Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nyt om skat og stigninger i 2022 - kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse
Hvornår skal jeg foretage familieoverdragelse af min ejendom?
Nyt om opkrævning af dækningsafgift i 2022
Ekspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte
Principiel landsretsdom om genoptagelse af et legats skatteansættelse
Dom i ”beneficial owner”-sagskomplekset
Taxpayer education is a key tool to transform tax culture and increase voluntary compliance
Skatteyderne taber to sager ved Østre Landsret i "beneficial owner"-sagskomplekset
Din forskudsopgørelse for 2022 ligger nu klar
Skatterådet bekræfter, at uddeling af grundkapital ved opløsning af fonden ikke altid er skattepligtig
Forklaringer blev afgørende
SKM-meddelelse
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022
Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2021
Domme
Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst - nystiftelse af gæld - novation
Konkurslovens § 67 og § 74 - udlæg - insolvens - ond tro
Maskeret udbytte og gavebeskatning
Ej tilsidesættelse af skøn over grundværdi
Genoptagelse - handelsværdi af aktier
Tilsidesættelse af skøn over grundværdi
Fremmed arbejdskraft - fradrag for købsmoms - fakturaers realitet - bevisbyrde
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODepechen-artikel: Skattestyrelsen vil ikke hjælpe med glemte pensionsfradrag Hvert år er der en stor gruppe danskere, der indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for. Det får mange ikke repareret på, fordi de ikke er klar over, at de kan genvinde fradraget eller få pengene udbetalt |
BDODepechen-artikel: Skattefri julegave til medarbejderne – flere muligheder i år Muligheden for at give en skattefri julegave til en værdi på op til 900 kr. suppleres i år af muligheden for at give et skattefrit coronagavekort på op til 1.200 kr., hvis medarbejderne ikke allerede har fået et sådant. |
BDODepechen-artikel: Endnu en omgang skattefri udbetaling af efterlønsbidrag Fra 1. januar 2022 kan der søges om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Dem, der har et godt helbred og som satser på at blive på arbejdsmarkedet, kan være bedst tjent med at sige nej tak til tilbuddet. |
Dansk RevisionNyt om skat og stigninger i 2022 - kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse Hvert år beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne til befordring med bil. Med baggrund i blandt andet stigende priser på benzin og vedligehold, stiger satserne for både befordringsgodtgørelse og kørselsfradrag i 2022. |
EYHvornår skal jeg foretage familieoverdragelse af min ejendom? Familieoverdragelse af ejendom via +/- 15 %-reglen ændres til en +/- 20 %-regel, når du modtager den nye offentlige ejendomsvurdering. |
EYNyt om opkrævning af dækningsafgift i 2022 Stigninger på helt op til 30 % for nogen ejere af erhvervsejendomme. |
EYEkspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte Gennemføres anbefalingerne kan særligt små og mellemstore virksomheder se frem til en større grad af forudberegnelighed. |
KammeradvokatenPrincipiel landsretsdom om genoptagelse af et legats skatteansættelse Sagen angik, om et legat kunne foretage hensættelser efter selvangivelsesfristens udløb, så legatet herved kunne fortsætte med at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. |
KammeradvokatenDom i ”beneficial owner”-sagskomplekset Østre Landsret har den 25. november 2021 afsagt dom i 2 ”beneficial owner”-sager om kildebeskatning af renter. |
OECDTaxpayer education is a key tool to transform tax culture and increase voluntary compliance Raising sufficient tax revenues remains a major challenge for many countries, especially in light of the impacts of the COVID-19 pandemic. Taxpayer education can be a key tool to boost the willingness of individuals and businesses to voluntarily pay tax, and play a vital role at the heart of mobilising the tax revenues urgently needed to help achieve the Sustainable Development Goals, according to a new OECD study. |
PlesnerSkatteyderne taber to sager ved Østre Landsret i "beneficial owner"-sagskomplekset Østre Landsret har i dag afsagt dom i endnu to pilotsager i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks. Landsretten fastslår, at Takeda (Nycomed) og NTC skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med rentebetalinger på koncerninterne lån, og at de hæfter for skatten. Sagerne er dermed blevet vundet af Skatteministeriet. Plesner førte pilotsagen for Takeda (Nycomed). Dommen forventes anket til Højesteret. |
RevisionsinstituttetDin forskudsopgørelse for 2022 ligger nu klar Skattestyrelsen har netop åbnet for borgernes forskudsopgørelse for 2022. |
RevisionsinstituttetSkatterådet bekræfter ved afgørelse fra august 2021, at der er skattefrihed ved uddeling af grundkapital, idet beskatning ved uddeling fra grundkapitalen forudsætter, at der er tale om forbrug af en bunden kapital, der var skattefri ved tilgangen, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6 eller den tidligere dispensationsordning. |
TVC AdvokatfirmaI en nyere byretsdom ses det, hvordan skatteyders og revisors forklaring blev afgørende for statueringen af et låneforhold i skattemæssig henseende. |
Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022.
Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2021.
Landsretten fandt, at en kommanditist havde realiseret en skattepligtig kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld i fremmed valuta i henhold til låneaftaler med begrænset hæftelse.
Landsretten henviste til, at frigørelsen efter den fremlagte dokumentation i sagen var sket i overensstemmelse med låneaftalerne, og at kommanditisten heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for gældsforholdets fortsatte eksistens.
Landsretten fandt videre, at vilkårene for låneaftalerne ikke undergik sådanne ændringer i 2011, at der dermed var tale om stiftelse af ny gæld i kursgevinstlovens forstand med den konsekvens, at skattepligten rettelig vedrørte skatteåret 2011, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Landsretten henviste til, at korrespondancen og samarbejdet mellem bankerne og kommanditselskabet i 2011 vedrørte alene sædvanlige spørgsmål om afvikling af gælden og tiltrådte derfor, at kursgevinsten var henført til skatteåret 2012.
Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2021.8.BR).
Landsretten tiltrådte, at betaling af et beløb på 345.000 kr. til SKAT (nu Gældsstyrelsen), som blev foretaget efter selskabet var blevet tilsagt til udlægsforretning, ikke kunne anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne, og betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 var derfor ikke opfyldt. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra eventuelle lønkrav fra en af ejerne.
På samme baggrund fandt landsretten desuden ikke, at betalingen til SKAT var utilbørlig, ligesom det ikke var godtgjort, at selskabet ved betalingen var eller blev insolvent, eller at SKAT i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltrådte derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke var opfyldt.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af SKAT.
Sagen angik, om sagsøgeren var personligt skattepligtig af betalinger foretaget af et selskab, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør. Selskabet havde for 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som løbende i 2012-2014 var overført til sagsøgerens kontakt eller personer, denne kontakt havde anvist.
Retten fandt, at der ikke var holdepunkter for, at der skulle være indgået en låneaftale vedrørende et lån på 6 mio. kr. Der var ikke stillet sikkerhed, betalt renter eller fastlagt aftalevilkår, og karakteren og mønstret for overførslerne bar ikke præg af at udgøre et lån i forretningsmæssigt låneforhold. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de overførte beløb ikke var tilgået sagsøgeren eller anvendt i sagsøgerens personlige interesse. En anden hovedanpartshaver havde derudover været vidende om overførslerne.
Retten tilsluttede sig derfor Landsskatterettens begrundelse og resultat for, at overførslerne skattemæssigt for halvdelen skulle behandles som maskeret udbytte fra selskabet og for den anden halvdel som gave fra den anden hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3.
Retten fandt derudover, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5. Sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, da han havde undladt at oplyse om de betydelige maskerede udbytter og gaver for årene 2012 og 2013. SKAT havde derudover overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Sagen handlede om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatte- og Vurderingsankenævnet havde foretaget over grundværdien pr. 1. oktober 2016 for sagsøgerens ejendom.
Retten fremhævede, at ankenævnet ved sit skøn havde taget alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder også de forhold, som sagsøgeren havde påberåbt sig både under den administrative sag og sagen ved retten.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført noget bevis, der kunne danne grundlag for tilsidesættelse af ankenævnets skøn.
Retten fandt ligeledes, at ankenævnet ikke havde truffet afgørelse på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at afgørelsen ikke havde medført et åbenbart urimeligt resultat.
Sagen angik overordnet, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 551.540 kr. Den skønsmæssige forhøjelse angik en overdragelse af unoterede anparter i et selskab fra G1 til sagsøgeren, der var eneanpartshaver i G1.
Idet overdragelsen fandt sted mellem nærtstående, fandt retten, at skattemyndighederne med rette havde værdiansat anparterne skønsmæssigt ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.
Retten fandt det ikke godtgjort, at der skulle korrigeres for revisorudgifter i selskabets regnskaber, eller at skattemyndighederne ikke korrekt havde korrigeret for selskabets finansielle udgifter. Retten kunne derfor ikke konstatere en negativ resultatmæssig udvikling i de for sagen relevante beregningsår, og som følge heraf skulle der ikke beregnes fradrag for negativ udviklingstendens i tallene, der lå til grund for beregningen.
Retten fandt heller ikke grundlag for at fradrage udskudt skat i sagsøgerens aktieindkomst, da selskabet ikke i sine regnskaber havde beregnet udskudt skat, hvorfor der ikke hvilede en latent skat på goodwill i selskabet.
Endelig lagde retten vægt på, at indkomståret 2009, hvor selskabets resultat var negativt, indgik med faktor 3 i skattemyndighedernes beregning.
Retten fandt det ikke med regnskabsoplysningerne godtgjort, at skønnet havde ført til et urimeligt resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet, dog således at sagsøgerens aktieindkomst for 2010 nedsættes med 1 kr., og at aktieindkomsten ansættes til 551.540 kr.
Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2010 for ejendommen efter den dagældende vurderingslovs § 13, jf. § 6.
Der blev i sagen afholdt syn og skøn. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Retten udtalte, at skønsmanden havde vurderet grundens værdi til 2.234.930 kr. lavere end skattemyndighederne og Landsskatteretten og havde påpeget flere fejl i grundlaget for værdiansættelsen. Henset hertil, og da skattemyndighederne og Landsskatteretten ikke sås at have inddraget betydningen af finanskrisen ved værdiansættelsen, fandt retten, at sagsøgeren havde godtgjort, at der forelå et sådant mangelfuldt grundlag for det udøvede skøn, at der var grundlag for at tilsidesætte dette.
Retten tog på den baggrund sagsøgerens subsidiære påstand til følge, hvorved sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved vurderingsmyndighederne.
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grund til at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder, at de var udsted til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede. Videre lagde retten vægt på, at sagsøgeren både før og efter2014 havde anvendt underentreprenører til arbejde svarende til det fakturerede, og at SKAT havde anerkendt fradragsret for moms for sådanne fakturaer fra øvrige underentreprenører.
Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat af beløb svarende til i alt 467.501 kr.
Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2022 Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021. |
Straf - skattesvig - gaver - pengeoverførsler ikke lån T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010-11, hvor hun havde undladt rettidigt at meddele at skatteansættelserne var for lave med i alt 5,6 mio. kr. T havde ikke selvangivet pengeoverførsler. T havde derved unddraget for 2.843.034 kr. i skat i alt. T forklarede at de omhandlede pengeoverførsler var lån. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset, at pengeoverførslerne var gaver. Retten lagde vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger - navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem T og giveren - indeholder meget usædvanlige og for T særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag af lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor giver vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Endvidere hensås til at ud fra Ts økonomiske forhold må det anses for tvivlsomt om T indenfor en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån. Lånet stod i åbenbart misforhold til Ts økonomiske forhold. Ts synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var lån, blev først gjort gældende relativt sent under klagebehandlingen i Landsskatteretten. T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel betinget grundet lang sagsbehandlingstid og en tillægsbøde på 2.825.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede fængselsstraffen til 1½ år betinget med vilkår om samfundstjeneste. | |
Straf - skattesvig - aktier - tidspunkt for dispensation og afståelse T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2016, idet han den 12. marts 2017 via Tast Selv indberettede befordringsfradrag uden at angive gevinst ved salg af sine unoterede medarbejderaktier i et selskab i forbindelse med sin fratræden med 1.481.845 kr. T havde derved unddraget for 622.374,90 kr. i skat. T forklarede, at han den 19. maj 2019 anmodede økonomichefen om udbetaling af beløbet med fradrag af 27 % skat, den 20. maj 2019 modtog han dispensationen og den 21. maj 2019 fik han de 1.481.845 kr. udbetalt. Han gik derfor ud fra at det var nettobeløbet han fik udbetalt. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. Når hensås til beløbets størrelse og modtagelsen af salgsnota fra selskabet, kunne T senest i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2016 ikke længere være i en vildfarelse og ansås for bevidst og med forsæt til unddragelse af skat, at have undladt at angive gevinsten. Såfremt selskabet havde indberettet, som de skulle i 2016, ville der fortsat mangle oplysninger til beregning af Ts beskatning af aktiesalget. T var derfor ikke omfattet af reglen om ansvarsfrihed i skattekontrollovens § 2, stk. 2. T idømtes 4 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 300.000 kr. Tillægsbøden blev halveret henset til lang sagsbehandlingstid samt at T havde betalt det unddragne beløb. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 5 måneder og tillægsbøden til 600.000 kr. Landsretten fandt, at T må anses for at have afstået aktierne ved betalingen af købesummen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8.04, og at dispensationen således må anses for givet, inden T afstod aktierne. Der var ikke grundlag for at anse gevinsten som skattepligtig udbytte, men den skulle anses som aktieavance, som T selv skulle indberette, under henvisning til, at T vel den 19. maj 2016 gav selskabet meddelelse om at han ønskede det fulde beløb udbetalt med den virkning, men at selskabet skulle indeholde udbytteskat, men at han ved fremsendelsen af dispensationen til selskabet dagen efter må anses for at have givet meddelelse om, at dispensationsreglerne alligevel skulle anvendes. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-12-2021 dom i C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier
Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - DomDen 21-12-2021 dom i C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - de frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - arveafgift - national lovgivning om arveafgift - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - begrænset arveafgiftspligt - fast ejendom beliggende i indlandet - proportionalt bundfradrag for ikke-hjemmehørende - restriktion - foreligger ikke - national lovgivning, der ikke fastsætter ret for ikke-hjemmehørende personer til fradrag af til tvangsarv knyttede passiver - manglende økonomisk tilknytning til den beskattede formue - restriktion - begrundelse - foreligger ikke
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende arveafgift, som i tilfælde af delvis arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, som finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, fastsætter et personligt bundfradrag beregnet proportionalt med den del af formuen, hvoraf der skal svares arveafgift til den omhandlede medlemsstat i forhold til samtlige formueaktiver, mens dette bundfradrag ikke er begrænset i tilfælde af fuld arveafgiftspligt af denne formue, som finder anvendelse, hvis enten arvelader eller arvingen på tidspunktet for dødsfaldet var hjemmehørende i den omhandlede medlemsstat.
2) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende beregningen af arveafgift, som i tilfælde af arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, hvilken begrænsning finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, bestemmer, at forpligtelser vedrørende tvangsarv ikke kan fradrages, selv proportionalt, fra værdien af erhvervelse som følge af dødsfald, mens værdien af disse forpligtelser kan fratrækkes fuldt ud i tilfælde af fuld arveafgiftspligt, hvilket er tilfældet, hvis enten arvelader eller arvingen var hjemmehørende på tidspunktet for dødsfaldet i den nævnte medlemsstat.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling1) Artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF skal fortolkes således, at en anmodning om oplysninger skal anses for at vedrøre oplysninger, som ikke åbenlyst forekommer at være blottet for enhver forventet relevans, når de personer, der undersøges eller efterforskes som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, ikke er individuelt identificeret ved navn i denne anmodning, men hvor den bistandssøgende myndighed på grundlag af klare og tilstrækkelige forklarende angivelser har godtgjort, at den foretager en målrettet undersøgelse af en begrænset gruppe af personer, der er begrundet i en rimelig mistanke om manglende overholdelse af en specifik retlig forpligtelse.
2) Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en person, der er i besiddelse af oplysninger, og som:
- er blevet pålagt en administrativ bøde for manglende efterkommelse af en afgørelse om påbud om at meddele oplysninger inden for rammerne af en udveksling mellem nationale skattemyndigheder i henhold til direktiv 2011/16, som ikke i sig selv kan gøres til genstand for et søgsmål i henhold til den bistandssøgte medlemsstats nationale ret, og
- indirekte har anfægtet lovligheden af denne afgørelse inden for rammerne af et søgsmål anlagt til prøvelse af en sanktionsafgørelse truffet som følge af manglende efterkommelse af dette påbud, og som dermed først har fået kendskab til de minimumsoplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 20, stk. 2, under retsforhandlingerne i forbindelse med dette søgsmål,
efter den endelige anerkendelse af lovligheden af de nævnte afgørelser truffet over for den pågældende skal gives mulighed for at efterkomme afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger inden for den frist, der oprindeligt var fastsat herfor i national ret, uden at dette medfører opretholdelse af den sanktion, som den pågældende var nødt til at pådrage sig for at kunne udøve sin ret til effektive retsmidler. Det er kun, hvis personen ikke efterkommer denne afgørelse inden for denne frist, at den pålagte sanktion lovligt kan håndhæves.
Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2022 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, BEK nr 2106 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2022, BEK nr 2105 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om kildeskat, BEK nr 2104 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, BEK nr 2103 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv., BEK nr 2102 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved udvikling af it-systemer
Oprettelsesdato: 25-11-2021
Høringsfrist: 07-12-2021
Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten og udkast til bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen
Oprettelsesdato: 25-11-2021
Høringsfrist: 03-12-2021
Bilag 4 | Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 5 | 2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 4 | Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 5 | 2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 7 |
Spm. 14 |
Bilag 4 | 2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 50 | Publikation fra Skatteministeriet om anvendelsen af BoligJobordning i 2020 |
Bilag 51 |
Bilag 52 | Uddybende notat om OECD's TRACE-model til håndtering af udbytteskat |
Bilag 53 | Henvendelse af 23/11-21 fra Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S om inddrivelse af gæld hos private |
Bilag 54 |
Bilag 56 | Henvendelse af 24/11-21 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde |
Bilag 57 |
Bilag 59 |
Bilag 61 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 54 |
Spm. 71 |
Spm. 72 |
Spm. 101 |
Spm. 117 |
Spm. 118 |
Spm. B |