SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2019, uge 32

Kære Læser

Så er vi tilbage efter sommerferien. MomsMail og SkatteMail er faktisk snart ved at have nogle år på bagen og vi synes da selv, at vi er still going strong. Har du forslag til forbedringer og konstruktiv kritik, så send os en mail. Du kan bare svare på den MomsMail eller SkatteMail du modtager.

I løbet af sommeren har der samlet sig mange nyheder, så denne SkatteMeil er meget omfattende.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Skattemæssige konsekvenser af koncerninterne støtteerklæringer
Firmabilbeskatning af biler uden nummerplader
Straksfradrag af udgifter til ombygning af driftsbygninger
Kender du din marginalskatteprocent?
Skattefordel til virksomheder, der køber original kunst
Værdiansættelse af ejendomme i dødsboer
Skattepligt når virksomheder krydser landegrænser
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2019
Skattestyrelsen på Roskilde Festival
Fem gode råd om virksomhedens skat
Brexit er blevet aktuelt igen
Fastsættelse af den skattemæssige værdi af fri bil
Skattestyrelsen åbner op for mulighed for at få genoptaget visse transfer pricing sager
OECD and Brazil share outcomes of project to align Brazil's transfer pricing rules to OECD standard
Nyt styresignal fra Skattestyrelsen vedrørende transfer pricing-dokumentation
Afgørelse fra Skatterådet varsler praksisændring vedrørende "A/B-modellen"
Øget bo- og gaveafgift stækker væksten
Nyt om skat, uge 29 - Regler for bespisning
DAC6 - Skatteministeriet offentliggør udkast til lovforslag
Ejendom i udlandet

SKM-meddelelse
Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62

Styresignaler
Styresignal - manglende transfer pricing-dokumentation på selvangivelsestidspunktet - genoptagelse - ændring af praksis

Bindende svar
Kommune, skattepligt af solcelleanlæg og ejerandel af fælles kommunalt kraftvarmeselskab
Fremførsel af underskud - Salg af ejendomsselskab til Pensionskasse
Overdragelse af anparter ved en A/B-model med gevinstmulighed til børn - Praksisændring
Afvisning af anmodning om bindende svar
Beskatning af offentlig pension - dobbelt statsborgerskab
Trust - transparent - ejendomsværdiskatteloven

Kendelser
Særlige omstændigheder - Værdiansættelse af ejendom
Sagkyndig vurdering af boets erhvervsejendom

Domme
Money transfer - kontoindsætninger - låneaftale - grov uagtsomhed - varslingsfrist
Fradrag for renteudgifter - boligkollektiver
Kollektive investeringsforeninger - Udland - Ikke krav på fritagelse af udbytte
Pengeindsætninger - skattepligtig indkomst
Fradrag for grundforbedringer - syn og skøn - genanvendelighed - skærpet påstand
Fradrag for grundforbedringer - intern vandforsyning - fradrag på ca. 700 kr. - skøn ikke tilsidesat
Grundværdi - Grundskatteloft - Basisår
Forhøjelse af aktieindkomst
Råderet over lokaler og parkeringsplads - direktør - bevisbyrde
Maskeret udlodning - leje og renovering af ejendom
Sagsomkostninger - særlige grunde - beviskrav - grundforbedring
Ejendomsavance - afståelsessum - syn og skøn

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Skattemæssige konsekvenser af koncerninterne støtteerklæringer

I en ny byretsdom fik et selskab nægtet fradrag for en del af et tab på en kunde, fordi selskabets moderselskab havde dækket dette. Dækningen blev ikke anset for et skattefrit koncerntilskud. Dommen er heldigvis anket.

BDO

Firmabilbeskatning af biler uden nummerplader

I en ny dom lykkedes det en direktør i et brillefirma at undgå firmabilbeskatning af en dyr bil, der i en vinterperiode henstod på et lager og kun var stilstandsforsikret, men hvor pladerne ikke var afleveret til Motorstyrelsen

BDO

Straksfradrag af udgifter til ombygning af driftsbygninger

Reglerne om fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger er ganske favorable. Især, hvis arbejderne forskydes tidsmæssigt fra almindelige vedligeholdelsesarbejder

BDO

Kender du din marginalskatteprocent?

Marginalskatten omtales ofte som skatten af den sidst tjente krone, men fordi vores indkomst opdeles i forskellige komponenter, har vi faktisk indtil flere marginalskatteprocenter. En for hver indkomst- og fradragstype

BDO

Skattefordel til virksomheder, der køber original kunst

Virksomhedernes kunstkøb er angiveligt stigende. Formentlig fordi skattereglerne rummer et incitament hertil, når der er tale om førstegangskøb. Reglerne er ment som en hjælp til kunstnerne.

BDO

Værdiansættelse af ejendomme i dødsboer

Det kan få stor betydning for både arveafgift og skat, hvilken værdi en ejendom sættes til i en boopgørelse. Normalt kan der tages udgangspunkt i den offentlige vurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne.

BDO

Skattepligt når virksomheder krydser landegrænser

Afgørende for, om en udenlandsk virksomhed skal betale skat til Danmark, og om en dansk virksomhed skal betale skat i udlandet, ér, om der er etableret et ”fast driftssted”. Hvorvidt det er tilfældet, beror på en konkret vurdering.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2019

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Dansk Revision

Skattestyrelsen på Roskilde Festival

Deloitte

Fem gode råd om virksomhedens skat

Download på denne side

Deloitte

Brexit er blevet aktuelt igen

Alt tyder på, at der enten kommer en hard Brexit den 31. oktober 2019 eller en soft Brexit, hvor der bliver arbejdet på at indgå en aftale med EU. Dette afhænger af, hvem der bliver Storbritanniens nye premierminister.

Folketingets Ombudsmand

Fastsættelse af den skattemæssige værdi af fri bil

Ved fastsættelse af den skattemæssige værdi af fri bil for indkomståret 2012 ville skattemyndighederne ikke tillægge en overdragelse af en bil i februar 2012 (fra et anpartsselskab til hovedanpartshaveren) og en overdragelse i april 2012 (fra hovedanpartshaveren til selskabet) betydning.

Lundgrens

Skattestyrelsen åbner op for mulighed for at få genoptaget visse transfer pricing sager

Skattemyndighederne har gennem flere år krævet, at transfer pricing dokumentationen for det enkelte indkomstår var udarbejdet løbende og senest forelå på selvangivelsestidspunktet. Synspunktet har været kontroversielt og er konstant blevet udfordret af såvel skatteydere som rådgivere med henvisning til, at der indtil for relativt nyligt ikke var det nødvendige og tilstrækkelige juridiske grundlag for skattemyndighedernes synspunkt.

OECD

OECD and Brazil share outcomes of project to align Brazil's transfer pricing rules to OECD standard

The OECD and Brazil’s Receita Federal (RFB) issued a joint statement at the high-level event held on 11 July 2019 in Brasília, Brazil, to present the outcomes of the 15-month work programme carried out by OECD jointly with RFB.

Plesner

Nyt styresignal fra Skattestyrelsen vedrørende transfer pricing-dokumentation

Skattestyrelsen har den 12. juli 2019 udsendt et styresignal, som fastslår en ny praksis for betydningen af, om en transfer pricing-dokumentation i sin helhed foreligger på selvangivelsestidspunktet. Praksisændringen er en konsekvens af Højesterets dom i Microsoft-sagen, men har kun betydning for indkomstår påbegyndt før 1. januar 2019.

Plesner

Afgørelse fra Skatterådet varsler praksisændring vedrørende "A/B-modellen"

I et bindende svar af 11. juli 2019 har Skatterådet tiltrådt Skattestyrelsens opfattelse af, at værdien af "en gevinstmulighed" skal indgå ved værdiansættelsen af aktierne i den såkaldte A/B-model, når sagens konkrete omstændigheder begrunder det. Skatterådet har dog samtidig fundet, at der vil være tale om en praksisændring, hvorfor denne først træder i kraft efter en frist på 6 måneder fra, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal herom.

PwC

Øget bo- og gaveafgift stækker væksten

En øget bo- og gaveafgift vil trække kapital ud af de danske familieejede virksomheder, som ellers skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. I en tid med forventet snarlig udvikling med en lavkonjunktur er det uheldigt at hæmme væksten i erhvervslivet, der årligt bidrager med flere hundrede milliarder til dansk velfærd.

PwC

Nyt om skat, uge 29 - Regler for bespisning

I udgangspunktet gælder det, at arbejdsgiverbetalt mad er et skattepligtigt gode, men der findes en række undtagelser fra den regel. Bliv i denne episode af Nyt om skat klogere på reglerne for bespisning af medarbejdere.

PwC

DAC6 - Skatteministeriet offentliggør udkast til lovforslag

Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019 et udkast til DAC6-lovforslaget i høring. DAC6 er et EU-direktiv, der skal implementeres i dansk ret inden årets udgang og handler grundlæggende om, at mellemmænd (rådgivere) eller virksomheder skal indberette visse typer af rådgivning til skattemyndighederne. Lovforslaget indebærer, at udbydere af potentielt aggressive grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger pålægges at indberette oplysninger herom til skatteforvaltningen med henblik på, at skatteforvaltningen vil kunne underrette andre EU-landes skattemyndigheder om sådanne ordninger. De ordninger, der er omfattet af indberetningspligten, er defineret ved hjælp af såkaldte kendetegn (”Hallmarks”) og kan også omfatte transaktioner, der ikke sædvanligvis opfattes som aggressive.

Redmark

Ejendom i udlandet

Hvis man er dansk statsborger og er bosiddende i Danmark, er man fuldt skattepligtig til Danmark af alle sine indkomster – uanset om disse h ...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62

SKM2019.375.SKTST

Skatterådet har på et møde den 25. juni 2019 behandlet Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet om pålæg af oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 62, stk. 1, om tilladelse til indhentning af oplysninger om ikke identificerede personer og selskaber fra Finland, som har haft omsætning hos en navngiven dansk erhvervsvirksomhed. Oplysninger ønskes indhentet til brug for behandling af en modtaget bistandsanmodning fra Finland.

Styresignal: Styresignal - manglende transfer pricing-dokumentation på selvangivelsestidspunktet - genoptagelse - ændring af praksis

SKM2019.374.SKTST

I styresignalet beskrives ændringen af praksis vedrørende betydningen af om en transfer pricing-dokumentation i sin helhed foreligger på selvangivelsestidspunktet, jf. SKM2019.136.HR.

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

Bindende svar: Kommune, skattepligt af solcelleanlæg og ejerandel af fælles kommunalt kraftvarmeselskab

SKM2019.367.SR

Kommune A ejer 100% af et antal solcelleanlæg, der er opstillet på forskellige institutioner og idrætsanlæg. El fra solcelleanlæggene afsættes delvist til nettet. Derudover ejer Kommune A x % af H Kraftvarmeselskab I/S, som producerer el i G1 Kraftvarmeværk og i H Gasmotor.

Kommuner er som udgangspunkt undtaget fra skattepligt jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1 nr. 2.

Kommune A har skattepligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af el dels fra solcelleanlæggene, dels fra sin deltagelse i H Kraftvarmeselskab I/S. Kommune A har for alle el-aktiviteter valgt, at beskatning skal ske efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Kommune A ønskede bekræftet, at den skattepligtige indkomst vedrørende elproduktion fra kommunens solcelleanlæg og fra kommunens andel på x % af el-aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S skulle opgøres under ét.

Skatterådet bekræftede i SKM2014.404.SR, at en kommune, der havde flere solcelleanlæg, kunne anse disse for at udgøre én samlet virksomhed, da det fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 7, at der skal foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" økonomi. Kommunen skulle derfor opgøre den skattepligtige indkomst samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg.

Kommune A var en selvstændig juridisk person, og har for alle el-aktiviteter valgt at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommune A havde endvidere i overensstemmelse med forarbejderne foretaget en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" samlede økonomi.

Skatterådet bekræftede, at Kommune A's skattemæssige resultat vedrørende den direkte drift af solcelleanlæggene og Kommune A's andel af el-aktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S kunne opgøres under ét, således at overskud og underskud fra aktiviteterne kunne modregnes ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst ved sine el-aktiviteter. Det var således alene nettoindkomsten ved elproduktion, der beskattes.

Bindende svar: Fremførsel af underskud - Salg af ejendomsselskab til Pensionskasse

SKM2019.372.SR

Skatterådet bekræftede, at der ved salg af spørgers ejendomsaktieselskab til en pensionskasse, kunne ske modregning mellem selskabets fremførbare underskud fra tidligere år og den skatteforpligtelse, der skulle opgøres efter selskabsskattelovens § 3 A, stk. 8, ved overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A

Bindende svar: Overdragelse af anparter ved en A/B-model med gevinstmulighed til børn - Praksisændring

SKM2019.371.SR

Det ønskedes bekræftet, at overdragelse af anparter, der skete ved en A/B-model ikke ville medføre afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen, en efter følgende anpartsombytning kunne ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36 og at værdiansættelsen skete til handelsværdien.

Skatterådet fandt, at i værdiansættelsen burde værdien af en gevinstmulighed indgå i værdiansættelsen efter de konkrete omstændigheder.

Skatterådet ønskede dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller, da der i disse sager ville være tale om en praksisændring.

Værdien af gevinstmulighed skulle derfor først indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller efter, at der var udsendt et styresignal af Skattestyrelsen. Styresignalet skulle indeholde en frist på 6 måneder til at disponere uden værdien af en gevinstmulighed.

Bindende svar: Afvisning af anmodning om bindende svar

SKM2019.370.SR

Spørger påtænkte at benytte to forskellige facebook-grupper til at facilitere en række kommende påtænkte aktiviteter, hvor spørger skulle udføre forårsrengøring, udlåne/dele bil, cykel, boremaskine mv., i forhold til personer der boede i opgangen, i boligforeninger og "nede ad vejen". I den ene facebook-gruppe ville der være en form for visualiseret anerkendelse heraf, som gjorde at spørger ville have mulighed for at spørge andre i gruppen om tilsvarende tjenester, ligesom der ville kunne opnås rabat hos de lokale butikker, der var i gruppen. I den anden facebook-gruppe ville der ikke være en visualisering af anerkendelsen.

Spørger ønskede besvaret, hvordan de enkelte aktiviteter skulle behandles skattemæssigt, afhængigt af om det skete i forhold til personer der boede i opgangen, i boligforeninger eller "nede ad vejen", og afhængigt af om aktiviteten faciliteredes via den ene eller den anden facebook-gruppe.

Skatterådet afviste at give bindende svar, da spørgsmålene knyttede sig til påtænkte dispositioner, der havde karakter af opstillede scenarier i forhold til en ikke nærmere konkretiseret kreds af personer, som alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsum-lignende karakter og hvor en besvarelse ville være at ligestille med rådgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

Bindende svar: Beskatning af offentlig pension - dobbelt statsborgerskab

SKM2019.363.SR

Spørger er engelsk statsborger og bosat i Danmark. Spørgers ægtefælle og børn er danske statsborgere. Spørger modtager livsvarig pension fra det engelske forsvar, som er optjent, mens spørger gjorde tjeneste i den engelske hær, inden spørger blev skattepligtig i Danmark. Spørger overvejer på grund af Brexit at søge om dansk statsborgerskab samtidig med opretholdelse af sit engelske statsborgerskab. Skatterådet bekræfter, at pensionen kan beskattes i Storbritannien, og at denne beskatningsret kan fortsætte, selvom spørger opnår dansk statsborgerskab samtidig med, at det engelske statsborgerskab opretholdes. Dansk beskatning baseret på skattemæssigt hjemsted opretholdes dvs. progressionsvirkning.

Bindende svar: Trust - transparent - ejendomsværdiskatteloven

SKM2019.361.SR

Spørger, som er fuldt skattepligtig til Danmark, påtænker at stifte en trust i USA, som er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret. Trusten skal eje en ejemndom i USA, hvor spørger vil få rådighed over en bolig. Skatterådet bekræfter, at trusten kan anses for skattemæssigt transparent efter dansk skattepraksis. Skatterådet bekræfter desuden, at spørgeren ikke bliver beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 9, men kun bliver beskattet efter ejendomsværdiskatteloven.

Kendelse: Særlige omstændigheder - Værdiansættelse af ejendom

SKM2019.369.ØLR

Sagen handlede om, at Skattestyrelsen med hjemmel i boafgiftsloven § 12, stk. 2 havde ændret værdiansættelsen af et dødsbos ejendom. Ejendommen var i boopgørelsen værdiansat til kr. 1.487.500 og boet havde oplyst, at værdiansættelsen var foretaget i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret). Afdøde havde købt ejendommen knapt 4 år før dødsfaldet for kr. 4.350.000 og ejendommen var beliggende i en kommune, hvor prisniveauet , havde udvist en svag stigning fra 2013 frem mod 2017. Skattestyrelsen havde på dette grundlag fundet, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor der ikke kunne støttes ret på værdiansættelsescirkulæret.

Boet anmodede skifteretten om at tage stilling til om Skattestyrelsen var berettiget til at ændre boets værdiansættelse. Boet gjorde gældende, at dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 giver skifteretten hjemmel til at prøve Skattestyrelsens ændring af en værdiansættelse i et dødsbo efter boafgiftslovens § 12, stk. 2, når Skattestyrelsen vælger at ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering. Skifteretten afviste boets anmodning.

Ved boets kære af skifterettens kendelse til landsretten gentages påstanden om skifterettens hjemmelsadgang i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 til at anfægte Skattestyrelsens værdiansættelse. Herudover gøres det gældende, at selve den juridiske kvalifikation af, om der foreligger særlige omstændigheder, skal foretages af domstolene, hvorfor skifterettens kompetence efter Højesterets kendelse refereret i SKM2016.279.HR tillige må indfortolkes i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, eller en analogi heraf.

Landsretten finder ikke, at der er hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 eller der i SKM2016.279.HR kan udledes en adgang til at skifteretten kan efterprøve skattemyndighedernes ændring af en værdiansættelse. Herefter og af de af skifteretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten skifterettens afgørelse.

Kendelse: Sagkyndig vurdering af boets erhvervsejendom

SKM2019.368.VLR

Skattestyrelsen havde med hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2 anmodet skifteretten om sagkyndig vurdering af boets erhvervsejendom (hotelejendom). Hotelejendommen var værdiansat til den kontante ejendomsvurdering. Som begrundelse for anmodningen om sagkyndig vurdering havde Skattestyrelsen anført, at der få år før dødsfaldet var indgået en 15 års uopsigelig forpagtningskontrakt af hotelejendommen, hvor der mellem parterne var aftalt væsentlige renoveringer af ejendommen. Endvidere var den sagkyndige vurdering begrundet med, at en beregnet afkastforrentning på baggrund af den af boet ansatte værdi af ejendommen klart oversteg markedets krav til afkast for investeringsejendomme i området.  Boet gjorde for skifteretten gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det var grundlag for at fravige boets værdiansættelse. Endvidere gjorde boet gældende, at der ikke kan lægges vægt på afkastet af forrentningen ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder. Endelig anførte boet, at de afholdte renoveringsomkostninger, måtte kvalificeres som vedligeholdelsesomkostninger og løsøre, der ikke havde indflydelse på ejendommens værdiansættelse. Skifteretten bemærker, at skifteretten kun kan afvise en anmodning om sagkyndig vurdering, såfremt den er åbenbart overflødig. Skifteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at udlede af kendelsen i SKM2016.279.HR, at Højesteret har gjort udtømmende op med, hvornår der foreligger særlige omstændigheder. Skifteretten finder herefter, at boet ikke har godtgjort, at de afholdte renoveringsudgifter skal kvalificeres som vedligeholdelsesomkostninger og løsøreinvesteringer. På den baggrund, og da forrentningen af en investering i ejendommen må anses at have betydning for ejendommens handelsværdi finder skifteretten, at der foreligger særlige omstændigheder og anmodningen skal tages til følge.

Landsretten stadfæster skifterettens kendelse og tiltræder endvidere, at der foreligger særlige omstændigheder.

Dom: Money transfer - kontoindsætninger - låneaftale - grov uagtsomhed - varslingsfrist

SKM2019.388.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt 41 indbetalinger i perioden 2008-2010 på godt 1,2 mio. kr. fra tre forskellige selskaber hjemmehørende i Liechtenstein, De Britiske Jomfruøer og Belize var skattepligtig indkomst eller udbetalte lånebeløb, og - for så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009 - hvorvidt ændringen af den skattepligtiges indkomst var i overensstemmelse med fristreglerne.

Landsretten udtalte indledningsvis, at det i en situation som den foreliggende påhvilede den skattepligtige at godtgøre, at de indsatte beløb var lån.

Af de grunde som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at en fremlagt rammeaftale om lån på 1,6 mio. kr. indeholdt sådanne særlige vilkår, at gældsforholdets beståen ikke var godtgjort ved de fremlagte dokumenter og forklaringer fra den skattepligtige og den anførte kreditor i låneaftalen. Landsretten lagde tillige vægt på, at pengene ikke var betalt tilbage ved den anførte forfaldsdato.

Landsretten fandt på baggrund af de omstændigheder, der førte til, at overførslerne var skattepligtige, at den skattepligtige måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 således var opfyldt.

Endvidere fandt landsretten, at det først var ved modtagelsen af den skattepligtiges redegørelse for indsætningerne, at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom (SKM2017.530.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Fradrag for renteudgifter - boligkollektiver

SKM2019.384.BR

Sagsøgerne var andelshavere i andelsboligforeningen G1 og havde med henvisning til administrativ praksis om boligkollektiver foretaget fradrag for G1's renteudgifter til et realkreditlån.

Andelsboligforeninger er som udgangspunkt selvstændige skattesubjekter. Praksis om boligkollektiver er en undtagelse hertil og indebærer, at en andelsboligforening anses for at være skattemæssigt transparent, hvis andelsboligforeningen efter sin karakter må betragtes som et sameje. I så fald beskattes andelshaverne efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at G1 ikke kunne karakteriseres som et boligkollektiv (sameje), men at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt. Sagsøgerne kunne derfor ikke fradrage foreningens renteudgifter.

Retten lagde vægt på G1's vedtægter, hvoraf det fremgik, at overskud ved et salg af ejendommen ikke blot skulle fordeles mellem de aktuelle andelshavere i forhold til deres andel, men mellem både aktuelle og tidligere medlemmer af foreningen. Retten lagde også vægt på, at andelshaverne ifølge vedtægterne ikke kunne råde som ejere over deres andele ved overdragelse eller belåning, ligesom andelene ikke kunne gøres til genstand for kreditorforfølgning. Derudover havde de aktuelle andelshavere ikke fuld rådighed over foreningen, idet tidligere medlemmer skulle samtykke til visse vedtægtsændringer.

Dom: Kollektive investeringsforeninger - Udland - Ikke krav på fritagelse af udbytte

SKM2019.383.ØLR

Kollektive investeringsforeninger med hjemsted i udlandet havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt kriteriet om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark, som værnede i strid med TEUF-artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Ifølge landsretten skulle de udenlandske investeringsforeninger som udgangspunkt stilles på samme måde som hjemmehørende investeringsforeninger, og de havde derfor kun ret til kildeskattefritagelse under de betingelser, der også var gældende for hjemmehørende investeringsforeninger, dvs. betingelserne for at kunne kvalificeres som udloddende investeringsforeninger som defineret i ligningslovens § 16 C. De sagsøgende investeringsforeninger opfyldte ubestridt ikke disse betingelser. Det forhold, at hjemstedskravet var blevet underkendt af EU-Domstolen indebar hverken efter EUretten eller efter dansk forvaltningsret, at de sagsøgende investeringsforeninger kunne få tilbagebetalt den erlagte skat, når de hverken opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C eller søgte at medvirke til at opfylde de bag denne bestemmelse liggende saglige hensyn på en for dem mindre indgribende måde.

Dom: Pengeindsætninger - skattepligtig indkomst

SKM2019.382.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en række beløb indsat på Y2-landske bankkonti oprettet i skatteyderens navn. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen med rette var blevet beskattes af de pågældende beløb, idet retten lagde vægt på, at bankkontiene stod i skatteyderens navn, at han havde fuld råderet over kontiene ved bankbøger og hævekort, at det ikke var godtgjort, at pengene tilhørte skatteyderens far, og at det heller ikke var godtgjort, at pengene stammede fra allerede beskattede midler.

Dom: Fradrag for grundforbedringer - syn og skøn - genanvendelighed - skærpet påstand

SKM2019.381.VLR

Sagen angik, om en grundejer var berettiget til et grundforbedringsfradrag for etablering af fjernvarmeledninger på grundejerens grunde.

Under landsretssagens forberedelse blev der på grundejerens foranledning gennemført syn og skøn med en ejendomsmægler som skønsmand. Skønsmanden udtalte i sin erklæring bl.a., at han anså anlægsudgiften til de fjernvarmeledninger, som grundejeren havde markeret, for en reduceret omkostning for en køber, og at det var hans vurdering, at en køber ville betale en merpris for grunden, som svarede til anlægsudgiften.

Med henvisning hertil og med henvisning til en bebyggelsesplan tinglyst på ejendommen, hvorefter ejendommen kun kunne bebygges som sket, påstod grundejeren sagen hjemvist til vurderingsmyndigheden med henblik på ansættelse af fradraget for de markerede ledninger.

Landsretten fandt, at grundejeren ikke havde godtgjort, at etableringen af fjernvarmeledningerne havde medført en stigning i grundværdien i ubebygget stand, hvorfor betingelserne for fradrag i medfør af den dagældende vurderingslovs § 17 og § 18, jf. § 13, ikke var opfyldt. Landsretten henviste til, at det var ubestridt, at de omtvistede fjernvarmeledninger blev etableret i forbindelse med byggeriet på grundene, og det fremgik af det fremlagte kortmateriale, at fjernvarmeledningerne helt fra "stamvejen" nøje fulgte bebyggelsen på grundene. På den baggrund, og efter bevisførelsen i øvrigt, lagde landsretten til grund, at varmeforsyningsledningerne kun var anvendelige ved et byggeri, der var identisk med eller i det væsentlige svarede til det aktuelle byggeri. Det forhold, at der på ejendommene inden for lokalplanens rammer var tinglyst en bebyggelsesplan udarbejdet af grundejeren selv, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2015.546.BR), hvorved Skatteministeriet havde fået medhold i en skærpet påstand om, at fradraget - i overensstemmelse med Landsskatterettens kontors indstillinger, men i strid med vurderingsankenævnets forudgående afgørelser - skulle nedsættes til kr. 0,-.

Dom: Fradrag for grundforbedringer - intern vandforsyning - fradrag på ca. 700 kr. - skøn ikke tilsidesat

SKM2019.380.BR

Sagen angår fradrag for etablering af vandforsyningsledninger internt på boligselskabets ejendom. Landsskatteretten vurderede, at et stykke af ledningen kunne anses for grundforbedrende men fandt, at bekostningen ikke var dokumenteret. En V&S beregning anslår udgiften til etablering af den interne vandforsyning til 654 kr.

Skatteministeriet gjorde gældende, at boligforeningen ikke havde godtgjort, at anlægget af den omhandlede vandforsyningsledning beløbende sig til 654 kr. har bevirket en stigning i grundens værdi. Herudover gjorde Skatteministeriet gældende, at et yderligere fradrag på 654 kr. må anses for omfattet af skattemyndighedernes betydelige skønsmargin.

Retten udtalte, at boligselskabet ikke havde dokumenteret, at Skatteankestyrelsens ingeniørs beregning af det yderligere fradrag på 654 kr. var forkert. På den baggrund fandt retten, at boligselskabet, henset til den beskedne udgift, som kunne relateres til etablering af internt vandforsyning, ikke havde sandsynliggjort, at det skøn, som Landsskatteretten har udøvet, beror på et fejlagtigt grundlag. Derfor fandt retten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Grundværdi - Grundskatteloft - Basisår

SKM2019.379.BR

Sagen vedrørte, om vurderingsmyndighedens skøn pr. 1. oktober 2012 over grundværdien for ejendommen, Y1-adresse, kunne tilsidesættes. Ejendommen blev sammen med seks andre grunde (Y1-Y3-adresse) udstykket G1-virksomhed i 2010. Sagsøgerne købte ejendommen som ubebygget grund i september 2011 for 4.450.000 kr. Ejendomsskatten for sagsøgernes ejendom, var beregnet ud fra basisår 2008, mens basisår 2001 anvendes for de fleste andre ejendomme i området.

Retten anførte, at den høje ejendomsbeskatning for Y1-adresse forventeligt vil føre til en lavere handelspris. Retten henviste herefter til Vurderingsankenævnets afgørelse, hvoraf fremgår, at den høje ejendomsbeskatning for Y1-adresse er indgået som et element i det udøvede skøn over fastsættelsen af grundværdien for ejendommen Y1-adresse pr. 1. oktober 2012.

Retten fandt, at betingelserne for at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn ikke var opfyldt. Retten anførte, at sagsøgerne hverken havde godtgjort, at Vurderingsankenævnets skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at værdiansættelsen var åbenbar urimelig. Retten anførte endvidere, at sagsøgerne ikke gennem syn og skøn eller på anden måde havde sandsynliggjort, at handelsværdien for Y1-adresse var væsentlig lavere end den fastsatte grundværdi pr. 1. oktober 2012.

Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Forhøjelse af aktieindkomst

SKM2019.377.ØLR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed.

Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger.

Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Dom: Råderet over lokaler og parkeringsplads - direktør - bevisbyrde

SKM2019.376.ØLR

Et selskab havde lejet en lejlighed med tilhørende parkeringspladser. Selskabets eneste aktivitet var at fremleje de enkelte værelser i lejligheden og parkeringspladserne.

Skatteyderen var direktør i selskabet, og selskabet var i perioden ejet af hans datter og senere hans kæreste. Skatteyderen gjorde gældende, at det var den faktiske private benyttelse, der skulle beskattes, og at Skatteministeriet ikke havde bevist, at han rent faktisk havde benyttet de værelser, som ikke var udlejet, og parkeringspladserne.

Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet, og at skatteyderen havde ændret forklaring vedrørende parkeringspladserne flere gange. Ligeledes bemærkede landsretten, at et vidne havde forklaret, at det var blevet gjort ham klart ved indflytning, at den ene del af lejligheden tilhørte skatteyderen.

Landsretten tilsidesatte herefter skatteyderens forklaring.

Af de grunde som anført af byretten stadfæstede landsretten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at han ikke havde haft råderet over værelserne og parkeringspladserne, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Dom: Maskeret udlodning - leje og renovering af ejendom

SKM2019.373.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne med rette var blevet hhv. udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 A, og gavebeskattet, jf. statsskattelovens § 4, af en række betalinger et af sagsøger 1 domineret selskab havde overført til sagsøger 2 i indkomstårene 2007 - 2011 i forbindelse med leje af en række beboelseslejemål, samt om selskabets afholdelse af udgifter til renovering af sagsøger 2's ejendom i indkomstårene 2008 og 2010 med rette var udlodningsbeskattet hos sagsøger 1, jf. ligningslovens § 16 A.

Med henvisning til, at dispositionerne var sket i et interessefælleskab inden for en snæver familiekreds, fandt retten, at der påhvilede sagsøgerne et skærpet krav til dokumentation for, at dispositionerne var erhvervsmæssigt begrundede.

Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret, at dispositionerne var erhvervsmæssigt begrundede.

Retten lagde vægt på, at der ikke var nogen kvalificeret sammenhæng mellem selskabets dispositioner og dets indkomsterhvervelse, at der i de omhandlede indkomstår altid var overført større beløb end det aftalte, at den hævdede erhvervsmæssige brug ikke var støttet af dokumentbeviser, og at der ikke for retten blev afgivet forklaring af fra personer uden tilknytning til sagens parter, der med vægt støttede forklaringen om erhvervsmæssig anvendelse.

Retten fandt, at dispositioner som en direkte følge af at sagsøgerne ikke havde dokumenteret en erhvervsmæssig begrundelse, var sket som følge af sagsøger 1's ejerskab i selskabet, hvorfor beskatningen af dispositionerne ved sagsøger 1 som udbytte og ved sagsøger 2 som gave, var berettiget.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Sagsomkostninger - særlige grunde - beviskrav - grundforbedring

SKM2019.365.ØLR

Det materielle spørgsmål i sagen var, om et selskab var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af en ekstern vej i medfør af den dagældende vurderingslovs § 17, fordi kommunen havde overvæltet en del af sine anlægsudgifter ved salget af grunden til selskabet.

Skatteministeriet fik ved byrettens dom (SKM2017.209.BR) medhold i, at der ikke var grundlag for at indrømme selskabet et fradrag i grundværdien, idet selskabet ikke havde bevist, i hvilket omfang kommunen havde afholdt udgifter til vejen, eller i hvilket omfang kommunens udgifter var overvæltet på selskabet.

Under sagens behandling for landsretten fremlagde selskabet yderligere materiale vedrørende kommunens anlæg af og udgifter til vejen samt fastsættelsen af grundpriserne. En betydelig del af materialet blev fremlagt med ankereplikken på dagen for forberedelsens slutning. Med henvisning til det fremlagte materiale tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for selskabets påstand, men påstod samtidig sagens omkostninger ophævet. Selskabet påstod sig herover for tillagt sagsomkostninger.

Landsretten bemærkede, at det påhvilede selskabet, der ønskede fradrag for grundforbedring, at godtgøre, at selskabet havde bekostet forbedringen og fremhævede, at de konkrete udgifter til etableringen af vejen eller de overvæltede udgifter ikke var kendte under sagens behandling for byretten, og der således ikke var tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, der gav grundlag for skønsmæssigt at fastsætte et fradrag for selskabets udgifter til etablering af vejen.

Selv om selskabet efter sagens endelige udfald måtte anses for den vindende part, måtte der ved omkostningsfastsættelsen tages hensyn til, at der først med det materiale, som selskabet fremlagde i forbindelse med ankereplikken for landsretten, forelå oplysninger, der gav grundlag for at indrømme selskabet et fradrag. Henset hertil fandt landsretten, at særlige grunde talte for, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part for byog landsret, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Dom: Ejendomsavance - afståelsessum - syn og skøn

SKM2019.364.VLR

Ankesagen drejede sig om opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance, som appellanten havde opnået ved salget af sine anparter i et kommanditselskab. Appellanten havde købt anparterne i 2004, som led i et ejendomsinvesteringsprojekt. I den forbindelse havde appellanten og de øvrige kommanditister i alt betalt over 6 mio. kr. i honorar til projektudbyderen. I 2007 solgte appellanten anparterne tilbage til den projektudvikler, der i 2004 havde forestået udbuddet af projektet.

Tvisten bestod nærmere bestemt i, om der ved opgørelsen af afståelsessummen ved tilbagesalget i 2007 skulle fradrages et beløb, der kunne henføres til værdien af, at der tidligere var udarbejdet et investeringsprojekt. SKAT havde skønsmæssigt ansat værdien af, at der tidligere var udarbejdet et investeringsprojekt til kr. 50.000,-.

I forbindelse med retssagen indhentede appellanten syn og skøn, der estimerede værdien til at udgøre et sted mellem 2,5 og 3 mio. kr.

Landsretten fandt, at det måtte have formodningen imod sig, at en professionel køber skulle være indstillet på at betale flere millioner kroner udover ejendommens værdi for oplysninger, som køberen i al væsentlighed besad i forvejen. Landsretten fandt ikke, at det ved skønserklæringen var godtgjort, at projektudbyderen havde været indstillet på at betale en sådan merpris for ejendomsprojektet som følge af, at der tidligere havde været udarbejdet udbudsmateriale m.v. Appellanten havde herefter ikke bevist, at SKATs skøn kunne tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Byretten var nået til samme resultat.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0164593
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 15/2406823
Genoptagelse af indkomståret
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet hævet opsparet overskud i indkomståret 2005, som konsekvens af klagerens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2001 vedrørende en ændring af kapitalafkast i virksomhedsordningen. Landsskatteretten finder, at ændringerne i virksomhedsordningen for indkomstårene 2001-2005 skal tilbageføres.
Afsagt: 27-06-2019

Journalnr: 17/0105564
Afskrivninger i K/S
Klagen vedrører nægtede Skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens § 14 i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2019

Journalnr: 17/0991827
Arbejdsudlejeskat
Klagen skyldes, at SKAT har beregnet arbejdsudlejeskat m.v. ved selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2019

Journalnr: 17/0991895
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser herunder bl.a. A-indkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag samt yderligere skattepligtig indkomst (Øvrige indsættelser). Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad. Dog anses én af forhøjelserne for ugyldigt foretaget.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 18/0007325
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører genoptagelse af skatteansættelsen samt yderligere fradrag for rejseudgifter og telefonudgifter, lejeværdi af egen bolig, yderligere fradrag for driftsomkostninger på udlejningsejendom og nedsættelse af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 16/1445510
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser der udmønter sig i forhøjelse af overskud af virksomhed samt yderligere indkomst ved værelsesudlejning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 22-05-2019

Journalnr: 15/1381827
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ansættelse af lejeindtægt, varmeudgift og vedligeholdelsesudgifter mv. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2019

Journalnr: 13/6305370
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for repræsentationsudgifter, udgift til gaver og blomster, advokatudgifter, edbudgifter, småanskaffelser, kursusudgifter samt "årets tilgang og afskrivninger". Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2019

Journalnr: 14/1263091
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter samt forhøjelser som konsekvens af ændring vedrørende moms og lønsumsafgift. Landsskatteretten godkender dele af udgifterne som fradragsberettigede og hjemviser konsekvensforhøjelserne vedrørende moms og lønsumsafgift.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 16/1400600
Erstatning fra strukturskader
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på fast ejendom. Landsskatteretten finder, at fortjenesten ved erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
Afsagt: 24-06-2019

Journalnr: 14/3293259
Fast driftssted og skattepligt
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at have etableret et fast driftssted i Danmark og dermed begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet klageren ikke anses at have haft fast driftssted her i landet og dermed ikke er begrænset skattepligtig til Danmark.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 16/1562915
Fikseret lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af fikseret lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 15/2156199
Fiksering af renter
Klagen vedrører fiksering af renter vedrørende et tilgodehavende i datterselskab i Venezuela. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 03-06-2019

Journalnr: 19/0023980
Forskerskatteordningen
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 16/1452657
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 16/1083987
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2019

Journalnr: 14/4607808
Frie goder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, delvis fri bolig og fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-05-2019

Journalnr: 15/1564509
Frie goder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og delvis fri bolig samt udbytte ved køb af sommerhus. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-05-2019

Journalnr: 15/2067862
Gaveafgift
Klagen vedrører ansættelse af gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter afgiften.
Afsagt: 20-06-2019

Journalnr: 16/0766922
Gaveafgift
KB ansættelse af gaveafgiftspligtigt beløb og beregning af gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 11-06-2019

Journalnr: 18/0000367
Genoptagelse af skatteansættelsen og tab på debitorer
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitorer og nægtet genoptagelse af skatteansættelsen f.s.v.a. fradrag for udgift til erstatning. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår tabsfradrag og meddeler medhold i påstanden om genoptagelse.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 13/6303886
Godtgørelser, indsætninger på bankkonto mv.
Klagen vedrører beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelse, at udgifter betalt via bankkonti er beskattet som løn samt at udgifter betalt via driftskonti m.m. beskattet som løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2019

Journalnr: 17/0115027
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten ændrer afgørelsen. For to af de omhandlede år endda til et lavere beløb end påstået af klager.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 17/0318481
Indberetningspligt
Klagen vedrører pålæg om at indberette værdi af fri bolig og forbrug for fire personer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 14/3099052
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører ændring af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 17/0991699
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 18/0000204
Interesseforbundne parter
Sagen drejer sig om fastsættelse af handelsprisen ved overdragelse af fast ejendom fra selskab til hovedanpartshaverens datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 17/0875120
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 16/0446617
Konsekvensændring
SKAT har som konsekvens af indkomstforhøjelse vedrørende datterselskab, hvorved der er sket en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, forhøjet sambeskatningsindkomsten med et tilsvarende beløb. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på disse punkter.
Afsagt: 21-06-2019

Journalnr: 18/0003743
Ligningslovens § 9 D
Klagen vedrører nægtet fradrag efter ligningslovens § 9 D. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 09-07-2019

Journalnr: 16/0277972
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forbindelse med døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 15/2522882
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for indkomst ved døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2019

Journalnr: 15/2963808
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forbindelse med indkomsten for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 17/0991823
Lønmodtagerforhold
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-05-2019

Journalnr: 17/0988059
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte.. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 18/0004767
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen og er anset for udbytte og at udgift til arbejdstøj anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, primært dog i forhold til periodisering.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 16/1466619
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån fra selskab over mellemregningskonto er anset for løn. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 13-06-2019

Journalnr: 16/1721833
Lån over mellemregningskonto og skat af værdi af fri bil.
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset for udbytte samt beskatning af værdi af fri bil. LS stadfæster fsv. angår skat af fri bil og hjemviser sagen vedrørende lån over mellemregningskonto.
Afsagt: 20-06-2019

Journalnr: 15/1872686
Maskeret udlodnign
Klagen vedrører beskatning af underpris ved køb af ejendom som maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 18-06-2019

Journalnr: 15/2155225
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatnign af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 18/0000622
Rejseudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 18/0006838
Renteudgifer
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter af gæld til finansieringsselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2019

Journalnr: 18/0001609
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2019

Journalnr: 18/0002271
Skat af fri bil, befordringsfradrag og beskatning af honorar
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, nægtet befordringsfradrag og beskatning af honorar. Landsskatteretten nedsætter værdi af fri bil til nul, giver delvist ret til fradrag for befordring og stadfæster fsv. angår honorar.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 17/0523120
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af yderligere værdi af fri bolig inkl. forbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 17/0523325
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af delvis fri bolig inkl. forbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 19/0003237
Skat af gevinst
Klagen vedrører beskatning af gevinst fra forældres deltagelse i reality program. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-05-2019

Journalnr: 19/0003229
Skat af modtagne beløb
Klagen skyldes, at overførte beløb er anset for skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-07-2019

Journalnr: 17/0309231
Skattemæssige afskrivninger
Klagen vedrører ikke godkendte Skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens § 14 i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2019

Journalnr: 15/1498002
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2019

Journalnr: 16/0834795
Skønsmæssig ansættelse af overskud samt befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at befordringsgodtgørelse er anset som skattepligtig og at overskud af udlejningsejendomme er skønsmæssigt ansat. Landsskatteretten skærper afgørelsen ved at nægte ret til fradrag for befordring som ellers var godkendt af SKAT.
Afsagt: 07-06-2019

Journalnr: 15/1564616
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af selskabs skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2019

Journalnr: 16/0224716
Strukturskader på fast ejendom
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på fast ejendom. Landsskatteretten finder, at fortjenesten ved erstatningssummerne for svær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
Afsagt: 20-06-2019

Journalnr: 18/0010475
Udgifter til advokat
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til advokat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 18/0001376
Varekøb
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på i alt 1.653.992 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2019

Journalnr: 17/0227412
Værdiansættelse af aktier
Sagen vedrører et bindende svar om overdragelse af aktier i A/S, nemlig om et holdingselskabs salg af aktier i selskabet kan sælges til de øvrige aktionærer for 1 kr. uden skattemæssige konsekvenser for hverken sælger, køber eller disses eneanpartshavere, i det tilfælde, at det pågældende sælgende holdingselskabs eneanpartshaver afgør ved døden. SKAT har besvaret spørgsmålet med ”Nej”. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og besvarer spørgsmålet med ”Ja”.
Afsagt: 26-06-2019

Journalnr: 18/0001137
Værdiansættelse af ejendom.
Klagen vedrører bindende svar om værdielse af ejendom, svarende til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse fra selskab til hovedanpartshaver. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer svaret til et "ja".
Afsagt: 07-06-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-08-2019 - 10-09-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-09-2019 indstilling i C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted

Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Dom
Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Indstilling
Tidligere dokument: C-156/17 Köln-Aktienfonds Deka - Ny sag

Den 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser

Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën

Den 05-09-2019 indstilling i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

Indstillinger

C-469/18 Belgische Staat

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskatning- adgang til effektive retsmidler - domstolsprøvelse af en skatteansættelse - Domstolens kompetence i forbindelse med en indkomstskatteansættelse - skattemyndighedens anvendelse af et bevismiddel, der angiveligt er blevet tilvejebragt under tilsidesættelse af retten til respekt for privatliv og familieliv - dommerens forpligtelse til at se bort fra disse bevismidler

Generaladvokatens indstilling: