SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2017, uge 33

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er ikke så omfattende. Du kan bl.a. læse om den skattemæssige behandling af bitcoins samt udkast til styresignal om omlægning af indkomstår.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Usædvanlig dom om gavebeskatning
Snart slut med håndværkerfradrag
Skat ved investering i bitcoins

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om omlægning af indkomstår

Bindende svar
Skattefrihed - etablering af biogasanlæg
Succession - ægtefæller - kapitalafkastgrundlag
Udenlandsk fond - udskilt fra stifters formuesfære - selvstændigt skattesubjekt
Ikke fast driftssted, virksomhed omfattet af "international trafik"
Trust i Liechtenstein anset for skattemæssigt transparent

Afgørelser
Splitleasing – Værdi af fri bil
Fradrag for forbedringer – Grundforbedrende foranstaltning via eltilslutningsafgiften
Skattepligt vedrørende donationer og gavebidrag i forbindelse med valgkampagne

Domme
Pensionsbeskatningsloven - suspension af frist - berettigede forventninger
Fri bolig - skønsmæssig ansættelse - forlænget ligningsfrist bopælspligt
Afskrivning – software – realitet
Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen
Money Transfer-projektet - skattepligt af pengeoverførsler fra selskab på Cayman Island.
Beskatning af værdi af fri bil delvis privat anvendelse specialindretning

Nye straffesager

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Usædvanlig dom om gavebeskatning

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en yngre landmand skal gavebeskattes, fordi han købte sin morbrors ejendom til en gunstig pris. Også selvom parterne ikke skattemæssigt er nært familiemæssigt forbundne.

BDO

Snart slut med håndværkerfradrag

Ordningen med håndværkerfradrag synger på sidste vers i sin nuværende form. Det er derfor på høje tid, at du får bestilt håndværkerne, hvis du skal nå at udnytte reglerne. Husk at kun grønne håndværksydelser giver fradrag.

BDO

Skat ved investering i bitcoins

Bitcoins er blot en blandt flere såkaldte kryptovalutaer. Digitale valutaer, som der kan investeres i, men som også kan bruges som betalingsmiddel. Alene her i 2017 er værdien tredoblet. Skattemæssigt er der flere tvivlsspørgsmål.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om omlægning af indkomstår

17-1157261

I styresignalet beskriver SKAT sin ændrede opfattelse af, hvordan selskabsskattelovens § 10 skal fortolkes, når administrationsselskabet i en sambeskatning ønsker at ændre indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab, og når administrationsselskabet ønsker at ændre sit indkomstår begrundet i "andre forhold" i et datterselskab.

Bindende svar: Skattefrihed - etablering af biogasanlæg

SKM2017.487.SR

Skatterådet kan bekræfte, at hvis et tilskud på baggrund af aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats er modtaget til realisering af en dokumenteret energispareindsats vil tilskuddet være omfattet af ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 10, og dermed skattefri for modtageren.

Bindende svar: Succession - ægtefæller - kapitalafkastgrundlag

SKM2017.485.SR

Skatterådet bekræftede, at der kan ske succession efter kildeskattelovens § 33 C i ejendomsavance, genvundne afskrivninger, inventar og fortjeneste i betalingsrettigheder ved overdragelsen af en landbrugsvirksomhed fra spørgeren til spørgerens datter, hvor landbrugsvirksomheden frem til overdragelsen blev drevet erhvervsmæssigt af spørgerens ægtefælle, og efter overdragelsen skulle drives erhvervsmæssigt af enten spørgerens datter eller spørgerens datters ægtefælle. Endvidere bekræftede Skatterådet, at et tidligere forkert opgjort kapitalafkastgrundlag kunne korrigeres ved begyndelsen af et efterfølgende indkomståret efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Bindende svar: Udenlandsk fond - udskilt fra stifters formuesfære - selvstændigt skattesubjekt

SKM2017.484.SR

Skatterådet bekræfter, at Fondens formue er definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers formuesfære, og Fonden dermed anses for et selvstændigt skattemæssigt subjekt.

Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger ikke er omfattet af ligningslovens § 16 K, dels fordi der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen, jf. ligningslovens § 16 K, stk. 4, nr. 1, og dels fordi Fondens formue udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, jf. ligningslovens § 16 K, stk. 4, nr. 2.

Bindende svar: Ikke fast driftssted, virksomhed omfattet af "international trafik"

SKM2017.481.SR

Spørger driver helikopterservice og har lejet en ejendom ved en flyveplads i Y-by til brug for hangar for Spørgers helikoptere. Skatterådet finder, at Spørger får fast driftssted i Danmark efter artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med X-land og Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Under forudsætning af at Spørgers flyvninger til pladser i X-land ikke sker i uvæsentlig omfang og at Spørger ikke foretager flyvninger til X-land, som ikke er forretningsmæssigt begrundet finder Skatterådet, at fortjeneste ved flyvninger fra flyvepladsen i Y-by til mål i Nordsøen (på dansk og udenlandsk territorium) kun kan beskattes i X-land, hvor spørgers virkelige ledelse har sit sæde, jf. artikel 8 i den dansk - x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bindende svar: Trust i Liechtenstein anset for skattemæssigt transparent

SKM2017.476.SR

Skatterådet fandt, at en trust hjemmehørende i Liechtenstein efter dansk skatteret ikke kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke var definitivt og effektiv udskilt af stifterens formuesfære. Formuen skulle derfor anses for overgået til den begunstigede. Derudover fandt Skatterådet, at den begunstigede efter en konkret vurdering først havde erhvervet ret til afkastet på kundskabstidspunktet.

Afgørelse: Splitleasing – Værdi af fri bil

SKM2017.491.LSR

I sagen havde en bil været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, og den havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed som led i den indgåede leasingaftale. Landsskatteretten udtalte, at reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 som hovedregel også finder anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling fra hovedaktionæren. I sidstnævnte tilfælde foretages der fradrag herfor i den skematiske opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område alene er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter lovreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis. Landsskatteretten fandt ikke, at dette var tilfældet i denne sag, hvorfor beskatningen af fri bil stadfæstedes.

Afgørelse: Fradrag for forbedringer – Grundforbedrende foranstaltning via eltilslutningsafgiften

SKM2017.489.LSR

Landsskatteretten fandt, at et boligselskab ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort at have afholdt udgifter til en grundforbedrende foranstaltning, jf. vurderingslovens § 17, via eltilslutningsafgiften.

Afgørelse: Skattepligt vedrørende donationer og gavebidrag i forbindelse med valgkampagne

SKM2017.488.LSR

Landsskatteretten fandt, at en folketingskandidat var skattepligtig af bidrag til førelse af kandidatens kampagne. Landsskatteretten anså det ikke for godtgjort, at bidraget i det pågældende tilfælde var ydet til partiet som et led i dettes overordnede kampagne.

Dom: Pensionsbeskatningsloven - suspension af frist - berettigede forventninger

SKM2017.493.BR

Sagen angik beskatning af sagsøgerens enkepension fra G2. Sagsøgeren ønskede pensionen beskattet efter de særlige regler i pensionsbeskatningslovens § 53 A, selv om sagsøgeren ikke havde indgivet anmodning herom til skattemyndighederne inden den lovpligtige frist herfor, som udløb den 1. januar 2006 for pensionsordninger, der som sagsøgerens var oprettet før den 18. januar 1992.

Sagsøgeren gjorde gældende, at lovens frist var suspenderet, idet det var sagsøgeren opfattelse, at hun af skattemyndighederne i 1994 var blevet bibragt den opfattelse, at pensionen var skattefri, hvorfor hun ikke havde haft anledning til at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A før, at SKAT i 2012 gjorde hende opmærksom på, at pensionen var skattepligtig. Heri fik sagsøgeren ikke medhold.

Sagsøgeren gjorde subsidiært gældende, at hun på baggrund af en tilkendegivelse fra skattemyndighederne i 1994 havde en retsbeskyttet forventning om, at hendes pension var skattefri, og at hendes skatteansættelse for indkomståret 2012 derfor skulle genoptages. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde en retsbeskyttet forventning om skattefrihed, idet retten bl.a. henviste til, at skattemyndighederne i 1994 ikke positivt og entydigt havde taget stilling til spørgsmålet om skattefrihed for sagsøgerens pension.

Sagsøgeren gjorde endelig gældende, at Landsskatterettens afgørelse var behæftet med væsentlige fejl, herunder bl.a. at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til sagsøgerens klage, og at sagen derfor skulle hjemvises til fornyet behandling.

Heri fik sagsøgeren heller ikke medhold.

Dom: Fri bolig - skønsmæssig ansættelse - forlænget ligningsfrist bopælspligt

SKM2017.483.BR

Sagsøgerens skattepligtige indkomst var i 2006 - 2010 blevet forhøjet med værdien af fri bolig, idet hun havde boet på en ejendom, der var ejet af hendes selskab. Sagsøgeren, der som eneanpartshaver var omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, havde kontrolleret anskaffelsen og brugen af ejendommen, hvilket udgjorde en kontrolleret transaktion. Det forhold, at der i en del af perioden havde været bopælspligt for sagsøgeren, ændrede ikke herved. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst var derfor omfattet af den forlængede ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og som følge heraf var forhøjelsen foretaget rettidigt.

Sagsøgeren havde ikke ved syn og skøn eller ved en senere til tredjemand foretaget udlejning af ejendommen, der ikke var sket på sammenlignelige vilkår bevist, at Skattemyndighedernes skøn over lejeværdien var åbenbart urimelig.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Afskrivning – software – realitet

SKM2017.482.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde erhvervet afskrivningsberettiget it-software for 16 mio. kr. Overdragelsen var angiveligt sket i december 2008, hvilket fremgik af en aftale, der var indgået mellem et selskab og sagsøgeren personligt.

Retten fandt det ikke bevist, at det selskab, der havde overdraget softwaren til sagsøgeren, havde rådighed herover på overdragelsestidspunktet. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at sagsøgeren drev personlig erhvervsvirksomhed i december 2008. Endelig fandt retten - efter en samlet vurdering - at overdragelsesaftalen ingen gyldighed havde mellem selskabet og sagsøgeren. Derfor havde den heller ikke skattemæssig virkning.

Dom: Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen

SKM2017.479.ØLR

Skatteankestyrelsen havde afvist appellantens klage, da klagen ikke var vedlagt den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.

Det var ikke klart, hvilken afgørelse appellanten ønskede at påklage til Skatteankestyrelsen, og appellanten havde ikke bevist, at denne afgørelse var sendt til styrelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afvisning som ugyldig. På den baggrund frifandt byretten Skatteministeriet.

I landsretten blev appellanten meddelt et advokatpålæg, og da dette ikke blev efterkommet, blev ankesagen afvist.

Dom: Money Transfer-projektet - skattepligt af pengeoverførsler fra selskab på Cayman Island.

SKM2017.478.VLR

I forbindelse med Money Transfer-projektet fik SKAT oplysning om, at skatteyderen til sin bankkonto i Danmark havde fået overført to beløb på i alt 2.491.705 kr. fra et selskab på Cayman Island. Skatteyderen hævdede, at overførslerne var skattefri lån fra selskabet.

Landsretten bemærkede, at det i den foreliggende situation, hvor der var indsat pengebeløb på skatteyderens bankkonto fra et selskab på Cayman Island, som var kontrolleret af en nærtstående til skatteyderen, sammenholdt med oplysningerne om hans indtægtsforhold, påhvilede ham at godtgøre, at de indsatte beløb var skattefrie lånebeløb. Efter de konkrete forhold fandt landsretten, at han ikke havde ført et sådant bevis, og at overførslerne herefter måtte anses som skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Videre fandt landsretten, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på hans konto, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hvad angik fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bemærkede landsretten, at den måtte regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af den fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Efter en skattemedarbejders forklaring var der ikke grundlag for at fastslå, at SKAT, som anført af skatteyderen, allerede den 7. december 2010, hvor SKAT var i besiddelse af oplysningerne om pengeoverførslerne, var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Først i forbindelse med SKATs efterfølgende korrespondance med skatteyderen og hans ægtefælle i perioden marts til og med maj 2011 kom SKAT i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, hvilket skete ved agterskrivelsen af 13. juni 2011, og dermed inden for fristen i § 27, stk. 2.

Herefter, og da Skatteministeriet ikke var bundet af SKATs tilkendegivelse under retsmødet i Landsskatteretten om, at fristen i § 27, stk. 2, var sprunget, gav landsretten ministeriet medhold i sin påstand.

Landsskatterettens afgørelse var indbragt for domstolene af Skatteministeriet og sagen henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Dom: Beskatning af værdi af fri bil delvis privat anvendelse specialindretning

SKM2017.477.VLR

Ankesagen angik, om appellanten havde haft privat rådighed over en Mercedes-Benz i indkomstårene 2007-2009 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Appellanten var direktør og indehaver af selskabet, der havde købt bilerne, og forestod den daglige ledelse af virksomheden. Selskabet havde betalt privatbenyttelsesafgift for begge biler. Bilerne var parkeret på sagsøgerens bopælsadresse, der tillige udgjorde hjemsted for virksomheden.

Køretøjet var indrettet med reolsystem i varerummet. Landsretten fastslog, at Mercedesen ikke havde en sådan indretning, at den kunne anses som et specialindrettet køretøj, der var uegnet som alternativ til en privat bil.

Landsretten fandt videre, at der i sagen var en formodning for, at appellanten havde haft den omhandlede Mercedes til rådighed til privat benyttelse. Landsretten henviste i den forbindelse bl.a. til, at køretøjet var indregistreret til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse, samt at selskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse.

Endelig fandt landsretten, at formodningen for privat rådighed ikke var afkræftet.

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse som følge af fejl i offentliggørelsen af TSS-cirkulære 2000-10 om Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill - udkast til styresignal
17-0713303

Styresignalet omhandler genoptagelse som følge af fejl i offentliggørelsen af TSS-cirkulære 2000-10 om Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill

Høringssvar:

Dansk Byggeri

Dansk Industri

FSR - Danske Revisorer

Nye straffesager

SKM2017.480.BR

Straf – registreringsafgiftsbekendtgørelsen – manglende mærkning af varebil – tilståelsessag - selskab

Selskabet var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, ved den 1. december 2015 at have anvendt en varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med selskabet som registreret ejer og bruger - i forbindelse med kørsel på offentlige veje uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer.

Selskabet forklarede, at det var korrekt, at bilen ikke var forsynet med selskabets CVR-nummer på gerningstidspunktet. Brugeren af bilen havde fået udleveret klistermærker med CVR-nummer samt instruktion i, hvordan de skulle påføres, men han havde glemt at sætte dem på. Den pågældende medarbejder boede et andet sted i landet og bilen var aldrig på selskabets adresse, hvorfor der ikke blev fulgt op på, om klistermærkerne var blevet sat på bilen.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på 5.000 kr. under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, baggrunden og formålet med reglerne, herunder at gøre sort arbejde mere risikofyldt, og hindre at ansatte misbruger biler og værktøj til udførelse af sort arbejde uden arbejdsgiverens viden.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, idet retten henviste til at selskabet havde tilstået og nok ville vedtage en administrativ bøde, men at SKAT havde ønsket at køre sagen som prøvesag for retten.