SkatteMails

Jeg er blevet tilbudt arbejde i Norge for en norsk arbejdsgiver. Jeg har hørt, at jeg skal betale skat i både Norge og Danmark. Kan I give mig et lille overblik over dette, og om der er noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til social sikring?

Deloitte

Beskatning af kantineordning

Mine ansatte har ikke tidligere betalt noget for frokost, men jeg kan forstå, at de ansatte i andre virksomheder betaler et mindre beløb for den mad, der serveres af virksomheden

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen

Højesteret har fastslået, at et ægtepar handlede groft uagtsomt ved at selvangive som begrænsede skattepligtige, selvom de faktisk var fuldt skattepligtige til Danmark. Som følge heraf var der grundlag for ekstraordinær genoptagelse af deres skatteansættelser.

OECD

Australia, France, Japan and Slovak Republic deposit their instrument of ratification or acceptance for the Multilateral BEPS Convention

Australia, France, Japan and the Slovak Republic have deposited their instrument of ratification or acceptance for the Multilateral Convention to Implement Tax Treaty Related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting with the OECD’s Secretary-General, therewith underlining their strong commitment to prevent the abuse of tax treaties and BEPS by multinational enterprises.

Redmark

Nye ejendomsvurderinger

Nye ejendomsvurderinger pr. 1. januar 2019 – Ejerboliger

SEGES

Må du betale for din medarbejders avis, uden det medfører beskatning?

Hvis du betaler for din medarbejders avis, har du fradrag for udgiften på samme måde som for lønnen. Men vil det medføre en beskatning for medarbejderen, at du betaler for avisen? Reglerne er komplicerede, men du får svaret her.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Nulstilling - A-skat og AM-bidrag - direktør

SKM2018.489.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage nulstilling, så skatteyderen kunne nægtes godskrivning af indeholdte A-skatter og AM-bidrag vedrørende sin løn og feriepenge fra et aktieselskab.

Skatteyderen var direktør i og ultimativ ejer af selskabet.

Selskabet udbetalte løn og feriepenge til skatteyderen, hvoraf der blev indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag. Udbetalingen skete på et tidspunkt, hvor selskabet var under kontrolleret afvikling grundet store økonomiske vanskeligheder. Selskabet gik efterfølgende konkurs.

Afregningen til SKAT af den indeholdte A-skat og AM-bidrag afhang i det hele af en afviklingsaftale med en engelsk hovedleverandør.

Retten fandt, at skatteyderen som direktør i selskabet var berettiget til at tegne selskabet alene på tidspunktet for de omhandlede udbetalinger af løn og feriegodtgørelse. Derudover var han gennem et holdingselskab eneejer af selskabet og havde dermed bestemmende indflydelse og kunne disponere enerådende i selskabet.

Herudover fandt retten, at skatteyderen havde grund til at anse afviklingsaftalen med den engelske hovedleverandør som usikker, og skatteyderen derfor burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelserne, og at afregning ikke ville kunne ske til forfaldstid.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Maskeret udlodning - frigørelse for kautionsforpligtelse - værdiansættelse af earn-out

SKM2018.487.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at udbyttebeskatte skatteyderen efter ligningslovens § 16A i forbindelse med, at et datterselskab i juni 2009 overdrog en såkaldt earn-out til sit moderselskab - hvor skatteyderen var eneaktionær - for kr. 16.000.000,-.

Skatteyderens ægtefælle havde kautioneret for datterselskabets kassekredit. Datterselskabet anvendte provenuet fra salget af earn-out'en til at indfri denne kassekredit, hvorved skatteyderens ægtefælle blev frigjort for sin kautionsforpligtelse.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at earn-out'en på overdragelsestidspunktet havde en værdi på kr. 16.000.000,-. Ved denne vurdering lagde retten blandt andet vægt på, at vilkårene for earn-out'ens udbetaling var fastlagt i en aktieoverdragelsesaftale indgået i 2007, og at det ikke var godtgjort, at disse vilkår sidenhen var blevet ændret ved en mundtlig tillægsaftale.

Retten fandt endvidere, at skatteyderens ægtefælle havde opnået en berigelse ved at blive frigjort fra sin kautionsforpligtelse. Vedrørende dette spørgsmål lagde retten blandt andet vægt på, at datterselskabet blev taget under konkursbehandling i september 2009, og at der derfor bestod en vis risiko for, at kautionsforpligtelsen ville være blevet gjort gældende inden for kort tid efter indfrielsen af selskabets kassekredit. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderens ægtefælle i forbindelse med overdragelsen af earn-out'en havde påtaget sig en ny kautionsforpligtelse for den kreditudvidelse i moderselskabet, der finansierede købet af earn-out'en fra datterselskabet.

Da earn-out'en var overdraget til overpris, og da skatteyderens ægtefælle havde opnået en berigelse ved at blive frigjort for sin kautionsforpligtelse for datterselskabets kassekredit, fandt retten, at der var grundlag for at udbyttebeskatte skatteyderen efter ligningslovens § 16 A. Der var mellem parterne enighed om, at den beløbsmæssige opgørelse af udbyttebeskatningen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Dom: Ejendomsavancebeskatning - én- og tofamilieshuse - administrativ praksis

SKM2018.485.BR

Sagen angik, om avancen realiseret ved salget af en ejendom var omfattet af skattefriheden i henhold til skattemyndighedernes administrative praksis i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, for helårsboliger, der er købt og anvendt som fritidsboliger.

Landsskatteretten havde i sin afgørelse fundet, at avancen ikke var skattefritaget, idet ejendommen i en del af sagsøgers ejertid havde været anvendt som bolig for sagsøgerens mor, hvorfor ejendommen ikke udelukkende havde været anvendt til fritidsbolig.

Retten udtalte, at ejendommen ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da sagsøger ubestridt aldrig havde været bosiddende på ejendommen. Ejendommen var ligeledes ikke omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, da ejendommen var en helårsbolig.

Skattefrihed for fortjeneste ved salg af en sådan ejendom er imidlertid hjemlet i skattemyndighedernes administrative praksis på betingelse af, at ejendommen er anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand og i hele ejertiden udelukkende er anvendt således.

Retten fandt, at ejendommen ubestridt havde tjent som bopæl for sagsøgers mor i en periode, og ejendommen havde herefter ikke udelukkende været anvendt som fritidsbolig. Det havde i den forbindelse ingen betydning, at moren, inden sagsøgers overtagelse af ejendommen, var blevet opført på venteliste til en ældrebolig, eller at hun ikke betalte husleje for hendes beboelse.

Endvidere fandt retten ikke, at sagsøger havde godtgjort, at ejendommen blev erhvervet som fritidsbolig, idet han først opnåede flexboligtilladelse i forbindelse med salget af ejendommen cirka 11 år efter sin overtagelse af ejendommen.

Fortjenesten ved salget var derfor ikke undtaget fra beskatning i medfør af skattemyndighedernes administrative praksis.

Dom: Kursgevinst - gældskonvertering afståelsessum

SKM2018.484.BR

Et selskab erhvervede en fordring på et 50 % ejet datterselskab, som selskabet efterfølgende indfriede ved en gældskonvertering til yderligere anparter i datterselskabet.

Sagen angik først og fremmest, om selskabet som følge af gældskonverteringen havde realiseret en skattepligtig kursgevinst, idet selskabet havde erhvervet fordringen til kurs 22,7, men i forbindelse med gældskonverteringen havde angivet fordringens værdi til kurs 100.

Retten fandt, at selskabet havde realiseret en skattepligtig kursgevinst. Således lagde retten til grund, at selskabet ifølge de selskabsretlige og regnskabsmæssige oplysninger i sagen havde værdiansat fordringen til kurs 100 i forbindelse med gældskonverteringen, hvorefter fordringens afståelsessum skulle fastsættes til denne kurs. Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at disse af selskabet afgivne oplysninger afveg fra den faktiske afståelsessum.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-10-2018 - 30-10-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 04-10-2018 dom i C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud - artikel 49 TEUF, artikel 63 TEUF og artikel 267, stk. 3, TEUF - kædebeskatning - forskelsbehandling afhængigt af, i hvilken medlemsstat datterdatterselskabet har hjemsted - tilbagebetaling af forskudsskat, der er opkrævet med urette - krav til de beviser, der kan begrunde en sådan tilbagebetaling - loft over retten til tilbagebetaling - forskelsbehandling - national ret, der træffer afgørelse i sidste instans - pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål

Tidligere dokument: C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig - Dom
Tidligere dokument: C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig - Indstilling
Tidligere dokument: C-416/17 Kommissionen mod Frankrig - Ny sag

Indstillinger

C-581/17 Wächtler

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskatning - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - flytning af det skattemæssige hjemsted til Schweiz - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente kapitalgevinster af selskabsandele beskattes i et sådant tilfælde

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 1, litra a), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer samt artikel 12 og 15 i bilag I til aftalen skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter der skal betales skat uden henstand af latente, endnu ikke realiserede kapitalgevinster af selskabsandele, når en statsborger i den pågældende medlemsstat, som først har været fuldt skattepligtig i denne medlemsstat, flytter sin bopæl herfra til Schweiz.