SkatteMails

This country note explains how Colombia taxes energy use. The note shows the distribution of effective energy tax rates across all domestic energy use. It also details the country-specific assumptions made when calculating effective energy tax rates and matching tax rates to the corresponding energy base.

PwC

Usikkerhed omkring nye boligskatter - nye boligskatteregler udskydes til 2024

Ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler udskydes til 2024, hvilket medfører, at nuværende og kommende grundejere må vente yderligere tre år på at få indblik i de fremtidige ejendomsskatter for deres ejendomme.

Redmark

Nyt boligskattesystem udskydes fra 2021 til 2024

Skatteministeriet har i pressemeddelelse netop meddelt, at det er nødvendigt at skubbe ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler til 2024. ...

Revisionsinstituttet

Godtgørelser til valgte, ulønnede tillidsfolk

I 2001 udtalte det daværende Ligningsråd, at fagforeninger ikke var en del af kredsen af foreninger, som kunne udbetale skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige medhjælpere og bestyrelsesmedlemmer efter regelsættet i ligningslovens (LL) § 7M.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering

SKM2019.531.SR

Spørger ønskede at vide, om en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i et selskab, som investerer i ferieboliger under de nærmere nedenfor skitserede vilkår.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i selskaber, som investerer i ferieboliger.

Bindende svar: Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler

SKM2019.522.SR

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande.

Som led i H1's globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. ("H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande.

Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

Bindende svar: EU, Fast driftssted, OECD

SKM2019.521.SR

Spørger, der var hjemmehørende i Spanien, leasede fly ud med besætning. Såkaldt Wet Lease.

Spørger havde indgået aftale med G1 om levering af ACMI-ydelser (Aircraft, Crew, Maintenance og Insurance) til G1's flyruter.

I forbindelse med ansættelse af dansk talende stewardesser havde Spørger oprettet en dansk filial.

Det arbejde personalet udførte skete hovedsageligt i luften. Kun en begrænset del af personalets arbejdsopgaver udførtes i danske lufthavne, herunder timeregistrering og andet administrativt arbejde samt kontrol af billetter.

Skatterådet fandt ikke, at Spørger kunne anses for at have et fast forretningssted i Danmark.

Ligeledes fandt Skatterådet ikke, at Spørger kunne anses for at have en agent i Danmark, jf. artikel 5, stk. 5 i Modeloverenskomsten.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke skulle anses for at have fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.520.SR

Skatterådet fandt, at spørger som deltager i et partnerselskab måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4, fordi spørger måtte anses for at have reel økonomisk risiko og indflydelse. Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i relation til spørgers overskudsandel, som spørger modtog fra G1 P/S.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.519.SR

Skatterådet fandt, at spørger som deltager i et partnerselskab måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at spørger måtte anses for kun at have en vis indflydelse i G1 P/S, men at dette kriterium ikke i sig selv var diskvalificerende for, at spørger måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende, såfremt andre kriterier mere klart talte for dette resultat. Der blev særligt lagt vægt på, at spørger havde påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørger efter en samlet konkret vurdering mest nærliggende måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i relation til spørgers overskudsandel, som spørger modtog fra G1 P/S.

Afgørelse: Interessentskab - Mageskifte ved salg af byggegrunde

SKM2019.529.LSR

Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om fire interessenter i et interessentskab, der udloddede fire ubebyggede grunde til interessenterne, det vil sige en grund til hver, internt kunne overdrage deres ideelle ejerandele i hver grund efter reglen om mageskifte i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2. Efter bestemmelsen kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjenesten, der indvindes ved mageskiftet, hvis nogle betingelser, herunder, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to parter, er opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets benægtende svar med henvisning til, at betingelsen om, at der skal være tale om en enkelt handel indgået mellem to parter, ikke var opfyldt. Den omstændighed, at bestemmelsen fandt anvendelse ved opløsning af sameje uanset antallet af ejere kunne ikke føre til, at den kunne udstrækkes til af finde anvendelse i den foreliggende situation, hvor fire interessenter gennemførte en række indbyrdes handler.

Afgørelse: Udlevering af bankoplysninger til SKAT

SKM2019.528.LSR

Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Afgørelse: Afslag på adgang til indberetning af foreningskontingent

SKM2019.526.LSR

En forening blev nægtet adgang til at indberette foreningskontingent til AKFA-systemet. Tilmeldelse til AKFA-systemet omfatter kun indberetningspligtige efter skattekontrollovens §§ 8 T og 8 U. Skattekontrollovens § 8 T omfatter faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13, dvs. faglige foreninger hvor kontingenterne fra foreningernes medlemmer er fradragsberettigede. Landsskatteretten fandt, at kontingenterne fra foreningens medlemmer ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, idet foreningen ikke har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører. Der blev herved henset til indholdet af foreningens vedtægter. Det forhold, at medlemmerne var dobbeltorganiserede, førte til, at medlemmernes økonomiske interesse skulle anses for varetaget af hovedforeningen og ikke af foreningen.

Afgørelse: Forskerskatteordningen - Vederlagskrav

SKM2019.525.LSR

Vederlagskravet i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, blev anset for opfyldt i et tilfælde, hvor klagerens samlede løn blev båret af den danske arbejdsgiver. Landsskatteretten henså herved til, at der skete viderefakturering af lønudbetalingen fra det italienske selskab til den danske arbejdsgiver, og at klagerens samlede løn dermed i realiteten blev båret af den danske arbejdsgiver.

Afgørelse: Maskeret udlodning

SKM2019.524.LSR

Udgifter afholdt af et selskab blev anset for maskeret udlodning til klageren, som var eneanpartshaver i selskabet. Udgifterne var afholdt på en ejendom, som var indirekte ejet og beboet af klagerens forældre. Landsskatteretten fandt herved, at det økonomiske gode i form af afholdelsen af udgifterne på ejendommen kunne anses for at have passeret klagerens økonomi, selvom godet ikke tilfaldt klageren personligt, men derimod klagerens nærtstående. SKATs afgørelse var ikke ugyldig, idet SKAT ikke havde indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der havde været en konkret mistanke om et strafbart forhold. SKAT havde dermed ikke tilsidesat vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, ligesom SKAT ikke havde overtrådt artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af skatteansættelsen

SKM2019.523.LSR

Klager havde den 30. april 2018 fremsendt en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvilket var indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Da der ikke ved anmodningen var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlige karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, afslog Skattestyrelsen genoptagelsesanmodningen. I forbindelse med klage over denne afgørelse, fremlagde klager en åbningsbalance for indkomståret 2014. Da åbningsbalancen således først blev fremlagt på dette tidspunkt, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og henviste klager til eventuelt at søge genoptagelse i 1. instans efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse

SKM2019.532.LSR

Landsskatteretten havde i en forudgående sag fundet, at et selskab var skattepligtig til Danmark. Denne afgørelse indbragte selskabet for domstolene med påstand om, at selskabet ikke var omfattet af dansk skattepligt. Sagen afsluttede ved domstolene med et forlig, hvorefter Danmark blev tilkendt 80 % af beskatningsretten og Tyskland 20 % af beskatningsretten. Landsskatteretten fandt ikke, at klager ved forliget havde fået medhold i overvejende grad, og at der derfor ikke var grundlag for at yde omkostningsgodtgørelse med 100 % jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Dom: Beskatning af værdien af rådighed over fritidsbolig på skovejendom

SKM2019.517.VLR

Dommen angår, om der i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, i indkomstårene 2011 og 2012 var hjemmel til at beskatte rådighed over en fritidsbolig på en skovejendom, og i givet fald, hvilken værdi der skulle danne grundlag for beskatning.

Landsretten fandt i overensstemmelse med byretten, at der er hjemmel i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, til beskatning af appellanterne af rådigheden over den pågældende fritidsbolig.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget anførte landsretten, at der efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 7, ikke var pligt til at foretage en fordeling af ejendomsværdien på skovejendommens boligdel og den øvrige ejendom. Landsretten lagde imidlertid efter indholdet af ejendommens vurderingsmeddelelse til grund, at der faktisk var foretaget en fordeling. De beløb, der var anført på vurderingsmeddelelsen, og ikke den af det daværende SKAT til brug for sagen ansatte handelsværdi, skulle derfor danne grundlag for beskatning.

Appellanternes subsidiære påstand blev herefter taget til følge. Ved byretten var Skatteministeriet blevet frifundet.

Dom: Befordringsfradrag - pilot -bevisbyrde - søgsmålsfrist efter klage til Folketingets Ombudsmand

SKM2019.516.BR

Skatteyderen havde påklaget Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2011-2013 til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden meddelte i et brev af 17. juli 2018, at han afsluttede sin behandling af sagen. Da skatteyderen først havde indbragt sagen for domstolene den 9. november 2018, afviste retten sagen vedrørende disse indkomstår, da søgsmålsfristen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, var udløbet. Det suspenderede ikke søgsmålsfristen, at skatteyderen havde indgivet en genoptagelsesanmodning til Folketingets Ombudsmand.

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at skatteyderen i indkomståret 2014 var berettiget til et befordringsfradrag på kr. 26.114,81 for rejser til Y5-by, Y6-by og Y4-by. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han var berettiget til et højere befordringsfradrag for 2014. Ved denne vurdering blev der blandt andet lagt vægt på, at transporten mellem skatteyderens bopæl og arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, hvorfor skatteyderens bevisbyrde for, at transporten havde fundet sted, var skærpet.

Nye straffesager

SKM2019.515.ØLR

Straf - skattesvig - aktier - sandsynlighedsforsæt

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomståret 2014. Han havde undladt rettidigt at oplyse om at skatteansættelsen var for lav, idet han ikke havde selvangivet en gevinst ved salg af aktier på 2.526.606 kr. Han havde derved unddraget for 914.928 kr. i skat.

T forklarede, at han brugte en internetmægler med en handelsportal, fordi den er nem at bruge og han mente de havde styr på tingene. Han brugte den ikke som bank. Han havde handlet efter behov forstået på den måde, at han jo handler for at tjene penge. Han regnede med at internetmægleren indrettede det, der skulle indberettes til told- og skatteforvaltningen. Internetmægleren havde hans cpr.nr. Som han har opfattet det, har internetmægleren indberettet det de skulle og T var ikke bekendt med at told- og skatteforvaltningen ikke havde fået alle oplysningerne. Til oplysningen på mæglerens hjemmeside om at han selv skal oplyse told- og skatteforvaltningen om at hvad tjent eller tabt, forklarede T at han nok havde skimmet det igennem, men ikke lige på det tidspunkt. Da T modtog årsopgørelsen kiggede han på den og syntes at det så fornuftigt ud når der udfor rubrik 66 var anført en gevinst på 207.142 kr. Pengene til at betale skatten havde stået og ventet. Da han fik en ny årsopgørelse betalte han.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger til at beregne gevinsten og betingelserne for at anvende skattekontrollovens § 16 var derfor ikke suspenderet efter skattekontrollovens § 1a, stk. 3. T måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at han ville unddrage det offentlige skat da han undlod at reagere på årsopgørelsen. Den henså til, at T måtte være bekendt med skattepligten, at forslagets gevinst var alt for lille samt told- og skatteforvaltningens anførsel på forsiden af årsopgørelsen om, at den manglede oplysninger fra T. T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 900.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på sagens karakter og beløbets størrelse, at skatten er betalt og at T ikke er tidligere straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr. på grund af en anden unddragelsesberegning efter anklagemyndighedens berigtigelse.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0673168
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 17/0521040
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 17/0521128
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2019

Journalnr: 15/0151186
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-09-2019

Journalnr: 18/0002144
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 18/0003138
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 18/0013614
Hestehold og revisor
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til hestehold og udgifter til revisorhonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 19/0012001
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 18/0001145
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2019

Journalnr: 19/0035364
Kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 18/0003672
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt klageren, at udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse skal indberettes som skattepligtige. Foreningen har nedlagt påstand om, at trænere og spillere er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Journalnr: 15/2051750
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-09-2019

Journalnr: 17/0991107
Skønsmæssig forhøjelse af overskud og maskeret udbytte
Klagen vedrører skønsmæssigt forhøjelse af overskud af virksomhed og at bankoverførsler fra ApS til klageren anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 19/0013905
Tab på fordring
Der klages over, at Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med ikke godkendt fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2019

Journalnr: 17/0679529
Værdiansættelse af aktier
Klagen vedrører bindende svar om overdragelsessum for aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-10-2019 - 26-11-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-11-2019 dom i C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom

Indstillinger

C-458/18 GVC Services (Bulgaria)

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2015/121, sammenholdt med del A, litra ab), og del B i bilag I til direktivet, skal fortolkes således, at et selskab, der er registreret i Gibraltar og omfattet af selskabsskat i Gibraltar, ikke kan anses for et »selskab i en medlemsstat« som omhandlet i nævnte direktiv.
2) Artikel 49 TEUF og 52 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter udbytter udloddet af datterselskaber registreret i denne medlemsstat til deres moderselskaber registreret i Gibraltar helt generelt udelukkes fra fritagelse for kildeskat på grundlag af et territorialt kriterium.