SkatteMails

Det vil være en stor hjælp til oplevelsesøkonomien, hvis ordningen med skattefrie gavekort forlænges, men det ville være endnu bedre, hvis vi fik samme regler som i Norge, når det gælder gavekort fra arbejdsgivere.

BDO

Solceller på erhvervsbygninger – skattemæssig afskrivning

De økonomiske fordele ved at opsætte solcelleanlæg på erhvervsbygninger har næppe nogensinde været større. Det vælter derfor frem med den slags. Også fordi virksomhederne vil bidrage til den grønne omstilling

BDO

Uberchaufførernes skattemæssige udfordringer

Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at chaufførerne ikke kan undgå at betale skat af et beløb svarende til den bøde, som de er blevet dømt til at betale, men som Uber har betalt for dem

BDO

Guide til de nye ejendomsvurderinger

Er du mellem de første, der får en ny ejendomsvurdering, skal du vide, at brevet fra Vurderingsstyrelsen er på 24 sider. Er du så heldig, at du skal have penge tilbage, får du et særskilt brev herom. Det er på 9 sider.

BDO

Elbilers skatte- og afgiftsmæssige forhold

Har I afklaret jeres skattemæssige konsekvenser?Markedet for elbiler er i fuld udvikling, og det samme er markedet for tilhørende serviceydelser, som for eksempel opladning.

Dansk Revision

Overdragelse af fast ejendom - familiehandler

Skatterådet har netop offentliggjort en stribe bindende svar vedr. overdragelse af fast ejendom fra forældre til deres børn. I sagerne ønskede man bekræftet, at overdragelserne kunne ske ved anvendelse af +/- 15% reglen i det såkaldte værdiansættelsescirkulære fra 1982.

Deloitte

Regeringens lovprogram for 2021

I forbindelse med Folketingets åbning har regeringen præsenteret lovprogrammet for det kommende folketingsår. Læs mere om udvalgte punkter på skatteområdet nedenfor.

EY

Nu udsendes de nye offentlige ejendomsvurderinger på ejerboliger

Ca. 50.000 nuværende eller tidligere boligejere kan forvente at få tilsendt en ny vurdering i september i år.

EY

Grøn skatteform vedtaget – støtte til erhvervslivet

Lovforslaget om Grøn Skattereform blev vedtaget 13. april 2021 og indeholder initiativer, der skal støtte grøn omstilling i erhvervslivet.

Kammeradvokaten

Højesteret: Registreringsafgiftskrav skulle ikke nedsættes

Statskassens registreringsafgiftskrav imod den første ejer af fem køretøjer, som den første ejer uretmæssigt havde fået indregistreret som afgiftsfritagne udenlandske firmabiler, skulle ikke nedsættes med, hvad senere ejere af køretøjerne havde betalt i registreringsafgift for deres indregistrering og ibrugtagning af køretøjerne.

Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om aktieavancebeskatningslovens § 34

Andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession.

Kammeradvokaten

Dom i skattesag om forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B

Skatteministeriet fik medhold i, at et selskab ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifter var afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Selskabet skulle derfor tilbagebetale en skattekredit med renter.

PwC

Værdiansættelse ved familieoverdragelse af fast ejendom

+/- 15 %-reglen kan anvendes ved overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående personer, medmindre der foreligger ”særlige omstændigheder”. Der har de...

Revisionsinstituttet

Skatteministeriet varsler ændringer, der kan få skattemæssige og økonomiske konsekvenser for jeres organisation

Faglige organisationer, der beskattes efter fondsbeskatningslovens regler, har mulighed for at benytte sig af et særligt fradrag til konsolidering af foreningens formue - konsolideringsfradraget.

TVC Advokatfirma

Generering af årsopgørelse resulterede i ugyldighed

En genereret ny årsopgørelse forud for udløbet af høringsperioden i Skattestyrelsens agterskrivelse måtte sidestilles med en egentlig afgørelse, hvorfor parthøringen ikke var foretaget korrekt.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Overdragelse til erhvervsdrivende fonde

SKM2021.535.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overdragelse efter dødsboskattelovens § 29, stk. 6, og boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, kunne ske uden iagttagelse af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B. Skatterådet fandt således, at der ikke kunne ske overdragelse fra et dødsbo til fonden efter det pågældende regelsæt i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F, da fonden skulle anses som en familiefond.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom - realkreditbelåning - tidsmæssig forskel på ca. 2 måneder mellem holdepunktet i form af det første realkreditlån og tidspunktet for overdragelsen. Særlige omstændigheder

SKM2021.533.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin søn og svigerdatter til en overdragelsessum på 2.400.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen og svigerdatteren overtog ejendommen den 15. juli 2019 og optog det første ud af to realkreditlån i september 2019. Lånets størrelse indikerede, at ejendommens værdi var vurderet ca. 108 pct. højere end overdragelsessummen.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, idet rådet efter en samlet konkret vurdering fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem tidspunktet for det første realkreditlån, som blev optaget i september 2019, og tidspunktet for overdragelsen. Rådet lagde endvidere vægt på den beløbsmæssige forskel mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af det først optagne realkreditlån. Rådet lagde i den forbindelse til grund, at renoveringerne ikke var foretaget forud for, at den første del af lånet blev bevilliget af realkreditinstituttet.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved familieoverdragelse af ejerlejlighed ca. 1 år og 7 måneder efter ejendomsmæglervurdering. Særlige omstændigheder.

SKM2021.534.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne sælge sin ejerlejlighed til datteren for en købesum svarende til den seneste offentlige vurdering fratukket 15% eller 2.805.000 kr. iht. punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skal betales gaveafgift.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem en mæglervurdering fra marts 2020 og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren samt på den tidsmæssige forskel mellem holdepunktet i form af mæglervurderingen og overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter +/- 15% reglen var på 2.805.000 kr., og mæglervurderingen var på 5.500.000 kr. Mæglervurderingen på 5.500.000 kr. var således ca. 96 pct. højere end overdragelsessummen på 2.805.000 kr. Ejerlejlighedens handelsværdi blev af ejendomsmægleren vurderet i marts 2020 dvs. for ca. 1 år og 7 måneder siden.

Skatterådet lagde tillige vægt på Spørgers ønske om at kompensere et andet barn for differencen mellem overdragelsessummen og ejerlejlighedens handelsværdi.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejerlejlighed ca. 3 år og 10 efter faderens køb af ejerlejlighed på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.530.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin datter til en overdragelsessum på 1.450.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt på prisforskellen mellem købsprisen, ved handlen med tredjemand, og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet. Rådet henså til den procentuelle forskel, men også selve beløbets størrelse.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 1.450.000 kr. og spørger havde købt lejligheden den 1. december 2017 fra tredjemand for 3.450.000 kr. Handelsprisen på 3.450.000 kr. var således ca. 138 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 1.450.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 9 måneder siden.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom til søn ca. 3 år og 8 måneder efter forældrenes køb af villaen på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.531.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 50 pct. af 800.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet forudsatte, at der ikke ville blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 800.000 kr. og spørger havde købt lejligheden den 1. januar 2018 fra tredjemand for 1.800.000 kr. Handelsprisen på 1.800.000 kr. var således ca. 125 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 800.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 8 måneder siden.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af rækkehus - realkreditbelåning - prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen - ikke særlige omstændigheder

SKM2021.532.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 2/3 sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 4.025.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen påtænkte i forbindelse med overdragelsen at optage et realkreditlån, hvor størrelsen af lånet indikerede, at ejendommens værdi ville være vurderet ca. 21 pct. højere end overdragelsessummen opgjort efter 15 pct.-reglen.

Skatterådet traf beslutning om, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde vægt på, at en prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen, ikke kunne anses som væsentlig, når der ikke var andre holdepunkter.

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved en moders overdragelse af en ejerlejlighed til sin søn, ca. 1 år og 10 måneder efter moderens køb af ejerlejligheden. Særlige omstændigheder

SKM2021.529.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejerlejlighed til sin søn til en overdragelsessum på 2.357.500 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der var et holdepunkt for, at overdragelsessummen opgjort efter 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Skatterådet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem købsprisen, ved handlen med tredjemand, og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet samt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen.

Spørger havde den 1. juli 2019 overdraget den pågældende ejerlejlighed til sønnen. Den tidsmæssige sammenhæng mellem holdepunktet for lejlighedens reelle værdi og overdragelsen til en værdi opgjort efter +/- 15 pct-reglen blev derfor beregnet i forhold til det nævnte overdragelsestidspunkt.

Rådet havde herved henset til, at der var væsentlig forskel på den ønskede overdragelsessum på 2.357.500 kr., opgjort efter +/- 15 pct.-reglen, og handelsprisen på 4.495.000 kr., som spørger købte lejligheden for i oktober måned 2017 fra tredjemand. Handelsprisen på 4.495.000 kr. var således ca. 91 pct. højere end overdragelsessummen på 2.357.500 kr. Rådet vurderede, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem holdepunktet for ejendommens handelsværdi og overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret, idet spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 1 år og 10 måneder siden, set i forhold til tidspunktet for moderens salg af lejligheden til sønnen, den 1. juli 2019.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at spørgeren kunne lægge den i spørgsmål 1 nævnte handelspris på 2.357.500 kr. til grund ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsavancen.

Bindende svar: Skattefri spaltning - omsættelighedsbegrænsning - indre værdi ikke accepteret som handelsværdi ved fastlæggelse af ombytningsforhold - ikke uafhængige parter

SKM2021.527.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det planlagte bytteforhold mellem aktionærerne (en forælder og dennes børn) i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning kunne baseres på en opgørelse af selskabets indre værdi. Selvom der mellem aktionærerne var indgået en ejeraftale, hvorefter aktionærerne havde forkøbsret til hinandens aktier, og salg af aktier som udgangspunkt kun kunne ske til indre værdi, kunne indre værdi ikke anerkendes som handelsværdien af aktierne, da der reelt ville ske en værdiforskydning mellem aktionærerne, og da der ikke var tale om en transaktion mellem uafhængige parter.

Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at gennemførelsen af en betalingskorrektion med henblik på at udligne forskellen mellem indre værdi pr. skæringsdatoen og vedtagelsesdatoen kunne ske uden beskatning af selskabet eller aktionærerne, ligesom Skatterådet heller ikke kunne bekræfte, at de øvrige betingelser for skattefri ophørsspaltning var opfyldt eller at den ene aktionær efter spaltningen kunne sælge sine A-aktier til sine søskende til indre værdi pr. overtagelsesdatoen.

Skatterådet kunne bekræfte, at den samlede transaktion ikke ville være omfattet af ligningslovens § 3 hvis betingelsen om, at vederlaget for de ombyttede aktier skal svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, kunne opfyldes.

Bindende svar: Aktieløn og 10 pct. beløbsgrænsen i LL § 7 P

SKM2021.526.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indgå to aftaler om aktieløn for to forskellige aktietildelinger omfattet af ligningslovens § 7 P, når værdien af det samlede vederlag for begge aftaler ikke i samme år oversteg 10 pct. af den ansattes årsløn på de tidspunkter, hvor de to aftaler var indgået.

Skatterådet bekræftede, at beløbsgrænsen på 10 pct. skulle beregnes ud fra den ansattes årsløn på aftaletidspunktet. Rådet lagde til grund, at tildelingstidspunktet for de omhandlede Restricted Share Awards var identisk med aftaletidspunktet. Rådet var herefter enig i, at den omhandlede tildeling omfattedes af 10 pct. grænsen af den ansattes årsløn på aftale-/tildelingstidspunktet i 2020. Følgelig ville det år, hvor det omhandlede aktievederlag ikke måtte overstige 10 pct. grænsen, være aftale-/ tildelingsåret.

Skatterådet bekræftede videre, at den ansatte kunne fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen skete, se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt. Den samlede tildelingen af Restricted Share Awards i november 2020 kunne herefter periodiseres over en flerårig periode, når værdien af aktievederlaget oversteg 10 pct. af årslønnen på aftaletidspunktet, og når retserhvervelsen skete i to eller flere år. Vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen var opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen skete, skulle foretages ud fra årslønnen i aftaleåret. Rådet forudsatte, at vurderingen af vederlagets værdi blev foretaget på det tidspunkt, hvor (den faktiske udnyttelseskurs eller) den faktiske købskurs for aktierne forelå.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at for så vidt angår tildelinger i ét år omfattet af ligningslovens § 7 P, skulle den faktiske årsløn for tildelingsåret anvendes, uanset om retserhvervelsen skete i et eller flere år. Det var rådets opfattelse, at 10 pct. beløbsgrænsen skulle vurderes ud fra den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P var indgået. Følgelig kunne den faktiske årsløn for tildelingsåret ikke anvendes ved opgørelse af 10 pct. beløbsgrænsen.

Bindende svar: Udgift til forsikringsmægler kunne ikke hæves på en pensionsopsparing i bank uden betaling af "straf"afgift efter PBL

SKM2021.525.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bank kunne trække honoraret til forsikringsmægler fra en kundes pensionsopsparing, omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, uden at det ville udløse afgift i medfør af pensionsbeskatningslovens § 28 eller § 29.

Rådgivningen fra en forsikringsmægler har til formål løbende at afdække kundens behov for oprettelse og ændringer af pensionsforsikringer og -opsparing.

Lov om forsikringsmægler virksomhed omfatter rådgivning om alle typer af forsikringen, men omtaler hverken rådgivning om pensionsopsparinger i pengeinstitutter, eller rådgivning om investering i værdipapirer.

Honorar til forsikringsmæglerservice omfatter kun i mindre grad administration af pensionsopsparingen, og omfatter ikke porteføljepleje af værdierne i pensionsopsparingen.

Administration og porteføljepleje af pensionsopsparingen leveres fortrinsvis af banken.

Forsikringsmæglerservice måtte anses for økonomisk rådgivning af en mere generel karakter, idet den ikke havde en tilstrækkelig direkte tilknytning til pensionsordningens investeringer og afkast eller til administration af denne.

Udgiften til forsikringsmægler var derfor ikke omfattet af den skatteretlige praksis om, at udgifter til løbende porteføljepleje af investeringer og visse gebyrer kan betales af midlerne på en pensionsopsparing i banken, uden at der udløses afgift af det udbetalte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 28 eller § 29.

Det bemærkes, at afgørelsen af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Bindende svar: Ægtefæller - udlejningsvirksomhed - fordeling af overskud

SKM2021.524.SR

Skatterådet bekræftede, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver.

Skatterådet bekræftede, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i kildeskattelovens § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden.

Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt.

Ægtefællerne påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i den ene ægtefælles virksomhedsordningen, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes virksomhedsordning. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Bindende svar: Medarbejderes køb af aktier

SKM2021.522.SR

Sagen omhandlede om nøglemedarbejdere, via deres personlige holdingselskaber, kunne indtræde i ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari uden skattemæssige konsekvenser. Erhvervelse af aktier til kurs pari svarer til, at der erhverves aktier til den forholdsmæssige andel af den nominelle selskabskapital. Kurs pari er således som udgangspunkt en lavere kurs end indre værdi, hvis det forudsættes, at der forefindes værdier i selskabet udover selve den nominelle kapital.

Mod spørgers ønske kunne Skatterådet ikke bekræfte, at nøglemedarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, kunne erhverve aktier i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari uden skattemæssige konsekvenser. Uanset at nøglemedarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, tillige skulle udtræde af ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari, var det Skatterådets opfattelse, at der ville opstå et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til medarbejderens alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse, når medarbejderen kunne erhverve aktierne til kurs pari. Styresignalet SKM2020.351.SKTST omhandlede praksisændring vedrørende beskatning ved medarbejderes køb af aktier i det selskab, hvor de var ansat. Ved en gennemgang af de i styresignalet omtalte elementer, der talte for, at der forelå en incitamentsordning, var det Skatterådets opfattelse, at nærværende sag var omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST. Dette skyldtes, at nærværende sag opfyldte alle de elementer, der talte for, at der var tale om en incitamentsordning. Endvidere var det Skatterådets opfattelse, at nærværende sag var sammenlignelig med de sager, der var omtalt i styresignalets punkt 7.

Når medarbejderes erhvervelse af aktier er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST indebærer dette, at en værdiansættelse til indre værdi eller anden favørkurs, såsom eksempelvis kurs pari, ikke kan anses for at være udtryk for markedsværdien. De aktier som medarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, kunne erhverve til kurs pari, skal i henhold til den ændrede praksis værdiansættes til markedsværdi, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der er baseret på de vilkår, der gælder for de pågældende aktier. Forskellen mellem denne værdiansættelse og kurs pari vil blive beskattet som et lønaccessorium til den pågældende medarbejder jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, samt gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager.

Bindende svar: Aktieløn optjent i periode med lempelse efter LL § 33 A

SKM2021.523.SR

Spørger var som led i sit ansættelsesforhold en del af et medarbejderaktieprogram, hvor han fik tildelt aktier. De tildelte aktier havde en vesting (modning) periode på 33 eller 36 måneder, hvorefter spørger erhvervede endelig ret til aktierne.

Spørger havde været udstationeret til Kina i en periode. I udstationeringsperioden var han omfattet ligningslovens § 33 A. Ligningslovens § 33 A giver mulighed for, at ens udenlandske indkomst kan blive eksemptionslempet.

Skatterådet bekræftede, at aktielønnen i sagen kunne være omfattet af reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33 A. Dette var blandt andet begrundet med, at aktielønnen ansås for at være en del af det samlede løbende vederlag, som Spørger fik for det arbejde, som han varetog for sin arbejdsgiver.

Skatterådet bekræftede, at den del af aktielønnen, som var tildelt inden påbegyndelse af perioden med ligningslovens § 33 A, men som blev retserhvervet under perioden med ligningslovens § 33 A, kunne lempes efter ligningslovens § 33 A i forhold til den del af indkomsten, som kunne henføres til arbejde udført under perioden med ligningslovens § 33 A.

Skatterådet bekræftede, at den del af aktielønnen, som var tildelt under perioden med ligningslovens § 33 A, men som blev retserhvervet efter perioden med ligningslovens § 33 A, kunne lempes efter ligningslovens § 33 A i forhold til den del af indkomsten, som kunne henføres til arbejde udført under perioden med ligningslovens § 33 A.

Skatterådet bekræftede, at vestingperioden (optjeningsperioden) for en portion af de tildelt aktier skulle anses for at være ophørt pr datoen for ansættelsesophør. Hermed var vestingperioden for denne portion af aktier, blevet forkortet med 2 måneder.

Dom: Skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 - passiv kapitalanbringelse - andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed

SKM2021.537.VLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en kapitalejer kunne overdrage kapitalandele i et selskab til sine døtre med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Nærmere bestemt vedrørte sagen, om selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed bestod i, at selskabets helejede datterselskab via to partnerselskaber havde investeret i solcelleanlæg og vindmøller.

Landsretten udtalte, at vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, beroede på en bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgjorde en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Videre udtalte landsretten, at opregningen af aktivtyper i stk. 6, ikke er udtømmende.

Landsretten udtalte herefter, at selskabets datterselskab ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene eller vindmøllerne, men alene oppebar et afkast af investeringen.

På den baggrund fandt landsretten, at der ikke var tale om en reel erhvervsaktivitet for datterselskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at det af kapitalejeren anførte om partnerselskabernes skatteretlige stilling ikke kunne føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.

Dom: Hævninger og indsætninger - skattepligtig indkomst - fri bil - formodningsregel

SKM2021.536.BR

Retten fandt, at skatteyderen var skattepligtig af hævninger foretaget på sit selskabs konto og af indsætninger på sin private konto.

Retten fandt desuden, at idet skatteyderen og vedkommendes samlever havde bopæl mindre end 200 meter fra selskabsadressen, hvor køretøjet var parkeret, skulle skatteyderen sandsynliggøre, at han ikke havde bilen stillet til rådighed til privat brug. Da der ikke var ført kørebog, og da bilen var velegnet til privat kørsel, fandt retten, at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Skatteyderen var derfor skattepligtig af fri bil.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet

Dom: Ligningslovens § 16 A - maskeret udlodning

SKM2021.528.BR

Sagsøgeren solgte i juni 2011 en ejendom, som han beboede, til sit selskab. Inden salget var der igangsat en ombygning. Udgifterne til ombygningen blev afholdt af selskabet efter salget, og spørgsmålet var, om selskabets afholdelse af udgifterne udgjorde maskeret udlodning for sagsøgeren. Det var endvidere spørgsmålet, om ejendommen, der på salgstidspunktet var vurderet til 9,5 mio. kr., og blev solgt for 19 mio. kr., var solgt til overpris til selskabet. Det daværende SKAT skønnede, at handelsværdien var 15,4 mio. kr. Ifølge et under sagen afholdt syn og skøn udgjorde ejendommens værdi 17,5 mio. kr.

Retten fandt, at selskabets afholdelse af ombygningsudgifterne var sket i sagsøgerens interesse, og at der forelå maskeret udlodning.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs skøn på 15,4 mio. kr. skulle tilsidesættes. Der blev herved lagt væsentlig vægt på, at ejendommen blev solgt med tab i 2019. Sagsøgeren var derfor også skattepligtig som maskeret udlodning af forskellen mellem købesummen og den af SKAT skønnede handelsværdi.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1570702
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og nedsættelse af fradrag for underskud i P/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog således at genoptagelse sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Afsagt: 01-09-2021

Journalnr: 15/1872385
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2021

Journalnr: 15/2711644
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af hestevirksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2021

Journalnr: 19/0109896
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af anden personlig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist-
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 13/5967477
Salg af ejerandel i K/S
Klagen vedrører opgørelse af avance (eller tab) ved salg af ejerandel i K/S samt konsekvensmæssig opgørelse af underskud. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad bortsat fra beskatning af negativ fradragskonto.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 17/0987865
Skattepligt og rette indkomstmodtager
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og om klager er rette indkomstmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 17/0087983
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer resultatet yderligere med over 70 procent.
Afsagt: 10-09-2021

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-556/20 Schneider Electric m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at et moderselskab skal betale forskudsskat i tilfælde af videreudlodning til sine aktionærer af udbytte udloddet af selskabets datterselskaber, som giver anledning til indrømmelse af en skattegodtgørelse, når dette udbytte ikke er blevet beskattet til den almindelige selskabsskattesats, såfremt de beløb, der skal betales i forskudsskat, overstiger det loft på 5%, som er fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 2. En sådan lovgivning er ikke omfattet af direktivets artikel 7, andet led.