SkatteMail 2019, uge 36

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af selvstændiges fradrag for kontingenter til loger og erhvervsklubber og ændring i krav til indberetning af kontrollerede transaktioner i selskabsselvangivelsen - mange selskaber forventes berørt af ændringen.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
I 2020 stiger topskattegrænsen til 531.000 kr.
Skat: Selvstændiges kontingenter til loger og erhvervsklubber
Beskatning af Restricted Stock Units
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2019
Nye skatteregler ved generationsskifte?
Erhvervsstyrelsen har intensiveret indsatsen over for ulovlige aktionærlån
Ændring i krav til indberetning af kontrollerede transaktioner - mange selskaber forventes berørt af ændringen
Ecuador and Serbia deposit instruments of ratification for the multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Nyt lovforslag i høring: Mulighed for udtræden af økonomisk regulering og skattepligten for forbrugerejede vandselskaber
Ændring af selskabsselvangivelsen
Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)

Bindende svar
Ophævelse af trust og samtidig overførelse af kapitalen til en dansk forvaltningsafdeling

Domme
Grundværdi-fradrag for forbedringer-tilslutningsafgifter-dokumentation
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning
Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

I 2020 stiger topskattegrænsen til 531.000 kr.

Kun personer med en månedsløn på over 48.100 kr. skal betale topskat i 2020, hvor topskattesatsen på de 15 % fejrer 25-års jubilæum, medmindre regeringen ændrer satsen


BDO

Skat: Selvstændiges kontingenter til loger og erhvervsklubber

Ny dom bekræfter streng praksis om, at udgifter til medlemskab af foreninger, hvis møder i det væsentlige har et socialt sigte, ikke kan fratrækkes skattemæssigt


BDO

Beskatning af Restricted Stock Units

Er du ansat i en amerikansk ejet virksomhed, har du nok hørt om RSU’er - en form for aktieaflønning, desværre ikke altid omfattet af de lempelige regler for beskatning af den slags


Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2019

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.


Dansk Revision

Nye skatteregler ved generationsskifte?

Skattereglerne kan blive ændret, hvis Socialdemokratiet for vedtaget et udspil på området


EY

Erhvervsstyrelsen har intensiveret indsatsen over for ulovlige aktionærlån

Ulovlige aktionærlån har i længere tid været et hot topic, men nu bliver der for alvor fokuseret på disse udlån fra myndighedernes side. Én ting er ulovligheden af disse lån, én anden ting er skattepligten. Har du udfordringer med et aktionærlån, så tag endelig fat i en skatterådgiver for at finde frem til den bedste løsning.


EY

Ændring i krav til indberetning af kontrollerede transaktioner - mange selskaber forventes berørt af ændringen

Skattestyrelsen har informeret om, at der vil blive foretaget ændringer i oplysningsskemaet for indkomståret 2019. En af disse ændringer vedrører felt 67 - kontrollerede transaktioner.


OECD

Ecuador and Serbia deposit instruments of ratification for the multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters

Ecuador and Serbia have deposited their instruments of ratification for the multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters therewith underlining their strong commitment to join international efforts against tax evasion and avoidance. The Convention will enter into force on 1 December 2019 for Ecuador and Serbia.


PwC

Nyt lovforslag i høring: Mulighed for udtræden af økonomisk regulering og skattepligten for forbrugerejede vandselskaber

Politisk aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren har affødt et lovforslag, som er sendt i høring. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om muligheden for, at forbrugerejede vandselskaber kan udtræde af den økonomiske regulering i vandsektorloven, hvilket samtidig medfører udtræden af skattepligten. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, men mulighed for udtræden sker dog først fra 1. januar 2021.


PwC

Ændring af selskabsselvangivelsen

Ændring af selskabsselvangivelsen: alle selskaber omfattet af Skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 6 skal afgive oplysninger om kontrollerede transaktioner (felt 67)


Rigsrevisionen

Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (nr. 22/2018)

Beretningen handler om udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ophævelse af trust og samtidig overførelse af kapitalen til en dansk forvaltningsafdeling

SKM2019.431.SR

Spørger, der i skattemæssig henseende var kapitalejer af trustkapitalen, ønskede at vide, om en ophævelse af trusten med henblik på at overføre formuen til båndlæggelse hos et dansk banks forvaltningsafdeling ville have boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn. Ved båndlæggelsen skulle børnene udlægges som kapitalejere, mens spørger i hele sin levetid var tillagt retten som rentenyder. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførslen ikke medførte boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn, der var fuld skattepligtige til Danmark, eftersom kapitaloverførslen fra spørger til børnene blev anset for at være en gaveoverdragelse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Grundværdi-fradrag for forbedringer-tilslutningsafgifter-dokumentation

SKM2019.434.BR

Sagen angik, om en boligforening var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til varmetilslutningsbidrag. Spørgsmålet i sagen var, dels om boligforeningen havde dokumenteret at have bekostet varmetilslutningsbidrag, dels om dette i så fald var gået til konkrete grundforbedrende foranstaltninger. Der var i sagen enighed om, at varmeforsyningsledningen bevirkede en stigning i grundværdien, og dette forhold blev derfor ikke behandlet ved byretten.

Under sagens behandling ved byretten rettede parterne fælles henvendelse til varmeforsyningsselskabet.

Retten fandt, at det på baggrund af sagens materiale og svaret fra forsyningsselskabet var tilstrækkeligt godtgjort, at der var betalt et tilslutningsbidrag og størrelsen heraf. Retten fandt det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at i hvert fald en del af tilslutningsafgifterne var gået til anlæggelsen af den varmeforsyningsledning, som var grundforbedrende. På baggrund af forsyningsselskabets besvarelse af den fælles henvendelse fandt retten ligeledes, at vurderingsmyndigheden ville være i stand til skønsmæssigt at fastsætte fradraget. Retten tog herefter boligforeningens påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.427.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en andenbranchekode og mediantalsopgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.426.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af regnskab - skønsmæssig forhøjelse af skat og moms - maskeret udlodning

SKM2019.425.BR

I første række angik sagen, om skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab og foretage en skønsmæssig skatteansættelse. I anden række angik sagen, om dette skøn, der var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance, kunne tilsidesættes. Den skønsmæssige ansættelse havde resulteret i en forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008-2010. I to separate afgørelser havde skattemyndighederne fundet, at forhøjelserne over for selskabet måtte anses for at være tilgået de to hovedanpartshaverne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Alle tre afgørelser blev indbragt og behandlet samlet.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der ikke var ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i den omhandlede periode. Retten anførte bl.a., at den omstændighed, at selskabet havde fremlagt et kasseregnskab, der vedrørte ca. halvanden måned af de tre omhandlede indkomstår, ikke kunne føre til et andet resultat. Der var tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom kasserapporterne bl.a. indeholdt betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Retten tiltrådte tillige, at Landsskatteretten havde foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger. Retten fandt derfor, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede, at der ikke forelå konkrete oplysninger, som dokumenterede selskabets synspunkter om, at det anvendte branchegennemsnit var for højt i forhold til selskabet, at selskabets omsætning konkret udgøres af varer med lav bruttoavance, at myndighederne i stedet kunne have anvendt en anden branchekode og med i antals opgørelser i stedet for gennemsnit. Oplysninger om bruttoavance for senere indkomstår kunne ikke tillægges betydning for sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn. Retten lagde herved vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i selskabets sag.

Hovedanpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelserne som maskeret udlodning, hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage skønnet og dette ikke kunne tilsidesættes. Som følge af resultatet i selskabets sag blev Skatteministeriet således også frifundet i hovedanpartshavernes sager


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2336958
Omvalg
Klagen skyldes, at SKAT har afvist anmodning om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30, vedrørende ændring af fordeling af gæld mellem virksomhedsordningen og privat regi. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og tillader omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. De talmæssige konsekvenser af omvalget overlades til Skattestyrelsen.
Afsagt: 06-08-2019

Journalnr: 18/0005835
Tilbagefordeling af pension
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ændring af klagerens skat ved tilbagefordeling af pension. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-08-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-09-2019 - 08-10-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-482/18 Google Ireland
Dato: 12-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering

Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Indstilling
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Ny sag

Dom C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Dato: 18-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne

Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Tidligere dokument: C-662/18 Ministre de l'Action og des Comptes publics - Ny sag

Dom T-755/15 Statsstøtte Luxembourg mod Kommissionen
Dato: 24-09-2019
Fiskale bestemmelser

Sag anlagt den 30. december 2015 - Luxembourg mod Kommissionen

Dom T-760/15 Statsstøtte Nederlandene mod Kommissionen
Dato: 24-09-2019
Fiskale bestemmelser

Sag anlagt den 23. december 2015 - Nederlandene mod Kommissionen


Indstillinger
C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut ikke kan få tilbagebetalt kildeskat af udbytter, der er modtaget fra enheder etableret i denne medlemsstat, fordi dette investeringsinstitut ikke har godtgjort, at det opfylder bestemte krav til sin aktionærkreds i henhold til denne medlemsstats lovgivning, forudsat for det første, at skattemyndighederne påser, at aktionærkravene opfyldes på identisk måde af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, og for det andet at forskelsbehandlingen på grundlag af kriteriet om notering på en børs i den pågældende medlemsstat ikke de facto bevirker en gunstig behandling af organer hjemmehørende i denne medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2) Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut ikke kan få tilbagebetalt kildeskat af udbytter, der er modtaget fra enheder etableret i denne medlemsstat, fordi dette investeringsinstitut ikke har opfyldt pligten i henhold til denne medlemsstats skattelovgivning til senest otte måneder efter regnskabsårets afslutning at udlodde overskud, som det har modtaget fra enheder hjemmehørende i denne medlemsstat, til sine medlemmer eller andelshavere, såfremt det er blevet godtgjort, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for dette ikke-hjemmehørende investeringsinstitut at opfylde denne pligt, og hvis dette overskud i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted, anses for at være udloddet eller henregnes til det skattebeløb, som den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har sit hjemsted, opkræver hos disse medlemmer eller andelshavere, som om overskuddet var blevet udloddet, hvorimod tilbagebetaling sker til et hjemmehørende investeringsinstitut, der opfylder dette krav, forudsat at den pågældende medlemsstats udbytteskat indeholdes.


C-389/18 Brussels Securities

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter dels, at det udbytte, som et moderselskab modtager, medregnes i dette selskabs beskatningsgrundlag og derefter fratrækkes med 95% i dette beskatningsgrundlag, for så vidt som der består et overskud i den pågældende skatteperiode eller i enhver efterfølgende skatteperiode, dels at dette udbytte skal fratrækkes før en anden skattemæssig fordel, der er fastsat i national ret, og hvis fremførsel er tidsbegrænset.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - CCTB)

 


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 03-09-2019
Høringsfrist: 09-09-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 30

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse for 2018

Bilag 31

Kopi af brev af 12/6-19 fra TVC Advokatfirma til Statsrevisorerne om problematiske skatteforhold i leasingbranchen vedrørende leasingselskabernes afskrivning på kopi- og printudstyr

Bilag 32

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2018

Bilag 33

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Element, der indarbejdes i genfremsættelse af L 212 (2018-19, 1. samling))

Bilag 34

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven (Kommunale forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved inddrivelse i udlandet og ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse m.v.)

Bilag 35

Rigsrevisionens beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Bilag 36

Henvendelse af 5/9-19 fra KPMG Acor Tax om høringssvar til Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

I forlængelse af de fortrolige svar på SAU alm. del – spørgsmål 128 og 226 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse, hvor meget udbytteskat der er refunderet via den i svarene omtalte ordning, hvor et bestemt dansk selskab har kunne håndtere udbytterefusion til ejerne af de ADR-beviser, der var udstedt på selskabet, siden dens indgåelse. Opgørelsen bedes lavet samlet, og med opgørelse af beløb for hvert år ordningen var gældende, både i 2019-priser og løbende priser. Ligeledes bedes ministeren uddybe, hvorfor aftalen i 2015 blev opsagt.  Svar  

Spm. 15

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgiftslettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019. Ministeren bedes redegøre for dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i 2025-virkning og i varig virkning (2019-niveau). Ministeren bedes tillige opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler samt for hver percentil i 10.decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 304 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 17

Borgere, der er indehaver af en ejendom på maksimalt 5,5 hektar, er tidligere blevet opkrævet ejendomsskatter efter reglerne for en boligejendom frem for en landbrugsejendom, hvilket blev ændret med vedtagelsen af Ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslag nr. L 211 (folketingsåret 2016-17), hvor der samtidig blev indført en tilbagebetalingsordning til de berørte borgere. I den forbindelse bedes ministeren bekræfte, at hvis en genberegning af ejendomsskatter resulterer i et beløb, der for et eller flere år er lavere end de oprindeligt beregnede ejendomsskatter, så skal forskellen udbetales som kompensation. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de berørte borgere kan forvente kompensationen udbetalt, såfremt de er berettiget hertil.  Svar  

Spm. 19

Hvornår forventer ministeren at gennemføre tredoblingen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, som det også fremgår i regeringens forståelsespapir?  Svar  

Spm. 21

Hvornår forventer ministeren at indføre en balanceskat på finansielle institutioner som foreslået i ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 23

Hvornår forventer ministeren at indføre en skat på streamingtjenester som Netflix og HBO, jf. ”S-udspil: Netflix og HBO skal bidrage til finansieringen af dansk indhold” på DR.dk den 21. februar 2018?  Svar  

Spm. 27

Hvornår forventer ministeren at fordoble arveafgiften for arv over 3 mio. kr., som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 31

Hvornår forventer ministeren at afskaffe det særskilte skatteloft for kapitalindkomst, som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 32

Hvornår forventer ministeren at forhøje den progressive sats for aktieindkomst fra 42 til 45 pct., som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?  Svar  

Spm. 35

Ministeren bedes redegøre for beskatningsreglerne vedrørende ejendomsaktier. Det gælder både reglerne for beskatning af ejendomsaktier i danske selskaber og i udenlandske selskaber, herunder også i relation til den multilaterale konvention og de gældendedobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes ydermere redegøre for om vedtagelsen af lovforslag nr. L 160 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) får konsekvenser for den skattemæssige behandling af ejendomsaktier.  Svar  

Spm. 36

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18), at ”Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest opgjort til 2,9 pct. for indkomståret 2018).” Ministeren bedes eksemplificere dette ved to regneeksempler på virksomheder med forskellige ratioer mellem aktiver og nettofinansieringsudgifter, således at: -Virksomhed A har aktiver til en skattemæssig værdi på 500 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 1,5 mia. kr. -Virksomhed B har aktiver til en skattemæssig værdi på 100 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 10 mia. kr. Her bedes anvendt enten den i svar nr. 100 opgivne standardforrentningssats på 2,9 pct. for 2018 eller den sats, der anvendes i 2019, for så vidt den reguleres. Ministeren bedes også angive, hvilken skattemæssig værdi fradraget er sat til. Endelig bedes ministeren foretage den samme beregning for virksomhed A og B, hvis standardforrentningssatsen er sat til 2 pct.  Svar  

Spm. 39

Ministeren bedes, eventuelt i fortrolig form, oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018 under titlen ”Tusindvis af cafeer, pizzeriaer og kiosker snyder bevidst med skat og moms”.  Svar  

Spm. 54

Af SAU alm. del – bilag 31 fremgår det, at der i leasingbranchen – særligt inden for leasing af kopi- og printudstyr – af visse leasingselskaber udnyttes en fidus, hvor det samme udstyr via skiftende kontrakter afskrives således, at det samme udstyr i realiteten skattemæssigt afskrives i flere omgange. Kan ministeren oplyse, om det er en problemstilling, og griber ind over for, og i den forbindelse bekræfte, at det samme udstyr naturligvis ikke kan afskrives flere gange ud fra 100 pct. af den oprindelige værdi og ikke kan afskrives af selskaber, der ikke ejer det pågældende aktiv, samt at en afskrivning kun kan ske i forhold til prisen for anskaffelsen af aktivet?  Svar  

Spm. 55

Ministeren bedes oplyse, hvor meget den danske stat regner med at tjene, hvis den 8. koncessionsrunde i Nordsøen gennemføres?  Svar  

Spm. 63

Ministeren bedes i skemaform opliste samtlige gebyrer og rentesatser, som SKAT kan pålægge borgere og virksomheder ved for sent indbetalte skatter og afgifter, så man får overblik over renter og gebyrer ved den enkelte fristoverskridelse, herunder ønskes det for rentesatser tydeligt anført, om renten er en års-rente eller en månedsrente, og endvidere oplyst, om den fulde rente pålignes, så snart betalingsdatoen overskrides, eller om det kun er den forholdsmæssige del af renten, svarende til antallet af dage betalingen forfalder for sent, der pålægges.  Svar  

Spm. 65

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved kombinationen af 1) at nedsætte renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18) og 2) en nedsættelse af standardforretningssatsen fra 2,7 pct. til 2 pct., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 36. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse