Kære Læser
En uge uden de store nyheder på skatteområdet - i hvert fald hvad angår nye regler og afgørelser...
Dog er der nogle gode nyhedspots om bl.a. Skattefradrag ved istandsættelse af forældrelejligheder, skat ved køb af ferieboliger i udlandet og skattefri kantineordninger.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Skattefradrag ved istandsættelse af forældrelejligheder
Skat ved køb af feriebolig i udlandet
Skattefrie kantineordninger – verdens bedste personalegode
Hvordan beskattes et ”profit-sharing-lån”?
Danish tax implications of owning a home located abroad
Reimbursement of litigation costs for companies
Energi & Forsyning - August 2016
Skat i Spanien
Udskiftning af stråtag kan ikke anses for at være isolering
Bindende svar
Anmodning om bindende svar afvist, da SKAT efter omfattende undersøgelser har taget stilling til spørgsmålene
Afgørelser
Spørgsmål vedrørende skattemæssig afskrivning på bygninger.
Domme
Skattepligt - lempelse - nedslag - dokumentation
Fristoverholdelse ved udsendelse af ny årsopgørelse
Nyt fra EU-Domstolen
2 nye sager
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSkattefradrag ved istandsættelse af forældrelejligheder Det kan ofte betale sig at planlægge istandsættelsen af den nyerhvervede forældrelejlighed. Skattemæssigt gælder der nemlig særlige regler for fradrag for sådanne udgifter i de første 3 år. |
BDOSkat ved køb af feriebolig i udlandet Mange danskere har allerede en feriebolig i udlandet, og endnu flere drømmer om at få det. En ødegård i Sverige, et byhus i Provence eller et casa i Spanien. Vi beskriver de skattemæssige konsekvenser. |
BDOSkattefrie kantineordninger – verdens bedste personalegode Hvis medarbejderne af egen lomme betaler mindst 15 kr. om dagen eller 300 kr. om måneden, er frokostordningen skattefri, selvom arbejdsgiverens faktiske udgift til kantineordningen er langt højere. |
BDOHvordan beskattes et ”profit-sharing-lån”? Skatterådet ville i en konkret sag ikke svare præcist på, hvordan en medarbejder skulle beskattes, hvis han eller hun lånte penge ud til sin arbejdsgiver mod at få del i virksomhedens overskud. |
BDODanish tax implications of owning a home located abroad Not everyone is aware that owning a home located abroad will have tax implications in Denmark - regardless of the individual circumstances. |
BDOReimbursement of litigation costs for companies An initiative recently launched by the Minister of Taxation seeks to strengthen the rule of law by implementing rules for reimbursement of litigation costs for companies. |
EYEnergi & Forsyning - August 2016 I dette nummer har vi bl.a. fokus på vedligeholdelsesfradrag i vandsektoren og høringsudkastet til vejledning om tilknyttet virksomhed i vandselskaber.
|
Ret&Råd AdvokaterMange klienter overvejer at flytte ud af Danmark og bosætte sig permanent i Spanien. De bedste argumenter handler om livskvalitet - mere lys og varme og bedre generel sundhed. Nogle overvejer om det kan betale sig økonomisk at flytte. |
SEGESUdskiftning af stråtag kan ikke anses for at være isolering Når man udskifter sit stråtag, er der ikke tale om isolering af taget. Derfor kan man ikke få fradrag for sine udgifter efter boligjobordningen. |
Skatterådet afviste at give bindende svar, da SKAT efter omfattende undersøgelser har taget stilling til spørgsmålene, og da det ikke er fundet hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som en ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.
En ejendom, der var vurderet som beboelse, blev delvist anvendt erhvervsmæssigt.LSR godkendte, at der kunne foretages skattemæssige afskrivninger på den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningerne.
Sagsøgeren påstod, at han havde opgivet sin skattepligt til Danmark i 2008 og 2009, hvor han til Folkeregistret havde registreret sig som fraflyttet til udlandet. Retten anførte indledningsvist, at i en fraflytningssituation er det skatteyderen, der skal bevise, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Retten anførte endvidere, at denne bevisbyrde skærpes, hvis skatteyderen senere flytter tilbage til den samme bolig i Danmark, som han angav, at han opgav ved sin udrejse. Bevisbyrden skærpes også, hvis skatteyderen ikke kan anvise noget andet land, hvor han efter udrejse fra Danmark har etableret ny bopæl på en sådan måde, at han er blevet skattepligtig dertil.Da sagsøgeren igen tilmeldte sig en adresse i Danmark, var det på samme adresse, som han tidligere havde været tilmeldt, og hvor hans kæreste gennem mange år havde bopæl. Sagsøgeren havde endvidere løbende indbetalt en del af sin løn til sin og kærestens fælleskonto, hvorfra almindelige leveomkostninger, herunder omkostningerne til boligen, blev betalt. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren ikke havde etableret nogen egentlig bopæl i udlandet eller havde haft ønske om dette. Sagsøgeren, der havde opholdt sig i England, Norge og Angola i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver, havde derimod forklaret, at han havde ønsket at gøre brug af en ordning, hvor han ikke i skattemæssig henseende blev knyttet til noget land.På dette grundlag var det ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde opgivet sin bolig i Danmark, og han var derfor også fuldt skattepligtig til Danmark.Sagsøgeren, der endvidere påstod at være berettiget til exemptionslempelse for arbejde udført i Norge, havde ikke dokumenteret, at Norge havde beskatningsretten til nogen del af hans indkomst. Allerede af denne grund kunne der ikke ske lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.Herefter, og idet sagsøgeren heller ikke havde løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter ligningslovens § 33 A, reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi og/eller reglerne om eksportmedarbejderfradrag, var berettiget til nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet.
Den 10. februar 2003 forhøjede SKAT en skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2000 med en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. I den forbindelse udsendte SKAT en ny årsopgørelse af samme dato til skatteyderen. Skatteyderen påklagede herefter den materielle forhøjelse til Skatteankenævnet. Forinden påklagen havde skatteyderen tillige søgt om omgørelse. SKAT afslog anmodningen om omgørelse, hvilket afslag skatteyderen indbragte for Landsskatteretten.Ved afgørelse af 9. februar 2007 gav Landsskatteretten skatteyderen tilladelse til omgørelse, og skatteyderen anmodede på baggrund heraf om at få foretaget en ændret skatteansættelse, hvilket skete ved udsendelse af en ny årsopgørelse. Skatteyderen tilbagekaldte sin klage til Skatteankenævnet vedrørende den materielle forhøjelse.Landsskatterettens afgørelse i omgørelsessagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og Højesteret gav ved dom af 9. november 2011 skatteyderen afslag på omgørelse.SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 (endnu) en ny årsopgørelse til skatteyderen, hvilken årsopgørelse var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003. Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ved udsendelse af årsopgørelsen af 13. januar 2012 havde overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder om SKAT havde været forpligtet til at udsende en agterskrivelse forud for udsendelsen af årsopgørelsen af 13. januar 2012.Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet
Tilbagesøgningskrav anerkendt status som massekrav efter KL § 93. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-09-2016 dom i C-478/15 Radgen
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – ligebehandling – indkomstskat – fritagelse for indkomst fra en bibeskæftigelse som underviser hos en offentligretlig juridisk person med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 – lovgivning i en medlemsstat, som udelukker denne fritagelse for indkomst fra en sådan aktivitet, der er udøvet for en offentligretlig juridisk person med hjemsted i Schweiz
Tidligere dokument: C-478/15 Radgen - Dom
Er den omhandlede italienske skattelovgivning i strid med det almindelige EU-retlige processuelle kontradiktionsprincip for så vidt som lovgivningen ikke fastsætter mulighed, til fordel for en afgiftspligtig, som ikke er blevet hørt inden toldmyndighedernes vedtagelse af den skattemæssige foranstaltning, for udsættelse af denne foranstaltning som en normal konsekvens af indgivelse af klage? | |
Skal bestemmelserne i artikel 8 i direktivet af 23. juli 1990 fortolkes således, at de, i tilfælde af en aktie- eller anpartsombytningstransaktion, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, er til hinder for en ordning for udskudt beskatning, hvorefter det, som en undtagelse til reglen om, at beskatningen af en kapitalgevinst indtræder i løbet af det år, den realiseres, fastsættes, at en kapitalgevinst ved ombytning konstateres og opgøres i anledning af aktie- eller anpartsombytning... |
Bilag 259 |
Bilag 260 |
Bilag 261 |
Bilag 263 |
Bilag 264 | Henvendelse af 24/8-2016 fra ISS A/S m.fl. om skattemæssig fradrag for lønomkostninger |
Bilag 265 | Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016 |
Bilag 266 | Orientering om regeringens investeringsplan ”Et nyt skattevæsen”, fra skatteministeren |
Spm. 567 |
Spm. 586 |
Spm. 587 |
Spm. 588 |
Spm. 589 |
Spm. 590 |
Spm. 591 |
Spm. 593 |
Spm. 594 |
Spm. 595 |
Spm. 596 |
Spm. 597 |
Spm. 598 |
Spm. 599 |
Spm. 600 |
Spm. 601 |
Spm. 602 |
Spm. 603 |
Spm. 604 |
Spm. 605 |
Spm. AP |
Spm. AQ |