SkatteMail 2017, uge 32

Kære Læser

Så er vi tilbage fra ferie. Jeg håber du har haft en god sommer!

Denne uges SkatteMail indeholder en opsamling af de artikler, regler, afgørelser mm. der er publiceret i løbet af sommeren. Der er derfor en del dokumenter, så god fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Konsekvenserne af Højesterets dom om lønfradrag
Opretholdelse af virksomhedsordningen efter virksomhedssalg
Gamle ting på loftet kan veksles til skattefradrag
Brug af udenlandsk underentreprenør kan medføre skattebøvl
Lad skatten betale halvdelen af din lederuddannelse
Bulletin for International Taxation: 6a - 2017
Bulletin for International Taxation: 7 - 2017
Nyt boligbeskatningssystem på vej
Skatteministeriets længe ventede rapport om vandsektorens skatteforhold
Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2017
Towards a More Coordinated Approach of the Relation Between the Taxpayer and Tax Administrations: The European Taxpayers' Code
VAT Effects of Year-End Transfer Pricing Adjustments
The Brisal and KBC Finance Decision: Once Again the CJEU Assesses the Compatibility with EU Law of Gross Withholding Taxation of Non-residents
Case X v. Staatssecretaris van Financiën: Fractional Allocation of Personal and Family Tax Benefits for EU Resident Individuals with Multi-State Income
One Inheritance, One Tax
Taxation and the European Convention for the Protection of Human Rights: Substantive Issues
International and European Measures for De-offshoring: Global Ambitions and Local Hypocrisies
G7 Priorities in Taxation
Tax Sparing: Use It, But Not as a Foreign Aid Tool
Lowering the Permanent Establishment Threshold via the Anti-BEPS Convention: Much Ado About Nothing?
Case X (C-283/15) and the Myth of 'Schumacker's 90% Rule'
Recent Competitive Tax and Immigration Measures are Turning Italy into an 'El Dorado' for Foreign Investors, Workers and HNWIs
Analyse: "Mangel på skatteviden i skatteankenævnene".
Analyse: "Indsigts- og vidensmæssig ubalance mellem SKAT og skatteyder"
Analyse:"Er danske domstole utilbøjelige til at forelægge skattesager for EU-Domstolen?"
OECD releases latest updates to the Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations
Falls in tax revenue weaken domestic resource mobilisation in developing Asia
OECD Tax Policy Reviews: Costa Rica 2017
Costa Rica: Tax reform is needed to ensure inclusive growth

Udkast til styresignal
Genoptagelse som følge af fejl i offentliggørelsen af TSS-cirkulære 2000-10 om Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill - udkast til styresignal

Bindende svar
Aktieombytning - henstandssaldo - omgåelse
Erstatningsbeløb i form af engangsbeløb efter overenskomst
Kommunalbestyrelsesmedlemmers anvendelse af 60-dages-reglen i Ligningslovens § 9 B efter nyvalg
Tuba finansieret ved lønomlægning
Vederlagsaktier omfattet af LL § 7 P

Domme
Lønindkomst - overførsler fra udlandet - ekstraordinær genoptagelse
Aktionærlån - insolvensbedømmelse
Universitetsansat udstationeret til Storbritannien skattepligtig til Danmark af lønnen fra det danske universitet.
Fradrag i grundværdi - dokumentation - overvæltning af etableringsudgifter via grundkøbesum
Fordeling af rentefradrag - tidligere ægtefæller - fælles gæld - forkortet ligningsfrist - formalitetsindsigelser
Stærk formodning for fri bil som følge af tilkendegivelse om privatbenyttelse - maskeret udlodning ved pantebrevshandel skulle ske i henhold til ejerandele
Aktieavancebeskatning - henstandsbeløb - fri bevægelighed
Maskeret udbytte - fri bil
Tandlægepraksis var ikke erhvervsmæssig virksomhed rentabilitetskriteriet
Registrering af oplysninger i offentlige registre - gavebeskatning - nærtstående bevisbyrde
Fast driftsted – håndværksmæssige ydelser i Danmark
Værdiansættelse af virksomhedsobligationer under finanskrisen - dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2, jf. § 33, stk. 1
Maskeret udlodning – egenmægtig tilegnelse ved bedrageri – erstatning for bedrageri
Dokumentation for udtræden af et kommanditselskab
Sagsomkostninger – grundforbedringer – ændret påstand
Aktindsigt – tavshedspligt – skatteforvaltningslovens § 17
Direktør lønbeskattet af tilgodehavende i selskab
Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug – træk på mellemregningskonto
Interesseforbundne parter - modstående interesser - korrektion af handelspriser på ejerlejligheder - skønsmæssig værdiansættelse - maskeret udlodning
Indsætninger på bankkonto, værdi af bil, udlodning og hævninger i selskab m.v.

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
1 indstilling

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Konsekvenserne af Højesterets dom om lønfradrag

Højesterets dom om, at virksomheder ikke har skattefradrag for løn til egne ansatte, hvis disses arbejde ikke er rettet mod den daglige drift, efterlader en lang række ubesvarede spørgsmål.

BDO

Opretholdelse af virksomhedsordningen efter virksomhedssalg

Selv en meget lille udlejningsvirksomhed er tilstrækkelig til fortsat at bruge VSO, og dermed udskyde beskatningen af et opsparet overskud, efter at indehaveren har solgt sin hovedvirksomhed.

BDO

Gamle ting på loftet kan veksles til skattefradrag

Hvis du forærer et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk genstand til en kulturinstitution, er du berettiget til skattefradrag.

BDO

Brug af udenlandsk underentreprenør kan medføre skattebøvl

Det kan medføre en kæmpe skatteregning, hvis SKAT får medhold i, at en kontrakt med en udenlandsk underentreprenør reelt er udtryk for arbejdsudleje, idet den danske virksomhed i så fald hæfter for ikke indeholdt skat.

BDO

Lad skatten betale halvdelen af din lederuddannelse

Vil din arbejdsgiver ikke betale for din uddannelse, kan du overveje at foreslå en bruttolønsordning, hvorved du dækker arbejdsgiverens udgift ved at gå ned i løn. I så fald dækker skatten omkring halvdelen af din udgift.

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 6a - 2017

I denne udgave:

  • US Tax Reform and Its Global Impact - Editorial
  • Flickers of Hope Remain for US Tax Reform - Editorial
  • The Trump Tax Reform Plan: Implications for Europe
  • The Missing Piece of the US Tax Reform: Would VAT Make America Great Again?
  • The Destination-Based Cash Flow Tax Is a VAT?

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 7 - 2017

I denne udgave:

  • Should Developing Countries Include Article 7 in Their Tax Treaties?
  • The Transfer Pricing Aspects of Cross-Border Performance Guarantees
  • The European Union’s Ambition to Harmonize Rules to Counter the Abuse of Member States’ Disparate Tax Legislations

DELACOUR

Nyt boligbeskatningssystem på vej

Et nyt boligbeskatningssystem er vedtaget i folketinget, læs her mere om hvad det vil betyde for dig og din familie.

Deloitte

Skatteministeriets længe ventede rapport om vandsektorens skatteforhold

Forligskredsen bag vandsektorforliget vedtog for længe siden, at Skatteministeriet skulle udarbejde en analyse om vandsektorens skatteforhold.

Derivatives & Financial Instruments (DFI)

Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2017

I denne udgave:

  • Tax Suitability as a New Regulatory Requirement
  • The Engie Case: Fiscal State Aid and Mismatches in One Member State
  • Direct Lending by Alternative Investment Funds: The Italian Regulatory and Tax Framework
  • Court Denies Tax Treaty Benefits to Long Borrower of Swiss Shares
  • The Character and Source of Fees and Other Payments in Financial Transactions
  • Tax Information Gathering

EC Tax Review

Towards a More Coordinated Approach of the Relation Between the Taxpayer and Tax Administrations: The European Taxpayers' Code

Authors: Bruno Peeters, Assessor Section Legislation Belgian Council of State and Lawyer-Tiberghien Lawyers.

EC Tax Review

VAT Effects of Year-End Transfer Pricing Adjustments

A recurrent topic of debate concerns the effects of transfer pricing adjustments for direct tax purposes on the taxable amount for VAT. This topic is currently gaining attention, which is underlined by the recently published VAT Committee working paper on the possible VAT effects of transfer pricing adjustments. Focussing on so-called ‘year-end transfer pricing adjustments’, the authors discuss various fundamental questions concerning the VAT implications of such adjustments.

EC Tax Review

The Brisal and KBC Finance Decision: Once Again the CJEU Assesses the Compatibility with EU Law of Gross Withholding Taxation of Non-residents

The levying of withholding taxes on non-residents by the source state is a long-standing topic in EU tax law. The recent case Brisal and KBC Finance, concerning a withholding tax levied on an outbound interest payment, constitutes just the last addition to the line of judgments on this issue rendered over years by the Court of Justice of the European Union.

EC Tax Review

Case X v. Staatssecretaris van Financiën: Fractional Allocation of Personal and Family Tax Benefits for EU Resident Individuals with Multi-State Income

According to the well-established principles of the Schumacker-doctrine, a source state does not have to grant personal and family tax benefits, applicable for its own residents, unless (1) the non-resident earns ‘all or almost all’ his family income in the working state, and (2) the income in the residence state is insufficient to take into account the personal and family circumstances. 

EC Tax Review

One Inheritance, One Tax

The problem of double inheritance tax is caused by a lack of tax treaties, diverging Succession Law and diverging Inheritance Tax. In December 2011 the European Commission (EC) adopted a package of instruments to deal with the difficulties regarding cross-border inheritances, but nothing really happened since then. The European Court of Justice (ECJ) can prevent double taxation in some cases, but the scope of effect of the TFEU is limited.

Intertax

Taxation and the European Convention for the Protection of Human Rights: Substantive Issues

When the European Convention on Human Rights (ECHR) was agreed, clearly it did not apply to substantive tax issues. The author aims to show that there is nothing to suggest that the inclusion of the protection of property rights in paragraph 1 of the First Protocol to the Convention represented a change in this respect.

Intertax

International and European Measures for De-offshoring: Global Ambitions and Local Hypocrisies

This article discusses the most sophisticated measures put in place in recent years at international level and within the European Union, for deoffshoring the world. Most of them have a common ground in the automatic exchange of information among countries which certainly represents an unimaginable tsunami wave rapidly increasing in power due to the interconnections with anti-money laundering and terrorist financing legislations.

Intertax

G7 Priorities in Taxation

The international tax framework is being overhauled to keep pace with a business environment transformed by the globalization’s and digitalization’s forces. This transition period is a challenge and an opportunity. Fiscal policy is a priority worldwide and key concern in this year’s G7 Summit. The 10 Key Priorities in this area were presented in a special Forum held under the auspices of the Italian G7 Presidency to give voice to Academia and Research.

Intertax

Tax Sparing: Use It, But Not as a Foreign Aid Tool

Tax sparing should not be treated as a foreign aid tool, but that instead, it should be used as an effective treaty device where both residence states and source states may benefit from in order to achieve ‘two-headed’ goals. As tax sparing changes the present zero-sum game for sharing tax revenue from involving two-parties to involving three-parties, doubts and criticisms will unavoidably arise.

Intertax

Lowering the Permanent Establishment Threshold via the Anti-BEPS Convention: Much Ado About Nothing?

The author examines the lowering of the threshold at which commissionaire, auxiliary, and building site and construction activities qualify as a permanent establishment under the Multilateral anti-BEPS Convention (MLI). With a view to countries planning to implement the provisions in this convention on permanent establishments within their tax treaty networks, the author argues for exercising a degree of caution.

Intertax

Case X (C-283/15) and the Myth of 'Schumacker's 90% Rule'

Case law stemming from the Schumacker judgment, has confirmed that the Member State of employment does not, in principle, have to grant deductions related to personal and family circumstances to a non-resident. However, the CJEU has allowed for an exception to this rule (the socalled ‘Schumacker-exception’). In its judgment of 9 February 2017 in the X case, the CJEU sheds more light on the applicability of this exception and on the situation of multiple Member States of employment.

Intertax

Recent Competitive Tax and Immigration Measures are Turning Italy into an 'El Dorado' for Foreign Investors, Workers and HNWIs

The end of globalization, following the Brexit and Trump’s election, is having immediate repercussions also on the approach of States on tax policies. Although the international community is still engaged in various multilateral projects (e.g. Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), etc.), in the recent years various States, especially in the European area, have unilaterally introduced optional tax regimes specifically designed to attract foreign individuals, reopening a new phase of (lawful) tax competition.

JUSTITIA

Analyse: "Mangel på skatteviden i skatteankenævnene".

I 2014 blev klagestrukturen ændret på skatteområdet, således at afgørelser truffet af skatteankenævnene som 1. klageinstans ikke længere kan påklages til Landsskatteretten. Vil en skatteyder klage over et skatteankenævns afgørelse, er vedkommende henvist til at indbringe afgørelsen for domstolene. Ændringerne af klagestrukturen stiller således skærpede krav til, at skatteankenævnene besidder de nødvendige faglige og sagkyndige kompetencer, som kan sikre borgere og virksomheder en juridisk og skattemæssig kompetent sagsbehandling og korrekt afgørelse. Justitia har derfor i en ny analyse dels set på de krav, der stilles til den faglige og sagkyndige sammensætning af skatteankenævnenes medlemmer sammenholdt med øvrige offentlige nævn, samt sagstilgangen og prøvelsen af skatteankenævnenes afgørelser.

JUSTITIA

Analyse: "Indsigts- og vidensmæssig ubalance mellem SKAT og skatteyder"

Skatteydernes adgang til retspraksis i skatte- og afgiftssager er væsentlig af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til skatteydernes mulighed for og pligt til at indrette sig på ny praksis. Justitia har derfor i en ny analyse set på balancen mellem henholdsvis SKATs og skatteyders mulighed for indsigt i domme i skattesager. Analysen bygger på en opgørelse af det gennemsnitlige antal dage, der går fra en dom er afsagt, til den offentliggøres på SKATs hjemmeside samt på, hvilke begrænsninger SKAT lægger på de oplysninger, som offentliggøres.

JUSTITIA

Analyse:"Er danske domstole utilbøjelige til at forelægge skattesager for EU-Domstolen?"

Spørgsmålet om danske domstoles tilbøjelighed til at forelægge præjudicielle søgsmål vedrørende skatter og afgifter for EU-Domstolen har været genstand for diskussion i årevis.

Hvor medholdsprocenten ved Højesteret er 15 % for skatteyder, er den 50 % ved EU-Domstolen. Det kunne tale for, at det generelt set er en fordel for skatteyderne at få forelagt skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.

Det er dog kun et fåtal af de ca. 300 skatte- og afgiftssager, som verserer årligt ved danske domstole, som rent faktisk bliver forelagt EU-Domstolen.

OECD

OECD releases latest updates to the Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations

The OECD Transfer Pricing Guidelines provide guidance on the application of the “arm’s length principle”, which represents the international consensus on the valuation, for income tax purposes, of cross-border transactions between associated enterprises.

OECD

Falls in tax revenue weaken domestic resource mobilisation in developing Asia

The fourth annual edition of Revenue Statistics in Asian Countries covers seven countries, including Kazakhstan for the first time. It shows that the tax-to-GDP ratio in all these countries are lower than the OECD average of 34.3% in 2015, which highlights that scope remains for increasing tax mobilisation, especially in Indonesia, Kazakhstan, Malaysia and the Philippines to achieve sustainable growth.

OECD

OECD Tax Policy Reviews: Costa Rica 2017

This report is part of a new series of publications entitled OECD Tax Policy Reviews. These country reviews are intended to provide independent, comprehensive and comparative assessments of OECD member and non-member countries’ tax systems from a tax policy perspective as well as concrete recommendations for tax policy reform. By benchmarking countries’ tax systems and identifying tailored tax policy reform options, the ultimate objective of the reviews is to enhance the design of existing tax policies and to support the adoption and implementation of tax policy reforms.

OECD

Costa Rica: Tax reform is needed to ensure inclusive growth

Costa Rica has made significant economic and social progress over the last decades. Real GDP per capita continues to increase at rates which outperform many other Latin American and OECD countries. But while living standards and well-being have increased, tax reforms are essential now to ensure the sustainable development of Costa Rica’s economy, according to a new OECD report.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelse som følge af fejl i offentliggørelsen af TSS-cirkulære 2000-10 om Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill - udkast til styresignal

17-0713303

Styresignalet omhandler genoptagelse som følge af fejl i offentliggørelsen af TSS-cirkulære 2000-10 om Ligningsrådets vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill

 

Bindende svar: Aktieombytning - henstandssaldo - omgåelse

SKM2017.469.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt aktieombytning kunne gennemføres uden at det udløste betaling af hele eller dele af spørgers henstandssaldo på aktierne, da det var oplyst, at aktieombytningen var skattefri i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Om en aktieombytning medførte, at der skulle betales af på henstandssaldoen i henhold til ABL § 39 A, stk. 1, afgøres efter reglerne i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Skatterådet bekræftede, at efterfølgende udlodninger til det nye holdingselskab, som opstod efter aktieombytningen, ikke bevirkede at der skulle betales af på henstandssaldoen. Skatterådet bekræftede desuden, at aktieombytningen ikke ville være omfattet af LL § 3, stk. 1 og 2, og at renteudgifter og udbytter efter ombytningen ikke var omfattet af LL § 3, stk. 1 og 2.

 

Bindende svar: Erstatningsbeløb i form af engangsbeløb efter overenskomst

SKM2017.452.SR

Skatterådet kan bekræfte, at udbetaling af særlige beløb i henhold til Spørgers personalegruppes overenskomst er skattefrie.

I henhold til overenskomsten, er særligt bonusberettiget personel eller dennes efterladte berettiget til et særligt beløb, såfremt den ansatte omkommer som følge af en arbejdsskade eller bliver afskediget fra arbejdspladsen på grund af en arbejdsskade med en varig méngrad.

Udbetaling af engangsbeløbene kan sidestilles med engangsbeløb udbetalt efter en lovbestemt arbejdsskadesikring, der udbetales ved fx arbejdsskade der medfører méngodtgørelse eller død.

Disse erstatninger er skattefrie, jf. statsskattelovens § 5.

Skattefritagelsen er betinget af, at der er tale om engangsbeløb, der udbetales én gang.

 

Bindende svar: Kommunalbestyrelsesmedlemmers anvendelse af 60-dages-reglen i Ligningslovens § 9 B efter nyvalg

SKM2017.451.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at 60-dages-perioden jf. ligningslovens § 9 B, vil skulle regnes fra den dato kommunalbestyrelsesmedlemmerne tiltræder efter nyvalg, og at dette gælder for såvel kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges for første gang, som for kommunalbestyrelsesmedlemmer der genvælges.

Reglerne i § 9 B, stk. 1, litra a), og stk. 2 gælder for det konkrete ansættelsesforhold. Afbrydes et ansættelsesforhold, påbegyndes en ny 60-dages periode. En midlertidig afbrydelse medfører derimod som udgangspunkt ikke en afbrydelse af 60-dages-perioden.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer er ikke ansat af en arbejdsgiver i overensstemmelse med de vilkår mv. der aftales mellem parterne, men vælges derimod af de stemmeberettigede borgere til at varetage hvervet i overensstemmelse med de lovfæstede regler og vilkår, der gælder.

Det er i den forbindelse ikke muligt at aftale eller forhandle om en forlængelse/fornyelse af hvervet, ligesom en forlængelse/fornyelse eksempelvis ikke er afhængig af ejerskab til kapitalandele eller andet. Om en person fortsat er medlem af kommunalbestyrelsen den 1. januar i året efter nyvalg har fundet sted afhænger således udelukkende af valgresultatet.

 

Bindende svar: Tuba finansieret ved lønomlægning

SKM2017.450.SR

Spørger ønsker, at erhverve en F-tuba til ca. 80.000 kr. Købet skal delvis finansieres ved en omlægning af den ansattes løn, der indebærer en månedlig nedgang i kontantlønnen på 500 kr. i 7 år.

Skatterådet bekræfter, at såfremt aftalen om lønomlægning kan indeholdes i overenskomsten på området, overholder lønomlægningen de generelle betingelserne herfor. Den ansatte vil efter lønomlægningen derfor kun blive beskattet af den faktiske udbetalte kontantløn.

Instrumentet er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Lønomlægningen anses som reel, da instrumentet både under og efter lønomlægningsperioden er ejet af spørger. Herudover er det arbejdsgiveren, der bærer den økonomiske risiko ved finansieringen af instrumentet, også i tilfælde af ansættelsens ophør. Endvidere er instrumentet til rådighed for andre end den ansatte, der indgås aftale med, og instrumentet opbevares på arbejdspladsen.

Lønomlægningen har endvidere en tilstrækkelig varighed (7 år), og det fremgår, at den ansatte ved ansættelses ophør både under og efter aftaleperiode ikke vil kunne kræve kompensation for den lavere kontantløn.

 

Bindende svar: Vederlagsaktier omfattet af LL § 7 P

SKM2017.449.SR

Skatterådet bekræfter, at ligningslovens § 7 P kan finde anvendelse på tegningsretter til aktier i arbejdsgiverselskabet, når aktierne straks efter tegning ombyttes til aktier i moderselskabet ved en skattefri aktieombytning. Vederlagsaktierne vil således være omfattet af ligningslovens § 7 P.

 

Dom: Lønindkomst - overførsler fra udlandet - ekstraordinær genoptagelse

SKM2017.473.BR

Sagen handlede om tre spørgsmål. Det første var, hvorvidt fem indsætninger på skatteyderens, As, konto i indkomstårene 2005, 2006 og 2007, var skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. I alt var der overført ca. 2.700.000, kr. til As konto fra engelske bankkonti. Sagens andet spørgsmål var, om S i henhold til ligningslovens § 33 A, var berettiget til lempelse i lønindkomst, som han havde erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold i Schweiz i perioden fra januar 2006 - november 2006, hvor han ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. Endelig var sagens tredje spørgsmål, om skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, havde været berettiget til ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for de omhandlede indkomstår, 2005-2007.

Vedrørende de overførte beløb gjorde A bl.a. gældende, at der var tale om gaver fra hans svigermor, at nogle af beløbene stammede fra provenu fra salg af to ejendomme i England, og at en overførsel var fra hans ægtefælles konto i England. For nogle af overførslerne var A under sagen fremkommet med skiftende forklaringer om, hvorfra pengene stammede. Skatteministeriet gjorde gældende, at A ikke havde ført bevis for, at de overførte beløb var undtaget skattepligt i medfør af statsskattelovens § 5, hvorfor beløbene var skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at A, for så vidt angik tre af de fem overførsler, havde bevist, at disse var omfattet af statsskattelovens § 5. De resterende to overførsler havde S ikke bevist var omfattet af statsskattelovens § 5, hvorfor disse beløb skulle medregnes til hans skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår sagens andet spørgsmål, var parterne enige om, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i 2006, hvorfor hans løn fra Schweiz skulle beskattes i Danmark. Spørgsmålet var dermed, om A havde krav på lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. Skatteministeriet havde gjort gældende, at S ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter § 33 A, hvilket retten var enig i. A kunne derfor ikke få lempet sin beskatning.

Endelig fandt retten, for så vidt angår sagens tredje spørgsmål, at skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007, idet As manglende selvangivelse af henholdsvis ca. kr. 320.000, indsat på As konto i 2006, og ca. kr. 580.000, indsat på As konto i 2007, samt manglende selvangivelse af lønindkomst fra Schweiz i 2006, ca. kr. 670.000,-, måtte tilregnes ham som groft uagtsomt. Dermed var betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt. Retten fandt desuden, at skattemyndighederne havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Da A havde fået medhold i sin påstand, for så vidt angår indkomståret 2005, var der ikke grundlag for at genoptage dette indkomstår.

 

Dom: Aktionærlån - insolvensbedømmelse

SKM2017.472.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen, som var direktør og hovedanpartshaver i sit selskab, var solvent, da han hævede 487.688 kr. i sit selskab over en 3-årig periode.

Retten udtalte bl.a., at der ved bedømmelsen af en skatteyders solvens som et væsentligt moment skal lægges vægt på formueopgørelsen, men en formueopgørelse som udgangspunkt ikke i sig selv tilstrækkelig til at statuere insolvens.

Efter en konkret bevisbedømmelse fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde ført det nødvendige bevis for, at skatteyderen var insolvent i de omhandlende indkomstår. Retten lagde særlig vægt på, at der var betydelig usikkerhed om den samlede værdi af ægteparrets aktiver i den i sagen omhandlende periode, herunder navnligt i forhold til værdien af skatteyderens og dennes ægtefælles ejendom, samt at der ikke i sagen var oplysninger om, at ægteparret ikke var i stand til at opfylde deres økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. Endvidere lagde retten også vægt på, at skatteyderen havde fore taget tilpasninger i sit selskab, som følge af et dalende indtægtsgrundlag samt indholdet i revisorpåtegningerne til selskabets årsrapporter, som i de relevante år havde været uden forbehold.

 

Dom: Universitetsansat udstationeret til Storbritannien skattepligtig til Danmark af lønnen fra det danske universitet.

SKM2017.471.VLR

Spørgsmålet i sagen er, om en forsker i perioden 1. marts 2013 til 28. februar 2014, hvor han var udstationeret til Storbritannien i forbindelse med sin ansættelse ved G1 Universitet, var skattepligtig til Danmark af sin indtægt fra G1 Universitet efter artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, eller om Storbritannien har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15. Forskeren havde bevaret sin bopæl og dermed fulde skattepligt til Danmark under udstationeringen.

Afgørende for sagens udfald var, om den løn, som G1 Universitet udbetalte til forskeren, var udbetalt af "staten".

Efter en gennemgang af lovgrundlaget for universiteterne, af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og SKM2014.160.ØLR fandt Vestre Landsret efter en samlet vurdering, at der ved vedtagelsen af universitetsloven i 2003 ikke skete en ændring af, at universiteterne skal anses som en statsinstitution i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand.

Landsskatteretten var nået til et andet resultat.

 

Dom: Fradrag i grundværdi - dokumentation - overvæltning af etableringsudgifter via grundkøbesum

SKM2017.468.BR

Sagen handlede om, hvorvidt en boligforening var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af en ekstern vej og ekstern kloakforsyning i medfør af den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.

Det var under sagen ubestridt, at boligforeningen ikke selv direkte havde afholdt udgifterne til etablering af den eksterne vej og den eksterne kloakforsyning. Boligforeningen gjorde derimod gældende, at boligforeningen havde afholdt udgifterne til vejanlægget og kloakforsyningen gennem grundkøbesummen, da boligforeningen erhvervede den omhandlede ejendom fra den kommune, som havde anlagt og bekostet vejanlægget og kloakforsyningen.

Retten fandt, at det efter bevisførelsen var godtgjort, at boligforeningen i et vist omfang havde betalt for kommunens udgifter til etableringen af vejanlæg og til etableringen af kloakforsyning som en del af grundkøbesummen.

Retten fandt det imidlertid ikke bevist, i hvilket omfang kommunen havde afholdt udgifter til vejanlægget og kloakforsyningen, eller i hvilket omfang kommunens udgifter hertil var overvæltet på boligforeningen. Selvom det måtte antages, at en del af etableringsudgifterne via grundkøbesummen var overvæltet på boligforeningen, og at der var tale om udgifter, som ville kunne fradrages efter vurderingslovens17, fandt retten ikke, at der var grundlag for at indrømme et fradrag.

Retten lagde i den forbindelse vægt på den usikkerhed, der var forbundet med både etableringsudgifternes omfang, og den del af etableringsudgifterne, der var overvæltet på boligforeningen. Herunder lagde retten vægt på, at udgifterne til etablering af vejanlægget og kloakforsyningen ikke alene vedrørte boligforeningens ejendom, og at boligforeningens ejendom var del af et større lokalplansområde. På baggrund af den manglende godtgørelse af omfanget af udgifterne var der heller ikke grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Fordeling af rentefradrag - tidligere ægtefæller - fælles gæld - forkortet ligningsfrist - formalitetsindsigelser

SKM2017.467.ØLR

Sagen omhandlede spørgsmålet om fordelingen af et rentefradrag, der relaterede sig til to tidligere ægtefællers fælles gæld.

Landsretten afviste 2., 3. og 4. led af appellantens påstand med henvisning til, at de reelt udgjorde anbringender til støtte for 1. led af påstanden. Landsretten fandt endvidere ligesom byretten, at den indbragte afgørelse ikke led af formelle mangler, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed.

Appellanten havde gjort gældende, at hun var omfattet af den forkortede ligningsfrist, og at SKATs forhøjelse derfor ikke var foretaget rettidigt. Landsretten fandt, at den indgåede bodelingsoverenskomst, som var årsagen til SKATs forhøjelse, indebar en ændring af det privatretlige grundlag for skatteansættelsen, hvilket gav adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Som følge heraf gjaldt den forkortede ligningsfrist konkret ikke, og landsretten fandt derfor, at SKAT havde været beføjet til at genoptage appellantens skatteansættelse som sket.

For så vidt angår sagens materielle spørgsmål, havde byretten udtalt, at parterne ved en bodelingsoverenskomst af 11. juli 2008 havde aftalt, at appellantens tidligere ægtefælle skulle overtage det fælles hus, parrets andelsbolig og den fælles gæld til banken. Bodelingen skete under forudsætning af, at banken godkendte overdragelsen af gælden. Uagtet at en sådan godkendelse ikke forelå, overtog den tidligere ægtefælle huset og solgte andelslejligheden, ligesom appellanten ikke længere betalte renter og afdrag på den fælles gæld. Byretten havde herefter fundet, at parterne i det indbyrdes forhold havde fulgt bodelingsoverenskomsten. Da appellantens ægtefælle i det indbyrdes forhold således havde overtaget den tidligere fælles gæld, havde byretten fundet, at fradragsretten tilkom ham.

For landsretten gjorde appellanten gældende, at bodelingsoverenskomsten først var underskrevet i efteråret 2009. På baggrund af at appellanten ikke tidligere havde bestridt, at bodelingsoverenskomsten var underskrevet i juli 2008, fandt landsretten, at det ikke alene på baggrund af appellantens forklaring for landsretten kunne lægges til grund, at bodelingsoverenskomsten var underskrevet på et senere tidspunkt. Derudover bemærkede Landsretten, at som sagen forelå oplyst, var der ikke grundlag for at fastslå, at appellanten havde foretaget konkrete indbetalinger på lånene, ligesom de løbende tilskrivninger på de fælles lån heller ikke indebar, at hun kunne anses for at have betalt de omhandlede renter.

På den baggrund og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, tiltrådte landsretten, at Skatteministeriet var frifundet for så vidt angår første led i appellantens påstand.

 

Dom: Stærk formodning for fri bil som følge af tilkendegivelse om privatbenyttelse - maskeret udlodning ved pantebrevshandel skulle ske i henhold til ejerandele

SKM2017.466.ØLR

Den skattepligtige, som var medejer af et tysk selskab, var indtrådt i en ordning med de tyske skattemyndigheder, hvorefter der i selskabet månedligt skulle bogføres et beløb til gengæld for hans private rådighed over selskabets Aston Martin. Landsretten fandt, at der navnlig ved denne tilkendegivelse om privat anvendelse over for de tyske skattemyndigheder samt bogføringen i overensstemmelse hermed var skabt en stærk formodning for, at bilen stod til rådighed for privat anvendelse. Landsretten fandt ikke formodningen afkræftet ved den skattepligtiges fraskrivelseserklæring, nogle håndskrevne kørebøger for tidligere år, de øvrige biler som han rådede over eller en under retssagen afgivet vidneforklaring om, at bilen stod parkeret i en aflåst garage nær det tyske selskabs adresse. Landsretten bemærkede endvidere, at den omstændighed at skattemyndighederne ikke havde ført bevis for konkret konstateret privat kørsel i bilen ikke kunne føre til andet resultat.

Den skattepligtige ejede endvidere halvdelen af aktierne i et selskab, som handlede med pantebreve. Selskabet havde købt tre pantebreve fra den skattepligtiges kompagnon og dennes nærtstående. Landsretten fandt, at der ikke havde været nogen forretningsmæssig begrundelse for tilbagekøbene, da det fremgik af en skønserklæring, at pantebrevene var værdiløse på handelstidspunktet, hvor debitorerne var gået konkurs. Det var kompagnonen, som havde forestået handlerne, og det var alene kompagnonen og dennes nærtstående, som var blevet begunstigede herved. Da udgangspunktet ved udlodning af udbytte er, at dette fordeles efter ejerandele i selskabet, og da der ikke forelå oplysninger, som kunne begrunde en afvigelse fra dette udgangspunkt, fandt landsretten imidlertid, at den skattepligtige skulle beskattes af den del af udlodningen, som kunne henføres til hans ejerandel.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2016.432.BR), hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

 

Dom: Aktieavancebeskatning - henstandsbeløb - fri bevægelighed

SKM2017.465.HR

Skatteyderen flyttede i 2007 fra Danmark til Schweiz, hvorved dennes fulde skattepligt til Danmark ophørte. Skatteyderen ejede på daværende tidspunkt samtlige anparter i et dansk anpartsselskab. Ved fraflytningen blev der opgjort en urealiseret gevinst på anparterne på ca. ½ mia. kr. SKAT gav appellanten henstand med aktieavanceskatten på ca. 240 mio. kr. Selskabet udloddede i 2009 2½ mio. kr. til Skatteyderen, og SKAT opgjorde med henvisning dertil det forfaldne beløb af henstandssaldoen for 2009 til 249.013 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

Skatteyderen gjorde for Højesteret navnlig gældende, at forfaldsbeløbet for 2009 skulle opgøres til 0 kr., idet aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, efter dennes opfattelse var uforenelig med en aftale om fri bevægelighed for personer, som EU og dets medlemsstater havde indgået med Schweiz.

Højesteret fastslog, at ingen af de påberåbte bestemmelser i aftalen med Schweiz begrænsede Danmarks mulighed for at gennemføre fraflytterbeskatning eller for at kræve betaling af henstandsbeløb i anledning af udlodning af udbytte. De danske regler om forfald af henstandsbeløb i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, var derfor ikke uforenelige med aftalen med Schweiz. Landsretten var nået til samme resultat. Højesteret tiltrådte endvidere landsrettens begrundelse for, at det forfaldne beløb var opgjort korrekt.

 

Dom: Maskeret udbytte - fri bil

SKM2017.464.BR

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af en række beløb, som var blevet overført til hendes private konto, og om skatteyderen skulle beskattes af at have haft rådighed over to biler fra to selskaber, som hun var eneanpartshaver i. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at overførslerne vedrørte de to selskaber, som hun var eneanpartshaver i, at de var foretaget af hendes samlever, som havde fuldmagt til at disponere over selskabers midler, og at beløbene havde været anvendt erhvervsmæssigt. Endvidere gjorde skatteyderen gældende, at hun ikke havde haft mulighed for at anvende bilerne, da hun ikke havde kørekort, og at det således kun var hendes samlever, der havde anvendt bilerne. Samleveren havde dog ubestridt heller ikke kørekort.

Vedrørende beløb indbetalt af selskaberne på skatteyderens konto lagde retten til grund, at betalingerne var sket som følge af dispositioner, som hun som eneejer og direktør havde haft den afgørende indflydelse på. Retten fandt det ikke godtgjort, at overførslerne var sket i erhvervsmæssigt øjemed, og da beløbene havde passeret skatteyderens økonomi, skulle hun beskattes heraf.

Vedrørende spørgsmålet om beskatning af fri bil, lagde retten til grund, at bilerne i al væsentlighed om natten var parkeret på selskabernes adresse, der også var skatteyderens adresse. Retten bemærkede, at skatteyderen havde forklaret for retten, at hun i enkelte tilfælde havde ladet sig befordre i bilerne med henblik på private indkøb. Herefter vurderede retten, at det var lige så sandsynligt, at skatteyderen havde benyttet bilerne, på trods af at hun ikke havde kørekort, som at samleveren havde anvendt dem, da han heller ikke havde kørekort. Retten fandt således, at bilerne havde været til rådighed for skatteyderen, og at det er denne rådighed, der beskattes.

Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

 

Dom: Tandlægepraksis var ikke erhvervsmæssig virksomhed rentabilitetskriteriet

SKM2017.463.BR

Spørgsmålet var, om en tandlægepraksis var drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2010 og 2011, således at virksomhedens underskud kunne fratrækkes i tandlægens andre indtægter, og at der ikke skulle ske ophørsbeskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Skatteministeriet erkendte, at virksomheden opfyldte intensitetskriteriet men bestred, at rentabilitetskriteriet var opfyldt.

Retten lagde til grund, at virksomheden i perioden 1999 - 2007 havde en rimelig omsætning og gav pænt overskud. Fra og med 2008 havde virksomheden en noget mere begrænset omsætning i 2010 og 2011 alene ca. 100.000 kr. for hvert år. I perioden 2008 - 2015 var der et samlet underskud på godt 2 mio. kr., hvoraf underskuddet i 2010 og 2011 var ca. 578.000 kr. i alt. Underskuddet måtte antages at være finansieret af udbetalinger af meget betydelige pensions- og forsikringsbeløb, der i perioden 2008 - 2015 samlet udgjorde godt 2,3 mio. kr. og alene for 2010 - 2011 samlet godt 570.000 kr. Hertil kom udbetaling af dagpenge med godt 490.000 kr. for perioden 2008 - 2014.

På den baggrund fandt retten ikke, at tandlægen havde tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for, at virksomheden ved udgangen af 2009 ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Virksomheden kunne derfor ikke anses for erhvervsmæssig i 2010 og 2011.

Retten bemærkede, at de positive resultater for 1999 - 2007 ikke i sig selv kunne føre til et andet resultat. Heller ikke tandlægens faglige forudsætninger eller virksomhedens karakter og formål kunne føre til en anden bedømmelse. Tilsvarende gjaldt det forhold, at det formentlig var tandlægens sygdom, der var årsag til faldet i omsætningen fra 2008.

Retten gav således Skatteministeriet ret i frifindelsespåstanden.

 

Dom: Registrering af oplysninger i offentlige registre - gavebeskatning - nærtstående bevisbyrde

SKM2017.462.BR

Skatteyderen stod i motorregisteret registreret som bruger af en leaset motorcykel. SKAT havde indhentet skatteyderens kontoudtog og kunne konstatere, at skatteyderen ikke selv havde betalt for hverken engangsydelsen eller de løbende betalinger. Skatteyderen oplyste, at de til leasingen forbundne udgifter var betalt af hans svoger, og at det rettelig var svogeren, som var den reelle bruger af motorcyklen.

Af leasingkontrakten stod skatteyderen anført som leasingtager, og der var i kontrakten anført en række personlige oplysninger, herunder bl.a. cpr-nummer.

Skatteyderen havde ikke forsøgt at ændre registreringen i motorregisteret og anfægtede først rigtigheden af registreringen, efter SKAT havde indkaldt til et møde vedrørende motorcyklen, som han udeblev fra, og efter SKAT dernæst fremsendte agterskrivelsen.

Skattemyndighederne fandt, at skatteyderen var den reelle bruger af motorcyklen, og eftersom svogeren havde afholdt alle udgifterne til leasingforholdet, forhøjede skattemyndighederne skatteyderens skattepligtige indkomst med i alt 102.471 kr., svarende til værdien af den samlede leasingydelse i den aftalte leasingperiode.

Retten fandt, at der under sådanne omstændigheder, hvor skatteyderens navn fremgår af leasingkontrakten, hvor han udeblev for mødet med SKAT, hvor registreringen i motorregisteret fremgår af den personlige skattemappe, og hvor der ikke blev foretaget skridt til at ændre registreringen, er en formodning for, at registreringen i motorregisteret er korrekt.

Herefter fandt retten ud fra en samlet bedømmelse, at det påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at han ikke var leasingtager, hvilken retten fandt ikke var løftet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Fast driftsted – håndværksmæssige ydelser i Danmark

SKM2017.460.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en polsk personlig drevet virksomhed havde fast driftsted i Danmark.

Den polske virksomhed havde lejet lokaler i Danmark, der blev brugt til indkvartering af polske medarbejdere, der udførte håndværksmæssige ydelser i Danmark.

Retten fandt efter bevisførelsen, at de lejede lejligheder i Danmark alene blev anvendt til overnatning og ophold for sagsøgeren og dennes medarbejdere. På den baggrund fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden havde etableret fast driftsted i Danmark.

 

Dom: Værdiansættelse af virksomhedsobligationer under finanskrisen - dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2, jf. § 33, stk. 1

SKM2017.458.ØLR

Sagen angik, om den skattemæssige værdiansættelse i 2008 af selskabets virksomhedsobligationer i fremmed valuta efter lagerprincippet i den dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2, jf. § 33, skulle basere sig på børskursen, eller om SKAT var berettiget til at fastsætte værdien skønsmæssigt. Såfremt SKAT var berettiget til at skønne, var spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Under henvisning til at den seneste noterede børskurs lå mere end et år før statusdagen den 31. december 2008, samt at der i samme periode indtrådte en række markante ændringer i markedet som følge af finanskrisens indtræden, fandt landsretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at værdiansættelsen af virksomhedsobligationerne skulle ske på et andet grundlag end den seneste børskurs. SKAT var derfor berettiget til at fastsætte værdien af virksomhedsobligationerne skønsmæssigt.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn, som tog udgangspunkt i selskabets egne oplysninger om virksomhedsobligationernes værdi den 31. december 2008 i selskabets årsrapport for 2008, hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der var dermed ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedsobligationernes værdi for indkomståret 2008.

Landsretten afviste i den forbindelse selskabets synspunkter om, at finanskrisen førte til en force majeure lignende tilstand på finansmarkederne, og at det var en betingelse for beskatning, at en eventuel kursgevinst i perioden var realiserbar.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Maskeret udlodning – egenmægtig tilegnelse ved bedrageri – erstatning for bedrageri

SKM2017.455.BR

A var dømt for at have begået bedrageri til fordel for to af ham kontrollerede selskaber, G1 og G2. Bedrageriet bestod kort fortalt i, at A på vegne af G1 og G2 udstedte fakturaer til G3 og G4 for arbejde, der ikke var udført. G3 og G4 betalte for disse ikke udførte arbejder, hvorved G1 og G2 opnåede betydelige indtægter.

Samtidigt udarbejdede A fiktive fakturaer fra underleverandører, der blev udgiftsført i G1 og G2, mens de fakturerede beløb blev overført til A. A blev beskattet af disse overførsler som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Spørgsmålet i sagen var, om A ved den skattemæssige opgørelse af disse udlodninger fra G1 og G2 kunne fratrække de beløb, han var dømt for at have tilegnet disse selskaber ved sit bedrageri, og som han var dømt til eller havde anerkendt at skulle betale til G3 og G4.

Retten fandt det ikke dokumenteret, at A ved modtagelsen af udlodningerne havde begået en formueforbrydelse, der skulle kunne begrunde, at han ikke i medfør af ligningslovens § 16 A var skattepligtig af udlodningerne

Retten fandt endvidere ikke, at A ved opgørelsen af de udlodninger, han modtog fra G1 og G2, havde fradrag G3's og G4's erstatningskrav.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Dokumentation for udtræden af et kommanditselskab

SKM2017.454.BR

Sagens spørgsmål var, om sagsøgeren kunne anses for forud for den 1. januar 2009 at være udtrådt af et kommanditselskab, og som følge heraf ikke skulle beskattes af overskud i kommanditselskabet i 2009 samt beskattes af genvundne afskrivninger i 2010 i forbindelse med kommanditselskabets salg af ejendommen forud for kommanditselskabets opløsning.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at denne forud for den 1. januar 2009 effektivt var udtrådt af kommanditselskabet.

Retten konstaterede bl.a. i den forbindelse, at de afgivne forklaringer om, hvornår og hvorledes sagsøgeren på et tidligere tidspunkt skulle være udtrådt af kommanditselskabet ikke var understøttet af skriftlig dokumentation, og at forklaringerne om fremgangsmåden for en sådan tidligere udtræden var i strid med kommanditselskabets vedtægter, der nøje regulerede overdragelse af kommanditanparter.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Sagsomkostninger – grundforbedringer – ændret påstand

SKM2017.448.BR

Sagen angik retten til fradrag for forbedringer i grundværdien vedrørende nogle vandledninger internt på sagsøgerens grund. Spørgsmålet i sagen var for det første, om sagsøgeren havde bekostet etableringen af ledningerne, og for det andet om ledningerne på grunden udgjorde et hovedanlæg i større omfang end anerkendt af Landsskatteretten.

Sagsøgeren fremlagde for byretten yderligere materiale som dokumentation for at have afholdt udgiften til vandledningerne. Skatteministeriet anerkendte på denne baggrund, at sagsøgeren havde bekostet etableringen af ledningerne og derfor var berettiget til fradrag i grundværdien for den del af ledningerne, som Landsskatteretten havde anset for hovedanlæg.

Som følge af Højesterets dom i sagen SKM2017.330.HR ændrede sagsøgeren herefter sin påstand, således at sagsøgeren frafaldt den resterende del af sagen vedrørende hovedanlæggets udstrækning.

Om sagens omkostninger bemærkede retten, at sagsøgeren først under byretssagen havde fremlagt dokumentation for at have afholdt udgifterne til etablering af vandledningerne, og at det måtte antages, at denne dokumentation kunne være fremlagt tidligere, således at sagsanlæg ikke havde været nødvendigt. Retten ophævede derfor sagens omkostninger vedrørende dette spørgsmål, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Vedrørende spørgsmålet om hovedanlæggets udstrækning fandt retten, at sagsøgeren skulle betale omkostninger til Skatteministeriet, jf. § 312, stk. 1.

 

Dom: Aktindsigt – tavshedspligt – skatteforvaltningslovens § 17

SKM2017.447.BR

Sagsøgeren, der igennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personligt regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Da der ikke var midler til boets behandling, blev konkursboet i 2015 sluttet i medfør af konkurslovens § 143. I forbindelse med boets afslutning udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt.

Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Skattemyndighederne afslog aktindsigtsanmodningen.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren skulle anses som uvedkommende efter skatteforvaltningslovens § 17, og han kunne derfor heller ikke få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Direktør lønbeskattet af tilgodehavende i selskab

SKM2017.446.VLR

Skatteyderen var direktør i et selskab, der var ejet af hans svigermor. I selskabets årsrapport var under aktiverne bogført et tilgodehavende benævnt "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse". Byretten havde stadfæstet Landsskatterettens afgørelse, hvorefter skatteyderen var lønbeskattet af tilgodehavendet, fordi det blev anset for at vedrøre ham, og fordi han ubestridt ikke var i stand til at betale.

Skatteyderen bestred, at selskabets tilgodehavende ikke havde noget med ham at gøre. Det gav byretten ham ikke medhold i. Da der ikke forelå oplysninger om betalingstidspunkter eller om, hvad tilgodehavendet vedrørte, gav byretten ham heller ikke medhold i, at beskatningen af halvdelen af tilgodehavendet skulle henføres til et tidligere indkomstår. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at tilgodehavendet vedrørte et datterselskab.

Landsretten henviste til, at selskabets tilgodehavender i årsrapporten var opdelt i tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, hos associerede virksomheder og hos virksomhedsdeltagere og ledelse. Af revisionspåtegningen fremgik, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 var et ulovligt anpartshaverlån.

Videre anførte landsretten, at anpartsselskabslovens § 49 vedrører lån til bl.a. anpartshavere og direktører, men ikke lån til et selskabs datterselskab. Skatteyderen var direktør og eneste ansatte i selskabet og kunne alene tegne selskabet, der var ejet af hans svigermor. Herefter lagde landsretten til grund, at tilgodehavendet ikke vedrørte datterselskabet, men vedrørte skatteyderen, medmindre han kunne godtgøre, at dette ikke var tilfældet.

Også efter den yderligere bevisførelse for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde bevist, at tilgodehavendet ikke vedrørte ham, eller at en del af det vedrørte et tidligere indkomstår.

Dermed stadfæstede landsrettens byrettens frifindelse (SKM2017.159.BR) af Skatteministeriet.

 

Dom: Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug – træk på mellemregningskonto

SKM2017.445.BR

I sagen havde SKAT skønsmæssigt forhøjet en skatteyder, som ikke havde selvangivet nogen indkomst. Hans beregnede privatforbrug var negativt.

Skatteyderen gjorde gældende, at han havde et tilgodehavende i sit selskab, som han foretog hævninger fra. Til støtte herfor fremlagde han en mellemregningskonto og et kontoudskrift fra sin private bankkonto.

Retten fremhævede, at der var konstateret betydelige uregelmæssigheder i det fremlagte regnskabsmateriale. Skatteyderen skulle derfor føre et sikkert bevis for, at han havde haft tilstrækkelige midler til at finansiere sit privatforbrug. Et sådant bevis var ikke ført. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse.

Retten frifandt derfor Skatteministeriet.

 

Dom: Interesseforbundne parter - modstående interesser - korrektion af handelspriser på ejerlejligheder - skønsmæssig værdiansættelse - maskeret udlodning

SKM2017.441.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanterne 2 til 6, som anpartshavere i appellant 1, købte lejligheder ud af appellant 1 til underpris, og om skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at korrigere handelsværdien, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Landsretten fandt, at anpartshaverne og anpartsselskabet var interesseforbundne uden konkret modstående interesser. Da lejlighederne var overdraget til priser under handelsværdien, havde SKAT og Landsskatteretten med rette fastsat denne ved et skøn.

Appellanterne havde ikke godtgjort, at Landsskatterettens skønsmæssige værdiansættelse var sket på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten tog ikke stilling til et spørgsmål om anvendelsen af ligningslovens § 2, stk. 5, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto, værdi af bil, udlodning og hævninger i selskab m.v.

SKM2017.440.BR

Sagen vedrørte for det første, om sagsøgeren i henhold til statsskattelovens § 4 var skattepligtig af et beløb på kr. 24.000, som var blevet indsat på hendes bankkonto. Der var under sagen ikke fremlagt kontoudskrift eller anden dokumentation for, hvor beløbet hidrørte fra, og forklaringerne om anvendelsen af beløbet - som i øvrigt ændredes under sagen var ikke uforenelige med, at pengene kunne hidrøre fra hævninger i selskabet G2, som sagsøgeren var hovedanpartshaver i. Retten fandt det på denne baggrund hverken bevist eller sandsynliggjort, at pengene ikke hidrørte fra selskabet G2, og sagsøgeren var følgelig skattepligtig af beløbet.

Videre vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i forbindelse med sit køb af en Mercedes-Benz af selskabet G2 i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, havde betalt en for lav pris for bilen. Retten fastslog indledningsvist, at SKAT havde været berettiget til at foretage et skøn over bilens værdi. Videre fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs værdiansættelse af bilens værdi hvilede på et ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag, ligesom der ikke var grundlag for at fastslå, at skønnet over værdien havde ført til et åbenbart urigtigt resultat. Retten bemærkede i samme forbindelse, at bilens markedsværdi ikke kan ansættes på baggrund af priser ved salg til forhandlere, og sagsøgerens fremlagte erklæringer om bilens værdi indhentet forud for overdragelsen af bilen kunne derfor ikke tillægges nogen betydning. Retten fandt herefter, at A i henhold til ligningslovens § 16 A var skattepligtig af differencen mellem den af SKAT ansatte værdi og den aftalte købspris.

For det tredje angik sagen spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgeren var skattepligtig af hævninger foretaget i selskabet G2. Der var under sagen enighed om størrelsen af disse hævninger, men sagsøgeren gjorde gældende, at hun havde foretaget indbetalinger, som nedsatte omfanget af de skattepligtige hævninger. Retten bemærkede hertil, at det efter ligningslovens § 16 A er det klare udgangspunkt, at hævningerne skal anses for skattepligtige, uanset der senere indbetales beløb til selskabet. Retten bemærkede videre, at der ikke var oprettet bilag eller foretaget bogføring i forbindelse med de enkelte hævninger, som gav grundlag for at give fradrag i de skattepligtige beløb.

Slutteligt vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af et beløb svarende til salgssummen på en bil, som selskabet G2 havde solgt på vegne af en af sagsøgerens bekendte. På selskabet G2's bankkonto fremgik der ikke indbetalinger svarende til de vilkår, der var aftalt med køberen af bilen i slutsedlen. Under hensyntagen hertil og til, at der trods Skatteministeriets opfordringer herom ikke var fremkommet yderligere oplysninger om betalingen af købesummen, fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund, at salgssummen for bilen var kommet selskabet A til gode, men derimod måtte anses for at være tilgået sagsøgeren som hovedanpartshaver. Retten lagde yderligere vægt på, at sagsøgeren ikke havde givet en rimelig forklaring på den særegne konstruktion med køb og salg af bilen gennem selskabet G2, og at bilen var bogført som et varelager i selskabet G2's status pr. 30. september 2011, hvor bilen angiveligt skulle være solgt.

 

Nye straffesager

SKM2017.470.ØLR

Straf - skattesvig - afskrivning - personbiler - tilbagedaterede selvskyldnerkautionserklæringer

T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2009 vedrørende sit selskab for at have foretaget afskrivning med 531.232 kr. på to personbiler, som først overgik til selskabet i 2010, men som han urigtigt angav var ejet af selskabet fra den 1. december 2009, ligesom han den 26. juni 2012 i en klagesag ved Skatteankenævnet via sin advokat indsendte selvskyldnerkautionserklæringer vedrørende de to biler, som var dateret den 1. december 2009, uanset de tidligst blev underskrevet den 26. februar 2010.

T unddrog herved for 278.322 kr. i skat.

T forklarede at bilerne ejedes af selskabet siden den 1. december 2009 og at aftalerne omkring de to biler blev underskrevet på advokatens kontor i forbindelse med selskabets stiftelse. CVR nr. kendtes ikke på stiftelsestidspunktet, hvorfor det blev påført efterfølgende.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Den fandt det bevist at slutsedlerne for bilerne først blev underskrevet i 2010 og at T opnåede en skattemæssig fordel ved at have afskrevet bilerne i 2009. Det fandtes tillige bevist, at selvskyldnerkautionerne også først blev underskrevet på et senere tidspunkt. Ved bevisvurderingen lagde retten blandt andet vægt på kilometerstanden da den ene bil blev solgt 1. december 2012 sammenholdt med kilometerstanden på faktura for reparation dateret den 17. december 2009; mailkorrespondance omkring finansiering af bilerne samt vidneforklaring om at aftalerne omkring de to biler blev underskrevet et andet sted end på advokatens kontor. T idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 278.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/0805256
Afskrivninger og mellemregning
Klagen vedrører ikke godkendte afskrivninger og forrentning af mellemregning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 14/0045398
Ansættelse af indkomst, rejseudgifter mv
Klagen vedrører beskatning af yderligere A-indkomst, fradrag for rejseudgifter og for udokumenterede udgifter til el, vand og varme (begge godkendt af skatteankenævnet). Landsskatteretten fastholder beskatningen af indkomst og nedsætter fradragene til nul.
Afsagt: 16-06-2017

Journalnr: 16/0586819
Beskatning af løn
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet indkomst herunder om andel af denne er skattefri rejsegodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2017

Journalnr: 14/4324261
Beskatning af manglende indtægter
Klagen vedrører beskatning af manglende indtægter fra opstaldning af heste og indtægt for at stille bolig til rådighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 04-07-2017

Journalnr: 16/0623127
Beskatning af overførsler
Klagen skyldes, at overført valuta fra cypriotisk selskab er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2017

Journalnr: 16/0446450
Beskatning af overførsler
Klagen vedrører beskatning af overførsler fra selskab på Cypern. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 14/2927372
Beskatning af tilskud
Klagen vedrører beskatning af tilskud fra hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/0671909
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri telefon, fri bil, maskeret udlodning, renteudgifter vedrørende mellemregningskonto mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 14/0027458
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-07-2017

Journalnr: 14/5252974
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 og over, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst i 2010-2012 vedrørende tab på lagerbeskattede investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen dog således, at forhøjelsen vedrørende 2010 nedsættes til nul.
Afsagt: 30-06-2017

Journalnr: 15/1425423
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører beskatning af A-indkomst. Spørgsmål om fristgennembrud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 16-06-2017

Journalnr: 15/3065575
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 13/5382848
Fordeling af afståelsessum
Sagen drejer sig om fordelingen af afståelsessummen ved overdragelse af ejendom og ansættelse af bofradrag. Landsskatteretten stadfæster SKATs avanceopgørelse og forhøjer bofradraget.
Afsagt: 03-07-2017

Journalnr: 15/1605466
Fradrag - tab på koncernfordring
Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet har fradragsret for tab på en koncernfordring. Landsskatteretten godkender fradrag i vidt omfang.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 12/0225021
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nedsat fradrag for underskud af virksomhed med hestepension. Landsskatteretten godkender yderligere fradrag end SKAT, men ikke de af klager påståede.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 13/6657453
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos SKAT med henblik på opgørelse af avance og tab efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 16/0748515
Gaveafgift
Klagen vedrører bindende svar om gaveafgift og beskatning ved eftergivelse af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 16/0748552
Gaveafgift
Klagen vedrører bindende svar om gaveafgift og beskatning ved eftergivelse af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 16/0748575
Gaveafgift
Klagen vedrører bindende svar om gaveafgift og beskatning ved eftergivelse af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 15/2710668
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2008-2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2017

Journalnr: 15/0965222
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og påstand om yderligere nedsættelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2017

Journalnr: 15/2985803
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ekstraordinært genoptaget indkomstansættelsen for 2010 og har beskattet klageren med 65.100 kr. SKAT har afvist at genoptage klagerens indkomstansættelse for 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 16/0740503
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 17/0533544
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 13/5281068
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 - 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2017

Journalnr: 14/4784999
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2017

Journalnr: 13/0195712
Genoptagelse af skatteansættelsen og skattepligt
Sagen vedrører ansættelse af indkomst tilbage til 1997 samt skattepligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2017

Journalnr: 17/0829937
Handelsværdi
Sagen, der er afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 10. november 2015, er genoptaget på selskabets repræsentants anmodning og vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med datterselskabs handel med ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 10-07-2017

Journalnr: 17/0829992
Handelsværdi
Sagen, der er afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 10. november 2015, er genoptaget på selskabets repræsentants anmodning. Forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med datterselskabs handel med ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 10-07-2017

Journalnr: 14/2875204
Honorarindtægt
Klagen skyldes, at klager anses for at have retskrav på honorarindtægter og dermed er skattepligtig af disse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2017

Journalnr: 14/2927160
Honorarindtægt
Klagen vedrører beskatning af honorarindtægt hos hovedanpartshaver og ikke hos selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/5255039
Indeholdelsespligt
SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/2349059
Indeholdelsespligt
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren hæfter for manglende indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 16/0403669
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto som værende personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/3098610
Lønindkomst eller ej
Klagen vedrører beskatning af beløb som lønindkomst, der af klager påstås som optjent som selvstændig erhvervsdrivende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 12/0191752
Maskeret udlodning
Sagen drejer sig om maskeret udlodning ved køb af ejendom fra selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-06-2017

Journalnr: 16/0585606
Maskeret udlodning
Sagen drejer sig om maskeret udlodning ved køb af ejendom fra selskab, samt maskeret udbytte vedrørende gældseftergivelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedrørende købet af ejendommen og ændrer forhøjelsen vedrørende gældseftergivelsen til at skulle beskattes som kapitalindkomst.
Afsagt: 21-06-2017

Journalnr: 17/0754567
Maskeret udlodning
Sagen, der er afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2016, er genoptaget på klagerens repræsentants anmodning. Indkomsten ApS er blevet forhøjet. SKAT har anset den del af forhøjelsen, der svarer til klagerens ejerandel, for at være maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-06-2017

Journalnr: 14/2927322
Omgørelse
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om omgørelse af modtageren af konsulenthonorar fra A/S, således at selskabets hovedanpartshaver anses for at have modtaget konsulenthonoraret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/4248940
Omgørelse
SKAT har afslået at give tilladelse til omgørelse af privatretlige dispositioner i forhold til spørgsmål om rette indkomstmodtager mellem klageren som hovedaktionær og A/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 14/5230091
Omkvalifikation af udgifter
Klagen skyldes, at udgift til befordringsgodtgørelse anset for løn til hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 13/5789465
Overskud af virksomhed og fradrag for renteudgifter
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af overskud af virksomhed i indkomståret 2007 og nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2017

Journalnr: 14/1203104
Renteswap
Sagen drejer sig om, hvorvidt en renteswap har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. med den følge, at tabet er fradragsberettiget ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Hvis renteswappen ikke efter anses for at have tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed er tabet kildeartsbegrænset. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2017

Journalnr: 14/2927216
Rette indkomstbærer
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om omgørelse af modtageren af konsulenthonorar fra selskab, således at klageren anses for at have modtaget konsulenthonoraret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 15/1603857
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil fra såvel tysk som dansk selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 15/2974478
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og ansættelse af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedrørende ejendomsværdiskat.
Afsagt: 19-06-2017

Journalnr: 14/5317342
Skat af fri bil mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, rejse- og kørselsgodtgørelse, kørselsfradrag, fri sommerbolig, yderligere løn og maskeret udbytte. Landsskatteretten anser visse forhøjelser for bortfaldet og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 16/0441872
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdien af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 16/0441882
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 16/0441898
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 16/0441905
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 16/0387446
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdien af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 16/0490357
Skat af fri jagt
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri jagtdeltagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-06-2017

Journalnr: 14/2642364
Skat af fri jagt mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri jagt, yderligere løn og renteindtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 14/3932117
Skat af fri opstaldning og bolig
Klagen vedrører beskatning af fri opstaldning af heste og fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2017

Journalnr: 13/4883835
Skat af kontantbeholdning
Klagen skyldes, at kontant beholdning i lufthavnen anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2017

Journalnr: 16/0445359
Skat af overførsel fra virksomhed
Klagen vedrører beskatning af beløb overført fra virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2017

Journalnr: 14/3101212
Skat af tilskud
Klagen vedrører beskatning af tilskud fra hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 14/4246974
Skat af underdækning
Klagen vedrører beskatning af beløbet opkrævet som underdækning. Underdækningen er opstået mens selskabet var skattefrit. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2017

Journalnr: 13/5771104
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2017

Journalnr: 14/3126981
Tilskud og tilbageførsel
Klagen vedrører beskatning af tilskud fra hovedaktionær og tilbageførsel af indtægtsført konsulenthonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 13/5929107
Vederlag - tegningsretter
Klagen vedrører beskatning af vederlag for udstedelse af tegningsretter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 14/3127007
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2017

Journalnr: 16/1797019
Inddrivelsesrenter
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at inddrivelsesrenter vedrørende restskat for indkomståret 2010 fastholdes. Landsskatteretten anser renterne for uberettiget opkrævet.
Afsagt: 03-07-2017

 

Nyt fra EU-domstolen

Nye sager for domstolen

C-135/17 X

Skal artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) fortolkes således, at en medlemsstats restriktion for kapitalbevægelser til eller fra tredjelande i forbindelse med direkte investeringer, der eksisterede pr. 31. december 1993, heller ikke berøres af artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF), når den nationale bestemmelse, der eksisterede på skæringsdatoen, og som begrænsede kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, i det væsentlige kun gjaldt for direkte investeringer, men efter skærings...


Indstillinger
C-292/16 Etableringsfrihed A

Sagen omhandler:

Præjudiciel anmodning - skatteret - virksomhedsbeskatning - fusionsdirektivet (direktiv 90/434/EØF) - tilførsel af et hjemmehørende selskabs udenlandske driftssted til et udenlandsk selskab - omgående beskatning i grænseoverskridende situationer i modsætning til manglende beskatning i nationale situationer - kontrol af afledt ret ud fra de grundlæggende friheder - sammenlignelighed med exitbeskatning - proportionalitet ved omgående beskatning ved reduktion af skattebyrden

Generaladvokatens indstilling:

EF-traktatens artikel 43, sammenholdt med artikel 48 (nu artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 54 TEUF), er til hinder for en national bestemmelse, som er udstedt til gennemførelse af artikel 10, stk. 2, i direktiv 90/434/EØF, og som alene i grænseoverskridende situationer, hvor et udenlandsk driftssted tilføres et udenlandsk selskab, fastsætter en omgående beskatning, mens dette ikke er tilfældet i nationale situationer. Dette ændres ikke af et fradrag af en fiktiv udenlandsk skat, da dette kun forhindrer dobbeltbeskatning, men ikke omgående beskatning.


C-355/16 Etableringsfrihed Picart

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - ret til etablering - selvstændig - artikel 12 og 15 i bilag I til aftalen - skattelovgivning - beskatning af latente avancer på værdipapirer - flytning af det skattemæssige hjemsted fra den berørte medlemsstat

Generaladvokatens indstilling:

Retten til etablering som selvstændig, således som den følger af artikel 1 og 4 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (ALCP), undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, og af artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i bilag I til denne aftale, skal fortolkes således, at den udelukkende kan udstrækkes til at omfatte en fysisk person, der søger at udøve eller udøver en selvstændig aktivitet på området i en anden kontraherende part end den, hvor personen er statsborger, et område, hvorpå denne person skal indrømmes national behandling, dvs. at forbuddet mod åbenlys eller skjult forskelsbehandling på grundlag af nationalitet finder anvendelse på den pågældende person. På baggrund af de oplysninger, som den forelæggende ret har givet, forekommer sagsøgeren ikke at være omfattet af anvendelsesområdet for de nævnte bestemmelser i aftalen.


Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

UDKAST TIL BETÆNKNING om undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse  

UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag  

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 514

Finder ministeren det rimeligt, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på de problemer, der omtales i artiklen i fagbladet 3F, hvor en borger i forbindelse med en kontrolaktion fra SKAT ikke længere kan indberette sit kørselsfradrag og skal vente i fem måneder på at få sin klagesag behandlet, jf. https://www.fagbladet3f.dk/artikel/skats-blokering-af-fleksjobbers-koerselsfradrag-tages-op-i-folketinget?  Svar  

Spm. 515

Ministeren bedes oversende en tabel, der opgør den gennemsnitlige månedlige indkomst for hhv. sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger, fordelt på topskattebetaler og ikke topskattebetaler inden for hver jobgruppe samt for alle lønmodtagere.  Svar  

Spm. 516

Ministeren bedes oversende en tabel, der viser den gennemsnitlige månedlige indkomst fra hhv. selvstændig virksomhed og kapitalindkomst fordelt på jobgrupper og om disse betaler topskat eller ej, for henholdsvis sygeplejersker, folkeskolelærere, gymnasielærere, landmænd, social- og sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, politibetjente, mekanikere, smede, tømrer- og snedkerarbejdere og pædagoger.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1401

Om kørselsfradrag fra invalide.

Spm. S 1410

Om virksomhedsordningen.

Spm. S 1419

Om oplysninger fra Saneringsudvalgets analyse.