SkatteMail 2019, uge 44

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. de nye satser og beløbsgrænser for 2020. Under Afgørelser fra afgørelsesdatabasen kan du finde afgørelser, som skatteyder har vundet, fx vedrørende genoptagelse af skatteansættelsen, udgifter til parkering, fri jagt og fradrag for økonomisk rådgivning.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Flere selskaber end normalt vil betale frivillig acontoskat
Sportsklubbers frygtløse udbetalinger af skattefrie kørepenge
Flere og flere kan se frem til tilbagebetaling af ejendomsskat
Forsyningsmagasinet - Oktober 2019
Fjernvarmeværker, sideordnet aktivitet og skattefritagelse
Vagtbiler i forsyningsbranchen
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Oktober 2019
Nye satser og beløbsgrænser 2020
Overvej at indbetale frivillig acontoskat - restskattetillægget stiger med 2 %

Udkast til styresignal
Styresignal om genoptagelse - fejl i tabel med satser til brug for indeksregulering af anskaffelses-summer for landbrugsejendomme mv. - udkast til styresignal

Bindende svar
Lån - Callable Subordinated Capital Securities
Skattemæssig kvalifikation af tysk investeringsfond

Afgørelser
Beskatning af indkomst fra arbejde om bord på norsk skib
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering - Vurderingsankenævn

Domme
Fri bil - udenlandske indregistrerede biler i kommission - fri sommerbolig - ubeboelig private udgifter afholdt af selskab
Overskridelse af søgsmålsfrist - delafgørelse
Fradrag for driftsomkostninger - royaltybetalinger - koncernforbundne selskaber

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Flere selskaber end normalt vil betale frivillig acontoskat

Restskattetillægget for selskabsskat blev i foråret forhøjet med to procentpoint med virkning for indkomståret 2019. Det vil givetvis få flere selskaber end normalt til at indbetale frivillig acontoskat.


BDO

Sportsklubbers frygtløse udbetalinger af skattefrie kørepenge

En ny afgørelse fra Landsskatteretten er en fin illustration af de problemer, som mindre sportsklubber ofte havner i, når de udbetaler store skattefrie godtgørelser uden at kende de grundlæggende regler for den slags


BDO

Flere og flere kan se frem til tilbagebetaling af ejendomsskat

I gennemsnit vil mere end hver anden boligejer udenfor Storkøbenhavn kunne se frem til tilbagebetaling af boligskatter, når de nye vurderinger foreligger. For mange vil det dreje sig om over 20.000 kr.


BDO

Forsyningsmagasinet - Oktober 2019

I denne udgave

  • Administrative byrder i forsyningsvirksomheder.
  • Økonomisk justeret regulering af vandsektoren samt ændringer til indtægtsrammebekendtgørelsen.
  • Vagtbiler i forsyningsbranchen.
  • Indsats for grundbeløbsværker.
  • Årshjul fjernvarmeselskab 2020.
  • Mindre forbrugerejede vand-selskaber får mulighed for at udtræde af økonomisk regulering.
  • Forsyningssektoren og grøn omstilling.
  • Vandselskabernes adgang til genoptagelse i forbindelse med vandskattesagen.


BDO

Fjernvarmeværker, sideordnet aktivitet og skattefritagelse

Skattestyrelsen offentliggjorde den 15. oktober 2019 et bindende svar fra Skatterådet (afgivet den 27. august 2019). Med det bindende svar udvides området for de aktiviteter, som et varmeværk kan udøve samtidig med, at det opretholder sin skattefritagelse.


BDO

Vagtbiler i forsyningsbranchen

Mange forsyningsvirksomheder har i høj grad brug for, at en eller flere medarbejdere er til at få fat på døgnet rundt. Ofte er det også nødvendigt, at den pågældende medarbejder har mulighed for at køre ud, fx ved ledningsbrud, forsyningssvigt eller andet. Når der stilles en varebil til rådighed...


Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Oktober 2019

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.


Deloitte

Nye satser og beløbsgrænser 2020

De nye beløbsgrænser og satser for 2020 er fastsat. Hvad betyder det for personalegoder, rejsegodtgørelse, forskerbeskatning og befordringsgodtgørelse?


PwC

Overvej at indbetale frivillig acontoskat - restskattetillægget stiger med 2 %

20. november 2019 er sidste mulighed for frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2019, hvis I vil undgå restskattetillæg. Deadline nærmer sig dermed med hastige skridt - men hvad skal I være opmærksomme på i denne forbindelse, og hvornår kan det reelt betale sig at foretage en frivillig indbetaling?


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Styresignal om genoptagelse - fejl i tabel med satser til brug for indeksregulering af anskaffelses-summer for landbrugsejendomme mv. - udkast til styresignal

19-0542645

I styresignalet gennemgås adgangen til genoptagelse af skatteansættelser, hvor en ejendomsavance er opgjort til et for højt beløb som følge af, at Den juridiske vejledning i en tabel angiver en forkert sats til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv. Fejlen vedrører opgørelse af ejendomsavancer for ejendomme, der er anskaffet i indkomståret 1993 og solgt i indkomståret 2016.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Lån - Callable Subordinated Capital Securities

SKM2019.540.SR

Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. kursgevinstlovens § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattemæssig kvalifikation af tysk investeringsfond

SKM2019.538.SR

Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering. Det var herefter investeringsfonden og ikke investorerne, der var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af investeringsfondens investeringer i Danmark.

Skatterådet afviste derimod spørgsmålet om oplysningspligt, idet spørgsmålet faldt uden for det området, hvorom der kunne gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Beskatning af indkomst fra arbejde om bord på norsk skib

SKM2019.536.LSR

Klageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde i 2012 og 2013 fået udbetalt løn fra en norsk arbejdsgiver for arbejde, udført som kranfører på forskellige skibe forskellige steder i verden. SKAT havde nægtet klageren lempelse efter exemptionsmetoden af lønnen fra den norske arbejdsgiver. Landsskatteretten fandt, at klageren i en periode var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, idet han i denne periode havde haft ophold uden for riget i mindst 6 måneder og alene været i Danmark i 32 dage. For så vidt angik løn for arbejde udført i farvandet ud for Mexico, Storbritannien og Egypten var klagen alene berettiget til halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet Danmark havde dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse tre lande, hvorefter Danmark var tillagt beskatningsretten. Da Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ækvatorialguinea, var klageren berettiget til fuld lempelse for den del af lønnen, der var optjent der. Landsskatteretten stadfæstede, at klageren ikke i øvrigt var berettiget til lempelse. Endelig fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til fradrag for trygdeavgift, som var betalt i Norge, og som var bidrag til obligatorisk social sikring, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 M.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering

SKM2019.535.LSR

Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedringer. SKAT havde afslået ansøgningen med henvisning til, at sagen ikke var visiteret til Landsskatteretten og derfor ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 55. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn, og hvor klageren var indtrådt som repræsentant for grundejerne. Landsskatteretten fandt, at en mail fra klageren, der var stilet til Landsskatteretten, måtte anses for en tilkendegivelse af, at grundejeren ønskede, at sagen skulle afgøres af Landsskatteretten og ikke Vurderingsankenævnet, jf. dagældende § 35 b, stk. 5, i skatteforvaltningsloven. Retten fandt derfor, at grundejeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand frem til den 1. januar 2017. Da SKAT alene havde taget stilling til, om klagesagen var godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens § 55, blev sagen hjemvist til fornyet behandling og afgørelse ved Skattestyrelsen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Visitering - Vurderingsankenævn

SKM2019.533.LSR

Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedringer. SKAT havde afslået ansøgningen med henvisning til, at sagen ikke var visiteret til Landsskatteretten og derfor ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 55. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn, og hvor klageren var indtrådt som repræsentant for grundejerne. Landsskatteretten fandt det ikke bevist, at der var indgået en sådan aftale, som havde omfattet grundejeren, og som var udtryk for, at grundejeren i henhold til den dagældende skatteforvaltningslovs § 35 b, stk. 5, havde valgt, at sagen skulle behandles af Landsskatteretten, og at dette var meddelt Skatteankestyrelsen. Retten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - udenlandske indregistrerede biler i kommission - fri sommerbolig - ubeboelig private udgifter afholdt af selskab

SKM2019.541.BR

Sagen angik, om et selskab havde stillet henholdsvis en Ferrari, en Lamborghini og en ferielejlighed i Spanien til rådighed for hovedaktionæren og dennes ægtefælles private brug med den konsekvens, at aktionæren skulle udbyttebeskattes heraf i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 9 og stk. 6). Sagen angik endvidere, om aktionæren med rette var blevet udbyttebeskattet af en række udgifter afholdt af selskabet, fordi disse havde privat karakter, og om selskabet samtidigt med rette var nægtet fradrag for udgiftsafholdelsen i medfør af statsskattelovens § 6.

Hovedaktionæren gjorde i relation til bilerne gældende, at selskabet ikke var reel ejer af bilerne, der var indregistreret i Tyskland i et tysk selskabs navn, og at selskabet derfor ikke havde rådighed over bilerne. Aktionæren gjorde endvidere gældende, at sagsøgeren i øvrigt ikke havde privat råderet over bilerne, idet de havde været opbevaret i Tyskland hos det tyske selskab, som havde haft bilerne i kommission med henblik på udlejning og salg. Retten fandt på baggrund af en samlet bedømmelse af samtlige foreliggende omstændigheder, at selskabet var reel ejer af køretøjerne. Retten fandt endvidere, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede aktionæren at godtgøre, at bilerne ikke havde været anvendt til privat kørsel, selvom bilerne ikke havde været parkeret ved familiens bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og aktionæren var derfor med rette beskattet af rådigheden over bilerne. Retten opretholdt endvidere værdiansættelsen af bilerne, idet retten fandt, at værdien med rette var opgjort på baggrund af selskabets købspris tillagt importør- og forhandleravance på 9 pct.

For så vidt angår ferielejligheden gjorde aktionæren primært gældende, at den havde været ubeboelig i den omhandlede periode grundet skimmelsvamp og fugt. SKAT havde i en anden sag anerkendt, at lejligheden havde været ubeboelig i et tidligere indkomstår. Retten fremhævede en række konkrete omstændigheder i sagen, herunder indholdet af en række synsrapporter, fotos af personlige ejendele i lejligheden, at lejligheden havde været udlejet i en del af perioden til tredjemand, og at der havde været afholdt udgifter til el og vand. På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at lejligheden havde været ubeboelig i den omhandlede periode. Aktionæren havde som følge heraf ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke havde haft rådighed over lejligheden. Retten stadfæstede endvidere Landsskatterettens værdiansættelse af lejligheden.

Endelig fandt retten, at selskabet med rette var nægtet fradrag for en række udgifter afholdt af selskabet. Retten tiltrådte således, at der var tale om aktionærens private udgifter. Aktionæren var derfor også med rette udbyttebeskattet heraf.

Skatteministeriet blev dermed frifundet. Dommen er anket for så vidt angår spørgsmålene om beskatning af fri biler og fri sommerbolig.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Overskridelse af søgsmålsfrist - delafgørelse

SKM2019.539.BR

Da spørgsmålet om, hvorvidt søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., var overskredet, var udskilt til særskilt behandling, omhandlede sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle afvises som følge af fristoverskridelse.

Sagsøgerens advokat havde fremsendt stævning til retten pr. mail den 19. september 2018, dagen før fristens udløb den 20. september 2018, men først uploadet stævningen på minretssag.dk den 21. september 2018, dagen efter fristens udløb.

Ved rettens kendelse af 5. november 2018 blev stævningen indleveret på mail afvist under henvisning til reglerne om ibrugtagen af sagsportalen. Kendelsen var ikke blevet påkæret til landsretten.

Retten udtalte, at såfremt en stævning indleveret på mail skal anses for modtaget den dag, den indleveres på mail, skal sagsøger være fritaget for at anvende sagsportalen, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 4. Da sagsøgeren var repræsenteret af advokat, var der ikke hjemmel til at fritage denne fra anvendelse af sagsportalen.

Retten bemærkede herefter, at der ikke for domstolene er hjemmel til at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en undskyldelig afvigelse fra den absolutte frist i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Da sagen således først var anlagt efter søgsmålsfristens udløb, afviste retten sagen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradrag for driftsomkostninger - royaltybetalinger - koncernforbundne selskaber

SKM2019.537.ØLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et dansk datterselskabs udgifter til betaling af royalties til den internationale koncerns udenlandske moderselskab for anvendelse af moderselskabets varemærke og knowhow mv. var en fradragsberettiget driftsudgift.

Landsretten udtalte, at selskabet havde bevisbyrden for, at royaltybetalingerne udgjorde en fradragsberettiget driftsomkostning, samt at bedømmelsen af, om bevisbyrden var løftet, skulle foretages i lyset af de foreliggende oplysninger om det pågældende marked, selskabets indkomstforhold i perioden og interessefællesskabet mellem selskabet og det ultimative moderselskab.

Landsretten udtalte, at der var forhold, som talte for, at selskabets betaling af royalty var en fradragsberettiget driftsudgift, men uanset disse, fandt landsretten, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betalingerne af royalty til koncernens moderselskab udgjorde en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Landsretten henviste blandt andet til, at selskabet opererede på det danske marked, hvor prisen var langt det vigtigste konkurrenceparameter, og at selskabet i en meget lang periode stort set kun havde haft underskud. Landsretten henviste yderligere til, at selskabets ultimative moderselskab måtte antages at have egne formål med at være repræsenteret på det danske marked, samt til de foreliggende oplysninger om de markedsføringsudgifter, som hhv. det danske selskab og moderselskabet havde afholdt. Landsretten fremhævede også, at selskabet under sagen havde undladt at besvare Skatteministeriet relevante opfordringer om at oplyse nærmere om det danske selskabs og moderselskabets forhold.

De afholdte royaltybetalinger kunne derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsudgift.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2019.534.VLR

Straf - momssvig - fiktiv faktura - købsmoms - frifindelse

T1 og T2 var tiltalte for momssvig af særlig grov karakter ved som henholdsvis direktør/daglig leder/bestyrer og ejer/daglig leder af en natklub, at have angivet 725.000 kr. i købsmoms vedrørende en fiktiv faktura. Virksomheden havde derved unddraget for 725.000 kr. i moms.

T1 forklarede at T2 var selskabets ansigt udadtil, men ikke meget mere end det. Han selv fungerede som konceptudvikler og daglig leder. Han havde ikke noget med regnskab, momsangivelser, mellemregningskonto med mere at gøre. Det var revisoren, der udfærdigede momsangivelserne. Renoveringsarbejdet foregik over 2 måneder og han havde en jævnlig kontakt med T2.

T2 forklarede at hans funktion i selskabet som direktør alene havde med bevillingsspørgsmålet at gøre.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Byretten fandt fakturaen fiktiv og de tiltalte må have indset dette som overvejende sandsynligt. T2 ansås for at have haft et videregående kendskab til de økonomiske transaktioner end af ham selv forklaret. T1 idømtes 6 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 725.000 kr. og T2 idømtes 4 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 725.000 kr.

Landsretten frifandt de tiltalte, idet det ikke var bevist, at fakturaen var fiktiv. Landsretten lagde til grund, at der blev gennemført en større ombygning af selskabet inden åbning af natklubben der blev gennemført over ca. 2 måneder og med omfattende forandringer. G11 ApS blev antaget til at udføre ombygningsarbejderne, og G11 ApS antog G15 ltd. til at udføre arbejderne, således at G15 ltd. i realiteten var G11 ApS's underleverandør. Den lagde vægt på fakturaen af den 3. oktober 2011, der var udstedt af G15 ltd. til G11 ApS med angivelse af dette selskabs adresse og cvr-nummer, ligesom det er anført, at den er betalt. Der var ikke oplysninger som talte for, at denne faktura ikke er reel. Landsretten fandt det efter en samlet bedømmelse ikke bevist, at G11 ApS ikke var selskabets reelle kontraktpart i forbindelse med ombygningen af lokalerne, eller at G11 ApS's faktura ikke har angået de arbejder, som blev udført i den forbindelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0002655
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012 og 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 18/0005475
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået legatets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med hensyn til fradrag for hensættelser og således ikke imødekommet anmodningen om, at der foretages fradrag for hensættelser og at legatet kan fortsætte med at opgøre beskatning efter realisationsprincippet. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 15/1576271
Advokat- og revisoromkostninger
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med aktieombytning m.v., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 14/0053575
Andel af overskud, tab ved bedrageri
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtigt resultat (før renter) af I/S herunder fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2019

Journalnr: 19/0042278
Arbejdsværelse
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 17/0990628
Beskatning af modtaget beløb
Klagen skyldes, at modtaget beløb er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 19/0011699
Beskatning af yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 23-09-2019

Journalnr: 18/0015678
Beskatning som kapitalindkomst og maskeret udlodning
Klagen skyldes, at overskud ved udlejning til selskab ikke er godkendt som kapitalindkomst samt maskeret udbytte i form AF selskabets afholdelse af udgifter til vagtværn og udgifter til trafikspejl. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2019

Journalnr: 18/0015684
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til parkering, trafikspejl og vagtværn. Landsskatteretten godkender delvist fradrag for udgifter til parkering.
Afsagt: 27-09-2019

Journalnr: 17/0989985
Diverse fradrag
Klagen vedrører forhøjelse af selskabs indkomst med udgifter til genstande i lejligheder, der lejes af hovedanpartshaverens børn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2019

Journalnr: 14/0668976
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 17/0987098
Fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af jagt til rådighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 17/0987100
Fri jagt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet til at indberette skattepligtig værdi af fri jagt. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 15/0468899
Gaveafgift
Klagen vedrører fastsættelse af gaveafgiftsgrundlag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-09-2019

Journalnr: 19/0002275
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtigt AM-bidrag og indeholdelsespligtig A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019

Journalnr: 16/0682670
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 15/2407566
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat selvangivet overskud af virksomhed som døgnplejer til 0 kr., da lønindkomst, der efter kildeskattelovens § 43 er A-indkomst, ikke anses for at være indkomst ved selvstændig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-09-2019

Journalnr: 14/2413596
Salg af private heste
Klagen skyldes, at SKAT ved klagerens salg af 2 heste har forhøjet hans skattepligtige indkomst med avance heraf, idet det ikke er fundet godtgjort, at der er tale om salg af private heste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 17/0887715
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af yderligere værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2019

Journalnr: 17/0990626
Skat af modtagne beløb
Klagen skyldes, at modtaget beløb er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2019

Journalnr: 15/0586911
Skattepligt til Danmark
Der klages over, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. SKAT har herefter foretaget en ansættelse af klageren baseret dels på indberettede oplysninger og dels på et skøn over resultatet af klagerens udlejningsvirksomhed. Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse annulleres. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 19-09-2019

Journalnr: 15/2193001
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019

Journalnr: 15/3070748
Økonomisk rådgivning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til økonomisk rådgivning. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Afsagt: 04-10-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-11-2019 - 03-12-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Dato: 13-11-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område
Oprettelsesdato: 29-10-2019
Høringsfrist: 14-11-2019

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse (kredsinddelingsbekendtgørelsen)
Oprettelsesdato: 01-11-2019
Høringsfrist: 28-11-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Bilag

Bilag 4

Udkast til ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 5

Fastsat ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 22 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Bilag

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/10-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning af bevis på hybrid kernekapital ved overdragelse m.v., til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ministeren oplyse, hvorfor regeringen i forbindelse med genfremsættelsen har fjernet beskrivelsen af, at merprovenuet disponeres som led i ”Aftale om ret til seniorpension for nedslidte” af 1. maj 2019 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, når der fortsat er et flertal i Folketinget bag aftalen, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/10-19 fra FSR – danske revisorer om at en ophævelse af særreglerne ikke forekommer hensigtsmæssig, til skatteministeren

Spm. 4

MFU spm. om, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige – der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra KPMG Acor Tax om ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og tab på hybrid kernekapital, til skatteministeren

L 23 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor meget der samlet set er blevet givet i omkostningsgodtgørelse pr. 1. oktober 2019 i forbindelse med klage- og retssager om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvor meget der samlet set er blevet givet i omkostningsgodtgørelse pr. 1. oktober 2019 til forligsparterne i sagen om forlig på 1,6 mia. kr. i udbytteskatskandalen, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm. om, i hvor mange sager der er ydet omkostningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 4

MFU spm. om det vil være muligt at differentiere reglerne om omkostningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 5

MFU spm. om at opgøre antallet af klager over såkaldte bagatelsager m.v., til skatteministeren

Spm. 6

MFU spm. om at redegøre for måltallene for sagsbehandlingen over klager, til skatteministeren

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 31/10-19 fra AP Pension om foretræde om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om, hvordan man sikrer et tilstrækkeligt kontrolniveau, når skatteforvaltningen ikke længere skal godkende flytninger af indbetalinger på forskellige typer af pensionsopsparinger, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvorfor det ikke er muligt, at skønne over mindreprovenuet. til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-19 fra AP Pension om foretræde om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

L 26 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet den 31. oktober 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at bekræfte, at det er tilsigtet med lovforslaget, at det offentlige får forrang til modregning i forbindelse med transport af fordringer, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at indføre automatiske afskrivninger af gæld, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 40

Henvendelse af 28/10-19 fra Investeringsforvaltningsselskabet Fundmarket A/S om at genoverveje en udvidelse af kredsen af finansielle virksomheder, der kan udbyde aktiesparekontoen

Bilag 44

Orientering fra justitsministeren om fremdriften i Undersøgelseskommissionen om SKAT - (Orientering nr. 8 - oktober 2019) - Kopi af UFO alm. del - bilag 8

Bilag 46

Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.  Svar  

Spm. 5

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ.  Svar  

Spm. 7

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveafgift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.  Svar  

Spm. 8

Ministeren bedes oplyse provenuændringerne både før og efter tilbageløb og adfærd, såfremt man afskaffer generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder.  Svar  

Spm. 17

Med de eksisterende skatteregler fradrages pensionsindbetalinger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra oven – i modsætning til stort set alle andre ligningsmæssige fradrag i personbeskatningen. Vil ministeren redegøre for, hvad den umiddelbare skattemæssige provenugevinst ville have været, hvis fradraget skete fra bunden? Provenuet bedes oplyst for hvert af årene 2012-2018 og både før og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 34

Hvad er det, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige periode, som boligbeskatningssystemet udskydes?  Svar  

Spm. 35

Hvad forventes de samlede omkostninger at løbe op i, før et nyt ejendomsvurderings- og boligbeskatningssystem står færdigt?  Svar  

Spm. 36

Hvornår blev henholdsvis den tidligere og nuværende skatteminister samt Skatteministeriet klar over, at det var nødvendigt at udskyde boligbeskatningssystemet til 2024?  Svar  

Spm. 37

Hvorfor blev enten forligskredsen eller Skatteudvalget ikke orienteret om det brev, som ministeren henviser til, at han modtog i august, som fortalte, at det ikke var realistisk med den tidligere tidsplan?  Svar  

Spm. 38

Ministeren bedes oversende henvendelsen fra IT-rådet, hvor de konkluderer, at det ikke er realistisk at have systemet kørende ultimo 2020.  Svar  

Spm. 39

Ministeren bedes oplyse, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 2024.  Svar  

Spm. 40

Der er lagt op til, at boligejerne skal have penge tilbage, hvis de har betalt for meget i boligskat i perioden 2011-2020, men hvad med perioden fra 2020 til 2024?  Svar  

Spm. 41

Hvordan kan ministeren konkludere, at udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger kører efter planen, når man nu siger, at de vil komme drypvis indtil år 2022, når den nye beskatning samtidig skulle være trådt i kraft den 1. januar 2021? Det var vel ikke oprindeligt planlagt, at vurderingerne, som danner grundlag for beskatningen, først kommer efter beskatningstidspunktet?  Svar  

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvilke nye beføjelser det foreslåede IT-tilsyn får, som statens IT-råd ikke har, og oplyse, hvorfor man vælger at oprette et nyt IT-tilsyn i stedet for at styrke det nuværende IT-råd med nye beføjelser og ressourcer.  Svar  

Spm. 43

Er oprettelsen af en whistleblowerordning et udtryk for, at ministeren ikke mener, man kan regne med de informationer eller mangel på samme, som ellers skulle strømme op igennem systemet via de normale ledelsesniveauer?  Svar  

Spm. 44

Ministeren bedes oplyse de nyeste skøn over antallet af klager, over de kommende ejendomsvurderinger.  Svar  

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget ekstra der samlet opkræves i skatter frem til 2024 som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024. Ministeren bedes opgøre det samlet set og år for år frem mod 2024 fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.  Svar  

Spm. 46

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af boligejerne i hver kommune der vil opleve en højere skattebetaling på deres bolig som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024.  Svar  

Spm. 47

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor den gennemsnitlige ekstra skattebetaling er for boligejerne i hver kommune og for hver boligtype som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024, fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.  Svar  

Spm. 48

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den ekstra skattebetaling på boliger som udskydelsen af de nye skatteregler for boliger til 2024 vil betyde, der betales af henholdsvis boligejere, der går glip af en lavere skattebetaling som følge af lavere skattesatser, og boligejere, der vil opleve en stigning i grundskylden. Ministeren bedes samtidig opgøre fordelingen på kommuneniveau og for forskellige boligtyper.  Svar  

Spm. 49

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange boligejere, der har betalt for meget i skat, der får udskudt deres tilbagebetaling, og det gennemsnitlige beløb til udbetaling, som bliver udskudt, i hver kommune.  Svar  

Spm. 50

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren er kommet frem til det eksakte estimat for behovet for at investere ekstra midler i at få rettet op på ejendomsskattesystemet.  Svar  

Spm. 51

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af de samlede nye ejendomsvurderinger man forventer vil være gennemført i henholdsvis 2020, 2021 og 2022.  Svar  

Spm. 52

Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren første gang blev bekendt med at der var problemer med boligskattesystemet.  Svar  

Spm. 53

Ministeren bedes oversende en kvartalsvis opgørelse over udviklingen i de offentlige restancer fra og med 1. kvartal 2018 til de nyest-tilgængelige tal opgjort efter 1) de samlede offentlige restancer i nominel værdi, 2) de ikke-inddrivelige restancer nominel værdi, 3) de samlede offentlige restancer kursværdi. De samlede offentlige restancer bedes endvidere opdelt på henholdsvis skatte- og afgiftsrestancer, kommunale restancer, statslige restancer inkl. underholdsbidrag og andre offentlige restancer, hvilket bedes opgjort i både nominel værdi og kursværdi.  Svar  

Spm. 54

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget, der påtænkes at tilgå de forskellige konti under § 9.31. Ministeren bedes tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der skal anvendes til IT-understøttelse, og om der af de 313 mio. kr. er afsat midler til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.  Svar  

Spm. 55

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at ejendom og bolig bliver løftet med 358 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget der påtænkes at tilgå de forskellige konti under §9.31.  Svar  

Spm. 56

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020, og at ejendom og bolig løftes med 358 mio. kr. Samtidig fremgår det af ”Eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer”, jf. SAU alm. del – bilag 35, at ejendomsvurderingerne i 2020 skal løftes med ca. 365 mio. kr., og at inddrivelse skal løftes med ca. 400 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for denne diskrepans. Ministeren bedes i relation til inddrivelsen tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der påtænkes at blive anvendt til IT-understøttelse, og om der i de 400 mio. kr. er påtænkt, at der skal afsættes ressourcer til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.  Svar  

Spm. 57

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at indførsel af en Tech-skat på bruttoomsætningen på 3 pct. af indtægter fra målrettet reklameplads på internettet, indtægter fra visse flersidede digitale platforme og indtægter fra salg af brugergeneret data, der er gældende for koncerner med en global omsætning over ca. 5,6 mia. kr. og en omsætning i EU på over ca. 372 mio. kr., vil være ca. 0,5 mia. kr. i Danmark. Ministeren bedes tilsvarende oplyse, provenuet ved at indføre den såkaldte 5-5-5 model som Tech DK kommissionen foreslår i deres rapport ”Tech DK rapport 1 – Økonomi”, hvor selskaber med en omsætning på 5 milliarder kroner i verden og 5 millioner kroner i Danmark, skal betale en skat på 5 pct. af deres danske omsætning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes tillige redegøre for, om der er forskelle i, hvilke typer af skattepligtige indtægter der er i kommissionens forslag og i Tech DK’s forslag.  Svar  

Spm. 58

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at ”Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli 2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler. Det pågældende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkomsten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst, der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne selskaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk skatteprovenu, jf. nedenfor”. Ministeren bedes oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvilke ændringer der vil være nødvendige i dansk skattelovgivning, såfremt den tysk-franske model skulle implementeres, samt skønne over provenuvirkningen ved indførsel af det tysk-franske forslag. Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.  Svar  

Spm. 59

Ministeren bedes oplyse, hvilke kontrolprojekter i Skattestyrelsen der hører under den fælles myndighedsindsats i forhold til at bekæmpe social dumping. Ministeren bedes kort beskrive hvert enkelt kontrolprojekt, herunder relationen til bekæmpelse af social dumping.  Svar  

Spm. 60

Kan ministeren bekræfte, at den daværende skatteminister Frode Sørensen (S) inden den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastslog, at de danskere, der arbejdede f.eks. for et svensk rederi, kun skulle betale svensk sømandsskat?  Svar  

Spm. 61

Kan ministeren bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der ønskede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes; i modsat fald vil ministeren da dokumentere de øvrige nordiske landes holdning til sagen dengang?  Svar  

Spm. 62

Kan ministeren bekræfte, at det var den daværende danske borgerlige regering, der ændrede ”kan ikke” til ”kan” betale skat til begge lande i en periode, hvor regeringspartiet Venstre havde erklæret et højt profileret skattestop?  Svar  

Spm. 63

Er ministeren enig i, at Folketingets partier i forhold til lov nr. 1193 af 11. december 2008 ikke fik de korrekte oplysninger om, hvor stort et provenu DBO´en ville medføre, idet der for den enkelte skatteborger/pensionist var tale om skattestigninger på op til flere tusinde kr. pr. måned set i lyset af, at skatteministeren forudsagde et ”beskedent provenu”, som senere viste sig at være et fejlskøn, idet DBO indbragte et ekstra skatteprovenu på 50 mio. kr. årligt?  Svar  

Spm. 64

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er en forskel mellem de SAS-piloter, som man først fritog for dobbeltbeskatning, og de danskere, som arbejder eller har arbejdet i et andet nordisk land, hvor man opretholdt dobbeltbeskatningen, samt at tilbagerulningen for SAS-piloterne havde politiske årsager?  Svar  

Spm. 65

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved kombinationen af 1) at nedsætte renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18) og 2) en nedsættelse af standardforretningssatsen fra 2,7 pct. til 2 pct., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 36. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 65

Kan ministeren bekræfte, at det blev den dyreste løsning ”kan”, der blev valgt for at opfylde DBO´en, da man valgte kreditmodellen frem for exemptionmodellen?  Svar  

Spm. 66

Hvorved adskiller pensioner fra de nordiske lande sig fra pensioner fra f.eks. Tyskland, England, Belgien, Polen og for ansatte i EU, siden de skal beskattes med credit-lempelse, mens de sidstnævnte beskattes med exemption-lempelse?  Svar  

Spm. 67

Kan ministeren oplyse, om en medarbejder skal beskattes af værdien af en opsat el-ladestander på privatadressen, samt udgifterne til opsætning heraf, hvis en medarbejder får en el-varebil på gule plader stillet til rådighed af sin arbejdsgiver?  Svar  

Spm. 68

Vil ministeren redegøre for beskatning af indtægter fra pantede flasker og i den forbindelse kommentere den problematik, der rejses i SAU alm. del – bilag 41?  Svar  

Spm. 69

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2019 om forliget i forbindelse med sagen om udbytteskat, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål C, D, E og F.  Svar  

Spm. 70

Ministeren bedes kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte ”[…] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende”, herunder om ministeren kender til, at der skulle være foretaget beregninger af disse effekter, eller om ministeren har i sinde at iværksætte beregninger af disse effekter.  Svar  

Spm. 77

Den 1. april 2011 udsendte Skatteministeriet pressemeddelelsen ”Skattekontrol af kapitalfonde har høj prioritet”, hvoraf det fremgår, at 31 sager vedrørende kapiltalfondsejere og multinationale koncerner enten var afgjort eller i gang med at blive undersøgt. Ministeren bedes oplyse:- hvordan arbejdet med at inddrive de over fem mia. kr. er skredet frem siden 2011?- hvor mange af de dengang 31 sager er under behandling ved danske domstole i dag? - hvor mange af sagerne er afsluttet? - hvor stor en samlet skattebetaling har de evt. afsluttede sager resulteret i? - hvornår forventes det, at den næste dom falder?Der henvises endvidere til SAU alm. del – bilag 288-290 (folketingsåret 2015-16).  Svar  

Spm. 89

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.  Svar  

Spm. 97

Vil ministeren oplyse, opregnet til årsværk, hvor mange ansatte i Skatteministeriet, herunder i ministeriets styrelser, der beskæftiger sig med samtlige aktiviteter, der knytter sig til opkrævning af selskabsskatten, herunder administration, tilsyn, kontrol, vejledning, sagsbehandling, m.v.?  Svar  

Spm. 103

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt et nationalt forbud mod aktielån kan begrænse svindel med refusion af udbytteskat. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om forbuddet mod aktielån kan begrænse udenlandske aktionærers potentielle svindel med aktielån.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 219

Om sagen om udskydelsen af det nye boligskattesystem til 2024.  Svar  

Spm. S 220

Om it-problemerne i skattevæsnet.  Svar  

Spm. S 221

Om de akutte it-problemer i skattevæsnet.  Svar  

Spm. S 222

Om at igangsættelsen af et nyt boligskattesystem nu er udskudt fra 2021 til 2024.  Svar  

Spm. S 223

Om at Folketingets partier blev sent orienteret om it-problemer i skattevæsnet.  Svar  

Spm. S 224

Om it-problemer i skattevæsnet.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse