SkatteMails

I den seneste udgave af Depechen bragte vi – på grund af ukorrekte oplysninger fra Skatteministeriet – desværre en fejlbehæftet artikel om konsekvenserne af en politisk aftale om ændring af reglerne for firmabiler.

BDO

Depechen-artikel: Konsulenter og freelancere – selvstændige eller lønmodtagere?

Et momsnummer er ingen garanti for, at du kan arbejde på regning. Om man er selvstændig eller lønmodtager afgøres nemlig ud fra en konkret vurdering af den måde og de vilkår, hvorunder man arbejder.

BDO

Depechen-artikel: Ny afgørelse om FoU-omkostninger og skattekredit mildner luft

Landsskatteretten har i en ny afgørelse underkendt Skattestyrelsen i en sag om, hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform kunne anses for forsøgs- og forskningsudgifter i skattemæssig forstand.

BDO

Depechen nyhedsbrev: Ingen skattefradrag, når virksomheder sponserer ejerens børn

Mindre og mellemstore virksomheder sponserer næsten altid kun lokale sportsaktiviteter. Ofte klubber eller hold, hvortil ejeren har en privat relation. Den slags giver jævnligt anledning til skattesager.

BDO

Depechen-artikel: Hvad med skatten, hvis firmaet betaler for din padel-tennis?

Hvis firmaet betaler for enkelte padeltimer, vil det sjældent have skattemæssige konsekvenser for de ansatte. Betaler arbejdsgiveren et årskontingent, vil det til gengæld næsten altid medføre skattepligt.

BDO

Depechen-artikel: Ny afgørelse om FoU-omkostninger og skattekredit mildner luften

BDO

Depechen-artikel: Fradrag for underskud i udlandet uden sambeskatning

Et dansk selskab kan under visse betingelser opnå fradrag for underskud i et udenlandsk datterselskab uden at være - eller have været - sambeskattet med dette. Tilsvarende gælder for underskud i en udenlandsk filial.

BDO

Depechen-artikel: Splitleasing er stadig ”Risky Business”

Indtil videre støtter domstolene op om den hårde linje, som Skattestyrelsen følger i sager om splitleasing. Modellen kræver en betydelig ordenssans, hvis man vil undgå den firmabilbeskatning, som er hele formålet med ordningen.

BDO

Depechen-artikel: Nye skatteregler for bygningsafskrivning fra 2023 - måske

Med virkning for anskaffelser, der foretages den 1. januar 2023 og senere, forlænges perioden for afskrivning af bygninger, installationer samt for visse typer af kunstnerisk udsmykning fra 25 til 34 år.

BDO

Depechen-artikel: Skat ved brug af bonuspoint til ferierejser

Hvis du rejser meget i forbindelse med dit arbejde og optjener bonuspoint hos flyselskaber i den forbindelse, koster det dig en skatteregning, hvis du med din arbejdsgivers accept bruger bonuspointene til ferierejser.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juli 2022

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Dansk Revision

Skattefri opladning på arbejdspladsen og billigere firmabil

En ny aftale sikrer billigere beskatning af el-firmabilen, og samtidigt bliver det nu skattefrit at oplade din private elbil på arbejdspladsen - på arbejdsgivers regning.

Deloitte

Immigration News July 2022

From 1 December 2022 Danish companies with minimum 10 full-time employees can get certified and be able to use the Fast-Track Scheme, and the yearly amount for the Pay Limit Scheme and the pay limit track for the Fast-Track Scheme will be lowered to DKK 375,000.

OECD

International tax reform: Multilateral Convention to implement Pillar One on track for delivery by mid-2023

Implementation of the international tax reform agreement to ensure multinational enterprises pay a fair share of tax wherever they operate is progressing, according to an OECD report delivered to G20 finance ministers and central bank governors ahead of their meeting in Indonesia later this week.

OECD

Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters

The Convention was developed jointly by the Council of Europe and the OECD to promote international co-operation for a better operation of national tax laws, while respecting the fundamental rights of taxpayers.

OECD

International tax reform: Multilateral Convention to implement Pillar One on track for delivery by mid-2023

OECD

Efficiency, effectiveness and equity of housing taxation can be improved

Improving the efficiency, effectiveness and equity of housing taxation as part of an overall tax policy mix can help improve the functioning of housing markets, improve fairness and equity and help raise more revenue better according to a new OECD report.

OECD

Tax revenues in Asia and the Pacific hit hard by the COVID-19 crisis

Tax revenues in Asia and the Pacific fell by -1.2% of GDP to 19.1% of GDP on average in 2020 as a result of the COVID-19 pandemic, according to a new OECD report released today.

PwC

National strategi på hvidvaskområdet er netop offentliggjort

Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har offentliggjort den nationale strategi på hvidvaskområdet, som sætter retningen for de næste...

Revisionsinstituttet

Mange foreninger skal fra 1. januar 2023 betale skat af udbytte m.v.

Før sommerferien modtog en lang række foreninger m.fl. brev fra Skattestyrelsen vedr. tilbagekaldelse af udbyttefrikort eller om muligheden for at genfremsende fornyet ansøgning om udbyttefrikort. Der blev desværre givet en kort frist, som mange foreninger m.fl. ikke nåede at reagere på.

TVC Advokatfirma

Afslag på henstand hjemvist til fornyet behandling

Ifølge en nyere afgørelse fra Landsskatteretten udelukker det ikke i sig selv ret til henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at det påklagede skatte- eller afgiftskrav ikke er skyldigt ifølge skattekontoen.

TVC Advokatfirma

Groft uagtsomt?

Det forhold, at bl.a. beregningen af den skattepligtige gevinst ikke var åbenbar, førte til, at der ikke var udvist grov uagtsomhed.

TVC Advokatfirma

Begrundelsesmangel kan føre til ugyldighed

Sagsbehandlingsmangler fører i stigende grad til ugyldighed, og i en nyere afgørelse har Landsskatteretten således også ophævet en ekstraordinær ansættelse grundet begrundelsesmangel.

TVC Advokatfirma

Hvilke overvejelser er relevante, hvis du bliver sigtet af Skattestyrelsen?

Det er vigtigt at forstå, at en sigtelse fra Skattestyrelsen kan få store konsekvenser, hvorfor der er flere relevante overvejelser at gøre sig.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Aktindsigt - genoptagelse - særlige omstændigheder - inhabilitet - berettiget forventning

SKM2022.383.BR

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Det var ikke godtgjort, at der var tale om materielt forkerte ansættelser, eller at der i øvrigt forelå særlige omstændigheder, herunder inhabilitet.

Vedrørende skatteyderens påstand om, at der skulle gives aktindsigt i skattesager vedrørende en række selskaber, som hun havde ejet i de omhandlede indkomstår, og som nu var gået konkurs, fandt retten, at der ikke var givet og heller ikke kunne gives tilsagn om aktindsigt i videre omfang, end hvad der fulgte af offentlighedslovens § 8, om egenacces, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Dom: Omgørelse - ligningslovens § 16 E

SKM2022.382.BR

Hovedanpartshaveren havde hævet et beløb på 4 mio. kr. i sit selskab, som han efterfølgende betalte tilbage til selskabet. Hævningen på 4 mio. kr. var omfattet af ligningslovens § 16 E, og han blev derfor beskattet af beløbet.

Hovedanpartshaveren anmodede efterfølgende om omgørelse af indfrielsen af lånet, så lånet i stedet skulle anses for ophørt ved konfusion ved lønoverførsel af fordringen til hovedanpartshaveren, subsidiært at lånet skulle anses for indfriet ved apportudlodning af selskabets fordring til hovedanpartshaveren.

Hovedanpartshaveren nedlagde desuden en mere subsidiær påstand om, at lønindberetningen vedrørende hævningen på 4 mio. kr. skulle tilbageføres, så hovedanpartshaverens skatteansættelse blev nedsat i overensstemmelse hermed, og mest subsidiært at lønindberetningen skulle tilbageføres, så han i stedet blev udbyttebeskattet af beløbet på 4 mio. kr.

Retten fandt ikke, at der kunne ske omgørelse af indfrielsen efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, idet der ikke i forbindelse med indfrielsen blev foretaget en skatteansættelse af hovedanpartshaveren.

Retten fandt desuden ikke, at en indberetning af løn til skattevæsenet har karakter af en privatretlig disposition, og der kunne allerede af den grund ikke ske omgørelse af lønindberetningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Hævninger i selskab - mellemregningskonto - lån eller skattepligtig indkomst

SKM2022.381.BR

Sagen angik, om skatteydernes løbende hævninger på mellemregningskonto i deres selskab i indkomståret 2011 var skattepligtige for skatteyderne.

Retten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at hævningerne var sket som lån, men derimod som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

SKM2022.380.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Overførsler til bankkonto - lån, grov uagtsomhed, retsbeskyttet forventning

SKM2022.379.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af midler, som tilgik hans bankkonto i indkomstårene 2008-2010, 2012 samt 2014-2016, og i den forbindelse, om sagsøgeren havde optrådt groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt om sagsøgeren havde haft en retsbeskyttet forventning om, at midlerne ikke skulle selvangives.

Det var sagsøgerens standpunkt, at de i sagen omhandlede midler hidrørte fra lån og derfor ikke var skattepligtige. Retten fandt, at de påberåbte låneforhold var kendetegnet ved en række usædvanlige omstændigheder, og at de fremlagte låneaftaler var ydet på usædvanlige vilkår. Retten fandt endvidere, at der var tale om en usædvanlig konstruktion af tvivlsom forretningsmæssig realitet, og der påhvilede under disse omstændigheder sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at overførslerne udgjorde lån. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden og tiltrådte som fastslået af Landsskatteretten, at sagsøgeren skulle beskattes af overførslerne.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren på baggrund af de omstændigheder, der havde ført til, at de omtvistede beløb var skattepligtige, havde optrådt i hvert fald groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at sagsøgeren ikke var bibragt en retsbeskyttet forventning.

Dom: Ligningslovens § 16 E - anpartshaverlån - udlæg - løn eller udbytte

SKM2022.378.BR

Sagen angik i første række, om en række hævninger på hovedanpartshaverens mellemregningskonto med selskabet, overførsler til hovedanpartshaverens to øvrige selskaber samt kontanthævninger vedrørte hovedanpartshaverens udlæg på vegne af selskabet, og - hvis dette ikke var godtgjort - i anden række om hævningerne og overførslerne skulle beskattes som løn eller udbytte.

Retten fandt, at hovedanpartshaverens forklaring om hævningerne og overførslerne ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger. Henset hertil og til selskabets bogføring med registreringerne på mellemregningskontoen, som hovedanpartshaveren havde godkendt i selskabets årsrapporter, fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at overførslerne og hævningerne på selskabets konto vedrørte udlæg for selskabet, der kunne karakteriseres som lån ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf. ligningslovens § 16 E.

For så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt overførslerne og hævningerne skulle beskattes som løn eller udbytte, fandt retten efter en samlet vurdering af oplysningerne om selskabets forhold i de omhandlede år, herunder om omsætning og antal medarbejdere, og sammenholdt med den indberettede løn, at hævningerne udgjorde en rimelig yderligere aflønning og var sædvanlig for det udførte arbejde. Der skulle derfor ske beskatning som løn.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor tage til følge.

Dom: Kursgevinstlovens § 23 - tvangsindløsning af kommanditanparter

SKM2022.377.BR

Sagen angår, om sagsøgerens ejerandele i et kommanditselskab blev indløst i 2012, og om der som følge heraf er grundlag for at beskatte ham af en kursgevinst, og om han er berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning på kommanditselskabets faste ejendom.

Retten fandt på grundlag af en række omstændigheder og efter en samlet vurdering, at det måtte lægges til grund, at sagsøgerens andele var blevet tvangsindløst i 2012, og at sagsøgeren var blevet frigjort for sin andel af kommanditselskabets restgæld på det relevante 1. prioritetslån. Den omstændighed, at det var uoplyst, om 2. prioritetslångiveren havde givet samtykke til overgangen af de omhandlede kommanditandele kunne ikke føre til en anden vurdering. Retten henviste i den forbindelse til, at sagsøgeren civilretligt ikke havde anfægtet, at hans andele var blevet overdraget, ligesom han i forbindelse med hovedforhandlingen erklærede, at det kunne lægges til grund, at hans andele var indløst, dog ikke tidligere end 2013.

Der var mellem parterne enighed om, at sagsøgeren for indkomståret 2012 ikke har ret til skattemæssig afskrivning på kommanditselskabets bygning, hvis det lægges til grund, at hans kommanditandele blev indløst i 2012. Der var heller ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse.

Retten fandt endvidere, at der ikke, som hævdet af sagsøgeren, var grundlag for at fastslå, at kursgevinstlovens § 24 finder anvendelse i en situation som den foreliggende.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - overførsel af fordring som løn

SKM2022.376.BR

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af en række hævninger i sit selskab, som var blevet bogført på mellemregningskontoen, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at hævningerne var udtryk for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, samt at selskabet i tre tilfælde havde overført dele af selskabets fordring til skatteyderen som løn.

Retten fandt, at hævningerne ikke var udtryk for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, samt at den løbende tilbagebetaling af lånene, herunder ved modregning af løn, ikke havde betydning for beskatningen efter ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Dom: Fri bil - splitleasing (deleleasing) - værdien af fri bolig med bopælspligt

SKM2022.375.BR

Sagen angik, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af sin rådighed over dels en helårsbolig, dels tre køretøjer.

Beskatningen af fri helårsbolig m.v. for indkomstårene 2013-2017 angik en ejendom, der var ejet af hovedanpartshaverens selskab. Hovedanpartshaveren havde ubestridt rådighed over ejendommen, idet den bl.a. fungerede som hovedanpartshaverens bopæl. Det var ligeledes ubestridt, at han ikke betalte noget for el, vand, varme m.v., som derimod blev betalt af selskabet som ejendommens ejer. Skattestyrelsen havde fundet, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bolig og af fri el, vand og varme m.v. Da der var bopælspligt på ejendommen, blev værdien af hovedanpartshaverens rådighed af ejendommen ansat til markedslejen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Værdien af fri el, vand og varme m.v. blev fastsat skønsmæssigt.

Beskatningen af fri bil for indkomstårene 2014-2017 angik tre køretøjer, som hovedanpartshaveren sammen med sit selskab havde indgået aftaler om at splitlease. Skattestyrelsen havde fundet, at han skulle beskattes af værdien af fri bil vedrørende disse 3 køretøjer, fordi han ikke opfyldt betingelserne for at blive undtaget fra denne beskatning.

Skatteankenævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, som hovedanpartshaveren indbragte for domstolene, idet han for så vidt angik beskatningen af fri bil bl.a. gjorde gældende, at der ikke i lovgivningen er grundlag for den af skattemyndighederne opstillede praksis og de deri indeholdte kumulative betingelser, og således ikke hjemmel til beskatningen.

Vedrørende beskatningen af fri helårsbolig m.v. fandt retten, at det påhvilede hovedanpartshaveren at løfte bevisbyrden for, at det fastsatte skøn over markedslejen og udgifterne til el, vand og varme m.v. var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde løftet denne bevisbyrde.

Vedrørende beskatningen af fri bil fandt retten, at det påhvilede hovedanpartshaveren at afkræfte formodningen for, at han som hovedanpartshaver havde rådighed over de omhandlede køretøjer. Retten anførte videre, at der ikke findes særregler om splitleasing i lovgivningen, men at skattemyndighederne i praksis har anerkendt splitleasingarrangementer således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Retten udtalte herved, at det ifølge administrativ praksis blandt andet er en betingelse, at der sker løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, således at de faktiske udgifter fordeles mellem selskabet og hovedanpartshaveren på grundlag af de kørte kilometer på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, ligesom det er en betingelse, at der løbende føres et kørselsregnskab, der viser, hvilken del af kørslen, der er erhvervsmæssig. Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde godtgjort, at disse betingelser for at undgå beskatning af privat rådighed over køretøjerne var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fratrædelsesgodtgørelse - forskelsbehandlingsloven - tort - substitution - administrativ praksis

SKM2022.374.BR

Retten fandt, at en tilbudt kompensation fra den skattepligtiges fagforening havde karakter af en skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse. Retten henviste til, at kompensationen var direkte forbundet med den skattepligtiges afskedigelse, og at den måtte sidestilles med en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse. Som følge af de væsentlige lighedspunkter med godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 9, som er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, stk. 1, fandt retten, at også den tilbudte kompensation vil være skattepligtig efter denne bestemmelse. Den skattepligtige havde ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at anse godtgørelsen som en skattefri tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 eller principperne deri. Herefter, og da den skattepligtige ikke kunne støtte ret på en ophævet administrativ praksis, blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge

Dom: Virksomhedsordningen - betingelser for anvendelse - beskatning af opsparet overskud

SKM2022.373.BR

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde beskattet skatteyderen af opsparet overskud i dennes virksomhed i 2015, fordi skatteyderen ikke opfyldt betingelserne for at anvende virksomhedsordningen.

Der var i sagen ikke fremlagt nogen bogført hævekonto eller indskudskonto, selvom det kunne konstateres, at skatteyderen havde hævet over kr. 500.000 i virksomheden i 2015. Virksomhedens kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag var heller ikke opgjort, og det fremstod i skatteyderens opgørelser indsendt til SKAT som om, at visse private aktiver var medtaget under virksomhedsordningen. Landsskatteretten havde desuden fundet, at en række udgifter i virksomheden havde privat karakter, som således ikke kunne fradrages i virksomheden, men denne del af afgørelsen var ikke indbragt for domstolene.

Skatteyderen gjorde under sagen bl.a. gældende, at manglerne ved virksomhedens regnskab og bogføring ikke var så væsentlige, at det kunne føre til nægtelse af anvendelse af virksomhedsordningen, ligesom der ved Landsskatterettens afgørelse var sket den fornødne opdeling af privat- og virksomhedsøkonomien.

Retten fremhævede, at virksomhedsskattelovens krav til bogføring af hævekontoen og opgørelse af indskudskontoen har til formål at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af virksomheds- og privatøkonomien, og dermed sikre, at der kan ske korrekt beskatning efter virksomhedsskatteloven.

Retten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde fremlagt nogen bogført hævekonto, og at transaktionssporet for årets hævninger ikke kunne genskabes, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for indskudskontoens udvisende på kr. 0. Retten konstaterede endvidere, at virksomhedens regnskab indeholdt en række private udgifter, og at opgørelserne sendt til SKAT gav et rodet billede af virksomhedens økonomiske forhold, som der ikke var skabt klarhed over.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke opfyldt virksomhedsskattelovens betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen, hvorfor skatteyderen med rette var blevet beskattet af virksomhedens opsparede overskud.

Dom: Indsætninger på bankkonto - overførsler til udlandet

SKM2022.371.BR

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2015 var forhøjet med lidt over 1 mio. kr. på baggrund af henholdsvis indsætninger på hans bankkonti, og på baggrund af overførsler til udlandet, som for størstedelen af beløbene var foretaget med kontante midler via en pengeoverførselsvirksomhed.

Sagen angik, hvorvidt der skulle ske beskatning af kontante midler på lidt over 745.000 kr., som sagsøger havde anvendt til kontantoverførsel til udlandet via et vekselbureau. Sagsøgeren bestred for byretten ikke, at han var skattepligtig af beløbet, men gjorde gældende, at der i opgørelsen skulle fradrages lidt over 400.000 kr., som var blevet indsat på hans bankkonti i de omhandlende indkomstår, og som skatteankenævnet ved samme afgørelse havde beskattet.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de overførte beløb stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler. Retten henviste herved bl.a. til, at der ikke forelå dokumentation for en sammenhæng mellem de beløb, der blev indsat på hans bankkonti, og de kontante beløb, der blev indbetalt til pengeoverførselsvirksomheden med henblik på overførsel til udlandet, ligesom der ikke forelå dokumentation for, at de indbetalte kontantbeløb i øvrigt hidrørte fra allerede beskattede midler.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2022.370.BR

Retten fandt, at sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonto i indkomstårene 2017 og 2018. Sagsøgerens forklaring om, at beløbene stammede fra tidligere hævninger, hendes samlevers betaling af regninger samt hendes søsters tilbagebetaling af et lån, var ikke støttet af vidneforklaringer eller af objektive kendsgerninger. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Beskatning af værditilvækst - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - kundskabstidspunkt

SKM2022.369.ØLR

En skatteyder havde ikke godtgjort, at midlerne i et depot i en Y1-land bank ikke tilhørte ham, og skatteyderen skulle derfor beskattes af værditilvæksten af indeståendet i depotet. Skatteyderen havde desuden ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige opgørelser af denne værditilvækst.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser var opfyldt.

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - nærtstående - kæreste

SKM2022.368.ØLR

Sagen, der var henvist til landsretten grundet sin principielle karakter, angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kærestes skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.

Det var hovedanpartshaverens synspunkt, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.

Landsretten fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

Landsretten fandt endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet.

På den baggrund fandt landsretten, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor tage til følge.

Dom: Parcelhusreglen - skilsmisse

SKM2022.367.ØLR

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt.

Under ankesagen blev der af appellanten bl.a. fremlagt en ægtepagt og aftale ved skilsmisse, ligesom advokaten, der bistod appellanten ved skilsmissen, blev ført som vidne.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og anførte, at det der var kommet frem for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat. Byretten havde fundet, at flytningen til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev bl.a. lagt vægt på, at den skattepligtige i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at han - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde bevaret rådigheden over denne ejendom. Byretten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wi-fi og en lejekontrakt i London, og at der ikke var tegnet indboforsikring i lejligheden. Byretten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Tilbagebetalingskrav for afdrag på skattegæld var forældet - ikke suspension

SKM2022.363.VLR

Appellanten havde i en årrække betalt af på gammel skattegæld. I 2017 anmodede appellanten om tilbagebetaling af de betalte afdrag, og i januar 2018 traf SKAT afgørelse om, at gælden var forældet og tilbagebetalte alle afdrag, der var betalt indtil tre år før det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Spørgsmålet i var herefter, om der var krav på tilbagebetaling af yderligere afdrag, eller om tilbagebetalingskravet var forældet.

Landsretten fandt, at appellantens tilbagebetalingskrav var forældet. Landsretten henviste til, at appellanten ikke havde godtgjort, at hans ukendskab til sit tilbagesøgningskrav mod Gældsstyrelsen ikke skyldtes en retsvildfarelse, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en retsvildfarelse undtagelsesvis kunne begrunde suspension af forældelse i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 2.

Landsretten udtalte endvidere, at det kunne ikke føre til en anden vurdering, at SKAT i 2009 havde meddelt appellanten, at hans skattegæld ikke var forældet, eller at SKAT havde foretaget sædvanlige inddrivelsesskridt i en periode, hvor SKAT i hvert fald ikke længere kan bevise, at gælden havde været retskraftig.

Med de bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, stadfæstede landsretten byrettens dom (SKM2021.399.BR), hvorved Gældsstyrelsen blev frifundet.

Dom: Indsætninger - refusion af udlæg - deleleasing - manglende kørselsregnskab

SKM2022.364.BR

Sagen angik for det første, om en skatteyder var skattepligtig af en række indsætninger på sin private konto fra et selskab, som han var direktør og hovedanpartshaver i. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om refusion af udlæg, han havde foretaget for selskabet. Retten fandt, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at indsætningerne vedrørte udlæg. Retten udtalte, at skatteyderen henset til omstændighederne havde været særligt tilskyndet til at sikre sig bevis herfor. Retten fandt ikke anledning til at lempe skatteyderens bevisbyrde på grund af selskabets konkurs. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde, hvorefter skatteyderen var skattepligtig af indsætningerne.

Sagen angik for det andet, om skatteyderen var skattepligtig af en bil, som han havde splitleaset med selskabet. Retten fandt, at betingelserne for at undgå beskatning af bilen efter LL § 16, stk. 4, ikke var opfyldt. Dette var bl.a. henset til, at der ikke forelå noget kørselsselskab, hvorfor det var uvist, om samtlige udgifter til bilens drift var fordelt mellem selskabet og skatteyderen på grundlag af de faktisk kørte kilometer. Retten bemærkede også, at der ikke forelå dokumentation for, at skatteyderen havde betalt alle leasingydelser direkte til leasingselskabet.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.365.BR

Ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelser om modregning med overskydende skat

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne kunne foretage modregning med overskydende skat i skatteyderens gæld.

Det var i sagen ubestridt, at modregningsbetingelserne var opfyldt.

Skatteyderen havde til støtte for, at modregningen ikke kunne gennemføres påberåbt sig, at der ikke var foretaget partshøring, trangsbeneficiet, sociale forhold, og at skatteyderen havde søgt om eftergivelse.

Retten fastslog, at det udtrykkeligt fulgte af lov om inddrivelse af gæld til det offentliges § 9 a, at modregning kunne ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af skatteyderens økonomiske forhold. Da der ikke var krav om en vurdering af skatteyderens økonomiske forhold, fandt retten, at reglerne i retsplejelovens § 509 om begrænsning i udlægsadgangen ikke fandt anvendelse, idet modregning ikke var udlæg.

Skatteyderen havde søgt om eftergivelse, men det havde ikke nogen virkning, før gælden var eftergivet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0989449
Afskrivning på vindmøller mm
Klagen vedrører opgørelse af afskrivningssaldo på vindmøller, tilgang i året og godkendt afskrivning på samme. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2021

Journalnr: 20/0051852
Aktieindkomst
Klagen vedrører beskatning af aktieindkomst i form af ikke medregnede aktieudbytter og maskerede udlodninger fra udenlandsk virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2022

Journalnr: 21/0103554
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-05-2022

Journalnr: 17/0992143
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 30-05-2022

Journalnr: 19/0001099
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 20/0078686
Bankindsætninger mm
Klagen vedrører beskatning af bankindsætninger og nægtet fradrag for rejse- og fortæringsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2022

Journalnr: 19/0074699
Beskatning af bonusbetalinger mm
Klagen vedrører genvundne afskrivninger ved overdragelse af ejendom, nedsættelse af tab til fremførsel på ejendomsavance samt beskatning af modtagne bonusudbetalinger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-06-2022

Journalnr: 16/0058088
Diverse forhold
Klagen vedrører opgørelse af skønsmæssig ansættelse af værdi af varelager og diverse nægtede fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2022

Journalnr: 20/0095231
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører vedr. diverse forhøjelser herunder beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelse, private udgifter betalt af selskab, maskeret udlodning, ulovligt anpartslån samt beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist primært vedrørende ulovligt anpartslån.
Afsagt: 30-05-2022

Journalnr: 21/0015227
Diverse fradrag
Klagen vedrører diverse nægtede fradrag i form af bl.a. abonnementer, reklame, rejse mv. Landsskatteretten godkender visse af fradragene.
Afsagt: 23-05-2022

Journalnr: 16/0699416
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet eller nedsat fradrag for udgifter til leasing, husleje, Brobizz mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 19/0015429
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til excemption lempelse mv efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 21/0039405
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af indkomst til beskatning for pilot med base i Spanien. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 19/0109680
Dobbeltbeskatning mm
Sagen handler om, hvorvidt klageren er berettiget til lempelse for betalt skat af indtægt hidrørende fra Norge, samt spørgsmålet om klageren eller klagerens selskab er rette indkomstmodtager af indtægten fra Norge. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 21/0069466
Driftsudgifter
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst og nedsættelse af fradrag for driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-06-2022

Journalnr: 19/0000822
Ejendomsanvance og resultat af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af af fortjeneste ved salg af ejendom samt forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter resultat af virksomhed med et mindre beløb.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 21/0015898
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, og hermed var berettiget til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at den ekstraordinære genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016 ikke kan gennemføres.
Afsagt: 01-06-2022

Journalnr: 21/0044464
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 20/0104909
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget indkomstansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og forhøjet klagerens indkomstansættelse med pension fra Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2022

Journalnr: 20/0108222
Fradrag for driftsomkostninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for driftsomkostninger grundet manglende eller ufuldstændig dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2022

Journalnr: 22/0017419
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen. men godkender fradrag for ejendomsskat i kapitalindkomsten.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 18/0006367
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2022

Journalnr: 18/0004948
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2022

Journalnr: 17/0988524
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med godkender fradrag for ejendomsskat i kapitalindkomsten.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 15/2914477
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed (før nedrivningsfradrag) og for udgifter til nedrivning. Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til nedrivning og for ejendomsskat i kapitalindkomsten. Landsskatteretten stadfæster nægtet fradrag for underskud.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 19/0087495
Fradrag for valutakøb
Klagen vedrører nedsat fradrag for valutakøb (valutakøb er en del af posten variable omkostninger i regnskabet). Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag.
Afsagt: 01-06-2022

Journalnr: 20/0079688
Fradrag for valutakøb mm
Klagen vedrører nedsat fradrag for valutakøb og opgørelse af yderligere valutasalg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-06-2022

Journalnr: 21/0083311
Fremmed arbejde og lønudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde og i stedet godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 24-05-2022

Journalnr: 21/0002103
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 20/0013951
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2022

Journalnr: 17/0852197
Gevinst på investeringsbeviser
Klagen vedrører opgørelse af gevinst på investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2022

Journalnr: 21/0029928
Indberetning til eIndkomst
Klagen vedrører pålæg om at foretage indberetning til eIndkomst af forskellige personalegoder. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende omfang, både ved nedsættelse af de indberetningspligtige beløb og ved at følge klagers påstand om, at denne ikke har indberetningspligt på en række punkter.
Afsagt: 07-06-2022

Journalnr: 21/0056024
Indeholdelsespligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klager er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, at klager hæfter for den manglende indbetaling, og at opgørelsen af A-skat skal ske med udgangspunkt i kildeskattelovens § 48, stk. 1-3 og stk. 8, på baggrund af en indeholdelsesprocent på 55 %. Landsskatteretten ændrer afgørelsen fsv. angår indeholdelsesprocenten.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 20/0007212
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører beskatning af indsætningerpå bankkonto, ikke godkendt fradrag for husleje og forpagtningsafgift. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 09-06-2022

Journalnr: 21/0057776
Køb af byggematerialer
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på skattemæssigt fradrag for udgifter til byggematerialer idet Skattestyrelsen har anset udgifterne for at være private. Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens indkomst vedr. manglede bogført faktura. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 18/0025113
Løn til indehaver af enkeltmandsvirksomhed
Klagen vedrører tilbageførsel af A-skat og AM-bidrag indeholdt af "løn" udbetalt til ejer af enkeltmandsvirksomhed. Landsskatteretten anser afgørelsen vedr. det ene af de to omhandlede år for ugyldig og stadfæster herudover.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 19/0101921
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 19/0035423
Lån over mellemregningskonto mm
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte, beskatning af indsætninger på bankkonto og af likvidationsprovenue. Landsskatteretten ændrer forhøjelsen således at klager beskattes af maskeret udbytte fra holdingselskab, forhøjelsen vedr. indsætninger hjemvises til Skattestyrelsen og endeligt stadfæstes beskatning af likvidationsprovenu.
Afsagt: 01-06-2022

Journalnr: 18/0008865
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 30-05-2022

Journalnr: 17/0174446
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 16/0882118
Maskeret udlodning mm
Klagen vedrører yderligere aktieindkomst i form af maskeret udlodning samt yderligere personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 20-05-2021

Journalnr: 21/0092622
Periodisering af indtægt til tidligere indkomstår
Klagen vedrører nægtet tilbageførsel af udbetalt bonusbeløb til tidligere indkomstår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2022

Journalnr: 20/0033488
Personaleudgifter mm.
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til personale, møde og repræsentation m.v. samt skattemæssigt fradrag for momskorrektioner. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2022

Journalnr: 16/1480993
Retlig kvalifikation af indkomst
Klagen skyldes, at har anset indkomst fra arbejde udført af klager som lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster kvalifikationen.
Afsagt: 22-06-2022

Journalnr: 21/0095206
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører om klager er rette indkomstmodtager af udbetalte beløb og personalegoder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 20/0105966
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører spørgsmål om klager er rette indkomstmodtager af et beløb betalt til et selskab. Landsskatteretten anser ikke klager for rette indkomstmodtager.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 21/0089965
Skat af personalegoder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, rejser og øvrige personalegoder. Landsskatteretten afgørelsen vedrørende et af de to omhandlede indkomstår for ugyldig og stadfæster fsv. angår det andet.
Afsagt: 07-06-2022

Journalnr: 20/0041269
Skattemæssigt hjemsted
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen finder, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da det ikke er muligt at fastslå, hvor klageren har midtpunkt for livsinteresser. Det skattemæssige hjemsted er derfor vurderet efter sædvanligt ophold. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 16/1757188
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og opgørelse af diverse indkomster til beskatning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 21/0069725
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 21/0010859
Skattepligt til Danmark
Skattestyrelsen har anset klagerens fulde skattepligt til Danmark for bevaret efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, da klageren har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytningen.
Afsagt: 28-06-2022

Journalnr: 21/0015603
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og for skattemæssigt hjemmehørende i Grønland. Skattestyrelsen har herved genoptaget indkomstansættelserne ekstraordinært. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til bestemmelserne i kildeskattelovens § 2.
Afsagt: 28-06-2022

Journalnr: 13/6082771
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2021

Journalnr: 16/0693728
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 09-02-2021

Journalnr: 19/0066767
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 12-06-2022

Journalnr: 16/1040232
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-02-2021

Journalnr: 17/0992231
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022

Journalnr: 17/0989410
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021

Journalnr: 20/0092707
Tab på aktier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat godkendt fradrag for tab på aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2021

Journalnr: 17/0134254
Tab på fordringer i K/S
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021

Journalnr: 18/0005263
Udlejningsvirksomhed
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst af udlejningsvirksomhed i interessentskabsform og foretaget konsekvensændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 30-05-2022

Journalnr: 19/0112375
Udlejningsvirksomhed mm
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst fra udlejningsvirksomhed, nægtet fradrag for tab på debitor samt forhøjelse af indkomst med modtaget legat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2022

Journalnr: 20/0101719
Værdi af gave
Klagen vedrører opgørelse af værdi af gave herunder om betalt tinglysningsafgift kan fratrækkes ved opgørelse af gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af gaveafgiften men stadfæster at tingslysningsafgiften ikke kan fratrækkes.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 22/0013305
Værdi af gave
Klagen vedrører værdi af ejendom ved overdragelse til klagerens søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2022

Journalnr: 20/0016021
Ekstraordinær genoptagelse af nægtet tilbagebetaling af afgiftsgodtgørelse
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. juli 2016 vedrørende tilbagebetaling af afgiftsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-02-2021

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-60/21 Kommissionen mod Belgique (Déduction des rentes alimentaires)

Sagen omhandler:

Traktatbrud - artikel 45 TEUF - artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - arbejdskraftens frie bevægelighed - direkte beskatning - indkomstskat - fradrag - forsørgelsesydelser - ligebehandling - forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skattepligtige

Domstolens dom:

1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det ikke giver fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat.
2) Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.