SkatteMail 2019, uge 35

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en afgørelse, hvor en revisor ikke får fradrag for udgifterne til et weekendophold på et hotel i Tyskland, en tur til motorløb og en tur til OB-Brøndby samt indkøb af to fjernsyn. Endvidere blev han beskattet af fri bil og måtte acceptere myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Vandselskabers undtagelse fra økonomisk regulering og skattepligt
Ikke fradrag for netværkskontingenter
Digitalt værktøj i Skattestyrelsen styrker kontrollen
Skattestyrelsen får oplysninger om 20.000 borgeres handel med kryptovaluta
Høringssvar:

Styresignaler
Ændring af prioriteringsrækkefølgen ved nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat på aktier m.v. - styresignal

Bindende svar
Dobbeltdomicil - hjemmehørende - Polen
Aktieløn - omstrukturering
Begrænset skattepligt - likvidation af dansk holdingselskab

Kendelser
Salær i straffesag - advarsel en sanktion - tiltalte betalingspligtig

Domme
Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse
Fri sommerbolig - beskatning af hovedanpartshaver
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale
Revisionsvirksomhed - fri bil - fradrag for udgifter til rejser m.v.
Erhvervsmæssig virksomhed - Fradrag for rejseudgifter

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Vandselskabers undtagelse fra økonomisk regulering og skattepligt

Energistyrelsen har den 23. august udsendt et høringsudkast til en lov, som skal udmønte den politiske aftale af 22. november 2018 om mindre vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt skattepligt.


Beierholm

Ikke fradrag for netværkskontingenter

Praksis er fortsat hård for netværksgrupper og erhvervsklubber


Dansk Revision

Digitalt værktøj i Skattestyrelsen styrker kontrollen

Værktøjet bremser atypiske årsopgørelser, hvor borgeren selv har været inde og rette i oplysningerne, inden den overskydende skat udbetales.


Dansk Revision

Skattestyrelsen får oplysninger om 20.000 borgeres handel med kryptovaluta

Skattestyrelsen har fået tilladelse til at indhente oplysninger om handel med kryptovaluta i Danmark. Det skal bidrage til et overblik over omfanget af handelen og sikre, at borgerne betaler korrekt skat af salg på kryptobørser.


JUSTITIA

Høringssvar:

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Ændring af prioriteringsrækkefølgen ved nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat på aktier m.v. - styresignal

SKM2019.424.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af prioriteringsrækkefølgen ved nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A i tilfælde, hvor der i samme indkomstår er flere forhold, der bevirker, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen og/eller foretages nedskrivning af henstandssaldoen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Dobbeltdomicil - hjemmehørende - Polen

SKM2019.420.SR

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktieløn - omstrukturering

SKM2019.416.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Begrænset skattepligt - likvidation af dansk holdingselskab

SKM2019.413.SR

H1-koncernens ultimative ejer er A, som er hjemmehørende i et land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med. Der foretages fra 2016 til 2019 en række omstruktureringer i koncernen, hvorved bl.a. det danske selskabs udenlandske holdingselskab likvideres. Derefter likvideres det danske holdingselskab, H3 (Danmark), også. Det danske holdingselskabs datterselskabsaktier udloddes ved likvidationen til et nyetableret holdingselskab, H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med).

Der spørges, om det nyetablerede H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med), var begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som udloddes i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophørte.

Skattestyrelsen indstillede til Skatterådet, at ligningslovens § 3 skulle anvendes på arrangementet.

Der var to transaktioner i arrangementet, der medførte en fordel: Det udenlandske selskab (land uden DBO med Danmark), der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteudlodninger, fjernedes, og der blev indskudt et holdingselskab (EU-land som Danmark har DBO med), der kunne modtaget udbytte skattefrit.

Effekten af det samlede arrangement var, at der opnåedes en skattemæssig fordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af H3 (Danmark) til H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) og H5 (Land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med) i stedet for til den tidligere ejer i land uden for EU uden DBO, der finder anvendelse. Det ville med arrangementet være muligt at opnå udlodning til landet inden for EU, og landet uden for EU uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat.

Spørger havde ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Skattestyrelsen indstillede derfor, at arrangementet ansås for omfattet af ligningslovens § 3.

Skatterådet bekræftede imod spørgers ønske, at H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som påtænktes udloddet i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophører, som resultat af likvidationen.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Salær i straffesag - advarsel en sanktion - tiltalte betalingspligtig

SKM2019.412.ØLR

I en administrativ straffesag havde T vedtaget en advarsel for overtrædelse af skattekontrolloven.

Byretten fastsatte forsvarersalær på 13.966 kr. med tillæg af moms som skulle betales endeligt af det offentlige.

Landsretten fastholdt salærets størrelse, men pålagde T at betale salæret til den beskikkede advokat. Den henviste til, at en sådan advarsel er en sanktion, og der var ikke oplyst omstændigheder, der gav anledning til at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandsloven.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.423.BR

Sagerne vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne med rette var blevet beskattet som løn af flere kontante hævninger og afholdte udgifter af privatlignende karakter, som et selskab, hvori sagsøgerne var ansat som hhv. direktør og bogholder, havde afholdt. Sagerne vedrørte i den forbindelse også spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelser for årene 2003-2007 ekstraordinært som følge af mindst grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For indkomstårene 2003-2007 hvilede sagsøgernes indkomstforhøjelse på et af skattemyndighederne foretaget skøn, og for indkomstårene 2008-2011 var sagsøgerne blevet beskattet af de faktiske beløb, som var hævet i selskabet m.v.

Retten fandt, at sagsøgerne havde adgang til og reelt rådede over selskabets indestående på bankkonto og øvrige midler. Med henvisning hertil, og at der i sagen var enighed om, at sagsøger 1 ikke var blevet aflønnet for sin stilling som direktør, og at selskabet i de omhandlede indkomstår var ejet af sagsøger 1's brødre, pålagde retten sagsøgerne at føre et sikkert og objektivt bevis for, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse, og at de pågældende beløb ikke tilfaldt sagsøgerne.

Retten bemærkede, at sagsøgerne igennem bl.a. vidneførsel havde sandsynliggjort, at en række af udgifterne var afholdt i selskabets interesse, men at sagsøgerne ikke havde fremlagt dokumentation, der med sikkerhed knyttede betalingerne til udgifter afholdt i selskabets interesse.

Retten fandt herefter, at sagsøgerne ikke havde løftet deres skærpede bevisbyrde.

Retten fandt yderligere, at SKAT havde været berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet sagsøgerne havde handlet groft uagtsomt ved manglende selvangivelse af de omhandlede beløb. Retten bemærkede herunder, at den tidsmæssige betingelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var opfyldt.

Retten fandt endvidere, at sagsøgerne ikke havde bevist, at den skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri sommerbolig - beskatning af hovedanpartshaver

SKM2019.422.BR

Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013, fordi han som eneanpartshaver og direktør i et selskab havde haft rådighed over en sommerbolig opført på selskabets ejendom.

Retten fandt, at skatteyderen havde haft rådighed over sommerboligen, og at skatteyderen derfor skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013. Retten lagde herved vægt på, at opførelse af en sommerbolig og udlejning af denne ikke lå inden for selskabets sædvanlige virksomhed. Retten lagde videre vægt på, at skatteyderen ikke over for retten havde godtgjort, at ejendommen ikke var stillet til hans rådighed i indkomstårene 2011-2013. Skatteyderens udlejningsaftale vedrørende sommerboligen med et udlejningscenter og skatteyderens tro- og love-erklæring afgivet over for selskabet medførte således heller ikke, at skatteyderen havde fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen. På den baggrund blev ministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale

SKM2019.421.BR

Spørgsmålet i sagen var, om 101 dykkere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse deres arbejde i Y1 for en udenlandsk virksomhed, og om virksomheden derfor var forpligtet til at indeholde og hæftede for skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten udtalte, at vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller om virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende, foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at den udenlandske virksomhed ikke havde godtgjort, at dykkerne udførte virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende. Retten lagde i den forbindelse vægt på det oplyste om dykkernes arbejdstid, og at vederlaget udgjorde et fast beløb pr. dag. Endvidere lagde retten vægt på, at arbejdstiden inden for den aftalte arbejdsperiode måtte anses for fastsat af den udenlandske virksomhed. Den udenlandske virksomhed havde desuden ikke godtgjort, at der ikke bestod en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder føre tilsyn og kontrol. Der var heller ikke grundlag for at antage, at dykkerne af deres vederlag havde afholdt erhvervsmæssige udgifter, der lå væsentligt ud over, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, og det var ikke godtgjort, at dykkerne over for den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko.

Det forhold, at dykkerne efter det oplyste blev betragtet som selvstændige erhvervsdrivende af skattemyndighederne i den udenlandske virksomheds hjemland, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Revisionsvirksomhed - fri bil - fradrag for udgifter til rejser m.v.

SKM2019.419.BR

Sagen udsprang af, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag for et meget stort antal bogførte udgifter i sagsøgerens revisionsvirksomhed. I den forbindelse blev han desuden beskattet af fri bil.

Det var alene 5 forhold, som sagsøgeren indbragte for domstolene.

For det første, andet og tredje gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradragsret for udgifterne til et weekendophold på et hotel i Tyskland, en tur til motorløb i Y14 og en tur til OB-Brøndby, fordi der var tale om forretningsudvikling og/eller repræsentation. Retten tiltrådte, at der var tale om private udgifter, som følgelig ikke var fradragsberettede.

For det fjerde gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradrag for indkøb af to fjernsyn, som ifølge sagsøgeren blev anvendt dels på hjemmekontoret, dels på virksomhedsadressen. Retten tiltrådte, at der ikke var fradragsret, dels fordi sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han opfyldt betingelserne for at fradrage udgifter til kontor i hjemmet, dels fordi han ikke havde godtgjort, at det andet fjernsyn blev anvendt i virksomheden.

For det femte anfægtede han beskatningen af fri bil. Køretøjet var anvendt til de nævnte ture til Tyskland m.v., og retten fandt derfor, at der var en stærk formodning for, at han havde rådighed over køretøjet også til privat brug. Denne formodning var ikke afkræftet ved fremlæggelse af mangelfulde kørselsregnskaber, og beskatningen var derfor sket med rette. Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

På den baggrund blev ministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - Fradrag for rejseudgifter

SKM2019.417.BR

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2011-2013 havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med hans fiskerivirksomhed, og om han kunne foretage fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med denne virksomhed.

Retten lagde i sagen til grund, at skatteyderens virksomhed havde givet underskud i en årrække, ligesom retten ikke fandt, at skatteyderens virksomhed ville give overskud indenfor en overskuelig årrække. Retten fandt herefter, at skatteyderens fiskerivirksomhed ikke var erhvervsmæssig, og at han ikke var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9a, stk. 8.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk

Højesteret
Skatteretlig omkvalifikation af aktieavance til udbytte havde ikke videregående skatteretlige konsekvenser

Aktionærerne i et færøsk holdingselskab havde under sagen gjort gældende, at Højesterets omkvalificering af deres aktieavance til udbytte i 2015 (UfR 2015.2277 H) måtte medføre, at der ikke kunne anses at være sket et salg af aktierne den 27. oktober 2005 i relation til overgangsreglen i den færøske kapitalgevinstskattelovs § 28, hvorefter der gjaldt skattefrihed ved salg af aktier anskaffet før den 16. november 2001.

Den færøske skattemyndighed, TAKS, var af den opfattelse, at der ikke kunne ses bort fra aktionærernes aktieafståelse den 27. oktober 2005 til et af aktionærerne nyoprettet holdingselskab med samme ejerkreds.

Højesteret fandt, at den civilretlige disposition, selve aktiesalget, ikke var omfattet af omkvalifikationen tilbage i 2015, og at aktierne derfor måtte anses for anskaffet efter den 16. november 2001.

Landsretten var kommet til et andet resultat.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 02-09-2019 - 01-10-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Dato: 05-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted

Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Indstilling
Tidligere dokument: C-156/17 Köln-Aktienfonds Deka - Ny sag

Dom C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Dato: 05-09-2019
Fiskale bestemmelser

Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën

Indstilling C-389/18 Brussels Securities
Dato: 05-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

Indstilling C-482/18 Google Ireland
Dato: 12-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering

Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Indstilling
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Ny sag

Dom C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Dato: 18-09-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne

Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Tidligere dokument: C-662/18 Ministre de l'Action og des Comptes publics - Ny sag

Dom T-755/15 Statsstøtte Luxembourg mod Kommissionen
Dato: 24-09-2019
Fiskale bestemmelser

Sag anlagt den 30. december 2015 - Luxembourg mod Kommissionen

Dom T-760/15 Statsstøtte Nederlandene mod Kommissionen
Dato: 24-09-2019
Fiskale bestemmelser

Sag anlagt den 23. december 2015 - Nederlandene mod Kommissionen


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroups on internal and external issues

 


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven
Oprettelsesdato: 30-08-2019
Høringsfrist: 27-09-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 25

Tal og tendenser om restskat/overskydende skat

Bilag 26

Henvendelse af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale

Bilag 28

Meddelelse om fremlagte interne henvendelser fra Helge Bülov vedrørende privat skattesag

Spørgsmål og svar

Spm. 2

I forlængelse af de fortrolige svar på SAU alm. del – spørgsmål 128 og 226 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse den præcise ordlyd af den eller de i sin tid indgåede aftaler med det i svarene omtalte selskab vedrørende udbytterefusion.  Svar  

Spm. 16

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 307 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) redegøre for merprovenuet ved at foretage følgende stramninger af reglerne for underskudsbegrænsning:1) En reduktion af grænsen for, hvornår underskud frit kan fremføres fra de nugældende 8.385.000 kr. til 5.000.000 kr.2) En reduktion af satsen for, hvor meget underskuddet over grænsen kan nedbringe den skattepligtige indkomst fra de nugældende 60 pct. til 50 pct.3) Et maksimum på 5 år for fremførsel af underskud, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 13 (folketingsåret 2017-18). Reglerne skal gælde for både selskaber og for sambeskattede kredse, og ministeren bedes redegøre for det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb og provenuet efter adfærd for hver af de tre elementer, og hvis samtlige tre stramninger vedtages.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 354 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).  Svar  

Spm. 24

Hvornår forventer ministeren at øge fradraget for forskning og udvikling fra 110 pct. til 130 pct. som foreslået i ”Vækst der virker”?  Svar  

Spm. 25

Hvornår forventer ministeren at forhøje afskrivningsgrundlaget for SMV-investeringer i maskiner og IT-udstyr som foreslået i ”Vækst der virker”?  Svar  

Spm. 38

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. august 2019 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, jf. SAU alm. del - bilag 26.  Svar  

Spm. 39

Ministeren bedes, eventuelt i fortrolig form, oversende den undersøgelse om sort arbejde udarbejdet af skatteforvaltningen, som er omtalt i artiklen på www.dr.dk den 19. november 2018 under titlen ”Tusindvis af cafeer, pizzeriaer og kiosker snyder bevidst med skat og moms”.  Svar  

Spm. 40

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 500 (folketingsåret 2017-18), at ”(…)skattefriheden for udbytte af datterselskabsaktier er undergivet en EU-retlig regulering. Efter moder- og datterselskabsdirektivet kravet således en ejerandel på mindst 10 pct. En forhøjelse af grænsen som i spørgsmålets model 3 er således ikke mulig i henhold til EU-retten”. Vil ministeren i forlængelse af dette oplyse, om det er korrekt, at EU-reglerne for skattefrihed for udbytte fra datterselskabsaktier har en minimumsgrænse på 10 pct. ejerandel, men at de enkelte lande kan sætte et højere krav om ejerandel som betingelse for skattefrihed? Det fremgår endvidere af det oprindelige lovforslag (L 202, folketingsåret 2008-09), at nedsættelsen af grænsen for datterselskabsaktier fra 15 pct. til 10 pct. ”reducerer merprovenuet ved lovforslaget”. Ministeren bedes redegøre for, hvordan dette står i forhold til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 500 (folketingsåret 2017-18), hvor det fremgår, at ”Det må dog forventes, at provenuvirkningen vil være relativt begrænset, da koncernerne i vidt omfang må forventes at omstrukturere, så de fortsat undgår beskatning”.  Svar  

Spm. 41

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 565 (folketingsåret 2017-18), således at opgørelsen af nettoregulering og nettoprovenu i forbindelse med kontrolaktiviteter vedrørende mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore og store virksomheder opgøres for perioden 2014 til og med 2018, samt de forventede tal for 2019.

Spm. 42

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 566 (folketingsåret 2017-18), således at antallet af kontrollerede mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore og store virksomheder opgøres for perioden 2014 til og med 2018, samt de forventede tal for 2019.

Spm. 43

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 567 (folketingsåret 2017-18), således at antallet af kontroller overfor mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore og store virksomheder opgøres for perioden 2014 til og med 2018, samt de forventede tal for 2019.

Spm. 44

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 569 (folketingsåret 2017-18), således at opgørelsen af årsværkforbrug og ressourceanvendelse til kontrolindsatsen overfor mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore og store virksomheder opgøres for perioden 2014 til og med 2018, samt de forventede tal for 2019.

Spm. 45

Vil ministeren på baggrund af ERU alm. del – spørgsmål 176 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange af de underretninger, som SØIK måtte have modtaget, der er blevet efterforsket, og hvor mange af underretningerne, der er videregivet til SKAT?  Svar  

Spm. 46

Vil ministeren på baggrund af ERU alm. del – spørgsmål 174 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bekræfte, at SØIK aldrig har anmodet om international retshjælp med henblik på at efterforske, om mistænkte i økonomisk kriminalitet har haft placeret penge på konti hos internationale betalingstjenester?  Svar  

Spm. 47

Vil ministeren oplyse, hvilke kontrolmuligheder SKAT har for at kontrollere overførsler til internationale betalingsservices som f.eks. Paypal og Neteller, samt hvilke resultater en eventuel kontrol har resulteret i?  Svar  

Spm. 48

Vil ministeren oplyse, om man i SKATs kontrolindsatser har haft fokus på kontrol af nye digitale betalinger som Mobilepay, Paypal m.fl., samt hvilke resultater en eventuel kontrolindsats har resulteret i?  Svar  

Spm. 49

Vil ministeren oplyse, hvor ofte oplysninger fra udenlandske FIU’s indgår i sager om mistanke om moms- og skattesvig, og i hvor mange tilfælde, der er tale om oplysninger fra internationale betalingstjenester?  Svar  

Spm. 50

Vil ministeren redegøre for, om de oplysninger, der indgår i projekt Money Transfer, vil kunne anvendes i forhold til at kontrollere deleøkonomiske tjenester, herunder - eventuelt i fortrolig form – detaljeret oplyse, hvilke oplysninger der er omfattet i de regneark, bankerne indsender?  Svar  

Spm. 51

Vil ministeren i forlængelse af svaret på ERU alm. del – spørgsmål 172 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, om Skatteministeriet har igangsat arbejdet med, at virtuelle konti hos internationale betalingstjenester som eksempelvis PayPal og Neteller også omfattes af CRS-reglerne?  Svar  

Spm. 52

Vil ministeren give en status på implementeringen af den politiske aftale fra 2018 om ”Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomi”, herunder en status på det særlige skattekontrolprojekt (2018-2020) og på, hvordan de 10 mio. kr., der er afsat fra 2019 til bl.a. en styrket skatteindsats, er udmøntet, udviklingen af API’en, hvor mange virksomheder der er indgået frivillige aftaler med, og om kommunerne har gjort brug af muligheden for at uddele administrative bøder for overtrædelse af reglerne om benyttelse af boliger?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 173

Om ingen skattestigning med Socialdemokratiet i regering.  Svar  

Spm. S 176

Om at indføre ny formueskat.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse