2019.623.ØLR

Anmodning om syn og skøn afvist i et tilfælde, hvor skønsmanden skulle besvare spørgsmål om den overordnede forståelse af mellemregnings-, gælds-, og lønkonti, og herunder en belysning af om posteringerne på mellemregningskonto anvendes til at signalere, om der var tale om løn til eller afdrag på gæld til selskabernes hovedanpartshaver.

Retten begrundede afvisning af syn og skøn med, at der var tale om en bedømmelse af, om der var tale om løn eller tilbagebetaling af gæld, og at dette var et retligt spørgsmål der tilkom Landsskatteretten at afgøre.

 

Kendelse: Valg af forslagsstiller til skønsmand

SKM2019.622.BR

Sagen drejede sig om der i en sag hvor et stutteri med travsport skulle bedømmes, skulle anmodes Dansk Travselskab Centralorganisation, SEGES under Landbrug & Fødevarer eller Københavns Universitet, om at komme med forslag til egnet skønsmand.

Retten besluttede, at der skulle rettes henvendelse til København Universitet under henvisning til kvalifikations- og uvildighedskriteriet samt på baggrund af de spørgsmål som skønsmanden skulle besvare, og da Københavns Universitet kunne anset for, at være den mest velegnede organisation til at bringe en skønsmand i forslag.

 

Dom: Kursgevinstbeskatning af kommanditist - non recourse - hæftelsesbegrænsning - kapitalens frie bevægelighed

SKM2019.627.HR

Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist havde opnået en skattepligtig kursgevinst ved afståelsen af sin ideelle andel af et ejendomslån i udenlandsk valuta, hvor långiver alene kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen (pga. et non recourse-vilkår), og om beskatningen i bekræftende fald var en EU-stridig hindring for kapitalens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 63.

Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Højesteret fandt videre, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu - svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra - udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23. Højesteret tiltrådte derfor, at kursgevinstloven førte til, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes af sin del af differencebeløbet.

Vedrørende spørgsmålet om kapitalens frie bevægelighed udtalte Højesteret, at bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst og tab på gæld forskelsbehandlede grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapitalbevægelser, som udgangspunkt måtte foretages i forhold til et indenlandsk (dansk) lån med non recourse-vilkår optaget i GBP. Højesteret udtalte videre, at der her ikke forelå nogen forskelsbehandling efter kursgevinstloven.

Højesteret tilføjede, at selv hvis bedømmelsen blev foretaget i forhold til et lån med non recourse-vilkår i danske kroner, ændrede dette ikke bedømmelsen, idet det måtte anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i danske kroner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed valuta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab og stiftelsesomkostninger ved lånet).

Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gjorde det mindre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta, heller ikke for lån på non recourse-vilkår.

Kommanditisten havde endvidere ikke på andet grundlag godtgjort, at det var mindre fordelagtigt at optage lån i en anden medlemsstat derved, at kursgevinstlovens § 23 om beskatning af tab på gæld i fremmed valuta i de fleste tilfælde er til skade for en sådan lånoptagelse.

Højesteret fandt herefter, at TEUF artikel 63 ikke var til hinder for, at der skete beskatning hos kommanditisten af hans andel af den kursgevinst, der blev opnået hos kommanditselskabet ved afviklingen af non recourse-lånet hos långiveren.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom (SKM2016.325.VLR), hvorved Skatteministeriet fik medhold i, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes.

 

Dom: Den Nordiske Dødsbokonvention - begrebet "bosat"

SKM2019.626.HR

Sagen angik, om Skifteretten i Roskilde havde kompetence til at behandle boet efter en svensk statsborger, der havde hjemting ved Skifteretten i Roskilde, da han afgik ved døden. Afgørende herfor var, om Den Nordiske Dødsbokonvention afskar Danmark fra at behandle sagen.

Landsretten var med dissens nået til det resultat, at Skifteretten i Roskilde havde kompetence, og arvingerne havde herefter fået tilladelse til at kære sagen til Højesteret som 3. instans.

Højesteret udtalte, at begrebet "bosat" i Den Nordiske Dødsbokonventions artikel 19 skal forstås i overensstemmelse med det internationale privatretlige begreb det "sædvanlige opholdssted" (habitual residence). Afgørelse af, om afdøde på tidspunktet for sin død var bosat i Danmark, måtte derfor bero på en helhedsvurdering af hans livsomstændigheder, herunder omfanget og varigheden af hans ophold i Danmark, samt baggrunden for, at han var her i landet.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at afdøde måtte anses for at have værende "bosat" i Danmark på tidspunktet for sin død. Skifteretten i Roskilde havde som følge heraf kompetence til at behandle boet, jf. konventionens artikel 19, medmindre skifteretten var afskåret herfra som følge af konventionens artikel 27. Højesteret udtalte herefter, at det forhold, at Skatteverket i Sverige i maj 2016 registrerede en af arvingerne udarbejdet boopgørelse, ikke indebar, at Skifteretten i Roskilde i medfør af konventionens artikel 27 var forhindret i at behandle sagen.

Højesteret nåede herefter - som landsretten - frem til, at alle afdødes aktiver og passiver skulle medtages i boopgørelsen i Danmark.

 

Dom: Forsendelsesrisiko - Klagefrist

SKM2019.625.BR

Landsskatteretten havde afvist at behandle en klagesag med henvisning til, at klagefristen var overskredet.

Byretten lagde til grund, at det daværende SKATs afgørelse var kommet frem til sagsøgeren, der var bosat i Luxembourg, inden udløbet af klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der gælder en klagefrist på 4 måneder fra afsendelsen af afgørelsen, hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, fandtes ikke at kunne finde anvendelse i sagen.

Byretten fandt imidlertid, at der var oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, 2. pkt. Retten henviste til, at der var tale om en meget betydelig forhøjelse, og at sagsøgeren havde reageret, så snart hun var blevet opmærksom på afgørelsen. En sms-besked om, at der var nyt i skattemappen (dannelse af årsopgørelser) kunne efter sagens karakter ikke ændre herved. Retten lagde endvidere vægt på, at begge agterskrivelser var kommet retur hos SKAT.

Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0047833
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2019

Journalnr: 17/0392533
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af fiskerivirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 19/0007641
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt øvrigt yderligere forhøjelse af indkomsten vedrørende honotar, tab på debitorer og udgift til arbejdsværelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2019

Journalnr: 13/0121900
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 13/2274280
Ikke selvangivet løn
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 15/2167867
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed på baggrund af en privatforbrugsopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2019

Journalnr: 19/0024466
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 18/0000280
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 17/0665654
Virksomhedsordning
Klagen skyldes, at SKAT har afvist anmodning om valg af virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren kan vælge virksomhedsordningen.
Afsagt: 21-11-2019

Journalnr: 16/0263644
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-11-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-12-2019 - 14-01-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 19-12-2019 dom i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2102 af 27. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 for så vidt angår offentliggørelse af de oplysninger, der anvendes til beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (EØS-relevant tekst)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut  

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)  

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 16

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 13

Spm. om, hvad det tabte provenu vil være, hvis en stor pensionskasse fusionerer med et livsforsikringsselskab i f.eks. 2021, til skatteministeren

L 36 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og virksomhedsskatteloven. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

Bilag 4

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvilke andre økonomiske løsninger der findes, end den foreslåede sælgerpantebrev, så nye landmænd kan opnå etableringslån m.m., til skatteministeren

Spm. 2

MFU spm. om, hvor mange etableringslån Vækstfonden årligt har ydet siden 2014, til skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 16

Henvendelse af 9/12-19 fra KPMG Acor Tax om mulighed for at fradrage de renter, hvor rentefradraget er blevet beskåret efter stk. 10, nr. 3 ved en senere indfrielse af hele gælden

Bilag 18

Henvendelse af 9/12-19 fra FSR - danske revisorer om beskatning af carried interest

Bilag 19

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 20

2. udkast til betænkning

Bilag 21

Fortroligt dokument

Bilag 22

Betænkning afgivet den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-19 fra KPMG Acor Tax om ligningslovens § 5, stk. 9 ikke finder anvendelse ved eftergivelse af hele gælden, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra KPMG Acor Tax om mulighed for at fradrage de renter, hvor rentefradraget er blevet beskåret efter stk. 10, nr. 3 ved en senere indfrielse af hele gælden, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/12-19 fra PWC Denmark om adgang for koncernkreditor til at få tilbagereguleret de indtægtsførte renter, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR - danske revisorer om beskatning af carried interest, til skatteministeren

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 10

Henvendelse af 9/12-19 fra CORIT Advisory P/S om forståelsen af den foreslåede SEL § 31 E

Bilag 11

Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet, til skatteministeren

Spm. 6

Spm., om ministeren ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om substanstest vil medføre væsentlige ekstraopgaver til skattekontrollen, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om substanstest efter ATAD-direktivet ikke medfører en sammenhæng mellem de omkostninger, der er forbundet ved at etablere den fornødne aktivitet for at leve op til substanstesten m.v., til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvor meget substans der skal være i et selskab for at leve op til en substanstest efter ATAD, hvis selskabets eneste aktivitet er at købe et patent og opkræve royalties, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om lovforslaget alene vil få virkning for afkast af immaterielle rettigheder, hvor ejerskabet enten er flyttet til et andet land eller er placeret i et andet land, end der hvor den underliggende forskning og udvikling er foregået, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om den administrative byrde for en koncern, i forhold til hvilke royalties eller anden indkomst fra immaterielle rettigheder m.v., til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om substanstest vil medføre en fritagelse for CFC-skat, der i dag opkræves af danske koncerner, hvis deres patenter m.v. placeres i skattely, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om Danmark vil kunne stille højere krav til substans m.v., til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om at bekræfte, at hvis et dansk selskab har et datter selskab i et andet land, hvor selskabsskattesatsen også er 22 pct., så vil datterselskabet stadig være omfattet af CFC-beskatning, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om, hvorledes reglerne om CFC-beskatning i EU’s skatteundgåelsesdirektiv adskiller sig fra OECD’s standarder fsva. CFC-beskatning, til skatteministeren

Spm. 30

Spm., om de eksisterende danske CFC-regler lempes som følge af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra CORIT Advisory P/S om forståelsen af den foreslåede SEL § 31 E, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om at garantere, at de foreslåede CFC-regler ikke vil være i strid med EU-retten, til skatteministeren

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Henvendelse af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd

Bilag 8

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om at overveje en negativ afgræsning af, hvornår advokaterne er omfattet af indberetningspligten i stedet for den nuværende i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om den foreslåede model om negativ afgrænsning i lovforslaget kan gøres mere specifik og klar, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-19 fra Forsikring & Pension om spørgsmål om indberetning, pensionsinstitutters investeringsaktiviteter og videnskrav til mellemmænd, til skatteministeren

L 64 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Bilag

Bilag 9

Henvendelse af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunale og private forsyning i forhold til at inddrive gæld

Bilag 10

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 11

1. udkast til betænkning

Bilag 12

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 4

L 64 - svar på spm. 5, om ministeren vil bekræfte, at provenuet fra lovforslaget vil indgå i råderummet, fra skatteministeren

Spm. 5

L 64 - svar på spm. 5, om provenuet fra lovforslaget kan kobles direkte til finansieringen af de ca. 400 mio. kr., som regeringen vil tilføre gældsområdet i 2020, fra skatteministeren

Spm. 8

L 64 - svar på MFU spm. 8 om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, fra skatteministeren

Spm. 13

L 64 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger, fra skatteministeren

Spm. 14

L 64 - svar på spm. 14 om at bekræfte at merprovenuet på 135 millioner tilgår statskassen og ikke kommunerne, fra skatteministeren

Spm. 15

L 64 - svar på spm. 15 om, hvor mange ekstra inddrivelsesomkostninger skyldnere i værste fald vil kunne blive pålagt, fra skatteministeren

Spm. 16

L 64 - svar på spm. 16 om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, fra skatteministeren

Spm. 17

L 64 - svar på spm. 17 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 18

L 64 - svar på spm. 18 om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, fra skatteministeren

Spm. 19

L 64 - svar på spm. 19 om, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringsforslag fra Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og DANVA, jf. bilag 8, vil have m.v., fra skatteministeren

Spm. 20

L 64 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelsen af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunale og private forsyning i forhold til at inddrive gæld, fra skatteministeren

Spm. 21

L 64 - svar på spm. 21 om en evaluering af lovforslaget efter to år, fra skatteministeren

L 64 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven. (Ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).

Bilag

Bilag 9

Henvendelse af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunale og private forsyning i forhold til at inddrive gæld

Bilag 10

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 11

1. udkast til betænkning

Bilag 12

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 4

L 64 - svar på spm. 5, om ministeren vil bekræfte, at provenuet fra lovforslaget vil indgå i råderummet, fra skatteministeren

Spm. 5

L 64 - svar på spm. 5, om provenuet fra lovforslaget kan kobles direkte til finansieringen af de ca. 400 mio. kr., som regeringen vil tilføre gældsområdet i 2020, fra skatteministeren

Spm. 8

L 64 - svar på MFU spm. 8 om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, fra skatteministeren

Spm. 13

L 64 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger, fra skatteministeren

Spm. 14

L 64 - svar på spm. 14 om at bekræfte at merprovenuet på 135 millioner tilgår statskassen og ikke kommunerne, fra skatteministeren

Spm. 15

L 64 - svar på spm. 15 om, hvor mange ekstra inddrivelsesomkostninger skyldnere i værste fald vil kunne blive pålagt, fra skatteministeren

Spm. 16

L 64 - svar på spm. 16 om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, fra skatteministeren

Spm. 17

L 64 - svar på spm. 17 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 18

L 64 - svar på spm. 18 om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, fra skatteministeren

Spm. 19

L 64 - svar på spm. 19 om, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringsforslag fra Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og DANVA, jf. bilag 8, vil have m.v., fra skatteministeren

Spm. 20

L 64 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelsen af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunale og private forsyning i forhold til at inddrive gæld, fra skatteministeren

Spm. 21

L 64 - svar på spm. 21 om en evaluering af lovforslaget efter to år, fra skatteministeren

L 71 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm., om en boligejer skal klage igen efter 6 år, hvis de samme ting, som blev lagt til grund for den oprindelige klage, stadig er gældende, til skatteministeren

Spm. 3

Spm., om ændring af ejendomsvurderingen, selv om ændringen af de enkelte klager ikke overstiger 20 pct., som der kræves i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om bagatelgrænse på 5 pct. for, hvornår en vurdering skal ændres som følge af nye oplysninger fra ejeren m.v., til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvordan det sikres, at ejendomme, der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, til skatteministeren

Spm. 8

Spm., om ministeren vil oversende retningslinjer til Folketingets Skatteudvalg, når en boligejer får ret i en klage, som kan have en afledt virkning på andre grundes vurdering, til skatteministeren

L 71 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 71 - svar på spm. 2, om en boligejer skal klage igen efter 6 år, hvis de samme ting, som blev lagt til grund for den oprindelige klage, stadig er gældende, fra skatteministeren

Spm. 3

L 71 - svar på spm. 3, om ændring af ejendomsvurderingen, selv om ændringen af de enkelte klager ikke overstiger 20 pct., som der kræves i lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 6

L 71 - svar på spm. 6 om bagatelgrænse på 5 pct. for, hvornår en vurdering skal ændres som følge af nye oplysninger fra ejeren m.v., fra skatteministeren

Spm. 7

L 71 - svar på spm. 7 om, hvordan det sikres, at ejendomme, der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, fra skatteministeren

Spm. 8

L 71 - svar på spm. 8, om ministeren vil oversende retningslinjer til Folketingets Skatteudvalg, når en boligejer får ret i en klage, som kan have en afledt virkning på andre grundes vurdering, fra skatteministeren

L 71 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 71 - svar på spm. 2, om en boligejer skal klage igen efter 6 år, hvis de samme ting, som blev lagt til grund for den oprindelige klage, stadig er gældende, fra skatteministeren

Spm. 3

L 71 - svar på spm. 3, om ændring af ejendomsvurderingen, selv om ændringen af de enkelte klager ikke overstiger 20 pct., som der kræves i lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 6

L 71 - svar på spm. 6 om bagatelgrænse på 5 pct. for, hvornår en vurdering skal ændres som følge af nye oplysninger fra ejeren m.v., fra skatteministeren

Spm. 7

L 71 - svar på spm. 7 om, hvordan det sikres, at ejendomme, der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, fra skatteministeren

Spm. 8

L 71 - svar på spm. 8, om ministeren vil oversende retningslinjer til Folketingets Skatteudvalg, når en boligejer får ret i en klage, som kan have en afledt virkning på andre grundes vurdering, fra skatteministeren

L 72 Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 11

Fortroligt dokument

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 13

1. udkast til betænkning

Bilag 14

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm. om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om Skatteministeriet har overvejet, om refusionssatsen, jf. forslagets § 1, nr. 9, fastsættes administrativt ved bekendtgørelse, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i beregningen af refusion m.v., til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om Skatteministeriet har forhørt sig om refusionssatserne hos myndigheder i andre EU-medlemslande, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at kommentere på beregningerne i notat fra Baker Tilly af 15. november 2019 fra nyheden ”Lovforslag om refusionsordning for sandsugere kan koste arbejdspladser”, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40 pct.) m.v., til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flytter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønomkostningerne, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvilke ændringer i lovforslaget der ligger ud over de krav, som EU-Kommissionen har stillet som krav for at forlænge godkendelsen af de forskellige ordninger, til skatteministeren

Spm. 21

Spm., om at påføre rederier omfattet af tonnageskatteloven en ny strafbestemmelse, der ikke er påkrævet af Europa-Kommissionen m.v., til skatteministeren

Spm. 22

Spm., om regeringen og Skatteministeriet har sammenlignet regelsættet i andre landes tonnageskattelovgivning m.v., til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om hvordan, de offentligt ejede forsknings- og havundersøgelsesskibe vil agere i et kommercielt marked m.v., til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat, til skatteministeren

Spm. 25

Spm., om Skatteministeriet vil rette henvendelse til skattemyndighederne i andre EU/EØS-medlemsstater med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil fokusere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke anses som søtransport m.v., til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om at gøre op med betragtningen af aktiviteten ”begrænset fart”, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses som søtransport, der derved kan indrømmes refusion, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime og kommentar til juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3. december 2019, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om, hvorfor dansk ret opererer med begrebet ”begrænset fart”, når ingen andre lande gør det, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om at oversende brevet fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at Danmark skal ændre lovgivningen på de punkter, som lovforslaget omhandler, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvilke andre lande der opererer med begrebet ”begrænset fart” i deres nationale lovgivning, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, til skatteministeren

Spm. 33

Spm., om der i forhold til statsstøttereglerne er mulighed for, at procentsatsen for refusion kan sættes højere end 35 pct., til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen, til skatteministeren

Spm. 35

MFU spm. om at oversende korrespondance/afrapportering, som regeringen har foretaget til FN-organisationen ILO m.v., til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om at besvare spørgsmål 14 om, hvor mange skibe der ventes at udflage på grund af fjernelse af kravet om, at skibet ikke skal være registreret i DIS, for at søfolkene kan få nettoløn, til skatteministeren

Spm. 37

L 72 - svar på spm. 37 om ministeren vil stille et ændringsforslag, der retter op på forskelsbehandling vedr. indchartret tonnage, fra skatteministeren

L 72 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 13

1. udkast til betænkning

Bilag 14

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 5

L 72 - svar på spm. 5 om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, fra skatteministeren

Spm. 6

L 72 - svar på spm. 6 om Skatteministeriet har overvejet, om refusionssatsen, jf. forslagets § 1, nr. 9, fastsættes administrativt ved bekendtgørelse, fra skatteministeren

Spm. 7

L 72 - svar på spm. 7 om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, fra skatteministeren

Spm. 9

L 72 - svar på spm. 9 om, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i beregningen af refusion m.v., fra skatteministeren

Spm. 12

L 72 - svar på spm. 12 om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, fra skatteministeren

Spm. 13

L 72 - svar på spm. 13 om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, fra skatteministeren

Spm. 14

L 72 - svar på spm. 14 om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, fra skatteministeren

Spm. 15

L 72 - svar på spm. 15 om Skatteministeriet har forhørt sig om refusionssatserne hos myndigheder i andre EU-medlemslande, fra skatteministeren

Spm. 16

L 72 - svar på spm. 16 om at kommentere på beregningerne i notat fra Baker Tilly af 15. november 2019 fra nyheden ”Lovforslag om refusionsordning for sandsugere kan koste arbejdspladser”, fra skatteministeren

Spm. 17

L 72 - svar på spm. 17 om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40 pct.) m.v., fra skatteministeren

Spm. 18

L 72 - svar på spm. 18 om, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flytter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønomkostningerne, fra skatteministeren

Spm. 19

L 72 - svar på spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 20

L 72 - svar på spm. 20 om, hvilke ændringer i lovforslaget der ligger ud over de krav, som EU-Kommissionen har stillet som krav for at forlænge godkendelsen af de forskellige ordninger, fra skatteministeren

Spm. 21

L 72 - svar på spm. 21, om at påføre rederier omfattet af tonnageskatteloven en ny strafbestemmelse, der ikke er påkrævet af Europa-Kommissionen m.v., fra skatteministeren

Spm. 22

L 72 - svar på spm. 22, om regeringen og Skatteministeriet har sammenlignet regelsættet i andre landes tonnageskattelovgivning m.v., fra skatteministeren

Spm. 23

L 72 - svar på spm. 23 om hvordan, de offentligt ejede forsknings- og havundersøgelsesskibe vil agere i et kommercielt marked m.v., fra skatteministeren

Spm. 24

L 72 - svar på spm. 24 om kommentar til henvendelsen af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat, fra skatteministeren

Spm. 25

L 72 - svar på spm. 25, om Skatteministeriet vil rette henvendelse til skattemyndighederne i andre EU/EØS-medlemsstater med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet, fra skatteministeren

Spm. 26

L 72 - svar på spm. 26 om, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil fokusere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke anses som søtransport m.v., fra skatteministeren

Spm. 27

L 72 - svar på spm. 27 om at gøre op med betragtningen af aktiviteten ”begrænset fart”, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses som søtransport, der derved kan indrømmes refusion, fra skatteministeren

Spm. 28

L 72 - svar på spm. 28 om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime og kommentar til juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3. december 2019, fra skatteministeren

Spm. 29

L 72 - svar på spm. 29 om, hvorfor dansk ret opererer med begrebet ”begrænset fart”, når ingen andre lande gør det, fra skatteministeren

Spm. 30

L 72 - svar på spm. 30 om at oversende brevet fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at Danmark skal ændre lovgivningen på de punkter, som lovforslaget omhandler, fra skatteministeren

Spm. 31

L 72 - svar på spm. 31 om, hvilke andre lande der opererer med begrebet ”begrænset fart” i deres nationale lovgivning, fra skatteministeren

Spm. 32

L 72 - svar på spm. 32 om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, fra skatteministeren

Spm. 33

L 72 - svar på spm. 33, om der i forhold til statsstøttereglerne er mulighed for, at procentsatsen for refusion kan sættes højere end 35 pct., fra skatteministeren

Spm. 34

L 72 - svar på spm. 32 om kommentar til henvendelsen af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen, fra skatteministeren

Spm. 36

L 72 - svar på spm. 36 om at besvare spørgsmål 14 om, hvor mange skibe der ventes at udflage på grund af fjernelse af kravet om, at skibet ikke skal være registreret i DIS, for at søfolkene kan få nettoløn, fra skatteministeren

Spm. 37

L 72 - svar på spm. 37 om ministeren vil stille et ændringsforslag, der retter op på forskelsbehandling vedr. indchartret tonnage, fra skatteministeren

L 72 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 13

1. udkast til betænkning

Bilag 14

Betænkning afgivet den 13. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 5

L 72 - svar på spm. 5 om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, fra skatteministeren

Spm. 6

L 72 - svar på spm. 6 om Skatteministeriet har overvejet, om refusionssatsen, jf. forslagets § 1, nr. 9, fastsættes administrativt ved bekendtgørelse, fra skatteministeren

Spm. 7

L 72 - svar på spm. 7 om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, fra skatteministeren

Spm. 9

L 72 - svar på spm. 9 om, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i beregningen af refusion m.v., fra skatteministeren

Spm. 12

L 72 - svar på spm. 12 om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, fra skatteministeren

Spm. 13

L 72 - svar på spm. 13 om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, fra skatteministeren

Spm. 14

L 72 - svar på spm. 14 om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, fra skatteministeren

Spm. 15

L 72 - svar på spm. 15 om Skatteministeriet har forhørt sig om refusionssatserne hos myndigheder i andre EU-medlemslande, fra skatteministeren

Spm. 16

L 72 - svar på spm. 16 om at kommentere på beregningerne i notat fra Baker Tilly af 15. november 2019 fra nyheden ”Lovforslag om refusionsordning for sandsugere kan koste arbejdspladser”, fra skatteministeren

Spm. 17

L 72 - svar på spm. 17 om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40 pct.) m.v., fra skatteministeren

Spm. 18

L 72 - svar på spm. 18 om, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flytter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønomkostningerne, fra skatteministeren

Spm. 19

L 72 - svar på spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 20

L 72 - svar på spm. 20 om, hvilke ændringer i lovforslaget der ligger ud over de krav, som EU-Kommissionen har stillet som krav for at forlænge godkendelsen af de forskellige ordninger, fra skatteministeren

Spm. 21

L 72 - svar på spm. 21, om at påføre rederier omfattet af tonnageskatteloven en ny strafbestemmelse, der ikke er påkrævet af Europa-Kommissionen m.v., fra skatteministeren

Spm. 22

L 72 - svar på spm. 22, om regeringen og Skatteministeriet har sammenlignet regelsættet i andre landes tonnageskattelovgivning m.v., fra skatteministeren

Spm. 23

L 72 - svar på spm. 23 om hvordan, de offentligt ejede forsknings- og havundersøgelsesskibe vil agere i et kommercielt marked m.v., fra skatteministeren

Spm. 24

L 72 - svar på spm. 24 om kommentar til henvendelsen af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat, fra skatteministeren

Spm. 25

L 72 - svar på spm. 25, om Skatteministeriet vil rette henvendelse til skattemyndighederne i andre EU/EØS-medlemsstater med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet, fra skatteministeren

Spm. 26

L 72 - svar på spm. 26 om, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil fokusere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke anses som søtransport m.v., fra skatteministeren

Spm. 27

L 72 - svar på spm. 27 om at gøre op med betragtningen af aktiviteten ”begrænset fart”, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses som søtransport, der derved kan indrømmes refusion, fra skatteministeren

Spm. 28

L 72 - svar på spm. 28 om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime og kommentar til juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3. december 2019, fra skatteministeren

Spm. 29

L 72 - svar på spm. 29 om, hvorfor dansk ret opererer med begrebet ”begrænset fart”, når ingen andre lande gør det, fra skatteministeren

Spm. 30

L 72 - svar på spm. 30 om at oversende brevet fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at Danmark skal ændre lovgivningen på de punkter, som lovforslaget omhandler, fra skatteministeren

Spm. 31

L 72 - svar på spm. 31 om, hvilke andre lande der opererer med begrebet ”begrænset fart” i deres nationale lovgivning, fra skatteministeren

Spm. 32

L 72 - svar på spm. 32 om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, fra skatteministeren

Spm. 33

L 72 - svar på spm. 33, om der i forhold til statsstøttereglerne er mulighed for, at procentsatsen for refusion kan sættes højere end 35 pct., fra skatteministeren

Spm. 34

L 72 - svar på spm. 32 om kommentar til henvendelsen af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen, fra skatteministeren

Spm. 36

L 72 - svar på spm. 36 om at besvare spørgsmål 14 om, hvor mange skibe der ventes at udflage på grund af fjernelse af kravet om, at skibet ikke skal være registreret i DIS, for at søfolkene kan få nettoløn, fra skatteministeren

Spm. 37

L 72 - svar på spm. 37 om ministeren vil stille et ændringsforslag, der retter op på forskelsbehandling vedr. indchartret tonnage, fra skatteministeren

L 73 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.).

Bilag

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Michael Andersen, Viby Sjælland, om ophævelse af skattefrihed for fri telefon og internet, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-19 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om fastholdelse af den nuværende beskatning af fri telefon og internet m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om logikken i, at en iPad, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, og som også bruges privat, ikke beskattes, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange gange en person skal benytte sin arbejdsgiverbetalte telefon til private formål, før vedkommende skal beskattes, til skatteministeren

L 75 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorledes emballageafgiften kan differentieres, således at der indføres lavere afgifter på genanvendelige- og bionedbrydelige plasticposer og engangsservice m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om afgiftsstigningen på plastikposer vil ramme ganske almindelige danskere, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om lovforslaget giver et negativt incitament til at bruge poser af genbrugsplast, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvad grænsehandlen forventes at stige med, når afgiftsstigningen på cigaretter, som er aftalt i finansloven, er fuldt indfaset, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor stor andelen af illegale cigaretter udgør af det samlede markedet nu, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvordan stigningen i cigaretafgiften, som er aftalt i finansloven, er fordelt på indkomstdeciler, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvorfor afgiften på pølsebakken nu skal tredobles i afgift, imens der skal være en lavere afgift, hvis den er over 33 cm i længe/diameter, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvorfor drinkspinde er afgiftsbelagt, og nu står til at få tredoblet afgiften, mens pindemadspinde og sugerør ikke er omfattet af afgiften, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. vedr. at uddybe kommentarer til høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, jf. bilag 3, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om at stille ændringsforslag, således at samtlige forhøjelser af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. april 2020, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvilke dele af lovforslaget der skønnes at medføre en reduktion i mængden af affald, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om difference på de miljømæssige konsekvenser, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvorfor afgiftsgrundlaget for bæreposer af plast og papir følger udviklingen i realt BNP, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om det er forhøjelsen af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice, der vil medføre en adfærdsændring, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om sammenhængen mellem afgiftsgrundlaget for engangsservice og væksten i nominelt BNP, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om regeringen kan garantere, at en tredobling af afgifterne af plastikposer og engangsservice ikke vil skade danske virksomheders konkurrenceevne, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om regering kan garantere, at en tredobling af afgifterne af plastikposer og engangsservice ikke vil hæmme genanvendelsen af plast, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om ministeren vil fjerne danske afgifter på plast, når EU tilføjer tilsvarende afgifter på plast, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om ministeren vil sikre, at danske virksomheder ikke rammes af dobbeltafgifter på plast, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om en dansk flad afgift på plast, der ikke fritager genanvendt plast, er grønnere end en plastafgift, som fritager genanvendt plast, til skatteministeren

Spm. 22

Spm., om det er nødvendigt med en dansk afgift her og nu på både engangsplastprodukter og plastikposer, når EU også overvejer at indføre en generel plastafgift, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvilke miljøhensyn regeringen ligger til grund, når den indfører såkaldte ”flade” afgifter, der ikke differentierer mellem ”ny” og ”genanvendt” plastik, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvad der fagligt ligger til grund for, at der i finanslovsaftalen for 2020 står, at det skal undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelse af bionedbrydeligt materiale, til skatteministeren

Spm. 25

Spm., om forhøjelsen af plastafgiften og virkningen af pr. den 1. januar 2020, og uden overgangsordning, får betydning for virksomheders aftaler med kunder, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvornår informationspartnerskabet med den danske plasthandlingsplan målrettet brug af bæreposer også af plast i detailbranchen forventes at køre, til skatteministeren

L 75 A Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 75 - svar på spm. 1 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

L 75 - svar på spm. 2 om, hvorledes emballageafgiften kan differentieres, således at der indføres lavere afgifter på genanvendelige og bionedbrydelige plasticposer og engangsservice m.v., fra skatteministeren

Spm. 3

L 75 - svar på spm. 3, om afgiftsstigningen på plastikposer vil ramme ganske almindelige danskere, fra skatteministeren

Spm. 4

L 75 - svar på spm. 4, om lovforslaget giver et negativt incitament til at bruge poser af genbrugsplast, fra skatteministeren

Spm. 5

L 75 - svar på spm. 5 om, hvad grænsehandelen forventes at stige med, når afgiftsstigningen på cigaretter, som er aftalt i finanslovsforslaget, er fuldt indfaset, fra skatteministeren

Spm. 6

L 75 - svar på spm. 6 om, hvor stor andelen af illegale cigaretter udgør af det samlede marked nu, fra skatteministeren

Spm. 7

L 75 - svar på spm. 7 om, hvordan stigningen i cigaretafgiften, som er aftalt i finanslovsforslaget, er fordelt på indkomstdeciler, fra skatteministeren

Spm. 8

L 75 - svar på spm. 8 om, hvorfor afgiften på pølsebakker nu skal tredobles, imens der skal være en lavere afgift, hvis den er over 33 cm i længde/diameter, fra skatteministeren

Spm. 9

L 75 - svar på spm. 9 om, hvorfor drinkspinde er afgiftsbelagt og nu står til at få tredoblet afgiften, mens pindemadspinde og sugerør ikke er omfattet af afgiften, fra skatteministeren

Spm. 10

L 75 - svar på spm. 10 vedr. at uddybe kommentarer til høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, jf. bilag 3, fra skatteministeren

Spm. 11

L 75 - svar på spm. 11 om at stille ændringsforslag, således at samtlige forhøjelser af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. april 2020, fra skatteministeren

Spm. 12

L 75 - svar på spm. 12 om, hvilke dele af lovforslaget der skønnes at medføre en reduktion i mængden af affald, fra skatteministeren

Spm. 13

L 75 - svar på spm. 13 om difference på de miljømæssige konsekvenser, fra skatteministeren

Spm. 14

L 75 - svar på spm. 14 om, hvorfor afgiftsgrundlaget for bæreposer af plast og papir følger udviklingen i realt BNP, fra skatteministeren

Spm. 15

L 75 - svar på spm. 15 om det er forhøjelsen af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice, der vil medføre en adfærdsændring, fra skatteministeren

Spm. 16

L 75 - svar på spm. 16 om sammenhængen mellem afgiftsgrundlaget for engangsservice og væksten i nominelt BNP, fra skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Bilag

Bilag 6

Fastsat revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

Ny fastsat revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 8

Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 12. december 2019

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 11

2. udkast til betænkning

Bilag 12

Henvendelse af 13/12-19 fra Landbrug & Fødevarer, DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og SMVdanmark om bedre forudberegnelighed og gennemsigtighed ved den skattemæssige værdiansættelse af familieejede virksomheder

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm. om, hvordan merprovenuet fordeler sig på brancher og virksomhedsstørrelser, til skatteministeren

Spm. 4

MFU spm. om, hvordan en forhøjelse af bo- og gaveafgiften vil påvirke investeringerne i og klimaomstillingen af dansk landbrug, til skatteministeren

Spm. 5

MFU spm. om betydningen for bosætningen i de danske land- og yderkommuner, hvis det ikke lykkes at generationsskifte disse virksomheder, til skatteministeren

Spm. 6

MFU spm. om dansk erhvervslivs konkurrenceevne forringes og mulighederne for nyinvesteringer i landbruget bremses, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om provenuberegningerne, hvis den øgede skattebyrde i stedet fører til højere udbytte, og der således medtages den højere udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvorfor det umiddelbare provenuskøn (i løbende priser) ikke har ændret sig siden beregningerne i lovforslag nr. L 183, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Spm. 9

Spm., om den foreslåede henstandsordning vil medføre et stort årligt kapitaldræn for virksomheder, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, at gøre det muligt at lade generationsskifte ske til holdingselskab frem for personligt ejerskab, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om henstandsordningen medfører, at en arving hæfter personligt for den udskudte skat, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om regneeksempler, der viser, hvad henstandsordningen med den valgte rentesats – år for år – vil medføre for virksomheden i kapitaldræn, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om tidsplan og sammensætning af den ekspertgruppe, der skal se på værdiansættelsen ved generationsskifter, til skatteministeren

Spm. 14

Spm., om ministeren vil følge gruppens anbefalinger, hvis det viser sig, at ekspertgruppen peger på en værdiansættelsesmodel, som koster provenu på eksempelvis 50 eller 100 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvordan fordelingen af årlige generationsskifter er i forhold til landsdele og størrelse af virksomhed, til skatteministeren

Spm. 16

Spm., om det forventes, at antallet af årlige generationsskifter vil falde som følge af nærværende lovforslag, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at lade søskende og søskendes børn og børnebørn blive omfattet af den almindelige afgiftssats på 15 pct., til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om ministeren vil redegøre for den samfundsmæssige hensigtsmæssighed i, at skattereglerne forskelsbehandler virksomhedsejere med og uden børn, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om ministeren vil redegøre for de provenumæssige konsekvenser således, at barnløse kan overdrage deres virksomhed til søskende og søskendes børn på samme skattemæssige vilkår som forældre i dag kan overdrage til børn og børnebørn, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om et retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne vil give anledning til et provenutab, mens ophævelsen af formueskattekursen i sin tid gav anledning til et merprovenu, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om baggrunden for, at Skatteministeriet har fremskrevet provenugevinsten ved at afskaffe formueskattekursen fra 2016-niveau til 2020-niveau, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om hvordan det vil påvirke provenutabet ved indførelse af retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om det er foreneligt med EU-retten at knytte et retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om den provenumæssige konsekvens, såfremt retskravet på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne indsnævres, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at beregne en virkning på Gini-koefficienten af at tilbagerulle bo- og gaveafgiften, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, der er nogen forskning, der har påvist et kausalt forhold mellem bo- og gaveafgiften og lukninger af danske familieejede virksomheder i Danmark, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om, der før 1995 var en bo- og gaveafgift for store overdragelser af arv, der hed 192.990 kr. op til 1 mio. kr. og 32 pct. derover m.v., til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om dokumentationen for at bo- og gaveafgiften betales af "nogle af de mest velhavende danskere" jf. bemærkningerne til lovforslaget på s. 3, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om der findes virksomheder, der med lovforslaget vil få mere end tredoblet deres bo- og gaveafgift ved generationsskifte, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om et skøn over provenuet fra afskaffelsen af formueskattekursen i 2014, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om alle virksomheder opnåede bedre afgiftsmæssige vilkår for generationsskifte efter 2015, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om der vil være tilfælde, hvor de samlede afgifter ved generationsskifte overstiger opsparede midler i virksomheden, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om, hvorfor renten ved henstandsordningen fastsat er som den er, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om det er muligt at få foretaget en genberegning, hvis værdiansættelsen viser sig at være forkert, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om, hvor meget bo- og gaveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder har indbragt staten pr. år de seneste 10 år, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om, hvilket beregningsgrundlag der ligger til grund for regeringens skøn om et provenu på 1 mia. kr. ved at tredoble arveafgiften, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om andelen af overdragelserne målt i antal og værdi, hvor Skatteforvaltningen har godkendt en anvendelse af goodwillcirkulæret ved opgørelse af beregningsgrundlaget, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om indregning af de provenumæssige virkninger af mindre investeringer og salg af virksomhederne til andre virksomheder , til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om, hvorfor staten skal tjene penge på at yde henstand med betalingen af skatten på en fremtidig værdiskabelse, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om en genberegning af skatten, hvis værdien ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte viser sig at blive lavere end forudsat ved den oprindelige beregning af skatten, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om en tredobling af arveafgiften vil medføre, at familieejede virksomheder stilles konkurrencemæssigt dårligere end virksomheder med andre ejerformer, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om bekræftelse af, at langt hovedparten af de overdragne virksomheder, der i forbindelse med generationsskifte giver anledning til den særligt lave bo- og gaveafgiftsbeskatning udgøres af små eller mellemstore virksomheder, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om bekræftelse af, at den tre gange højere generationsskifteskat i langt de fleste tilfælde vil ramme små og mellemstore virksomheder, selv om ministeren i folketingssalen den 4. oktober 2019 påstår, at den lavere generationsskifteskat ”kun kommer landets rigeste til gode”, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget typisk vil pålægge familieejede virksomheder i Danmark en større skattebyrde ved et generationsskifte, end det var tilfældet før den 5. februar 2015, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om, hvilke andre lande i EU og OECD der enten har afskaffet beskatningen på generationsskifter eller giver mulighed for at fritage aktive virksomheder helt eller delvist fra beskatning ved et generationsskifte, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om, hvor mange anmeldelser af ejerskifte i familieejede virksomheder med succession, som SKAT/Skattestyrelsen har modtaget siden første kvartal 2014, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om bekræftelse af, at dansk erhvervsliv som følge af lovforslaget vil få en mindre andel af familievirksomheder og en større andel af virksomheder ejet af kapitalfonde og ikke mindst udenlandske kapitalfonde, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om bekræftelse af, at tredoblingen af generationsskifteskatten alt andet lige øger risikoen for, at skattebyrden i konkrete generationsskifter overstiger den overdragne virksomheds egenkapital ved overdragelsestidspunktet, til skatteministeren

Spm. 49

Spm. om beregninger for, hvor stor en andel af de familieejede virksomheder der forventes at blive solgt til udlandet som følge af den stigende beskatning af generationsskifte, til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om, hvad salg af familieejede virksomheder til udlandet vil have af betydning for henholdsvis generationsskifteskatte samt faldende øvrige skatteindtægter (fra f.eks. selskabsskat m.v.), til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om beregninger for beskæftigelseseffekten af tredoblingen af generationsskifteskatten, til skatteministeren

Spm. 52

Spm. om de politiske bevæggrunde bag beslutningen om at tredoble skatten på generationsskifte af familieejede virksomheder fra 5-15 pct., til skatteministeren

Spm. 53

Spm. om det kommer danske familievirksomheder til gavn at tredoble arveskatten på generationsskifte, til skatteministeren

Spm. 54

Spm. om det kommer den lokale vækst og jobskabelse til gavn at tredoble arveskatten på generationsskifte, til skatteministeren

Spm. 55

Spm. om fremtidssikring af familieejede virksomheder, når nu ministeren vælger at tredoble beskatningen ved virksomhedsskifte, til skatteministeren

Spm. 56

Spm. om at håndtere af den manglende likviditet, som familieejede virksomheder skal opdrive, ved fremtidige generationsskifter, til skatteministeren

Spm. 57

Spm. om, hvor stor en andel af de ramte familievirksomheder der har sit erhverv i landbruget, til skatteministeren

Spm. 58

Spm. om, hvordan den øgede skatteindtjening skal bruges, til skatteministeren

Spm. 59

Spm. om formålet med at brandbeskatte virksomheder i forbindelse med generationsskifte af virksomheder, til skatteministeren

Spm. 60

Spm. om sikring af, at den øgede beskatning ikke resulterer i, at iværksættere og mindre virksomheder må dreje nøglen om, til skatteministeren

Spm. 61

Spm. om der fortsat vil være mulighed for forskelsbehandling af virksomheder ved værdiansættelsen m.m., til skatteministeren

Spm. 62

Spm. om, hvad der menes med retvisende værdi i kommissoriet for den nedsatte ekspertgruppe, til skatteministeren

Spm. 63

Spm. om beregning af provenueffekt af forslaget, til skatteministeren

Spm. 64

Spm. om, hvilke adfærdsmæssige konsekvenser lovforslaget vil have, til skatteministeren

Spm. 65

Spm. om, hvordan ministeren kan afgøre, at skattestigningen med lovforslaget ikke har betydning for bosætningen i land og by, til skatteministeren

Spm. 66

Spm. om et ændringsforslag, der sikrer, at søskendebørn m.v. undtages fra tillægsboafgiften ved overtagelse af en familieejet virksomhed, til skatteministeren

Spm. 67

Spm. om, hvor længe det vil tage regeringen at formøble Danmarks rigdom, til skatteministeren

Spm. 68

Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at redegøre for, hvordan fordelingen af årlige generationsskifter er i forhold til landsdele og størrelse af virksomhed, til skatteministeren

Spm. 69

Spm. om at redegøre for konsekvenserne for landdistrikterne af at gennemføre lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 70

Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget vil sikre mere arbejdskraft og mere velkvalificeret arbejdskraft, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 89

Henvendelse af 9/12-19 fra KPMG Acor Tax om anvendelse af ligningslovens § 8B ift. klimaomstilling

Bilag 90

Dansk note som baggrund for eventuelt-punktet på ECOFIN 5. december 2019 vedr. EU’s fælles liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, hvor det danske forslag om en politisk drøftelse af sortlisten i 2020 fik støtte

Bilag 92

Rapport: Skatteankestyrelsens produktion for 1. halvår 2019 - sagsproduktionen og sagsbehandlingstider

Bilag 94

Henvendelse af 10/12-19 fra Dansk Industri vedr. lovudkast om afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Bilag 96

Henvendelse af 12/12-19 fra Jakob Rigdahl, Din Lokale Regnskabspartner vedr. længere sagsbehandlingstider ifm. oprettelse af virksomheder i Danmark mv.

Bilag 97

Henvendelse af 11/12-19 fra Gert Pietz, Skibby vedr. stigende ejendomsskatter

Spørgsmål og svar

Spm. 53

Ministeren bedes oversende en kvartalsvis opgørelse over udviklingen i de offentlige restancer fra og med 1. kvartal 2018 til de nyest-tilgængelige tal opgjort efter 1) de samlede offentlige restancer i nominel værdi, 2) de ikke-inddrivelige restancer nominel værdi, 3) de samlede offentlige restancer kursværdi. De samlede offentlige restancer bedes endvidere opdelt på henholdsvis skatte- og afgiftsrestancer, kommunale restancer, statslige restancer inkl. underholdsbidrag og andre offentlige restancer, hvilket bedes opgjort i både nominel værdi og kursværdi.  Svar  

Spm. 92

Vil ministeren, eventuelt fortroligt, redegøre for:1) årsagen til, at ministeriet havde brug for en ny pressechef,2) om ministeriets hidtidige pressechef sagde op, eller vedkommende blev afskediget eller placeret i en anden stilling i ministeriet og i givet fald hvilken,3) hvor længe stillingen som pressechef var opslået, før kontrakten med den nye pressechef blev indgået, og i hvilke fora stillingen blev opslået,4) hvor mange ansøgere der var til stillingen,5) om den nyansatte pressechef er ansat på embedsmandsvilkår,6) hvilken rolle det spillede for ansættelsen af den nye pressechef, at vedkommende ifølge artiklen ”Corydons spindoktor bliver pressechef i Skatteministeriet”, bragt på Altinget.dk den 6. september 2019, tidligere har været ansat som særlig rådgiver, for daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, at den nye pressechef tidligere var pressechef for Socialdemokratiet, og om ministeren helt kan afvise, at den nye pressechefs fortid som særlig rådgiver for ministerens tidligere partikollega, og pressechef i Socialdemokratiet har haft en betydning for vedkommendes ansættelse,7) hvilket år ministeren lærte sin nye pressechef at kende, og hvor meget ministeren og den nye pressechef tidligere har arbejdet sammen i partisammenhænge, inden vedkommende blev ansat i ministeriet, og8) om ministeren skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet over for sit ministerium, at ministeren foretrak den pågældende som ministeriets nye pressechef?  Svar  

Spm. 93

Er ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, og at personer, der helt eller delvist ansættes på baggrund af deres partipolitiske kompetencer, skal ansættes som særlige rådgivere, så der er rene linjer, og så der ikke kan opstå tvivl om embedsmænds neutralitet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad ministeren ser af fordele ved, at vi i Danmark har et partineutralt embedsværk.  Svar  

Spm. 94

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af nye pressechefer med partipolitisk baggrund risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, og synes ministeren, at det er en hensigtsmæssig udvikling, at en eventuel ny regering kan opleve sig tvunget til at afskedige embedsmænd, fordi de ikke har tillid til, at de pågældende embedsmænd er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer?  Svar  

Spm. 95

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af Skatteministeriets nye pressechef og en række andre ministeriers ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer med en rød partipolitisk fortid har skabt debat med dertilhørende risiko for yderligere mistillid til politikerne i befolkningen?  Svar  

Spm. 97

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå den målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030, som Danmark er pålagt ifølge aftalen i EU? Det forudsættes, at adgangen til fleksible instrumenter anvendes fuldt ud. Endvidere bedes ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu.  Svar  

Spm. 104

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve den skattemæssige beregning på årsopgørelsen, men kun benytter det til efterkontrol. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt.  Svar  

Spm. 105

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at der er estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har ikke undersøgt, hvor stor en andel af estimatet der dækker over reelle fejl og svig.” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har foretaget denne analyse.  Svar  

Spm. 106

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsen ikke systematisk har monitoreret aktieområdet før 2016”, og at man siden 2016 har haft ”en overvågning på et overordnet niveau”. Ministeren bedes redegøre for, om Skatteministeriet har overblik over omfanget af potentiel svindel med aktiebeskatning- og fradrag før 2016, og om ministeren mener, at en overvågning på et overordnet niveau i dag er tilfredsstillende.  Svar  

Spm. 108

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der pr. 2019 ikke er et eneste kontrolprojekt, der relaterer sig til kontrol med aktiebeskatningen, og hvorfor der siden 2017 ikke har været et eneste kontrolprojekt vedrørende beskatning af værdipapirer.  Svar  

Spm. 109

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsens kontrol og vejledningsindsats målrettet selskaber generelt ikke har haft fokus på beskatning af aktier i perioden 2013-2018. Skattestyrelsen har ikke gennemført kontrol og vejledning af store selskaber specifikt vedrørende beskatning af aktier. For små og mellemstore virksomheder har Skattestyrelsen gennemført 5 projekter, hvor udbyttebeskatning har indgået som ét blandt flere delelementer”. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har heller ikke beregnet et skattegab, der omfatter store selskaber”. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder dette tilfredsstillende.  Svar  

Spm. 121

Er det korrekt forstået, at lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (med mindre en borger er omfattet af overgangsbestemmelsen) virkede med tilbagevirkende kraft, således at skattesatsen på udbetalingstidspunktet øges for udbetalinger for eksisterende pensionsopsparinger indbetalt før lovens ikrafttrædelsestidspunkt?  Svar  

Spm. 122

Hvor meget øges den samlede skattesats for pensionsudbetalinger fra andre nordiske lande som følge af lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning i forhold til de tidligere regler?  Svar  

Spm. 123

Var danske borgere, der arbejdede i andre nordiske lande, samlet set stillet mere favorabelt, for så vidt angår den samlede beskatning af arbejdsindkomst, herunder pensionsopsparing, end danske borgere med arbejde i Danmark før lovens ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten? Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.  Svar  

Spm. 124

Der er i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 378, folketingsåret 2018-19, 1. samling, skønnet et umiddelbart provenu på 45-60 mio. kr. som følge af lovændringen, hvilket indikerer, at et betydeligt antal borgere berøres. Der ønskes en oversigt over størrelsesfordelingen af de berørte pensionsudbetalinger. Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.  Svar  

Spm. 128

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere i C20-virksomheder, der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling.  Svar  

Spm. 130

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at gøre det lettere for de virksomheder, der ønsker at følge reglerne på skatteområde, men begår fejl i deres skatteindberetning?  Svar  

Spm. 137

Ministeren bedes oversende en kopi af de nu ophævede aftaler vedrørende den såkaldte bankordning med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB.  Svar  

Spm. 146

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange personer omfattet af den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?  Svar  

Spm. 147

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor stor en andel af det samlede provenu fra den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, der kommer fra personer, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?  Svar  

Spm. 154

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 bekræfte, at der i 2008 var et skattestop dikteret af partiet Venstre?  Svar  

Spm. 157

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at Skatteministeriet ikke vidste, hvor mange arbejdstagere, der ville blive ramt, og hvor meget ekstra de skulle betale, når nu der er tale om 50 mio. kr. pr. år og ikke et beskedent provenu, som ministeren har oplyst?  Svar  

Spm. 158

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bekræfte, at creditmetoden er langt dyrere for den enkelte skatteborger, og om ændringen i virkeligheden var for at få nogle flere penge i statskassen, selv om der var et skattestop?  Svar  

Spm. 159

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at der ikke blev givet et eneste eksempel på en danskboende sømand, der arbejdede ombord på et svensk skib, eller en dansk håndværker, der arbejdede på en boreplatform i Norge?  Svar  

Spm. 163

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 48 (folketingsåret 2018-19, 2. samling) oversende projektbeskrivelsen for analyseprojektet om digitale betalingsformer og oplyse, hvornår projektet forventes afsluttet, og om internationale betalingstjenester som f.eks. PayPal og Neteller også vil blive undersøgt?

Spm. 164

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 47 (folketingsåret 2018-19, 2. samling) oplyse, hvordan Skatteforvaltningen kan føre en løbende effektiv kontrol med transaktioner til konti hos internationale betalingstjenester som PayPal og Neteller, hvis oplysninger om transaktioner, der måtte føre til sager om evt. skatteunddragelse, kun kan indhentes fra den skattepligtige selv eller via en konkret anmodning om udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder i de forskellige lande? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan Skatteforvaltningen får de første oplysninger om evt. mistænkelige transaktioner til danske kontoindehavere hos internationale betalingstjenester.

Spm. 165

Vil ministeren oversende resultater for kontrolprojektet om deleøkonomi for 2018, herunder de erfaringer som Skatteforvaltningen har gjort sig i forhold til kontrol med deleøkonomiske aktiviteter?

Spm. 166

Vil ministeren evt. i fortrolig form orientere udvalget om, hvor mange underretninger Skatteforvaltningen har modtaget fra bl.a. SØIK om skatteunddragelse i forbindelse med konti hos PayPal eller Neteller i de sidste 3 år.

Spm. 167

Vil ministeren oplyse om udviklingen de sidste 3 år i skattebetalingen fra deleøkonomiske aktiviteter?

Spm. 168

Hvornår forventer ministeren at kunne følge op på svaret på SAU alm. del – spørgsmål 45 (folketingsåret 2018-19, 2. samling)?

Spm. 169

Kan ministeren i forlængelse af svar på ERU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bekræfte, at finansielle efterretningsenheder fra lande, der huser internationale betalingstjenester som PayPal, ikke har kendskab, pligt eller incitamenter til at være opmærksomme på, om skattelovgivningen i andre lande er overholdt?

Spm. 170

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 67 og 69 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvordan de tyske skattemyndighederne sikrer, at der svares skat af udlejning af primær bolig i Hamborg og Berlin via f.eks. udlejningsplatformen Airbnb, herunder om skattemyndighederne får tilsendt oplysninger om udlejning direkte fra Airbnb, eller om udlejer selv skal indberette sine indtægter ved udlejning?

Spm. 171

Vil ministeren oplyse, om der etableres et elektronisk spor i Danmark, når der betales med et visa kreditkort udstedt af internationale betalingstjenester som f.eks. PayPal eller Neteller?

Spm. 173

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til personbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag, herunder provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbudseffekter og hvis muligt effekten på gini-koefficienten.

Spm. 174

Med henvisning til DR’s artikel ”Britisk toppolitiker tjente millioner som rådgiver for Sanjay Shah” bragt den 10. december 2019, bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil forsikre sig, at den britiske rigsadvokat Geroffrey Cox ikke har - eller til stadighed spiller – en dobbeltrolle i efterforskningssagen om den mistænke skattesvindler Sanjay Shah, som er under mistanke for skattesvindel imod den danske stat for 12.7 mia. kr.?

Spm. 175

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvad Skatteministeriet har foretaget sig siden regeringsskiftet for at få omsat principaftalen mellem Frankrig og Danmark om en dobbeltbeskatning til en egentlig DBO. Der henvises til Skatteministeriets pressemeddelelse ”Ny dansk-fransk DBO vil gavne danske virksomheder og pensionister i Frankrig” af 29. april 2019.

Spm. 176

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvornår det forventes, at der er forhandlet en endelig DBO mellem Frankrig og Danmark på plads.

Spm. 177

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvornår Frankrig har tilsendt Skatteministeriet deres seneste forhandlingsudspil, og hvornår Skatteministeriet har reageret på udspillet.

Spm. 178

Ministeren bedes oplyse, om regeringen agter at løse den meget uheldige skattemæssige pensionsklemme, som er beskrevet i artiklen "Skatteprocent på 73: Søfolk betaler skat i Sverige og Danmark” bragt på www.tv2nord.dk den 4. april 2017. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren agter at løse sagen?  Svar  

Spm. 179

Ministeren bedes bekræfte at Socialdemokraterne stemte for den DBO, som tilbage i 2008 fører til en umildbar urimelig beskatning af en række nordjyske sømænd, "Skatteprocent på 73: Søfolk betaler skat i Sverige og Danmark” bragt på www.tv2nord.dk den 4. april 2017

Spm. 180

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren, departementschefen eller andre i ministeriet ifalder strafansvar og i givet fald efter hvilken straframme, såfremt ministeriet ansætter embedsmænd på baggrund af disses politiske anskuelser.

Spm. 181

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2019 ansættelse af embedsmænd med partipolitisk baggrund, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål J, K og L.  Svar  

Spm. 182

Ministeren bedes redegøre for efterforskningens stade i den såkaldte udbyttesag, herunder om det er korrekt, at en evt. straffesag trods internationale forgreninger er aftalt med hjemsted ved retten i Danmark. Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for sit syn på det i Børsen den 11. og 12. december omtalte britiske habilitetsproblem.