SkatteMail 2018, uge 47

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a.en Højesteretsdom, hvor skatteyderen vinder over SKAT med 3-2. Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabet H1 ejede sammen med et andet selskab G2.

Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Arbejde i udlandet
Lovprogram 2018/19 - fremsatte lovforslag i oktober og november
Skatteankestyrelsens afvisning af klager over årsopgørelser som for sent indgivet
Global Forum on Tax Transparency marks a dramatic shift in the fight against tax evasion with the widespread commencement of the automatic exchange of financial information
3 måneder og DKK 30 mio. anses ikke for særlig omstændighed
Nyt skattefradrag ved investering i vækstvirksomheder og investorfradragsfonde
Arbejdsgiver - glem ikke felt 11
Overdragelse af udlejningsejendom
Restskat og overskydende skat 2018
Julefrokost og julegaver

SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2019
Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2018
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2019

Styresignaler
Genoptagelsesstyresignal om fusionsdato ved koncernintern grænseoverskridende fusion

Bindende svar
Deleleasing - beskatning af fri bil
Udenlandsk pensionsopsparing - overgangsregler - skift af porteføljemanager - overdragelse af ordningerne ved arv

Domme
Fradrag i grundværdien for forbedringer - bevis for udgiftsafholdelse - overvæltning
Omstrukturering - tilførsel af aktiver - skatteundgåelse
Indsætninger - bevisbyrde - videreformidling af penge for en velgørende forening

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
2 domme

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Arbejde i udlandet

Arbejde i udlandet

EY

Lovprogram 2018/19 - fremsatte lovforslag i oktober og november

Regeringen har den 2. oktober 2018 offentliggjort lovprogrammet for folketingsåret 2018/19. EY har fulgt op på lovforslag fremsat i oktober og november.

Folketingets Ombudsmand

Skatteankestyrelsens afvisning af klager over årsopgørelser som for sent indgivet

Skatteankestyrelsen besluttede at realitetsbehandle 9 borgeres klager over deres årsopgørelser, selv om klagerne var indgivet efter klagefristens udløb.

OECD

Global Forum on Tax Transparency marks a dramatic shift in the fight against tax evasion with the widespread commencement of the automatic exchange of financial information

The Global Forum held its annual meeting in Uruguay on 20-22 November, bringing together 220 delegates from 84 jurisdictions and 12 International organisations to strengthen further the international community’s fight against tax evasion. The meeting marked the widespread rollout of automatic exchange of financial account of information.

PwC

3 måneder og DKK 30 mio. anses ikke for særlig omstændighed

I en konkret sag vedrørende overdragelse af ejendom ejet i personligt regi til familiemedlemmer, blev anvendelsen af +/- 15 %-reglen godkendt til trods for, at ejendommen kun var ejet i 3 måneder, og anvendelsen af reglen medførte en markant lavere værdi.

PwC

Nyt skattefradrag ved investering i vækstvirksomheder og investorfradragsfonde

Skatteminister Karsten Lauritzen har den 14. november 2018 fremsat lovforslag til ny investorfradragslov, som fra og med 1. januar 2019 giver personer mulighed for skattefradrag ved investering i små eller mellemstore virksomheder i selskabsform, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase.

PwC

Arbejdsgiver - glem ikke felt 11

Husker I at markere felt 11, hvis jeres medarbejdere ikke skal have et fortrykt befordringsfradag på deres årsopgørelse?

Revisorgruppen Danmark

Overdragelse af udlejningsejendom

Nykøbt ejendom solgt til børn og børnebørn med et tab på 30 mio. kr.

Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat 2018

Overblik over reglerne for rentebetaling

SEGES

Julefrokost og julegaver

Julen står for døren, og her vil mange arbejdsgivere gerne tilgodese ansatte med en firmajulefrokost og en julegave. Men hvordan ser det egentlig ud med fradragsmulighederne, og hvad med moms?

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2019

SKM2018.593.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler

 

SKM-meddelelse: Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2018

SKM2018.587.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2018. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 20. november 2018

 

SKM-meddelelse: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2019

SKM2018.586.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2019. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 20. november 2018

 

Styresignal: Genoptagelsesstyresignal om fusionsdato ved koncernintern grænseoverskridende fusion

SKM2018.588.SKTST

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, som fandt sted ved Østre Landsrets dom SKM2017.683.ØLR.

Det fremgår af dommen, at en koncernintern grænseoverskridende fusion mellem et dansk indskydende selskab og et tysk modtagende selskab skulle tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det indskydende selskabs udtræden af national sambeskatning i forbindelse med fusionen kunne ikke anses for eller sidestilles med ophør af en koncernforbindelse som omhandlet i den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3 (nugældende § 31, stk. 5). Dommen underkender således hidtidig praksis, som har været, at sådanne fusioner først kunne tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.

Som følge af dommen skal der ikke foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5 (tidligere § 31, stk. 3), for tiden fra udløbet af det indskydende selskabs seneste sædvanlige indkomstår frem til vedtagelsestidspunktet. Efter fusionsskattelovens § 7 skal indkomsten i det indskydende selskab ansættes for perioden fra udløbet af selskabets sidste sædvanlige indkomstår frem til fusionsdatoen.

 

Bindende svar: Deleleasing - beskatning af fri bil

SKM2018.594.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers deleleasingordning opfylder betingelserne for deleleasing, da der ikke sker en løbende regulering af førstegangsydelsen.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at den ansatte alene skal beskattes, såfremt den ansattes betalinger akkumuleret pr. udgangen af den løbende måned i henhold til leasingkontrakten, er mindre end de betalinger, den ansatte ud fra en beregningsteknisk opgørelse skulle have erlagt set i forhold til det faktiske kørselsforbrug af leasingbilen.

Hvis der ikke sker en løbende regulering af samtlige udgifter vedrørende leasingbilen, inkl. førstegangsydelsen, er det uden betydning for, om betingelserne efter praksis for deleleasing er opfyldt, om det er arbejdsgiveren eller den ansatte, der har betalt for meget i forhold til den reelle kørselsfordeling.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal beskatningen af fri bil ske efter særbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

 

Bindende svar: Udenlandsk pensionsopsparing - overgangsregler - skift af porteføljemanager - overdragelse af ordningerne ved arv

SKM2018.592.SR

Sagen vedrørte beskatningen af en række amerikanske IRA-pensionsordninger (Individual Retirement Accounts), som var oprettet før den 18. februar 1992, mens spørgeren var hjemmehørende i USA, og som der havde været bortseelsesret for ved opgørelsen af spørgerens amerikanske indkomst på indbetalingstidspunktet. Spørgeren havde været fuldt skattepligtig og hjemmehørende til Danmark siden 1. maj 1991.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende pensionsordninger er omfattet af den dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovs § 50. Skatterådet lagde vægt på, at der hverken var tale om forsikringer, pensionskasseordninger eller opsparingsordninger i danske pengeinstitutter.

IRA-pensionsordningerne skulle efter danske regler anses for en kapitalanbringelse, hvis beskatning afhang af, hvilket aktiv der konkret var investeret i, da spørgeren ikke havde valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 B inden den 1. januar 2006. Det var endvidere uden betydning for IRA-pensionsordningernes danske beskatningsform, at spørgeren siden pensionsordningernes oprettelse havde flyttet midler mellem eksisterende og nyoprettede IRA-pensionsordninger ved "Trustee-to-trustee"-overførsler efter amerikanske regler, da der ikke i denne forbindelse var kommet yderligere midler ind i de modtagende IRA-pensionsordninger.

Skatterådet fastslog endvidere, at IRA-pensionsordningerne ville overgå til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, når ejendomsretten til IRA-pensionsordningerne overgik ved arv til spørgerens børn, og at ejendomsrettens overgang ville medføre boafgift for arvingerne.

 

Dom: Fradrag i grundværdien for forbedringer - bevis for udgiftsafholdelse - overvæltning

SKM2018.585.BR

Sagen angik, hvorvidt grundejeren havde bevist, at en nærmere angiven andel af det interne kloakanlæg, der var grundforbedrende, var betalt via grundkøbesummen.

Retten lagde til grund, at det selskab, som solgte grunden til grundejeren, og som havde byggemodnet grunden, havde afholdt udgifterne til kloakanlægget. Retten fandt endvidere, at det var sandsynligt, at grundejeren som en del af købesummen havde betalt for kloakanlægget, idet det måtte have formodningen imod sig, at sælgeren ikke ville indregne udgiften til kloakering i salgsprisen. Retten udtalte herefter, at der ikke forelå dokumentation for, hvilke udgifter der havde været afholdt i forbindelse med kloakeringen, herunder om der samtidig var sket kloakering på de frastykkede ejendomme, og at der heller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt hele udgiften til kloakering kunne indeholdes i videresalgsprisen, eller om sælgeren reelt havde lidt et tab i forbindelse med overdragelsen af den bebyggede grund til grundejeren.

Selvom det således var sandsynligt, at grundejeren havde afholdt i al fald en del af udgiften til kloakering, var der på grund af den usikkerhed, der både var om størrelsen af denne udgift og den andel, der måtte være indeholdt i købesummen, ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på en skønsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til anlæg af kloakforsyningsledningerne.

 

Dom: Omstrukturering - tilførsel af aktiver - skatteundgåelse

SKM2018.590.HR

Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabet H1 ejede sammen med et andet selskab G2.

Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Endvidere fandt Højesteret, at SKAT allerede på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen var bekendt med, at selskabet G2 havde en købsoption, hvorefter det kunne købe selskab H1's aktier i det fælles selskab i tilfælde af en børsnotering. Landsretten var kommet til det modsatte resultat.

 

Dom: Indsætninger - bevisbyrde - videreformidling af penge for en velgørende forening

SKM2018.589.BR

Sagen omhandlede en omfattende række indsætninger på skatteyderens konti i 2012 og 2013 for sammenlagt ca. 4. mio. kr.

Skatteyderen var i de pågældende år førtidspensionist samt bestyrelsesformand for Forening 2. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne stammede, dels fra Y1-landske i Danmark, som igennem foreningen overførte pengebeløb til slægtninge i Y1-land og i flygtningelejre i omkringliggende lande, samt dels fra pengeindsamlinger, der anvendes til at opfylde foreningens formål.

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at de to konti havde været registreret som privatkonto med særlige forhold, og at skatteyderen havde været ene dispositionsberettiget over disse konti, idet der ikke var ført bevis for, at også andre personer var dispositionsberettiget.

På baggrund af omfanget af indsætninger fandt retten, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at beløbene ikke var skattepligtig indkomst, og at dokumentationskravet efter praksis gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle, forhold, jf. SKM2009.37.HR.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen i sagen fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at det alene var skatteyderen, der havde kunnet disponere over indeståenderne på de pågældende konti, og uanset de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer havde skatteyderen ikke ført regnskaber eller på anden vis produceret bogføringsmateriale, som på objektiv vis kan underbygge hans forklaring. Forklaringen om, at skatteyderen havde handlet som led i aktiviteter i en forening havde ikke støtte i vedtægterne for den pågældende forening, ligesom aktiviteten vedrørende pengeoverførslerne heller ikke i øvrigt havde været registreret.

 

Nye straffesager

SKM2018.591.ØLR

Straf - momssvig - skattesvig - kildeskat - betinget fængsel

T var tiltalt for svig med hensyn til moms, skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde som indehaver af en virksomhed afgivet urigtige momsangivelser for perioderne 01.01.09-30.06.12 og 01.07.13-31.12.13. For perioden 01.04.13-30.06.13 havde han undladt at angive moms. For indkomstårene 2010 og 2011 havde han selvangivet sit overskud af virksomhed for lavt. Han havde dels undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og dels angivet for lidt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over perioden 01.01.10-31.12.13. Han havde derved unddraget for 776.602 kr. i moms, 192.433 kr. i skat, 1.432.012 kr. i A-skat og 264.514 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T forklarede at han havde antaget en revisor til at forestå momsindberetningerne. Han har kun haft ansatte i en kort periode, og han havde i øvrigt benyttet sig af underleverandører.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens beregninger. Det forhold, at T havde antaget revisor til i hvert fald i et vist omfang at bistå T, fritog efter de foreliggende omstændigheder ikke T for ansvar. T idømtes 1 års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.650.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes grovhed, størrelsen af de unddragne beløb og den periode, unddragelserne er foregået over. Der var ikke indtrådt forældelse efter straffeloven.

Landsretten stadfæstede afgørelsen, men ændrede fængselsstraffen til betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste på baggrund af en nu foretaget personundersøgelse.

SKM2018.584.BR

Straf - transfer pricing - bødeudmåling - prøvesag

Selskabet var tiltalt for ved forsæt eller grov uagtsomhed ikke at indsende dokumentation til skatteforvaltningen for selskabets kontrollerede transaktioner (transfer pricing) for indkomstårene 2011-2015 inden fristen den 20. februar 2017.

Selskabet forklarede at det skyldtes en intern kommunikationsbrist hos selskabet på grund af selskabets omstrukturering, at skatteforvaltningens brev af 19. december 2016 ikke blev videresendt til relevante medarbejdere i selskabet.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på i alt 625.000 kr., 125.000 kr. for hvert indkomstår. Minimumsomkostningerne til udarbejdelse af transfer pricing dokumentationen er 125.000 kr. for hvert indkomstår. Der beregnes ifølge bemærkningerne en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende dokumentation. Byretten lagde vægt på at selskabets undladelse af rettidigt at indsende dokumentation ikke kun anses for én overtrædelse. Da alle rapporter først blev udarbejdet i 2017 fandt retten det godtgjort, at selskabet kunne have haft en økonomisk fordel ved at undlade at udarbejde transfer pricing rapporterne for indkomstårene 2011-15, såfremt skatteforvaltningen ikke havde anmodet selskabet om fremsendelse af dokumentationen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0379168
Akkordbeløb
Klagen skyldes, at SKAT har reduceret fremført underskud fra tidligere år og fremført tab fra salg af fast ejendom med akkordbeløb opnået ved indgåelse af akkordaftale med andet selskab med hjemmel i personskattelovens § 13 a og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for ugyldig.
Afsagt: 24-10-2018

Journalnr: 17/0966957
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset anvendelse af udenlandsk arbejdskraft for ansættelsesforhold/arbejdsudleje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 17/0990287
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen, ikke godkendt påstand om indeholdt A-skat mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-10-2018

Journalnr: 13/0712740
Maskeret udbytte
Klagen vedrører ansættelse af maskeret udbytte ved hævninger på mellemregning. Landsskatteretten nedsætter beløbet til nul det ene af de to omhandlede indkomstår og stadfæster afgørelsen vedrørende det andet år.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 14/2051940
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at SKAT har ansat en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse pr. l. januar 2011. Landsskatteretten nedsætter den påklagede forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 26-10-2018

Journalnr: 15/2298266
Private udgifter mv.
Klagen vedrører fradrag for arbejdslokaler i hovedanpartshavers bolig, maskeret udbytte, regulering af afskrivningssaldo og fradrag for repræsentationsudgifter mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 17/0989956
Skattepligt til Danmark mv.
SKAT har anset klageren for skattepligtig til Danmark og indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med benyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 14/4187438
Værdiansættelse af mælkekvote
Klagen vedrører værdiansættelse af mælkekvote. Landsskatteretten nedsætter værdien til det af klager påståede.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 15/2072210
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst i form af bl.a. befordringsgodtgørelse, fri bil og yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-11-2018

Journalnr: 14/2673477
Yderligere lejeindtægt
Klagen vedrører ansættelse af yderligere lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter den ansatte lejeindtægt til ca 1/5-del af det ansatte.
Afsagt: 25-10-2018

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 26-11-2018 - 25-12-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 06-12-2018 dom i C-480/17 Etableringsfrihed Montag
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende

Tidligere dokument: C-480/17 Etableringsfrihed Montag - Dom
Tidligere dokument: C-480/17 Montag - Ny sag

Den 19-12-2018 dom i C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - afgift på erhvervelser af fast ejendom - fritagelse - overdragelser af ejendomsretten til en fast ejendom, der sker som følge af omdannelsesdispositioner, der foretages inden for visse selskabskoncerner - begrebet »statsstøtte« - betingelsen om selektivitet - begrundelse

Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - Dom
Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - Indstilling
Tidligere dokument: C-374/17 A-Brauerei - Ny sag

 

Indstillinger
C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - tvister vedrørende eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat - fastlæggelse af den sagsøgte

Generaladvokatens indstilling:

Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal fortolkes således, at et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede, der anfægter gyldigheden af en eksekutionsforanstaltning, som er foretaget af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat i henhold til deres egen lovgivning, skal rettes mod (myndighederne i) denne stat.


Domme
C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kildeskat af bruttobeløbet af indenlandsk udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende selskaber - udskydelse af beskatning af udbytte udloddet til hjemmehørende selskab i et underskudsår - forskellig behandling - begrundelse - sammenlignelighed - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - effektiv skatteopkrævning - proportionalitet - forskelsbehandling

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter udbytte, der udloddes af et hjemmehørende selskab, pålægges kildeskat, når det modtages af et ikke-hjemmehørende selskab, mens beskatningen af udbytte, der modtages af et hjemmehørende selskab, efter de almindelige selskabsskatteregler kun sker ved udgangen af det regnskabsår, hvor det er modtaget, såfremt dette sidstnævnte selskab har opnået overskud i dette regnskabsår, idet en sådan beskatning i givet fald aldrig finder sted, hvis nævnte selskab indstiller sin virksomhed uden at have opnået overskud efter modtagelsen af dette udbytte.

Tidligere dokument: C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl. - Indstilling


C-679/17 Frie kapitalbevægelser Huijbrechts

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skatte- og afgiftslovgivning - arveafgift - skovområder, der forvaltes på en bæredygtig måde - fritagelse - beskyttelse af skovarealet

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der indrømmer en skattefordel for skovområder erhvervet ved arv, såfremt disse skovområder er genstand for bæredygtig forvaltning som fastlagt i national ret, men begrænser denne fordel til skovområder, der er beliggende på denne medlemsstats område.


Lovtidende

Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2019 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring  

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)
Oprettelsesdato: 19-11-2018
Høringsfrist: 23-11-2018

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 101 Forslag til Investorfradragslov.

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvor mange personer man antager vil benytte sig af investorfradraget, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange årsværk i Skattestyrelsen ministeren mener, at der bør tilføres for at sikre en tilstrækkelig kontrol med investorfradraget, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at redegøre for, hvordan lovforslaget håndterer reinvesteringer, til skatteministeren

L 102 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven. (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Henvendelse af 19/11-18 fra Ferieboligweb vedrørende bundfradrag i indtægter fra udlejning af sommerhuse

Bilag 4

Fortroligt dokument

Bilag 5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-18 fra Ferieboligweb vedrørende bundfradrag i indtægter fra udlejning af sommerhuse, til skatteministeren

L 114 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 25 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love. (Initiativer mod sort arbejde m.v.).

Bilag

Bilag 9

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 10

1. udkast til betænkning

Bilag 11

Betænkning afgivet den 22. november 2018

L 26 Forslag til aktiesparekontolov.

Bilag

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Betænkning afgivet den 22. november 2018

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/10-18 fra Fundmarket A/S, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen og præsentationen af 30/10-18 fra Fundmarket A/S vedrørende foretræde om, at investeringsforvaltningsselskaber også får mulighed for at tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto for kunderne, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at redegøre for mindreprovenuet ved gradvis indfasning i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd til og med 2025 m.v., til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/11-18 fra Forbrugerrådet Tænk vedrørende lovforslagets indvirkning på investeringsmarkedet, til skatteministeren

Spm. 12

L 26 - svar på spm. 12 om ministeren har til hensigt at imødekomme de forslag til ændringer af L 26, som Forbrugerrådet Tænk har foreslået i deres brev af 1. november 2018, fra skatteministeren

L 27 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven. (Mere robuste skatteregler for trusts som opfølgning på Skattelovrådets rapport).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Bilag

Bilag 7

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 9

Spm. om, hvordan virkningen vil være ved de to forskellige modeller (henholdsvis EBIT-modellen og EBITDA-modellen) for to forskellige virksomheder, der adskiller sig på følgende vis: 1) forskellige niveauer af gæld og deraf følgende renteomkostninger og 2) forskellige niveauer for afskrivninger og amortisering, til skatteministeren

Spm. 10

Spm., om ændringen i selve definitionen af et kontrolleret selskab, får konsekvenser for omfanget af danske virksomheder, der vil blive defineret som Controlled-Foreign-Company, og om dette vil få økonomiske konsekvenser, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvad sigtet er med denne særbehandling af finansielle selskaber, og hvilken potentiel skatterabat, der ligger i lovforslaget for de finansielle selskaber, til skatteministeren

L 28 A Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Bilag

Bilag 7

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 28 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Bilag

Bilag 7

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 30 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 22. november 2018

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om ministeren anerkender, at man kan forblive på forskerskatteordninger i forskellige lande med den ændring regeringen foreslår, jf. svar på spm. 3, til skatteministeren

L 30 A Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 22. november 2018

Spørgsmål og svar

Spm. 7

L 30 - svar på spm. 7, om ministeren anerkender, at man kan forblive på forskerskatteordninger i forskellige lande med den ændring, regeringen foreslår, jf. svar på spm. 3, fra skatteministeren

Spm. 7

L 30 - svar på spm. 7, om ministeren anerkender, at man kan forblive på forskerskatteordninger i forskellige lande med den ændring, regeringen foreslår, jf. svar på spm. 3, fra skatteministeren

L 30 B Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 22. november 2018

Spørgsmål og svar

Spm. 7

L 30 - svar på spm. 7, om ministeren anerkender, at man kan forblive på forskerskatteordninger i forskellige lande med den ændring, regeringen foreslår, jf. svar på spm. 3, fra skatteministeren

Spm. 7

L 30 - svar på spm. 7, om ministeren anerkender, at man kan forblive på forskerskatteordninger i forskellige lande med den ændring, regeringen foreslår, jf. svar på spm. 3, fra skatteministeren

L 78 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.).

Bilag

Bilag 6

Lovtekniske ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 7

Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvordan og hvornår branchen har modtaget dokumentation for, hvordan tilskudsperioden ville blive ændret, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorvidt formålet med lovforslagets overgangsordning er at sikre de investeringer, der er foretaget i biomasseanlæg i god tro, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 3

Spm., om der efter udløbet af lovforslagets nuværende overgangsordning fortsat udestår afskrivninger på et antal kraftvarmeanlæg, der er etableret før 2009, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 4

Spm. om definitionen af et ombygget værk i den foreslåede § 45 a, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 5

Spm. om, hvorfor det er nødvendigt, at lovforslaget afgrænser, hvilke investeringer relateret til drift af kraftvarmeanlæggene der kan indregnes i overgangsordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 6

Spm., om en ”gennemført reinvestering” skal defineres ved tidspunktet for, hvornår der er truffet bindende beslutning om investering i anlægget, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 7

Spm., om VERDO’s kraftvarmeværk i Randers vil modtage et elproduktionstilskud på 15 øre pr. kWh i 15 år, hvis forslaget vedtages, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 8

Spm., om den nuværende overgangsordning tager højde for, at nogle anlæg i opstarten har kørt med meget lav drift på biomasse og derfor har modtaget en begrænset støtte i denne periode, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Spm. 9

L 78 - svar på spm. 9 om kommentar til materiale fra Dansk Energi, VERDO og VEKS' foretræde den 15/11-18, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 55

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingslovenog forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændringaf vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)

Bilag 56

Henvendelse af 17/11-18 fra DVCA - brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels vedrørende forslag til revision af virksomhedsskatteordningen

Bilag 57

Invitation fra beskæftigelsesministeren til teknisk gennemgang af ATP’s investeringsstrategi den 14. december 2018

Bilag 58

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Bilag 59

Kopi af høringsnotat og høringssvar vedrørende L 107 - Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 44

Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem beføjelser i den australske skattelovgivning, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 193 (folketingsåret 2017-18) og indberetningsreglerne nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 577 (folketingsåret 2017-18), herunder hvilke specifikke data, der kan indhentes fra finansielle institutter, og om lignende data vil kunne indhentes fra finansielle institutter i Danmark?  Svar  

Spm. 49

Ministeren bedes oplyse præcist, hvornår og på hvilken måde de danske skattemyndigheder første gang blev orienteret af de tyske skattemyndigheder om risikoen for eller eksistensen af svindel med udbytteskat i Danmark.  Svar  

Spm. 53

I forlængelse af svarene på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for at vurdere, at de omtalte negative adfærdseffekter samlet set vurderes at ”yderligere formindske provenuet betydeligt”, når det ifølge ministeriet ikke er muligt at skønne over de kvantitative adfærdsændringer.  Svar  

Spm. 54

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de samlede investeringer, og hvor stor en del af det samlede investeringsniveau, der forudsætter, at der ansættes flere personer med en løn på over 10 mio. kr., eller at eksisterende medarbejdere tildeles lønstigninger udover 10 mio. kr., hvorved den marginale investeringsomkostning (efter skat) vil forøges ved indførelse af det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558.  Svar  

Spm. 55

Ministeren bedes bekræfte, at det i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 anførte forslag ikke påvirker virksomhedernes investeringsbeslutning, medmindre en specifik investering forudsætter yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke typer af investering, der generelt antages at forudsætte yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr.  Svar  

Spm. 56

Ministeren bedes redegøre for de nærmere ligheder og forskelle på en generel forøgelse af den marginale selskabsskattesats samt det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558, herunder hvorvidt der er belæg for at antage øget incitament til tynd kapitalisering samt overskudsflytning som konsekvens af det i spm. 557 og 558 nævnte forslag, når den marginale selskabsskattesats er uforandret ved forslaget.  Svar  

Spm. 57

Ministeren bedes oplyse, hvor mange hovedaktionærer der har en bruttoløn fra den pågældende virksomhed, hvor de er hovedaktionær, på mere end 10 mio. kr. om året.  Svar  

Spm. 59

Skatteministeren bedes kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” – herunder beregningen, antagelserne bag denne beregning samt udvælgelsen af de konkrete kontrolprojekter – der viser, at en ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejde i specifikke kontrolprojekter årligt kan indbringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr. Der refereres til: https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_ansatte_i_skat.pdf  Svar  

Spm. 81

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i sin tid blev indført et ”fradragsloft for chauffører”, og om ministeren påtænker at fjerne loftet for på den måde at gøre erhvervet mere attraktivt for unge mennesker.  Svar  

Spm. 118

Kan ministeren oplyse, hvad status er på regeringens målsætning på side 33 i regeringsgrundlaget vedrørende afsnittet: ”Færre skal betale topskat”?  Svar  

Spm. 119

Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på henholdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl. egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter. Ministeren bedes endvidere oplyse det forventede tilbageløb af en sådan afgift, samt hvilke adfærdsmæssige konsekvenser en sådan afgift ville kunne forventes at have.  Svar  

Spm. 120

Ministeren bedes redegøre for de svenske erfaringer med at indføre en balanceskat på den finansielle sektor.  Svar  

Spm. 121

Ministeren bedes oplyse, hvor mange andre lande inden for EU og OECD der har en balanceskat i den finansielle sektor.  Svar  

Spm. 123

Kan ministeren oplyse, hvad status er for indgåelsen af en eventuel dobbeltbeskatningsaftale med Spanien, hvorvidt en sådan er i proces og hvad årsagen er til, at der endnu er ikke indgået en aftale med netop Spanien?  Svar  

Spm. 124

Ministeren bedes vurdere, hvor meget regelefterlevelsen kunne øges, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres en til en til danske forhold.  Svar  

Spm. 125

Ministeren bedes oplyse, hvor meget det økonomiske råderum ville forbedres, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres til danske forhold en til en.  Svar  

Spm. 126

Ministeren bedes oversende en liste over de projekter, som i øjeblikket løses i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt oplyse, hvornår de enkelte projekter er igangsat og forventes afsluttet.  Svar  

Spm. 128

Ministeren bedes kommentere artiklen “ Billions of fears are feared: "Cum-fake"? New tax scandal with phantom shares threatens” bragt på tellerreport.com den 21. november 2018 (Link til artiklen: http://www.tellerreport.com/news/--billions-of-fears-are-feared--%22cum-fake%22---new-tax-scandal-with-phantom-shares-threatens-.Bk8pgmQRQ.html), samt redegøre for om skatteforvaltningen i forbindelse med optrevlingen af sagen om svindel med refusion af udbytteskat har været og er opmærksomme på muligheden for svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR). Ministeren bedes i så fald redegøre for, i hvilket omfang eventuel svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR) er en del af den danske sag vedrørende svindel med udbytteskat.  Svar  

Spm. 129

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Skatteministeriet bemærker hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltningen umiddelbart må forventes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Ministeren bedes redegøre for, om et samlet provenu kan opgøres, og om de modsatrettede effekter evt. kan opgøres samlet som et middelret skøn for f.eks. ansættelse af henholdsvis 100, 500 og 1.000 ekstra ansatte i kontrolprojekterne vedrørende virksomhedernes skatte- og momsbetaling.  Svar  

Spm. 130

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Mener ministeren, at der er en selvstændig pointe i at afstå fra at øge kontrollen, fordi dette vil øge den effektive beskatning og dermed have negative dynamiske effekter?  Svar  

Spm. 131

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Samlet set vurderer Skatteministeriet, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag til på forhånd at skønne over den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offentlige finanser af en ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd." Ministeren bedes redegøre for, om dette er et godt argument for at antage, at det ikke har en effekt, at man ansætter flere kontrolmedarbejdere, og at man derfor skal afstå fra det.  Svar  

Spm. 132

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Derfor vil det umiddelbare nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den varige effekt på det strukturelle skattegab." Kan ministeren kvantificere den overvurdering, som ministeren mener finder sted i Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”?  Svar  

Spm. 133

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Endvidere vil flere ressourcer til skatteforvaltningen blandt andet medføre, at der er færre ressourcer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller private aktiviteter i samfundet. Denne alternative omkostning indgår ikke i opgørelsen af umiddelbart provenu pr. medarbejder. Derfor vil det umiddelbare provenu pr. medarbejder som udgangspunkt altid overvurdere den varige effekt på de strukturelle skatteindtægter."Ministeren bedes redegøre for, hvor i samfundet man kan finde en mere produktiv måde at anvende ressourcerne end ved at ansætte et årsværk i skattekontrollen, med et nettoprovenu på f.eks. 20 mio. kr., og som dermed retfærdiggør antagelsen om en alternativomkostning ved at ansætte skattemedarbejdere til kontrollen.  Svar  

Spm. 134

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "På trods af, at nogle projekter kan have meget store nettoprovenuer pr. medarbejder, betyder det ikke nødvendigvis, at kontrol er den mest effektive måde til at sikre regelefterlevelsen. Fx er der på personskatteområdet sikret en meget høj regelefterlevelse ved at låse felter på selvangivelsen og i meget højere grad bruge tredjepartsindberetninger, hvilket reducerer behovet for kontrol." Vil ministeren medgive, at dette perspektiv er lettere redundant, da samtlige de kontrolprojekter Enhedslisten anvender i notatet netop relaterer sig til virksomhedernes regelefterlevelse, som vi ved er meget ringere end borgernes regelefterlevelse?  Svar  

Spm. 135

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Det skyldes blandt andet, at styrket kontrol vil øge det faktiske skattetryk. En sådan skattestigning kan reducere aktiviteten i samfundet, og derfor er det ikke nødvendigvis sikkert, at en reduktion af skattegabet vil øge de strukturelle skatteindtægter." og "I beregningen forudsættes det implicit, at styrket kontrol og dermed øget skattetryk har en neutral virkning på de offentlige finanser. Det kan ikke afvises, at virkningen er neutral, men som udgangspunkt vil skattestigninger have negative effekter på arbejdsudbud og investeringsniveau, og dermed mindske de samlede skatteindtægter. Derfor vurderes beregningen entydigt at overvurdere effekten på de offentlige finanser." Ministeren bedes redegøre for, hvor meget arbejdsudbuddet og investeringerne lider skade af at reducere skattegabet med f.eks. 1/3. Derudover bedes ministeren forklare, om tabet af arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu ved mere kontrol, og såfremt tabet via arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu, mener ministeren så, at vi skal sørge for, at der fortsat er et vist niveau af snyd og fejl, så vi ikke øger den effektive beskatning?  Svar  

Spm. 136

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at opbygge en skatteforvaltning, som borgere og virksomhederne kan have tillid til. Konkret har regeringen afsat 10,5 mia. kr. til skatteforvaltningen på finanslovene for 2017 og 2018, mens regeringen med finanslovforslaget for 2019 foreslår at investere yderligere 2,1 mia. kr. Dermed løber de samlede investeringer op på knap 13 mia. kr. frem mod 2022. En stor del af disse midler er anvendt til særlige forretningskritiske it-projekter på inddrivelses-, told- og ejendomsområdet, der er en vigtig forudsætning for, at skatteforvaltningen på disse områder kan varetage sine opgaver. Af den samlede prioritering er der snævert set afsat 480 mio. kr. til Aftale om styrket kontrol og vejledning, hvoraf 80 mio. kr. er afsat til registrering af virksomheder i Erhvervsstyrelsen." Vil ministeren medgive, at kontrolprojekternes samlede merbevilling på 480 mio. kr. er et relativt lille beløb ud af en samlet investeringsramme på 13 mia. kr.? Derudover bedes ministeren redegøre for, hvor mange kontrolmedarbejdere der bliver ansat til direkte kontrol som et resultat af denne merbevilling, og hvis mulig inden for hvilke kontrolprojekter.  Svar  

Spm. 137

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, redegøre for, om man i lighed med afvisningen af Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”, også afviser rapporten "Kontrol, skattegab og offentlige finanser" udarbejdet af Højbjerre, Brauer & Schultz for LO, HK/Stat og FSR, der ligeledes peger på muligheden for gennem øget skattekontrol at øge samfundets indtægter.  Svar  

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvad hans holdning er til, at Dansk Told- og Skatteforbund, der repræsenterer medarbejdere, der faktisk sidder med kontrolarbejdet i Skattestyrelsen, bakker op om Enhedslistens beregninger i notatet ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”.  Svar  

Spm. 553

Hvornår er ministeren blevet vidende om, at kontrollen på området var mangelfuld?  Svar  

Spm. 554

Vil ministeren oplyse, om der tidligere har været advarsler og/eller anbefalinger fra ledere på området eller fra Intern Revision?  Svar  

Spm. 555

Vil ministeren oplyse, hvordan omstruktureringen af skattevæsenet har påvirket kontrolarbejdet på motorområdet?  Svar  

Spm. 559

Vil ministeren redegøre for den indsats, ministeriet planlægger at iværksætte mod den svindel med eksportgodtgørelse, der dokumenteres i DR Kontants program ”Bedrag med brugte biler” bragt den 20. september 2018?  Svar  

Spm. 560

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at det er lovforslag nr. L 54 (folketingsåret 2005-2006), der har muliggjort den reform af systemet omkring eksportgodtgørelse, som omtales i DR Kontants program ”Bedrag med brugte biler” bragt den 20. september 2018?  Svar  

Spm. 561

Vil ministeren opgøre, hvor mange penge der er udbetalt i eksportgodtgørelse til selvanmeldere siden 2006? I svaret ønskes et overblik med udgifter til eksportgodtgørelse for hvert år i perioden 2006-2018.  Svar