Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder en god blanding af aktuelle artikler, domme og afgørelser, herunder ikke offentliggjorte kendelser fra landsskatteretten.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Opfølgning på skatteproblematikken omkring varmeselskabers forrentning af indskudskapital
Grundbeløb og skattepligt
Lovforslag - forskerskatteordningen
Fradrag i forbindelse med arbejdsværelse i hjemmet
Ikke sagkyndige dommere i to skattesager
Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven
Nyt om skat, uge 41 - Nye CFC-regler
EU-Kommissionen har godkendt udvidelsen af tonnageskatteordningen
Udlån til tandlægeselskab
Slut med sporadisk indberetning af løn til eIndkomst-registeret
SKM-meddelelse
Retssagsvejledning
Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager
Bindende svar
Skattefri aktieombytning - transparente enheder
Irsk CCF - transparent - dobbeltbeskatning - udbytte
Virksomhedsordningen - afvikling af sikkerhedsstillelser - overgangsregler
Udenlandske værdipapirfonde - udbytteskat - EU-ret
Afgørelser
Gaveafgift ved overdragelse af anparter til børn
Transfer Pricing - Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med et kompenserende vederlag samt bonus
Transfer pricing - Kompensation for nedlukningsomkostninger
Domme
Fradrag - underskud i virksomhed - udlejning af fly - beskatning - beløb overført fra udlandet
Omkostningsgodtgørelse - manglende hæftelse for rådgiverens honorar
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOOpfølgning på skatteproblematikken omkring varmeselskabers forrentning af indskudskapital Der har gennem de senere år været en vis usikkerhed omkring de skattemæssige konsekvenser ved varmeselskabers opkrævning af forrentningsbeløb. |
BDOHvis decentrale kraftvarmeværker, som følge af grundbeløbets bortfald, overvejer at helt standse med at producere el, så skal man være opmærksom på, at ophøret af elproduktionen kan få utilsigtede skattemæssige konsekvenser. |
BeierholmLovforslag - forskerskatteordningen Lovforslag - Afbureaukratisering af forskerskatteordningen. Forenkling af reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F |
DeloitteFradrag i forbindelse med arbejdsværelse i hjemmet Mit arbejdsværelse skal ikke bruges til andet end kontor. Er det derfor muligt at få et fradrag i forbindelse anvendelse af værelset? |
KammeradvokatenIkke sagkyndige dommere i to skattesager Højesteret har stadfæstet to kendelser fra landsretterne om, at retten under hovedforhandling af to forskellige skattesager ikke skulle tiltrædes af 2 sagkyndige dommere efter reglen i retsplejelovens § 20. |
PwCLovforslag om ændring af aktieoptionsloven Beskæftigelsesministeren har den 3. oktober fremsat et lovforslag, der skal fjerne de begrænsninger i aftalefriheden, som findes i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven). |
PwCNyt om skat, uge 41 - Nye CFC-regler Nye skatteregler kan gøre det både dyrere og mere omstændigt at afregne selskabsskat fra udenlandske datterselskaber fra næste år. Nyt lovforslag fra Regeringen vil skærpe de såkaldte CFC-regler fra næste år. CFC-reglerne afgør, om moderselskabet skal betale selskabsskat i Danmark af overskuddet i et udenlandsk datterselskab. |
PwCEU-Kommissionen har godkendt udvidelsen af tonnageskatteordningen EU-Kommissionen har den 12. oktober 2018 godkendt udvidelsen af den danske tonnageskatteordning, som blev vedtaget af Folketinget i december 2015. Med virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, kan visse specialfartøjer således omfattes af tonnagebeskatning. Det anbefales derfor, at rederier, der har haft indkomst fra virksomhed til søs med specialskibe omfattet af den udvidede tonnageskatteordning, genoptager selvangivelserne for indkomstårene 2016 og 2017. |
RedmarkHøj rentesats ved udlån til tandlægeselskab kan medføre risiko for ekstraskat for klinikejere |
RedmarkSlut med sporadisk indberetning af løn til eIndkomst-registeret Fra 1. januar 2019 er det ikke længere muligt for virksomheder at være registeret som sporadisk indberetningspligtig af a-skat m.m. |
Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige Skatteforvaltningens sager om bl.a. inddrivelse.
Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 29. juni 2018 (offentliggjort som SKM2018.346.DEP) og indeholder en opdatering som følge af ændring af indgangen for retssager i Skatteministeriet.
Som følge af etableringen af Skatteforvaltningen, fastlægges med denne meddelelse ændrede retningslinjer for behandling af hjemviste sager. Retningslinjerne skal sikre, at der ved den fornyede behandling af en hjemvist sag til Skatteforvaltningen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at tre fysiske personer kunne foretage skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, med aktier i to udenlandske selskaber ejet af et EU kommanditselskab med aktier i et nystiftet EU kapitalselskab.
Skatterådet lod øvrige spørgsmål vedrørende omdannelse af et EU kommanditselskab til et kapitalselskab og værdiansættelse i forbindelse hermed bortfalde, fordi det måtte anses for en forudsætning for disse spørgsmål, at spørgsmålene om skattefri aktieombytning blev besvaret bekræftende.
Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.
Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det beløb, som skal overføres til spørger d. 1. januar 2018 som følge af, at der i virksomhedsordningen stadig er sikkerhedsstillelser opstået før 11. juni 2014 i virksomhedens aktiver for privat gæld, kan opgøres til et beløb svarende til virksomhedsoverskuddet i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, som er foreløbigt beskattet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fratrukket hævninger, som er sket i perioden 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, fra konto for opsparet overskud.
Skatterådet finder, at beløbet skal opgøres som det beløb, der er opsparet i den pågældende periode opgjort efter virksomhedsskattelovens bestemmelser. Hævninger eller underskud der er fragået i opsparede overskud forud for perioden, skal dermed ikke fragå i det overførte beløb.
Skatterådet kunne således heller ikke bekræfte, at underskud eller hævninger i perioden, der ikke er modregnet i overskud, men i øvrige indkomster eller på indskudskontoen, kan fragå i det beløb, der overføres.
Skatterådet bekræftede, der kunne ske nedsættelse af udbytteskatten til to svenske værdipapirfonde til 15 pct. i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske yderligere nedsættelse af udbytteskatten til de pågældende værdipapirfonde til 0 som følge af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63, idet den danske udbyttebeskatning på 15 pct. hverken kunne anses for at udgøre en forskelsbehandling i forhold til tilsvarende danske investeringsselskaber, ligesom der ej heller var tale om en restriktion for den frie bevægelighed.
Landsskatteretten fandt ud fra en samlet konkret vurdering, at SKAT ikke havde godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af anparter ikke kunne tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Det blev overladt til SKAT i første instans at foretage værdiansættelsen.
Sagen vedrører et dansk selskab, som havde genereret underskud over en årrække. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med bl.a. den begrundelse, at selskabet havde ydet en serviceydelse til koncernen ved sin tilstedeværelse på det danske marked. Selskabet skulle derfor efter SKATs opfattelse tildeles et kompenserende vederlag. Selskabet havde ikke beskrevet denne serviceydelse i sin TP-dokumentation og var endvidere uenig i, at der havde fundet en sådan kontrolleret transaktion sted.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3, idet der primært blev lagt vægt på, at selskabets transfer pricing dokumentation ikke indeholdt tilstrækkelig specificerede beskrivelser af de af selskabet konstaterede koncerninterne serviceydelser. SKAT havde derfor ikke haft grundlag for at vurdere nytteværdien af de leverede koncerninterne ydelser, og hvorvidt udgifterne hertil havde været på armslængdevilkår.
Landsskatteretten fandt endvidere, at SKATs skøn ikke var udøvet i overensstemmelse med principperne i OECDs Transfer Pricing Guidelines, da sagens konkrete forhold ikke kunne medføre statuering af en manglende økonomisk eller handelsmæssig transaktion mellem selskabet og et eller flere koncernforbundne selskaber. Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.
Sagen vedrører nedlukning af en produktion i et dansk selskab i forbindelse med omstruktureringer i koncernen. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med den begrundelse, at koncernen havde fordele af nedlukningen, og at der mellem uafhængige parter derfor ville være betalt en kompensation for nedlukning af produktionen i det danske selskab. Selskabet havde ikke beskrevet en kompensation fra koncernforbundne selskaber sin TP-dokumentation og var endvidere uenig i, at der havde fundet en sådan kontrolleret transaktion sted.
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3, idet der primært blev lagt vægt på, at selskabet ikke i sin TP-dokumentation for det pågældende år var forpligtet til at beskrive omstruktureringer i koncernen, som, efter selskabets opfattelse, ikke involverede kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne selskaber.
Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT ikke havde bevist, at der havde fundet en overdragelse af aktiver sted, eller at der forelå sådanne kontraktuelle forhold mellem selskabet og koncernforbundne selskaber, der kunne danne baggrund for en generel kompensation. Endelig fandt Landsskatteretten det på det foreliggende grundlag heller ikke er bevist, at restriktioner fra koncernens side ved selskabets salg af de til produktionen anvendte maskiner havde nogen betydning for den faktisk realiserede pris ved salget af maskinerne til uafhængige købere.
Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser til 0.
Modsat byretten fandt landsretten, at appellanten havde bevist, at han opfyldte arbejdskravet i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13 (nu nr. 11), i en virksomhed, der udlejede et fly. Han var derfor berettiget til at fradrage underskuddet i anden indkomst.
For så vidt angik et beløb på knapt 6,2 mio. kr. overført fra Belgien, fandt landsretten, ligesom byretten, at appellanten ikke havde bevist, at der var tale om skattefri indkomst.
Sagen angik, om skatteyderen i henhold i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. UfR 2015.3383 H, (SKM2015.479.HR) hæftede for rådgiverens honorar, sådan at skatteyderen havde krav på omkostningsgodtgørelse, der var transporteret til rådgiveren.
Byretten anførte, at Østre Landsret i dom af 27. juni 2018 (SKM2018.313.ØLR) havde fastslået, at der ikke var krav på omkostningsgodtgørelse i en tilsvarende situation, fordi kravet om hæftelse ikke var opfyldt.
Skatteministeriet fik derfor medhold i frifindelsespåstanden
Journalnr: 14/2115243
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og nægtet brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 15/2168242
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af brugtbilsvirksomhed. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 16/1838899
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 16/1870108
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2018
Journalnr: 15/0866732
Fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 15/1125970
Fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 16/0538897
Indkomst fra hashandel
Klagen vedrører beskatning af indkomst fra hashhandel. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 19-09-2018
Journalnr: 15/0152600
Indkomst og befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst og af udbetalte befordringsgodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 14/3370464
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 17/0989636
Kørselsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 16/0778245
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 17/0990404
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører beskatning af beløb, vekslet fra DKK til EURO. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 14/1441174
Yderligere løn
Klagen skyldes, at lån ved hævning på bankkonto anset for yderligere løn, Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-09-2018
Journalnr: 15/2963507
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn heraf i det ene år med fristgennembrud. Landsskatteretten nægter fristgennembrud og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 21-09-2018
Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I, del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, [...] |
Bilag 2 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af 8/10-18 fra Fundmarket A/S, til skatteministeren |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Præsentation af 8/10-18 fra Peter Thielst Jessen vedr. grundskyld i Danmark |
Bilag 10 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 19 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 36 |
Spm. 535 |
Spm. 540 |
Spm. 543 | Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 546 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Svar |
Spm. 571 |
Spm. 575 |
Spm. 578 |
Spm. 583 |
Spm. 584 |
Spm. 585 |
Spm. 586 |
Spm. 587 |
Spm. 588 |
Spm. 589 |
Spm. 590 |
Spm. 591 |
Spm. E |