Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. de nye satser og beløbsgrænser for 2020. Under Afgørelser fra afgørelsesdatabasen kan du finde afgørelser, som skatteyder har vundet, fx vedrørende genoptagelse af skatteansættelsen, udgifter til parkering, fri jagt og fradrag for økonomisk rådgivning.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Flere selskaber end normalt vil betale frivillig acontoskat
Sportsklubbers frygtløse udbetalinger af skattefrie kørepenge
Flere og flere kan se frem til tilbagebetaling af ejendomsskat
Forsyningsmagasinet - Oktober 2019
Fjernvarmeværker, sideordnet aktivitet og skattefritagelse
Vagtbiler i forsyningsbranchen
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Oktober 2019
Nye satser og beløbsgrænser 2020
Overvej at indbetale frivillig acontoskat - restskattetillægget stiger med 2 %
Udkast til styresignal
Styresignal om genoptagelse - fejl i tabel med satser til brug for indeksregulering af anskaffelses-summer for landbrugsejendomme mv. - udkast til styresignal
Bindende svar
Lån - Callable Subordinated Capital Securities
Skattemæssig kvalifikation af tysk investeringsfond
Afgørelser
Beskatning af indkomst fra arbejde om bord på norsk skib
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering - Vurderingsankenævn
Domme
Fri bil - udenlandske indregistrerede biler i kommission - fri sommerbolig - ubeboelig private udgifter afholdt af selskab
Overskridelse af søgsmålsfrist - delafgørelse
Fradrag for driftsomkostninger - royaltybetalinger - koncernforbundne selskaber
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOFlere selskaber end normalt vil betale frivillig acontoskat Restskattetillægget for selskabsskat blev i foråret forhøjet med to procentpoint med virkning for indkomståret 2019. Det vil givetvis få flere selskaber end normalt til at indbetale frivillig acontoskat. |
BDOSportsklubbers frygtløse udbetalinger af skattefrie kørepenge En ny afgørelse fra Landsskatteretten er en fin illustration af de problemer, som mindre sportsklubber ofte havner i, når de udbetaler store skattefrie godtgørelser uden at kende de grundlæggende regler for den slags |
BDOFlere og flere kan se frem til tilbagebetaling af ejendomsskat I gennemsnit vil mere end hver anden boligejer udenfor Storkøbenhavn kunne se frem til tilbagebetaling af boligskatter, når de nye vurderinger foreligger. For mange vil det dreje sig om over 20.000 kr. |
BDOForsyningsmagasinet - Oktober 2019 I denne udgave
|
BDOFjernvarmeværker, sideordnet aktivitet og skattefritagelse Skattestyrelsen offentliggjorde den 15. oktober 2019 et bindende svar fra Skatterådet (afgivet den 27. august 2019). Med det bindende svar udvides området for de aktiviteter, som et varmeværk kan udøve samtidig med, at det opretholder sin skattefritagelse. |
BDOVagtbiler i forsyningsbranchen Mange forsyningsvirksomheder har i høj grad brug for, at en eller flere medarbejdere er til at få fat på døgnet rundt. Ofte er det også nødvendigt, at den pågældende medarbejder har mulighed for at køre ud, fx ved ledningsbrud, forsyningssvigt eller andet. Når der stilles en varebil til rådighed... |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Oktober 2019 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
DeloitteNye satser og beløbsgrænser 2020 De nye beløbsgrænser og satser for 2020 er fastsat. Hvad betyder det for personalegoder, rejsegodtgørelse, forskerbeskatning og befordringsgodtgørelse? |
PwCOvervej at indbetale frivillig acontoskat - restskattetillægget stiger med 2 % 20. november 2019 er sidste mulighed for frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2019, hvis I vil undgå restskattetillæg. Deadline nærmer sig dermed med hastige skridt - men hvad skal I være opmærksomme på i denne forbindelse, og hvornår kan det reelt betale sig at foretage en frivillig indbetaling? |
I styresignalet gennemgås adgangen til genoptagelse af skatteansættelser, hvor en ejendomsavance er opgjort til et for højt beløb som følge af, at Den juridiske vejledning i en tabel angiver en forkert sats til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv. Fejlen vedrører opgørelse af ejendomsavancer for ejendomme, der er anskaffet i indkomståret 1993 og solgt i indkomståret 2016.
Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. kursgevinstlovens § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt.
Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering. Det var herefter investeringsfonden og ikke investorerne, der var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af investeringsfondens investeringer i Danmark.
Skatterådet afviste derimod spørgsmålet om oplysningspligt, idet spørgsmålet faldt uden for det området, hvorom der kunne gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.
Klageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde i 2012 og 2013 fået udbetalt løn fra en norsk arbejdsgiver for arbejde, udført som kranfører på forskellige skibe forskellige steder i verden. SKAT havde nægtet klageren lempelse efter exemptionsmetoden af lønnen fra den norske arbejdsgiver. Landsskatteretten fandt, at klageren i en periode var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, idet han i denne periode havde haft ophold uden for riget i mindst 6 måneder og alene været i Danmark i 32 dage. For så vidt angik løn for arbejde udført i farvandet ud for Mexico, Storbritannien og Egypten var klagen alene berettiget til halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet Danmark havde dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse tre lande, hvorefter Danmark var tillagt beskatningsretten. Da Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ækvatorialguinea, var klageren berettiget til fuld lempelse for den del af lønnen, der var optjent der. Landsskatteretten stadfæstede, at klageren ikke i øvrigt var berettiget til lempelse. Endelig fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til fradrag for trygdeavgift, som var betalt i Norge, og som var bidrag til obligatorisk social sikring, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 M.
Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedringer. SKAT havde afslået ansøgningen med henvisning til, at sagen ikke var visiteret til Landsskatteretten og derfor ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 55. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn, og hvor klageren var indtrådt som repræsentant for grundejerne. Landsskatteretten fandt, at en mail fra klageren, der var stilet til Landsskatteretten, måtte anses for en tilkendegivelse af, at grundejeren ønskede, at sagen skulle afgøres af Landsskatteretten og ikke Vurderingsankenævnet, jf. dagældende § 35 b, stk. 5, i skatteforvaltningsloven. Retten fandt derfor, at grundejeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand frem til den 1. januar 2017. Da SKAT alene havde taget stilling til, om klagesagen var godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens § 55, blev sagen hjemvist til fornyet behandling og afgørelse ved Skattestyrelsen.
Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedringer. SKAT havde afslået ansøgningen med henvisning til, at sagen ikke var visiteret til Landsskatteretten og derfor ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 55. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn, og hvor klageren var indtrådt som repræsentant for grundejerne. Landsskatteretten fandt det ikke bevist, at der var indgået en sådan aftale, som havde omfattet grundejeren, og som var udtryk for, at grundejeren i henhold til den dagældende skatteforvaltningslovs § 35 b, stk. 5, havde valgt, at sagen skulle behandles af Landsskatteretten, og at dette var meddelt Skatteankestyrelsen. Retten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Sagen angik, om et selskab havde stillet henholdsvis en Ferrari, en Lamborghini og en ferielejlighed i Spanien til rådighed for hovedaktionæren og dennes ægtefælles private brug med den konsekvens, at aktionæren skulle udbyttebeskattes heraf i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 9 og stk. 6). Sagen angik endvidere, om aktionæren med rette var blevet udbyttebeskattet af en række udgifter afholdt af selskabet, fordi disse havde privat karakter, og om selskabet samtidigt med rette var nægtet fradrag for udgiftsafholdelsen i medfør af statsskattelovens § 6.
Hovedaktionæren gjorde i relation til bilerne gældende, at selskabet ikke var reel ejer af bilerne, der var indregistreret i Tyskland i et tysk selskabs navn, og at selskabet derfor ikke havde rådighed over bilerne. Aktionæren gjorde endvidere gældende, at sagsøgeren i øvrigt ikke havde privat råderet over bilerne, idet de havde været opbevaret i Tyskland hos det tyske selskab, som havde haft bilerne i kommission med henblik på udlejning og salg. Retten fandt på baggrund af en samlet bedømmelse af samtlige foreliggende omstændigheder, at selskabet var reel ejer af køretøjerne. Retten fandt endvidere, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede aktionæren at godtgøre, at bilerne ikke havde været anvendt til privat kørsel, selvom bilerne ikke havde været parkeret ved familiens bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og aktionæren var derfor med rette beskattet af rådigheden over bilerne. Retten opretholdt endvidere værdiansættelsen af bilerne, idet retten fandt, at værdien med rette var opgjort på baggrund af selskabets købspris tillagt importør- og forhandleravance på 9 pct.
For så vidt angår ferielejligheden gjorde aktionæren primært gældende, at den havde været ubeboelig i den omhandlede periode grundet skimmelsvamp og fugt. SKAT havde i en anden sag anerkendt, at lejligheden havde været ubeboelig i et tidligere indkomstår. Retten fremhævede en række konkrete omstændigheder i sagen, herunder indholdet af en række synsrapporter, fotos af personlige ejendele i lejligheden, at lejligheden havde været udlejet i en del af perioden til tredjemand, og at der havde været afholdt udgifter til el og vand. På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at lejligheden havde været ubeboelig i den omhandlede periode. Aktionæren havde som følge heraf ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke havde haft rådighed over lejligheden. Retten stadfæstede endvidere Landsskatterettens værdiansættelse af lejligheden.
Endelig fandt retten, at selskabet med rette var nægtet fradrag for en række udgifter afholdt af selskabet. Retten tiltrådte således, at der var tale om aktionærens private udgifter. Aktionæren var derfor også med rette udbyttebeskattet heraf.
Skatteministeriet blev dermed frifundet. Dommen er anket for så vidt angår spørgsmålene om beskatning af fri biler og fri sommerbolig.
Da spørgsmålet om, hvorvidt søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., var overskredet, var udskilt til særskilt behandling, omhandlede sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle afvises som følge af fristoverskridelse.
Sagsøgerens advokat havde fremsendt stævning til retten pr. mail den 19. september 2018, dagen før fristens udløb den 20. september 2018, men først uploadet stævningen på minretssag.dk den 21. september 2018, dagen efter fristens udløb.
Ved rettens kendelse af 5. november 2018 blev stævningen indleveret på mail afvist under henvisning til reglerne om ibrugtagen af sagsportalen. Kendelsen var ikke blevet påkæret til landsretten.
Retten udtalte, at såfremt en stævning indleveret på mail skal anses for modtaget den dag, den indleveres på mail, skal sagsøger være fritaget for at anvende sagsportalen, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 4. Da sagsøgeren var repræsenteret af advokat, var der ikke hjemmel til at fritage denne fra anvendelse af sagsportalen.
Retten bemærkede herefter, at der ikke for domstolene er hjemmel til at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en undskyldelig afvigelse fra den absolutte frist i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Da sagen således først var anlagt efter søgsmålsfristens udløb, afviste retten sagen.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et dansk datterselskabs udgifter til betaling af royalties til den internationale koncerns udenlandske moderselskab for anvendelse af moderselskabets varemærke og knowhow mv. var en fradragsberettiget driftsudgift.
Landsretten udtalte, at selskabet havde bevisbyrden for, at royaltybetalingerne udgjorde en fradragsberettiget driftsomkostning, samt at bedømmelsen af, om bevisbyrden var løftet, skulle foretages i lyset af de foreliggende oplysninger om det pågældende marked, selskabets indkomstforhold i perioden og interessefællesskabet mellem selskabet og det ultimative moderselskab.
Landsretten udtalte, at der var forhold, som talte for, at selskabets betaling af royalty var en fradragsberettiget driftsudgift, men uanset disse, fandt landsretten, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betalingerne af royalty til koncernens moderselskab udgjorde en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Landsretten henviste blandt andet til, at selskabet opererede på det danske marked, hvor prisen var langt det vigtigste konkurrenceparameter, og at selskabet i en meget lang periode stort set kun havde haft underskud. Landsretten henviste yderligere til, at selskabets ultimative moderselskab måtte antages at have egne formål med at være repræsenteret på det danske marked, samt til de foreliggende oplysninger om de markedsføringsudgifter, som hhv. det danske selskab og moderselskabet havde afholdt. Landsretten fremhævede også, at selskabet under sagen havde undladt at besvare Skatteministeriet relevante opfordringer om at oplyse nærmere om det danske selskabs og moderselskabets forhold.
De afholdte royaltybetalinger kunne derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsudgift.
Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.
Straf - momssvig - fiktiv faktura - købsmoms - frifindelse T1 og T2 var tiltalte for momssvig af særlig grov karakter ved som henholdsvis direktør/daglig leder/bestyrer og ejer/daglig leder af en natklub, at have angivet 725.000 kr. i købsmoms vedrørende en fiktiv faktura. Virksomheden havde derved unddraget for 725.000 kr. i moms. T1 forklarede at T2 var selskabets ansigt udadtil, men ikke meget mere end det. Han selv fungerede som konceptudvikler og daglig leder. Han havde ikke noget med regnskab, momsangivelser, mellemregningskonto med mere at gøre. Det var revisoren, der udfærdigede momsangivelserne. Renoveringsarbejdet foregik over 2 måneder og han havde en jævnlig kontakt med T2. T2 forklarede at hans funktion i selskabet som direktør alene havde med bevillingsspørgsmålet at gøre. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Byretten fandt fakturaen fiktiv og de tiltalte må have indset dette som overvejende sandsynligt. T2 ansås for at have haft et videregående kendskab til de økonomiske transaktioner end af ham selv forklaret. T1 idømtes 6 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 725.000 kr. og T2 idømtes 4 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 725.000 kr. Landsretten frifandt de tiltalte, idet det ikke var bevist, at fakturaen var fiktiv. Landsretten lagde til grund, at der blev gennemført en større ombygning af selskabet inden åbning af natklubben der blev gennemført over ca. 2 måneder og med omfattende forandringer. G11 ApS blev antaget til at udføre ombygningsarbejderne, og G11 ApS antog G15 ltd. til at udføre arbejderne, således at G15 ltd. i realiteten var G11 ApS's underleverandør. Den lagde vægt på fakturaen af den 3. oktober 2011, der var udstedt af G15 ltd. til G11 ApS med angivelse af dette selskabs adresse og cvr-nummer, ligesom det er anført, at den er betalt. Der var ikke oplysninger som talte for, at denne faktura ikke er reel. Landsretten fandt det efter en samlet bedømmelse ikke bevist, at G11 ApS ikke var selskabets reelle kontraktpart i forbindelse med ombygningen af lokalerne, eller at G11 ApS's faktura ikke har angået de arbejder, som blev udført i den forbindelse. |
Journalnr: 18/0002655
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012 og 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 18/0005475
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået legatets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med hensyn til fradrag for hensættelser og således ikke imødekommet anmodningen om, at der foretages fradrag for hensættelser og at legatet kan fortsætte med at opgøre beskatning efter realisationsprincippet. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 15/1576271
Advokat- og revisoromkostninger
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med aktieombytning m.v., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 14/0053575
Andel af overskud, tab ved bedrageri
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtigt resultat (før renter) af I/S herunder fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2019
Journalnr: 19/0042278
Arbejdsværelse
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 17/0990628
Beskatning af modtaget beløb
Klagen skyldes, at modtaget beløb er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 19/0011699
Beskatning af yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 23-09-2019
Journalnr: 18/0015678
Beskatning som kapitalindkomst og maskeret udlodning
Klagen skyldes, at overskud ved udlejning til selskab ikke er godkendt som kapitalindkomst samt maskeret udbytte i form AF selskabets afholdelse af udgifter til vagtværn og udgifter til trafikspejl. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2019
Journalnr: 18/0015684
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til parkering, trafikspejl og vagtværn. Landsskatteretten godkender delvist fradrag for udgifter til parkering.
Afsagt: 27-09-2019
Journalnr: 17/0989985
Diverse fradrag
Klagen vedrører forhøjelse af selskabs indkomst med udgifter til genstande i lejligheder, der lejes af hovedanpartshaverens børn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2019
Journalnr: 14/0668976
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019
Journalnr: 17/0987098
Fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af jagt til rådighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 17/0987100
Fri jagt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet til at indberette skattepligtig værdi af fri jagt. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 15/0468899
Gaveafgift
Klagen vedrører fastsættelse af gaveafgiftsgrundlag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-09-2019
Journalnr: 19/0002275
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtigt AM-bidrag og indeholdelsespligtig A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019
Journalnr: 15/2407566
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat selvangivet overskud af virksomhed som døgnplejer til 0 kr., da lønindkomst, der efter kildeskattelovens § 43 er A-indkomst, ikke anses for at være indkomst ved selvstændig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-09-2019
Journalnr: 16/0682670
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019
Journalnr: 14/2413596
Salg af private heste
Klagen skyldes, at SKAT ved klagerens salg af 2 heste har forhøjet hans skattepligtige indkomst med avance heraf, idet det ikke er fundet godtgjort, at der er tale om salg af private heste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 17/0887715
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af yderligere værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2019
Journalnr: 17/0990626
Skat af modtagne beløb
Klagen skyldes, at modtaget beløb er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2019
Journalnr: 15/0586911
Skattepligt til Danmark
Der klages over, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. SKAT har herefter foretaget en ansættelse af klageren baseret dels på indberettede oplysninger og dels på et skøn over resultatet af klagerens udlejningsvirksomhed. Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse annulleres. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 19-09-2019
Journalnr: 15/2193001
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019
Journalnr: 15/3070748
Økonomisk rådgivning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til økonomisk rådgivning. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-11-2019 dom i C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse
Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom
Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område
Oprettelsesdato: 29-10-2019
Høringsfrist: 14-11-2019
Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse (kredsinddelingsbekendtgørelsen)
Oprettelsesdato: 01-11-2019
Høringsfrist: 28-11-2019
Bilag 4 | Udkast til ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 5 | Fastsat ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 7 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 | MFU spm. om at opgøre antallet af klager over såkaldte bagatelsager m.v., til skatteministeren |
Spm. 6 | MFU spm. om at redegøre for måltallene for sagsbehandlingen over klager, til skatteministeren |
Bilag 8 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om, hvorfor det ikke er muligt, at skønne over mindreprovenuet. til skatteministeren |
Spm. 8 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 40 |
Bilag 44 |
Bilag 46 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 17 |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Spm. 42 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Spm. 45 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Spm. 59 |
Spm. 60 |
Spm. 61 |
Spm. 62 |
Spm. 63 |
Spm. 64 |
Spm. 65 |
Spm. 65 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 68 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Spm. 77 |
Spm. 89 |
Spm. 97 |
Spm. 103 |
Spm. S 219 | Om sagen om udskydelsen af det nye boligskattesystem til 2024. |
Spm. S 220 |
Spm. S 221 |
Spm. S 222 | Om at igangsættelsen af et nyt boligskattesystem nu er udskudt fra 2021 til 2024. |
Spm. S 223 | Om at Folketingets partier blev sent orienteret om it-problemer i skattevæsnet. |
Spm. S 224 |