Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a.en Højesteretsdom, hvor skatteyderen vinder over SKAT med 3-2. Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabet H1 ejede sammen med et andet selskab G2.
Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Arbejde i udlandet
Lovprogram 2018/19 - fremsatte lovforslag i oktober og november
Skatteankestyrelsens afvisning af klager over årsopgørelser som for sent indgivet
Global Forum on Tax Transparency marks a dramatic shift in the fight against tax evasion with the widespread commencement of the automatic exchange of financial information
3 måneder og DKK 30 mio. anses ikke for særlig omstændighed
Nyt skattefradrag ved investering i vækstvirksomheder og investorfradragsfonde
Arbejdsgiver - glem ikke felt 11
Overdragelse af udlejningsejendom
Restskat og overskydende skat 2018
Julefrokost og julegaver
SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2019
Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2018
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2019
Styresignaler
Genoptagelsesstyresignal om fusionsdato ved koncernintern grænseoverskridende fusion
Bindende svar
Deleleasing - beskatning af fri bil
Udenlandsk pensionsopsparing - overgangsregler - skift af porteføljemanager - overdragelse af ordningerne ved arv
Domme
Fradrag i grundværdien for forbedringer - bevis for udgiftsafholdelse - overvæltning
Omstrukturering - tilførsel af aktiver - skatteundgåelse
Indsætninger - bevisbyrde - videreformidling af penge for en velgørende forening
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
2 domme
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Dansk RevisionArbejde i udlandet |
EYLovprogram 2018/19 - fremsatte lovforslag i oktober og november Regeringen har den 2. oktober 2018 offentliggjort lovprogrammet for folketingsåret 2018/19. EY har fulgt op på lovforslag fremsat i oktober og november. |
Folketingets OmbudsmandSkatteankestyrelsens afvisning af klager over årsopgørelser som for sent indgivet Skatteankestyrelsen besluttede at realitetsbehandle 9 borgeres klager over deres årsopgørelser, selv om klagerne var indgivet efter klagefristens udløb. |
OECDThe Global Forum held its annual meeting in Uruguay on 20-22 November, bringing together 220 delegates from 84 jurisdictions and 12 International organisations to strengthen further the international community’s fight against tax evasion. The meeting marked the widespread rollout of automatic exchange of financial account of information. |
PwC3 måneder og DKK 30 mio. anses ikke for særlig omstændighed I en konkret sag vedrørende overdragelse af ejendom ejet i personligt regi til familiemedlemmer, blev anvendelsen af +/- 15 %-reglen godkendt til trods for, at ejendommen kun var ejet i 3 måneder, og anvendelsen af reglen medførte en markant lavere værdi. |
PwCNyt skattefradrag ved investering i vækstvirksomheder og investorfradragsfonde Skatteminister Karsten Lauritzen har den 14. november 2018 fremsat lovforslag til ny investorfradragslov, som fra og med 1. januar 2019 giver personer mulighed for skattefradrag ved investering i små eller mellemstore virksomheder i selskabsform, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. |
PwCArbejdsgiver - glem ikke felt 11 Husker I at markere felt 11, hvis jeres medarbejdere ikke skal have et fortrykt befordringsfradag på deres årsopgørelse? |
Revisorgruppen DanmarkOverdragelse af udlejningsejendom Nykøbt ejendom solgt til børn og børnebørn med et tab på 30 mio. kr. |
Revisorgruppen DanmarkRestskat og overskydende skat 2018 Overblik over reglerne for rentebetaling |
SEGESJulen står for døren, og her vil mange arbejdsgivere gerne tilgodese ansatte med en firmajulefrokost og en julegave. Men hvordan ser det egentlig ud med fradragsmulighederne, og hvad med moms? |
Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler
Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2018. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 20. november 2018
Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2019. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 20. november 2018
Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, som fandt sted ved Østre Landsrets dom SKM2017.683.ØLR.
Det fremgår af dommen, at en koncernintern grænseoverskridende fusion mellem et dansk indskydende selskab og et tysk modtagende selskab skulle tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det indskydende selskabs udtræden af national sambeskatning i forbindelse med fusionen kunne ikke anses for eller sidestilles med ophør af en koncernforbindelse som omhandlet i den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3 (nugældende § 31, stk. 5). Dommen underkender således hidtidig praksis, som har været, at sådanne fusioner først kunne tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.
Som følge af dommen skal der ikke foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5 (tidligere § 31, stk. 3), for tiden fra udløbet af det indskydende selskabs seneste sædvanlige indkomstår frem til vedtagelsestidspunktet. Efter fusionsskattelovens § 7 skal indkomsten i det indskydende selskab ansættes for perioden fra udløbet af selskabets sidste sædvanlige indkomstår frem til fusionsdatoen.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers deleleasingordning opfylder betingelserne for deleleasing, da der ikke sker en løbende regulering af førstegangsydelsen.
Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at den ansatte alene skal beskattes, såfremt den ansattes betalinger akkumuleret pr. udgangen af den løbende måned i henhold til leasingkontrakten, er mindre end de betalinger, den ansatte ud fra en beregningsteknisk opgørelse skulle have erlagt set i forhold til det faktiske kørselsforbrug af leasingbilen.
Hvis der ikke sker en løbende regulering af samtlige udgifter vedrørende leasingbilen, inkl. førstegangsydelsen, er det uden betydning for, om betingelserne efter praksis for deleleasing er opfyldt, om det er arbejdsgiveren eller den ansatte, der har betalt for meget i forhold til den reelle kørselsfordeling.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal beskatningen af fri bil ske efter særbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.
Sagen vedrørte beskatningen af en række amerikanske IRA-pensionsordninger (Individual Retirement Accounts), som var oprettet før den 18. februar 1992, mens spørgeren var hjemmehørende i USA, og som der havde været bortseelsesret for ved opgørelsen af spørgerens amerikanske indkomst på indbetalingstidspunktet. Spørgeren havde været fuldt skattepligtig og hjemmehørende til Danmark siden 1. maj 1991.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende pensionsordninger er omfattet af den dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovs § 50. Skatterådet lagde vægt på, at der hverken var tale om forsikringer, pensionskasseordninger eller opsparingsordninger i danske pengeinstitutter.
IRA-pensionsordningerne skulle efter danske regler anses for en kapitalanbringelse, hvis beskatning afhang af, hvilket aktiv der konkret var investeret i, da spørgeren ikke havde valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 B inden den 1. januar 2006. Det var endvidere uden betydning for IRA-pensionsordningernes danske beskatningsform, at spørgeren siden pensionsordningernes oprettelse havde flyttet midler mellem eksisterende og nyoprettede IRA-pensionsordninger ved "Trustee-to-trustee"-overførsler efter amerikanske regler, da der ikke i denne forbindelse var kommet yderligere midler ind i de modtagende IRA-pensionsordninger.
Skatterådet fastslog endvidere, at IRA-pensionsordningerne ville overgå til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, når ejendomsretten til IRA-pensionsordningerne overgik ved arv til spørgerens børn, og at ejendomsrettens overgang ville medføre boafgift for arvingerne.
Sagen angik, hvorvidt grundejeren havde bevist, at en nærmere angiven andel af det interne kloakanlæg, der var grundforbedrende, var betalt via grundkøbesummen.
Retten lagde til grund, at det selskab, som solgte grunden til grundejeren, og som havde byggemodnet grunden, havde afholdt udgifterne til kloakanlægget. Retten fandt endvidere, at det var sandsynligt, at grundejeren som en del af købesummen havde betalt for kloakanlægget, idet det måtte have formodningen imod sig, at sælgeren ikke ville indregne udgiften til kloakering i salgsprisen. Retten udtalte herefter, at der ikke forelå dokumentation for, hvilke udgifter der havde været afholdt i forbindelse med kloakeringen, herunder om der samtidig var sket kloakering på de frastykkede ejendomme, og at der heller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt hele udgiften til kloakering kunne indeholdes i videresalgsprisen, eller om sælgeren reelt havde lidt et tab i forbindelse med overdragelsen af den bebyggede grund til grundejeren.
Selvom det således var sandsynligt, at grundejeren havde afholdt i al fald en del af udgiften til kloakering, var der på grund af den usikkerhed, der både var om størrelsen af denne udgift og den andel, der måtte være indeholdt i købesummen, ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på en skønsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til anlæg af kloakforsyningsledningerne.
Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabet H1 ejede sammen med et andet selskab G2.
Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Endvidere fandt Højesteret, at SKAT allerede på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen var bekendt med, at selskabet G2 havde en købsoption, hvorefter det kunne købe selskab H1's aktier i det fælles selskab i tilfælde af en børsnotering. Landsretten var kommet til det modsatte resultat.
Sagen omhandlede en omfattende række indsætninger på skatteyderens konti i 2012 og 2013 for sammenlagt ca. 4. mio. kr.
Skatteyderen var i de pågældende år førtidspensionist samt bestyrelsesformand for Forening 2. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne stammede, dels fra Y1-landske i Danmark, som igennem foreningen overførte pengebeløb til slægtninge i Y1-land og i flygtningelejre i omkringliggende lande, samt dels fra pengeindsamlinger, der anvendes til at opfylde foreningens formål.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at de to konti havde været registreret som privatkonto med særlige forhold, og at skatteyderen havde været ene dispositionsberettiget over disse konti, idet der ikke var ført bevis for, at også andre personer var dispositionsberettiget.
På baggrund af omfanget af indsætninger fandt retten, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at beløbene ikke var skattepligtig indkomst, og at dokumentationskravet efter praksis gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle, forhold, jf. SKM2009.37.HR.
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen i sagen fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at det alene var skatteyderen, der havde kunnet disponere over indeståenderne på de pågældende konti, og uanset de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer havde skatteyderen ikke ført regnskaber eller på anden vis produceret bogføringsmateriale, som på objektiv vis kan underbygge hans forklaring. Forklaringen om, at skatteyderen havde handlet som led i aktiviteter i en forening havde ikke støtte i vedtægterne for den pågældende forening, ligesom aktiviteten vedrørende pengeoverførslerne heller ikke i øvrigt havde været registreret.
Straf - momssvig - skattesvig - kildeskat - betinget fængsel T var tiltalt for svig med hensyn til moms, skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde som indehaver af en virksomhed afgivet urigtige momsangivelser for perioderne 01.01.09-30.06.12 og 01.07.13-31.12.13. For perioden 01.04.13-30.06.13 havde han undladt at angive moms. For indkomstårene 2010 og 2011 havde han selvangivet sit overskud af virksomhed for lavt. Han havde dels undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og dels angivet for lidt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over perioden 01.01.10-31.12.13. Han havde derved unddraget for 776.602 kr. i moms, 192.433 kr. i skat, 1.432.012 kr. i A-skat og 264.514 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt. T forklarede at han havde antaget en revisor til at forestå momsindberetningerne. Han har kun haft ansatte i en kort periode, og han havde i øvrigt benyttet sig af underleverandører. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens beregninger. Det forhold, at T havde antaget revisor til i hvert fald i et vist omfang at bistå T, fritog efter de foreliggende omstændigheder ikke T for ansvar. T idømtes 1 års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.650.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes grovhed, størrelsen af de unddragne beløb og den periode, unddragelserne er foregået over. Der var ikke indtrådt forældelse efter straffeloven. Landsretten stadfæstede afgørelsen, men ændrede fængselsstraffen til betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste på baggrund af en nu foretaget personundersøgelse. | |
Straf - transfer pricing - bødeudmåling - prøvesag Selskabet var tiltalt for ved forsæt eller grov uagtsomhed ikke at indsende dokumentation til skatteforvaltningen for selskabets kontrollerede transaktioner (transfer pricing) for indkomstårene 2011-2015 inden fristen den 20. februar 2017. Selskabet forklarede at det skyldtes en intern kommunikationsbrist hos selskabet på grund af selskabets omstrukturering, at skatteforvaltningens brev af 19. december 2016 ikke blev videresendt til relevante medarbejdere i selskabet. Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på i alt 625.000 kr., 125.000 kr. for hvert indkomstår. Minimumsomkostningerne til udarbejdelse af transfer pricing dokumentationen er 125.000 kr. for hvert indkomstår. Der beregnes ifølge bemærkningerne en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende dokumentation. Byretten lagde vægt på at selskabets undladelse af rettidigt at indsende dokumentation ikke kun anses for én overtrædelse. Da alle rapporter først blev udarbejdet i 2017 fandt retten det godtgjort, at selskabet kunne have haft en økonomisk fordel ved at undlade at udarbejde transfer pricing rapporterne for indkomstårene 2011-15, såfremt skatteforvaltningen ikke havde anmodet selskabet om fremsendelse af dokumentationen. |
Journalnr: 16/0379168
Akkordbeløb
Klagen skyldes, at SKAT har reduceret fremført underskud fra tidligere år og fremført tab fra salg af fast ejendom med akkordbeløb opnået ved indgåelse af akkordaftale med andet selskab med hjemmel i personskattelovens § 13 a og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for ugyldig.
Afsagt: 24-10-2018
Journalnr: 17/0966957
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset anvendelse af udenlandsk arbejdskraft for ansættelsesforhold/arbejdsudleje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 23-10-2018
Journalnr: 17/0990287
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen, ikke godkendt påstand om indeholdt A-skat mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-10-2018
Journalnr: 13/0712740
Maskeret udbytte
Klagen vedrører ansættelse af maskeret udbytte ved hævninger på mellemregning. Landsskatteretten nedsætter beløbet til nul det ene af de to omhandlede indkomstår og stadfæster afgørelsen vedrørende det andet år.
Afsagt: 23-10-2018
Journalnr: 14/2051940
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at SKAT har ansat en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse pr. l. januar 2011. Landsskatteretten nedsætter den påklagede forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 26-10-2018
Journalnr: 15/2298266
Private udgifter mv.
Klagen vedrører fradrag for arbejdslokaler i hovedanpartshavers bolig, maskeret udbytte, regulering af afskrivningssaldo og fradrag for repræsentationsudgifter mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2018
Journalnr: 17/0989956
Skattepligt til Danmark mv.
SKAT har anset klageren for skattepligtig til Danmark og indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med benyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2018
Journalnr: 14/4187438
Værdiansættelse af mælkekvote
Klagen vedrører værdiansættelse af mælkekvote. Landsskatteretten nedsætter værdien til det af klager påståede.
Afsagt: 23-10-2018
Journalnr: 15/2072210
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst i form af bl.a. befordringsgodtgørelse, fri bil og yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-11-2018
Journalnr: 14/2673477
Yderligere lejeindtægt
Klagen vedrører ansættelse af yderligere lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter den ansatte lejeindtægt til ca 1/5-del af det ansatte.
Afsagt: 25-10-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 06-12-2018 dom i C-480/17 Etableringsfrihed Montag
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende
Tidligere dokument: C-480/17 Etableringsfrihed Montag - DomDen 19-12-2018 dom i C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - afgift på erhvervelser af fast ejendom - fritagelse - overdragelser af ejendomsretten til en fast ejendom, der sker som følge af omdannelsesdispositioner, der foretages inden for visse selskabskoncerner - begrebet »statsstøtte« - betingelsen om selektivitet - begrundelse
Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - Dom
Sagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - tvister vedrørende eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat - fastlæggelse af den sagsøgte
Generaladvokatens indstilling:
Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal fortolkes således, at et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede, der anfægter gyldigheden af en eksekutionsforanstaltning, som er foretaget af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat i henhold til deres egen lovgivning, skal rettes mod (myndighederne i) denne stat.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kildeskat af bruttobeløbet af indenlandsk udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende selskaber - udskydelse af beskatning af udbytte udloddet til hjemmehørende selskab i et underskudsår - forskellig behandling - begrundelse - sammenlignelighed - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - effektiv skatteopkrævning - proportionalitet - forskelsbehandling
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl. - IndstillingArtikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter udbytte, der udloddes af et hjemmehørende selskab, pålægges kildeskat, når det modtages af et ikke-hjemmehørende selskab, mens beskatningen af udbytte, der modtages af et hjemmehørende selskab, efter de almindelige selskabsskatteregler kun sker ved udgangen af det regnskabsår, hvor det er modtaget, såfremt dette sidstnævnte selskab har opnået overskud i dette regnskabsår, idet en sådan beskatning i givet fald aldrig finder sted, hvis nævnte selskab indstiller sin virksomhed uden at have opnået overskud efter modtagelsen af dette udbytte.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skatte- og afgiftslovgivning - arveafgift - skovområder, der forvaltes på en bæredygtig måde - fritagelse - beskyttelse af skovarealet
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der indrømmer en skattefordel for skovområder erhvervet ved arv, såfremt disse skovområder er genstand for bæredygtig forvaltning som fastlagt i national ret, men begrænser denne fordel til skovområder, der er beliggende på denne medlemsstats område.
Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2019 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)
Oprettelsesdato: 19-11-2018
Høringsfrist: 23-11-2018
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 | Spm. om at redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren |
Spm. 2 | Spm. om at redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 3 | Spm. om, hvor mange personer man antager vil benytte sig af investorfradraget, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 | Spm. om at redegøre for, hvordan lovforslaget håndterer reinvesteringer, til skatteministeren |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Bilag 1 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af 8/10-18 fra Fundmarket A/S, til skatteministeren |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 12 |
Bilag 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 4 |
Bilag 7 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Bilag 7 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 8 |
Bilag 7 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 8 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 7 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 7 |
Spm. 7 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 7 |
Spm. 7 |
Bilag 6 | Lovtekniske ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 55 |
Bilag 56 |
Bilag 57 |
Bilag 58 | Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren |
Bilag 59 |
Spm. 44 |
Spm. 49 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 59 |
Spm. 81 |
Spm. 118 |
Spm. 119 |
Spm. 120 |
Spm. 121 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 125 |
Spm. 126 |
Spm. 128 |
Spm. 129 |
Spm. 130 |
Spm. 131 |
Spm. 132 |
Spm. 133 |
Spm. 134 |
Spm. 135 |
Spm. 136 |
Spm. 137 |
Spm. 138 |
Spm. 553 | Hvornår er ministeren blevet vidende om, at kontrollen på området var mangelfuld? Svar |
Spm. 554 |
Spm. 555 |
Spm. 559 |
Spm. 560 |
Spm. 561 |