Kære Læser
Skal der ske fejl, så lad det da være, når vi sender nyhedsbreve ud i december - for så kan vi skyde skylden på nisserne:-)
Vi har fået en del beskeder om, at linksene i mailen var forkerte - så derfor denne genudsendelse af SkatteMail for uge 48. Vi beklager fejlen og har sat risengrød ud, så det ikke sker igen (håber vi).
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. de nye satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2020.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Generationsskifter: Lovforslaget om højere arveafgift er fremsat
Skat på julegavekort
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2019
Social sikring
Vigtige datoer 2020
Hvad må julegaven koste?
EU generaladvokat: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring)
Bindende svar
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo - Gaveoverdragelse
Skattepligt af udbetaling fra trust på Malta
Afgørelser
Aktionærlån - Lån anset for løn
Bitcoins
Fond - Skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser ved fjernelse af begunstiget
Klage over ejendomsværdi og grundværdi - Risiko for oversvømmelse ved stormflod
Hjemmel til at foretage en årsomvurdering
Kendelser
Ensidigt indhentet erklæring - sagkyndigt vidne
Domme
Nulstilling - rettidig betaling af A-skat og AM-bidrag
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse
Fri helårsbolig - hovedaktionær
Fastsættelse af sagsomkostninger - sent fremkomne beviser rådighed over bil tilhørende bror
Erhvervsmæssig virksomhed - skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOGenerationsskifter: Lovforslaget om højere arveafgift er fremsat Der er stadig tid at løbe på. De nye regler om højere gave- eller arveafgift ved overdragelse af virksomhedsandele træder først i kraft til nytår. Og der kommer heldigvis ikke nogen topskat på arv |
BDOGavekort er den mest populære firmajulegave, men det er desværre ikke alle typer af gavekort, der er skattefrie. Og modsat, hvad de fleste tror, så er det faktisk noget, som skattemyndighederne bruger kræfter på at kontrollere. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2019 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
BeierholmBlanket A1 til forretningsrejsende og sælgere – arbejde i flere lande |
BeierholmHent oversigt over vigtige datoer for indberetning/indbetaling af moms, skat m.v. |
Dansk RevisionSå er det snart den første søndag i advent. Julen står for døren og juleønskerne står i kø sammen med tankerne om en skøn jul og et lykkebringende godt nyt år. |
PwCEU generaladvokat: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring) Medarbejdere, der arbejder i flere EU-/EØS-lande kan være socialforsikrede i arbejdsgivers hjemland. I en verserende EU-domstolssag gør generaladvokaten op med dansk praksis og mener, at arbejdsgiveren er den virksomhed, som medarbejderen faktisk arbejder for. |
I styresignalet gennemgås adgangen til genoptagelse af skatteansættelser, hvor en ejendomsavance er opgjort til et for højt beløb som følge af, at Den juridiske vejledning i en tabel angiver en forkert sats til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv. Fejlen vedrører opgørelse af ejendomsavancer for ejendomme, der er anskaffet i indkomståret 1993 og solgt i indkomståret 2016.
Spørger ønskede sammen med sin mor og bror at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne fra moderen til spørger og spørgers bror. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået og at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne. Skatterådet bekræftede dette.
Spørger ønskede sammen med sin mor og søster at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne fra moderen til spørger og spørgers søster. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået. Skatterådet bekræftede dette.
Spørger ønskede sammen med sine børn at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne til børnene. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået, at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne og at den efterfølgende overdragelse af anparterne maksimalt ville udløse betaling af andel af henstandssaldoen med 42% af markedsværdien af de anparter, der blev overdraget. Skatterådet bekræftede dette.
Spørger stod overfor at få udbetalt £ 27.000 fra en trust, som var stiftet af hendes nu afdøde farmor.
Trustee var bosiddende på Malta og ville ikke udlevere trustens dokumenter i sin helhed til spørger. Der forelå således alene et uddrag af trustens stiftelsesdokument (settlement) tillige med et brev fra trustee til spørger om selve udbetalingen.
Spørger ønskede bekræftet, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri. Spørgsmålet i sagen var, om trustens kapital var effektivt og uigenkaldeligt udskilt i forhold til spørger, og dernæst om trusten skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skatteret. Trusten var stiftet som en "discretionary trust", og spørger ses ikke at have et retskrav på udbetaling fra trusten, ligesom hun ikke ses at have indflydelse på trustens ledelse.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri.
Landsskatteretten fastslog, at der kunne ske beskatning efter ligningslovens § 16 E af en aktionær, der havde fået ydet et lån fra to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Et lån ydet til aktionæren i 2010 blev anset for ophørt og erstattet med et nyt lån stiftet i 2013, hvormed reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 16 E fandt anvendelse. Ved vurderingen af det nye lån fandt Landsskatteretten, at lånet var ydet indirekte af to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Da lånekonstruktionen ikke kunne anses for etableret som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fandt Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af aktionæren efter ligningslovens § 16 E - i det konkrete tilfælde som løn. Opgjorte renter vedrørende lånet kunne ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet lånet skattemæssigt ikke betragtes som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt.
Landsskatteretten fandt, at en række spørgsmål vedrørende bitcoins enten ikke kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningsloves § 21, stk. 2, eller besvares med den fornødne sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4. Landsskatteretten ændrede herved Skatterådets besvarelse, idet rådet havde besvaret spørgsmålene benægtende fremfor at afvise dem.
Skatterådet havde besvaret et spørgsmål om, hvorvidt fjernelse af en begunstiget i en trust kunne ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for hende, benægtende. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen. Landsskatten lagde vægt på, at retten i en tidligere afgørelse om den samme trust havde fundet, at den var transparent i forhold til den pågældende person, hvorfor trustens formue ansås for at tilhøre hendes formue. Der ville således ske en overførsel af en formuefordel fra hendes formue til de nye begunstigede.
Landsskatteretten fandt, at der ved fastsættelse af grundværdien og ejendomsværdien ved en omvurdering pr. 1. januar 2017 af en ejendom i 1. række mod vandet, dels skulle inddrages den negative indflydelse i form af risikoen for oversvømmelse ved stormflod, dels skulle inddrages den positive indflydelse i form af udsigten over havnen. Ejendomsværdien fastsattes herefter til kr. 2.400.000 kr. og grundværdien til 585.000 kr.
Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne foretages årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, i et tilfælde, hvor der ikke var sket en arealoverførsel, men alene rettelse af en fejl i et kommunalt it-system.
Sagsøgerne fremlagde under retssagens forberedelse en ensidigt indhentet erklæring fra en byggesagkyndig og anmodede om, at den byggesagkyndige blev ført som vidne.
Skatteministeriet protesterede imod fremlæggelsen af erklæringen og vidneførslen.
Landsretten udtalte, at den sagkyndige erklæring var indhentet ensidigt af sagsøgerne efter anlæggelsen af sagen og således hverken var indhentet i overensstemmelse med reglerne om syn og skøn eller retsplejelovens § 209 a.
Erklæringen blev derfor ikke tilladt fremlagt, og den byggesagkyndige kunne følgelig ikke føres som vidne.
Skattemyndighederne havde foretaget nulstilling af A-skat og AM-bidrag over for to personer, der kontrollerede et selskab, som var taget under konkursbehandling med en betydelig momsgæld.
Under retssagen kom det frem, at arbejdsgiverselskabet faktisk havde betalt de beløb, som var indeholdt i A-skat og AM-bidrag til forfaldstid. Da selskabet havde en momsrestance og dermed en debetsaldo på skattekontoen, var beløbene gået til dækning af den ældre restance efter FIFO-princippet i opkrævningslovens §§ 16 og 16 a.
Retten fandt, at der var en sådan økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, at betingelserne for at foretage nulstilling ikke var opfyldt. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at indførelsen af reglerne om én skattekonto og FIFO-princippet ikke havde haft til hensigt at stille skattepligtige ringere.
Sagen angik, om indsætninger på 2 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver. Herudover angik sagen, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, samt om en partshøringsfejl kunne medføre ugyldighed.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån, og at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indsætningerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Partshøringsfejlen kunne ikke føre til ugyldig.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes i indkomstårene 2011-2015 af værdien af fri helårsbolig som følge af, at det selskab, som sagsøgeren var hovedaktionær i, havde udlejet en lejlighed til sagsøgerens søn.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at lejligheden blev erhvervet i investeringsøjemed. Herudover fandt retten det heller ikke bevist, at udlejningen ikke skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse.
Sagsøgeren fandtes herefter at skulle beskattes af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9.
Sagen angik, om sagsøgeren havde haft rådighed over og anvendt en bil tilhørende sagsøgerens bror, og om sagsøgeren følgelig skulle beskattes heraf i medfør af statsskattelovens § 4. På dagen for forberedelsens afslutning fremlagde sagsøgeren nye dokumentbeviser, og Skatteministeriet tog på baggrund af dette nye materiale bekræftende til genmæle over for sagsøgerens principale påstand.
Retten fandt i sin afgørelse vedrørende sagens omkostninger, at der forelå sådanne særlige grunde, at Skatteministeriet som den tabende part ikke skulle betale sagsomkostninger til sagsøgeren, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren både under skriftvekslingen og den forudgående administrative behandling af sagen havde været opfordret til at fremlægge det omhandlede materiale, at sagsøgeren ikke på nogen måde havde sandsynliggjort, at han ikke kunne have fremskaffet materialet tidligere, og at materialet fandtes at være et helt afgørende bevis i sagen.
Landsretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hun som følge heraf var momsregistreret. Landsretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Journalnr: 17/0936539
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til juridisk bistand, fyringsolie, tilbagebetalt restvarme til lejer, indkøb af IT-udstyr og kontorartikler samt ejendomsskatter. Landsskatteretten nedsætter de godkendte fradrag yderligere.
Afsagt: 22-10-2019
Journalnr: 14/5333731
Efterpostering
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst grundet ikke godkendt efterpostering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 14/5333724
Fradrag for løn
Klagen vedrører ansat fradrag for løn til selskabets hovedanpartshaver samtregulering vedrørende efterpostering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 19/0047076
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2019
Journalnr: 17/0990303
Fri bolig og maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9 og maskeret udbytte for udgift til bl.a. udgifter til vin og udgift til køb af aktier. Landsskatteretten ansætter værdi af fri bolig til nul og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 25-10-2019
Journalnr: 16/0656693
Genoptagelse af ansættelse
Klagen vedrører genoptagelse af skønsmæssige ansættelser, afvist for det ene af de to omhandlede indkomstår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2019
Journalnr: 16/0277726
Hævninger anset som løn og maskeret udbytte
Klagen skyldes, at at hævninger er anset som løn samt maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2019
Journalnr: 16/0946032
Hævninger på mellemregningskonto
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset et beløb svarende til 75 % af mellemregningskontoen mellem klageren og I/S for erhvervsmæssig begrundet, hvorfor et beløb svarende til 75 % af tilgodehavendet anses for hævet i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 14/5333711
Løn og renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter og løn. Landsskatteretten stadfæster beskatningen af løn og nedsætter de skattepligtige renteindtægter til nul.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 16/0270945
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst idet indsættelser på klagerens bankkonti er anset for maskeret udbytte til klageren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-10-2019
Journalnr: 15/2963719
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning fra hævninger i selskab mv. Landsskatteretten ændrer på fordelingen af beløbene.
Afsagt: 07-11-2019
Journalnr: 16/1050964
Overskud ved udlejning
Klagen vedrører ansættelse af overskud ved udlejning, selvangivet til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2019
Journalnr: 16/0851276
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 19/0038263
Studierejse og yderligere løn
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til studierejse og ansættelse af fradrag for udgifter til yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Journalnr: 17/0988049
Tab på unoterede aktier
Klagen skyldes, at selvangivet tab på 60.000.000 kr. ved overdragelse af unoterede anparter er ansat til 0 kr. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og ansætter det omhandlede tab til 60.000.000 kr. som selvangivet.
Afsagt: 28-10-2019
Journalnr: 16/0560848
Tab ved salg af fast ejendom
Klagen vedrører nedsættelse af kildeartsbestemt tab ved salg af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2019
Journalnr: 15/2841317
Tilbageførsel af underskud
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst med tilbageførsel af selvangivet underskud af K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2019
Journalnr: 16/1399604
Uregistreret virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ansat klagerens overskud af uregistreret selvstændig virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-10-2019
Journalnr: 17/0188140
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2019 dom i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - afgift på finansielle transaktioner - aktier eller andre finansielle instrumenter udstedt af selskaber, der er hjemmehørende i Italien
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter finansielle transaktioner, uanset i hvilken stat de finansielle aktører og mellemmænd er hjemmehørende, pålægges en afgift, der skal svares af transaktionens aftaleparter, og som svarer til et fast beløb, der stiger på baggrund af transaktionens værdiinterval og varierer ud fra arten af det handlede instrument og aftalens værdi, og som er skyldig som følge af, at de afgiftspligtige transaktioner vedrører handel med et afledt instrument baseret på et værdipapir udstedt af et selskab, som er hjemmehørende i den stat, som har indført afgiften.
Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område
Bilag 10 | Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 22. november 2019 |
Bilag 13 |
Bilag 2 |
Spm. 1 |
Spm. 2 | MFU spm. om, hvor mange etableringslån Vækstfonden årligt har ydet siden 2014, til skatteministeren |
Bilag 8 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om lovforslaget forhøjer skattetrykket for danske virksomheder, til skatteministeren |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Bilag 8 | Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v. |
Spm. 1 |
Spm. 8 |
Spm. 32 |
Bilag 4 |
Bilag 5 | Henvendelse af 28/11-19 fra Finans Danmark om definition på skatteordningen |
Spm. 3 | Spm. om en nærmere afgrænsning af begrebet ”skatteordninger”, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Spm. 9 |
Spm. 12 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Spm. 9 |
Spm. 12 |
Bilag 3 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 4 |
Spm. 1 | Spm. om at der gøres forskel på boligejere, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 | Spm. om at stille ændringsforslag om deling af L 71, til skatteministeren |
Bilag 3 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 4 |
Bilag 3 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 4 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 | Spm. om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, til skatteministeren |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 | Spm. om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, til skatteministeren |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Bilag 3 |
Bilag 3 |
Bilag 3 | Henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder |
Spm. 1 |
Bilag 75 | Status på Skatteministeriets økonomi i 2019 - omdisponeringer mellem styrelser i 2019 |
Bilag 77 |
Bilag 78 | Orientering om opdatering af EU’s fælles sortliste over skattely |
Bilag 79 |
Bilag 80 |
Bilag 81 | Publikationen – Tal og tendenser: Regional fordeling af restskat for indkomståret 2018 |
Spm. 18 |
Spm. 70 |
Spm. 85 |
Spm. 88 |
Spm. 89 |
Spm. 91 |
Spm. 120 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 128 |
Spm. 129 |
Spm. 130 |
Spm. 131 |
Spm. 132 |
Spm. 133 |
Spm. 134 |
Spm. 135 |
Spm. 136 |
Spm. J |
Spm. K |
Spm. L |