Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af selvstændiges fradrag for kontingenter til loger og erhvervsklubber og ændring i krav til indberetning af kontrollerede transaktioner i selskabsselvangivelsen - mange selskaber forventes berørt af ændringen.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
I 2020 stiger topskattegrænsen til 531.000 kr.
Skat: Selvstændiges kontingenter til loger og erhvervsklubber
Beskatning af Restricted Stock Units
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2019
Nye skatteregler ved generationsskifte?
Erhvervsstyrelsen har intensiveret indsatsen over for ulovlige aktionærlån
Ændring i krav til indberetning af kontrollerede transaktioner - mange selskaber forventes berørt af ændringen
Ecuador and Serbia deposit instruments of ratification for the multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Nyt lovforslag i høring: Mulighed for udtræden af økonomisk regulering og skattepligten for forbrugerejede vandselskaber
Ændring af selskabsselvangivelsen
Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)
Bindende svar
Ophævelse af trust og samtidig overførelse af kapitalen til en dansk forvaltningsafdeling
Domme
Grundværdi-fradrag for forbedringer-tilslutningsafgifter-dokumentation
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOI 2020 stiger topskattegrænsen til 531.000 kr. Kun personer med en månedsløn på over 48.100 kr. skal betale topskat i 2020, hvor topskattesatsen på de 15 % fejrer 25-års jubilæum, medmindre regeringen ændrer satsen |
BDOSkat: Selvstændiges kontingenter til loger og erhvervsklubber Ny dom bekræfter streng praksis om, at udgifter til medlemskab af foreninger, hvis møder i det væsentlige har et socialt sigte, ikke kan fratrækkes skattemæssigt |
BDOBeskatning af Restricted Stock Units Er du ansat i en amerikansk ejet virksomhed, har du nok hørt om RSU’er - en form for aktieaflønning, desværre ikke altid omfattet af de lempelige regler for beskatning af den slags |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2019 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk RevisionNye skatteregler ved generationsskifte? Skattereglerne kan blive ændret, hvis Socialdemokratiet for vedtaget et udspil på området |
EYErhvervsstyrelsen har intensiveret indsatsen over for ulovlige aktionærlån Ulovlige aktionærlån har i længere tid været et hot topic, men nu bliver der for alvor fokuseret på disse udlån fra myndighedernes side. Én ting er ulovligheden af disse lån, én anden ting er skattepligten. Har du udfordringer med et aktionærlån, så tag endelig fat i en skatterådgiver for at finde frem til den bedste løsning. |
EYSkattestyrelsen har informeret om, at der vil blive foretaget ændringer i oplysningsskemaet for indkomståret 2019. En af disse ændringer vedrører felt 67 - kontrollerede transaktioner. |
OECDEcuador and Serbia have deposited their instruments of ratification for the multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters therewith underlining their strong commitment to join international efforts against tax evasion and avoidance. The Convention will enter into force on 1 December 2019 for Ecuador and Serbia. |
PwCPolitisk aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren har affødt et lovforslag, som er sendt i høring. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om muligheden for, at forbrugerejede vandselskaber kan udtræde af den økonomiske regulering i vandsektorloven, hvilket samtidig medfører udtræden af skattepligten. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, men mulighed for udtræden sker dog først fra 1. januar 2021. |
PwCÆndring af selskabsselvangivelsen Ændring af selskabsselvangivelsen: alle selskaber omfattet af Skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 6 skal afgive oplysninger om kontrollerede transaktioner (felt 67) |
RigsrevisionenBeretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018) Beretningen handler om udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil. |
Spørger, der i skattemæssig henseende var kapitalejer af trustkapitalen, ønskede at vide, om en ophævelse af trusten med henblik på at overføre formuen til båndlæggelse hos et dansk banks forvaltningsafdeling ville have boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn. Ved båndlæggelsen skulle børnene udlægges som kapitalejere, mens spørger i hele sin levetid var tillagt retten som rentenyder. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførslen ikke medførte boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn, der var fuld skattepligtige til Danmark, eftersom kapitaloverførslen fra spørger til børnene blev anset for at være en gaveoverdragelse.
Sagen angik, om en boligforening var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til varmetilslutningsbidrag. Spørgsmålet i sagen var, dels om boligforeningen havde dokumenteret at have bekostet varmetilslutningsbidrag, dels om dette i så fald var gået til konkrete grundforbedrende foranstaltninger. Der var i sagen enighed om, at varmeforsyningsledningen bevirkede en stigning i grundværdien, og dette forhold blev derfor ikke behandlet ved byretten.
Under sagens behandling ved byretten rettede parterne fælles henvendelse til varmeforsyningsselskabet.
Retten fandt, at det på baggrund af sagens materiale og svaret fra forsyningsselskabet var tilstrækkeligt godtgjort, at der var betalt et tilslutningsbidrag og størrelsen heraf. Retten fandt det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at i hvert fald en del af tilslutningsafgifterne var gået til anlæggelsen af den varmeforsyningsledning, som var grundforbedrende. På baggrund af forsyningsselskabets besvarelse af den fælles henvendelse fandt retten ligeledes, at vurderingsmyndigheden ville være i stand til skønsmæssigt at fastsætte fradraget. Retten tog herefter boligforeningens påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.
I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en andenbranchekode og mediantalsopgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.
I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.
I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.
Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager
Journalnr: 15/2336958
Omvalg
Klagen skyldes, at SKAT har afvist anmodning om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30, vedrørende ændring af fordeling af gæld mellem virksomhedsordningen og privat regi. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og tillader omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. De talmæssige konsekvenser af omvalget overlades til Skattestyrelsen.
Afsagt: 06-08-2019
Journalnr: 18/0005835
Tilbagefordeling af pension
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ændring af klagerens skat ved tilbagefordeling af pension. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-08-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-09-2019 indstilling i C-482/18 Google Ireland
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - DomDen 18-09-2019 dom i C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne
Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut ikke kan få tilbagebetalt kildeskat af udbytter, der er modtaget fra enheder etableret i denne medlemsstat, fordi dette investeringsinstitut ikke har godtgjort, at det opfylder bestemte krav til sin aktionærkreds i henhold til denne medlemsstats lovgivning, forudsat for det første, at skattemyndighederne påser, at aktionærkravene opfyldes på identisk måde af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, og for det andet at forskelsbehandlingen på grundlag af kriteriet om notering på en børs i den pågældende medlemsstat ikke de facto bevirker en gunstig behandling af organer hjemmehørende i denne medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2) Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut ikke kan få tilbagebetalt kildeskat af udbytter, der er modtaget fra enheder etableret i denne medlemsstat, fordi dette investeringsinstitut ikke har opfyldt pligten i henhold til denne medlemsstats skattelovgivning til senest otte måneder efter regnskabsårets afslutning at udlodde overskud, som det har modtaget fra enheder hjemmehørende i denne medlemsstat, til sine medlemmer eller andelshavere, såfremt det er blevet godtgjort, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for dette ikke-hjemmehørende investeringsinstitut at opfylde denne pligt, og hvis dette overskud i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted, anses for at være udloddet eller henregnes til det skattebeløb, som den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har sit hjemsted, opkræver hos disse medlemmer eller andelshavere, som om overskuddet var blevet udloddet, hvorimod tilbagebetaling sker til et hjemmehørende investeringsinstitut, der opfylder dette krav, forudsat at den pågældende medlemsstats udbytteskat indeholdes.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb
Generaladvokatens indstilling:
Artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter dels, at det udbytte, som et moderselskab modtager, medregnes i dette selskabs beskatningsgrundlag og derefter fratrækkes med 95% i dette beskatningsgrundlag, for så vidt som der består et overskud i den pågældende skatteperiode eller i enhver efterfølgende skatteperiode, dels at dette udbytte skal fratrækkes før en anden skattemæssig fordel, der er fastsat i national ret, og hvis fremførsel er tidsbegrænset.
Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - CCTB)
Lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 03-09-2019
Høringsfrist: 09-09-2019
Bilag 30 |
Bilag 31 |
Bilag 32 |
Bilag 33 |
Bilag 34 |
Bilag 35 |
Bilag 36 |
Spm. 1 |
Spm. 15 |
Spm. 17 |
Spm. 19 |
Spm. 21 |
Spm. 23 |
Spm. 27 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 39 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 63 |
Spm. 65 |