Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. beskrivelse af de kommende regler om aktiesparekonti.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Niveauet for skattefrie lejlighedsgaver
Airbnb-udlejning ganske lukrativt i endnu 3 år
Sådan bliver reglerne for de nye aktiesparekonti
Særlige fradrag for turistchauffører
Plesner afgiver høringssvar til ny lov om skattetvistbilæggelse
FACIT august-september 2018
Bindende svar
Bonus - Retserhvervelse - Forskerskatteordningen
Skattepligt af værdi af indløste spillepoint
Bonus til bestyrelsesformand i associeret selskab ikke fradragsberettiget efter ligningsloven § 8 N
Skattepligt eller skattefrihed - indkomst optjent under konkurs
Afgørelser
Beskatning af pensionsafkast - Selvbetaler
Fradrag for tab som følge af CEO Fraud
Grundværdi - Årsomvurdering
Domme
Fradrag for grundforbedringer - tilslutningsafgift
Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst - fiskefartøj - lempelse - forventningsprincip
Maskeret udlodning - udbedringer på fast ejendom - skærpet bevisbyrde
Genoptagelse - nye oplysninger afgørelse kommet frem i e-Boks
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONiveauet for skattefrie lejlighedsgaver Der gælder ikke nogen fast grænse for, hvornår en lejlighedsgave bliver så stor, at der kan blive tale om beskatning, men en ny afgørelse fra Landsskatteretten giver alligevel en indikation. |
BDOAirbnb-udlejning ganske lukrativt i endnu 3 år Overgangsreglerne til den nye ordning for beskatning af boligudlejere betyder, at disse frem til 2021 får lov til at beholde deres nuværende bundfradrag. |
BDOSådan bliver reglerne for de nye aktiesparekonti Skatteministeriet har offentliggjort et udkast til den lov, der skal danne grundlag for de nye aktiesparekonti, som kan oprettes fra nytår. Interessen vil nok være størst hos investorer, der i forvejen har en høj aktieindkomst. |
DeloitteSærlige fradrag for turistchauffører Jeg er for nyligt blevet ansat hos et busselskab som chauffør, hvor jeg primært skal kører længere ruter fra Danmark til og fra Norge og Tyskland. Da jeg ikke tidligere har været ansat som buschauffør, vil jeg gerne høre, om der er nogle særlige fradrag, jeg kan gøre brug af? |
PlesnerPlesner afgiver høringssvar til ny lov om skattetvistbilæggelse Skatteministeriet har over sommeren sendt et lovforslag i høring om implementeringen af EU's skattetvistbilæggelsesdirektiv. Det vil sige det direktiv, der udvider EU-voldgiftskonventionens anvendelsesområde således, at adgangen til voldgiftsbehandling også bliver tilgængelig i andre tilfælde af dobbeltbeskatning end på transfer pricing-området. Implementeringen løser imidlertid ikke det alvorlige retssikkerhedsmæssige problem, der - som følge af Skatteministeriets fortolkning af retstilstanden vedrørende konventionen - ligger i, at Skatteministeriet ved et sagsanlæg kan afskære skatteyderen fra voldgiftsbehandling. Plesner har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om problemet og har nu afgivet et høringssvar til Skatteministeriets lovforslag. Lovforslaget er således en kærkommen anledning til at få bragt orden i forholdene - både for verserende og kommende sager. |
Revisorgruppen DanmarkSå er der høstet |
Spørger har boet i Danmark siden 1. maj 2017 og har i perioden været omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F. Spørger overvejer at opsige sin stilling og flytte til Tyskland den 1. juni 2018. Spørger er omfattet af et bonusprogram, hvor bonussen er afhængig af det finansielle resultat for hele 2018 og der foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt de økonomiske mål vil blive opfyldt. Skatterådet kan bekræfte at bonussen ikke er retserhvervet den 1. juni 2018, hvor spørger fraflytter Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at bonussen kan beskattes i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at bonussen kan beskattes i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F, hvis spørger vælger ikke at fraflytte Danmark, når bonussen retserhverves efter udløbet af perioden hvor spørger omfattes af kildeskattelovens §§ 48E-F.
X er et mobilspil, som kan downloades gratis.
Spillet giver adgang til optjening af point, som kan indløses til værdibeviser, som kan benyttes til erhvervelse af forskellige produkter.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger er afgiftspligtig af de point, som kan optjenes ved at anvende online-spillet X.
Skatterådet bekræfter derimod, at der vil være skattepligt efter statsskattelovens § 4 for de spillere, der indløser de optjente point.
Skatterådet besvarer i tilknytning hertil nogle yderligere spørgsmål, herunder, at der ikke er tale om honorarindkomst for spillerne, og at værdien skal opgøres som den subjektive værdi for spillerne.
Skatterådet anfører hertil, at der ikke anses at være noget gode af økonomisk værdi, som skal beskattes, hvis spillerne kan opnå samme økonomiske fordele ved erhvervelse af produkterne gennem andre medlemskaber eller på anden måde.
I det omfang spillerne ikke kan opnå en tilsvarende økonomisk fordel ved erhvervelse af produktet andetsteds fra, udgør den skattepligtige værdi den opnåede prisreduktion.
Skatterådet afviser endelig et spørgsmål om, hvem goderne må anses som modtaget fra, da der ikke er tale om den skattemæssige virkning af en disposition.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at det vederlag, Spørger A/S skal betale til tidligere bestyrelsesformand i et frasolgt associeret selskab, skattemæssigt er fradragsberettiget hos Spørger A/S efter ligningslovens § 8 N.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indkomst optjent i den periode, hvor selskabet var under konkursbehandling var skattefri, hvis konkursboet kunne afsluttes som solvent efter konkurslovens § 144. Selskabet var ikke gjort skattepligtig af konkursindkomsten.
Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til spørgsmålet om afgiftsberegning ved konvertering af en pensionsordning med løbende udbetaling, der var oprettet som led i et ansættelsesforhold i tilfælde, hvor den pensionsberettigede var overgået til at være selvbetaler.
Da eksistensen af en fordring, der angiveligt var opstået ved bedrageri, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og da fordringen ikke var søgt inddrevet, kunne der ikke ske fradrag for tabet efter kursgevinstlovens regler. Tabet kunne heller ikke fradrages efter statsskattelovens regler.
SKAT havde fastsat grundværdien ved en omvurdering pr. 1. oktober 2015 til 307.400 kr., hvilket klager påklagede til Landsskatteretten. Ved omvurderingen lægges prisforholdene pr. 1. oktober 2012 til grund for vurderingen. Blandt andet under henvisning til, at der ikke havde været en mærkbar ændring i priserne på parcelhusgrunde i området fra 2012 til 2015, og til at klager havde erhvervet den pågældende grund i juni 2015 for 411.000 kr. inkl. moms, forhøjede Landsskatteretten grundværdien til 400.000 kr. Klager havde ikke som privatperson haft fradragsret for momsen, hvorfor Landsskatteretten fandt, at der ved inddragelsen af den faktiske købesum i værdiansættelsen skulle tages udgangspunkt i handelsprisen inkl. moms.
Sagerne angår fradrag for forbedringer i grundværdien efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for tilslutningsafgift til el. Sagerne blev sambehandlet.
Der var mellem parterne enighed om, at sagsøgeren havde afholdt en tilslutningsafgift til el. Spørgsmålet var herefter, om sagsøgeren havde godtgjort, at tilslutningsafgiften var gået til etablering af konkrete grundværdiforøgende foranstaltninger.
Retten gav sagsøgeren medhold i hjemvisningspåstanden, idet retten fandt det godtgjort, at i hvert fald en del af det beløb, som sagsøgeren har afholdt, vedrører grundværdiforøgende foranstaltninger.
Retten lagde vægt på, at forsyningsselskabet havde oplyst, at det er normal praksis, at installationer ikke tilsluttes, førend tilslutningsbidraget er betalt, og at tilslutningsbidraget dækker den nødvendige udvidelse af nettet, herunder kabelskabe, kabler, transformerstationer m.m., samt at forsyningsselskabet antog, at der som minimum var opsat nye kabelskabe og lagt kabler på baggrund af tilslutningsafgiften, selvom forsyningsselskabet ikke i forbindelse med det for sagerne relevante projekt havde oplysninger om, hvad der var etableret
Sagen angik, om Danmark kunne beskatte den indkomst, som en i øvrigt fuldt skattepligtig i 2011 og 2012 havde optjent ombord på et skib under norsk flag, som fangede krill ud for Antarktis, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill.
Den skattepligtige gjorde gældende, at Norge var tillagt beskatningsretten, og at Danmark ikke havde en subsidiær beskatningsret, samt at han derfor var berettiget til lempelse. Til støtte herfor henviste den skattepligtige til, at arbejdet måtte anses for udført på norsk territorium, og at der ikke var tale om et fiskefartøj med deraf følgende dansk beskatningsret. Endvidere gjorde den skattepligtige gældende, at det forhold, at SKAT i 2010 ikke havde anset indkomsten for omfattet af Danmarks beskatningsret, førte til, at han havde en berettiget forventning om, at Danmark heller ikke i 2011 og 2012 havde beskatningsretten.
Allerede fordi fiskeriet og fangsten af krill var en forudsætning for driften af forarbejdningsanlægget ombord på skibet, og fordi anlægget kun blev anvendt til forarbejdning af skibets fangst og ikke fangster gjort af andre skibe, tiltrådte landsretten, at skibet måtte anses for et fiskefartøj i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, litra b's forstand. Den omstændighed, at den skattepligtige arbejdede som elektriker på skibet, kunne ikke føre til et andet resultat. Allerede fordi den skattepligtige alene var skattepligtig i Danmark af den indkomst, han i indkomstårene 2011 og 2012 tjente ombord på skibet, opstod der ikke spørgsmål om dobbeltbeskatning eller anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1, litra c.
Landsretten fandt desuden, at hverken den skattepligtiges henvendelse til Borgerservice og SKAT, og de svar han opnåede i den forbindelse, eller indholdet af årsopgørelsen for 2010, hvor den skattepligtige ikke betalte skat af sin indkomst, kunne give den skattepligtige en berettiget forventning om, at SKAT ville anerkende, at hans indkomster for indkomstårene 2011 og 2012 ikke skulle beskattes i Danmark.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2017.499.BR).
Sagsøgerens selskab havde i 2008 og 2009 bekostet forbedringer på sagsøgerens private faste ejendom. Sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet.
Retten fandt indledningsvis, at sagsøgeren var ejer af den faste ejendom, idet han havde overtaget ejendommen ved en bodelingsoverenskomst af 6. oktober 2006. Det forhold, at hans tidligere ægtefælle efterfølgende havde anlagt sag om gyldigheden af bodelingsoverenskomsten, og at tinglysningen først var sket i 2012, ændrede ikke herved.
Retten fandt herefter, at sagsøgeren som direktør og eneanpartshaver havde en skærpet bevisbyrde for, at forbedringerne på hans ejendom ikke var udbytte, og at sagsøgeren ikke ved de fremlagte dokumenter havde løftet denne bevisbyrde. Udgifterne, der måtte anses for at være afholdt i sagsøgerens interesse, var derfor skattepligtig efter ligningslovens § 16 A
Sagen vedrørte først og fremmest spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen efter skatteforvaltningslovens § 35 g kunne få genoptaget behandlingen af en afgørelse om skattepligt, som Landsskatteretten havde truffet i foråret 2016. Det var skatteyderens synspunkt, at der forelå nye oplysninger, som kunne begrunde genoptagelse.
Byretten fandt, at skatteyderen havde indsendt anmodningen om genoptagelse for sent, og at der allerede af denne grund ikke var adgang til genoptagelse. Byretten tog herefter ikke stilling til, om de nye oplysninger kunne føre til genoptagelse.
Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at der under alle omstændigheder var adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse om skattepligt under byretssagen, idet afgørelsen aldrig var kommet frem til skatteyderen. Byretten fandt, at afgørelsen var sendt til skatteyderens e-Boks. Det tilkom herefter skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at han som følge af bopæl i udlandet - var frameldt benyttelsen af e-Boks. Denne bevisbyrde havde han ikke løftet, og der var derfor ikke grundlag for at prøve Landsskatterettens afgørelse under retssagen.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Modregning i momstilgodehavende - Konkursbo Landsskatteretten fandt, at et konkursbos krav på negativt momstilsvar var stiftet efter fristdagen den 14. maj 2013, og at der derfor som udgangspunkt ikke kunne ske modregning i afgiftstilsvaret for april 2013, jf. konkurslovens § 42, stk. 1. Da kravene endvidere ikke fandtes at være konnekse, havde SKAT ikke med rette kunnet foretage modregning.Dissens. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-09-2018 indstilling i C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - materiel selektivitet - foreligger ikke - kriterium om generel tilgængelighed - generel foranstaltning - referenceramme - sammenlignelighed - begrundet i arten eller den generelle opbygning af referencerammen - afgiftsfordel - afgift på erhvervelse af fast ejendom - fritagelse til fordel for omdannelsesdispositioner inden for en koncern - betingelse om ejerandel på mindst 95% af selskabskapitalen i de deltagende selskaber - ejerskab i perioder på fem år før og efter omdannelsesdispositionen
Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - DomDen 20-09-2018 dom i C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtig indkomst - moderselskabs andele i et kapitalselskab, der har sin ledelse og sit hjemsted i et tredjeland - udbytte udloddet til moderselskabet - strengere betingelser for skattemæssig fradragsret end for fradrag af indtægter fra andele i et indenlandsk kapitalselskab, der ikke er skattefritaget
Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - Dom
Høring over 11 bekendtgørelser til ny skattekontrollov
Oprettelsesdato: 22-08-2018
Høringsfrist: 24-09-2018
Bilag 28 |
Bilag 255 | Årsregnskabet for SKAT § 38 vedrørende Finanslovens § 38.Skatter og afgifter for 2017 |
Bilag 256 | Orientering og kommunikation af sagsanlæggelser i udbyttesagen |
Bilag 258 | Statsrevisorernes beretning nr. 20/2017 om revision af statsregnskabet for 2017 |
Spm. 481 |
Spm. 482 |
Spm. 483 |
Spm. 484 |
Spm. 485 |
Spm. 506 |
Spm. 507 |
Spm. 508 |
Spm. 509 |
Spm. 510 |