Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. et nyt styresignal og en ændringsbekadtgørelse. Styresignalet omhandler udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen of beskriver retsstillingen, når et aktiv indgår i virksomhedsordningen uden at betingelserne herfor er opfyldt, og aktivet derfor skal udtages af ordningen. Ændringsbekendtgørelsen er om inddrivelse af gæld til det offentlige.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Landmand ikke skattefritaget for overdragelse af areal til kommune
Skattefrie godtgørelser er ikke altid skattefrie
Anden rate af acontoskatten for 2017 for selskaber mv
Topskattegrænsen hæves med 19.300 kr. til næste år
Forældrekøb 2017
Vurdering - forældrekøbslejligheder
Selskabers acontoskat
International Transfer Pricing Journal: 5 - 2017
Fifth OECD Forum on Tax and Crime
Flere krav på vej om medarbejderes sociale sikring
Styresignaler
Udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen - styresignal
Bindende svar
Begrænset skattepligt, retmæssig ejer, omgåelsesklausul
Partnerselskab - fast driftssted - solcelleanlæg
Amerikansk trust anset for skattemæssigt transparent
Kendelser
Sagsomkostninger – retsplejeloven – ophævelse af omkostninger
Sagsomkostninger – retsplejeloven – sagsomkostninger ikke ophævet
Domme
Indsætninger bankkonto - skattepligtig gave - ekstraordinær genoptagelse
Ejendomsavance – parcelhusreglen – forældrekøb kort frist – ekstraordinær genoptagelse
Indsætninger på konti – lån – Objektiv dokumentation
Indtægt fra udlandet – ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Advokatfirmaet Energi & MiljøLandmand ikke skattefritaget for overdragelse af areal til kommune Højesteret har ved dom fastslået, at en landmand ikke var fritaget for ejendomsavanceskat efter [...] |
BDOSkattefrie godtgørelser er ikke altid skattefrie Skattefriheden bortfalder, hvis godtgørelserne ikke udbetales sammen med en normal løn og i øvrigt er til dækning af udgifter til kost, logi og/eller kørsel. |
BDOAnden rate af acontoskatten for 2017 for selskaber mv Mandag den 20/11 betaler landets mange selskaber, fonde og foreninger anden rate af deres acontoskat for 2017. |
BDOTopskattegrænsen hæves med 19.300 kr. til næste år Kun personer med en gennemsnitlig månedsløn på over 45.190 kr. skal betale topskat i 2018, fordi topskattegrænsen hæves fra 479.600 kr. til 498.900 kr. |
BeierholmEt forældrekøb er som oftest en stor disposition, og vejledningen kan hjælpe til, at man føler sig på sikker grund, inden beslutningen tages. |
BeierholmVurdering - forældrekøbslejligheder Nye regler for vurdering af forældrekøbslejligheder har betydning for salg af forældrekøbslejligheder til nærtstående |
EYNu er det tid til at overveje, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2017. |
International Transfer Pricing Journal (ITPJ)International Transfer Pricing Journal: 5 - 2017 I denne udgave:
|
OECDFifth OECD Forum on Tax and Crime Financial crime is one of the greatest threats to the economic and social well-being of people living in all countries. Illicit financial activities such as tax evasion, corruption, terrorist financing, computer fraud, money laundering and other financial crimes are a global problem demanding a global response. |
PwCFlere krav på vej om medarbejderes sociale sikring EU arbejder i øjeblikket med at skærpe kravene til nøjagtigheden af arbejdsgiveres dokumentation af medarbejderes sociale sikring (blanket A1). |
Styresignalet beskriver retsstillingen, når et aktiv indgår i virksomhedsordningen uden at betingelserne herfor er opfyldt, og aktivet derfor skal udtages af ordningen
Skatterådet kan bekræfte, at likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers hollandske moderselskab NewCo i året hvor Spørger bliver endeligt likvideret ikke er undergivet dansk beskatning. Det er ved afgørelsen tillagt vægt, at beskatningen vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. NewCo vil være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet. Ligeledes er stiftelsen af NewCo ikke udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.
Skatterådet bekræftede, at et tysk selskab vil være begrænset skattepligtig til Danmark via selskabets deltagelse i et partnerselskab, der driver et solcelleanlæg i Danmark.
Skatterådet bekræftede, at en amerikansk trust skulle anses for skattemæssig transparent, således at uddelinger til den begunstigede efter dansk skatteret skulle behandles som gaver modtaget fra stifteren.
Et boligselskab var ved Landsskatteretten blevet nægtet fradrag for udgifter til etablering af kloakforsyning med henvisning til, at boligselskabet ikke havde godtgjort at have afholdt udgiften. Boligselskabet var under sagens behandling for Landsskatteretten blevet opfordret til at fremlægge dokumentation for, at selskabet havde bekostet kloakforsyningen. Boligselskabet indbragte Landsskatterettens afgørelse for byretten den 16. september 2015.
Ved et senere processkrift II af 14. juli 2016 fremlagde boligselskabet dokumentation for udgiftens afholdelse, hvorefter Skatteministeriet, som hidtil havde påstået frifindelse, tog bekræftende til genmæle. Byretten tilkendte herefter boligselskabet sagsomkostninger, hvilket Skatteministeriet kærede til landsretten med påstand om, at sagsomkostningerne for byretten skulle ophæves, subsidiært at boligselskabet kun skulle tildeles delvise sagsomkostninger.
Landsretten anførte, at det følger af forarbejderne til retsplejelovens § 312, stk. 3, at der kan blive tale om hel eller delvis fritagelse for betaling af sagsomkostninger til den vindende part, hvis denne part ved sin ageren har fremtvunget sagen, hvis resultat lige så vel kunne være opnået uden retssag. Med henvisning til, at boligselskabet først ved afgivelsen af processkrift II den 14. juli 2016 havde fremlagt oplysninger, der dokumenterede afholdelsen af de omtvistede udgifter, fandt landsretten, at der forelå sådanne særlige grunde, at hver part skulle bære egne udgifter til advokat, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
Ingen af parterne skulle derfor betale sagsomkostninger til den anden part.
En boligforening var ved Landsskatteretten blevet nægtet fradrag for udgifter til etablering af en sti med henvisning til, at foreningen ikke havde godtgjort, at have afholdt udgifterne til stien.
Foreningen indbragte herefter Landsskatterettens afgørelse for byretten. Efter der var pågået skriftveksling ved stævning, svarskrift, replik og processkrift 1 tog Skatteministeriet, som hidtil havde påstået frifindelse, bekræftende til genmæle. Skatteministeriet påstod i den forbindelse, at der var grundlag for helt eller delvist at ophæve sagens omkostninger, bl.a. under henvisning til, at den dokumentation der havde ført til sagens udfald, først blev fremlagt under retssagen.
Byretten tilkendte boligforeningen sagsomkostninger. Byretten bemærkede i den forbindelse bl.a., at ministeriet havde peget på en række bilag som nyt relevant materiale. Byretten bemærkede videre, at et af disse bilag indholdsmæssigt svarede til det, der var fremlagt ved Landsskatteretten, at et andet bilag først var fremlagt efter der var afgivet indstilling om at tage bekræftende til genmæle, og et tredje bilag ikke umiddelbart forekom afgørende for sagen.
Ministeriet kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens afgørelse til landsretten med påstand om hel eller delvis ophævelse af sagens omkostninger.
Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.
Sagen drejede sig om beskatning af en række indsætninger på sagsøgerens konto i 2008 og 2010. Sagsøgeren havde i 2008 bl.a. modtaget i alt 194.918,06 kr. fra sagsøgerens onkel i Y5-land og 15.980,53 kr. fra sagsøgerens forlovede. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at beløbet på 194.918,06 kr. udgjorde lån fra onklen, og anså derfor beløbet som en skattepligtig gave. Retten fandt endvidere, at det ud fra en konkret bevisvurdering måtte anses for godtgjort, at beløbet fra sagsøgerens forlovede ikke var tiltænkt hende, men var betaling for deres fælles bryllup.
Der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2008, idet retten fandt det groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke havde selvangivet disse beløb som skattepligtig indkomst. Det forhold, at hun talte dårligt dansk, kunne ikke føre til et andet resultat.
I 2010 havde sagsøgeren bl.a. modtaget et beløb på 29.000, kr. indsat fra et posthus. Retten fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at en del af dette beløb ikke angik hende. Retten fastsatte beløbet skønsmæssigt til 23.200, kr. De resterende indsætninger i 2010 var almindelig skattepligtig indkomst for sagsøgeren.
Sagen vedrørte for det første spørgsmålet om, hvorvidt appellantens overdragelse af en ejerlejlighed var omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Appellanten købte ejerlejligheden af sin mor ved skøde af 25. april 2008 for 1.400.000 kr. Appellanten havde forud for erhvervelsen i en årrække beboet ejerlejligheden som lejer. Den 28. april 2008 indgik sagsøgeren formidlingsaftale med ejendomsmægler vedrørende salg af ejerlejligheden. Ved købsaftale underskrevet den 13. maj 2008 blev ejerlejligheden videresolgt til tredjemand for 1.895.000 kr.
Landsretten fandt, at der ikke var fremkommet objektive holdepunkter for, at lejligheden blev overdraget på et tidligere tidspunkt end den 25. april 2008, hvor skødet blev underskrevet.
Under hensyntagen til, at der ikke skete nogen formel gældsovertagelse i forbindelse med appellantens erhvervelse af ejendommen, at lejligheden blev overdraget til appellanten til dennes mors købspris, at appellanten indledte salgsbestræbelser umiddelbart efter erhvervelsen af lejligheden, at appellanten umiddelbart efter overdragelsen til tredjemand flyttede ind i en anden lejlighed tilhørende appellantens mor, og at realkreditlånene først blev indfriet i forbindelse med videresalget til tredjemand, hvorefter størstedelen af provenuet blev overført til en konto tilhørende appellantens far, fandt landsretten det ikke godtgjort, at appellantens beboelse på tidspunktet for hans ejerskab reelt var permanent beboelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Sagen vedrørte videre skatteansættelsens formalitet. Appellanten var omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, og varsel om ændring af skatteansættelsen blev ikke udsendt inden udløbet af denne frist.
Landsretten fandt indledningsvist, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse i henhold til bekendtgørelsens § 3, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
Spørgsmålet var herefter, hvorvidt iagttagelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., var en betingelse for ekstraordinær genoptagelse i relation til den korte frist. Herom udtalte landsretten, at efter ordlyden af § 3 i bekendtgørelsen, sammenholdtmed ordlyden af lovens § 27, og efter sammenhængen mellem de to bestemmelser, måtte bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 forstås således, at samtlige betingelser for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 skulle være opfyldt. Bemærkning i forslag til skatteforvaltningsloven, lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, pkt. 4.11.2, kunne ifølge landsretten ikke føre til andet resultat.
Landsretten fandt, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., konkret måtte anses for overholdt. I relation til fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. bemærkede landsretten, at fristen ikke skulle regnes fra et tidligere tidspunkt end den dato, hvor SKAT modtog kontoudtog. I relation til fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. bemærkede landsretten, at SKAT havde haft fornødent grundlag for at fremsende en ny agterskrivelse.
Byrettens dom (SKM2017.91.BR) blev herefter stadfæstet.
Sagen handlede om en skatteyder, som fik indsat 288.774 kr. på sin bankkonti ved en række overførsler i 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne vedrørte tilbagebetalinger fra udlån, udlæg, bryllupsgaver og egne hævede og genindsatte midler.
Spørgsmålet for retten var, om skatteyderen var skattepligtig af indsætningerne. Skatteyderen fremlagde bl.a. et gældsbrev og kontoudtog, som støttede hans forklaring. Hans bror og hustru afgav endvidere samstemmende forklaringer om midlernes oprindelse.
Retten fandt, at det var skatteyderens bevisbyrde, at midlerne ikke var skattepligtig indkomst for ham i 2009 og 2010. Efter en samlet vurdering af det forklarede og de fremlagte dokumenter, fandt retten, at skatteyderens forklaring ikke i fornødent omfang var understøttet af objektiv dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter fra sin ansættelse i udlandet i perioden 2007-2009, og om skattemyndighederne derfor var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for skatteyderen for denne periode i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Byretten fandt, at skatteyderen ved ikke at have selvangivet sin indtægt i udlandet til de danske skattemyndigheder havde handlet groft uagtsomt, og at skattemyndighederne derfor var berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2018 I overensstemmelse med bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige offentliggøres hermed beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2018. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-11-2017 dom i C-658/15 Etableringsfrihed Robeco Hollands Bezit m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/39/EF - markeder for finansielle instrumenter - artikel 4, stk. 1, nr. 14) - begrebet »reguleret marked« - anvendelsesområde - system, hvori medvirker dels mæglere, der repræsenterer investorerne, dels agenter for »open end«-investeringsselskaber, der har pligt til at udføre ordrer, som er forbundet med deres fonde
Tidligere dokument: C-658/15 Etableringsfrihed Robeco Hollands Bezit m.fl. - DomDen 23-11-2017 dom i C-292/16 Etableringsfrihed A
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - selskabsskat - direktiv 90/434/EØF - artikel 10, stk. 2 - tilførsel af aktiver - ikke-hjemmehørende fast driftssted, der i forbindelse med en tilførsel af aktiver overføres til et ligeledes ikke-hjemmehørende modtagende selskab - retten for den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, til at beskatte overskud eller kapitalvinding af dette driftssted, som er opstået som følge af tilførslen af aktiver - national lovgivning, som fastsætter omgående beskatning af overskuddet eller kapitalvindingen i det år, hvor overdragelsen har fundet sted - opkrævning af den skyldige skat som indkomst i det skatteår, hvor tilførslen af aktiver har fundet sted
Tidligere dokument: C-292/16 Etableringsfrihed A - Dom
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 | Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren |
Bilag 37 | Orientering om aftale indgået den 21. juni 2017 mellem Danmark og de Forenede Amerikanske |
Bilag 38 | Henvendelse af 20/10-17 fra Statsautoriseret revisor Bjarne Engbjerg-Pedersen vedrørende momssvindel |
Bilag 39 |
Bilag 42 |
Bilag 44 |
Bilag 45 | Oplæg fra den tekniske gennemgang om deleøkonomisk strategi den 2/11-17 fra skatteministeren |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 5 |
Spm. 8 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 17 |
Spm. 53 |
Spm. 63 |
Spm. 64 |
Spm. 65 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 68 | Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af ansatte i SKAT-ejendomsvurdering fra 2005-2016. Svar |
Spm. 670 |
Spm. 671 |
Spm. 672 |
Spm. N |