SkatteMail 2019, uge 39

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder ikke nye regler. På afgørelsesområdet har skatteyder vundet over SKAT i sager om skat af fri bolig og vurdering af erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Ændring af inddrivelsesloven i høring
Ønsker du hurtig og løbende opdateringer i forbindelse med finanslovforslaget for 2020 på skatteområdet?
Tilbagebetaling af skat - håndtering af vandselskabernes økonomiske rammer
Nyt om skat, uge 39 - Ændring i selskabsselvangivelsen

Styresignaler
Forlængelse af bagudforskudt indkomstår ved fusion - styresignal

Bindende svar
Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager
Arbejdsgiverbetalt transport i et RIB-fartøj
Medarbejders virksomhed i Danmark var udelukkende af hjælpende karakter i forhold til Spørgers kernevirksomhed - ikke fast driftssted
Pensionsordning i udlandet - Oprettet før 18. februar 1992 - Udbetaling af engangsbeløb.

Afgørelser
Skattekredit - bortseelse fra underskud - lempelse
Anmodning om genoptagelse vedrørende fejl i oprettelsen af arbejdsgiveradministreret pensionsordning
Fradrag for advokatudgifter

Domme
Afkast af arv i udlandet - retserhvervelsesprincippet - grov uagtsomhed - indsætninger på bankkonto
Indsætninger fra selskab - skattemæssig transparens - ekstraordinær genoptagelse
Omgåelse - konsekvenser af tilsidesættelse af skattearrangement

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Advokatfirmaet Energi & Miljø

Ændring af inddrivelsesloven i høring

Skatteministeriet har den 30. august 2019 sendt en ændring af inddrivelsesloven i høring. Høringsfristen er fastsat [...]


Deloitte

Ønsker du hurtig og løbende opdateringer i forbindelse med finanslovforslaget for 2020 på skatteområdet?

Allerede nu har Regeringen løftet sløret for flere af de emner på skatteområdet, som de ønsker at se nærmere på i forbindelse med det kommende finanslovsforslag for 2020. Vi giver dig muligheden for at holde dig opdateret med nyheder direkte i din indbakke.


PwC

Tilbagebetaling af skat - håndtering af vandselskabernes økonomiske rammer

Energistyrelsen har i dag sendt et udkast til en opdatering af ”Bekendtgørelse om økonomiske rammer” i høring. Et af hovedpunkterne i udkastet er, hvordan tilbagebetalt skat som følge af skattesagen skal håndteres. I udkastet gives der mulighed for at sprede indtægten over flere år. Tilbagebetalt skat kan periodiseres over 6 år I henhold til udkastet skal tilbagebetalt skat ikke indtægtsføres efter de almindelige regler. I stedet skal den indberettes separat, således at tilbagebetalingen ikke indgår som en overdækning det år, hvor tilbagebetalingen fra SKAT sker. Forsyningssekretariatet vil derefter indregne tilbagebetalingen som en korrektion af de efterfølgende indtægtsrammer. Som udgangspunkt modregnes skatteindtægterne over et enkelt år i den næstkommende økonomiske ramme. Men ifølge udkast til bekendtgørelse gives i stedet mulighed for at modregne indtægterne ligeligt over seks år. Dette skal indmeldes til Forsyningssekretariatet i forbindelse med indberetningen. Der gives ikke andre muligheder end et eller seks års indregning.


PwC

Nyt om skat, uge 39 - Ændring i selskabsselvangivelsen

Ny kritik fra Rigsrevisionen betyder skærpede indberetningskrav om transaktioner mellem koncernforbundne selskaber.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Forlængelse af bagudforskudt indkomstår ved fusion - styresignal

SKM2019.467.SKTST

Skattestyrelsen har hidtil praktiseret at forlænge et selskabs bagudforskudte indkomstår ved skattefri fusion med fusionsdato 1. januar efter det sædvanlige indkomstårs udløb. I styresignalet ændrer Skattestyrelsen praksis, så der kun skal ske forlængelse ved fusionsdato til og med den 31. december efter det sædvanlige indkomstårs udløb.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager

SKM2019.462.SR

Skatterådet fandt, at spørgerne som deltagere i G1 I/S måtte anses for lønmodtagere efter ligningslovens § 4. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørgerne måtte anses for lønmodtagere, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat.

Det var Skatterådets opfattelse, at spørgerne ikke kunne anses for at have reel indflydelse på de overordnede beslutninger i interessentskabet, og spørgerne måtte anses for at være underlagt hovedinteressentens instruktionsbeføjelse.

Endeligt var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes vederlæggelse i al væsentlighed var tilsvarende den aflønningsform, der gælder for almindeligt privatansatte tandlæger.

Ved vurderingen af, om spørgerne kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes økonomiske risiko (hæftelse) ikke i sig selv kunne opveje de tungtvejende forhold, der talte for lønmodtagerforhold (den manglende indflydelse og vederlæggelsen). Det var således Skatterådets opfattelse, at der var en overvægt af tungtvejende forhold, der talte for, at spørgerne måtte anses for lønmodtagere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Arbejdsgiverbetalt transport i et RIB-fartøj

SKM2019.461.SR

Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Skatterådet kan bekræfte, at medarbejdere hos spørger ikke bliver beskattet af arbejdsgiverbetalt transport i form af transport i et RIB-fartøj


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Medarbejders virksomhed i Danmark var udelukkende af hjælpende karakter i forhold til Spørgers kernevirksomhed - ikke fast driftssted

SKM2019.460.SR

Spørger var et svensk selskab, som havde en svensk medarbejder, der var ansat i compliance-afdelingen. Primo 2019 havde medarbejderen opsagt sin bolig i Sverige for at flytte til Danmark af personlige årsager, herunder for at bo med sin samlever.

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, såfremt medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark.

Spørger havde ikke en forretningsmæssig interesse i, at medarbejderen udførte en del af sit arbejde for Spørger fra Danmark. Medarbejderen udførte udelukkende en back-office funktion for Spørger og ikke en del af Spørgers kernevirksomhed. Medarbejderen havde ingen kontakt til Spørgers kunder.

Baggrunden, for at medarbejderen ville udføre en del af sit arbejde fra Danmark, skyldes alene private forhold.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke ville have fast driftssted i Danmark, hvis medarbejderen udførte en del af sit arbejde for Spørger fra Danmark. Medarbejderens virksomhed blev anset for at være af udelukkende hjælpende karakter i forhold til Spørgers kernevirksomhed.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Pensionsordning i udlandet - Oprettet før 18. februar 1992 - Udbetaling af engangsbeløb.

SKM2019.459.SR

Spørger ønskede at vide, om udbetalingen af et engangsbeløb fra bank i x-land var skattefri.

Skatterådet kunne bekræfte, at såfremt spørger fik udbetalt et engangsbeløb fra pensionsordningen i bank i x-lands Retirement Fund, ville udbetalingen være skattefri efter statsskattelovens § 5, litra b.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Skattekredit - bortseelse fra underskud - lempelse

SKM2019.470.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter et selskab ikke ved at se bort fra underskud i Danmark, jf. ligningslovens § 33 H, for at opnå lempelse for den betalte udenlandske skat, fortsat ville kunne opnå skattekredit efter ligningslovens § 8 X.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Anmodning om genoptagelse vedrørende fejl i oprettelsen af arbejdsgiveradministreret pensionsordning

SKM2019.468.LSR

Et pensionsselskab havde fejlagtigt indberettet fradrag for ratepension i et tilfælde, hvor der var tale om en arbejdsgiverordning. Indberetningen var sket i et felt, der var feltlåst, og som klager således ikke kunne ændre i. Henset til, at der var tale om et låst felt, fandt Landsskatteretten ikke, at klager havde udvist grov uagtsomhed, hvorfor der ikke kunne ske fristgennembrud jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende fandt Landsskatteretten heller ikke, at der forelå grov uagtsomhed vedrørende et fejlagtigt indberettet bidrag til en livrente, hvor der ikke forelå feltlåsning, henset til at den forkerte indberetning skyldtes pensionsselskabet, at der var tale om et mindre beløb og til sammenhængen mellem pensionsordningerne.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fradrag for advokatudgifter

SKM2019.466.LSR

Klager blev anset for berettiget til skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter til førelse af en retssag om, hvorvidt hun var bortvist med rette. Landsskatteretten lagde vægt på, at retssagen vedrørte indtægter, der trådte i stedet for løn, og som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Udgifterne omfattede bistand til egen advokat, pålagte sagsomkostninger og vidnegodtgørelse. Det forhold, at en del af beskatningen i givet fald skulle ske efter ligningslovens § 7 U, og at hun i øvrigt havde tabt retssagen, kunne ikke føre til et andet resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Afkast af arv i udlandet - retserhvervelsesprincippet - grov uagtsomhed - indsætninger på bankkonto

SKM2019.464.BR

Sagsøgerne, mor og søn, der var fuld skattepligtige til Danmark, havde i slutningen af 1980'erne arvet deres far/bedstefar. Arven bestod af kapitalandele i et amerikansk selskab samt andele i en fast ejendom i USA. Der var enighed om, at aktiverne i indkomstårene 2002-2011 havde givet afkast, og spørgsmålet i sagen var, om sagsøgerne var skattepligtige af dette afkast i Danmark.

Ifølge sagsøgernes amerikanske selvangivelser, som SKAT havde indhentet fra de amerikanske myndigheder, var der betalt skat af afkastet i USA. Sagsøgerne gjorde imidlertid gældende, at de først i 2012 var blevet bekendt med de arvede aktiver, afkastet og de amerikanske selvangivelser. Endvidere gjorde sagsøgerne gældende, at de ikke havde modtaget afkastet, idet sagsøgernes bror/onkel, der havde bestyret aktiverne, uberettiget havde tilegnet sig afkastet.

Retten fandt, at sagsøgerne i medfør af ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 sammenholdt med retserhvervelsesprincippet var skattepligtige af det afkast, de var berettiget til at modtage i årene 2002-2011, uanset om de ikke måtte have modtaget beløbene.

For så vidt angår årene 2002-2008 angik sagen tillige, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten fandt, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at sagsøgerne havde modtaget afkastet eller havde haft kendskab til de amerikanske selvangivelser. Retten fandt imidlertid, at sagsøgerne på baggrund af en fremlagt Trust Agreement, som sagsøgerne havde underskrevet i forbindelse med faren/bedstefarens død, samt oplysningerne i øvrigt om dødsboets behandling burde have været klar over, at de arvede og ejede aktiver i USA, og at der ville komme indtægter herfra. Sagsøgerne havde derfor handlet groft uagtsomt.

Endelig fandt retten det ikke bevist, at en række indsætninger på sønnens bankkonto udgjorde lån fra onklen, og sønnen var derfor også skattepligtig heraf. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætninger fra selskab - skattemæssig transparens - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.463.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger, som over en årrække var overført fra sagsøgerens selskab på Y1-land til hans danske bankkonti.

Sagsøgeren gjorde gældende, at det udenlandske selskab skulle anses for skattemæssigt transparent, idet selskabet havde fungeret som et åbent depot og ikke havde aflagt regnskaber, og at midlerne var retserhvervet på et tidspunkt, hvor sagsøgeren ikke var skattepligtig til Danmark.

Retten fandt, at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse og på indholdet af selskabets vedtægter, som driften måtte antages at være sket i overensstemmelse med. Heroverfor havde sagsøgeren ikke godtgjort, at selskabet var en skattemæssigt transparent enhed. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af overførelserne fra selskabet efter ligningslovens § 16 A.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren skulle beskattes af et større beløb, som var anvendt til køb af en ejendom i et indkomstår, hvor sagsøgerens selvangivne indkomst ikke gav mulighed for en sådan betaling, og at beskatningen skulle ske i det indkomstår, hvor betaling af beløbet faldt. Skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omgåelse - konsekvenser af tilsidesættelse af skattearrangement

SKM2019.458.HR

TAKS fik ved Højesterets dom af 31. marts 2015 (SKM2016.16.HR / UfR 2015.2277 H) mellem sagens parter medhold i, at en del af købesummen ved de 11 aktionærers salg den 27. oktober 2005 af deres aktier i et selskab til et nyoprettet holdingselskab skatteretligt skulle omkvalificeres fra skattefri aktieavance til udbytte. Begrundelsen var, at etableringen af holdingselskabet og overdragelsen af aktierne hertil ikke ansås at have nogen forretningsmæssig begrundelse, men havde haft til formål at muliggøre, at midler kunne overføres til aktionærerne uden udbyttebeskatning. Selskaberne blev fusioneret i 2006.

Efter Højesterets dom anmodede aktionærerne om et bindende svar på, hvorvidt Højesterets dom indebærer, at aktierne slet ikke anses for afstået i skatteretlig forstand. Dette ville betyde, at aktierne fortsat skulle anses for at være anskaffet før den 16. november 2001, således at aktionærernes avance frem til den 31. december 2006 ville skattefri ved et eventuelt fremtidigt salg.

Dette besvarede TAKS benægtende. Aktionærerne påklagede afgørelsen til klagenævnet, som gav dem medhold. Aktionærerne fik også medhold ved Retten på Færøerne og i Østre Landsret.

Højesteret gav derimod TAKS medhold. Højesteret anførte, at ved højesteretsdommen fra 2015 blev betalingen af en del af købesummen ved aktionærernes aktiesalg den 27. oktober 2005 skatteretligt omkvalificeret fra aktieavance til udbytte. Højesteret anførte videre, at den civilretlige disposition, selve aktiesalget til det nye selskab, der lå til grund for betalingen, ikke var omfattet af denne omkvalifikation.

Med den bemærkning, at skatteretlige regler og grundsætninger ikke i øvrigt kunne føre til et andet resultat, fastslog Højesteret, at de aktier, som aktionærerne i dag ejer, må anses for erhvervet i 2006. På den baggrund fandt Højesteret, at aktierne ikke er omfattet af reglen om aktier, der blev erhvervet før den 16. november 2001.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2831601
CFC-beskatning
Klagen skyldes, at Selskabet har anmodet om fritagelse for CFC-beskatning af to udenlandske selskaber for efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 2. pkt. hvor Skatterådet har givet afslag på anmodningen. Landsskatteretten hjemviser Skatterådets afgørelse.
Afsagt: 02-07-2019

Journalnr: 18/0006616
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ansættelse af under- og overskud af virksomhed, beskatning af indsætninger på bankkonto samt fradrag for ejendomsværdiskat. Samlet set forhøjer Landsskatteretten den skattepligtige indkomst yderligere.
Afsagt: 31-07-2019

Journalnr: 18/0005121
Diverse fradrag
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til: Varekøb, parkering, rejser, arbejdsværelse, vedligehold, kontingenter samt skattemæssigt fradrag for fejlagtigt bogført moms. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 03-07-2019

Journalnr: 14/0019806
Fradrag for omkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til fremmed vognmænd, ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til personale samt ikke godkendt fradrag for øvrige omkostninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 31-07-2019

Journalnr: 16/0106929
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 18/0007647
Genoptagelse af skatteansættelsen og selvangivelsespligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og afslået foreningens anmodning om fritagelse for selvangivelsespligt fra og med 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-07-2019

Journalnr: 15/2925700
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 15/2924891
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 16/1900203
Låneomkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for låneomkostninger og forhøjelse af rentekorrektion i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 18/0006063
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 15/1897975
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskattning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 27-06-2019

Journalnr: 14/0547639
Skønsmæssig ansættelse af virksomhedsindkomst
Klagen vedrører Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat og ikke godkendte fradrag for diverse driftsomkostninger. Landsskatteretten nedsætter det skønsmæssige resultat til nul og forhøjer det godkendte fradrag for omkostninger.
Afsagt: 10-07-2019

Journalnr: 15/2147892
Udbetalinger fra andelshaverkonto mv.
Klagen skyldes, at SKAT anser udbetaling fra andelshaverkonto for særskilt skattepligtig, at SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, at SKAT ikke har godkendt afskrivning på bygninger. Landsskatteretten finder, at der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de af klagerens selvangivne resultater godkendes.
Afsagt: 27-06-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-09-2019 - 29-10-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank
Dato: 17-10-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - fradrag for risikovillig kapital - reduktion af det fradragsberettigede beløb for selskaber, der i en anden medlemsstat har et fast driftssted, som genererer indkomst, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - ugunstig behandling - foreligger ikke

Tidligere dokument: C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank - Dom
Tidligere dokument: C-459/18 Argenta Spaarbank - Ny sag

Indstilling C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Dato: 24-10-2019
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag

Dom C-469/18 Belgische Staat
Dato: 24-10-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

Indstilling C-565/18 Frie kapitalbevægelser Société Générale
Dato: 28-11-2019
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Lombardia (Italien) den 6. september 2018 - Société Générale S.A. mod Agenzia delle Entrate - Direzione Regionale Lombardia Ufficio Contenzioso

Tidligere dokument: C-565/18 Société Générale - Ny sag


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 49

Henvendelse af 24/9-19 fra Dansk Skovforening om ændring af vurderingsloven

Bilag 50

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 10. oktober 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 51

KOPI af FIU alm. del - svar på MFU spm. 33 om ministeren vil oversende en opgørelse over de årlige bevillinger til Skatteministeriet i faste priser i årene 2000-2020, fra finansministeren

Bilag 52

Notat fra Skatteministeriet om besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse om manglende gennemførelse i dansk ret af regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion

Spørgsmål og svar

Spm. 51

Vil ministeren i forlængelse af svaret på ERU alm. del – spørgsmål 172 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, om Skatteministeriet har igangsat arbejdet med, at virtuelle konti hos internationale betalingstjenester som eksempelvis PayPal og Neteller også omfattes af CRS-reglerne?  Svar  

Spm. 52

Vil ministeren give en status på implementeringen af den politiske aftale fra 2018 om ”Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomi”, herunder en status på det særlige skattekontrolprojekt (2018-2020) og på, hvordan de 10 mio. kr., der er afsat fra 2019 til bl.a. en styrket skatteindsats, er udmøntet, udviklingen af API’en, hvor mange virksomheder der er indgået frivillige aftaler med, og om kommunerne har gjort brug af muligheden for at uddele administrative bøder for overtrædelse af reglerne om benyttelse af boliger?  Svar  

Spm. 54

Af SAU alm. del – bilag 31 fremgår det, at der i leasingbranchen – særligt inden for leasing af kopi- og printudstyr – af visse leasingselskaber udnyttes en fidus, hvor det samme udstyr via skiftende kontrakter afskrives således, at det samme udstyr i realiteten skattemæssigt afskrives i flere omgange. Kan ministeren oplyse, om det er en problemstilling, og griber ind over for, og i den forbindelse bekræfte, at det samme udstyr naturligvis ikke kan afskrives flere gange ud fra 100 pct. af den oprindelige værdi og ikke kan afskrives af selskaber, der ikke ejer det pågældende aktiv, samt at en afskrivning kun kan ske i forhold til prisen for anskaffelsen af aktivet?  Svar  

Spm. 73

I forlængelse af svar på SAU alm. del spørgsmål 35 bedes ministeren skønne over, hvad det potentielle merprovenu for den danske statskasse vil være, såfremt dansk ret tilpasses, så Danmark har mulighed for at anvende den udvidede adgang til beskatning af ejendomsaktier, jf. artikel 9 i den multilaterale konvention og artikel 13, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.  Svar  

Spm. 75

Vil ministeren kommentere præsentationen fra Hejm Vilsgaard Advokaters foretræde for udvalget den 12/9-19 om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 37?  Svar  

Spm. 80

Vil ministeren opgøre antallet af familieejede virksomheder og tilhørende arbejdspladser fordelt på landets 98 kommuner? Besvarelsen bedes desuden indeholde en opgørelse af andelen af virksomhederne i de enkelte kommuner, som er familieejet.  Svar  

Spm. 85

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 331 og SAU alm. del – spørgsmål 75 bedes ministeren oplyse, om den nævnte undersøgelse af reglerne vedrørende beskatning af aktionærer, der optager lån i eget selskab, kun vil omhandle, hvorledes reglerne bør indrettes fremadrettet, eller om det også vil blive undersøgt, hvorvidt der kan ryddes op i eventuelle uhensigtsmæssigheder med tilbagevirkende kraft, da det har vist sig, at mange aktionærer er kommet i klemme ved de nuværende regler. Ministeren bedes endvidere oplyse tidshorisonten for undersøgelsen. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 433 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 86

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 75 og svar på SAU alm. del – spørgsmål 331 bedes ministeren redegøre for status på undersøgelsen om problemet med dobbeltbeskatning af aktionærlån og oplyse, om ministeren vil orientere udvalget, når resultatet foreligger.  Svar  

Spm. 88

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 17/2019 – Lempelse af revisionspligten, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.  Svar  

Spm. 92

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.  Svar  

Spm. 99

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med de syv initiativer der blev iværksat for at inddrive udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, og om ministeren mener, der er behov for nye initiativer.  Svar  

Spm. 102

Det fremgår af ”Rapport om administration af udbyttebeskatning", at ”Efter CSD-forordningen har en udsteder af værdipapirer fri adgang til at vælge, hvilken værdipapircentral inden for EU, der skal forestå udstedelsen, dog under forudsætning af værdipapircentralens accept. Der vil også være ret til at benytte en værdipapircentral i tredjeland, hvis denne er blevet anerkendt af ESMA (European Securities and Markets Authority). Det følger af CSD-forordningen, at det er de selskabsretlige regler mv. i det land, hvor det værdipapirudstedende selskab er hjemmehørende, der skal gælde for de pågældende værdipapirer.” Ministeren bedes redegøre for, om dette betyder, at et eventuelt nationalt forbud mod aktielån i Danmark meget simpelt kan omgås ved at flytte værdipapirhandlernes registrering til et andet EU-lands værdipapircentral, hvor der ikke er forbud mod aktielån.  Svar  

Spm. 103

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt et nationalt forbud mod aktielån kan begrænse svindel med refusion af udbytteskat. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om forbuddet mod aktielån kan begrænse udenlandske aktionærers potentielle svindel med aktielån.  Svar  

Spm. 104

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke er teknisk muligt for VP-Securities at skelne mellem aktielån og egentlig afståelse af aktier.  Svar  

Spm. 105

Ministeren bedes redegøre for de nuværende udfordringer med at foretage en løbende værdiansættelse af unoterede virksomheder, og hvilke initiativer der er nødvendige for at kunne indsamle officielle data om unoterede aktiers værdi.  Svar  

Spm. 106

Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at anvende de værdiansættelser, Skatteforvaltningen foretager i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder, som datainput for bedre at kunne estimere værdien af unoterede aktier, der pt. ikke indgår i formueopgørelser hos Danmarks Statistik og heller ikke inkluderes, når der skønnes over provenuvirkningen ved indførsel af en formueskat, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 4 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at anvende skattedata fra indbetalingen af aktieindkomst som datainput for bedre at kunne estimere værdien af unoterede aktier, der pt. ikke indgår i formueopgørelser hos Danmarks Statistik og heller ikke inkluderes, når der skønnes over provenuvirkningen ved indførsel af en formueskat, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 4 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 108

Er ministeren enig i, at det er problematisk, at unoterede aktier pt. ikke indgår i de officielle formueopgørelser og som dermed kan føre til en undervurdering af både formueuligheden, de rigeste personers formuer samt det økonomiske potentiale ved indførsel af en formueskat.  Svar  

Spm. 109

Ministeren bedes redegøre for antallet af skatteydere, som har betalt b-skat, opgjort måned for måned de seneste 72 måneder. I svaret bedes antallet opdelt i fraktiler af 5.000 kr. indtil 50.000 kr. og et enkelt niveau for alle, der betaler b-skat af en indkomst på mere 50.000 kr. Antallet bedes endvidere opstillet grafisk i en tabel eller lign.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse