|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2018, uge 32
Kære Læser
Velkommen tilbage fra ferie. Vi håber du har haft en god sommer. Denne første mail efter ferien opsamler de nyheder, der er kommet hen over sommeren. Denne uges SkatteMail er derfor meget omfattende.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Skattefri virksomhedsoverdragelser til fonde
Underskudsbegrænsning ved betingede gældseftergivelser
Tilretning af beskatningsgrundlaget for nyere firmabiler
Fri vandscooter – et sjældent personalegode
Skat på en københavner-tur
Alt håb om skattefrihed er foreløbig ude for bitcoin-investorer
Værdiansættelse af ejendomme ved familieoverdragelser
Nye regler om aktieoptioner på vej og bedre skattemæssige vilkår for aktieløn
Bulletin for International Taxation: 4/5 - 2018
Bulletin for International Taxation: 6 - 2018
Bulletin for International Taxation: 7 - 2018
Fem gode råd om personskat
European Taxation: 7 - 2018
European Taxation: 8 - 2018
SKATs inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis
Problemer med SKATs inddrivelse har ført til manglende udbetaling af børnebidrag
OECD Secretary-General Tax Report G20 Finance Ministers, Buenos Aires, Argentina, July 2018
OECD joins with Argentina to fight financial crime
Mangel på arbejdskraft – tænk på skatten, før du handler
SKM-meddelelse
Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2018
SKM-meddelelse vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kirgisistan m.fl.
Bindende svar
Udenlandsk trust - skattemæssig transparent
Udenlandsk trust - skattemæssig transparent - arv
Renteudgifter, lånekapital
Freelancere kunne ikke anses for at være lønmodtagere hos en faciliteringsportal
Fast driftssted - Salgsmedarbejdere
Credit for skat betalt i udlandet
Overførselsreglen - transparens
Værdifastsættelse ved overdragelse af næringsejendom og ikke-næringsejendomme
Næringsejendom ikke omfattet af værdiansættelsescirkulæret
Varmeværk - anden virksomhed - datterselskab
Afgørelser
Anpartshaverlån samt fradrag for renteudgifter i forbindelse hermed
Afhændelse af vindmølle
Eventuel skattefrihed ved salg af ejerandele i samejet ejendom
Lån over mellemregningskontoen anses som udbytte
Spørgsmål om udbetalinger fra FNs Pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) er skattefri
Værdi af fri bolig
Domme
Ikke grundlag - tilsidesætte skønsmæssige forhøjelse - indkomst og momstilsvar
Ordinær genoptagelse - nye oplysninger
Genoptagelse af skatteansættelsen - særlige omstændigheder - sygdom
Skattepligt til Danmark - opgivelse af bopæl - 3 års-reglen - ekstraordinær genoptagelse - nye spørgsmål
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst - lån og genindsatte beløb
Skatteforvaltningslovens § 35 g - genoptagelse - nye oplysninger - skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 - skatteforvaltningslovens § 48 - påstande
Fri bil - oplysninger i offentlige registre - fri helårsbolig - rådighed - bevisbyrde befordringsfradrag - sædvanlig bopæl
Fast driftssted - skattepligt til Polen - begrænset skattepligt til Danmark
Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
Pengeoverførsler - sammenblanding med privatøkonomi - usædvanlige forhold
Beskatning af pokergevinster - ekstraordinær genoptagelse - fristudsættelse - hjemvisning
Aktieindkomst - lånearrangement - ulovlig aktionærlån - hustrus virksomhed
Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
Rettidig administrativ klage, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst - lån og genindsatte beløb
En nederlandsk fond kunne ikke anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, og derfor skulle stifteren beskattes af udbytte
Rette indkomstmodtager - konsulentarbejde - omgørelse
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
2 domme
Artikler og interessante links
BDOSkattefri virksomhedsoverdragelser til fonde En af skatteministeren nedsat arbejdsgruppe har fremlagt et konkret forslag til en model for, hvordan en selskabsdreven virksomhed kan overdrages skattefrit til en erhvervsdrivende fond. |
BDOUnderskudsbegrænsning ved betingede gældseftergivelser Mens enkeltstående gældseftergivelser normalt altid er helt skattefrie for personer, udløser generelle akkorder en begrænsning af adgangen til at fremføre og udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år |
BDOTilretning af beskatningsgrundlaget for nyere firmabiler Med virkning fra den 1. juli 2018 er den grønne ejerafgift hævet for biler, der er indregistreret den 3. oktober 2017 og derefter. For de af bilerne, der kører som firmabiler, skal beskatningsgrundlaget derfor tilrettes. |
BDOFri vandscooter – et sjældent personalegode Gratis brug af andres ejendele beskattes. Det gælder uanset arten. Den skattepligtige værdi fastsættes til det beløb, som det ville have kostet brugeren at leje aktivet til på det fri marked |
BDOEn midtjysk virksomhed inviterede sine administrative medarbejdere på en weekendtur til København. De spiste på hovedstadens måske dyreste restaurant og overnattede på hotel. Nu har de alle fået en skatteregning |
BDOAlt håb om skattefrihed er foreløbig ude for bitcoin-investorer Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at en investor ikke kan undgå skat, selvom han købte sine bitcoins tilbage i 2013, hvor de mest var for særligt interesserede og ikke et investeringsobjekt med værdistigningspotentiale. |
BDOVærdiansættelse af ejendomme ved familieoverdragelser Den nuværende +/- 15 procentregel afløses af en +/- 20 procentregel, når de nye ejendomsvurderinger kommer, men det er uklart, om SKAT altid vil være bundet til at godkende værdiansættelser efter denne regel |
Bech-BruunNye regler om aktieoptioner på vej og bedre skattemæssige vilkår for aktieløn Beskæftigelsesministeriet sendte den 3. juli 2018 et lovforslag i høring, der skal ophæve de begrænsninger i aftalefriheden, som i dag findes i aktieoptionsloven. Begrænsningerne vedrører medarbejderens retsstilling ved ansættelsens ophør. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 4/5 - 2018 I denne udgave:
|
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 6 - 2018 I denne udgave:
|
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 7 - 2018 I denne udgave:
|
DeloitteSådan optimerer du din privatøkonomi |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
Folketingets OmbudsmandSKATs inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis I foråret 2016 modtog ombudsmanden flere henvendelser fra forældre, der var utilfredse med SKATs manglende inddrivelse af børnebidrag, som ikke udlægges forskudsvis af Udbetaling Danmark. Bidrag, som bidragsyderen ikke betaler frivilligt, udbetales i disse tilfælde først, når SKAT har inddrevet bidraget hos bidragsyderen. |
Folketingets OmbudsmandProblemer med SKATs inddrivelse har ført til manglende udbetaling af børnebidrag Enlige forældre har manglet børnebidrag, fordi SKAT ikke har inddrevet pengene hos barnets anden forælder. Det fremgår af en undersøgelse, som ombudsmanden netop har offentliggjort. |
OECDOECD Secretary-General Tax Report G20 Finance Ministers, Buenos Aires, Argentina, July 2018 This report contains two parts. Part I is a report on the activities and achievements of the OECD’s tax agenda, and is made of two subparts: looking back at significant achievements and looking ahead at the further progress needed, in particular through the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS. Part II is a Progress Report to the G20 by the Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes. |
OECDOECD Secretary-General Angel Gurría and Argentina’s Minister of Treasury Nicolás Dujovne presided today over the signing of a Memorandum of Understanding to establish a centre of the OECD Academy for Tax and Financial Crime Investigation in Buenos Aires, Argentina. |
SEGESMangel på arbejdskraft – tænk på skatten, før du handler Ansætter du udenlandske medarbejdere til sæsonarbejdet, eller har du en entrepriseaftale med en udenlandsk enkeltmandsvirksomhed? Uanset hvilken model du vælger, skal du være opmærksom på skatten. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2018
SKM2018.397.SKTST
Kapitalafkastsatsen for 2018 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2018 er 3 pct.
SKM-meddelelse: SKM-meddelelse vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kirgisistan m.fl.
SKM2018.372.DEPKirgisistan har i maj 2018 formelt tilkendegivet, at de ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. oktober 1986 mellem Danmark og daværende Sovjetunionen, som de tidligere sovjetiske republikker kunne succedere i efter Sovjetunionens opløsning.
Bindende svar: Udenlandsk trust - skattemæssig transparent
SKM2018.392.SRSkatterådet bekræftede, at en trust etableret på Jersey skulle anses for skattemæssig transparent efter danske skatteregler såvel før som efter, at der blev foretaget ændringer i sammensætningen af begunstigede.
Bindende svar: Udenlandsk trust - skattemæssig transparent - arv
SKM2018.391.SRSkatterådet bekræftede, at spørgeren ikke skulle anses for skattepligtig af erhvervelsen af sin andel af den trustkapital, som spørgeren er berettiget til at arve gennem sin forælder, der har ejet trustkapitalen direkte. Derudover afviser Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt regler i dødsboskatteloven vil kunne finde anvendelse på tidspunktet for spørgerens retserhvervelse af trustkapitalen, idet de arve- og skifteretlige forhold i første led må afklares ved skifteretten.
Bindende svar: Renteudgifter, lånekapital
SKM2018.388.SRSkatterådet bekræfter, at "basisrenten" og "risikotilægsrenten" opfylder rentedefinitionen i skattemæssig forstand.
Bindende svar: Freelancere kunne ikke anses for at være lønmodtagere hos en faciliteringsportal
SKM2018.385.SRSkatterådet bekræftede, at freelancere, som ville udbyde deres arbejdskraft via portalen A, ikke kunne anses for lønmodtagere ansat hos A alene ved, at A faciliterede betalingen mellem freelancerne og brugerne af platformen.
Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at A ikke fastsatte retningslinjer for, hvordan en opgave skulle løses. Derimod koordinerede freelancerne og brugerne af platformen selv, hvordan en opgave skulle løses og hvornår. Arbejdet blev ikke udført i A navn, og freelancerne hæftede selv for fejl og mangler i forbindelse med arbejdets udførelse. Dertil kom at samarbejdet mellem A og freelancerne kunne ophøre med øjeblikkelig varsel, og at freelancerne selv skulle afholde udgifter i forbindelse med fravær grundet sygdom og ferie. På denne baggrund var det Skatterådets vurdering, at A udelukkende fungerede som en formidlende platform mellem freelancerne og brugerne af platformen.
Bindende svar: Fast driftssted - Salgsmedarbejdere
SKM2018.371.SRSkatterådet bekræftede, at selskabets aktiviteter ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark. Medarbejdernes tilstedeværelse var så begrænset, at de lejede kontorfaciliteter ikke kunne betragtes som udgørende et fast forretningssted efter hovedreglen i artikel 5, stk. 1, i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Samtidig udøvede medarbejderne deres fuldmagt for at indgå kontrakter i så begrænset omfang, at fuldmagten ikke kunne anses for at ske "sædvanligvis". Selskabet kunne derfor heller ikke anses for at have fast driftssted efter agentreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 6.
Bindende svar: Credit for skat betalt i udlandet
SKM2018.370.SRSkatterådet bekræftede, at A og B kunne få credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af H1.
Bindende svar: Overførselsreglen - transparens
SKM2018.369.SRSkatterådet bekræfter, at "overførselsbetingelsen" i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, i det tidligere bindende svar i SKM2017.17.SR er opfyldt, såfremt det udbytte, som P/S-holding på sin ordinære generalforsamling udlodder til Fonden, svarer til eller overstiger det beløb, som P/S-holding har modtaget i udbytte på den ordinære generalforsamling fra de datterselskaber, der anvender selskabsskattelovens § 3, stk. 4.
Skatterådet bekræfter, at dette også gælder, selvom det udbytte, som P/S-holding på den ordinære generalforsamling har modtaget i udbytte fra sin samlede portefølje af datterselskaber (dvs. fra både datterselskaber, der anvender selskabsskattelovens § 3, stk. 4, og fra de øvrige datterselskaber) udgør et større beløb.
Bindende svar: Værdifastsættelse ved overdragelse af næringsejendom og ikke-næringsejendomme
SKM2018.378.SRSkatterådet kunne bekræfte, at overdragelse af ejendomme der ikke blev anset for at have næringskarakter kunne overdrages til den seneste kontante ejendomsvurdering fratrukket 15%, jf. værdiansættelsescirkulæret. Dette var også gældende for ejendomme der indgik i en virksomheds drift, men som ikke havde karakter af næring for overdrageren. Anvendeligheden af værdiansættelsescirkulæret krævede endvidere, at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. SKM2016.279.HR.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket 15%, kunne anvendes ved overdragelse af næringsejendomme, eller ejendomme der var erhvervet som led i succession, hvor erhververen indtrådte i den oprindelige erhververs næringshensigt.
Det følger af værdiansættelsescirkulæret, at cirkulæret alene behandler værdiansættelse ved køb og salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven, at loven ikke omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.
En fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal derimod beskattes efter statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra a.
Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om, hvilken kontantværdi hver enkelt ejendom kunne indgå ved opgørelsen af værdi af ideel andel ved et benægtende svar på de øvrige spørgsmål.
Bindende svar: Næringsejendom ikke omfattet af værdiansættelsescirkulæret
SKM2018.375.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at den ene spørger, faderen, kunne overdrage en ejendom til den anden spørger, datteren, til den seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket 15%.
Efter det oplyste, var faderen næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og den omhandlende ejendom var en del af faderens ejendomsportefølje.
Det følger af værdiansættelsescirkulæret, at cirkulæret alene behandler værdiansættelse ved køb og salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven, at loven ikke omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.
En fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal derimod beskattes efter statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra a.
Bindende svar: Varmeværk - anden virksomhed - datterselskab
SKM2018.373.SRSkatterådet kunne bekræfte, at et varmeværks varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et datterselskab i sameje med et A.m.b.A.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det nystiftede datterselskab ville kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun blev foretaget omkostningsfordeling mellem de to ejere. Datterselskabet ville ikke blive fritaget for selskabsskattepligt.
Skatterådet bekræftede, at varmeværkets varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et helejet datterselskab, og datterselskabet også ville udføre administrative og tekniske opgaver for andre lignede selskaber.
Afgørelse: Anpartshaverlån samt fradrag for renteudgifter i forbindelse hermed
SKM2018.406.LSRLandsskatteretten fandt, at klageren, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes som udbytte af hævninger fra selskabet, jf. ligningslovens §§ 16 E og 16 A. Klager var ikke berettiget til at fratrække renter vedrørende mellemregningen.
Afgørelse: Afhændelse af vindmølle
SKM2018.403.LSRAfhændelsen af en gammel vindmølle og geninvestering i et I/S, der drev vindmølle, og hvor klager ejede 40% og var aktiv i driften, kunne efter en konkret vurdering ske, uden at der skulle statueres virksomhedsophør og start af ny virksomhed.
Afgørelse: Eventuel skattefrihed ved salg af ejerandele i samejet ejendom
SKM2018.365.LSREt salg af ejerandele af et sameje om en ejendom kunne ikke anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 1, således at avancen ved salget fra skattefri.
Afgørelse: Lån over mellemregningskontoen anses som udbytte
SKM2018.364.LSREt selskabs lån til hovedanpartshaveren via mellemregning ansås for udbytte, jf. ligningslovens § 16 E.
Afgørelse: Spørgsmål om udbetalinger fra FNs Pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) er skattefri
SKM2018.363.LSRKlager havde ved en fremlagt erklæring fra WHO godtgjort, at han ikke havde betalt "staff assessment" af sin indkomst under sin ansættelse i WHO. Landsskatteretten havde derfor ikke grundlag for at tage stilling til, om "staff assessment" kan sidestilles med en skat, og om der i givet fald var bortseelses- eller fradragsret for hele eller en del af indbetalingerne til en pensionsordning ved opgørelsen heraf, jf. pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 5. Udbetalingerne kunne derfor ikke anses for skattepligtige i Danmark efter denne bestemmelse, hvorfor et bindende svar herom ændredes. Landsskatteretten præciserede, at man ikke havde taget stilling, om § 53A, stk. 5 fandt anvendelse i tilfælde, hvor der faktisk skete betaling af "staff assessment".
Afgørelse: Værdi af fri bolig
SKM2018.362.LSREt skatteankenævn havde uhjemlet fraveget de skematiske bestemmelser om værdiansættelse af fri bolig i LL § 16, stk. 9, jf. LL § 16 A under henvisning til, at resultatet var urimeligt. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Skatterådet havde tilsidesat denne afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, som åbenbar ulovlig. Da der kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt SKAT havde opgjort beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9, korrekt, og da hverken skatteankenævnet eller Skatterådet havde taget stilling hertil, hjemvistes sagen til det pågældende skatteankenævn til foretagelse af en korrekt opgørelse af beregningsgrundlaget.
Dom: Ikke grundlag - tilsidesætte skønsmæssige forhøjelse - indkomst og momstilsvar
SKM2018.405.BRSagsøgeren drev i indkomstårene 2010 og 2011 enkeltmandsvirksomhed i form af en restaurant. Skattemyndighederne forhøjede på baggrund af en grundig gennemgang af sagsøgerens regnskabsmateriale og virksomhedens registrerede varesalg for de pågældende indkomstår skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar. Ved gennemgangen kunne skattemyndighederne konstatere, at den reelle omsætning i virksomheden oversteg den bogførte omsætning. Sagsøgeren gjorde blandt andet gældende, at skattemyndighedernes skøn kunne tilsidesættes, da SKAT ikke ved skønsudøvelsen havde taget hensyn til kundernes betaling af drikkepenge, da SKAT ikke havde foretaget en privatforbrugsberegning, og da sagsøgerens bruttoavance efter SKATs forhøjelse lå uden for normalområdet.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et klart urigtigt eller ufuldstændig grundlag. SKAT fandtes derimod at have udøvet skønnet på baggrund af en omhyggelig gennemgang, ligesom SKAT havde udøvet fornøden forsigtighed. Den omsætning, som SKATs skøn resulterede i, var - ikke mindst henset til karakteren af sagsøgers virksomhed - inden for normtallene for branchen. Der var desuden heller ikke anledning til yderligere at foretage en privatforbrugsberegning, ligesom retten i forhold til argumentationen omkring drikkepenge bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret noget i den forbindelse. Sagsøgtes påstand om frifindelse blev derfor taget til følge
Dom: Ordinær genoptagelse - nye oplysninger
SKM2018.404.BRSKAT ansatte skønsmæssigt skatteyderens skattepligtige indkomst for 2011 med 195.000 kr. som følge af et ikke selvangivet overskud af virksomhed.
Skatteyderen anmodede om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen med den begrundelse, at skatteyderen var fraflyttet Danmark i 2010 og dermed ikke var skattepligtig til Danmark i det omhandlende indkomstår. Skatteyderen fremlagde i den forbindelse et certifikat fra et bulgarsk forsikringsinstitut, hvoraf fremgik, at skatteyderen i 2010 til 2015 var selvforsikret og selvstændig landmand i Bulgarien. Skatteyderen mente, at certifikatet udgjorde nye faktiske oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen for 2011.
Skatteyderen havde siden han indrejste til Danmark i 2009 været registreret med en dansk c/o adresse i Det Centrale Personregister. Skatteyderen havde ikke siden indrejsen været registreret som udrejst i CPR.
Retten fandt det ikke godtgjort, at certifikatet sandsynliggjorde, at skatteyderen i 2011 havde opgivet sin bopæl i Danmark for at tage bopæl i Bulgarien og blive skattepligtig dertil.
Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at der var væsentlige nye oplysninger, som kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2011, og dermed afviste retten, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Genoptagelse af skatteansættelsen - særlige omstændigheder - sygdom
SKM2018.408.BRSagen angik, om betingelserne for genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 var opfyldt. For indkomstårene 2005-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteansættelserne var forkerte. Således byggede de på skatteyderens egne oplysninger, og byretten fandt det ikke dokumenteret, at de oplysninger, som skatteyderen selv havde indgivet til SKAT, måtte anses for forkerte.
Endvidere fandt byretten ikke, at skatteyderens sygdom var årsag til en forkert eller mangelfuld skatteansættelse.
Henset hertil blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Skattepligt til Danmark - opgivelse af bopæl - 3 års-reglen - ekstraordinær genoptagelse - nye spørgsmål
SKM2018.407.VLRSagen angik dels spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for 2007, dels spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde opgivet sin bopæl i Danmark i 2007. Under behandlingen for landsretten nedlagde skatteyderen endvidere en subsidiær påstand om hjemvisning med henvisning til, at skattemyndighederne ikke havde taget stilling til et spørgsmål om fradrag for sociale bidrag. Spørgsmålet om genoptagelse af dette forhold verserede hos de administrative myndigheder under sagens behandling ved landsretten.
Skatteyderen havde siden 2002 været ansat i en Y5-landsk virksomhed. Han frameldte sig sin danske folkeregisteradresse ultimo november 2006 og indgik i den forbindelse en udlejningsaftale med naboen, som flyttede ind i hans hus. Af lejekontrakten fremgik det, at den var uopsigelig i 3 år fra skatteyderens side. Tre dage efter kontraktindgåelsen, spurgte skatteyderen SKAT om, hvorvidt hans bopæl måtte anses for opgivet, hvis han udlejede sin ejendom til sit barn. I 2007 havde skatteyderen en ekstraordinær lønindtægt på 6,5 mio. kr., og han benyttede i perioden en professionel skatterådgiver. Skatteyderen blev opsagt med fratrædelse ultimo juni 2007 og tilmeldte sig pr. 1. januar 2008 sin tidligere adresse.
I forbindelse med selvangivelsen for 2007, som blev indgivet til SKAT i maj 2008, undlod skatteyderen at oplyse, at han igen var flyttet tilbage til Danmark, og at den uopsigelige lejekontrakt ikke længere var gældende. Landsretten fandt på den baggrund, at han havde handlet groft uagtsomt, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.
Under henvisning til byrettens begrundelse tiltrådte landsretten, at skatteyderen havde bopæl i Danmark i 2007 og dermed var fuldt skattepligtig til Danmark, og at han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y5-land måtte anses for hjemmehørende i Danmark i 2007, da han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, således at midtpunktet for hans livsinteresser i 2007 var i Danmark.
Skatteministeriet blev derfor frifundet for skatteyderens principale påstand om nedsættelse af skatteansættelsen.
Idet der verserede en sag for Landsskatteretten vedrørende spørgsmålet om skatteyderens fradrag for sociale bidrag, fandt landsretten, at spørgsmålet allerede af denne grund ikke skulle inddrages under sagen, hvorfor skatteyderens subsidiære påstand blev afvist.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst - lån og genindsatte beløb
SKM2018.402.BRSkatteyderens indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet med kr. 67.500, for indkomståret 2013 på baggrund af indsættelser på hans bankkonto. Sagen udsprang af en kontrol af skatteyderens arbejdsgiver vedrørende fiktive lønudbetalinger.
Skatteyderen gjorde gældende, at kr. 17.500, var et lån fra et familiemedlem, hvilket støttedes på posteringstekster på kontoudtoget. Videre gjorde han gældende, at det øvrige beløb hidrørte fra tidligere hævninger. Endelig anførte han, at det måtte komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade, at forhøjelsen var blevet ændret flere gange under den administrative behandling af sagen.
Retten fandt det ikke godtgjort, at indsættelserne hidrørte fra lån, idet låneforholdene ikke var understøttet af objektiv dokumentation. Videre fandt retten det ikke godtgjort, at de andre indsatte beløb stammede fra tidligere hævninger, idet der ikke var nogen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem hævninger og indsættelser. Retten anførte desuden, at skatteyderens forklaring havde været usammenhængende og skiftende.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skatteforvaltningslovens § 35 g - genoptagelse - nye oplysninger - skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 - skatteforvaltningslovens § 48 - påstande
SKM2018.401.BRSagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til genoptagelse af to afgørelser fra Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.
Landsskatteretten havde i sine afgørelser fundet, at skatteyderen ikke kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor han ikke havde fradrag for underskud. Landsskatteretten fandt også, at SKAT ikke ved at træffe afgørelse inden udløbet af indsigelsesfristen men efter at have modtaget skatteyderens indsigelser havde truffet afgørelse i strid med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.
Skatteyderen gjorde for retten gældende, at hans virksomhed var at anse for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, herunder at der var fornøden intensitet og rentabilitet.
Skatteministeriet gjorde overordnet gældende, at skatteyderen ikke havde fremlagt nye oplysninger, der ville kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelserne, hvis de havde foreligget tidligere, hvorfor der ikke kunne ske genoptagelse af Landsskatterettens afgørelser. Skatteministeriet gjorde i øvrigt gældende, at skatteyderens virksomhed ikke var at anse som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, hvorfor Landsskatterettens afgørelser var korrekte. Endelig gjorde Skatteministeriet gældende, at SKATs afgørelser ikke var ugyldige, selvom de blev truffet inden udløbet af de fastsatte indsigelsesfrister, idet skatteyderen var fremkommet med indsigelser inden for fristen, og han havde ikke oplyst, at indsigelserne var foreløbige.
Skatteyderen havde principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at skatteyderen kunne foretage fradrag for sine underskud af virksomheden, og subsidiært at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne. Mere subsidiært havde skatteyderen påstået genoptagelse af Landsskatterettens to afgørelser.
For så vidt angår påstandene påstod Skatteministeriet afvisning over for skatteyderens principale og subsidiære påstand om hjemvisning, idet påstandene ikke vedrørte genoptagelsesspørgsmålet, hvorfor de ikke kunne prøves af retten i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48.
Retten afviste skatteyderens principale og subsidiære påstand om hjemvisning, jf. skatteforvaltningslovens § 48.
I relation til skatteyderens mere subsidiære påstand om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelser tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt nye oplysninger, der kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelserne, hvis de havde foreligget tidligere. I øvrigt bemærkede retten, at SKATs afgørelser ikke var foretaget i strid med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, idet SKAT med rimelighed måtte gå ud fra, at skatteyderens indsigelser fremsat inden udløbet af de fastsatte indsigelsesfrister var endelige.
Dom: Fri bil - oplysninger i offentlige registre - fri helårsbolig - rådighed - bevisbyrde befordringsfradrag - sædvanlig bopæl
SKM2018.400.BRSagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var eneejer og direktør i et selskab, skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil og fri helårsbolig i en nærmere afgrænset periode i indkomstårene 20092011. Herudover angik sagen, om sagsøgeren var berettiget til et større befordringsfradrag i 2011 end anerkendt af skattemyndighederne.
For så vidt angår rådigheden over fri bil, var der i sagen enighed om, at sagsøgeren havde anvendt den omhandlede bil privat i den relevante periode. Spørgsmålet i sagen var alene, om sagsøgeren havde købt bilen af selskabet. Da selskabet fortsat var registreret som ejer af bilen i SKATs motorregister efter det påståede købstidspunkt, da selskabet havde afholdt flere udgifter vedrørende bilen efter dette tidspunkt, og da der ikke forelå en skriftlig købsaftale mellem sagsøgeren og selskabet, gav retten Skatteministeriet medhold i, at bilen var ejet af selskabet, og at sagsøgeren skulle rådighedsbeskattes.
Den i sagen omhandlede helårsbolig blev i 1999 erhvervet af sagsøgeren, som i 2007 solgte huset til sit selskab. Sagsøgeren fortsatte med at bo i huset efter salget til selskabet og havde folkeregisteradresse på ejendommen frem til 2012. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at han fraflyttede ejendommen medio 2010 for at flytte sammen med sin nye hustru, og at han ikke havde haft rådighed over huset efter dette tidspunkt. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han ikke fortsat havde haft privat rådighed over ejendommen, og at sagsøgeren ikke havde ført et sådant bevis. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
I relation til spørgsmålet om befordringsfradrag fandt retten i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, at sagsøgeren i ligningslovens § 9 C's forstand havde haft sædvanlig bopæl hos sin hustru, hendes særbørn og parrets fælles barn. Sagsøgeren var derfor berettiget til et yderligere befordringsfradrag.
Dom: Fast driftssted - skattepligt til Polen - begrænset skattepligt til Danmark
SKM2018.399.BRSagsøgeren var polsk statsborger og fuldt skattepligtig til Polen, hvor han havde etableret en personlig virksomhed. Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren i årene 2008-2011 måtte anses for at have udøvet virksomheden med fast driftssted i Danmark og derfor var begrænset skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud fra aktiviteterne i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Retten fandt efter en samlet konkret bedømmelse, at sagsøgerens virksomhed i Danmark havde været af en sådan karakter, at der i hvert fald var skabt en stærk formodning for, at virksomhedens aktiviteter i Danmark blev ledet fra et af virksomhedens danske lejemål, og at der derfor var etableret fast driftssted i Danmark. Retten lagde herved bl.a. vægt på sagsøgerens oplysninger til skattemyndighederne under sagen og den omstændighed, at stort set hele virksomhedens aktivitet i de pågældende år var i Danmark, hvor virksomhedens aktiviteter generererede en ganske betydelig omsætning. Det forhold, at der ikke havde været afholdt møder med kunder i virksomhedens danske lejemål, tillagde retten ikke betydning.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde afkræftet formodningen for fast driftssted. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at der under sagens behandling hos skattemyndighederne og i retten var afgivet vekslende og til dels modstridende oplysninger om virksomhedens faktiske forhold.
Dom: Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
SKM2018.390.BRSagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomståret 2009 og af hendes momstilsvar for 2009 og 2010.
Skatteyderen var i de pågældende indkomstår tilknyttet et forsamlingshus som kogekone, hvor hun blandt andet lavede mad til diverse arrangementer. Skatteyderen havde over for SKAT forklaret, at hun efter at være blevet momsregistreret i 2011 havde ændret sin måde at drive virksomhed, idet hun ikke længere udbetalte løn til serveringspersonalet.
Skatteyderen bestred både under den administrative sag samt under retssagen, at hun havde udbetalt løn til serveringspersonalet før 2011, ligesom hun bestred, at hun var momspligtig. Skatteyderen henviste blandt andet til, at hun to gange havde spurgt SKAT, om hendes funktion som kogekone skulle momsregistreres, og at SKAT i den forbindelse begge gange havde svaret benægtende.
Retten fandt, at uanset om SKAT måtte have svaret som påstået, kunne oplysningen ikke tillægges nogen betydning for sagen, idet forudsætningerne for besvarelsen var ukendte.
Retten konstaterede herefter, at skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar kunne fastsættes efter et skøn, idet hun ikke havde udarbejdet regnskaber eller fremlagt bilag eller andet, der kunne dokumentere virksomhedens økonomiske forhold.
Retten fandt det ikke bevist, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt forhold.
Et vidne havde under hovedforhandlingen forklaret, at skattemyndighederne fejlagtigt havde medtaget en indtægt på 15.000 kr., som rettelig havde været et lån fra skatteyderen til en veninde. Retten fandt ikke, at dette kunne føre til et andet resultat, idet skatteyderen i forbindelse med skønnet var blevet tilgodeset på andre områder.
Retten bemærkede endvidere, at skatteyderens forklaring om, at hun heller ikke før momsregisteringen i 2011 udbetalte løn til serveringspersonalet, var udtryk for en senere og ændret forklaring, som alene var underbygget af en række erklæringer fra et antal festholdere udarbejdet mange år senere til brug for retssagen.
Retten fandt ikke, at erklæringerne kunne tillægges afgørende betydning, og da der ikke var fremlagt aftaler, kvitteringer eller andet materiale fra 2009 og 2010, som underbyggede skatteyderens ændrede forklaring, lagde retten den oprindelige forklaring til grund.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Pengeoverførsler - sammenblanding med privatøkonomi - usædvanlige forhold
SKM2018.389.BRSagen drejede sig om beskatning af ca. 2,3 mio. kr., som over en årrække blev overført til skatteyderens private bankkonti. Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af en stor del af de pågældende beløb, idet de indsatte beløb i det væsentlige var blevet overført til betaling af drifts- og lønudgifter, herunder sorte lønninger, i to selskaber. Retten fandt, herunder henset til baggrunden for de meget usædvanlige overførsler, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke tilhørte ham, eller at de var hans indkomstopgørelse uvedkommende. Retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke var ført bevis for en direkte sammenhæng mellem de indsatte beløb, udgifternes art og størrelse samt udbetalingerne fra skatteyderens konti. Herudover lagde retten bl.a. vægt på, at der var tale om store beløb som blev indsat uden angivelse af, hvad de skulle bruges til, og at beløbene ikke blev holdt adskilt fra skatteyderens øvrige formue eller økonomi.
Dom: Beskatning af pokergevinster - ekstraordinær genoptagelse - fristudsættelse - hjemvisning
SKM2018.396.BRSkatteyderen var for indkomstårene 2006-2011 blevet beskattet af online pokergevinster. Spørgsmålet var, om skatteyderen havde godtgjort, at gevinsterne helt eller delvist var vundet på skattefrie hjemmesider, jf. SKM2004.121.DEP.
Retten fandt det ikke godtgjort, at samtlige gevinster var skattefrie og fandt endvidere ikke, at det kunne kritiseres skattemyndighederne, at der i skønnet over skattepligtige gevinster ikke var taget hensyn til ikke-dokumenterede kumulerede gevinster pr. 31. december 2005.
Skattemyndighederne havde lagt til grund, at samtlige skatteyderens gevinster var skattepligtige, og at en del var vundet på den skattepligtige spilleside G1. Under retssagen anerkendte Skatteministeriet, at en del af gevinsterne hidrørte fra spil på skattefrie spillesider. Derudover fandt retten det bevist, at et yderligere beløb var vundet på en skattefri spilleside. Henset dertil, og til at retten ikke fandt det bevist, at skatteyderen havde spillet på G1, fandt retten, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.
For indkomstårene 2006-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår gevinster fra en specifik spilleside, som - ifølge et ikke-offentliggjort bindende svar fra SKAT til en anden skatteyder - var en skattepligtig spilleside, fandt retten ikke, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinsterne. Retten lagde vægt på en korrespondance, som skatteyderen havde haft med den pågældende spilleside forud for opstarten af spilleaktiviteterne på siden og på, at SKAT i sin afgørelse selv anførte, at spillesiden var skattefri. Det var derimod mindst groft uagtsomt, at skatteyderen ikke havde selvangivet sine øvrige skattepligtige gevinster.
Det var ikke i strid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at SKAT traf afgørelse uden at meddele skatteyderen (yderligere) udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til agterskrivelsen.
Retten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Dom: Aktieindkomst - lånearrangement - ulovlig aktionærlån - hustrus virksomhed
SKM2018.395.BRSagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af sagsøgeren ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for sagsøgerens hustrus virksomhed.
Sagsøgerens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til sagsøgerens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af sagsøgerens selskab. Sagsøgeren og ejeren af det uafhængige selskab var gamle kolleger.
Retten lagde på grundlag af sagens omstændigheder til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til sagsøgerens hustru var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til sagsøgerens hustru, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af sagsøgerens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra sagsøgerens selskab.
Retten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet sagsøgerens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for sagsøgerens hustru.
Dom: Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar - manglende bogføring
SKM2018.394.BRSagerne drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 samt af hans momstilsvar for samme indkomstår.
Skatteyderen drev i de pågældende indkomstår enkeltmandsvirksomhed med salg af mad i restaurant og som take away.
Der var i sagen enighed om, at skatteyderens regnskabsmateriale var mangelfuldt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Parternes uenighed bestod således i, hvorledes skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Skattemyndighedernes ansættelse var baseret på de konkrete dankorttransaktioner sammenholdt med det af personalet indtastede kontantsalg. Der var ved skønnets udøvelse taget hensyn til de foreliggende faktiske omstændigheder, idet forhøjelsen blev nedsat med 20 procent, som følge af skatteyderens bemærkning om, at der i nogle tilfælde var sket en fejlregistrering på virksomhedens kasseapparat.
Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse skulle tilsidesættes.
Retten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at den anvendte bruttoavanceprocent var for høj for branchen, eller at den af skattemyndighederne opgjorte omsætning for 2010 og 2011 var urealistisk høj, herunder særligt henset til oplysningerne om omsætningen i virksomheden i de efterfølgende år.
Retten erklærede sig også enig med Landsskatteretten i, at det ikke var muligt at opgøre virksomhedens omsætning i 2010 og 2011 mere præcist end således, som SKAT har foretaget opgørelsen.
Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en privatforbrugsberegning, kunne i øvrigt ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Rettidig administrativ klage, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a
SKM2018.380.BRSKAT traf den 9. april 2014 afgørelse om forhøjelse af skatteyderens indkomst for 2012. Skatteyderen klagede over afgørelsen den 28. november 2014. Skatteankestyrelsen afviste klagen med henvisning til, at klagefristen på 3 måneder fra afgørelsens modtagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, var sprunget.
Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde modtaget afgørelsen.
SKATs afgørelse var adresseret til skatteyderens folkeregisteradresse, og skattemedarbejderen, der havde truffet afgørelsen, havde i forbindelse med klage- og domstolsbehandlingen skriftligt redegjort for SKATs postrutiner. Oplysningerne om afsendelse af brevet understøttedes af en udskrift fra SKATs sagsbehandlingssystem med angivelse af tidspunkt for udskrift og datering af afgørelsen.
Retten lagde på denne baggrund til grund, at SKATs afgørelse af 9. april var blevet afsendt, og at den herefter var blevet modtaget mere end 3 måneder før klagen blev indgivet. Klagen var dermed indgivet for sent.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst - lån og genindsatte beløb
SKM2018.377.BRSkatteyderens indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet med kr. 332.000,- for indkomståret 2013 på baggrund af indsættelser på hans bankkonto. Sagen udsprang af, at han var blevet stoppet i lufthavnen med over kr. 80.000,- i kontanter.
Skatteyderen gjorde gældende, at kr. 73.000,- stammede fra tre lån fra tre forskellige familiemedlemmer, hvoraf de to afgav forklaring herom og havde udarbejdet efterfølgende erklæringer om lånets eksistens og tilbagebetaling. Desuden fremgik det af posteringsteksterne, at det var lån.
Skatteyderen gjorde videre gældende, at de resterende kr. 259.000,- var beløb, han tidligere havde hævet, som blev genindsat. Han anførte desuden, at han havde lånt kr. 600.000,- af et fjerde familiemedlem mange år tidligere, og at de penge var en del af den "pulje", der blev hævet/genindsat.
Retten fandt det ikke godtgjort, at indsættelserne hidrørte fra lån, idet låneforholdene ikke var understøttet af objektive beviser. Vidneforklaringer, efterfølgende erklæringer og posteringstekster, der var enslydende for tre forskellige långivere, var ikke tilstrækkeligt.
Videre fandt retten det ikke godtgjort, at de andre indsatte beløb stammede fra tidligere hævninger, idet der ikke var nogen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem hævninger og indsættelser.
Skatteministeriet blev derfor frifundet
Dom: En nederlandsk fond kunne ikke anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, og derfor skulle stifteren beskattes af udbytte
SKM2018.376.HRStifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst fandt følgelig ikke anvendelse. Den manglende anerkendelse af fonden som værende et selvstændigt skattesubjekt stred endvidere ikke mod EU-retten. Da fondens stifter skulle anses for skattepligtig af udbyttet, havde holdingselskabet været ubeføjet til at undlade at indeholde udbytteskat. Holdingselskabet var ansvarlig over for det offentlige for den manglende indeholdelse af udbytteskatten.
Dom: Rette indkomstmodtager - konsulentarbejde - omgørelse
SKM2018.367.BRDen skattepligtige var ejer af et selskab, som havde oppebåret et vederlag på henholdsvis 5.625.000 kr. og 2.812.500 kr. (inkl. moms) i henhold til en samarbejdsaftale indgået med et uafhængigt aktieselskab.
Ud fra en samlet vurdering af de kriterier, som er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, punkt 3.1.1, fandt retten, at vederlagene måtte anses som løn for den skattepligtiges personlige arbejde i aktieselskabets tjeneste. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at den skattepligtige tidligere personligt havde påtaget sig opgaver af tilsvarende karakter, at arbejdet i henhold til samarbejdsaftalen faktisk blev udført af den skattepligtige, og at det indgik som en løbende og integreret del af virksomheden i aktieselskabet. Den skattepligtige havde endvidere ikke en ansættelseskontrakt med sit selskab, som kun havde én ansat, der ikke var den skattepligtige.
Retten anså derfor den skattepligtige personligt som rette indkomstmodtager af vederlagene. Da den ikke beregnes moms i lønmodtagerforhold, skulle den del af indkomsten, der bestod af "moms", også beskattes hos den skattepligtige, da beløbene var tilgået ham.
Retten fandt endvidere ikke, at den skattepligtiges selskab var berettiget til omgørelse således, at vederlaget i henhold til samarbejdsaftalen i stedet skulle anses for udbetalt til den skattepligtige.
Retten fandt herved ikke, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, om, at dispositionen ikke i overvejende grad måtte have været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, var opfyldt.
Det kunne ikke udledes af den skattepligtiges eller hans selskabs selvangivelser, at der var indgået en samarbejdsaftale med aktieselskabet, og allerede derfor var dispositionen ikke lagt klart frem for myndighederne, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3. At der i aktieselskabets årsrapport var henvist til samarbejdsaftalen kunne ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Nye straffesager
Straf - momssvig - tiltalens formulering - grov uagtsomhed T var tiltalt for momssvig. T havde for perioden 01.07.13-31.03.14 i forening med en anden som registreret direktør i et selskab, undladt at indsende momsangivelser for selskabet. I sin personlige virksomhed havde han for perioden 01.03.12-30.09.14 dels angivet momstilsvaret for lavt og dels fortiet oplysninger til SKAT. T havde derved unddraget for 1.497.376 kr. i moms i alt. T forklarede vedrørende selskabet, at han blot underskrev de ændrede vedtægter, der gjorde ham til den ene af direktørerne og daglig leder, men at han ikke i øvrigt deltog i selskabet eller fik oplysninger om selskabets økonomiske forhold, herunder momsangivelser. Vedrørende den personligt drevne virksomhed forklarede T, at han koncentrerede sig om arbejdet på værkstedet, idet han ikke er bogligt stærk og han var uden forstand på det administrative arbejde. Han havde derfor overladt dette arbejde til revisor og til sin søster, som han havde ansat til at varetage disse opgaver, og som havde den løbende kontakt til revisor. Det var T's opfattelse, at revisoren forestod indberetningen af moms til SKAT. Byretten frifandt T. Uanset T var direktør og ansvarlig for indberetningerne fandtes forsæt ikke bevist, idet han med føje antog, at andre varetog denne opgave for ham. Som tiltalen var rejst fandt retten ikke at kunne henføre forholdene under grov uagtsomhed. Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, at T havde forsæt til at begå momsunddragelse. Tiltalens formulering udelukkede ikke, at retten henfører forholdet alene under momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og 2, såfremt forholdet kan tilregnes T som groft uagtsomt, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, 1. pkt. T idømtes en grov uagtsomhedsbøde på 500.000 kr. ved at drive selvstændig virksomhed og i det hele overlade til andre at forestå bogføring m.v. og uden på nogen måde at sikre sig, at der skete korrekt indberetning. Normalbøden blev nedsat henvist til at det er længe siden forholdene er begået og at der var perioder i sagsbehandlingstiden hvor sagen har ligget stille. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 16/1659861
Aktionærlån mv.
Klagen vedrører beskatning af aktionærlån og fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 15/3019854
Andelsbevis i haveforening
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst idet avance ved salg af andelsbevis i haveforening er anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 12-07-2018
Journalnr: 16/0184807
Arbejdsmarkedsbidrag
Klagen vedrører om klagerens egne bidrag til ATP og SUPP er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0987425
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje, ligesom selskabet er anset for at hæfte for ikke indeholdte beløb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2018
Journalnr: 16/0673209
Befordring
Klagen vedrører nedsat befordringsfradrag og nægtet rejsefradrag og fradrag for passage af Storebæltsbroen. Landsskatteretten nægter rejsefradrag men godkender befodringsfradrag og fradrag for passage af Storebæltsbroen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0174754
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for el, vand, varme, antenne og internet samt beskatning af lejeindtægter. Landsskatteretten godkender fradrag for el og vand og nedsætter de skattepligtige lejeindtægter.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 16/0378668
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører en diverse forhøjelser, bl.a. værdi af fri ejendom, lejeindtægt gave og rentekorrektion. Spørgsmål om fristgennembrud. SKATs ansættelse bortfalder på grund af ugyldighed.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 18/0000620
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til husleje, el, uden grundbilag, vedligehold og reparation og beskatning af eget vareforbrug. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2018
Journalnr: 15/1965572
Ejendomsavance
Klagen vedrører beskatning af avance ved salg af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 15/0782725
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2018
Journalnr: 16/0056014
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 15/2899149
Erhvervsmæssig ejendom
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt en ejendom som erhvervsmæssig, hvorfor ejendommen er anset for hævet i virksomhedsordningen. Dette har medført, at tidligere opsparet overskud kommer til endelig beskatning. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse i forhold til, at ejendommen anses for hævet i virksomhedsordningen, men ændrer SKATs afgørelse i forhold til den værdi ejendommen skal anses for hævet til.
Afsagt: 22-06-2018
Journalnr: 13/0195800
Fast driftssted
Klagen vedrører forhøjelse af den personlige indkomst for polsk enkeltmandsvirksomhed, der blev anset for at have fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten anser ikke klager for skattepligtig til Danmark.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 14/0231582
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 14/5181469
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og opgørelse af overskud i et af de omhandlede år. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, idet opgørelsen af overskuddet overlades til SKAT til fornyet beregning.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 15/2711506
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, overskud af udlejning af jord og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 20-06-2018
Journalnr: 15/2156827
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og anvendelse af VSO. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 15/2168055
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 16/0787681
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, ændring af resultat af virksomhed, nægtet servicefradrag, genvundne afskrivninger og tab ved salg af fast ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 16/0787810
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 16/0788074
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, ændring af resultat af virksomhed, nægtet servicefradrag, genvundne afskrivninger og tab ved salg af fast ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 18/0000504
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 17/0989152
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og nægtet anvendelse af VSO. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 16/0503256
Frie goder mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af frie goder, refusioner og forhøjelse af lønindkomst. Spørgsmål om fristgennembrud. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, særligt vedr. beskatning af refusioner.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 14/0264838
Gavebeskatning
Klagen vedrører beskatning af gaver. Landsskatteretten nedsætter afgørelsen med et perifert beløb.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 15/1097644
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2012 med henblik på anvendelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 29-06-2018
Journalnr: 15/0469223
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen betragteligt.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 16/0073703
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto fra selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 16/0475521
Lån fra selskab
Klagen skyldes, at lån fra selskab over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 14/4692758
Maskeret udbytte mv.
Klagen vedrører hævninger på mellemregningen, maskeret udbytte i form af rentefrit lån fra selskab, indtægter fra udlejning af ejendom og fradrag for fikseret rente. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad, idet hævninger i et af de omhandlede år omklassificeres til et lån efter ligningslovens § 16 E.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 13/0249530
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn fra selskab, forhøjelse af overskud af virksomhed samt maskeret udlodning. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 14/1492502
Overførsel af resultat
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for overførsel af en del af resultat som medarbejdende ægtefælle. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 14/5334005
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af overskud af virksomhed. Sagen hjemvises til fornyet behandling.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 14/5334125
Rettidighed
Sagen vedrører, om en klage er indgivet rettidigt. Landsskatteretten overlader til Skatteankestyrelsen at tage stilling til spørgsmålet om afvisning af klagen.
Afsagt: 03-07-2018
Journalnr: 15/2351918
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har anset skattefri befordringsgodtgørelser for skattepligtige. Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelser er ugyldige.
Afsagt: 18-06-2018
Journalnr: 16/1387670
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig inkl. forbrugsafgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 14/0013197
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0175621
Skat af gaver
Klagen vedrører beskatning af værdi af gaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0988043
Skat af gaver
Klagen vedrører beskatning af værdi af modtagne gaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 17/0627804
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har beskattet udenlandsk pension fra Norge og Sverige skønsmæssigt og ved skatteberegningerne givet credit-lempelse for udenlandsk betalt skat. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, men pålægger SKAT at foretage ny valutaomregning ved anvendelse af Nationalbankens valutakurs på retserhvervelsestidspunktet.
Afsagt: 10-07-2018
Journalnr: 15/2423407
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at at klager er anset for fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og at Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 4, stk. 2 og artikel 15, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster spørgsmålet om skattepligt men ikke, at Danmark har beskatningsretten som afgjort af SKAT.
Afsagt: 29-06-2018
Journalnr: 15/2108361
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har beskattet udenlandsk pension fra Norge og Sverige og ved skatteberegningen har givet credit-lempelse for betalt skat i Norge. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, men pålægger SKAT om at foretage ny valutaomregning ved anvendelse af Nationalbankens valutakurs på retserhvervelsestidspunktet.
Afsagt: 10-07-2018
Journalnr: 17/0990476
Skønsmæssig ansættelse af AM-bidrag og A-skat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 14/0026585
Skønsmæssig ansættelse af lejeindtægt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af lejeindtægten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 13/0244914
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af personligt drevet virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018
Journalnr: 13/0011067
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat. Fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog kun delvist fsv. angår fristgennembruddet.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 14/3441411
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere i det ene af de to omhandlede indkomstår og nedsætter forhøjelsen til nul i det andet.
Afsagt: 22-06-2018
Journalnr: 15/3193654
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 03-07-2018
Journalnr: 18/0000595
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 16/0776938
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 13/5464988
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten mm
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, fristgennembrud og gyldighed. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig men nedsætter forhøjelsen markant.
Afsagt: 19-06-2018
Journalnr: 14/0164974
Skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 16/1323043
Tab på aktier og obligationer samt genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2011 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der klages endvidere over ikke godkendt fradrag for tab børsnoterede aktier og obligationer i 2011 og 2013. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2018
Journalnr: 17/0990139
Tilgodehavende feriepenge
Klagen vedrører nægtet fradrag for tilgodehavende feriepenge. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2018
Journalnr: 13/0100900
Udbyttebeskatning
Klagen vedrører udbyttebeskatning for en række fakturaer som senere er søgt rettet ved kreditnota fra klagerens ophørte selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 25-06-2018
Journalnr: 14/3828152
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører beskatning af overskud fra udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2018
Journalnr: 18/0000733
Underholdsbidrag
Klagen vedrører nedsat fradrag for underholdsbidrag. Landsskatteretten godkender det selvangivne fradrag.
Afsagt: 04-07-2018
Journalnr: 16/1782244
Underleverandørydelser
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 17/0890077
Vindmølleandele
Klagen vedrører et bindende svar på to spørgsmål om skattemæssige forhold ved vindmølleandele. Landsskatteretten ændrer svaret på det ene spørgsmål og hjemviser det andet til fornyet behandling i SKAT.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 16/1378322
Vindmølleandele
Klagen vedrører et bindende svar fra SKAT i anledning af, at der er stillet følgende fem spørgsmål vedrørende skattemæssige forhold ved vindmølleandele. Landsskatteretten ændrer SKATs svar på fire af de fem spørgsmål.
Afsagt: 26-06-2018
Journalnr: 14/4861051
Værdiansættelse af aktier
SKAT har ved overdragelse af aktier til selskaber, kontrolleret af hovedaktionærens børn, ansat markedsprisen og har anset forskellen mellem den aftale pris og markedsprisen for udloddet til hovedaktionæren. Landsskatteretten nedsætter den ansatte pris.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 18/0000806
Yderlige omsætning
Klagen vedrører ansættelse af yderligere omsætning i virksomhed. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2018
Journalnr: 17/0989045
Yderligere omsætning
Klagen vedrører ansættelse af yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2018
Nyt fra EU-domstolen
Indstillinger
C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod FrankrigSagen omhandler:
Traktatbrud - artikel 49 TEUF, 63TEUF og artikel 267, stk. 3, TEUF - kædebeskatning - forskelsbehandling afhængigt af den medlemsstat, i hvilken datterdatterselskabet har hjemsted - krav til beviser for adgang til at få tilbagebetalt forskudsskat - loft over adgangen til tilbagebetaling - dom af 15. september 2011, Accor (C-310/09, EU:C:2011:581) - national ret, der træffer afgørelse i sidste instans - national retspraksis, som ikke er i overensstemmelse med Domstolens dom - pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål
Generaladvokatens indstilling:
1) Conseil d’États (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) retspraksis har ved at undlade at tage hensyn til den beskatning, som datterdatterselskaber, der er etableret i en anden medlemsstat end Frankrig, er pålagt, mens den ordning, der finder anvendelse på datterdatterselskaber, der er etableret i Frankrig, gjorde det muligt for disse at betale udbytte til det mellemliggende selskab, der var fritaget for den skat, som de var pålagt, opretholdt den forskelsbehandling, som Domstolen konstaterede i dom af 15. september 2011, Accor (C-310/09, EU:C:2011:581), og Den Franske Republik har dermed tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 49 TEUF og 63 TEUF.
2) Den Franske Republik har tilsidesat den forpligtelse, der i henhold til artikel 267, stk. 3, TEUF påhviler den, eftersom Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) ikke har indbragt sagen for Domstolen, selv om hensyntagen til den skat, som ikke-hjemmehørende datterdatterselskaber har betalt, var et EU-retligt spørgsmål, der kunne påvirke afgørelsen af de sager, der var indbragt for Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), og selv om en korrekt anvendelse af EU-retten ikke fremgik med en sådan klarhed, at der ikke forelå nogen rimelig tvivl.
3) I øvrigt frifindes Den Franske Republik.
4) Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Europa-Kommissionens omkostninger, mens Kommissionen bærer halvdelen af sine egne omkostninger.
C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kildeskat af bruttobeløbet af indenlandsk udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende selskaber - forskellig beskatning på grundlag af nettoresultatet af udbytte, der udbetales til hjemmehørende selskaber
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for lovgivningen i en medlemsstat, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbytte, der udbetales til et underskudsgivende, ikke-hjemmehørende selskab, mens indenlandsk udbytte ikke beskattes i tilsvarende hjemmehørende selskaber, så længe de er underskudsgivende.
2) En restriktion for den frie bevægelighed for kapital, som skyldes en national ordning, der alene udelukker ikke-hjemmehørende fra at fradrage omkostninger, der er direkte forbundet med modtagelsen af udbytte, kan hverken anses for at være begrundet i de forskellige satser for almindelig beskatning af udbytte, der udloddes til hjemmehørende, i forbindelse med et efterfølgende regnskabsår og for kildebeskatning af udbytte, der udloddes til ikke-hjemmehørende, eller i behovet for at sikre en effektiv skatteopkrævning.
Domme
C-356/15 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod BelgienSagen omhandler:
Traktatbrud - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 11 og 12 samt artikel 76, stk. 6 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5 - udstationering af arbejdstagere - tilknytning til en social sikringsordning - bekæmpelse af svig - A1-attest - medlemsstatens afslag på anerkendelse af udøvelsen af erhvervsmæssig aktivitet i tilfælde af svig og misbrug
Domstolens dom:
1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 76, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012, samt artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004, idet det har vedtaget artikel 23 og 24 i rammeloven af 27. december 2012.
2) I øvrigt frifindes Kongeriget Belgien.
3) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
C-553/16 Frie kapitalbevægelser TTL
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - beskatning af selskaber - betalinger foretaget af et hjemmehørende selskab til ikke-hjemmehørende selskaber for leje af jernbanetankvogne - forpligtelse til at indeholde kildeskat af indtægter fra en indenlandsk kilde, som overføres til et udenlandsk selskab - manglende overholdelse - dobbeltbeskatningsoverenskomster - opkrævning af morarenter hos det hjemmehørende selskab for manglende betaling af kildeskat - renter, som påløber fra udløbet af den lovbestemte betalingsfrist indtil den dag, hvor dokumentation for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er fremlagt - renter, som ikke kan tilbagesøges
Domstolens dom:
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et hjemmehørende selskabs overførsel af indtægter til et selskab etableret i en anden medlemsstat i princippet kildebeskattes, medmindre andet er bestemt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem disse to medlemsstater, hvis denne lovgivning pålægger det hjemmehørende selskab, som hverken indeholder eller betaler denne skat til skattemyndighederne i førstnævnte medlemsstat, at betale morarenter for perioden mellem udløbet af fristen for betaling af skat af indtægten og den dato, hvor det ikke-hjemmehørende selskab godtgør, at betingelserne for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er opfyldt, selv om det ikke-hjemmehørende selskab i henhold til denne dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er skattepligtigt i førstnævnte medlemsstat, eller skattebeløbet er lavere end det, der normalt skal betales i medfør af nævnte medlemsstats skattelovgivning.
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
The Concept of Tax Gaps Report II: Corporate Income Tax Gap Estimation Methodologies
Nyt fra Den Europæiske Ombudsmand
Public consultation - The use of languages in the EU institutions, bodies, offices and agencies
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 251 |
Bilag 252 |
Spørgsmål og svar
Spm. 495 |
Spm. 496 |
Spm. 497 |
Spm. 498 |
Spm. 499 |
Spm. 500 |
Spm. 501 |
Spm. 502 |
Spm. 503 |
Spm. 505 |