SkatteMail 2017, uge 36

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er naturligvis meget domineret af Regeringens forslag til skattereform og en byge af spørgsmål til skatteudvalget om konsekvenserne heraf.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 4 - 2017
Regeringens skatteudspil
Det erhvervsskattepolitiske udspil
Skattereform forslag fra Regeringen
Regeringens erhvervs- og iværksætterudspil
Udlejning af privat ejendom samt udlejning via Airbnb
Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2017
International Transfer Pricing Journal: 4 - 2017
Regeringen foreslår lempelser af erhvervsbeskatningen
Udkast til lovforslag: Fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter
Regeringens vækstudspil - Få overblikket over de skatte- og afgiftsmæssige forslag
Regeringens skatteudspil
Er der fradrag for udgiften til høstfesten for medarbejdere?

Bindende svar
Digital valuta anset for struktureret fordring
Fast driftssted - salgs- og servicemedarbejder - hjemmekontor
Rabatordning
Fast driftssted - tysk byggeselskab

Afgørelser
Skattepligt i forbindelse med forenings overdragelse af ejendom
Fradrag for tab på en fordring

Domme
Fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter til elforsyning - grundforbedrende foranstaltninger
Beskatning af ulovligt aktionærlån – Skatteyderens bevisbyrde for realitet af lån

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)

Asia-Pacific Tax Bulletin: 4 - 2017

I denne udgave bl.a.:

  • Central Management and Control and the Bywater Case: A Quantum Leap or Clarification of the Status Quo?
  • Foreign Beneficiaries and Australian Trusts: Their Position Is Still No Clearer
  • The New China Country Practice Chapter of the UN Practical Manual on Transfer Pricing: Reflections on Post-BEPS Transfer Pricing in the Middle-Kingdom
  • Multilateral Instrument Opens Window for Alternate Dispute Resolution for Indian Companies

Beierholm

Regeringens skatteudspil

Regeringen præsenterede i dag oplæg til skatteforhandlinger. Nedenfor er oplistet de foreslåede ændringer. Vi følger naturligvis udviklingen og vil løbende orientere herom.

Beierholm

Det erhvervsskattepolitiske udspil

Regeringens erhvervsskattepolitiske udspil. Regeringen har præsenteret oplæg til erhvervspolitiske forhandlinger. Nedenfor er oplistet de foreslåede ændringer på skatteområdet. Vi følger naturligvis udviklingen og vil løbende orientere herom.

Dansk Revision

Skattereform forslag fra Regeringen

Er fremlagt, og afventer forhandlinger

Deloitte

Regeringens erhvervs- og iværksætterudspil

Regeringen har den 30. august 2017 fremsat erhvervs- og iværksætterudspillet, som indeholder 22 konkrete initiativer, der skal understøtte henholdsvis iværksætter- og aktiekulturen, digitalisering, lavere omkostninger for borgere og virksomheder, samt globalisering.

Deloitte

Udlejning af privat ejendom samt udlejning via Airbnb

Du skal betale skat af dine lejeindtægter, hvis du udlejer din bolig en del af året, og/eller hvis du udlejer et eller flere værelser.

Derivatives & Financial Instruments (DFI)

Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2017

I denne udgave bl.a.:

  • The Impact of Brexit on Taxation in the Financial Services Sector
  • Italian FTT in Practice: Issues and Solutions
  • Restriction to the Tax Deductibility of Financial Expenses: A Spanish View
  • Impact of Investment Tax Reform on Equity Funds and Real Estate Funds

International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 4 - 2017

I denne udgave bl.a:

  • Full Federal Court Upholds Assessments against Chevron Australia in Milestone Transfer Pricing Case
  • Dispute Prevention Avenues for Permanent Establishments
  • The New Interpretation of the Arm’s Length Principle: A Post-BEPS Evaluation
  • Suggested Approaches to Harmonization of Transfer Pricing and Customs Rules

Plesner

Regeringen foreslår lempelser af erhvervsbeskatningen

Regeringen har i dag offentliggjort et erhvervs- og iværksætterudspil, som indeholder en række forslag til ændringer af skattelovgivningen, som skal gøre det mere attraktivt at drive og investere i virksomheder i Danmark. Regeringen vil bl.a. lempe reglerne om beskatning af aktieløn, indføre en aktiesparekonto, forlænge den såkaldte forskerskatteordning samt indføre et nyt skattefradrag for investeringer i små og mellemstore virksomheder. Disse dele af udspillet gennemgås kort nedenfor.

Plesner

Udkast til lovforslag: Fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter

Da Højesteret i juni 2017 godkendte, at SKAT med tilbagevirkende kraft kunne ændre praksis for den skattemæssige behandling af lønudgifter og nægte arbejdsgivere fradrag for lønudgifter, der ikke har direkte sammenhæng med den løbende drift, blev erhvervsvirksomhederne efterladt i en skattemæssig kaotisk situation: I princippet skulle alle lønudgifter og en række andre driftsomkostninger opdeles i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Skatteministeren havde dog allerede inden Højesterets dom varslet et lovindgreb, hvis Højesterets dom gik skatteyderne imod. På den baggrund har Skatteministeriet netop sendt et lovforslag i høring, som vil give virksomheder fradragsret for alle erhvervsmæssige lønudgifter med tilbagevirkende kraft.

PwC

Regeringens vækstudspil - Få overblikket over de skatte- og afgiftsmæssige forslag

De to offentliggjorte udspil fra regeringen indeholder flere forskellige forslag. Vi har samlet de forslag, der har betydning for skatter og afgifter.

Revisorgruppen Danmark

Regeringens skatteudspil

Skattelettelser på vej?

SEGES

Er der fradrag for udgiften til høstfesten for medarbejdere?

Når høsten er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest for landmand og medarbejdere. Men hvordan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Hvad med medarbejderne? Bliver de beskattet? Og hvad med momsen?

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Digital valuta anset for struktureret fordring

SKM2017.520.SR

Skatterådet fandt, at Spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta Bookcoins skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet Bookcoins må anses for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derudover fandt Skatterådet, at Bookcoins ikke er en officiel valuta, der kan bruges ved opgørelsen af skatteregnskabet, jf. skattekontrollovens § 3 C.

 

Bindende svar: Fast driftssted - salgs- og servicemedarbejder - hjemmekontor

SKM2017.519.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktiviteter ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark. En tysk virksomhed drev virksomhed med handel med teknisk udstyr i Danmark. Virksomheden havde ansat en salgsmedarbejder og en servicemedarbejder, der skulle udføre forskellige aktiviteter i Danmark for den tyske virksomhed. Det kontorarbejde, der skulle udføres i salgsmedarbejderens private hjem, blev udført i tilknytning til hans arbejde for spørgeren. I det konkrete tilfælde blev aktiviteten anset at udgøre et fast driftssted i Danmark. Skatterådet kunne henvise til SKM2017.213.SR.

 

Bindende svar: Rabatordning

SKM2017.516.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i Spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydet rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt tilmed var på udbetalingstidspunktet.

 

Bindende svar: Fast driftssted - tysk byggeselskab

SKM2017.515.SR

Et tysk byggeselskabs aktiviteter i Danmark udgjorde ikke et fast driftssted efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland art. 5, stk. 2 og stk. 4. To øvrige spørgsmål bortfaldt dermed.

 

Afgørelse: Skattepligt i forbindelse med forenings overdragelse af ejendom

SKM2017.525.LSR

En forenings drift af en børneinstitution ansås efter sin art for erhvervsmæssig virksomhed, og salg af en ejendom med tilknytning til virksomheden ansås for omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

 

Afgørelse: Fradrag for tab på en fordring

SKM2017.522.LSR

Landsskatteretten fandt ud fra ordlyden af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, at der ikke var belæg for en fortolkning om, at det var udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstloven, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke var opfyldt. Landsskatterettens flertal fandt, at der ikke var tale om et fradragsberettiget tab i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere kunne der ikke godkendes fradrag efter kursgevinstlovens § 14, idet fordringens eksistens ikke var fastslået. (Dissens) Skatterådets svar blev derfor stadfæstet.

 

Dom: Fradrag for forbedringer - tilslutningsafgifter til elforsyning - grundforbedrende foranstaltninger

SKM2017.521.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et fradrag i grundværdien for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17, på baggrund af at sagsøgeren havde betalt et investeringsbidrag til eltilslutning for ejendommen.

Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren havde bevist, at betalingen af investeringsbidraget førte til en forbedring af boligselskabets grund, også selvom grunden allerede forud for betalingen af investeringsbidraget var forsynet med el.

Sagsøgeren betalte investeringsbidraget i forbindelse med, at der blev etableret nye boliger på ejendommen, således at ejendommen gik fra at indeholde én bolig til fire boliger.

Retten bemærkede indledningsvis, at det er ubestridt, at sagsøgeren har betalt et investeringsbidrag for eltilslutning på kr. 43.000, i forbindelse med, at den oprindelige bygning på ejendommen blev revet ned og erstattet af fire nyopførte rækkehuse.

Derefter bemærkede retten, at Landsskatteretten i andre sager har indrømmet et skønsmæssigt fradrag i tilfælde, hvor der er betalt for eltilslutning til tidligere byggemodnede ejendomme uden at foretage en nærmere sammenligning imellem den oprindelige elforsyning og den senere etablerede eltilslutning - og her for de samtidigt opførte rækkehuse på nabogrunden, der ligeledes afløste nedrevne bygninger.

Retten bemærkede endelig, at det er en grundforbedring, at der nu er etableret en hovedelforsyning, der kan tjene mere end én bolig, og at det fremgår af svaret på en fælles henvendelse til G3, at den eltilslutning, der ifølge skødet var betalt af sælger, ikke kunne genbruges, hvilket i øvrigt ville være i strid med stærkstrømsbekendtgørelsens krav om logisk fremføring af elkabler.

På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren skulle indrømmes et skønsmæssigt fastsat fradrag for hovedanlægget, hvorfor sagsøgerens endelige påstand blev taget til følge.

Ansættelsen af fradrag i grundværdien for udgifter til eltilslutning ved vurderingerne 2007-2010 blev derfor hjemvist til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.

Sagsomkostninger blev pålagt Skatteministeriet med i alt kr. 15.500,-.

 

Dom: Beskatning af ulovligt aktionærlån – Skatteyderens bevisbyrde for realitet af lån

SKM2017.518.ØLR

Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en række hævninger foretaget i indkomståret 2008 i et selskab, hvor skatteyderen var eneanpartshaver og direktør.

Skatteyderen gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at beskatte de hævede beløb, idet der forelå et reelt anpartshaverlån, og at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at skatteyderen var insolvent. Til støtte herfor gjorde skatteyderen blandt andet gældende, at beløb hævet over mellemregningskontoen pr. definition er lån.

Skatteministeriet havde omvendt gjort gældende, at skatteyderen skulle beskattes af de hævede beløb, uanset om skatteyderen var insolvent, da beløbene blev hævet, idet overførslerne efter en samlet realitetsbedømmelse ikke havde karakter af lån. Subsidiært gjorde ministeriet gældende, at de hævede beløb skulle beskattes, da skatteyderen var insolvent ved hævningerne.

Med henvisning til det nære forhold mellem selskabet og skatteyderen fandt Østre Landsret, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at hævningerne på mellemregningskontoen udgjorde reelle lån med tilbagebetalingspligt.

På baggrund af en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i sagen fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de hævede beløb på mellemregningskontoen var lån, som skatteyderen havde været forpligtet til at tilbagebetale til selskabet. Beløbene skulle derfor beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Byrettens dom (SKM2017.182.BR) blev herefter stadfæstet.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Udkast til styresignal om omlægning af indkomstår
17-1157261

I styresignalet beskriver SKAT sin ændrede opfattelse af, hvordan selskabsskattelovens § 10 skal fortolkes, når administrationsselskabet i en sambeskatning ønsker at ændre indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab, og når administrationsselskabet ønsker at ændre sit indkomstår begrundet i "andre forhold" i et datterselskab.

Høringssvar:

  • Dansk Byggeri
  •  

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 04-09-2017 - 03-10-2017

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 12-09-2017 dom i C-648/15 Østrig mod Tyskland
    Fiskale bestemmelser

    Artikel 273 TEUF - tvistighed mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - skatter og afgifter - bilateral overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af renter af værdipapirer - begrebet »gældsfordringer med andel i fortjenesten«

    Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Dom
    Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Indstilling

    Den 14-09-2017 dom i C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - anvendelsesområde - skattelovgivning i en medlemsstat - selskabsskat - skattegodtgørelse - pensionsfond - afslag på at indrømme skattegodtgørelsen til aktionærer, der ikke er pligtige at svare skat af investeringsindtægter, for udbytte hidrørende fra udenlandsk indkomst - fortolkning af dom af 12. december 2006, Test Claimants in the FII Group Litigation (C-446/04, EU:C:2006:774) - ulovligt indeholdt skattegodtgørelse - retsmidler

    Tidligere dokument: C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme - Dom
    Tidligere dokument: C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme - Indstilling
    Tidligere dokument: C-628/15 The Trustees of the BT Pension Scheme - Ny sag

    Den 25-10-2017 indstilling i C-399/16 Etableringsfrihed X
    Fiskale bestemmelser

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 18. juli 2016 - X NV mod Staatssecretaris van Financiën

    Tidligere dokument: C-399/16 X - Ny sag

     

    Høringsportalen

    L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregister, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing og forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen og udbetalingsperioden for ratepension)
    Oprettelsesdato: 28-08-2017
    Høringsfrist: 09-09-2017

    L 104 - Høring - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)
    Oprettelsesdato: 31-08-2017
    Høringsfrist: 28-09-2017

     

    Nyt fra Folketinget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 259

    Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregisdter, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing og forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen og udbetalingsperioden for ratepension)

    Bilag 260

    Indtægtsliste april 2017

    Bilag 265

    Oversendelse af Transfer pricing-redegørelse 2016, fra skatteministeren

    Bilag 266

    Oversendelse af Transfer pricing-redegørelse 2016, fra skatteministeren

    Bilag 269

    Henvendelse af 30/8-17 fra Peer Pedersen vedrørende skattelettelser

    Bilag 270

    Henvendelse af 30/8-17 fra Torben Schou vedrørende servicefradrag for børnefamilier

    Bilag 272

    Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde

    Bilag 273

    Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)

    Bilag 274

    Indtægtsliste for maj måned 2017, fra Skatteministeriet

    Spørgsmål og svar

    Spm. 457

    Ministeren bedes opgøre antallet af henholdsvis sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger, der betaler topskat.  Svar  

    Spm. 463

    Ministeren bedes opgøre, hvor stor en andel af alle danskere, der over hele deres liv enten selv oplever at betale topskat, eller at være i familie med en person, der betaler topskat.  Svar  

    Spm. 515

    Ministeren bedes oversende en tabel, der opgør den gennemsnitlige månedlige indkomst for hhv. sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger, fordelt på topskattebetaler og ikke topskattebetaler inden for hver jobgruppe samt for alle lønmodtagere.  Svar  

    Spm. 516

    Ministeren bedes oversende en tabel, der viser den gennemsnitlige månedlige indkomst fra hhv. selvstændig virksomhed og kapitalindkomst fordelt på jobgrupper og om disse betaler topskat eller ej, for henholdsvis sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger.  Svar  

    Spm. 522

    Ministeren bedes opgøre udviklingen i antallet af henholdsvis sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger, der betaler topskat i årene 2017 - 2022.  Svar  

    Spm. 533

    Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for de 1.000 rigeste personer.  Svar  

    Spm. 534

    Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. for de 1.000 rigeste personer.  Svar  

    Spm. 535

    Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. for en typisk enlig HK’er, en typisk enlig LO’er og en typisk enlig direktør.  Svar  

    Spm. 536

    Ministeren bedes redegøre for udviklingen i marginalskatten ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for personer, hvis indkomst ligger under loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag, personer der ligger over det maksimale beskæftigelsesfradrag og personer, der ligger over topskattegrænsen. For hver af grupperne bedes angivet marginalskat i pct. samt gennemsnitlig lønindkomst.  Svar  

    Spm. 537

    Vil ministeren redegøre for effekten af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget fordelt på indkomstdeciler?  Svar  

    Spm. 538

    Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. fordelt på indkomstdeciler?  Svar  

    Spm. 549

    Vil ministeren oplyse, hvor stort et provenu, det vurderes, at den danske statskasse er gået glip af som følge af de misvisende ejendomsvurderinger?  Svar  

    Spm. 555

    Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige skattelettelse pr. person (over 18 år) i hver enkelt af de 98 kommuner, jf. skatteudspillet Jobreformens fase II.  Svar  

    Spm. 556

    Ministeren bedes redegøre for regeringens forslag til finansiering af lempelserne i skatteudspillet, punkt for punkt og med alle indlagte forudsætninger.  Svar  

    Spm. 557

    Ministeren bedes redegøre for forslag for forslag og år for år og varigt hvilke indregnede effekter af tilbageløb og adfærdsændringer, der indgår, herunder hvilke ændringer i arbejdsudbud der er forudsat.  Svar  

    Spm. 560

    I boks 2.2. i skatteudspillet redegøres for ændringerne i disponible indkomster for en række grupper ved en fuldt indfaset skattereform. Ministeren bedes opgøre ændringerne i den disponible indkomst i kroner og procent år for år og akkumuleret frem til 2023 med den indfasning af skattereformen, som regeringen foreslår. Ministeren bedes derudover oversende en tilsvarende opstilling, hvor familietyperne antages at være henholdsvis under 50, 50, 60, 62 og 65 år?  Svar  

    Spm. 561

    Ministeren bedes redegøre for virkningerne på den disponible indkomst af skattereformen for den rigeste procentdel af danskerne samt for følgende grupper: 1) folkepensionister 2) førtidspensionister 3) ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.  Svar  

    Spm. 562

    Ministeren bedes oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil (inklusiv alle elementer herunder fri telefon og lavere registreringsafgift) og vækst/erhvervsudspillet-udspillet for 1) den disponible indkomst for forskellige familietyper (HK’er, LO’er, direktøren, dagpengemodtageren, kontanthjælps-modtageren, folkepensionisten, førtidspensionisten) og 2) opdelt i indkomstdeciler, hvor den øverste decil er opgjort i percentiler.  Svar  

    Spm. 563

    Ministeren bedes i tabelform oversende figurdata til figur 2.2 i ”Sådan forlænger vi opsvinget – JobReform II”, s. 11. I sit svar bedes ministeren samtidig udvide data, så virkningen for indkomster op til 5 mio. kr. fremgår af tabellen (evt. angivet i intervaller af 50.000 kr.).  Svar  

    Spm. 564

    Ministeren bedes angive effekten af Jobreform II på disponibel indkomst opdelt på deciler, idet fordelingseffekten af samtlige finansieringselementer indregnes. I sit svar bedes ministeren samtidig oplyse den isolerede effekt af hvert finansieringselement. Endvidere bedes ministeren oplyse Gini-effekten af reformen inkl. finansieringselementer.

    Spm. 566

    Ministeren bedes oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil få i antal kroner i 2025 såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget - jobreform fase II” offentliggjort på Finansministeriets hjemmesiden den 29. august 2017 gennemføres.  Svar  

    Spm. 567

    Ministeren bedes oplyse den skattelettelse personer med en årlig indkomst på henholdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio. kr. vil få i 2025 såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget - jobreform fase II” offentliggjort på Finansministeriets hjemmesiden den 29. august 2017 gennemføres.  Svar  

    Spm. 568

    Ministeren bedes opgøre fordelingen af den gennemsnitlige skattelettelse i antal kroner, det måtte give såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget - jobreform fase II” offentliggjort på Finansministeriets hjemmesiden den 29. august 2017 gennemføres opgjort på kommuner i 2025. I opgørelsen bedes de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største skattelettelse, pr. 1.000 indbygger fremgå først.  Svar  

    Spm. 569

    Ministeren bedes oplyse stigningen i rådighedsbeløbet i henholdsvis pct. og i antal kroner såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget - jobreform fase II” offentliggjort på Finansministeriets hjemmesiden den 29. august 2017 gennemføres for en enlig pensionist, en HK’er, en LO’er samt en direktør med en lønindkomst på 10 mio. kr. om året.  Svar  

    Spm. 570

    Vil ministeren oplyse og specificere samtlige konkrete forudsætninger i antal kroner, der er lagt til grund for henholdsvis en enlig HK’er og en enlig direktørs rådighedsbeløb anvendt i Venstreregeringens Jobreform II, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 28, og ligeledes ønskes oplyst de konkrete forudsætninger i antal kroner, der er lagt til grund for en enlig HK’ers og en enlig direktørs rådighedsbeløb, som det anvendes i den nuværende regerings udspil ”Sådan forlænger vi opsvinget” – herunder de konkret antagede boligudgifter.  Svar  

    Spm. 571

    Ministeren bedes oplyse den samlede skattelettelse, de 500 rigeste personer vil få i antal kroner i 2025, såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget” gennemføres?  Svar  

    Spm. 572

    Ministeren bedes oplyse den samlede skattelettelse, de 100 rigeste personer vil få i antal kroner i 2025, såfremt hele regeringens skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget” gennemføres?  Svar  

    Spm. 573

    Ministeren bedes opgøre fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, opgjort på kommuner i 2025. I opgørelsen bedes den kommune, der har flest indbyggere, der opnår en største skattelettelse ved at loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, pr. 1000 indbygger fremgå først.  Svar  

    Spm. 574

    Ministeren bedes opgøre fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at afskaffe beskatningen af fri telefon, opgjort på kommuner i 2025. I opgørelsen bedes de kommuner, der har flest indbyggere, der opnår en skattelettelse ved at beskatningen af fri telefon afskaffes, pr. 1000 indbygger fremgå først.  Svar  

    Spm. 576

    Ministeren bedes opgøre fordelingen af den gns. skattelettelse i antal kroner, det måtte give at fjerne loftet over beskæftigelses fradraget samt og udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradrag, opgjort på kommuner i 2025. I opgørelsen bedes de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største skattelettelse ved, at loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes og grundlaget for beskæftigelsesfradrag udvides, pr. 1000 indbygger fremgå først.  Svar  

    Spm. 583

    Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, , han kunne give i den mundtlige taletid – altså de ting, der ikke indgik i selve talen og talepapiret.  Svar  

    Spm. 584

    Ministeren siger i samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL: ”inden jeg kommer til besvarelsen af de to spørgsmål, vil jeg dog starte med at sige, at der er rigtig mange aktører involveret i den her type sager.” Hvor mange selvstændige sager har Justitsministeriet kendskab til, hvor der er sket en efterforskning i forbindelse med, at jihadister er blevet indsat som direktører i svindelfirmaer for at finansiere hellig krig?  Svar  

    Spm. 585

    Ministeren siger i samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, at SØIK underretter PET ved mistanke om terrorfinansiering. Hvornår underrettede SØIK PET om denne konkrete sag?  Svar  

    Spm. 593

    Ministeren siger under samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, at SØIK i marts 2015 orienterer PET og Statsadvokaten om sagen. Ministeren siger ligeledes, at Hvidvasksekretariatet er i Spanien i april 2015. Her forklarer Hvidvasksekretariatet ifølge ministeren, at spanierne skal sende en retsanmodning om bevisoptagelse i Danmark. Ministeren bedes redegøre for, hvilke beviser danske myndigheder har optaget mod de spanske direktører og firmaer i perioden fra juni 2014 til april 2015.  Svar  

    Spm. 600

    Ministeren har i et samråd den 3. marts 2016 oplyst, at Vestegnens Politi bad PET om assistance med sagen. Ministeren bedes oplyse, hvornår Vestegnens Politi bad om hjælp, og hvad responsen var fra PET’s side.  Svar  

    Spm. 601

    Ministeren siger under samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, at ”bl.a. PET løbende har været involveret i sagen.” Ministeren bedes oplyse, hvordan PET har været involveret, herunder hvordan PET har bidraget til efterforskning af sagen.  Svar  

    Spm. 602

    Vil ministeren i tabelform oplyse antallet af danskere pr. 1.000 indbyggere fordelt på hver kommune, der vil få reduceret børne-og ungeydelsen, såfremt regeringens forslag i forbindelse med finansministerens præsentation af finanslovsforslaget for 2018 om at lægge loft over børne- og ungeydelsen gennemføres, sådan at de to første børn får 100 pct. af ydelsen og det tredje yngste barn får 75 pct. og der ikke gives ydelser for yderligere børn. Opgørelsen ønskes opstillet således, at den kommune, som har flest borgere pr. 1.000 indbyggere, der vil få reduceret børne- og ungeydelsen, fremgår øverst i opgørelsen, og den kommune, som har færrest borgere pr. 1.000 indbyggere, der vil få reduceret børne-og ungeydelsen, fremgår nederst.  Svar  

    Spm. 603

    Vil ministeren oplyse indkomstfordelingen for modtagere af børne-og ungeydelsen med fire børn og derover?  Svar  

    Samrådsspørgsmål

    Spm. AO

    Samrådsspm. om, hvorfor regeringen vil gøre det sværere at være børnefamilie med den annoncerede forringelse af børnechecken, til skatteministeren

    Spm. AP

    Samrådsspm. om, hvordan en forringelse af børnechecken til familier med mere end to børn hænger sammen med regeringens mål om et Danmark, der hænger sammen, når vi ved, at der bor flest familier med mere end to børn i landdistrikterne, til skatteministeren