SkatteMails

Mange virksomheder bruger Facebook som platform for konkurrencer for deres kunder og andre interesserede. Gevinsterne er almindeligvis skattefrie for vinderne. Virksomhederne skal til gengæld betale gevinstafgift

BDO

Anden rate af acontoskatten for 2018 for selskaber mv.

Tirsdag den 20/11 2018 betaler landets mange selskaber, fonde og foreninger anden rate af deres acontoskat for 2018. Mange benytter lejligheden til også at indbetale frivillig acontoskat for at undgå restskat.

BDO

Snart slut med sporadiske lønindberetninger til SKAT

Fra nytår skal virksomheder, fonde og foreninger foretage lønindberetning hver måned til SKAT. Også selvom der ikke er udbetalt løn. Muligheden for såkaldt sporadisk indberetning ophører

BDO

Landsskatteretten sætter foreninger fri af selvangivelsespligten

Det forhold, at små foreninger har erhvervsmæssig indkomst i form af sponsor- og salgsindtægter af forskellig art, udelukker ikke, at de kan anses for almennyttige og dermed fritaget for at indsende selvangivelse.

BDO

Gode råd om forskudsopgørelsen for 2019

Tjener du under 30.000 kr. om måneden, er det bedre at sætte indkomsten lidt for lavt end for højt, hvis du vil undgå restskat. Tjener du over 46.500 kr. om måneden, er det derimod bedre at sætte indkomsten for højt

BDO

De nye ejendomsvurderinger

Det er almindeligt kendt, at SKAT i mange år har haft væsentlige udfordringer med at fastsætte de offentlige vurderinger for fast ejendom til retvisende værdier. Derfor har Folketinget vedtaget nye regler.

Beierholm

Direktør omfattet af...

En direktør kunne være omfattet af forskerskatteordningen, selvom svigerfaren ejede 25% af selskabets aktier

Dansk Revision

Julegaver og SKAT 2018

Folketingets Ombudsmand

Gennemgang af 40 sagsforløb fra SKAT

Ombudsmanden har gennemgået 40 sagsforløb behandlet af det tidligere SKAT. Heraf drejede 20 sagsforløb sig om vejledning inden for motorområdet. Disse sager var behandlet af SKATs Kundecenter. De øvrige 20 sagsforløb
vedrørte afgørelser om fritagelse for renter og gebyrer. Sagerne var behandlet af SKATs enhed Økonomi.

Redmark

Igen - En udsættelse af tidspunktet for udsendelsen af nye ejendomsvurderinger!

Skatteministeriet har meddelt, at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for ejerboliger først vil ske fra midten af 2020 – Vurderingster ...

Rigsrevisionen

Beretning om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer (nr. 4/2018)

Beretningen handler om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer (eksportgodtgørelse).

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse til selvanmeldere (virksomheder, der selv kan angive beløb til refusion i forbindelse med eksport af køretøjer).

Derfor har Rigsrevisionen undersøgt, hvilken viden SKAT har haft om udviklingen i udbetaling af eksportgodtgørelse til selvanmeldere samt om uregelmæssigheder på området, siden selvanmelderordningen blev indført, og hvordan SKAT har reageret på denne viden. Derudover har Rigsrevisionen undersøgt, hvordan SKAT har tilrettelagt kontrollen med selvanmeldere og deres værdifastsættelser, og om kontrolindsatsen afspejler SKATs viden om misbrug af ordningen.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets forvaltning af og kontrol med udbetalingen af eksportgodtgørelse til selvanmeldere er utilfredsstillende.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2018.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2019

SKM2018.570.SKTST

I overensstemmelse med ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige offentliggøres hermed beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2019.

SKM-meddelelse: Amortisationsrenten for 2019

SKM2018.565.SKTST

Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2019 er fastsat til 4,6585 pct.

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2019

SKM2018.562.SKTST

Standardrenten for 2019 er beregnet til 2,7 pct.

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2018

SKM2018.563.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2018.

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2018

SKM2018.561.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2018.

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2019

SKM2018.560.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2019.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i skattemæssigt transparent selskab - selvstændig erhvervsdrivende - partnerselskab

SKM2018.580.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger som deltager i G1 P/S måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4, og som følge heraf ville spørgers holdingselskab H1 ApS være rette indkomstmodtager af overskudsandelen i G1 P/S. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for selvstændig erhvervsdrivende, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger måtte anses for kun at have en vis indflydelse i G1 P/S, men at dette kriterium ikke i sig selv var diskvalificerende for, at spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, såfremt andre kriterier mere klart talte for dette resultat. Skatterådet havde tillagt det særligt vægt, at spørgers vederlæggelse afhang af resultatet i G1 P/S, og at spørger som deltager i G1 P/S måtte anses for at have påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanlig i lønmodtagerforhold. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørger efter en samlet konkret vurdering mest nærliggende måtte anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Som følge af ovenstående, ville spørgers holdingselskab H1 ApS være rette indkomstmodtager af overskudsandelen i G1 P/S.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i skattemæssigt transparent selskab - lønmodtager - partnerselskab

SKM2018.579.SR

Skatterådet fandt, at spørger som deltager i G1 P/S måtte anses for lønmodtager efter ligningslovens § 4. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for lønmodtager, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger måtte anses for kun at have en vis indflydelse i G1 P/S, men at dette kriterium ikke i sig selv var diskvalificerende for, at spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, såfremt andre kriterier mere klart talte for dette resultat. Det var Skatterådets opfattelse, at der på daværende tidspunkt ikke var forhold, der mere klart talte for, at spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, når der særligt henses til, at spørger på daværende tidspunkt ikke opfyldte de samme økonomiske kapitalkrav, som de eksisterende kapitalejere, og at spørger havde en aktuel økonomisk risiko, der var mindre end den økonomiske risiko (hæftelse), som deltagerne i SKM2015.729.SR ville påtage sig. Det var dog oplyst, at spørger forventedes senest 3 år efter sin indtræden som kapitalejer at opfylde de samme kapitalkrav som de eksisterende partnere i G1 P/S, hvorfor det var Skatterådets opfattelse, at spørger må anses for selvstændig erhvervsdrivende fra det tidspunkt, spørger opfylder de samme kapitalkrav som de eksisterende kapitalejere.

Bindende svar: Hollandsk Coop - selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler

SKM2018.574.SR

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk selskabsbeskattet Coop (H1) med vedtægter som vedlagt i anmodningen efter danske skatteregler skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Der lægges blandt andet vægt på,

(1) at medlemmerne ikke hæfter for forpligtelserne i det

hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning,

(2) at Coop'et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse,

(3) at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop'et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen,

(4) at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud,

(5) at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt

(6) at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

Bindende svar: Dobbeltdomicil - hjemmehørende - Storbritannien

SKM2018.564.SR

Spørger bor i Storbritannien, men arbejder i Danmark som direktør. Han vil leje en lejlighed i Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet finder, at det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet kan således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat vil blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, hvilket er Storbritannien.

Kendelse: Østre Landsret skulle under hovedforhandlingen ikke tiltrædes af sagkyndige medlemmer.

SKM2018.566.HR

I en transfer pricing sag fremsatte selskabet anmodning om medvirken af to sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1.

Østre Landsret besluttede, at der ikke skulle deltage sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen. Selskabet kærede kendelsen til Højesteret.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse.

Som begrundelse anførte Højesteret, at retsplejelovens § 20, stk. 1, er udtryk for en undtagelse til hovedreglen om, at civile sager i byretten og landsretten alene behandles af juridiske dommere. Spørgsmålet om der bør medvirke sagkyndige medlemmer, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende sag vedrører sådanne spørgsmål, at der kan være behov for at supplere den eller de juridiske dommere med sagkyndige. Videre fremhævede Højesteret, at det i lovforarbejderne er angivet, at hvis sagen fra sagsøgerens side er tilrettelagt som en i det væsentlige juridisk prøvelse af forvaltningens afgørelse, vil der sjældent være grundlag for medvirken af sagkyndige medlemmer.

Højesteret fandt, at sagens hovedspørgsmål i det væsentlige beror på en juridisk vurdering. Højesteret bemærkede desuden - sådan som også anført i Østre Landsrets kendelse - at forhold af regnskabsteknisk karakter, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kan belyses ved sagkyndig erklæring eller vidneførsel.

Dom: Fradrag - købsmoms - hæftelse - A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

SKM2018.578.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af en underleverandør af rengøringsydelser, og hvorvidt skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købene var opfyldt efter momslovens § 37.

Retten lagde herved blandt andet vægt på, at underleverandøren ikke havde nogen ansatte, og at underleverandørens direktør ikke havde fået løn fra selskabet, ligesom han intet vidste om selskabets drift. Af underleverandørens konto fremgik desuden, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto.

Retten lagde også vægt på, at fakturaerne fra underleverandøren, der udgjorde en væsentlig del af omsætningen i skatteyderens virksomhed, hverken indeholdt en beskrivelse af det udførte arbejde, specifikationer af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der var heller ikke fremlagt nogen kontrakt mellem skatteyderen og underleverandøren eller anden dokumentation for et løbende samhandelsforhold.

Herefter, og da skatteyderen heller ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig, var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde var udført af ansatte ved skatteyderen selv, uden at der samtidig var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skatteyderen hæftede for.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Afkald på indkomst

SKM2018.576.BR

Sagsøgeren var ansat og direktør i et selskab, hvori hans far ejede 50% af anpartskapitalen. I 2008 blev der oprettet et tillæg til sagsøgerens ansættelsesaftale, hvorefter sagsøgeren fraskrev sig vederlag, indtil selskabets finansielle situation tillod udbetaling heraf. Ifølge tillægget tilstræbte selskabet, at vederlag blev afregnet med tilbageværende virkning, når og hvis selskabets økonomiske situation tillod det. Selskabet gik konkurs i 2012.

Sagsøgeren, der ikke fik udbetalt løn efter 1. oktober 2008, havde fået forhøjet sin indkomst for 2008-2010 med ikke udbetalt løn.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde afgivet et sådant blankt og uigenkaldeligt afkald, at han var fritaget for beskatning, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2018.573.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt nogle indsætninger, som sagsøgeren modtog på sin konto i 2012, var skattepligtig indkomst for hende.

Retten fandt, at 3 af de 4 indsatte beløb alene blev overført til sagsøgerens konto, således at hun kunne videreoverdrage pengene til sin søn, og at en sådan kortvarig besiddelse af de pågældende beløb ikke medførte, at beløbene havde tilhørt sagsøgeren som et formuegode, der skulle beskattes hos hende.

Dom: Skattepligtige bestyrelseshonorar - indtægter - retserhvervelse

SKM2018.572.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om, at han var skattepligtig af en række bestyrelseshonorarindtægter for indkomstårene 2007 og 2008.

For så vidt angik indkomståret 2007 havde skattemyndighederne på baggrund af en række årsregnskaber i et amerikansk selskab, hvori skatteyderen var bestyrelsesformand, forhøjet skatteyderens indkomst med henholdsvis 312.209 kr. og 420.000 kr. Det fremgik nemlig af årsregnskaberne, at skatteyderen havde modtaget 312.209 kr. i honorar for perioden januar-maj 2007, og 420.000 kr., svarende til et honorar på 60.000 kr. pr. måned, for perioden juni-december.

Skatteyderen var ikke uenig i, at han havde modtaget et bestyrelseshonorar i 2007, som han skulle beskattes af. Han var således enig i, at hans indkomst for 2007 skulle forhøjes med 360.000 kr., idet han anerkendte at have modtaget 420.000 kr. Han gjorde imidlertid gældende, at 60.000 kr. heraf rettelig skulle periodiseres til indkomståret 2006, således at den resterende del, 360.000 kr., skulle beskattes i 2007.

Retten lagde vægt på, at det fremgik af årsregnskaberne - underskrevet af skatteyderen som bestyrelsesformand - at han havde modtaget de beløb, som skattemyndighederne havde forhøjet ham med. Retten fandt derfor, at det havde formodningen imod sig, at en del af disse beløb skulle relatere sig til indkomståret 2006.

For så vidt angik indkomståret 2008 havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens indkomst med 216.936 kr., svarende til ¼ af et anført tilgodehavende, som fremgik af det amerikanske selskabs årsregnskaber. Skattemyndighederne havde alene forhøjet skatteyderen med ¼, idet det fremgik af et referat fra et bestyrelsesmøde i marts 2008, at der ikke længere skulle udbetales honorar.

Skatteyderen gjorde gældende, at han aldrig havde erhvervet ret til de pågældende honorarer og henviste endvidere til, at det af senere årsregnskaber fremgik, at selskabets gæld var nulstillet.

Retten fandt, at uanset, at det var Skatteministeriets bevisbyrde, at der forelå en indtægt, der skulle beskattes, så påhvilede det skatteyderen en tung bevisbyrde at godtgøre, at oplysningerne i de af ham underskrevne årsrapporter ikke stemte overens med de faktiske forhold.

Retten fandt, at denne bevisbyrde i mangel af objektive beviser ikke var løftet ved skatteyderens og et tidligere bestyrelsesmedlems forklaringer.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Forhøjelse af indkomst - reelt låneforhold ikke bevist

SKM2018.571.BR

Skattemyndighederne forhøjede for indkomståret 2013 en skatteyders indkomst med i alt 580.000 kr. Forhøjelsen svarede til en række større beløb, som i det pågældende indkomstår var overført til skatteyderens konto fra en bekendt. I indkomståret 2012, der ikke var en del af sagen, var der overført yderligere 320.000 kr. fra den pågældende. Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene hidrørte fra lån, som alle skulle tilbagebetales. Retten fastslog, at det i den foreliggende situation, hvor en bekendt i løbet af 2012 og 2013 indsatte pengebeløb på i alt 900.000 kr. på skatteyderens bankkonto, sammenholdt med oplysningerne om skatteyderens økonomiske situation i 2012-2013 og årene derefter, påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de i 2013 indsatte beløb var skattefrie lånebeløb. Et gældsbrev, der først var oprettet efter skattesagens opstart, var ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at der var tale om et reelt gældsforhold, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Genoptagelse - forældelse - genanbringelse - tidligere skatteansættelse lagt til grund

SKM2018.569.BR

En skattepligtig havde i 2006 genanbragt en ejendomsavance i en ny ejendom. Ved salget af den nye ejendom i 2013 selvangav den skattepligtige ejendomsavancen. Efterfølgende anmodede den skattepligtige om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2013 med henvisning til, at selvangivelsen beroede på den skattepligtiges revisors fejl, idet skatten af ejendomsavancen var forældet, fordi genanbringelsen i 2006 ikke opfyldte betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Retten fandt, at en ændring af skatteansættelsen for 2013 som påstået af den skattepligtige, forudsatte en ændring af skatteansættelsen for 2006, hvor den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for 2006 via sin revisor valgte at genanbringe ejendomsavancen.

Retten henviste i den forbindelse til, at skatteansættelsen for 2006 ubestridt ikke var søgt ændret af den skattepligtige eller af SKAT i henhold til skattelovgivningens regler herom. Ved afgørelsen af, om der var grundlag for at ændre den skattepligtiges årsopgørelse for 2013, lagde retten derfor årsopgørelsen for 2006 til grund, herunder angivelsen af, at ejendomsavancen var genanbragt.

Retten henviste videre til, at i henhold til den skattepligtiges valg i 2006 blev beskatningen af ejendomsavancen udskudt, indtil den skattepligtige via sin revisor i skatteansættelsen for 2013 valgte at selvangive ejendomsavancen til beskatning, hvorved skattekravet forfaldt til betaling ved årsopgørelsen for 2013. Retten fandt, at der derfor ikke var grundlag for at anse kravet for forældet.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Dom: Skattepligtig indtægt - skønsmæssig ansættelse - overførsel til privat konto fra polske virksomheder - forventningsprincippet.

SKM2018.568.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens indkomst var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, herunder om beløb betegnet "other costs" ikke var skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst med det samlede beløb af indsætningerne fratrukket et skønsmæssigt ansat fradrag for transportudgifter. Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at afgørelsen kunne tilsidesættes, herunder at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde. Der var desuden ikke grundlag for at antage, at der måtte være en retsbeskyttet forventning hos hende om, at hun ikke ville blive beskattet af indsætningerne.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Dom: Ejendomsavance - salg af ejendom - bindende svar

SKM2018.559.BR

Sagen angik en prøvelse af Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs bindende svar på to spørgsmål om mulighederne for skattefrit at afhænde en ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Ejendommen var på ca. 10,5 ha og var vurderet som en landbrugsejendom. SKAT havde i 2013 besigtiget ejendommen og bekræftet vurderingen samt udtalt, at den værdimæssige dominans kunne henføres til jorden, hvilket understøttedes af ejendomsværdien. Jordtilliggendet på 9,7 ha havde siden 1988 været bortforpagtet til landbrugsdrift.

Skatteyderen havde på denne baggrund ikke godtgjort, at ejendommen var et enfamilieshus. De af skatteyderen i spørgsmålene opstillede forudsætninger var herefter ikke tilstrækkelige til, at der kunne svares "JA" til de stillede spørgsmål.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Nye straffesager

SKM2018.558.VLR

Straf - momssvig - kildeskat - strafegnet

T var tiltalt for svig med moms og kildeskat for som reel indehaver og leder af 5 firmaer at have dels angivet for lidt i moms, undladt at reagere på for lave foreløbige fastsættelser af momstilsvaret samt undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T stod ikke formelt som ejer af firmaerne. Når det ene firma lukkede, sørgede T for at personalet fortsatte i det afløsende firma. T tog sig af firmaernes økonomiske forhold og rådede over firmaernes aktiver. Forholdene blev begået i perioden 1. juli 2011 - 30. september 2015. T havde derved unddraget for 960.351 kr. i moms, 931.555 kr. i A-skat og 142.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T nægtede sig skyldig, men var enig i de beløbsmæssige opgørelser. T anførte, at spørgsmålet om straf burde vurderes ud fra en lang række udtalelser fra læger, der anser ham for ikke-strafegnet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T fandtes at have haft en så central rolle, at de formelle ejere af firmaerne måtte anses for kun proforma at have stået som indehavere af firmaerne. T havde med forsæt konsekvent og vedblivende i de skiftende firmaer unddraget store beløb i moms og kildeskat. T idømtes 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2. mio. kr. Retten ophævede en ikendt behandlingsdom af 14. november 2014 og fandt T strafegnet. Der var ikke grundlag for at gøre straffen betinget, idet der forelå en årelang og omfattende aktivitet gennemført efter samme mønster, hvor T som hovedmand har formået en række personer - gennemgående med begrænsede ressourcer - til at fungere som stråmænd for sig.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1729033
Fastholdelse af årsopgørelse
Klagen skyldes, at SKAT fastholder klagerens årsopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2018

Journalnr: 14/0020925
Indtægter fra affiliate-virksomhed
Klagen vedrører beskatning af indtægter fra affiliate-virksomhed og fradrag for afholdte udlæg. Landsskatteretten stadfæster ansættelsen af indtægterne og hjemviser fsv. angår fradrag for udlæg.
Afsagt: 23-10-2018

Journalnr: 17/0992546
Konsekvensændringer
Klagen vedrører konsekvensændringer som følge af, at SKAT den 26. juni 2015 har forhøjet det sambeskattede datterselskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2018

Journalnr: 15/2052173
Lønmodtagerudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter (advokatomkostninger til modpart). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2018

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-11-2018 - 18-12-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-11-2018 dom i C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kildeskat af bruttobeløbet af indenlandsk udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende selskaber - udskydelse af beskatning af udbytte udloddet til hjemmehørende selskab i et underskudsår - forskellig behandling - begrundelse - sammenlignelighed - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - effektiv skatteopkrævning - proportionalitet - forskelsbehandling

Tidligere dokument: C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-575/17 Sofina m.fl. - Ny sag

Den 22-11-2018 dom i C-679/17 Frie kapitalbevægelser Huijbrechts
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skatte- og afgiftslovgivning - arveafgift - skovområder, der forvaltes på en bæredygtig måde - fritagelse - beskyttelse af skovarealet

Tidligere dokument: C-679/17 Frie kapitalbevægelser Huijbrechts - Dom

Den 22-11-2018 indstilling i C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - tvister vedrørende eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat - fastlæggelse af den sagsøgte

Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - Dom
Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - Indstilling
Tidligere dokument: C-695/17 Metirato - Ny sag

Den 06-12-2018 dom i C-480/17 Etableringsfrihed Montag
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende

Tidligere dokument: C-480/17 Etableringsfrihed Montag - Dom
Tidligere dokument: C-480/17 Montag - Ny sag

Domme

T-207/10 Statsstøtte Deutsche Telekom mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - skatteordning, der giver virksomheder med skattemæssigt hjemsted i Spanien mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder med skattemæssigt hjemsted i udlandet - beslutning, hvorved støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet og anordnes delvist tilbagesøgt - bestemmelse, der giver mulighed for, at ordningen fortsat kan finde delvis anvendelse - påstand om at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse - fortsat søgsmålsinteressen- berettiget forventning - præcise forsikringer afgivet af Kommissionen - spørgsmålet, om forventningen er berettiget - den berettigede forventnings tidsmæssige anvendelsesområde

Domstolens dom:

1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Deutsche Telekom AG betaler sagsomkostningerne.

T-399/11 Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning

Domstolens dom:

1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Banco Santander, SA, og Santusa Holding, SL bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
3) Forbundsrepublikken Tyskland, Irland og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.

T-219/10 RENV Statsstøtte World Duty Free Group mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning

Domstolens dom:

1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) World Duty Free Group, SA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.
3) Forbundsrepublikken Tyskland, Irland og Kongeriget Spanien bærer hver deres egne omkostninger.

T-399/11 RENV Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning

Domstolens dom:

1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Banco Santander, SA, og Santusa Holding, SL bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
3) Forbundsrepublikken Tyskland, Irland og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.