SkatteMail 2019, uge 43

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af at det nye boligskattesystem udskydes fra 2021 til 2024.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Acontoskat for selskaber for 2019
Ændring af selskabsselvangivelsen
Skatteministeren fastholder øget arvebeskatning
BREXIT - en lille én i pausen...
Udskydelse af de nye boligskatteregler
Taxing Energy Use: Key findings for Colombia
Usikkerhed omkring nye boligskatter - nye boligskatteregler udskydes til 2024
Nyt boligskattesystem udskydes fra 2021 til 2024
Godtgørelser til valgte, ulønnede tillidsfolk

Bindende svar
Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering
Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler
EU, Fast driftssted, OECD
Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab
Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

Afgørelser
Interessentskab - Mageskifte ved salg af byggegrunde
Udlevering af bankoplysninger til SKAT
Afslag på adgang til indberetning af foreningskontingent
Forskerskatteordningen - Vederlagskrav
Maskeret udlodning
Afslag på genoptagelse af skatteansættelsen
Omkostningsgodtgørelse

Domme
Beskatning af værdien af rådighed over fritidsbolig på skovejendom
Befordringsfradrag - pilot -bevisbyrde - søgsmålsfrist efter klage til Folketingets Ombudsmand

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Acontoskat for selskaber for 2019

For 2019 kan selskaber nå at betale acontoskat henholdsvis den 20/11 og senest den 1/2 2020.


Beierholm

Ændring af selskabsselvangivelsen

Væsentlig skærpelse af krav til indberetning af oplysninger


Dansk Revision

Skatteministeren fastholder øget arvebeskatning

Der er enighed om at give arvingerne mere sikker viden om vilkårene for at overtage familievirksomheden.


Dansk Revision

BREXIT - en lille én i pausen...

Mest vi venter har vi samlet et par vittige kommentarer og billeder...


Dansk Revision

Udskydelse af de nye boligskatteregler

9 centrale spørgsmål og svar om udskydelsen af de nye boligskatteregler


OECD

Taxing Energy Use: Key findings for Colombia

This country note explains how Colombia taxes energy use. The note shows the distribution of effective energy tax rates across all domestic energy use. It also details the country-specific assumptions made when calculating effective energy tax rates and matching tax rates to the corresponding energy base.


PwC

Usikkerhed omkring nye boligskatter - nye boligskatteregler udskydes til 2024

Ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler udskydes til 2024, hvilket medfører, at nuværende og kommende grundejere må vente yderligere tre år på at få indblik i de fremtidige ejendomsskatter for deres ejendomme.


Redmark

Nyt boligskattesystem udskydes fra 2021 til 2024

Skatteministeriet har i pressemeddelelse netop meddelt, at det er nødvendigt at skubbe ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler til 2024. ...


Revisionsinstituttet

Godtgørelser til valgte, ulønnede tillidsfolk

I 2001 udtalte det daværende Ligningsråd, at fagforeninger ikke var en del af kredsen af foreninger, som kunne udbetale skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige medhjælpere og bestyrelsesmedlemmer efter regelsættet i ligningslovens (LL) § 7M.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering

SKM2019.531.SR

Spørger ønskede at vide, om en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i et selskab, som investerer i ferieboliger under de nærmere nedenfor skitserede vilkår.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i selskaber, som investerer i ferieboliger.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler

SKM2019.522.SR

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande.

Som led i H1's globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. ("H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande.

Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: EU, Fast driftssted, OECD

SKM2019.521.SR

Spørger, der var hjemmehørende i Spanien, leasede fly ud med besætning. Såkaldt Wet Lease.

Spørger havde indgået aftale med G1 om levering af ACMI-ydelser (Aircraft, Crew, Maintenance og Insurance) til G1's flyruter.

I forbindelse med ansættelse af dansk talende stewardesser havde Spørger oprettet en dansk filial.

Det arbejde personalet udførte skete hovedsageligt i luften. Kun en begrænset del af personalets arbejdsopgaver udførtes i danske lufthavne, herunder timeregistrering og andet administrativt arbejde samt kontrol af billetter.

Skatterådet fandt ikke, at Spørger kunne anses for at have et fast forretningssted i Danmark.

Ligeledes fandt Skatterådet ikke, at Spørger kunne anses for at have en agent i Danmark, jf. artikel 5, stk. 5 i Modeloverenskomsten.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke skulle anses for at have fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.520.SR

Skatterådet fandt, at spørger som deltager i et partnerselskab måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4, fordi spørger måtte anses for at have reel økonomisk risiko og indflydelse. Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i relation til spørgers overskudsandel, som spørger modtog fra G1 P/S.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.519.SR

Skatterådet fandt, at spørger som deltager i et partnerselskab måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at spørger måtte anses for kun at have en vis indflydelse i G1 P/S, men at dette kriterium ikke i sig selv var diskvalificerende for, at spørger måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende, såfremt andre kriterier mere klart talte for dette resultat. Der blev særligt lagt vægt på, at spørger havde påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørger efter en samlet konkret vurdering mest nærliggende måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i relation til spørgers overskudsandel, som spørger modtog fra G1 P/S.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Interessentskab - Mageskifte ved salg af byggegrunde

SKM2019.529.LSR

Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om fire interessenter i et interessentskab, der udloddede fire ubebyggede grunde til interessenterne, det vil sige en grund til hver, internt kunne overdrage deres ideelle ejerandele i hver grund efter reglen om mageskifte i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2. Efter bestemmelsen kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjenesten, der indvindes ved mageskiftet, hvis nogle betingelser, herunder, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to parter, er opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets benægtende svar med henvisning til, at betingelsen om, at der skal være tale om en enkelt handel indgået mellem to parter, ikke var opfyldt. Den omstændighed, at bestemmelsen fandt anvendelse ved opløsning af sameje uanset antallet af ejere kunne ikke føre til, at den kunne udstrækkes til af finde anvendelse i den foreliggende situation, hvor fire interessenter gennemførte en række indbyrdes handler.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udlevering af bankoplysninger til SKAT

SKM2019.528.LSR

Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på adgang til indberetning af foreningskontingent

SKM2019.526.LSR

En forening blev nægtet adgang til at indberette foreningskontingent til AKFA-systemet. Tilmeldelse til AKFA-systemet omfatter kun indberetningspligtige efter skattekontrollovens §§ 8 T og 8 U. Skattekontrollovens § 8 T omfatter faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13, dvs. faglige foreninger hvor kontingenterne fra foreningernes medlemmer er fradragsberettigede. Landsskatteretten fandt, at kontingenterne fra foreningens medlemmer ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, idet foreningen ikke har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører. Der blev herved henset til indholdet af foreningens vedtægter. Det forhold, at medlemmerne var dobbeltorganiserede, førte til, at medlemmernes økonomiske interesse skulle anses for varetaget af hovedforeningen og ikke af foreningen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Forskerskatteordningen - Vederlagskrav

SKM2019.525.LSR

Vederlagskravet i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, blev anset for opfyldt i et tilfælde, hvor klagerens samlede løn blev båret af den danske arbejdsgiver. Landsskatteretten henså herved til, at der skete viderefakturering af lønudbetalingen fra det italienske selskab til den danske arbejdsgiver, og at klagerens samlede løn dermed i realiteten blev båret af den danske arbejdsgiver.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Maskeret udlodning

SKM2019.524.LSR

Udgifter afholdt af et selskab blev anset for maskeret udlodning til klageren, som var eneanpartshaver i selskabet. Udgifterne var afholdt på en ejendom, som var indirekte ejet og beboet af klagerens forældre. Landsskatteretten fandt herved, at det økonomiske gode i form af afholdelsen af udgifterne på ejendommen kunne anses for at have passeret klagerens økonomi, selvom godet ikke tilfaldt klageren personligt, men derimod klagerens nærtstående. SKATs afgørelse var ikke ugyldig, idet SKAT ikke havde indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der havde været en konkret mistanke om et strafbart forhold. SKAT havde dermed ikke tilsidesat vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, ligesom SKAT ikke havde overtrådt artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af skatteansættelsen

SKM2019.523.LSR

Klager havde den 30. april 2018 fremsendt en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvilket var indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Da der ikke ved anmodningen var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlige karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, afslog Skattestyrelsen genoptagelsesanmodningen. I forbindelse med klage over denne afgørelse, fremlagde klager en åbningsbalance for indkomståret 2014. Da åbningsbalancen således først blev fremlagt på dette tidspunkt, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og henviste klager til eventuelt at søge genoptagelse i 1. instans efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse

SKM2019.532.LSR

Landsskatteretten havde i en forudgående sag fundet, at et selskab var skattepligtig til Danmark. Denne afgørelse indbragte selskabet for domstolene med påstand om, at selskabet ikke var omfattet af dansk skattepligt. Sagen afsluttede ved domstolene med et forlig, hvorefter Danmark blev tilkendt 80 % af beskatningsretten og Tyskland 20 % af beskatningsretten. Landsskatteretten fandt ikke, at klager ved forliget havde fået medhold i overvejende grad, og at der derfor ikke var grundlag for at yde omkostningsgodtgørelse med 100 % jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af værdien af rådighed over fritidsbolig på skovejendom

SKM2019.517.VLR

Dommen angår, om der i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, i indkomstårene 2011 og 2012 var hjemmel til at beskatte rådighed over en fritidsbolig på en skovejendom, og i givet fald, hvilken værdi der skulle danne grundlag for beskatning.

Landsretten fandt i overensstemmelse med byretten, at der er hjemmel i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, til beskatning af appellanterne af rådigheden over den pågældende fritidsbolig.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget anførte landsretten, at der efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 7, ikke var pligt til at foretage en fordeling af ejendomsværdien på skovejendommens boligdel og den øvrige ejendom. Landsretten lagde imidlertid efter indholdet af ejendommens vurderingsmeddelelse til grund, at der faktisk var foretaget en fordeling. De beløb, der var anført på vurderingsmeddelelsen, og ikke den af det daværende SKAT til brug for sagen ansatte handelsværdi, skulle derfor danne grundlag for beskatning.

Appellanternes subsidiære påstand blev herefter taget til følge. Ved byretten var Skatteministeriet blevet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Befordringsfradrag - pilot -bevisbyrde - søgsmålsfrist efter klage til Folketingets Ombudsmand

SKM2019.516.BR

Skatteyderen havde påklaget Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2011-2013 til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden meddelte i et brev af 17. juli 2018, at han afsluttede sin behandling af sagen. Da skatteyderen først havde indbragt sagen for domstolene den 9. november 2018, afviste retten sagen vedrørende disse indkomstår, da søgsmålsfristen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, var udløbet. Det suspenderede ikke søgsmålsfristen, at skatteyderen havde indgivet en genoptagelsesanmodning til Folketingets Ombudsmand.

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at skatteyderen i indkomståret 2014 var berettiget til et befordringsfradrag på kr. 26.114,81 for rejser til Y5-by, Y6-by og Y4-by. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han var berettiget til et højere befordringsfradrag for 2014. Ved denne vurdering blev der blandt andet lagt vægt på, at transporten mellem skatteyderens bopæl og arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, hvorfor skatteyderens bevisbyrde for, at transporten havde fundet sted, var skærpet.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2019.515.ØLR

Straf - skattesvig - aktier - sandsynlighedsforsæt

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomståret 2014. Han havde undladt rettidigt at oplyse om at skatteansættelsen var for lav, idet han ikke havde selvangivet en gevinst ved salg af aktier på 2.526.606 kr. Han havde derved unddraget for 914.928 kr. i skat.

T forklarede, at han brugte en internetmægler med en handelsportal, fordi den er nem at bruge og han mente de havde styr på tingene. Han brugte den ikke som bank. Han havde handlet efter behov forstået på den måde, at han jo handler for at tjene penge. Han regnede med at internetmægleren indrettede det, der skulle indberettes til told- og skatteforvaltningen. Internetmægleren havde hans cpr.nr. Som han har opfattet det, har internetmægleren indberettet det de skulle og T var ikke bekendt med at told- og skatteforvaltningen ikke havde fået alle oplysningerne. Til oplysningen på mæglerens hjemmeside om at han selv skal oplyse told- og skatteforvaltningen om at hvad tjent eller tabt, forklarede T at han nok havde skimmet det igennem, men ikke lige på det tidspunkt. Da T modtog årsopgørelsen kiggede han på den og syntes at det så fornuftigt ud når der udfor rubrik 66 var anført en gevinst på 207.142 kr. Pengene til at betale skatten havde stået og ventet. Da han fik en ny årsopgørelse betalte han.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger til at beregne gevinsten og betingelserne for at anvende skattekontrollovens § 16 var derfor ikke suspenderet efter skattekontrollovens § 1a, stk. 3. T måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at han ville unddrage det offentlige skat da han undlod at reagere på årsopgørelsen. Den henså til, at T måtte være bekendt med skattepligten, at forslagets gevinst var alt for lille samt told- og skatteforvaltningens anførsel på forsiden af årsopgørelsen om, at den manglede oplysninger fra T. T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 900.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på sagens karakter og beløbets størrelse, at skatten er betalt og at T ikke er tidligere straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr. på grund af en anden unddragelsesberegning efter anklagemyndighedens berigtigelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0673168
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 17/0521040
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 18/0002144
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 15/0151186
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-09-2019

Journalnr: 17/0521128
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2019

Journalnr: 18/0003138
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 18/0013614
Hestehold og revisor
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til hestehold og udgifter til revisorhonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 18/0001145
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2019

Journalnr: 19/0012001
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 19/0035364
Kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 18/0003672
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt klageren, at udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse skal indberettes som skattepligtige. Foreningen har nedlagt påstand om, at trænere og spillere er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 15/2051750
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-09-2019

Journalnr: 17/0991107
Skønsmæssig forhøjelse af overskud og maskeret udbytte
Klagen vedrører skønsmæssigt forhøjelse af overskud af virksomhed og at bankoverførsler fra ApS til klageren anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 19/0013905
Tab på fordring
Der klages over, at Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med ikke godkendt fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 17/0679529
Værdiansættelse af aktier
Klagen vedrører bindende svar om overdragelsessum for aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-10-2019 - 26-11-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Dato: 13-11-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom


Indstillinger
C-458/18 GVC Services (Bulgaria)

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2015/121, sammenholdt med del A, litra ab), og del B i bilag I til direktivet, skal fortolkes således, at et selskab, der er registreret i Gibraltar og omfattet af selskabsskat i Gibraltar, ikke kan anses for et »selskab i en medlemsstat« som omhandlet i nævnte direktiv.

2) Artikel 49 TEUF og 52 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter udbytter udloddet af datterselskaber registreret i denne medlemsstat til deres moderselskaber registreret i Gibraltar helt generelt udelukkes fra fritagelse for kildeskat på grundlag af et territorialt kriterium.


Domme
C-469/18 Belgische Staat

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse

Domstolens dom:

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse, som ved afgørelser af 28. juni 2018 er indgivet af Hof van Cassatie (kassationsdomstol, Belgien), afvises.

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

High Level Working Party (Taxation)

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - CCTB) - MORNING ONLY

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroup on external issues

Code of Conduct Group (Business Taxation)

 

Nyt fra Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om status for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (2016/0107(COD)), kendt som offentlig landeopdelt rapportering  

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvornår det forventes, at de enkelte dele af reglerne om digitale salgsregistreringssystemer, jf. lovforslagets § 1, skal sættes i kraft, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorfor de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet fsva. indførelsen af reglerne om digitale salgsregistreringssystemer forventes at indtræffe allerede i 2021, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke kriterier der stilles til de digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke kriterier der stilles til de digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange forskellige leverandører, ministeren forventer, kan levere det digitale salgsregistreringssystem, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange forskellige leverandører, ministeren forventer, kan levere det digitale salgsregistreringssystem, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

L 22 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 22/10-19 fra KPMG Acor Tax om ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og tab på hybrid kernekapital

Spørgsmål og svar

Spm. 4

MFU spm. om, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige – der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra KPMG Acor Tax om ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og tab på hybrid kernekapital, til skatteministeren

L 23 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor meget der samlet set er blevet givet i omkostningsgodtgørelse pr. 1. oktober 2019 i forbindelse med klage- og retssager om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvor meget der samlet set er blevet givet i omkostningsgodtgørelse pr. 1. oktober 2019 til forligsparterne i sagen om forlig på 1,6 mia. kr. i udbytteskatskandalen, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm. om, i hvor mange sager der er ydet omkostningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 4

MFU spm. om det vil være muligt at differentiere reglerne om omkostningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 5

MFU spm. om at opgøre antallet af klager over såkaldte bagatelsager m.v., til skatteministeren

Spm. 6

MFU spm. om at redegøre for måltallene for sagsbehandlingen over klager, til skatteministeren

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 21/10-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger til lovforslagets del om omstruktureringer

Bilag 5

Henvendelse af 22/10-19 fra Forsikring & Pension om omstruktureringsforslagene i lovforslaget

Bilag 6

Henvendelse af 22/10-19 fra PenSam om foretræde om lovforslagets konsekvenser for arbejdsmarkedspensionsselskaberne

Bilag 7

Præsentation fra PenSam's foretræde i udvalget den 24. oktober 2019 om lovforslagets konsekvenser for arbejdsmarkedspensionsselskaberne

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/10-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger til lovforslagets del om omstruktureringer

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra Forsikring & Pension om omstruktureringsforslagene i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra PenSam om foretræde om lovforslagets konsekvenser for arbejdsmarkedspensionsselskaberne, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om kommentar til præsentationen fra PenSam's foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 og særligt deputationens forslag til ændringsforslag om omstrukturering, til skatteministeren

L 26 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at indføre automatiske afskrivninger af gæld, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 30

Udvalgs- og gruppeformandsmøde 6/11-19 (Dagsorden og baggrundsnotater)

Bilag 31

Henvendelse af 19/10-19 fra Peer Pedersen, Frederiksværk, om skattekontrol

Bilag 32

Henvendelse af 22/10-19 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens forlig med 61 pensionsplaner - SAU alm. del - samrådsspørgsmål C-F

Bilag 33

Ministerredegørelsen på Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om statens forvaltning i 2018

Bilag 34

Ministerredegørelsen på Rigsrevisionens beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Bilag 35

Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Bilag 37

Præsentation fra Sønderjysk Landboforenings foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om bo- og gaveafgiften

Bilag 39

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Spørgsmål og svar

Spm. 21

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber (skattemæssigt defineret som boligfællesskaber, hvor ejeren af ejendommen typisk er en forening bestående af beboerne, men beboerne hæfter solidarisk og kollektivt for lånene), herunder særligt konsekvenserne hvis der sker en udskiftning blandt beboerne, og hvorvidt dette vil føre til tab af skatterabatten, selvom der ikke er sket et egentligt ejerskifte idet ejeren fortsat er foreningen?Ministeren bedes specifikt oplyse om konsekvenserne for skatterabatten og indefrysningsordningen ved følgende scenarier: 1) En beboer flytter ud af bofællesskabet, således at antallet af medlemmer/beboere blive én mindre. 2) En ny beboer flytter ind i bofællesskabet, så antallet af beboere bliver én mere. 3) En beboer flytter ud, men en anden flytter samtidig ind, således at antallet af beboere bliver ved med at være det samme.  Svar  

Spm. 22

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske fyringer på virksomheder som følge af en tredobling af skatten på generationsskifte?  Svar  

Spm. 23

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen i 2020 ved at indføre en klimaskat, der svarer til at øge arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct. Fordelingsvirkningen bedes oplyst på indkomstdeciler i både kroner og øre og i procent af disponibel indkomst.  Svar  

Spm. 24

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del – spørgsmål 33 og 34 (2018-19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regeringens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod 2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk den 23. oktober 2019 ”Vismænd: Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.  Svar  

Spm. 26

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landboforenings foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om bo- og gaveafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 37.  Svar  

Spm. 28

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye inddrivelsessystem PSRM. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå PSRM, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til PSRM.  Svar  

Spm. 29

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye ejendomsvurderingssystem. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå ejendomsvurderingssystemet, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til ejendomsvurderingssystemet.  Svar  

Spm. 30

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del – spørgsmål 388, hvor man supplerer figur 1 med den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024. Derudover ønskes også en provenutabel gående til 2040, hvori spørgsmålets pkt. 1-3 indgår samt ved den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024.  Svar  

Spm. 34

Hvad er det, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige periode, som boligbeskatningssystemet udskydes?  Svar  

Spm. 35

Hvad forventes de samlede omkostninger at løbe op i, før et nyt ejendomsvurderings- og boligbeskatningssystem står færdigt?  Svar  

Spm. 36

Hvornår blev henholdsvis den tidligere og nuværende skatteminister samt Skatteministeriet klar over, at det var nødvendigt at udskyde boligbeskatningssystemet til 2024?  Svar  

Spm. 37

Hvorfor blev enten forligskredsen eller Skatteudvalget ikke orienteret om det brev, som ministeren henviser til, at han modtog i august, som fortalte, at det ikke var realistisk med den tidligere tidsplan?  Svar  

Spm. 38

Ministeren bedes oversende henvendelsen fra IT-rådet, hvor de konkluderer, at det ikke er realistisk at have systemet kørende ultimo 2020.  Svar  

Spm. 39

Ministeren bedes oplyse, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 2024.  Svar  

Spm. 40

Der er lagt op til, at boligejerne skal have penge tilbage, hvis de har betalt for meget i boligskat i perioden 2011-2020, men hvad med perioden fra 2020 til 2024?  Svar  

Spm. 41

Hvordan kan ministeren konkludere, at udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger kører efter planen, når man nu siger, at de vil komme drypvis indtil år 2022, når den nye beskatning samtidig skulle være trådt i kraft den 1. januar 2021? Det var vel ikke oprindeligt planlagt, at vurderingerne, som danner grundlag for beskatningen, først kommer efter beskatningstidspunktet?  Svar  

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvilke nye beføjelser det foreslåede IT-tilsyn får, som statens IT-råd ikke har, og oplyse, hvorfor man vælger at oprette et nyt IT-tilsyn i stedet for at styrke det nuværende IT-råd med nye beføjelser og ressourcer.  Svar  

Spm. 43

Er oprettelsen af en whistleblowerordning et udtryk for, at ministeren ikke mener, man kan regne med de informationer eller mangel på samme, som ellers skulle strømme op igennem systemet via de normale ledelsesniveauer?  Svar  

Spm. 44

Ministeren bedes oplyse de nyeste skøn over antallet af klager, over de kommende ejendomsvurderinger.  Svar  

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget ekstra der samlet opkræves i skatter frem til 2024 som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024. Ministeren bedes opgøre det samlet set og år for år frem mod 2024 fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.  Svar  

Spm. 46

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af boligejerne i hver kommune der vil opleve en højere skattebetaling på deres bolig som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024.  Svar  

Spm. 47

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor den gennemsnitlige ekstra skattebetaling er for boligejerne i hver kommune og for hver boligtype som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024, fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.  Svar  

Spm. 48

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den ekstra skattebetaling på boliger som udskydelsen af de nye skatteregler for boliger til 2024 vil betyde, der betales af henholdsvis boligejere, der går glip af en lavere skattebetaling som følge af lavere skattesatser, og boligejere, der vil opleve en stigning i grundskylden. Ministeren bedes samtidig opgøre fordelingen på kommuneniveau og for forskellige boligtyper.  Svar  

Spm. 49

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange boligejere, der har betalt for meget i skat, der får udskudt deres tilbagebetaling, og det gennemsnitlige beløb til udbetaling, som bliver udskudt, i hver kommune.  Svar  

Spm. 50

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren er kommet frem til det eksakte estimat for behovet for at investere ekstra midler i at få rettet op på ejendomsskattesystemet.  Svar  

Spm. 51

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af de samlede nye ejendomsvurderinger man forventer vil være gennemført i henholdsvis 2020, 2021 og 2022.  Svar  

Spm. 52

Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren første gang blev bekendt med at der var problemer med boligskattesystemet.  Svar  

Spm. 102

Det fremgår af ”Rapport om administration af udbyttebeskatning", at ”Efter CSD-forordningen har en udsteder af værdipapirer fri adgang til at vælge, hvilken værdipapircentral inden for EU, der skal forestå udstedelsen, dog under forudsætning af værdipapircentralens accept. Der vil også være ret til at benytte en værdipapircentral i tredjeland, hvis denne er blevet anerkendt af ESMA (European Securities and Markets Authority). Det følger af CSD-forordningen, at det er de selskabsretlige regler mv. i det land, hvor det værdipapirudstedende selskab er hjemmehørende, der skal gælde for de pågældende værdipapirer.” Ministeren bedes redegøre for, om dette betyder, at et eventuelt nationalt forbud mod aktielån i Danmark meget simpelt kan omgås ved at flytte værdipapirhandlernes registrering til et andet EU-lands værdipapircentral, hvor der ikke er forbud mod aktielån.  Svar  

Spm. 105

Ministeren bedes redegøre for de nuværende udfordringer med at foretage en løbende værdiansættelse af unoterede virksomheder, og hvilke initiativer der er nødvendige for at kunne indsamle officielle data om unoterede aktiers værdi.  Svar  

Spm. 106

Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at anvende de værdiansættelser, Skatteforvaltningen foretager i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder, som datainput for bedre at kunne estimere værdien af unoterede aktier, der pt. ikke indgår i formueopgørelser hos Danmarks Statistik og heller ikke inkluderes, når der skønnes over provenuvirkningen ved indførsel af en formueskat, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 4 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at anvende skattedata fra indbetalingen af aktieindkomst som datainput for bedre at kunne estimere værdien af unoterede aktier, der pt. ikke indgår i formueopgørelser hos Danmarks Statistik og heller ikke inkluderes, når der skønnes over provenuvirkningen ved indførsel af en formueskat, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 4 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 108

Er ministeren enig i, at det er problematisk, at unoterede aktier pt. ikke indgår i de officielle formueopgørelser og som dermed kan føre til en undervurdering af både formueuligheden, de rigeste personers formuer samt det økonomiske potentiale ved indførsel af en formueskat.  Svar  

Spm. 109

Ministeren bedes redegøre for antallet af skatteydere, som har betalt b-skat, opgjort måned for måned de seneste 72 måneder. I svaret bedes antallet opdelt i fraktiler af 5.000 kr. indtil 50.000 kr. og et enkelt niveau for alle, der betaler b-skat af en indkomst på mere 50.000 kr. Antallet bedes endvidere opstillet grafisk i en tabel eller lign.  Svar  

Spm. 112

Vil ministeren oplyse, hvilke udgifter den danske stat har haft i forbindelse med forhandlingerne og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionsfonde om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr., herunder bl.a. udgifter til advokater, rådgivning, flyrejser og anden transport, hoteller og bespisning? I svaret ønskes oplysningerne udspecificeret, under bl.a. følgende punkter 1) udgifter til Kammeradvokaten, 2) udgifter til amerikanske advokater, 3) udgifter til anden rådgivning, 4) andre udgifter.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 178

Om højere generationsskifteskat.  Svar  

Spm. S 192

Om boligskat.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. G

Samrådsspm. om at redegøre for processen omkring regeringens beslutning om at udskyde det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Spm. H

Samrådsspm. om at redegøre for ministerens mangelfulde orientering og inddragelse af forligskredsen og Folketinget i forbindelse med beslutningen om at udskyde det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse